Idékatalog. Klar, Parat - Husum Forebyggelsescenter Vanløse Københavns Kommune

Transkript

1 Idékatalog Klar, Parat - Husum Forebyggelsescenter Vanløse Københavns Kommune 0

2 INDHOLDSFORTEGNELSE IDÉKATALOGETS MÅL OG OPBYGNING 3 BAG OM LEGENE 4 ALDERSMÆSSIG UDVIKLING LEGE TIL ENHVER LEJLIGEHED NATUR- OG UDELEGE MUSIK- OG DANSELEGE BOLDSPIL OG LØBELEGE SAMARBEJDSØVELSER STILLELEGE LEGE MED MOTORISKE ELLER FYSIOLOGISKE FORMÅL SANSER 28 FØLESANSEN 29 LABYRINTSANSEN 30 MUSKEL/LEDSANSEN GRUNDØVELSER BALANCETRÆNING STYRKETRÆNING KREDSLØBSTRÆNING (PULS) KOORDINATIONSTRÆNING FINMOTORIKKEN UDVIKLINGSLEGE 44 ØVRIGE BEVÆGELSIDÉER 46 LINKS OG LITTERATUR 48 LEGE-REGISTER 49 ALFABETISK 50 1

3 Projekt Klar, Parat Husum Københavns Kommune, Sundhed og Omsorgsforvaltningen og Forebyggelsescenter Vanløse. København, Materialet Klar, Parat Leg er skrevet og udarbejdet af Liselotte Byrnak, Cand. Scient. i Humanfysiologi. er: Lars Lønstrup Tak til Vibeke Winter, fysioterapeut i Gentofte Kommune for bidrag til afsnittet om Grundmotorik. Forebyggelsescenter Vanløse Indertoften 10, stuen 2720 Vanløse 2

4 IDÉKATALOGETS MÅL OG OPBYGNING Der findes uendeligt mange sjove, gode og udfordrende lege, og I kan uden tvivl selv finde på en masse. Målet med Idékataloget er at give jer inspiration til forskellige lege inddelt efter formål og læringsønske. Der er udvalgt få gode eksempler, der er lette at gå til og kræver få rekvisitter. Grundlæggende for alle legene er, at så mange af børnene som muligt skal være med på en gang. Når der er tale om en leg med hold, er det en god ide, at der er så få børn på hvert hold som muligt, da færre børn betyder mindre ventetid for børnene. Legene er bygget op over følgende skabelon: LEGENS NAVN Vejledende, for at sikre bevægelse til alle. Overblik over, hvor og hvad der kræves af omgivelserne. Liste over, hvad der skal bruges til legen. De områder børnene ubevidst får trænet i legen. Legene er beskrevet og i de fleste tilfælde illustreret. Legene er rette mod børn i alderen i 3-6 år. Alle legene er simple, kræver få rekvisitter og kan leges på under 30 minutter, eller indtil børnene ikke gider mere. Til hver af legene er der idéer og inspiration til, hvordan legen kan udbygges, og eksempler på hvordan niveauet kan tilpasses, så både de store og små bliver udfordret tilstrækkeligt. Føle-, labyrint- og muskel/ledsansen bliver mere eller mindre stimuleret i alle lege. Nævnes én af sanserne under, er det fordi sansen i særlig grad trænes i legen. Efter de konkrete eksempler på kendte og nye lege får I en række tips og gode idéer til, hvordan Idékatalogets lege og øvelser kan kombineres, hvordan I selv kan udvikle nye lege, samt hvordan børnene og evt. også deres forældre kan inddrages (afsnittet Udviklingslege ). I afsnittet Øvrige bevægelsesidéer er der inspiration til, hvordan legene og den fysiske aktivitet let kan blive en del af hverdagen, rutinerne og traditionerne i jeres institution. Slutteligt er der link og gode råd til, hvor I kan finde yderligere inspiration. 3

5 BAG OM LEGENE Aldersmæssig udvikling Som beskrevet i Uddannelsesmappen kan der være forskellige årsager til, at børn er motorisk usikre. Konkrete øvelser til disse børn bliver gennemgået i afsnit 2.2 Grundøvelser. Hos de øvrige børns ses der en tæt sammenhæng mellem deres motoriske færdigheder/kompetencer og deres alder. Følgende retningslinjer er derfor gode at have i baghovedet, når du lader sig inspirere af Idékatalogets mange lege (Andersen og Brøndsted, s. 155): 3-4-årsalderen Børn i 3-4-årsalderen er i færd med at lære og videreudvikle alle grundbevægelserne såsom at rulle, kravle, løbe, hoppe osv. De er ved at lære, hvordan man kaster og griber og står på ét ben. Barnets enkelte færdigheder er stadig i gang med at blive automatiserede, og 3-4-årige kan derfor have svært ved sammensatte bevægelser. Til gengæld er de nu for alvor i stand til at lave rollelege, hvorfor historiefortællinger og fantasilege er gode til denne aldersgruppe. Simple regel- og samarbejdslege kan bruges, men du skal være opmærksom på, at reglerne ikke må tage fokus fra selve træningen af grundmotorikken. Musik og remser er med til at sætte gang i denne aldersgruppe og kan samtidig være med til at stimulere deres sproglige udvikling. Helt overordnet er det vigtigt, at du bruger kroppen til at illustrere de øvelser, du ønsker at sætte i gang. Samtidig er det vigtigt, at du tillader gentagelser, både i den enkelte leg og fra gang til gang, da gentagelser sikrer en automatisering af grundmotorikken. 5-6-årsalderen De 5-6-årige har ligesom de 3-4-årige glæde af at træne deres grundmotorik, og glæden ved og behovet for de ovenfor nævnte lege og retningslinjer er stadig gældende. Den største forskel er, at de ældre børn har en bedre evne til at forstå og indgå i mere komplicerede regel- og samarbejdslege, samt at de har en spirende lyst til konkurrencelege. De 5-årige skal stimuleres til at tage del i legen, forstået på den måde, at de kan være med til at digte historien i eventyrlegen eller simple regler i fx fangelegen. Børnene i 5-6-årsalderen har desuden fået mere styr på grundmotorikken, hvilket gør dem i stand til at sammensætte bevægelser som fx at sjippe, hinke og lave sprællemand. Medtænker du børnenes aldersmæssige udvikling, kan langt de fleste af legene i dette Idékatalog tilpasses i niveau og sværhedsgrad til alle børnehavens børn. 4

6 1.0 LEGE TIL ENHVER LEJLIGEHED 1.1 Natur- og udelege ILDEN (Natur- og udelege) 8-12 børn Ude (og inde) m 2 fri plads En hue Samarbejde Følesansen Muskel/ledsansen Ét af børnene får en hue ned over øjnene (dette barn er ilden). De andre står i en rundkreds rundet om ilden med hinanden i hånden. Ilden bliver drejet 5-10 gange rundt, mens de andre råber ilden brænder, ilden brænder. Herefter skal ilden prøve at fange én i rundkredsen som forsøger at flytte sig når ilden kommer. Når én bliver fanget, skal ilden gætte, hvem den fangede er! Lykkes dette bliver den fangede nu ilden. Jo flere børn der er med i legen, jo sværere er det for ilden at fange én i cirklen (da denne vil blive større). Er det for svært for ilden, kan børnene evt. deles i to grupper. 5

7 BYGGEMESTER (Natur- og udelege) 8-12 børn Ude m 2 fri plads 5-7 kasser, spande 20 små klodser, kogler Samarbejde Kredsløb Muskel/ledsansen Find 5-7 ting på legepladsen, som der kan bygges et tårn af. Tårnet bygges op mellem de to hold (det ene hold er byggemestre, de andre trolde). Den forreste trold i køen kaster en bold mod tårnet; hvis det vælter, går byggemestrene straks i gang med at bygge det op igen (på præcis samme måde som før) imens må troldene hente legoklodser (eller lignende) i kurven bag byggemestrene. Når tårnet er bygget op igen, fortsættes der. Legen giver både plads til de børn, der ønsker at tonse, og dem der hellere vil arbejde koncentreret med at bygge. Kravet til genskabelse af tårnet kan varieres efter børnenes niveau, og tilsvarende kan banen gøres større eller mindre. 6

8 STIFINDER (Natur- og udelege) 1 - alle børn Spændende udeareal: skov, mark, legeplads Poster og spor (se nedenfor) Afhænger af løbets udformning. Stifinder er et orienteringsløb, der ikke nødvendigvis kræver et kort. Man skal lave og lægge poster ud, og forbinde dem med spor. Posterne: Posterne er spændingsmomentet i orienteringsløbet. De kan enten bestå af små opgaver, som fx at hoppe 10 gange ned fra en stub eller at gå på line langs en træstamme. De kan også indeholde et spørgsmål, som børnene skal svare på, eller en figur de skal huske, når de kommer hjem. Sporene: En del af opgaven i et orienteringsløb er selvfølgelig at finde fra post til post. Sporene mellem posterne kan lægges ud med mel (lang streg eller klatter); med grene der bliver formet som pile- her kan man fx vælge at bruge de officielle spejdersportegn (se nedenfor) eller finde på sine egne; eller man kan vælge at sætte farvede bånd op i træerne. Løbet kan laves som en skattejagt med et simpelt kort til de store børn. De store børn kan også være med til at lave løbet. Fx kan én gruppe lave løbet, og en anden gennemføre det. Stifinderløbet kan også laves som en forhindringsbane, hvor der er fysiske udfordringer undervejs mellem posterne. NB! Legen tager minimum 1 time! 7

9 MYRELØB (Natur- og udelege) 4-12 børn Ude m 2 fri plads, gerne aflangt Skeer Kegler 4-12 æg, kogler Labyrintsansen Muskel/ledsansen Koordination Denne leg er en stafet, hvor børnene lige som myrer skal transporterer æg, grankogler, kartofler eller lignende frem og tilbage. Børnene står side om side ved en startlinje. I hånden skal de have en ske med fx en grankogle på. Når der råbes start, skal de transportere grankoglen ned til mållinjen, som ligger 5-15 m. væk. Hvis der ønskes konkurrencemoment, gælder det selvfølgelig om at kommer først. Hvis man taber grankoglen undervejs, skal den lægges op i skeen igen, før man må løbe videre. Staffen kan gøres sværere ved: at man skal tilbage til start, hvis koglen tabes, eller der kan laves forhindringer på ruten, eks. slalom rundt om kegler. Legen kan også udvides så børnene skal løbe flere ture evt. med forskellige ting på skeen. 8

10 FRUGTSALAT (Natur- og udelege) børn Ude (og inde) m 2 fri plads Kridt eller skamler Evt. laminerede billeder Muskel/ledsansen Labyrintsansen Frugtsalat er en form for stoledans, men der lægges mere vægt på børnenes koncentrationsevne. Alle børnene undtagen én (kokken) skal stå rund i en cirkel. Rundt om deres fødder tegner man en cirkel med et stykke kridt. Kokken eller den voksne går rundt til alle børnene i cirklen og hvisker, hvad de hver i sær er, fx pærer, æbler eller bananer. Der skal være 4-6 børn af hver frugt. Når alle er blevet en frugt, råber kokken fx alle æbler bytter plads. Nu gælder det for kokken om at overtage et af æblernes plads. Det æble, der bliver tilovers, er nu kok. Cirklerne kan erstattes af måtter, skamler eller andet skridsikkert. Til de små børn kan det være en fordel at laminere nogle billeder, som kokken i stedet kan dele ud. Kokken kan være den voksne, så der ikke er nogen taber. ØVRIGE LEGE Se desuden Boldspil og løbelege i afsnit 1,3 nedenfor. 9

11 1.2 Musik- og danselege STOPDANS (Musik- og danselege) 2 - alle børn Rum eller sal med plads til dans Adgang til anlæg Musik Reaktion Balance Muskel/ledsansen Stopdans er en klassisk leg, hvor man danser, når musikken spiller, og stopper, når den slukkes. Man kan med fordel tænke forskellige dansetemaer ind. Fx kan man danse rumpedans, og når musikken stopper skal alle ned at side på rumpen. Men kan også være flyvemaskiner, og når musikken stopper lander man på maven Kun fantasien sætter grænser! Dansen kan også skiftes ud med løb. Når musikken stopper, bremser man sit løb på stedet, står på et ben eller lignende. Dette vil øge træningen af både kredsløb og balance. Løbelegen kan også laves uden musik, hvor den voksne råber start/stop. 10

12 JEG ER EN LILLE BLÅ BALLON (Musik- og danselege) 2 - alle børn Alle! Ingen! Muskel/ledsansen Jeg er en lille blå ballon er en sangleg: Jeg er en lille blå ballon (Klap på lårene eller tramp i gulvet) uden spor af luft i, og hvis du vil ha luft i mig, så må du puste selv. Så si r vi: pust, pust, pust (vis med hænderne at ballonen bliver større og større) til jeg revner med et BANG! (klapper i hænderne). Syng forfra med en ny farve; børnene kan evt. være med til at vælge. I kan finde på flere fagter eller andre fagter afhængigt af børnenes niveau. 11

13 GODT HUMØR (Musik- og danselege) 2 - alle børn Alle! Ingen! Muskel/ledsansen Godt humør er en sangleg, hvor børnene på skift vælger, hvilken bevægelse man skal lave, fx klappe, hoppe, vrikke, trampe, fløjte, prutte, snurre Sangen kan gentages så mange gange, man har lyst. Du skal klappe, hvis du er i godt humør klap 2 gange i hænderne Du skal klappe, hvis du er i godt humør klap 2 gange i hænderne Du skal klappe hele dagen Så det høres helt til Skagen Du skal klappe, hvis du er i godt humør klap 2 gange i hænderne Man kan evt. sætte bevægelse på verset. 12

14 SE DET LILLE TOG (Musik- og danselege) 4-12 børn m 2 fri plads Evt. adgang til anlæg Evt. CD Aura for Laura Muskel/ledsansen I Se det lille tog skal børnene stille sig op på række i togformation, evt. inde i en tryllesnor (en stor elastik). Det kan være en fordel, hvis det er en pædagog, der er togfører (som står forrest i rækken). Se det lille tog, nu kører det af sted (gå rund i rummet i togformation ) Når toget stopper, sidder vi og hopper, hopper, hopper, hopper (stop op og hop) Sangen kan synges eller endnu lettere afspilles; den findes på Aura for Laura - CD en. Hvis det er for svært med togformation, kan hvert barn køre deres eget tog. Se det lille tog, nu kører det af sted (gå rund i rummet i togformation ) Når toget standser, sidder vi og danser, danser, danser, danser (stop op og dans) Se det lille tog, nu kører det af sted (gå rund i rummet i togformation ) Når toget blinker, sidder vi og vinker, vinker, vinker, vinker (stop op og vink) Se det lille tog, nu kører det af sted (gå rund i rummet i togformation ) Når toget drejer, sidder vi og nejer, nejer, nejer, nejer (stop op og nej) 13

15 1.3 Boldspil og løbelege BOLDØVELSER (Boldspil og løbelege) 2 - alle børn Fri plads, afhænger af antallet af børn Bolde Evt. balloner Evt. kegler/stave Kredsløb Øje-hånd-koord. Labyrintsansen Eksempler på simple boldøvelser: Kaste fremad og løbe efter bolden (håndbold) Kaste opad og evt. prøve at gribe bolden Kaste ned i jorden og gribe den igen (basket) 2 og 2: kaste, trille til hinanden, stående, siddende eller liggende. Sparke til bolden, kort eller langt (fodbold) Sparke bolden hen til, imellem eller rundt om kegler. Slå til bolden med en stav (hockey). Find selv på flere Boldene kan byttes ud med balloner. 14

16 BOMBELEG (Boldspil og løbelege) 8-24 børn Inde og ude m 2 fri plads Banemarkering Bolde (samme antal som børn) Kredsløb Øje-håndkoord. Labyrintsansen Der laves en bane, som skilles på midten af fx et sjippetov, grene, en bænk eller lignende. Børnene deles i 2 hold; hvert barn skal have en bold (bombe) i hånden. Legen går i gang, når der råbes Fyr. Nu gælder det om at kaste alle bomberne over på det andet holds banehalvdel men ikke på hinanden. Legen slutter efter tid, eller hvis alle bomberne skulle ende på den ene banehalvdel. De ældste børn, der har lært at kaste langt, kan udfordres ved at lave en baglinie, hvorfra boldene skal kastes. Boldene kan erstattes med ærteposer, hvis legen leges ude på et stort åbent areal. 15

17 LOPPER HOPPER (Boldspil og løbelege) 4-12 børn m 2 fri plads Faldskærm (tæppe) bolde Labyrintsansen Muskel/ledsansen Der puttes en masse bolde op i en faldskærm, som alle børnene er med til at holde. Alle bølger forsigtigt med faldskærmen, mens de hopper let og synger: "Svup Caroline, mavepine, sengen fuld af lopper mor kan ikke fange dem for alle sammen hopper." fortsat Alle kan også løbe efter bolde, men når de skal tilbage til faldskærmen, skal de drible, kaste bolden let op og gribe den Se alle mulighederne under Boldøvelser ovenfor. Faldskærmen kan evt. erstattes af et tæppe. På "...alle sammen hopper" trækkes der hårdt i faldskærmen, så alle boldene sendes op i luften. Børnene skal nu fange alle boldene og lægge dem tilbage i faldskærmen. Ved de større børn kan der laves opgaver, når boldene skal hentes. Fx løber pigerne, mens drengene holder faldskærmen; når en pige har fanget en bold, skal hun kaste den tilbage i faldskærmen 16

18 BANKE BØF (Boldspil og løbelege) 8-20 børn Inde og ude m 2 fri plads Ingen! Labyrintsansen Muskel/ledsansen Alle børnene står i en rundkreds undtagen ét barn, som er den, der banker. Legen går i gang, når bankeren begynder at løbe rundt om kredsen af børn. De børn, som bliver banket på ryggen, løber med rundt om kredsen, indtil bankeren råber: BØF, og alle skal finde tilbage til et hul i kredsen. Den, der ikke får en plads, bliver den nye banker. Legen er videreudviklet således, at der er flere der er aktive ad gangen. Legen kan udvikles ved at ændre løbet til at være baglæns, hink eller hop. Aktivitetsniveauet kan øges ved, at de børn, der står i rundkredsen, fx skal hoppe på stedet. 17

19 VENDESTAFET (Boldspil og løbelege) 6-16 børn Inde og ude m 2 fri plads, gerne aflangt Vendespil (kortspil) 3-4 kegler Kredsløb Finmotorik Muskel/ledsansen Børnene inddeles i hold med 3-4 på hvert. Hvert hold stiller sig op på rækker bag en kegle meter fremme ligger der bunker med billeder fra et vendespil. Brikkerne skal have bagsiden op ad, og der skal være lige så mange bunker, som der er hold. Makkerbrikkerne ligger på række med forsiden opad, nede ved keglerne, hvor børnene står. Det første barn i rækken skal kigge på den første brik, løbe ned, finde makkeren og komme tilbage og samle parret. Når parret er samlet løber den næste i rækken. Med de ældste børn kan der bruges almindelige spillekort, og der kan lægges et konkurrenceelement ind, om hvem der først får samlet alle parrene. 18

20 ALLE MINE KYLLINGER KOM HJEM! (Boldspil og løbelege) 8-16 børn Inde og ude Afgrænset areal m 2 fri plads Evt. banemarkering Kredsløb Labyrintsansen Muskel/ledsansen Der laves en bane fx af 2 sjippetove, som bliver lagt med meters mellemrum. Banen kan også udgøres af rummets vægge. I den ene ende af banen står kyllingemor, og i den anden ende står alle hendes kyllinger. Ude i midten står ræven. Hvis det bliver alt for let for rævene, kan man sige, at de skal løbe med hinanden i hånden (2 og 2). Kyllingemor: Alle mine kyllinger kom hjem! Kyllinger: Det tør vi ikke! Kyllingemor: Hvorfor ikke? Kyllingerne: Så kommer ræven og spiser os! Kyllingemor: Så løb (hop, kravl, lav gadedrengehop ), så ræven ikke fanger jer! (Ræven skal selvfølgelig gøre det samme!) De kyllinger, der fanges af ræven, bliver selv til ræve, så der hele tiden bliver flere fangere. 19

21 HALEFANGE (Boldspil og løbelege) 6-16 børn Inde og ude Afgrænset areal m 2 fri plads Stofstykker/ markeringsbånd Kredsløb Øje-hånd-koord. Labyrintsansen Alle børnene undtagen fangeren tildeles et stykke stof, et markeringsbånd eller lignende, som de putter ned i bukserne som en hale. Nu gælder det for fangeren/fangerne om at samle så mange haler ind som muligt. Når man har mistet sin hale, bliver man selv fanger. Der kommer således flere og flere fangere. Legen kan leges inden for et afgrænset område eller mellem to endevægge. I sidstnævnte tilfælde kan man lade væggene være helle-zoner, hvis nogle af børnene har brug for pauser. Ved de mindste børn kan det være en fordel, at det er børnene mod de voksne. I dette tilfælde skal barnet ikke have en ny rolle midt i lege (blive fanger, når de mister halen), men forsat bare løbe med rundt. Længden af de enkelte runder kan markeres med musik. 20

22 1.4 Samarbejdsøvelser HØSTE GULERØDDER (Samarbejdsøvelser) 6-16 børn Minimum 10 m 2 fri plads Ingen! Samarbejde Styrke Følesansen Inden legen begynder, skal der vælges en "bondemanden", der høster de dejlige gulerødder, som er resten af børnene (max 7). Gulerødderne lægger sig på maven i en cirkel og holder hinanden i hånden. Nu går høsten i gang, og bondemanden skal trække gulerødderne i fødderne, så de kommer fri af cirklen - gulerødderne forsøger selvfølgelig at holde så godt fast i hinanden som muligt. Når en gulerod er blevet høstet, skal den hjælpe bondemanden med at høste resten. Med de små børn kan det være nødvendigt at starte med flere bondemænd og evt. indføre time-out. 21

23 KATTEN EFTER MUSEN (Samarbejdsøvelser) 4-16 børn Inde og ude 10 m 2 fri plads pr. 4 børn Evt. en hue eller et pandebånd Samarbejde Labyrintsansen Kredsløb Børnene går sammen 4 og 4. Der udvælges én kat og én mus i hver gruppe. De to øvrige børn danner sammen med musen en cirkel. Katten står udenfor cirklen. Kattens opgave er at fange musen, mens de to i ringen, som ikke er mus, skal beskytte musen ved at dreje rundt. Med de så børn kan en voksen med fordel være med i kredsen. Og for at gøre det lettere for katten at huske musen, kan musen iføres en hue. 22

24 VASKEMASKINE (Samarbejdsøvelser) børn Inde og ude Minimum 20 m 2 fri plads Evt. 4 farver markeringsbånd. Samarbejde Labyrintsansen Muskel/ledsansen Børnene står med hinanden i hånden og danner en firkant, fx 3 i hver række. De børn der står på række sammen er ét hold. Der står en voksen eller et barn i midten, som styrer vaskemaskinen. 3-4 år: Når personen i midten begynder at dreje rundt starter vaskemaskinen yderkredsen skal nu forsøge at følge med, således at dem, der stod og kiggede på ryggen af barnet i midten, bliver ved med at være bagved ryggen. Når vaskemaskinen stopper skal alle lægge sig på maven, stå på ét ben, røre gulvet med kun én hånd og én fod Beskrivelse fortsat Her kan man enten som ovenfor beskrevet udføre en øvelse, eller man kan sige, at børnene skal stille sig i rækkefølge efter fx højder. Marker evt. holdene med hver deres farve markeringsbånd. 5-6 år: Firkanten står stille, mens midterpersonen drejer. Når midterpersonen stopper, skal man hurtigst muligt løbe hen på sin rigtige plads, fx bag ryggen på midterpersonen. ØVRIGE LEGE Se desuden Lopper hopper og de boldøvelser (afsnit 1.3 Boldspil og løbelege), hvor børnene er sammen 2 og 2. 23

25 1.5 Stillelege OPLÆSNING ( Stillelege ) 1-15 børn Roligt sted Bog Evt. rekvisitter Afhænger af historiens bevægelser Ved aktiv oplæsning af en god historie får man bevægelse ind i en ellers stillesiddende aktivitet. Bevægelsen kan relateres enten til historiens personer eller begivenheder. Personer: Børnene får hver en person/rolle. Hver gang denne person nævnes, skal de gøre som personen eller gøre en aftalt bevægelse, fx rulle én gang fra side til side. kan bruges til at skildre de forskellige roller eller bare til at underbygge historien. Begivenheder: Børnene skal sammen gøre, hvad der bliver beskrevet i historien. Den voksne kan med fordel bestemme, hvilke begivenheder der skal medføre bevægelse. Eventyr som Klods Hans og Prinsessen på ærten eller historier som Bilbo er gode til aktiv oplæsning, men stort set alle historier kan bruges. 24

26 AFSLAPNING ( Stillelege ) 1 - alle børn Roligt sted Musik Måtter Evt. massagebold Følesansen Sæt en rolig sang på, og lad børnene ligge behageligt med lukkede øjne. Mens sangen spiller, går en voksen rundt og ryster børnenes arme og ben let for at gøre børnene opmærksomme på, at de skal være slappe. Man kan slutte af med en stille opvågning, hvor man langsomt sætter sig op, strækker sig, rækker mod loftet, ned mod sine tæer I stedet for at ryste børnenes arme og ben kan man rulle dem let på ryggen med en massagebold. 25

27 MASSAGEEVENTYR ( Stillelege ) 2-20 børn Roligt sted Evt. måtter Følesansen Børnene er sammen 2 og 2: den en ligger ned på maven, den anden er massør (de små skal evt. være sammen med en voksen). Den voksne fortæller nu en lille historie. Der findes mange historier, og man kan også sagtens selv finde på. Den lille nisse: Der bor en lille nisse i en hule (rul en blød knytnæve rundt på balderne). Uden for hulen falder sneen tungt (flade hænder trykker på ryggen). Da nissen vågner og ser sneen, løber han straks op ad bakken (løb med fingrene op ad ryggen), tager sine ski på og glider ned ad bakken (glid fingrene ned ad ryggen). Da han bliver træt af at stå på ski, ruller han en snemand (rul en blød knytnæve rundt på ryggen). Da det bliver mørkt går han hjem til sin hule (rul en blød knytnæve rundt på balderne). Næste morgen kommer foråret, og sneen smelter (lav lange strøg langs ryg og arme). (Nissen kan lave alt; plukke blomster, løbe om kap, sejle på en å ) Beskrivelse fortsat Det lille hus i skoven: alt kan ske uden for vinduerne; det stormer, grenene banker på ruden, det sner, der kravler en mus på taget Pizzaria: Dejen skal æltes og rulles ud, hvorefter der kommer alt det fyld på, som man kunne have lyst til Vaskehal: Barnet, der ligger ned, er en bil, der kommer i vaskehal. Bilen bliver skyllet, skrubbet, poleret, tørret 26

28 LILLE PETER EDDERKOP ( Stillelege ) 2-24 børn Alle! Ingen! Følesansen Samarbejde Børnene sidder sammen 2 og 2 (den ene foran den anden) eller rundt i et tog (mellem hinandens ben). Lille Peter Edderkop, kravled op af muren lad fingrene gå op af ryggen. så kom regnen, og skylled Peter ned lad fingrene skylle ned af ryggen. så kom solen, og tørred Peters krop - man tørrer den, der sidder foran. Lille Peter Edderkop, kravled atter op - lad fingrene gå op af ryggen, helt op i håret. 27

29 2.0 LEGE MED MOTORISKE ELLER FYSIOLOGISKE FORMÅL De motoriske og fysiologiske fokusområder, der bliver gennemgået nedenfor, bliver i høj grad stimuleret i ovennævnte lege. I det følgende vil der derfor sammen med beskrivelse af øvelser være henvisning til ovenstående lege. For at skabe helhed og flow kan enkeltøvelserne med fordel indgå som poster i en forhindringsbane, et orienteringsløb eller som udfordringer i en historie om sørøvere, en bustur, en tur i zoo eller lignende (se beskrivelser af dette i afsnit 3.0 Udviklingslege). Ved at sætte øvelserne sammen kan I danne et overordnet fokus, og det bliver sjovere og mere afvekslende for børnene. Kredsløbsøvelserne er oplagte at bruge som opvarmningslege. 2.1 Sanser Lege og træningsforslag til stimulering af sanserne i dette afsnit er målrettet børn, der er normalt udviklet inden for det sansemotoriske område! Efter dette kommer afsnittet; Grundøvelser. Dette afsnit er primært rettet mod børn med underudviklet sansemotorik og omfatter således en række øvelser til de børn, der ikke mestrer de alderssvarende færdigheder. Med tilpasning kan grundøvelserne dog med fordel bruges til alle børn i alle aldre. Følesansen Labyrintsansen Muskel/ledsansen 28

30 Følesansen Som beskrevet i Uddannelsesmappen bliver følesansen primært stimuleret gennem berøring. Grundlæggende er det derfor godt at lade børnene lege på forskelligt underlaget, i afvekslende omgivelserne og ikke mindst tænke kontakt mellem børnene ind i legene. Underlag Børnene får mangedoblet deres sanseindtryk, alene hvis de får lov at løbe på bare tæer. Derudover kan du lægge forskellige måtter og madrasser ud, så underlaget er afvekslende i overfladestruktur og blødhed, eller I kan gå uden for på det grønne græs. Dette fokus kan kombineres med lege som Alle mine kyllinger kom hjem og diverse stopdanse (se afsnit 1.2 Musik og danselege). Omgivelser Ligesom med underlaget skal du tænke i vekslende omgivelser. Grav fx ting ned i sandkassen, som børnene skal finde, lad dem gå på opdagelse med hænderne i en overdækket spand fyldt med legetøj eller redskaber, send dem ud og kravle i træer, ned i sandkassen, ud på græsset og i bassiner med vand. Har I desuden et lagen eller et tæppe, er hængekøje en sjove og meget stimulerende leg. Læg barnet midt på tæppet. En voksen løfter i hver ende, så det bliver en hængekøje. Sving nu barnet så højt og vildt, som I tør. Denne leg vil desuden stimulere labyrintsansen. Kropskontakt Helt overordnet gælder det, at jo mindre tøj børnene har på, jo større bevægefrihed har de, og jo lettet er det for dem at registrere de påvirkninger, deres krop blive udsat for. Alle massagelege (se afsnit 1.5 Stillelege) og gruppelege (se afsnit 1.4 samarbejdsøvelser), hvor der er masser af kropskontakt, er derfor gode til stimulering af følesansen. Afslapning (s. 25) Massageeventyr (s.26) Lille Peter Edderkop (s.27) Høste gulerødder (s. 21) Katten efter musen (s. 22) 29

31 Labyrintsansen Som beskrevet i Uddannelsesmappen sker stimulering af labyrintsansen bedst gennem øvelser og lege, der byder på hurtige tempo- og retningsskrift, lege hvor børnene skal holde balancen, samt aktiviteter med mange rotationer. Tempo- og retningsskrift Alle former for fangelege indeholder tempo- og retningsskrift, fx alle løbelege (se afsnit 1.3 Boldspil og løbelege) og Frugtsalat. Slalomløb og små spurte kan puttes ind som elementer i en redskabsbane. Balance Balanceøvelser er det mest centrale element i børnenes motoriske udvikling. Det vil blive beskrevet i afsnit 2.3 Balancetræning. Rotationer Som beskrevet i uddannelsesmaterialet snakker man om 3 forskellige planer for rotationer. Træning af rotationer i alle 3 planer er yderst vigtig for den sansemotoriske udvikling og bliver gennemgået i afsnittet Grundøvelser nedenfor. Bombeleg (s. 15) Lopper hopper (s. 16) Rengørings-stafet (s. 37) Alle mine kyllinger...(s. 19) Halefange (s. 20) Frugtsalat (s. 9) 30

32 Muskel/ledsansen Som skrevet i Uddannelsesmappen indgår muskel/ledsansen i næsten alle bevægelser, hvorfor denne sans bliver stimuleret stort set hver gang, man er fysisk aktiv. Særligt gode er dog lege og aktiviteter, hvor børnene bliver bevidst om kroppens stilling, har bind for øjnene eller mærker deres musklers kræfter. Kropsstillinger Imitationslege er et rigtig godt middel, hvis børnene skal udfordres og gøres opmærksomme på deres krop bevægelser og stillinger. Den voksne kan lave forskellige simple stillinger, som børnene skal efterligne. Tilsvarende kan leges, hvor det er børnene, der på skift stiller sig op. Imitationerne kan med fordel også puttes ind i andre kendte lege som fx Opdagelsesrejsen, hvor børnene skiftes til at vise, hvordan de forskellige ting/dyr/personer, de møder, bevæger sig. Kæmpeterningen er også en oplagt imitationsleg, hvor børnene skal abe efter det, terningen viser (se beskrivelse af opdagelsesrejsen og kæmpeterningen i afsnit 3.0 UDVIKLINGSLEGE). Blindeøvelser Vi er indrettet sådan, at hvis en af vores sanser bliver svækket, styrkes de andre. Derfor kan det være givende for kropfornemmelsen at lukke synet af. Dette gøres lettest ved at give børnene bind for øjne. Med bind for øjnene kan børnene udfordres i at kravle over forskellige skumredskaber, trække sig frem i et reb, mens de sidder på et rullebræt eller lignende ikke alt for svære øvelser. Muskelkraft Når børn kravler i træer eller kæmper mod hinanden, lægger de automatisk mange kræfter i at udføre opgaven, samtidig med at de afstemmer bevægelserne til opgaven. Styrketræning (se afsnit 2.4 Styrketræning), lege med bevægelsestilpasning som "Myreløb" samt imitationslege som "Ulven kommer" og "Den magiske terning" er derfor gode til stimulering af muskel/ledsansen. Husk at det i alle lege hvor man kæmper mod hinanden kan det være en god igen at indføre timeouts : aftal et ord, man kan sige, hvis man gerne vil have en pause fra legen. Blæksprutte (s. 39) Klappe hænder (s. 40) Myreløb (s. 8) Banke bøg (s. 17) Den magiske terning (s. 44) 31

33 Her kommer et eksempel på, hvordan man kan lægge fokus på en enkelt sans ved at ændre enkelte elementer i en leg. Ståtrold er en leg, der træner børnenes kredsløb og evne til at samarbejde, men ved at tilpasse måden, man befrier, kan man inddrage de forskellige sanser. STÅTROLD børn Inde og ude m 2 fri plads Evt. markering til trolden Se beskrivelse af legen Ståtrold er en klassisk fangeleg, hvor en trold skal forsøge at fange alle de andre. Når man bliver fanget, skal man stå stille på stedet, indtil man bliver befriet. Måder at befri: Følesansen. Man kan lege, at trolden har kastet et edderkoppespind over de tilfangetagede. Dette spind skal hives af ved at trække fingrene ned af ryggen. Muskel/ledsansen. Trolden forstener dem, han fanger. Den fangede skal stille sig i en stilling, som befrieren skal efterligne. Labyrintsansen. Trolden tryller dem, han fanger, om til et træ. For at løsne træets rødder skal man tage hinanden i hænderne og snurre rundt og rundt. 32

34 1. plan 2.2 Grundøvelser Børn, der er motorisk usikre, har ofte en underudviklet balanceevne. Evnen til at holde balancen opstår som beskrevet i Uddannelsesmappen i et sammenspil mellem føle-, muskel/led- og labyrintsansen, hvoraf labyrintsansen har størst betydning. Grundøvelserne består derfor af øvelser, der træner og stimulerer barnet i 3 forskellige plan. Der er her tale om: 1. plan Dreje via svingture eller gyngeture (gynge i ét ophæng) stimulerer vi det første rør i vores indre øre. 2. plan Rulle ved at ligge og rulle langs en madras stimulerer vi det andet rør i vores indre øre. 3. plan Kolbøtter ved at slå forlæns eller baglæns kolbøtter får vi stimuleret det tredje rør i vores indre øre. Ifølge børnefysioterapeut Vibeke Winther er træning af disse 3 plan i 5 minutter 3 gange dagligt nok til at udvikle et barns balanceevne og dermed dets motoriske formåen. Børn med underudviklet balanceevne bliver let svimle. Ved træning af nedenstående øvelser fra hæftet Rend og hop styrk din krop er det derfor vigtigt at holde øje med, om barnet har det godt. Efter meget hurtige rotationer vil barnets øjne typisk flakke fra side til side dette er helt normalt og ufarligt. Svingture Flet dine fingre ved barnet brystkasse, så barnets arme hviler på dine. Start med at svinge barnet forsigtig rundt ved at dreje rundt om dig selv. Målet er, at I kan dreje rundt et minut hver vej. 33

35 3. plan 2. plan Gyngeture Det er vigtigt, at gyngen kan rotere, hvorfor den skal være hængt op i ét ophæng. Skub barnet frem og tilbage, samtidig med at du får gyngen til at rotere om sin egen akse. Start stille og roligt. Målet er, at barnet kan gynge med rotation i et minut af gangen hver vej. Tummelumsk Barnet skal ligge med numsen nede i tummelumsken, som skal have flad bund. Start stille og roligt med at dreje barnet rundt. Dette gøres bedst ved at lægge hånden på barnets knæ og dreje langsom rundt, som om du rører i en stor gryde. Start med få sekunder og byg langsomt op, til barnet kan dreje hurtigt rundt i et minut, hver vej. Sig gerne en remse for at aflede barnets opmærksomhed. Rulle Barnet skal ligge på ryggen med strakte ben og arme (op over hovedet). Herfra skal barnet rulle 8 gange til den ene side og 8 gange tilbage igen (4 hele omgange hver vej). Målet er, at barnet kan rulle lige uden at kigge op, og at det holder sig strakt, mens det ruller lige som i udgangspositionen. Kolbøtter Hvis barnet ikke selv kan slå kolbøtter, kan du hjælpe det. Dette gør du ved at stille dig bag barnet. Barnet skal nu stille sig med let spredte ben, bukke sig forover, sætte hænderne i underlaget og kigge ind på sin navle. Ved at løfte let i barnets hofte kan du nu hjælpe det med at få vægten ud over hovedet og komme rundt. Barnet skal gerne kunne slå 5 kolbøtter uden hjælp. 34

36 Øvrige Øvrige Hoppe Motorisk usikre børn har ofte svært ved at hoppe. Dette trænes helt simpelt ved at inddrage hoppen så tit som muligt. Som start skal barnet bare hoppe op og ned, senere kan I øve at hoppe frem mod noget, hoppe med samlede ben, hoppe baglæns osv. Hoppe ned Motorisk usikre børn er ofte også bange for højder. Dette kan trænes ved at hoppe ned fra lave ting, som fx det nederste trappetrin, den nederste række i en ribbe eller lignende. Hold gerne barnet i hånden i starten og byg langsomt flere niveauer på. 35

37 2.3 Balancetræning Evnen til at holde balancen er som skrevet ovenfor én af grundstenene i en god motorik. Har barnet styr på grundøvelserne, kan det med fordel lave konkrete balanceøvelser. Der er mange eksempler på små udfordringer, der stiller krav til balancen, og de kan med fordel indgå i opvarmningslege, stopdans eller puttes ind som poster i en forhindringsbane (se afsnit 3.0 Udviklingslege). BALANCEØVELSER 1 - alle børn Inde og ude Fri plads til rekvisitterne Bum, skamler, måtter, snor eller gummidutter Labyrintsans Beskrivelse af øvelser Konkrete eksempler på øvelser, der træner balancen: Stå på ét ben Gå på bum Gå på en sti lavet af skamler, måtter og fx gummidutter Skøjte på klude hen af gulvet Hvis børnene er gode, kan I øge niveauet fx ved at sige, at: Udvikling Børnene kan også prøve kræfter med baglæns balancegang på bom. Dette vil nedsætte synets indflydelse og derfor stille større krav til de øvrige sanser, ligesom når man står på ét ben med lukkede øjne. Lege med indbyggede bevægelsesstop er også rigtigt gode til træning af balancen, se eksempler under afsnittet om Labyrintsansen. Få børnene til at lukke øjnene, når de står på ét ben. Lægge små forhindringer ud på bommen. Lave skiftende niveauer i stien. Lave en slalombane af kegler, som de skal skøjte rundt om. 36

38 RENGØRINGS-STAFET 4-16 børn Inde m 2 fri plads Klude eller stofstykker Kegler Labyrintsansen Styrke: baller, lår I Rengørings-stafet skal alle børnene have 2 altmuligt-klude el. lign. én til hver fod. Med kluden under foden kan man skøjte rundt på gulvet. Inden start skal I lave en bane. Den kan enten bestå af en start- og en slutkegle, eller der kan sættes flere kegler ud, som man skal løbe slalom imellem. Inddel børnene i hold (2-4 pr. hold), og lad stafetten begynde. Legen med klude kan også ændres til rengøringsfange. Én udvælges til at være fanger. Når man bliver fanget, bliver man selv fanger. Legen slutter, når sidste barn er fanget. 37

39 2.4 Styrketræning Alle børn har rigtigt godt af at styrke deres muskler gennem leg og øvelser. Dog er det meget vigtig at huske, at børn ikke må løfte tunge ting, som voksne gør, når de træner deres muskler. I nedenstående øvelser indgår derfor kun børnenes egen kropsvægt. Når der i står kropsspænding betyder det, at børnenes mave og ryg bliver trænet. Samarbejdet mellem vores ryg og mavemuskulatur er med til at sikre, at vi kan holde os oprejste. BØRNEBRO 3-24 børn m 2 fri plads Ribber (eller plint) Styrke: kropsspænding og skuldre Denne leg kan laves som en lille stafet eller som en del af en forhindringsbane. Selve legen går ud på, at børnene skal op og stå på hænder med fødderne oppe i ribben eller på en plint i en omvendt bro. Hvis I laver det som en stafet (gerne uden konkurrenceelement), skal der ikke være mere end 4-6 børn sammen. I stafetten skal det sidste barn i rækken kravle under alle broerne og igen stille sig op i bro, når enden er nået. Denne leg er god til at styrke børnenes skuldre. Med de små børn kan I vente med ribben og blot lade dem stå med fødderne på gulvet. I stedet for, at én kravler under, kan I trille en bold under broen. 38

40 BLÆKSPRUTTE 2-24 børn Inde eller ude 4-50 m 2 fri plads Ingen! Styrke: hele kroppen Muskel/ledsansen (Samarbejde) Blæksprutte er et eksempel på en vendeleg, hvor man kæmper mod hinanden 2 og 2. Den, der bliver udnævnt som blæksprutte, skal lægge sig fladt på maven på gulvet med armene ud til siden og suge sig fast med sine sugekopper til gulvet. Den anden er fisker og skal forsøge at "fiske" blæksprutten op ved at vende den om på ryggen. Du kan som voksen med fordel være blæksprutten, mens flere børn går sammen som fiskere og forsøger at fiske dig op. 39

41 KLAPPE HÆNDER 2-24 børn Inde og ude 4-50 m 2 fri plads Ingen! Styrke: skulder/arm og kropsspænding Koordination I Klappe hænder kæmper børnene mod hinanden 2 og 2. Børnene står med hovederne mod hinanden, som om de skulle til at lave armstrækkere. Så snart legen bliver sat i gang, gælder det om at klappe modstanderen over hånden. Udgangsstillingen kan varieres efter børnenes kræfter. Lettest er det at stå på knæ med bøjet hofte (som en hund), derefter på knæ med strakt hofte, og sværest/hårdest er det at hvile på tæerne med kroppen strakt (som et bræt). ØVRIGE ØVELSER Helt almindelige lege som trillebør, kaninhop og storkegang er også rigtigt gode styrkeøvelser for børnene. Og så skal I huske, at bare det, at børnene hjælpe med at sætte redskaber frem og tilbage, er styrketræning. 40

42 2.5 Kredsløbstræning (puls) I kredsløbstræning vil vi gerne have hjertet til at banke hurtigt, dvs. have vores puls op. Dette sker helt automatisk, hvis vi løber hurtigt eller hopper mange gange i træk. For at det skal være sjovt, og man har lyst til at blive ved i lange tid, kan disse elementer puttes ind i leg. ULVEN KOMMER 4-24 børn Inde og ude m 2 fri plads Evt. skamler og borde Kredsløb Muskel/ledsansen Labyrintsansen Ulven kommer er en form for stopdans. Børnene løber rundt på kryds og tværs eller står og stepper hurtigt på stedet. Der kan evt. sættes musik på. Når den voksne råber "drage", skal alle børnene skynde sig fladt ned på maven på gulvet. Når der råbes "Slange", skal børnene straks kravle op på en skammel eller et bord. Hvis I ikke har nogle rekvisitter, skal børnene i stedet stille sig på et ben. Når der råbes Ulv, skal børnene hurtigst muligt finde sammen 3 og 3 og danne en gruppe ved at holde hinanden i hånden. De større børn skal evt. danne en rundkreds ved at stå ryg mod ryg eller noget tilsvarende. De yngste kan starte med én af kommandoerne, siden lægges flere til, når de har forstået systemet. ØVRIGE LEGE Se desuden løbelegene i afsnit 1.3 Boldspil og løbelege og Katten efter musen i afsnit 1.4 Samarbejdsøvelser. 41

43 2.6 Koordinationstræning Vores evne til at koordinere har betydning for, hvor gode vi er til at tilpasse og sammensætte vores bevægelser. Øvelser, hvor man bruger flere dele af kroppen på en gang; øvelser, hvor man skal sammensætte flere bevægelser, som fx under et kast, hvor man bruger skulder, arm og hånd; og ikke mindst øvelser, hvor man skal time sine bevægelser, som fx når man sparker til en bold, er derfor gode. Ligesom balanceøvelserne er der mange eksempler på små udfordringer, der stiller krav til børnenes koordination, og ligeledes kan de med fordel indgå som poster i en forhindringsbane (se afsnit 3.0 Udviklingslege). KOORDINATIONSØVELSER 1 - alle børn Inde og ude Fri plads til rekvisitterne Bom, spand, ærteposer, bolde, balloner og sværd Koordination Øje/hånd-koor. (Muskel/ledsans) Beskrivelse af øvelser Konkrete eksempler på øvelser, der træner koordinationen: Hoppe med samlede fødder over bom, mens hænderne er på bommen. Ramme en spand med en ærtepose. Alle lege med balloner, fx kan man forsøge at holde ballonen i luften med én hånd eller lege ballondans. Kaste og gribe bolde. Hvis børnene er gode, kan I også prøve følgende: Lave kamplege med skumsværd (rørisolering), hvor det gælder om at ramme hinandens fødder. ØVRIGE LEGE Se desuden boldøvelserne i afsnit 1.3 Boldspil og løbelege. 42

44 2.7 Finmotorikken Vores finmotorik gør os i stand til at udføre små nøjagtige bevægelser, såsom at tegne, skrive og lukke vores lynlås. Men det er ikke kun i stillesiddende aktiviteter, at finmotorikken udfordres øvelser til finmotorikken kan sagtens gøres til en del af vores fysiske lege. Ligesom med koordinationsøvelserne kan øvelserne med fordel indgå som poster i en forhindringsbane (se afsnit 3.0 Udviklingslege). FINMOTORISKE ØVELSER 1 - alle børn Inde og ude Fri plads til rekvisitterne Bom, spand, ærteposer, bolde, balloner og sværd Finmotorik Muskel/ledsansen Beskrivelse af øvelser Konkrete eksempler på øvelser, der træner finmotorikken: Stable ting, fx ærteposer oven på kegler Poste ting, fx putte sedler ned i kegler Flytte små ting fra én spand til en anden Putte klemmer på en snor Beskrivelse forsat Øvelser for finmotorikken, kan også kombineres med fx kredsløbstræning. Sæt to snore med klemmer op med 10 meters afstand, del børnene i 2 hold. Nu gælder det om at stjæle klemmer fra det modstanderholdet, og sætte dem ned på sit eget holds snor. Hvis børnene er gode, kan I sammensætte øvelser som fx: Hvert barn skal tegne et dyr på et stykke papir og rulle det sammen. Papirrullen skal nu postes fx i en kegle. Når alle er færdige tømmes keglen/keglerne, og papirerne dele ud. Børnene lukker op, og efterligner det dyr, de fået på tegningen. 43

45 3.0 UDVIKLINGSLEGE Der er blevet gennemgået en lang række konkrete lege og øvelser, der tilsammen kan danne basis for, at børnene får trænet og udviklet deres motorik, og som sætter fokus på alle aspekter af deres fysiske udvikling. I dette kapitel er der tips og gode idéer til, hvordan ovenstående øvelser kan kombineres, og hvordan I og børnene kan være med til at udvikle nye lege. Kombination Særligt de konkrete, enkle øvelser, der er beskrevet i det foregående afsnit (særligt afsnit 2.0 Lege med motorisk og fysiologisk formål) er oplagte at sætte sammen til en bane. Hvis man har redskaber, kan øvelserne også indgå som stationer i en redskabsbane. Fordelen ved at lave en bane er, at der skabes variation og udfordring, lige meget om man har fokus på at træne en bestemt færdighed, eller blot ønsker at børnene skal hygge sig og bruge en masse energi. Kombiner selv de øvelser, du ønsker skal indgå, eller lad børnene være med til at bestemme. Sidstnævnte kan gøres ved at lave en tom bane på et stykke papir. Ud fra banen skiftes børnene til at bestemme, hvilken udfordring der skal være, eller I kan brug de billedark der følger med Idémappen, og på den måde trække en tilfældig øvelse til hver af banens 8 felter. Udvikling Det er stort set kun fantasien, der sætter grænser for, hvad I kan udvikle og ændre. En sjov og kreativ idé kan være Den magiske terning. Den magiske terning er en stor skumterning, hvor I selv kan bestemme, hvad der er på siderne. Lige som i banen ovenfor kan I bruge de billeder, der følger med dette Idékatalog, men endnu sjovere er det, hvis I selv, børnene eller evt. børnene i samarbejde med deres forældre finder på og tegner en bevægelse eller en leg. Terningen kan på den måde være med til at bestemme, hvilken øvelse I skal lave, og hvis børnene selv har været med til at tegne, kan de føre an, når deres billede kommer frem. Ønsker I fx at træne muskel/ledsansen, kan børnene få til opgave at tegne en ting, et bogstav eller en stilling, I alle skal prøve at efterligne. Udvikling behøver dog ikke at omfatte rekvisitfremstilling. Flere af de spil, I har på hylden, kan flyttes ud på legepladsen, eller gøres mere aktive ved at bruge den store terning, når der skal slås. Memory er et rigtig godt eksempel på et spil, der kan flyttes ud. I stedet for at lægge brikkerne på et bord, kan de gemmes rundt omkring fx på legepladsen eller i sandkassen. Gem brikkerne og lad børnene hjælpes ad med at finde de forskellige par. Fri fantasi Når man først får taget hul på en god historie, er der faktisk ikke noget lettere end at digte derudaf. Og børnene kan med fordel være med til at bestemme historiens forløb Bare den er fuld at bevægelse 44

46 Opdagelsesrejen er en fantasileg, hvor alle kan få love at være kreative og have indflydelse på handlingen. Modellen er fast, men indholdet varierer efter lyst. Den kan leges ude og inde og med alt fra børn. Eksempel på Opdagelsesrejse: Alle hopper på cyklerne (ligger på ryggen og cykler med benene op i luften) og cykler ned til toget. Alle tager med toget (børnene står i kæde med hænderne på skuldrene af den, der står foran) ud til lufthavnen. Alle flyver af sted (alle børnene er flyvere, der flyver rundt mellem hinanden, på en række eller hvad der passer bedst ind i legen). Flyveren lander i Afrika (Troldeland, Tivoli, ude i Rummet...) I Afrika tager alle deres kikkert frem (hænderne i cirkler op foran øjnene) Og hvad får vi øje på? (Spørg børnene på skift) o En løve (alle børnene hilser fx med et højt brøl) o En giraf (alle børnene hopper fx op og klapper den på hovedet) o En elefant (alle børnene leger fx elefant ved at lave snabel med deres arme) o En krokodille (alle børnene hopper fx for ikke at blive bidt) o En slange, et næsehorn, en abe, en fugl Når legen skal slutte, hopper I på flyveren igen, flyver hjem til København, tager toget, hopper på cyklen og ender hjemme i børnehaven. Hvis børnene bliver spurgt undervejs, kan du som voksen hjælpe handlingen på vej ved at stille spørgsmål. Spørg fx: Hvilket dyr kan du se i din kikkert Alma? og Alma svarer fx: Jeg kan se en stor krokodille. For at børnene ved, hvad der skal ske, så sig fx: Uhhh, så må vi hellere hoppe, så den ikke kan bide os i tæerne!. Idéer til andre opdagelsesrejser: I troldeland kan I måske møde hoppetrolde, vinketrolde, trilletrolde, grinetrolde, sure trolde, farlige trolde I Tivoli har I måske lyst til at prøve en rutsjebane, vippe i baljerne, rulle på dækket af sørøverskibet, svæve i ballongyngerne Ude i Rummet kan I møde alle slags rummænd (lige som troldene), lande på forskellige planeter hvor I er lette, tunge, skal gå på hæle, gå på tæer, hoppe, kravle 45

47 ØVRIGE BEVÆGELSIDÉER Ønsker I som stue eller institution at gå et skridt videre ind i bevægelsesglædens univers, kommer der her en masse inspiration til, hvordan legene og den fysiske aktivitet let kan blive en del af hverdagen, rutinerne og traditionerne i jeres institution. Hverdagssituationer Se på de ting, I gør i hverdagen med nye briller. Kunne det fx tænkes, at man kunne gøre en leg ud af at tage tøjet af og på? Garderobedansen I Ryvang II har de opfundet garderobedansen. Når man kommer ind fra legepladsen, bliver der sat musik på, og alle dem, som er færdige med at tage deres tøj af, må komme ud på gulvet og være med til at danse. Man kunne også lave en magisk terning (beskrevet i afsnittet ovenfor) med billeder at jakke, sko, hue osv. og så lade terningen bestemme, hvilket stykke tøj man skal tage af. Månedens bevægelse Hver dag går alle børnene og deres forældre gennem hoveddøren mindst to gang. En måde at skabe fokus på bevægelse på kunne derfor være at hænge en stor plakat op med månedens leg/bevægelse. Månedens bevægelse kan være noget, barnet skal gøre, når det kommer til børnehaven, men det kan også være noget I alle sammen prøver, inden I sætter jer og spiser frokost. Hver uge eller måned skal der vælges eller trækkes en ny leg, som ét af børnene kan putte op på tavlen. Pulsdag Det kan være en rigtig god idé at udnævne én eller flere dage i ugen til fx pulsdag, snurredag eller lignende. På den måde kan I gøre det til en fast tradition at få pulsen op og dermed sikre et nødvendigt motorisk fokus. Inspiration til øvelser findes her i hæftet. "Vi cykler i børnehave" I kan også lave jeres egne kampagner! Fx kunne I opfordre til at børnene skal tage cyklen i børnehave en gang om ugen, eller lave en fast cykeluge en gang om måneden. 46

48 Traditioner Julekalender Julen er en tid for hygge og gode historier, hvilket sagtens kan kombineres med sjov og bevægelse. Fx kan I lave jeres egen julehistorie med en oplæsning til hver dag i december. Historien kan fx være om en nisse, der kommer ud for en masse forskellige prøvelser (fysiske øvelser). Eller I kan bygge historien op som en Opdagelsesrejse (se beskrivelse ovenfor), hvor børnene er med til at bestemme handlingen. Hvis det er simple øvelser, kan I sætte dem sammen, så I hver dag bygge en ny bevægelse på historien. Der var en gang en lille nisse, der boede langt ud i en skov. Hans største ønske var at komme til at holde jul sammen med sin mor og far. Men de boede i den helt anden ende af skoven, og han var ikke sikker på, at han kunne finde vej. Men den lille nisse besluttede sig for at pakke en taske og begive sig af sted Sommerfest Når sommeren og solen banker på, er der masser af gode grunde til at hold fest, og hvorfor ikke holde en fest med fart i! Sommerfesten kan være stedet, hvor børnene får lov til at vise deres forældre alt det, de har lært eller en anledning til at lave konkurrencer, hvor børnene kan udfordre deres mødre og fædre. Børnehaven Tænk, hvis hver dag var som en ny spændende rejse, et eventyr med skøre historier, sjove lege og frie fantasier Og tænk hvis selve rejsen startede allerede ved børnehavens indgang! Som det fremgår, er der mange måder, man kan sætte fokus på bevægelse på og ikke mindst gøre dette fokus synligt for børnene, forældrene og jer selv. Men hvorfor ikke tage skridtet ud af børnehaven og gøre selve indgangen det første børnene møder om morgenen til en sjov og udfordrende oplevelse. Forhindringsbane Én måde at gøre indgangen til børnehaven sjov og udfordrende på er ved at lave en forhindringsbane. Dette kan helt simpelt være ud af mælkekasser, der bliver sat op på forskellig vis, eller hinkeruder tegnet med kridt eller mere avancerede løsninger med anlægning af store sten, hængebroer eller træstammer, man kan balancere på. 47