Økologi i USA. En oversigt over relevante regulerings- og markedsmæssige aspekter

Transkript

1 Økologi i USA En oversigt over relevante regulerings- og markedsmæssige aspekter Den Danske Ambassade, Washington D.C. Maj 2010

2 Indholdsfortegnelse Resumé Økologi under Obama administrationen Regulering af økologisektoren i USA National Organic Program Regler for vegetabilske produkter Regler for animalske produkter Regler for fisk og skaldyr Regler for nonfood Regler for forarbejdede produkter Regler for mærkning Støtteordninger Kritik af NOP Det amerikanske marked for økologi Det amerikanske marked for økologi Produktion Salg Frugt og grønt Mejeriprodukter Drikkevarer Nonfood Anvendelse af økologimærker og -kategorier i USA Distribution Dansk-amerikansk økologisk samhandel Status for ækvivalensaftale mellem EU og USA Yderligere oplysninger

3 Resumé Økologi er blevet en integreret del af den politiske dagsorden i USA. Dette afspejler sig blandt andet i, at bevillingerne til det nationale økologiprogram, National Organic Program (NOP), er steget med mere end 380% i perioden Endvidere afspejler det sig i, at man i det amerikanske landbrugsministerium, USDA, har besluttet at nedsætte en task force for økologi med henblik på at forbedre ministeriets indsats for økologifremme. En plads på den politiske dagsorden er ofte ensbetydende med en plads på mediernes dagsorden. Det er derfor ikke overraskende, at NOP på det seneste har fået mere opmærksomhed - og mere kritik. Særligt NOP s kontrol med producenter og certificeringsagenter står for skud, og integriteten af det amerikanske økologimærke betvivles. Udtalelser fra ledelsen i NOP og USDA indikerer dog, at vi i fremtiden kan forvente at se opstramninger på disse områder. I 2009 beløb salget af økologiske fødevarer sig til $24,8 milliarder eller cirka 4% af totalsalget af fødevarer i USA. Omend dette er en stigning på mere end 5% i forhold til 2008, er væksten i 2009 betydeligt mindre end de foregående år; i perioden var den gennemsnitlige årlige vækstrate hele 19%. Finanskrisen har dermed også sat sine spor på den økologiske sektor. Vækstraterne forventes dog atter at stige i løbet af 2010 i takt med, at den økonomiske situation forbedres i USA og resten af verden. På EU-kommissionens initiativ blev der i efteråret 2009 taget skridt til en genoptagelse af forhandlingerne mellem EU og USA om indgåelse af en økologisk ækvivalensaftale. En sådan aftale vil betyde, at en dansk producent certificeret efter den danske økologistandard ikke skal certificeres de amerikanske NOP-standarder og omvendt. Overholdes det ene regelsæt, vil danske producenter kunne benytte USDA s økologimærke såvel som det danske Ø-mærke. For dansk økologieksport rummer det igangsatte forhandlingsforløb dermed store muligheder i form af øget markedsadgang. Samtidig er det dog vanskeligt at forestille sig en aftale, der inkluderer gensidig anerkendelse af de forskellige tilgange til brugen af antibiotika i den animalske produktion. I USA har man indført et forbud mod brugen af antibiotika i økologisk animalsk produktion. Dette er en noget anderledes tilgang end den danske, hvor antibiotika er tilladt til terapeutiske formål også i den økologiske produktion. Finder man ikke en løsning på denne problematik, og bliver resultatet en aftale, der ekskluderer antibiotika, vil omfanget af reel ny markedsadgang for danske produkter være begrænset. Næste forhandlingsmøde mellem EU og USA finder sted i slutningen af maj

4 1. Økologi under Obama administrationen Økologi er for alvor kommet på den politiske dagsorden i USA. Således valgte Præsident Obama og Landbrugsminister Vilsack for nyligt at kickstarte Demokraternes valgkampagne op til det forestående midtvejsvalg med et besøg på en økologisk farm i Iowa. Værd at bemærke er desuden, at Vilsack som led i sine bestræbelser på at produktudvikle og brande USDA som et folkeligt landbrugsministerium, der repræsenterer andet end blot den traditionelle landbrugssektor, har øget ministeriets fokus på økologi og udviklingen af den økologiske sektor i USA. I praksis har dette blandt andet udmøntet sig i etableringen af en økologisk have i forbindelse med USDA s bygningskompleks i Washington, DC. At økologi er blevet en politisk prioritet understøttes af, at bevillingerne til National Organic Program (NOP) 1 er vokset kraftigt de senere år - fra $2,65 millioner i 2008 til $3,87 millioner i 2009 til $6,97 millioner i Bevillingerne stiger yderligere i 2011, hvor NOP-budgettet runder de $10 millioner. Det vil sige, samlet set har NOP dermed oplevet en bevillingsforøgelse på over 380% i perioden Omend økologi således har opnået anerkendelse på politisk niveau, betyder den fiskale realitet dog, at NOP ikke kan forvente øgede bevillinger, når næste Farm Bill vedtages i Dette understregede Keith Jones, Staff Director i Husets udvalg for havebrug og økologisk jordbrug, da han holdt oplæg på Organic Trade Associations (OTA) årlige politiske konference i april. Ambassaden deltog selv på konferencen med et oplæg om den danske sameksistensmodel og fik dermed lejlighed til at få et indblik i den amerikanske økologisektors forventninger og krav til fremtiden. På baggrund heraf vurderer ambassaden, at stemningen i de økologiske kredse trods finanskrise og begrænsede ressourcer overordnet er optimistisk. Der hersker en generel forståelse for behovet for nedskæringer i disse krisetider, og set i lyset af et vellykket udfald af landbrugsstøtteloven fra 2008 er en bevarelse af status quo for de fleste økologers vedkommende en situation, der er til at leve med. I forlængelse heraf skal det desuden påpeges, at økologerne har megen tiltro til, at vicelandbrugsministeren, Kathleen Merrigan, taler deres sag. Merrigan var i perioden ansat i Senatet, hvor hun arbejdede med udformningen af de føderale økologiregler, og siden sin tiltrædelse i USDA har hun taget en række skridt til gavn for økologien. De fleste opfatter hende derfor som en person med både indsigt og vilje til at fremme udviklingen af den amerikanske økologisektor. På OTA s konference lovede Merrigan da også - til stor glæde for de fremmødte medlemmer - at etablere en task force for økologi. Tanken er, at chefer fra alle relevante kontorer i USDA fremover skal mødes og i fællesskab udvikle og forbedre rammebetingelserne for den økologiske sektor; økologifremme skal være en fælles USDA-mission frem for blot en NOPopgave. Merrigan forsøger sig dermed med samme strategi, som den danske fødevareminister benyttede tilbage i Måske netop på grund af økologisektorens fremgang og popularitet har NOP i den senere tid været udsat for øget mediebevågenhed på godt og ondt. Merprisen for økologiske fødevarer er ganske betydelig i USA (20-25%), og flere forbrugerorganisationer er således meget opmærksomme på, om forbrugerne får den økologiske vare, de betaler for. Megen kritik af NOP har derfor været fokuseret på økologimærket og den manglende kontrol med (mis)brugen 1 Læs mere om National Organic Program her 3

5 heraf. I forbindelse hermed er NOP endvidere blevet kritiseret for at udvande økologibegrebet ved at tillade flere ikke-økologiske ingredienser i økologiske produkter. Økologiske produkter må i USA indeholde 5% ingredienser, der ikke er produceret økologisk, og disse skal godkendes af National Organic Standard Board. Siden 2002 er listen af godkendte ikkeøkologiske ingredienser imidlertid mere end tredoblet. Pressens kritiske fokus på NOP er ikke blevet mindre, efter USDA s interne revisionsenhed (OIG) i marts udgav en rapport, der problematiserer flere aspekter af NOP, herunder integriteten af økologimærket. Rapporten afslører blandt andet, at overraskende mange fødevareproducenter og -virksomheder markedsfører deres produkter som økologiske uden at overholde reglerne i NOP, og at NOP s kontrol hermed er utilstrækkelig. Rapporten fokuserer desuden på de private certificeringsorganer, der kritiseres for at have for frie tøjler i fortolkningen af NOP-reglerne. Resultatet er inkonsistens i certificeringerne, og også her konstateres det, at NOP s kontrolpraksis er mangelfuld. Tilbage står et indtryk af en sektor, der har fået vokseværk. Den økologiske industri har med en omsætning på mere end $26 milliarder (både fødevarer og nonfood) oplevet en vækst så stor, at reguleringen nu har svært ved at følge med. Noget tyder dog på, at man i nærmeste fremtid kan forvente at se ændringer på dette område. Som respons på OIG-rapporten har USDA og NOP således erklæret, at det er på tide at forbedre kontrollen med NOP det er på tide at indføre the age of enforcement. 4

6 2. Regulering af økologisektoren i USA Den første amerikanske økologiske certificeringsorganisation blev grundlagt i Californien tilbage i Tolv år senere, i 1985, kom Organic Foods Production Association of North America, i dag kendt som Organic Trade Association, til verden. I 1988 begyndte det amerikanske landbrugsministerium, USDA, at forske i bæredygtighed og økologi, og senere samme år implementerede staten Washington som den første et økologiprogram. I 1990 vedtog Kongressen USA s første nationale lov vedrørende økologi, Organic Foods Production Act. Loven krævede, at USDA skulle udforme et sæt føderale økologiske standarder til regulering af den voksende økologisektor. Der måtte dog gå syv år, inden USDA i 1997 offentliggjorde det første forslag til et nationalt økologisk regelsæt; National Organic Program (NOP). Forslaget mødte megen kritik, særligt fordi det tillod brugen af bioteknologi, bestråling og spildevand i økologisk produktion. USDA endte derfor med at trække forslaget tilbage, og først i 2000 kom et nyt udkast til NOP på bordet. Det nye forslag indebar et forbud mod brugen af bioteknologi, bestråling og spildevand og blev således godt modtaget blandt tidligere kritikere. Sidstnævnte forslag blev endeligt vedtaget den 21. oktober Den nationale regulering af den amerikanske økologisektor er dermed knap otte år gammel - til sammenligning kan den danske økologiregulering snart fejre 20 års jubilæum. 2.1 National Organic Program Ifølge NOP skal amerikanske såvel som udenlandske primærproducenter og fødevarevirksomheder godkendes af en offentlig myndighed eller et privat certificeringsfirma, der er akkrediteret af USDA, førend deres produkter kan markedsføres som økologiske. En undtagelse består imidlertid i, at de led i produktionskæden, der omsætter for mindre end $5000 årligt, ikke behøver certificering for at bære navnet økologisk. Uanset omsætningsniveau skal man dog følge de i øvrigt gældende NOP-regler, jf. nedenstående afsnit. Detailhandlere skal ikke certificeres for at sælge økologiske varer. Når man som producent eller virksomhed er blevet certificeret til økologisk produktion, er det tilladt at markedsføre sit økologiske produkt under USDA s økologimærke USDA Organic. Det er desuden tilladt at brande sit produkt med private økologimærker samt med udenlandske økologimærker såsom det danske Ø-mærke og EU's økologilogo, hvis produktet ellers lever op til standarderne i disse mærker. For at blive certificeret til økologisk produktion skal man overholde en række regler relateret til fremstilling og behandling af varer. De mest centrale NOP-regler er opsummeret nedenfor, inddelt efter kategori Regler for vegetabilske produkter Vegetabilske produkter kan først klassificeres som økologiske efter en omlægningstid på tre år. Parallelproduktion er tilladt men under betingelse af, at der etableres bufferzoner omkring den økologiske mark. Det er i udgangspunktet et krav, at man benytter økologiske udsæd, omend der findes undtagelser fra reglen. Endvidere gælder det for økologiske vegetabilske produkter, at genteknologi samt andre metoder, der kan betegnes som unaturlige, ikke er tilladte. 5

7 2.2.2 Regler for animalske produkter Producenter af animalske økologiske produkter skal anvende 100% økologisk foder, og vitamin- og mineraltilskud er tilladt. Det er generelt et krav, at et dyr skal modtage 100% økologisk foder den sidste tredjedel af drægtighedsperioden, hvis dets afkom skal klassificeres som værende økologisk. For fjerkræ gælder det dog, at et dyr blot skal være opdrættet efter økologiske principper senest fra deres anden levedag, førend det kan betragtes som økologisk. For malkekøer gælder, at de skal bespises med 100% økologisk foder i minimum et år, før mælken kan betragtes som økologisk. Det gælder fortsat, at økologiske dyr, der er blevet behandlet med hormoner eller antibiotika ikke kan opnå status som økologiske. Genomlægning er heller ikke en mulighed, selvom konventionelle dyr i reglen kan omlægges på 12 måneder. Som for planter gælder det desuden også, at genteknologi er forbudt i økologisk animalsk produktion. I USDA arbejdes der dog på en ny lovbestemmelse, der vil tydeliggøre, at kloning ikke er i overensstemmelse med NOP. Hensigten er, at reglen skal gælde dyr såvel som dyrs afkom. Hvorvidt afkommet af klonede dyr vil kunne spores i en fremtidig amerikansk sammenhæng er imidlertid noget usikkert. I marts 2010 vedtog man i USDA nye regler for økologisk kvægs adgang til græsning ( Access to Pasture ). Regelsættet indeholder krav om, at økologisk kvæg dagligt skal have adgang til fri luft. Endvidere skal kvæget kunne græsse i vækstsæsonen, der kan vare fra 120 til 365 dage afhængigt af staten, og minimum 30% af deres foder skal bestå af græs. Kravene må kun afviges på grund af sygdom eller kælvning. Kravene til græsning har ikke tidligere været udmøntet i en konkret regel om antal dage. Reglen er da også blevet modtaget med en del skepsis fra især de større økologiske landbrug, der ikke har plads til at forlænge dyrenes græsningstid. For disse landmænd kan reglen betyde, at er nødsaget til enten at købe flere/større græsningsarealer til deres dyr, købe dyrt økologisk foder og/eller mindske deres bestande. Som en yderligere udvidelse af NOP, arbejder man stadig på at få indført et bedre sporbarhedssystem samt et dokumentationssystem for kvægets oprindelse. Dette vil formentlig også medføre et krav om, at fremtidig økologisk kvæg skal nedstamme fra økologiske dyr, og at en konventionel ko således ikke længere vil kunne konverteres ti en økologisk ko end ikke efter 12 måneder Regler for fisk og skaldyr Der findes endnu ikke regler for økologisk produktion af fisk og skaldyr. Importerede fiske- og skaldyrsprodukter kan derfor ikke mærkes med USDA s økologimærke. Samtidig kan USDA dog ikke forhindre, at importerede fiske- og skaldyrsprodukter bærer et andet økologimærke som fx det danske Ø-mærke. USDA arbejder i øjeblikket på at inkludere fisk i økologiprogrammet. Ambassadens vurdering er imidlertid, at nye regler på dette område tidligst vil blive implementeret om to til tre år Regler for nonfood Det er muligt at sælge nonfoodprodukter som økologiske, hvis de opfylder samme regler som økologiske fødevarer, herunder regler for godkendte og forbudte tilsætningsstoffer. Produkterne må også bære USDA s økologimærke. 6

8 2.2.5 Regler for forarbejdede produkter National Organic Program anvender en liste over tilladte og forbudte tilsætningsstoffer. Listen varierer visse steder med de danske regler. Listen, der løbende opdateres, kan findes her Regler for mærkning Amerikanske virksomheder har mulighed for at anvende forskellige gradueringer og mærkninger af deres økologiske produkter. Denne mulighed gælder i princippet også for virksomheder, der eksporterer til USA, men er ikke relevant for danske virksomheder, der producerer i henhold til de danske økologi- og mærkningsregler og dermed ikke graduerer økologiprocenten. I NOP findes der flere kategorier for økologi: % Organic : Må bære USDA s økologimærke. Produktionsmetode og indhold skal være 100% økologisk (vand og salt undtaget) % Organic : Må bære USDA s økologimærke. Indholdet skal være minimum 95% økologisk (måles ved vægt, vand og salt undtaget). De ikke-økologiske ingredienser skal være naturlige eller syntetiske ingredienser, der ikke kan fås i økologisk udgave. Brugen af bioteknologi, bestråling og spildevand er forbudt. 3. Made With Organic : Må ikke bære USDA s økologimærke, men der må reklameres med op til tre økologiske ingredienser på forsiden af produktet. Indholdet skal være minimum 70% økologisk (måles ved vægt, salt og vand undtaget). Brugen af bioteknologi, bestråling og spildevand er fortsat forbudt. 4. Ingredient Panel : Produkter med mindre end 70% økologiske ingredienser må ikke bære USDA s økologimærke. Ej heller må sådanne produkter på forsiden reklamere med, at de indeholder økologiske ingredienser. Dette må dog nævnes i varedeklarationen. Ved overtrædelse af reglerne kan virksomheder risikere at blive idømt en bøde på op til $ Støtteordninger USA anvender i vidt omfang en markedsdrevet strategi, når det kommer til fremme af økologi. Der findes et begrænset antal føderale tilskudsmuligheder, som bruges til forskning, markedsføring og uddannelse. For primærproducenter er der kun hjælp at hente i det såkaldte Organic Cost Share Program, der tilbyder dækning af op til 75% af engangsomkostningerne ved certificering. Støttebeløbet må dog maksimalt være $750, og programmet, der er reguleret på statsniveau, omfatter i øjeblikket kun 16 stater. 7

9 2.2 Kritik af NOP USDA s interne revisionsenhed, OIG, offentliggjorde tidligere i år en rapport, der problematiserer flere forskellige aspekter af NOP. Først og fremmest kritiseres NOP for manglende kontrol og sanktionspraksis i forhold til indenlandske og udenlandske producenter og virksomheder, der markedsfører ikke-økologiske produkter som økologiske. Det fremhæves blandt andet, at producenter i flere tilfælde er sluppet afsted med at mislede forbrugerne i totre år, før de blev opdaget og produkterne trukket tilbage. For det andet kritiserer rapporten, at der er inkonsistens i de private certificeringsorganers certificeringer, samt at NOP s kontrol med disse er mangelfuld. Rapportens tredje og sidste hovedkritikpunkt omhandler NOP s kontrol for pesticidrester i økologiske varer. OIG konstaterer, at denne længe har været utilstrækkelig. Rapportens konklusioner er særligt sigende, fordi undersøgelserne er foretaget af USDA s interne revisionsenhed, og måske netop derfor har man i USDA og NOP været hurtig til at tage kritikken til sig. På OTA s policykonference tidligere i år udtalte chefen for NOP, Miles McEnvoy, og vicelandbrugsminister Merrigan således begge, at man er indstillet på at indføre mere gennemsigtighed, mere ansvar og mere handlekraft i NOP, herunder skærpe kontrollen med private certificeringsorganer såvel som producenter og virksomheder. I sammenhæng hermed har McEnvoy desuden til New York Times udtalt, at NOP er villig til at stramme kontrollen med pesticider, så der fremover inspiceres oftere og mere grundigt. 8

10 3. Det amerikanske marked for økologi 3.1 Produktion Produktionen af økologiske fødevarer er steget meget de seneste år som følge af en stor fremgang i efterspørgslen efter økologi. I 1990 var det økologiske areal under en million acres (cirka ha). I 2002 var dette tal fordoblet, og i 2005 så man endnu en fordobling i forhold til Således udgjorde den økologiske landbrugsjord i 2005 over 4 millioner acres (cirka ha). Sammenlignet med den konventionelle produktion er det dog kun 0,5% af det totale landbrugsareal, der er økologisk. Den seneste indsamling af data om landbrugsproduktion i USA (Census of Agriculture 2007) tæller et samlet økologisk areal på knap 2,6 millioner acres (cirka ha), hvilket svarer til cirka 0,28% af det samlede landbrugsareal i USA. Til sammenligning udgjorde det økologiske landbrugsareal i Danmark cirka 5% i Det har imidlertid været på tale, at tallene fra 2007-censussen er behæftet med en række fejl. Eksempelvis har en del økologiske landmænd ikke modtaget census-spørgeskemaet, og det kan således tyde på, at censussen underestimerer størrelsen af det samlede økologiske areal i USA. Det er derfor værd at overveje, om ikke tallene fra 2005 udgør det bedste skøn over USA s økologiske landbrugsareal. De økologiske landbrugsbedrifter i USA er væsentligt mindre end de konventionelle landbrug. Den gennemsnitlige amerikanske økologiske bedrift har således en størrelse på omkring 51 ha, mens de konventionelle brug har et gennemsnitligt areal på knap 170 ha. I Danmark har de økologiske bedrifter i gennemsnit en størrelse på 53 ha, mens de konventionelle landbrugs gennemsnitlige størrelse er cirka 61 ha. Som det ses af tabel 1, var i alt knap ha under omlægning i USA i Dette svarer til en forøgelse af det samlede økologiske dyrkningsareal på cirka 24%. Tabel 1 afslører desuden, at arealer med græs i 2007 udgør en meget stor andel af det samlede økologiske dyrkningsareal. Disse græsningsarealer anvendes i de fleste tilfælde til ekstensiv afgræsning ved kvægproduktion - et fænomen, der er fremtrædende særligt i større kvægstater såsom Californien, Montana og Texas. 9

11 Tabel 1: Oversigt over top 10 stater i forhold til dyrket økologisk areal i USA (2007). Alle tal i ha Californien Montana Texas Wisconsin New York Samlet økologisk areal Areal hvor der er høstet afgrøder Areal med græs Areal under konvertering Idaho South Dakota Colorado North Dakota Minnesota Samlet økologisk areal Areal hvor der er høstet afgrøder Areal med græs Areal under konvertering Kilde: Census of Agriculture, Salg I 2009 udgjorde salget af økologiske fødevarer $24,8 milliarder eller cirka 4% af totalsalget af fødevarer i USA. Dette er en stigning på 5,1% i forhold til 2008, og det kan dermed umiddelbart tyde på, at den økonomiske recession ikke har haft den forventede negative indvirkning på den økologiske fødevareindustri. Stigningen i økologisalget skal imidlertid ses i lyset af tidligere års fremgang i salget af økologiske fødevarer. I 2008 steg salget af økologiske fødevarer eksempelvis med knap 16% trods fødevarekrise og stigenede fødevarepriser. Den økologiske fødevareindustri er altså ikke gået ram forbi. Ikke desto mindre har finanskrisen påvirket økologisektoren i noget mindre grad end den konventionelle fødevareindustri, der i 2009 oplevede en fremgang i fødevaresalg på mindre end 2%. Som det ses af nedenstående tabel 2, har man siden 2006 oplevet årlige fald i vækstraten for salget af økologiske fødevarer. OTA forventer imidlertid, at vækstraten for det økologiske fødevaresalg vil vende igen i Således har økologiske primærproducenter og virksomheder givet udtryk for, at salget ser ud til at stige allerede i årets første kvartal. Særligt økologiske mejerivarer og færdigvarer forventes at komme sig hurtigt. Generelt forventer OTA, at den økologiske fødevaresektor vil bevæge sig mod en årlig vækstrate på omkring 8%. At der ikke kan forventes tocifrede vækstrater skyldes, at den økologiske fødevareindustri så småt er ved at blive moden. I fremtiden kan økologiske fødevareproducenter og -virksomheder derfor regne med at skulle arbejde hårdere for at øge deres andel af det totale fødevaresalg. 10

12 Tabel 2: Totalsalget af økologiske fødevarer (mia. USD) - vækst samt andel af det totale fødevaresalg Salg af økofødevarer Vækst (%) Totalsalg af fødevarer Økologisk andel af fødevaremarkedet (%) , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,70 Kilde: Organic Trade Associations 2010 Organic Industry Survey De største økologiske fødevarekategorier er frugt og grønt, mejeriprodukter samt drikkevarer, jf. figur 1. Til sammen udgjorde disse tre varegrupper cirka 66% af de samlede salg af økologiske fødevarer i I løbet af de senere år har kategorier såsom færdigvarer og brød og korn dog også oplevet en kraftig fremgang, og i 2009 udgjorde disse til sammen 25% af det samlede økologiske fødevaresalg. Snacks, kød, fjerkræ og fisk samt krydderier og saucer er de tre mindste varekategorier. Nedenfor opsummeres kort 2009-udviklingen for de tre største økologiske fødevarekategorier. 11

13 Figur 1: Salg af økologiske fødevareprodukter opdelt i kategorier (2009) Kilde: Organic Trade Associations 2010 Organic Industry Survey Frugt og grønt Frugt og grønt er med en omsætning på $9,5 milliarder og en andel af det totale økologiske fødevaresalg på 38% fortsat den klart mest dominerende økologiske produktkategori i Samtidig er frugt og grønt den kategori, der med en vækst på 11% oplevede størst fremgang i salgstallene i faktisk er frugt og grønt den eneste kategori, der ikke har oplevet et fald i væksten i forhold til Dette skyldes blandt andet, at en overraskende god høst har presset priserne på økologiske æbler og pærer i bund. Det økologiske salg af frugt og grønt har en markedsandel på cirka 11% af det samlede salg af frugt og grønt. Californien er den stat i USA, der producerer mest økologisk frugt og grønt Mejeriprodukter Salget af økologiske mejeriprodukter skuffede med et fald på cirka 1% i Til sammenligning oplevede denne varekategori en stigning på 13% i Årsagen til denne negative udvikling i salgstallene skal blandt andet findes i et drastisk fald i prisen på konventionel mælk og en deraf følgende drastisk stigning i prisforskellen mellem almindelig og økologisk mælk. Endvidere steg priserne på økologisk foder ganske betydeligt i 2009, hvilket har skabt et opadgående pres på priser for økologiske mejeriprodukter såvel som økologiske kødprodukter, mens priserne på konventionelle mejeri- og kødprodukter er forblevet på samme niveau. Denne stigning i prisforskellen mellem konventionelle og økologiske mejeriprodukter/kødprodukter har fristet mange forbrugere i en tid præget af økonomiske usikkerheder og stramme budgetter. Således har også den økologiske kødkategori oplevet en markant lavere vækstrate i 2009 (1,9% sammenlignet med en gennemsnitlig årlig vækstrate på 47,6% i perioden ). Økologiske mejeriprodukter har en markedsandel på 5% af det amerikanske marked for mejeriprodukter. 12

14 3.2.3 Drikkevarer Med en andel på 13% af det totale økologiske fødevaresalg er drikkevarer den tredjestørste økologiske fødevarekategori. Salget af økologiske drikkevarer beløb sig i 2009 til $3,3 milliarder - en fremgang på 3,2% i forhold til Særligt salget af frisk juice og te har medvirket til denne positive udvikling, mens frossen juice har oplevet et drastisk fald i salgstallene. Samlet set har økologisk producerede drikkevarer en markedsandel på knap 2,5%. Tabel 3: Vækst i afsætning af økologiske fødevarer opdelt i kategorier (2009) Kategori Vækst (%) Salg (mio $) Andel af samlet salg (%) Frugt og grønt 11, Mejeriprodukter -1, Drikkevarer 3, Færdigretter -0, Brød og korn 4, Snacks 2, Krydderier og saucer Kød, fjerkræ og fisk 6, , Kilde: Organic Trade Associations 2010 Organic Industry Survey Nonfood I 2009 udgjorde salget af økologiske nonfood produkter $1,8 milliarder. Den økolgiske nonfood sektor er dermed væsentligt mindre end den økologiske fødevaresektor, men den har på det seneste oplevet stor vækst. I 2009 steg salget af økologiske nonfood produkter således med mere end 9%, mens det konventionelle marked for nonfood produkter faldt med knap 2%. Økologiske nonfood produkter udgør cirka 7% af det samlede økologiske varesalg. De mest populære økologiske nonfood produkter er kosttilskud, tøj og tekstil samt personlig pleje, jf. tabel 4. 13

15 Tabel 4: Vækst i afsætning af økologiske nonfood produkter opdelt efter kategori (2009) Kategori Vækst Salg Andel af totalsalg (%) (mio $) (%) Kosttilskud 12, Tøj og tekstil 10, Personlig pleje 3, Hunde- og kattemad 9, Husholdningsprodukter 15, Blomster 5, Kilde: Organic Trade Associations 2010 Organic Industry Survey 3.3 Anvendelse af økologimærker og -kategorier i USA Ifølge OTA s 2010 Organic Industry Survey benyttede 54% af de økologiske fødevareproducenter og -virksomheder USDA s økologimærke i Dette er en stigning på 3% i forhold til Det er primært virksomheder med en omsætning større end $1 million, der benytter USDA s økologimærke. Næsten to tredjedele af de solgte økologiske produkter i 2009 var produkter i kategorien 100% Organic. Størstedelen af de resterende salg bestod af produkter i kategorien 95% Organic. I løbet af 2009 har man set en stigning i antallet af virksomheder, der konverterer deres økologiske produkter til naturlige produkter med henblik på at konkurrere på et lavere prisniveau. Samtidig er de virksomheder, der fortsat sælger økologiske produkter, begyndt at opgradere deres produkter til de højere niveauer af økologi (100% og 95%). 3.4 Distribution I og med at efterspørgslen efter økologiske varer er vokset, er det blevet muligt at købe økologiske varer flere steder. I slutningen af 1990erne blev økologiske fødevarer primært solgt i små specialbutikker og helseforretninger. I dag har dette billede dog ændret sig i en sådan grad, at over 35% af alle økologiske fødevarer nu sælges i almene supermarkeder såsom Safeway og Costco. 14

16 Den største økologiske specialbutikskæde er Whole Foods, der i 2007 fusionerede med den økologiske specialbutikskæde, Wild Oats. Whole Foods havde i 2008 i alt 265 butikker i USA og en andel af det amerikanske økologimarked på cirka 43%. Supermarkedsgiganten udfordres imidlertid af en række andre supermarkedskæder, der også ønsker at få del i det lukrative marked for økologiske varer. Således er butikskæder såsom Wal-Mart, Safeway, Kroger og Costco alle begyndt at føre økologiske fødevarer som en del af deres sortiment, og flere kan tilmed tilbyde deres eget økologimærke. Food service, herunder internet og postordre, har ligeledes fået en større markedsandel og stod i 2008 for 4% af det samlede salg af økologiske varer. 15

17 4. Dansk-amerikansk økologisk samhandel Eksport af økologiske varer Danmark til USA forudsætter, at producenten/virksomheden udover at følge de danske økologiregler også følger eventuelle videregående regler i National Organic Program. I Danmark er Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anerkendt af USDA til certificering og kontrol af danske producenter, der eksporterer til USA. Kontrollen udføres som en ekstra kontrol, der bygger oven på den eksisterende danske økologikontrol. I praksis fungerer det således, at der forud for eksport til det amerikanske marked indgås en kontrolaftale mellem eksportøren og Plantedirektoratet/Fødevarestyrelsen. Herefter sker kontrollen efter NOP-reglerne, og der udarbejdes en særlig kontrolrapport. USDA kan vælge at foretage kontrolbesøg i Danmark på jordbrugsbedrifter for at evaluere den danske NOP-kontrol. Den danske eksport af økologiske varer til USA beløb sig i 2008 til 2,7 millioner kr. Til sammenligning udgjorde dansk økologieksport til USA i ,1 millioner kr. Samtidig er økologieksporten fra Danmark til USA faldet fra at udgøre cirka 1% til at udgøre cirka 0,4% af den samlede danske eksport af økologiprodukter. Denne udvikling skal dog ses i lyset af et øget dansk fokus på eksport til nære markeder såsom Tyskland i Størstedelen af den danske økologieksport til USA består i vegetabilske produkter, og i særdeleshed græsfrø, idet de amerikanske økologiregler kun i meget begrænset omfang muliggør eksport af danske animalske produkter. Importen af økologiske varer fra USA til Danmark har de seneste seks år været i kraftig fremgang. I perioden 2003 til 2008 er importen af økologiprodukter fra USA således mere end tidoblet fra knap 1,4 til 14,5 millioner kr. Fra 2007 til 2008 er der sket en stigning på 40% - en stigning, der hovedsageligt har fundet sted i kategorien frugt og grøntsager. Importen fra USA til Danmark udgør kun cirka 1% af den samlede danske import af økologiske varer. Figur 4 Udenrigshandel med økologiske varer til USA - dansk eksport og import Kilde: Danmarks Statistik 16

18 5. Status for ækvivalensaftale mellem EU og USA På EU-kommissionens initiativ blev der i efteråret 2009 taget skridt til en genoptagelse af forhandlingerne mellem EU og USA om indgåelse af en økologisk ækvivalensaftale. En sådan aftale vil betyde, at en dansk producent certificeret efter den danske økologistandard ikke skal certificeres efter USA s NOP-regler og omvendt. Overholdes det ene regelsæt, vil danske producenter kunne benytte både USDA s økolgimærke og det danske Ø-mærke. For dansk økologieksport rummer det igangsatte forhandlingsforløb dermed store muligheder i form af øget markedsadgang. Samtidig er det dog vanskeligt at forestille sig en aftale, der inkluderer gensidig anerkendelse af de forskellige tilgange til brugen af antibiotika i den animalske produktion. De amerikanske økologiregler forbyder brugen af antibiotika også til terapeutiske formål, jf. afsnit For animalske producenter i USA er dette forbud dog ikke nødvendigvis ensbetydende med komplikationer og reduceret omsætning, for det første fordi der er en betydelig merpris på de økologiske animalske produkter i USA, jf. afsnit Dertil kommer, at man i USA tillader paralleldrift. En økologisk mælkeproducent kan således flytte sin antibiotikabehandlede malkeko til den anden side af hegnet og derefter fortsætte mælkeproduktionen, omend til konventionelle formål. Ifølge ambassadens kilder blandt økologiske mælkeproducenter anvendes parallelproduktion dog kun i meget begrænset omfang i USA. Indgåelsen af den amerikansk-canadiske ækvivalensaftale tilbage i juni 2009 har skabt præcedens for at tilsidesætte enkelte områder i bestræbelserne på at opnå en aftale. I tilfældet Canada var det netop anvendelsen af antibiotika, der blev ekskluderet i den endelige aftale, og canadiske animalske produkter kan således kun med certificering af, at antibiotika ikke er anvendt, eksporteres til USA i dag. Det kan derfor ikke udelukkes, at en fremtidig EU- USA aftale også vil ekskludere antibiotikaspørgsmålet. Skulle den amerikansk-canadiske model ende med at danne model for en kommende EU-USA aftale, vil omfanget af reel ny markedsadgang for danske produkter selvsagt blive begrænset. Næste forhandlingsmøde mellem EU og USA finder sted i slutningen af maj

19 Yderligere oplysninger Ønskes der yderligere oplysninger eller bistand til kortlægning af specifikke aspekter af økologiregler og/eller markedsmuligheder, kan henvendelse rettes til: Statskonsulent Anders M. Klöcker Telefon: