USA: - Kvartalsrapport (landbrug/fødevarer) 1. kvartal 2011.

Transkript

1 1 USA: - Kvartalsrapport (landbrug/fødevarer) 1. kvartal Indhold: Forhandlingerne om Farm Bill 2012 Den landbrugspolitiske situation Den handelspolitiske situation inkl. frihandelsaftalerne Den danske agroeksport til USA Seminar i Verdensbanken om dansk Fødevaresikkerhed Div. fra markedet Resumé : - Den politiske debat er præget af underskuddet på det føderale budget og gældsproblemerne, der også vil være afgørende for Farm Bill 2012 og kommende budgetnedskæringer. Der satses på øget landbrugsproduktion til bl.a. større eksport og større fødevareberedskab, men der er stor uenighed om målsætningen. Fokus på frihandelsaftaler bl.a. med Sydkorea og andre asiatiske lande. Handelsforhandlingerne med EU vedrørende kødhandelen er i god gænge. Stigende dansk agroeksport på trods af faldende dollarkurs. Fødevarestyrelsen/L&F gennemfører Food Safety seminar i Verdensbanken i Washington. Forhandlingerne om Farm Bill 2012 Det altoverskyggende emne i den politiske debat i USA er landets store budgetunderskud og voksende gæld. Kongressen forhandler for øjeblikket om forhøjelse af gældsloftet for den føderale gæld ( USD 14,3 bill. ) Fristen herfor er den 2. august, men underskuddet ligger allerede som en sort sky over de indledende drøftelser om Farm Bill. Det er endnu for tidligt at tale om forhandlinger, da der mest er tale om politiske udmeldinger og positioneringer fra de forskellige stakeholders og i politiske kredse ventes næppe egentlige forhandlingsrunder før primo næste år, men både i Kongressen og de enkelte stater er man så småt i gang med høringsrunder. Til gengæld er der ingen der er i tvivl om, at landbruget denne gang står over for betydelige udfordringer for blot at holde skindet på næsen, når nedskæringer i landbrugsbudgettet skal forhandles. Både i og uden for Kongressen svirrer det allerede med rygter om, hvor meget de enkelte programmer i Farm Bill vil blive

2 2 beskåret og Gældskommissionens rapport sidste år kom da også med anbefalinger til betydelige nedskæringer. De store slag kommer til at ske i landbrugskomiteerne i henholdsvis Repræsentanternes Hus og i Senatet, hvor formand for Senatets landbrugskomite demokraten Debbie Stabenow fra Michigan ikke lægger skjul på, at den afgørende forhandlingsproces vil ske i hendes komite i Senatet. Sen. Stabenow, der er fjerde generation af farmere i Michigan, blev valgt til Senatet i 2000 og er ud over at være dreven politiker i mange år i Michigan højt respekteret i Kongressen i besiddelse af betydelige diplomatiske evner og politisk stamina. Landbrugskomiteens fulde navn i Senatet er Agriculture, Nutrition and Forestry Committee og Stabenow betoner da også ved flere lejligheder I m focused on finding ways to strengthen American agriculture to continue meeting the needs for food, fiber, nutrition, rural development and environmental quality. Men samtidig understreger hun, både i hjemstaten Michigan og Kongressen, at det for hende ikke mindst vil dreje sig om at skabe arbejdspladser og vækst i landdistrikterne. Omkring 16% af den amerikanske befolkning er tilknyttet landbruget, men det viser sig, at 44 % af militærpersonellet kommer fra landdistrikterne og er blandt landets mest respekterede befolkningsgrupper, hvilket også kan gå hen at blive en politisk faktor, når der skal skæres i landbrugsbudgettet. Det gældende Farm Bill ( 2008) budget for i år beløber sig til USD 137 mia., men kun omkring 20% af rammen har direkte relation til landbrugssektoren, f.eks. den direkte landbrugsstøtte og Crop Insurance til 2,1 mill. landmænd, mens ca. 80 % er fødevarehjælpeprogrammer til bl.a. skolebespisning, fødevarenødhjælp og såkaldte food stamps til næsten 40 mill. borgere. Behovet for fødevarehjælp er steget betydeligt i løbet af krisen. Budgettet er således komplekst med klassiske produktionsinteresser bl.a. for republikanere i landdistrikterne og betydelige sociale dimensioner af interesse for demokraterne bl.a. i byområderne, der gør det vanskeligt at forudsige, hvor snittet bliver lagt, når budgettet skal aftales. Både for Senator Stabenow og for formanden i Repræsentanternes Hus landbrugskomite Rep. Frank Lucas, der er republikansk kvægavler i Oklahoma synes fællesnævneren dog at være opretholdelse af et vist økonomisk sikkerhedsnet for landmændene af hensyn til udviklingen i landdistrikterne og en fortsat balance i landbrugsproduktion, fødevareforsyning og fødevareberedskab. Traditionelt er der dog ingen automatisk sammenhæng mellem et stort statsunderskud og stor reduktion i landbrugsstøtten. I 2002 og 2008, hvor der også var statsunderskud blev landbrugsstøtten forhøjet, på grund af bl.a. lave priser på landbrugsvarer og det kan tale for, at støtten derfor denne gang reduceres betydeligt på baggrund af de stærkt stigende priser, som markedet oplever og som har bidraget til stigende nettoindtægter i store dele af erhvervet. Ud af de omkring 80 støtteprogrammer, som er indeholdt i Farm Bill 2008 ventes de 37 automatisk at løbe ud i august 2012, med mindre andet besluttes via de såkaldte

3 3 Commodity Programs, da de høje afregningspriser på landbrugsprodukter sætter støtten ud af kraft. Den direkte støtte på USD 5 mia. ventes også at bortfalde, mens ca. USD 8 mia. Conservation Program til fremme af miljøet i landbruget ventes delvist opretholdt. Det samme gør støtten til fødevarehjælp i udviklingslande og Nutrition Program, der tage sigte på bl.a. bedre ernæring af børn. Crop Insurance med ca. USD 6 mia. ventes opretholdt bl.a. på baggrund af de svære tider, med tørke/ oversvømmelser, som mange landmænd oplever p.t. I Farm Bill 2008 blev der afsat USD 25 mia. til landdistriktsudvikling, men i betragtning af urbaniseringens tempo kan der stilles spørgsmålstegn ved nytten af programmet. Situationen er derfor meget kompliceret og de politiske spillere ser da også frem til nogle af de sværeste Farm Bill forhandlinger nogen sinde, som nok først kommer på plads i De to tidligere Farm Bills blev også et år forsinket. Ikke uventet har Sen. Stabenow dog allerede skudt forhandlingerne i gang ved at indkalde til en Farm Bill høring på Michigan State University under titlen Opportunities for Growth: Michigan and the 2012 Farm Bill. Under en tidligere høring i Senatet har Senatoren allerede meddelt, at hun regner med, at fokus i forhandlingerne vil samle sig om 1.- revurdering af de direkte støtteordninger i lyset af den stramme budgetsituation 2. overvejelser om udvidelse af crop insurance system 3.- vurdering af anbefalinger fra National Milk Producers Federation ( mælkeproducenterne i Michigan er relativt magtfulde) og 4. fortsættelse af det såkaldte special crops program fra Sværvægterne i debatten understreger, at Farm Bill denne gang formentlig vil lægge størst vægt på at fremme den økonomiske vækst i staterne, men samtidig kan blive tvunget til at tage bredere samfundsmæssige hensyn end tidligere. Den landbrugspolitiske situation I den senere tid har der været afholdt en række konferencer i Washington, der netop tager sigte på at styrke en seriøs debat om modernisering af den amerikanske landbrugsproduktion og erhvervets fremtid i lyset af den komplekse situation, som er drevet af både indenlandsk og globalt fødevareforbrug. - Der er netop indført en ny Food Safety Modernization Act, der er den første større revision af fødevareloven siden 1938 og FDA og USDA står over for flere reformer, der bl.a. lægger vægt på større fødevaresikkerhed, bedre kost og ernæring og mere R&D og innovation på fødevareområdet. Ved flere at disse lejligheder er USA s rolle som ledende producent af landbrugsråvarer blevet understreget bl.a. som bidrag til den globale fødevareforsyningsbalance, men herefter begynder vandene at skilles, når begrebet bæredygtigt landbrug skal defineres og fordeling af produktionen skal drøftes. Environmental Protection Agency f.eks. har efter manges opfattelse tiltaget sig en al for stor rolle og er udsat for stærk kritik fra landbruget, som føler sig forfulgt og

4 4 overreguleret på miljøområdet og kræver styrelsen nedlagt. Til gengæld er der mere respekt om US Department of Agricultures administration og Landbrugsminister Tom Vilsack, der er tæt på Præsident Obama, men formentlig alligevel må se frem til betydelige budgetnedskæringer og reduktion af sin medarbejderstab på op mod 20%. Det kan ikke udelukkes, at der vil ske er integration af de to administrationer, så grøn vækst strategien, der fortsat ikke er særlig synlig i landbrugsproduktionen, vil få en ny profil, hvilket bl.a. Sen. Stabenow allerede har påpeget, som en mulighed for at fremme en bæredygtig landbrugspolitik. Den vegetabilske produktion ventes i år at koncentrere sig om de traditionelle afgrøder bl.a. majs, hvede, soja og såningen er i fuld gang, men med betydelige forsinkelser på grund af oversvømmelser og tørke i flere stater, som kan risikere at sætte produktion/forsyning og priser under pres. Det ventes, at majslagrene lige inden høsten vil falde til kun 5 % af hele 2010-produktionen. Samtidig raser diskussionen om majs anvendelse til bioethanol ( 40 % af produktionen ventes at gå til ethanolproduktionen) som bl.a. myndighederne tilskynder til med div. subsidier, men som visse NGO er og protestgrupper anser for uetisk, når ca. 1 mia. af verdens befolkning sulter. (Der medgår desuden liter vand til fremstilling af 1 liter bioethanol. ) Men der er tale om en særdeles magtfuld ethanol-lobby og også Sen. Stabenow er bl.a. tilhænger af investeringer i advanced biofuel. Svineproduktionen er i fremgang, men er hårdt presset af øgede foderomkostninger, mens eksporten sætter ny rekord. Den amerikanske svinekødseksport blev i ,9 mill. tons ( på størrelse med den danske) og i det hele taget er den amerikanske landbrugseksport på USD 129 mia. i 2010 vokset til at blive det eneste erhverv i USA med handelsoverskud. Mælkeproducenterne har i nogen grad været bagud og derfor drøftes der stadig en Foundation for the Future plan med National Milk Producers Federation, der skal sikre en vis minimumsafregningspris. Men der indgår også andre emner i debatten. Flere forbrugerrepræsentanter fører sig frem med kritik af den amerikanske fødevareproduktions industrialiseringsgrad og peger på fødevareindustriens ansvar for dårlig ernæring af en befolkning, hvor 1/3 er overvægtige og antallet af børn med diabetes er stærkt stigende. Kritikken er dog ikke ny og der har i årevis været en slags stiltiende konsensus mellem fødevareindustri og detailhandelen/forbrugerne, at det vigtigste er at holde fødevarepriserne på lave som muligt, d.v.s. acceptere en vis del fast food, hvorved gennemsnitsfamilien kan nøjes med madudgifter på 8-10 % af sit rådighedsbeløb. Krav om forbud mod vækstfremmere og antibiotika i den animalske produktion dukker også op jævnligt, men tages ikke særligt alvorligt af hverken fødevareindustrien eller administrationen. Majoriteten i befolkningen stoler på administrationens videnskabelige argumenter og har tillid til fødevareindustriens produktionsmetoder.

5 5 Den politiske debat bliver dog svækket af, at der ved valget i december kom 68 nye medlemmer ind i Repræsentanternes Hus, hvoraf flere nye medlemmer i landbrugskomiteen, som ikke har forstand på landbrug og der peges på, at en af de største politiske udfordringer netop er at bibringe dem en fundamental forståelse for landbrugsspørgsmål, så de kan forstå konsekvenserne af budgetdrøftelserne. Den handelspolitiske situation inkl. frihandelsaftalerne Forhandlingerne i Doha- runden går som bekendt ikke tilfredsstillende og det undrer mange, at der fra amerikansk side ikke vises større politisk engagement for at se processen gennemført. På den ene side signalerer man fra administrationen, at man fortsat er interesseret i processen og er i færd med forhandlinger med bl.a. Kina og Indien, men på den anden side vises der fra politisk side større interesse for bilaterale frihandelsaftaler, der ofte ses som mere gunstige for USA og desuden virker lettere at forhandle. I den senere tid er der således sat fokus på en aftale om Trans Pacific Partnership (TPP), i betragtning af, at handelen griber om sig med ikke mindst de asiatiske lande, hvor TPP kan medvirke til øget markedsadgang. Obama-administrationen ser udenrigshandelen som et vigtigt instrument til at skabe øget vækst og øget beskæftigelse i USA. Således har præsident Obama bl.a. som målsætning, at USA skal fordoble sin eksport inden I den forbindelse spiller frihandelsaftalerne med Sydkorea, Columbia og Panama en væsentlig rolle, da de i princippet er færdigforhandlede, men er stødt på modstand fra flere sider i Kongressen. US Trade Representative Ron Kirk, har dog netop udtalt, at div. politiske barrierer nu synes ryddet af vejen, så en endelig vedtagelse forhåbentlig kan finde sted i løbet af sommeren. Især frihandelsaftalen med Sydkorea er vigtig, da administrationen anslår, at den både vil øge den amerikanske eksport med USD 10 mia. og bidrage til at skabe op imod arbejdspladser i USA. Landbrugseksporten står til at blive den store vinder med en ekstra kødeksport på ca. USD 2 mia. ved en samlet okse- og svinekødseksport på op mod tons. ( På grund af det katastrofale M&K udbrud i Sydkorea, som nu synes under kontrol blev 1/3 af alle husdyrbesætninger slået ned og mangel på kød har fået myndighederne til at ophæve importtold på svinekød for resten af 2011.) Amerikanske kødeksportører har (ligesom danske) derfor fokus på det koreanske marked og USDA har derfor bevilget US Meat Exporters Association USD 1 mill. til salgsfremme af oksekød og desuden USD 10 mill. til imageskabende kampagner over 5 år for både okse og svinekød. Det menes især at være svinekødseksportørerne, der har fået denne bevilling igennem som modkrav til de indrømmelser, der er blevet givet bilindustrien under forhandlingerne. I samhandelen med landbrugsvarer USA/EU hersker der stadig fred og USDA viste en vis lettelse over, at forhandlingerne i Novel Food forligskomiteen brød sammen så der

6 6 ikke skulle gennemføres nye runder om hormonforliget. De parallelle forhandlinger USA/EU vedrørende antimikrobiel ( AMT) behandling i kødforarbejdningen fortsætter og der er åbenbart god kontakt med de amerikanske forhandlere. En manglende løsning på disse forhandlinger kan øge risikoen for amerikansk retaliering over for danske svinekødseksport. Den danske agroeksport til USA I årets to første måneder er den danske agroeksport steget i både mængde og værdi i forhold til samme periode i Værdien af eksporten er steget med 8% til i alt DKK 559 mill. ( 1-2) på trods af en relativ lav dollarkurs, der siden årsskiftet er faldet med 11,5 % ( pr. maj 2011). Mens det i 2010 var eksporten af agroindustrielle produkter ( især hjælpestoffer og enzymer) der steg mest er det i år den konventionelle eksport bl.a. svinekødseksporten ( som steg fra 124 mill. til 142 mill.) der er vokset mest. Kategorien maskiner m.m. til agroindustrien er til gengæld faldet, hvilket anses for at være et periodisk fænomen. Eksportrådet/USA gør i denne tid en betydelig indsats for at øge industriens interesse for dansk teknologi inden for agroindustrien bl.a. biogas og biomasse. Den danske agroeksport til USA ventes i år at blive ca. DKK 4 mia. Seminar i Verdensbanken om dansk fødevaresikkerhed På baggrund af en dialog med ambassaden i Washington organiserede Verdensbankens afdeling for Agriculture and Rural Development den 10.5 et seminar mellem afdelingens eksperter på fødevaresikkerhed og tre danske repræsentanter fra dels Fødevarestyrelsen og dels Videncenter for Landbrug samt ambassaden. I betragtning af de stigende globale udfordringer på fødevareforsyningsområdet anser Verdensbanken det for vigtigt, at der også sættes ind på det kvalitative område for fødevareproduktion- og handel og har derfor peget på de danske standarder for fødevaresikkerhed og - kontrol. Seancen blev åbnet af Vicepræsident for Verdensbanken, Inger Andersen, og ambassadør Peter Taksøe-Jensen og blev overværet af dels personale i Verdensbanken og dels udsendte eksperter til Verdensbankprojekter i seks lande, som var med på videolink. De danske indlæg om dels organisering af dansk fødevareadministration og dels erfaringer med rådgivning om fødevarestandarder i udviklingslande gav anledning til en lang række spørgsmål fra deltagerne, hvoraf flere var involverede i konkrete

7 7 udviklingsprojekter. Det var tydeligt, at den danske erfaring med at etablere operationelle modeller i udviklingslandenes fødevarehandel i en kombination mellem offentlige og private systemer efterspørges i langt de fleste udviklingslande og er vigtig for kapacitetsopbygning i landenes landbrugs- og fødevareindustri. Verdensbanken understregede, at det danske koncept med fokus på en kombination af teknisk, politisk og kommerciel indgang til problemløsningen netop er den metode, som Banken finder mest anvendelig, når det drejer sig om at introducere bæredygtige modeller til at øge kvalitet, forædling og omsætning i fødevaresektoren, der skal bidrage til at øge den økonomiske vækst i landene. Verdensbanken ser seminaret som det første skridt i retning af et mere systematisk samarbejde med dansk rådgivning om fødevaresikkerhed og det vil snarest blive drøftet nærmere, hvordan samarbejdet kan udvikles. Ambassaden i Washington, , Steen Steensen, Statskonsulent