Beboermerlvirken ved planlægning ~ '

Transkript

1 Hå Beboermerlvirken ved planlægning ~ '

2 Håndværkerparken - et almennyttigt bofællesskab de seneste år har B UR støttet en række vidt forskellige forsøgsprojekter, der som fælles forsøgstema har haft organisationen omkring bofællesskaber og beboernes inddragelse i planlægningen heraf Projektet»Håndværkerparken «) der er opført i Højbjerg ved Aarhus) er det seneste eksperiment) BUR har støttet indenfor beboerplanlægning og bofællesskabsbyggeri. Forsøget Forsøget er planlagt i 2 etaper. 1. etape, programmerings- og skitseringsfasen, er afsluttet med en intern rapport. Rapportering fra 2. etape - en registrering efter et år, af erfaringer fra bofællesskabets beboelse - er planlagt. Resultaterne fra de sidste 10 års forsøg med brugerdeltagelse ved planlægning af boligbyggeri, såvel privat som almennyttigt, er dokumenteret i rapporter, bl.a. BUR-rapporterne "Sol og Vind«,,Neje til Bofællesskab«, samt "Beboerdeltagelse - men hvordan«. Blandt de positive forsøgsresultater har været, at fællesskabet omkring planlægningen af de fysiske ramme' har udviklet et socialt fællesskab, del er blevet videreført efter byggeriets ibrugtagen. Forsøgene har imidlertid også gjort det klart, at projektdeltagerne: bygherrer, brugere og arkitekter, har haft vanskeligheder med at finde frem til deres nye roller i samarbejdet. Projektets formål Formålet med projektet "Håndværkerparken 111«har været - inden for en etableret boligforenings rammer og i tilknytning til et almennyttigt boligbyggeri - at forsøge: O at bearbejde tidligere brugerforsøgs indvundne erfaringer og udvikle brugbare metoder for beboermedvirken, hvor man i forvejen vidste, at mange af forsøgsdeltagerne ikke nødvendigvis ville komme til at bo i bebyggelsen. O at indpasse et bofællesskab som en integreret del af et almennyttigt boligbyggeri. Ved projektets start fandtes der ca. 30 nybyggede bofællesskaber men kun et par stykker i større etablerede boligforeninger. De fleste bofællesskaber var, og er, privat ejede og har ofte karakter af sig-selv-værende-nok, såvel ved deres isolerede placering i forhold til anden bebyggelse som ved social sammensætning og livsform. D at arbejde med den arkitektoniske udformning af boliger og bebyggelse, herunder byggeteknik, ressource- og energiteknik. Heri gemmer sig en oprindelig målsætning om: "Udvikling af en ny folkelig byggeskik«. Forsøgets udgangspunkt har været, at en folkelig byggeskik mere kunne beskrives som en fortrængt erindring, det drejede sig om at få frem til overfladen igen... ' ',' Projektcleltageme Bygherren for Håndværkerparken - Højbjerg Andelsboligforening ønskede at deltage i forsøget ud fra en generel interesse i at forny - og forbedre - boligforeningens byggeri, såvel organisatorisk som arkitektonisk. Denne interesse blev selvfølgelig delt af arkitekterne, der så projektet som en fortsat udvikling af de sidste 10 års eksperimenter med brugerstyret boligbyggeri. ". J. / / /' " : / r---"""'...j.,f-:~...".._.,j-_+_..,,,',, ---_.. ' \~ Planudsnit af bebyggelsen - Bofællesskabet indrammet,,. \ \ \. " '-', ',,- '\ ""'- rt ',\ ',,-,\ \... \,,\ " \ \ " \ \ \...,"-,,\ \ ", \' \ \, \ \ \ \; '\ \, \",' i " " \ "\ " \ ~ ': : ~ : '.,'- J ~~'/ :1: ' J " /, -, ~ // ~/ / ",',. ///~ / \ "~, / / /,' /. \ ~ / / / _/.J1,~: : ( ~---- ). ~.' ~/,,r l,,

3 Snitskitse. Beboergruppens sammensætning var resultatet af en udvælgelse blandt tilmeldte interesserede efter et orienterende møde i Højbjerg Andelsboligforening. Beboerne var tilsyneladende den part, der mest åbent og uden fastlagte forestillinger gik ind i projektet. Motiverne for beboernes deltagelse har været nysgerrighed efter at lære mere om byggeri og byggeprocesser, ønsket om at støtte en spændende aktivitet i boligforeningen og for nogles vedkommende lysten til at prøve noget nyt som fx at flytte ind i et usædvanligt byggeri eller at realisere sine egne ideer om boform og bolig. Med disse forventninger blev forsøgsprojektet startet i januar Al magt til fantasien. Et fællessprog Projektdeltagerne valgte tidligt i forsøget at anvende en»traditionel«rollefordeling bl.a. ud fra den kendsgerning, at bygherre og arkitekter i forhold til forsøget måtte betragtes som stationære og også, hvad angik processen med sagsbehandling, som professionelle. Det nye blev derfor at finde frem til et fællessprog og herigennem give brugerne mulighed for at anskueliggøre deres ideer og intentioner hvad boligønsker angik. Det har ved tidligere forsøg med beboerdeltagelse vist sig, at boligkomponenter som søjler, dæke1ementer, tagelementer, facadeelelementer, indvendige- og udvendige apteringselementer, installationer etc. etc. med tilhørende kombinationsregler, var alt for indviklede og abstrakte begreber at håndtere for beboerne og»amatørplanlæggerne«. Det blev derfor arkitekterne, der som de "professionelle«udarbejdede et program for opbygning af fællessproget. Man søgte som udgangspunkt at få en fælles begrebsverden. Projektdeltagerne tog sammen på busrundture til boligbyggerier, så lysbilleder mange - af nye og gamle byggerier og diskuterede sammen og tegnede forslag til boliger. Med det udgangspunkt, at de fleste bygværker lader sig rubricere som typer med forskellige varianter, blev typebetegnelser en del af fællessproget. En meget vigtig proces til styrkelse af det fælles sprog var beboernes deltagelse sidst i forsøgets planlægningsfase med opbygningen af en bolig i 1:1 på Byggeriets Modelværksted. Håndværkerparken - et almennyttigt bofællesskab Beliggenhed: ved Bjødstrupvej, Århus kommune Bebyggelsen, Håndværkerparken, er planlagt til at omfatte 700 boliger, hvoraf 330 er opført. Bofællesskabet Håndværkerparken, der er en del afden samlede bebyggelsesplan, består af 32 lejligheder og fællesfaciliteter. Boligareal m 2 inel. 20% til fællesarealer. Bygherre: Højbjerg Andelsboligforening Arkitekt: Arkitektgruppen i Århus

4 Bebyggelsen, fællesbygninger, boliger Blandt eksisterende bofællesskaber kan der udskilles 2 karakteristiske grundformer: ntegrerede og separerede. De integrerede er karakteristiske ved en tæt sammenvævning af privatog fællesareal/fællesfaciliteter, de separerede ved tydeligt, næsten symbolsk, at skille fællesfaciliteterne, en eller flere fællesbygninger ud fra de private boliger. forsøgsprojektet valgte man at arbejde med den int~grerede form og bofællesskabsbebyggelsen blev indpasset i den større bebyggelse Håndværkerparken. Bofællesskabets placering op til et torv med flere planlagte beboerhuse omkring kan på længere sigt belyse bofællesskabets muligheder som aktivitetsdynamo i et traditionelt boligområde. Den overdækkede hovedgade fører fra alle boliger til torvet med omkringliggende fælles (offentlige) faciliteter. Bofællesskabet er i sit arkitektoniske udtryk søgt tilpasset det øvrige Håndværkerparken i materialevalg og skala. Det markerer sig dog tydeligt og symbolsk i bebyggelsen ved sit tårn og sit fælleshus. i.!.! Skitse - Fællesrum. rr-, forsøgsprojektet»håndværkerparken,< blev 20% af det private boligareal udlagt som fællesareal. Den kraftige reduktion af boligarealet stillede nye krav til udformningen af boligerne. Eksperimenterne med nye rumudformninger og rumtyper inden for det almennyttige byggeris snævre arealrammer, her yderligere reduceret, hørte til et af forsøgets interessanteste dele. Ved boligernes planlægning er der åbnet mulighed for senere tilbygninger af værelser. Lejlighedsfordelingen er normal for almennyttigt byggeri. d/skitse - UdendøTs bad. Facadeudka.l't.

5 Konklusion Erfaringerne fra Håndværkerparken 's programmerings- og skitseringsproces har foreløbig vist: 1. at det er muligt at vinde gehør for bofællesskabet som en ny boligform i en stor veletableret boligforening. 2. at det er muligt at integrere et bofællesskab i en større bebyggelse. 3. at de~ er interesse for boligformen hos alle social- og aldersgrupper. 4. at en stor boligforening som ramme om bofællesskabsbyggeri er både socialt godt mixende og økonomisk betryggende. 5. at beboerprojektet skal være konkret og rollefordelingen mellem projektdeitagerne ligetil i retning af et normalt forhold mellem arkitekt og bygherre/beboere. 6. at det er vigtigt, at man i processen anvender et fællessprog - en fælles begrebsverden. Forsøgets afslutning Projektets 1. etape, programmeringsog skitseringsfaserne, er afsluttet med en intern rapport. Slutrapporten vil omfatte rapportering fra såvel forsøgets 1. som 2. etape. Det er tanken at rapportering og registrering fra 2. etape, udover forsøgserfaringer af økonomisk, lovgivningsmæssig og teknisk art, skal omfatte følgende spørgsmål: - Fik beboerne den bolig de forestillede sig? - Hvad ville de ændre idag? - Hvordan fungerer bofællesskabet som boligform for de mange enlige unge med børn, der idag udgør en stor procentdel af boligforeningens beboere? Boligudkast, 3 rums bolig i 2. etage. - Er en bred social integration i bofællesskaberne mulig/ønskelig, hvis en gruppe har overvægt (fx enlige unge med børn)? - Behøver forsøg med bofællesskaber at kædes sammen med demokratiske bruger- og planlægningseksperimenter? Håndværkerparken Projektet's 1. etape er med økonomisk støtte fra BUR udarbejdet af: Støttemodtager: Arkitektgruppen i Århus, ved arkitekt m.a.a. Helge Tindal Badstuegade Århus C tlf.: Konsulenter: Arkitekterne Jan W. Hansen og Costa Knudsen Yderligere oplysninger om projektet fås hos: Arkitektgruppen i Århus tlf.: BUR-rapportering Projektets 1. etape, programmerings- og skitseringsfaserne, er afsluttet med en intern rapport. Slutrapporten vil omfatte rapportering fra såvel forsøgets 1. som 2. etape og forventes at foreligge foråret 87 ca. 1 1 /2 år efter bofællesskabets ibrugtagen.

6 Oktober BOLG (Q) GENE.JR ELli.. r. ~M BUR/Byggeriets Udviklingsråd B UR/Byggeriets Udviklingsråd et oprettet ved lov af19. maj 1971 omfremme afbyggeriets udvikling. BUR har til opgave atfremmeforanstaltninger, der kan øge byggeriets kvalitet og produktivitet samt dets konkurrencedygtighed på et internationalt marked. Som et led i sit arbejde skal BUR bl.a. virkefor, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsopgaver af betydningfor byggeriets udvikling og at resultaterne heraf udbredes og udnyttes. B UR yder støtte til gennemførelse afforsøgsprojekter både i nybyggeriet og inden for byfornyelsesområdet. BUR-resumeer, der offentliggøresfra afsluttedeforsøg, kan fås gratis ved henvendelse til BUR's sekretariat. BUR-rapporter, der offentliggøres fra afsluttede forsøg, kan købes i Byggecentrums Litteraturtjeneste, Skolegade 12 E, 2500 Valby, telefon samt i Statens nformationstjeneste, Bredgade 20, 1260 København K og gennem boghandlere. Byggeriets Udviklingsråd, Løngangstræde 37A, DK-1468København K, telefon: OWA BOGTRYK-OFFSET GLOSTRUP SSN