BEDRE BYGGESKIK - BALTICA SKADESBEGRÆNSENDE BYGGEPRINCIPPER

Transkript

1

2 BEDRE BYGGESKIK - BALTICA SKADESBEGRÆNSENDE BYGGEPRINCIPPER Forsøgsprojektet Skadesbegrænsende byggeprincipper påbegyndtes i 1982 efter en idekonkurrence udskrevet afforsikringsselskabet Baltica og Danske Arkitekters Landsforbund. Projektets mål blev at udforme byggeprz'ncipper, der begrænser skader, primært i rryt, lavt boligbyggeri. Projektet blev opdelt i tre faser PrØvekæret ~?\> Id ----", - Analyse og vejledning - Projektering og byggeri - Opfølgning og konklusion Efter en analyse blev det konstateret, at eksisterende materiale ikke var tilstrækkeligt til at give et dækkende billede af skadesituationen. Dette førte til enanbefaling af en central registrering gennem et samarbejde mellem forsikringsbranchen og forskningsinstitutterne. I analysen blev det endvidere fremhævet, at der mangler en sund og entydig; byggeskik, og at hidtidig information om byggeforskning har været uden større effekt. På grundlag af analysen blev der udarbejdet en vejledning med ni byggeprincipper og to sæt løsninger til afprøvning ved opførelse af to forsøgshuse. Forsøgshusene opførtes 1986 i Hjortekær nord for København. De valgte løsninger gav ingen eller uvæsentlige fordyrelser afhusene, der opførtes til den m 2 -pris, der var almindelig for enfamiliehuse af samme standard i den del aflandet. Husene blev brugt til fremvisning i et år og derefter solgt. I 1989 blev husene tilstandsvurderet af arkitekterne og Byggeriets Kvalitetsmålestation, SBI. Efter byggeri og tilstandsvurdering blev de afprøvede løsninger analyseret, og byggeprincipperne taget op til revision. SITUATIONSPLAN Hus 1 Hus 2.".r~ /~--7:\:/~ -\' ~ ur "- JV ~..tj:1,,[ '"l li ~" '-;', f.l l18e'r er i en etage med dækket næver 1 4-~1? rn,..\,\.1p"" tpf"1'"!p'n Installationskrævende rum ligger en suite. Det åbne tag bæres af selvstændige betonsøjler. Det store tagudhæng beskytter facaderne. Ydervæggene består af Lecaelementer, isolering og brædder på klink. Huset er i to etager med krybekælder og uudnyttet tagrum. Installationskrævencle rum ligger op til en tilgængelig installationsskakt. Døre og vinduer beskyttes af kasketskygger. Ydervægge består af Lecaelementer, isolering og eternitplader.

3 Det åbne tag. Følgeskadesikrede rør. Installationer på række. Loggia mod vest. Kasketskygger. Rør bag dækkappe. Installationsskakt. Lys og dobbelt højde. Konklusion Selvom de projekterende under projektering og byggeri havde interesse og mulighed for at arbejde specielt med begrænsning afbyggefejl, forløb byggeriet ikke uden vanskeligheder. Problemerne var størst ved betonentreprisen. Men også ved andre entrepriser opstod uforudsete problemer, det var nødvendigt at løse ad hoc. En overordnet konklusion på projektering og byggeri er følgelig, at der ved ethvert byggeri kan opstå situationer, som kan danne grundlag for byggeskader, og at det derfor er vigtigt, at bygninger konstrueres, så fejl ikke kan skjules, og de enkelte bygningsdele kan adskilles for kontrol, eftersyn, repara:: tion og udskiftning. Afgørende for byggeriets forløb var brugen af hovedentreprenør og fast tid og pris. Fast tid og pris påvirker principielt ikke kvalitet og risiko for byggeskader, men hvor projekterende og håndværkere traditionelt lægger vægten på kvalitet frem for tid og pris, er hovedentreprenøren kontraktbundet til disse to faste størrelser og har kun kvaliteten at manipulere med, hvis byggesagen ikke går som forventet. Efter byggeri, opfølgning og bygningseftersyn blev principperne diskuteret og revideret. Da byggefejl og -skader gennem en årrække er behandlet omfattende og detaljeret af en række kompetente institutioner uden større effekt, blev det besluttet at begrænse antallet til tre overordende principper. De tre principper skal af pædagogiske grunde være betydningsfulde og klart forståelige samt fremlægges som inspirerende råd fremfor begrænsende advarsler. De tre principper kan, alt efter hvor og hvordan de lægges frem,beskrives kort eller fyldigt, ligesom de kan suppleres med forslag til løsninger. En overordnet konklusion på arbejdet med byggeprincipperne er, at hvis disse få og let forståelige principper blier fulgt, vil det føre til en bedre bygeskik, færre byggeskader og store økonomiske besparelser.

4 Byggeprincip 1 Byggeprincip 2 Byggeprincip 3 :Beskyt mod nedbør og led vand :bort JJrug store tage med rigeligtfald eller særlig beskyttelse afvinduer og døre. Sørg for Ajvanding og undgå vandrette opadvendte Jltuler..Det danske klima, omskifteligt, med,meget nedbør, megen vind og hyppige '~sepunktspassagerstiller store krav til bygningens klimaskærm. Klimaskærrnen er da også en af de mest skaderamte bygningsdele, med '$kader der fortrinsvis skyldes fugt. Fugt der kan komme såvel udefra som indefra. Mange skader forårsages af vandrette, opadvendte flader, hvor nedbøren samles. Det gælder både store flader som tage og altaner og små som murfalse, murkroner, underkarme og glaslister. Særligt udsat for angreb fra vejrliget er gennembrydninger i klimaskærmen, som døre og vinduer, samt sammenskæringer mellem forskellige flader og forskellige materialer. Den projekterende kan begrænse mulighederne for byggeskader ved at undgå vandrette, opadvendte flader, begrænse antallet afudsatte partier og beskytte de udsatte partier, der er nødvendige. At beskytte bygninger og specielt deres udsatte partier mod nedbør er almindeligt kendt og anvendt i traditionelt byggeri, specielt i egne med meget nedbør. Store, enkle tagformer med rigeligt fald og med udkragninger, der beskytter facaderne, findes i mange udgaver, ligesom der findes en række eksempler på beskyttelse af døre og vinduer ved.udragende partier. Brug ventilerede og tilgængelige konstruktioner i tag, ydervægge og underbygning Undgå råd og svamp ved at gøre husets konstruktioner udluftede og tilgængelige. Uopvarmede tag- og kælderrum beskyuer boliger og kan anvendes til opbevaring. Fugt i klimaskærmens konstruktioner, kommende inde- eller udefra er årsag til angreb af råd og svamp. Angreb som kan brede sig og blive omfattende og bekostelige at reparere. Den projekterende kan bestræbe sig på at hindre fugt i konstruktionerne. Dernæst skal fugt, der nok skal komme ind alligevel, fjernes ved rigelig udluftning. Endelig skal der være mulighed for et nemt og effektivt tilsyn, så utætheder, råd og svamp opdages hurtigt. Det er byggeteknisk fornuftigt at isolere oven på tagdækket og lade tagkonstruktionen stå uopvarmet, ventileret og tilgængelig. I begge forsøgshusene er anvendt ydervægskonstruktioner uden dampspærre og med aftagende damptryksmodstand udefter. Begge har ventileret hulrum og en let regnskærm af henholdsvis træ og eternit. Gulv direkte på jord giver risiko for byggeskader, som er vanskelige at afhjælpe. Skaderne skyldes jordsætninger eller fugt. Løftes stuedækket med isolering fra jorden, kan underbygningen ventileres og efterses. Uopvarmede tag- og kælderrum kan sammen med uopvarmede skure og væksthuse beskytte og isolere boligen samt tjene til opbevaring m.v. Planlæg installationer samlede og tilgængelige og beskyt mod vandskader Vandførende installationer giver store og bekosteligefølgeskader. Tag planlægningen alvorligt og husk at installationer skal kunne efterses og udskiftes. Vandskader udgør størstedelen af forsikringsselskabernes skadeanmeldelser. Opretning af følgeskader fra vandførende installationer kostede i ~ mio. kr. De projekterende kan begrænse risikoen for vandskader ved at samle våde rum og anvise rørføringer, der er lette at udføre, efterse, reparere og udskifte. Ved forsøgsbyggeriet er de våde rum lagt på række i det lave hus og op mod en tilgængelig skakt i det høje. I begge huse har princippet medført overskuelighed og forenkling ved projektering og byggeri uden at give funktionelle gener. Vandførende instaliatfoner har kortere levetid end resten afhuset. Det er derfor vigtigt, at installationer nemt kan udskiftes. Den bedste sikring mod følgeskader opnås ved at placere installationer i rum med vandtæt gulv og afløb. Sikring kan også udføres lokalt under installationerne. At lægge installationerne synlige giver ikke sikring mod vandskader, men er bedre end intet, da skader ofte varsles med tæring og dryp. Der ligger en vigtig opgave for de pro" jekterende og fabrikanter i at udforme installationer og rørføringer, så de ikke alene er synlige, men tillige smukke.

5 Opfølgning Lige så vigtigt det er at fastlægge byggeprincipperne, er det at få dem bragt videre. I konklusionen i DELRAPPORT 1 nævnes, at resultaterne af byggeteknisk forskning ofte har svært ved at trænge uden for en lukket kreds afbyggeforskere og øve indflydelse på praksis. Det er sandsynligt, at denne tendens ikke mindst gør sig gældende inden for småhusbyggeriet, hvor teknikerrådgivning ofte er beskåret til et minimum. En svensk rapport»byggebranchens innovationsbenagenhet«peger på samme forhold og på, at de mange, gentagnefejl i byggeriet og den manglende vilje til fornyelse kan skyldes byggeteknikeres manglende vilje og evne til at holde sig ajour gennem læsning. Den svenske rapport viser, at bygningsingeniører hører til de mindst læsende faggrupper, på trods af at de sidder med ansvaret for, at erfaringer og landvindinger nyttiggøres i byggeriet. Rapporten stiller endvidere spørgsmålstegn ved det teoretiske fundament og påpeger, at selv relevante dokumenter ofte er indviklede og dårligt skrevne. Hvis forsøgsprojektets skadesbegrænsende byggeprincipper skal være med til at ændre den eksisterende byggepraksis, er det derfor vigtigt, at forsøget følges op, og at de allerede indhøstede erfaringer bliver kendt og udnyttet. Ved et nyt forsøgsbyggeri kan følges to, principielt forskellige veje. Den ene er en genopførelse af de to forsøgshuse med korrektioner fia ind høstede erfaringer. Den anden er afprøvning af de reviderede byggeprincipper og nye løsninger. Den første vej vil føre til to gennemarbejdede og afprøvede typehuse. Den anden vej vil udvide erfaringsområdet samt styrke forståelsen for, at der til de skadesbegrænsende byggeprincipper hører mange løsninger, og at målet med principperne ikke er standardløsninger og begrænsning af de projekterendes fantasi og arbejde. Uanset om forsøget følges op eller ej, er det vigtigt, at erfaringerne fra udviklingsprojektet bliver kendt og brugt. Bedre byggeskik - Baltica. Skadesbegrænsende byggeprincipper Forsøgsprojektet er udført med økonomisk støtte fra BUR Initiativtager: Forsikringsselskabet Baltica ved kontaktudvalget, Georg Bille, kontorchef, Bent Christiansen, skadeschef Følgegruppe: Georg Christensen, civ.ing., SBI Bent Christiansen. skadeschef, Baltica Bente Hammer, arkitekt m.a.a., BUR Vagn Hjorth, arkitekt m.a.a., BYG-ERFA Poul Kjærgaard, arkitekt m.a.a. professor Peter Steensen. civilingeniør, TI Projektgruppe: Tegnestuen Krystalgade 9 ved Torben Bregenhøj, arkitekt m.a.a. Erik Bystrup. arkitekt m.a.a., Boje Lundgaard, arkitekt m.a.a. Georg Rotne, arkitekt m.a.a., Peter Sørensen, arkitekt m.a.a.. Gennem forsøgsprojektet har en række personer og grupper været behjælpelige som medarbejdere og konsulenter, disse er nævnt særskilt i de to første rapporter: Delrapport 1, Analyse og Vejledning og Delrapport 1, Projektering og Byggeri BUR-rapport: Bedre byggeskik - Baltica Skadesbegrænsende byggeprincipper, juni 1992, 96 sider, illustreret, pris kr inkl. moms. ISBN ISSN

6 BUR/Byggeriets Udviklingsråd B UR/Byggeriets Udviklingsråd er oprettet ved lov af19. maj 1971 omfremme afbyggeriets udvikling. BUR har til opgave atfremmeforanstaltninger, der kan øge byggeriets kvalitet og produktivitet samt dets konkurrencedygtighed på et internationalt marked. Som et led i sit arbejde skal BUR bl.a. virkefor, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsopgaver afbetydningfor byggeriets udvikling, og at resultaterne heraf udbredes og udnyttes. BUR-resumeer, der offentliggøresfra afsluttedeforsøg, kanfås gratis ved henvendelse til BUR's sekretariat. B UR-rapporteringer, der offentliggøres fra afsluttede forsøg, kan fås gratis ved henvendelse til B UR's sekretariat. BUR-rapporter, der offentliggøresfra afsluttedeforsøg, kan købes i Byggecentrum Boghandel, Dr. Neergaards VI!J'15, 2970 Hørsholm, telefon , telefax samt i Statens Information, postboks ll03, 1009København K, telefon oggennem boghandlere. Byggeriets Udviklingsråd, Stormgack 10, DK-1470 København K, telefon , telefax Dyva Bogtryk ais ISSN