NÅR STUDIEJOBBET VISER UVENTEDE VEJE

Transkript

1 DEN GODE HISTORIE Sofie Vagnø Dahl, kandidat i Lærings- og Forandringsprocesser fra AAU i 2015, arbejder i dag som forlagsredaktør hos Dafolo. Vi spørger hende ind til tiden på AAU, om den afgørende forskel på at gå til en jobsamtale og en eksamen og til arbejdslivet som forlagsredaktør. Journalist: Victor Lange // viln@adm.aau.dk NÅR STUDIEJOBBET VISER UVENTEDE VEJE K øbenhavns Kanal er pisket helt op af den hårde vind; hvide tænder viser sig overalt på de urolige bølger. Havnegade er stille kun et par turister går rundt med hætterne over hovedet, godt pakket ind bag halstørklæder og handsker. Vi skal mødes med Sofie Vagnø Dahl på hendes kontor - netop på Havnegade i Indre By, København. Hun er forlagsredaktør hos Dafolo. Hej, jeg hedder Sofie, siger hun og rækker sin hånd frem, da vi møder hinanden i kontorfælleskabets reception. Der er lige et møde oppe på kontoret, men jeg tænkte, at vi bare kunne tale sammen nede i kantinen. Vi finder et bord i det store kantinerum og går i gang. Vil du ikke fortælle lidt om dig selv, sådan helt overordnet? Jo, mit navn er Sofie Dahl, og jeg er uddannet som cand.mag. i Lærings- og Forandringsprocesser fra AAU og min bachelor er fra Professionshøjskolen Metropol i Ledelse og Service. Hvis du tænker tilbage på din studietid på AAU, hvordan er dit helhedsindtryk så? Det er et godt helhedsindtryk overvejende positivt. Men også ret opdelt. Jeg troede, jeg skulle lave noget bestemt i begyndelsen af kandidatuddanelsen, men det ændrede sig undervejs. Så for mig var der to adskilte fokusområder i løbet af mit studie. Hvilke to adskilte fokusområder havde du undervejs? De første to semestre brugte jeg min energi på at forberede mig på at komme ud i konsulentverdenen og skrev derfor alle mine semesteropgaver med henblik på det; første semester skrev jeg for eksempel for konsulenthuset Ramboll. Men i tredje semester skete der så et skift for mig: Jeg fandt ud af, at jeg gerne ville ind i redaktions- og forlagsbranchen. Derefter koncentrerede jeg mig meget om at få vinklet mit speciale til at søge job i den retning mod redaktioner og forlag.

2 Hvorfor begyndte du at interessere dig for redaktions- og forlagsbranchen? Jeg havde studiejob hos et forlag, og så var jeg også i praktik, eller praksis som det hedder på tredje semester af kandidatuddannelsen, hos Dansk Forfatterforening. Begge gav mig et skub i den retning. Det lyder som om, at din kandidatuddannelse var meget dynamisk. Ser du også din studietid, som en periode, hvor du afprøvede forskellige ting, tog chancer og satsede undervejs? Ja, jeg synes, at jeg satsede undervejs. Afslutningsvist på hvert semester gjorde jeg status for hvilken retning, jeg skulle tage i næste semester. Så en eller anden form for dynamisk tilgang havde jeg vel. Nej, ikke lige efter. Jeg er også sådan en, der gør tingene i ret god tid, så min skræmmeperiode lå faktisk et halvt år i forvejen; allerede omkring november begyndte jeg at overveje, hvor jeg skulle søge job. Men jeg havde ikke en fase, hvor jeg stod uden job på mange måder var jeg nok heldig og ude i god tid. Til jobsamtaler skal man nok lige lægge den helt store akademiske udfoldelse af teorier på hylden og i stedet for betone, hvordan man generelt går til arbejdsopgaver og mennesker i det hele taget I tredje semester skete der et skift for mig: Jeg fandt ud af, at jeg gerne ville ind i redaktions og forlagsbranchen Eksamener og jobsamtaler - en betydelig forskel Sofie finder to flasker vand frem fra det lille køleskab og stiller dem på bordet. Vi har talt om studietiden på AAU og skal nu vende overgangen fra specialeskrivning til arbejdsliv. Stod du med arbejde lige efter, at du havde taget din kandidat? Ja, det gjorde jeg. En af de første dage, hvor jeg sad på specialekontoret, blev stillingsopslaget til den stilling, som jeg sidder i nu, slået op. Opslaget vægtede mange af de emner, som jeg skulle skrive speciale om hvilket overordnet handlede om digitaliseringsprocesser i folkeskoleområdet. Jeg var godt nok ikke uddannet endnu, men stillingen var bare lige mig. Så jeg satsede måske en smule og ansøgte allerede, da jeg kun var en uge inde i selve specialearbejdet. Heldigt nok havde de en lang ansøgningsproces og samtalerne begyndte først i maj mens jeg sendte min ansøgning i februar. Det hele endte med, at jeg var til første samtale den uge, hvor jeg afleverede specialet, mens jeg var til anden samtale den uge, hvor jeg forsvarede specialet. Faktisk fik jeg tilbudt jobbet dagen før, jeg skulle forsvare specialet. Havde du en god selvtillid omkring dine evner, da du skulle søge arbejde? Jeg var glad for, at jeg altid havde haft mit studiejob. Det har generelt givet mig en selvtillid omkring at kunne varetage de jobs, der bliver slået op bare ved at indgå i en arbejdskultur, skrive mails, deltage i møder, se hvordan tingene foregår i det hele taget. Men det kan stadigvæk godt være svært at få formidlet den kvalificerede viden, man sidder inde med; det at kommunikere klart til arbejdsgiveren, at man er dygtig på et område, kan godt være svært. Har du et godt råd til, hvordan man på den ene side klart får kommunikeret sine evner til en jobsamtale og samtidig ikke virker arrogant over for de opgaver, der findes hos arbejdsgiveren? Det er jo svært at give et godt råd, for hvad ved jeg, om hvilke situationer forskellige ansøgere sidder i. Men jeg har selv tænkt en del over forskellen på det akademiske miljø og arbejdslivet og i forhold til det, så tror jeg, at et godt råd består i, at den chef og den arbejdsplads, som du sidder over for, langt hen ad vejen er ligeglad med teoretikere, teorier og nok også de fleste modeller. Så du havde ikke en periode, hvor du var jobsøgende? Du havde ikke nogen overvældende eller skræmmende overgang fra studie til arbejde?

3 Der er rigtig ofte en hverdag i de her virksomheder, og det er ikke altid, at sådanne akademiske emner er relevante. Jeg tror måske, at rådet er, at selvom der kan være en eksamensfølelse, når du sidder til jobsamtale, så skal du passe på med at tænke på samtalen som en eksamen. Til en jobsamtale bliver du typisk ikke hørt om teorier og andre konkrete akademiske områder. En jobsamtale vedrører typisk mere spørgsmål som kan vi sammen?, gider jeg at være leder for dig? og skal du være en del af vores team?. De kompetencer, der typisk er i spil, vedrører mere spørgsmål som hvordan håndterer du problemer under pres? og hvordan er du som holdspiller i et team?. Til jobsamtaler skal man nok alt i alt lige lægge den helt store akademiske udfoldelse af teorier på hylden og i stedet for betone, hvordan man går til arbejdsopgaver og mennesker i det hele taget. Det er nok en god ide at droppe fornemmelsen af at være til eksamen og i stedet for fokusere på personen overfor. Overordnet er min vigtigste funktion at være projektleder for en specifik bogudgivelse. Enten kommer der en forfatter til os, eller også scouter vi et område for at finde en forfatter til en udgivelse. Når vi har fundet en forfatter og går i gang med en udgivelse, så fungerer jeg egentligt som en slags vejleder for forfatterne det er mig, der giver feedback og er i løbende dialog med dem. Jeg følger hele bogens liv: fra ide til udgivelse og markedsførelse. Jeg er ligesom bindeledet mellem forfatter, markedsføringsgruppen, det grafiske hold og selve trykkeriprocessen. Så der er en overgang mellem studie og arbejdsliv, som man virkelig skal være klar over? Man skal for eksempel gøre sig det klart, at en jobsamtale ikke er en akademisk eksamen? Ja, det synes jeg virkelig. Jeg tror overordnet, at man skal gå til en jobsamtale mere som en fælles dialog mellem arbejdsplads og ansøger begge parter er jo virkelig interesseret i samtalen. Virksomheden er jo også interesseret i at vise sig som en god arbejdsplads. Det bliver mere en udveksling af information end en afhøring ligesom til eksamen. Hvorfor tror du, at du fik job så hurtigt hos Dafolo? Var det dine karakterer, dit studiejob eller selve din ansøgning til jobbet, der gjorde det store udslag? Jeg tror, at det mest udslagsgivende var selve ansøgningen. Det lyder måske som at klappe sig selv lidt på skulderen, men jeg tror, at de kunne se mig som person i den ansøgning. I stedet for at bruge tid på at skrive om, hvad jeg selv vidste, viste jeg nok mere, hvad jeg havde tænkt mig at tilbyde dem. Jeg lagde nok den studerende lidt på hylden i min ansøgning og udviste i stedet for engagement for stillingen. Derudover tror jeg faktisk, at selve titlen på min kandidatuddannelse, Lærings- og Forandringsprocesser, er god til at vække folks nysgerrighed. Arbejdet som forlagsredaktør Der er ved at være tomt i kantinen. De fleste er taget hjem på weekend; kun en enkelt af kokkene er tilbage i køkkenet. Vi mangler stadigvæk at tale mere konkret om Sofies arbejde som redaktør. Hvad er din vigtigste funktion som forlagsredaktør, og hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig? Følte du dig godt klædt på til jobbet som redaktør, da du startede direkte efter din kandidat? Jeg tror, at jeg følte mig ret godt klædt på. Mine chefer var også rigtig gode til løbende at holde styr på, om jeg stadigvæk havde selvtillid omkring mit arbejde de forsikrede mig om, at jeg havde de rigtige evner og kompetencer til jobbet. Sjovt nok tror jeg faktisk også, at noget af det, som havde klædt mig bedst på fra min studietid, var også noget af det, som jeg synes var ret kedeligt nemlig det at give feedback i blandt andet opponentgrupper. Nu sidder jeg i et job, hvor det at læse og give kritik på andre folks arbejde fylder en stor del af mit eget arbejde. Arbejdet i grupper og AAUs tilgang i det hele taget, især den problembaseret læring, har givet mig en selvtillid med at arbejde i grupper. Jeg ved, hvad jeg selv er god til, og hvad jeg skal regne med af den andre i gruppen, på baggrund af hvilke gruppetyper de er

4 Så under studiet synes du ikke, at det at give feedback var specielt interessant, men nu har det virkelig relevans for dit arbejde? Ja, nu kan jeg grine lidt af, at jeg bruger det så meget i dag, og at jeg dengang syntes, at det var lidt kedeligt. Opponentkritik på universitetet sker ofte lidt ude af kontekst: Man læser noget, giver kritik, og så forsvinder produktet. Man har ligesom ikke så meget føling med produktet. Det er anderledes som redaktør; her indgår man mere i produktets udvikling ved sin kritik. Men generelt kan gruppeforløb virkelig være givende; man opbygger en god fornemmelse af de processer, der gør et produkt bedre. AAU er jo ret kendt for Aalborg-modellen, der indeholder hovedelementer som problembaseret læring (PBL), store dele af gruppearbejde og den projektorienterede tilgang. Tror du, at du var ekstra godt forberedt til arbejdslivet, fordi dit universitetsforløb havde haft den struktur? Ja, det tror jeg. Selvom man undervejs godt kan være frustreret over store mængder af gruppearbejde, så har arbejdsprocesser i grupper virkelig givet mig meget jeg har virkelig taget det med videre. Det er nok her at studie- og arbejdslivet ligner allermest hinanden. Det er på så mange planer: samarbejde i det hele taget, kontakt til virksomheder, kritik, møder osv. Der er så mange både faglige og sociale kompetencer gruppearbejde er forløb, der kræver, at man respekterer hinanden og ofte selv ved, hvilken type man er i gruppen. Arbejdet i grupper og AAUs tilgang i det hele taget, især den problem-baserede læring, har givet mig en selvtillid med at arbejde i grupper. Jeg ved, hvad jeg selv er god til, og hvad jeg skal regne med af de andre i gruppen på baggrund af, hvilke gruppe-typer de er. Så ville du sige, at du ud over en specifik kandidat i Lærings- og Forandringsprocesser også har en mere generel uddannelse i gruppeprocesser og projektarbejde i og med, at du har taget din uddannelse på AAU? Selvom man efter sit speciale søger en stilling, som ikke indeholder lige nøjagtig de emner, man har skrevet om, så skal man have selvtilliden til at sige: Det kan godt være, jeg ikke er ekspert på området, men jeg kan i den grad sætte mig ind i stoffet på en kompetent måde Vi talte tidligere om sammenhængen mellem dit speciale og stillingen som forlagsredaktør hos Dafolo. Har du generelt kunne tage dit speciale og overføre det direkte, en-til-en, til dit arbejde som forlagsredaktør? Jeg har ikke kunne overføre mit speciale en-til-en til mit arbejde. Man har jo kun fire måneder eller sådan noget til at skrive et speciale, så man når ofte kun lige at kradse lidt i overfladen af et område. Til gengæld har jeg haft en generel sans for at søge information. Det er egentligt det, alle akademikere har med: Man er klar over, at man ikke blot kan stole på det første information man finder man ved, at man skal være kritisk i nogle situationer. Jeg synes faktisk, at der er mange virksomheder, som burde gøre sig selv den tjeneste at ansætte nyuddannede; for hvis der er nogen, der ved, hvordan man skal søge ny information og være kritisk, så er det en nyuddannet. Så selvom man efter sit speciale søger en stilling, som ikke indeholder lige nøjagtig de emner, man har skrevet om, så skal man have selvtilliden til at sige: Det kan godt være, jeg ikke er ekspert på området, men jeg kan i den grad sætte mig ind i stoffet på en kompetent måde. Ja, det ville jeg. Der er helt klart en bestemt måde at arbejde på. AAU har en bestemt måde at gå til gruppearbejde på, nok meget rodfæstet i den her problem-baserede læring hvilket minder meget om tilgangen i virksomheder.

5 Så for at opsummere på vores samtale: Hvis du kunne tage tilbage og møde dig selv under din egen kandidatuddannelse, er der så noget, som du ville sige til dig selv? Er der noget, som du kunne have haft godt af at vide dengang? Jeg tror, at jeg ville give mig selv lidt mere ro i at tro på, at det hele nok skal føre et sted hen. Jeg ville nok sige til mig selv, at i stedet for hele tiden at kigge frem og være nervøs for ansættelse efter uddannelse, så skulle jeg nok fokusere mere på de netværk, der var tilstede under projektforløbende. Se virksomhederne, tag ud og besøg dem, kom ind ad dørene. Prøv at se, om du ikke kan komme ud i arbejdslivet noget mere. Men du behøver på ingen måde at vide hvilken konkret virksomhed, du vil arbejde i bare få noget berøring med arbejdslivet generelt. Det er nok sådan noget, jeg ville sige. Er det også et råd, du ville give til studerende generelt? Ja. Det gælder nok om at få nogle studiejobs de behøver ikke have direkte relevans, det er bare godt at få erfaring med at skrive mails, deltage i møder og andre relevante arbejdsprocesser. Bind dig selv sammen med nogle arbejdspladser under din uddannelse; uddannelse og arbejdsliv behøver ikke være så adskilt. Prøv at blande det hele lidt mere. Karrierevejlederens perspektiv Vi spørger Mikkel Sigurdsson, specialkonsulent og karrierevejleder på AAU CPH, hvad han synes er allermest interessant i interviewet med Sofie. Hvad skal nuværende AAU-studerende tage med fra interviewet med Sofie? En af de ting, som Sofie gør, er, at hun allerede under studiet søger forskellige studiejobs. Hun skifter godt nok hest undervejs, fordi hun bliver inspireret til at gå ind i forlagsbranchen, men allerede der er hun i gang med at søge forskellige jobs. Jobsøgning er ikke bare sådan noget, man bliver god til; det er noget, man skal træne ind under huden, så man for eksempel bedre kan se de forskellige nuancer i stillingsopslagene derude. Sofie reflekterer derudover også over det personlige aspekt af at søge job, og det at være en del af et arbejdsfællesskab min oplevelse er også, at arbejdsgivere vægter de personlige kompetencer enormt højt, når de rekrutterer. Personlige kompetencer handler om, hvilken personlighed man har, og hvordan man falder ind i arbejdsmiljøet helt overordnet. Det er virkelig afgørende i jobsøgning. Hvad skal nuværende AAU-studerende helt konkret gøre for at implementere nogle af de aspekter i deres egen studietid? Book en karrieresamtale Er du blevet inspireret af Sofies fortælling, eller har du generelt spørgsmål vedrørende dit eget fremtidige arbejdsliv, så tøv ikke med at kontakte karrierevejledningen på AAU. København: AAU Karriere CPH karriere@cph.aau.dk Jeg synes, at man så tidligt som muligt skal afsøge markedet for den hjælp, der er at hente. Man kan gå til undervisere, andre studerende, karrierevejledningen, tidligere chefer, A-kas-ser eller andet steds for at søge sparring i, hvilken vej man kan gå arbejdsmæssigt. Hvis man er typen, der gerne vil have styr på tingene, så er det nok en god idé at komme i gang i god tid ligesom Sofie var det. Aalborg: AAU Karriere karriere@aau.dk