Maskineksporten til Tyskland går frem i nord, men stagnerer i syd

Transkript

1 Maskineksporten til Tyskland går frem i nord, men stagnerer i syd Det har længe været kendt, at der er et stort uudnyttet eksportpotentiale i Sydtyskland set med danske briller. Dansk Metal satte fokus på dette første gang i Mange danske virksomheder har allerede fået øjnene op for det store og stigende marked sydpå, men der er fortsat et betydeligt uudnyttet potentiale og det gælder især i maskinindustrien.

2 Vækst i tysk vareimport fra Danmark , pct. Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk Maskineksporten til Tyskland går frem i nord stagnerer i syd Det har længe været kendt, at der er et stort uudnyttet eksportpotentiale i Sydtyskland set med danske briller. Dansk Metal satte fokus på dette første gang i Mange danske virksomheder har allerede fået øjnene op for det store og stigende marked sydpå, men der er fortsat et betydeligt uudnyttet potentiale og det gælder især i maskinindustrien. Ifølge Danmarks Statistik steg Danmarks vareeksport til Tyskland med 8,8 mia. kr. i 2014 til 110,4 mia. kr., og siden 2009 er eksporten i alt øget med 28,6 mia. kr. Det vidner om, at danske virksomheder har været dygtige til at udnytte Tysklands genopretning efter finanskrisen. Det er dog ikke i alle tyske delstater, danske virksomheder har udvidet salget. Selvom dansk vareeksport fortsat er centreret om de nordtyske delstater, er der kommet gang i eksporten til de sydtyske delstater Bayern og Baden-Württemberg, jf. figur 1. De sidste års fokus på at fremme danske virksomheders tilstedeværelse i Sydtyskland ser dermed ud til at have båret frugt. Således er Bayern og Baden-Württembergs vareimport fra Danmark steget hhv. 20,4 pct. og 34,2 pct. siden Denne udvikling skyldes bl.a., at nominel BNP er steget med ca. 20 pct. siden 2009 i de to delstater. Men potentialet er betydeligt. BNP-niveauet i Bayern og Baden-Württemberg er således hhv. 6 og 5 gange større end Danmarks største eksportmarked blandt de tyske delstater Schleswig-Holstein. Figur 1. Sammenhæng mellem tysk vareimport fra Danmark og vækst i tyske delstater Hessen Hamburg Mecklenburg- Vorpommern Berlin Nordrhein-Westfalen Schleswig-Holstein Sachsen Bremen Bayern Thüringen Niedersachsen Rheinland-Pfalz Baden-Württemberg Nominel BNP-vækst , pct. Anm.: Cirklerne angiver størrelsen af tysk vareimport fra Danmark til den enkelte delstat i Brandenburg, Saarland og Sachsen-Anhalt er udeladt, da Tyskland importerer for under 850 mio. kr. til hver af disse delstater. Kilde: genesis.destatis.de og egne beregninger. 1

3 Det er positivt, at vareeksporten til Sydtyskland er gået frem, men der er alligevel lidt malurt i bægeret. Først og fremmest er importen fra Danmark gået tilbage i Schleswig-Holstein og Niedersachsen, som er den nordtyske delstat med størst BNP-vækst siden 2009 på hele 17,5 pct. Derudover har Hamburg og Mecklenburg-Vorpommern, som er de to delstater med størst importstigning fra Danmark, haft den laveste BNP-vækst af alle tyske delstater. Fremgangen i Hamburg er primært båret frem af salg af olie og gas 1. Så selvom Danmark klarer sig godt, har de danske virksomheder ikke i tilstrækkelig grad formået at udnytte væksten på tværs af Tyskland. Danske virksomheder har på den baggrund en stor opgave foran sig med at øge markedsandelene på det tyske marked. Danske virksomheders spredte tilstedeværelse i de tyske delstater gør, at Danmark går glip af eksportmuligheder. Hvis danske virksomheder kan øge eksporten til de øvrige tyske delstater, så det svarer til en tredjedel af eksporten til Schleswig-Holstein, vil Danmark opnå en eksportgevinst på 65 mia. kr. Hvis det lykkes at øge eksporten med 65 mia. kr., kan der skabes ca arbejdspladser i industrien i Danmark, jf. boks 1. Boks 1. Gevinster ved udnyttelse af eksportpotentiale i Tyskland Beregningen er baseret på en rapport fra Danmarks Statistik, hvori det vurderes, at det i 2007 krævede ca. 912 nye arbejdspladser at eksportere varer og tjenester for én mia. kr. Produktiviteten pr. time er steget, og derfor er det estimeret, at det i 2014 krævede 644 nye arbejdspladser at eksportere varer og tjenester for én mia. kr. I 2014 udgjorde industriens andel af vareeksport til Tyskland 72 pct., og det er derfor skønnet, at en tilsvarende andel af de nye job vil tilfalde industrien. I beregningen er der taget højde for BNP-forskelle i de enkelte delstater. 1) Potentielle arbejdspladser for hver eksporteret mia. kr ) Vurderet eksportpotentiale i Tyskland, mia. kr. 65 3) Industriandel af vareeksporten, pct. 72 Potentielle industriarbejdspladser (1*2*3) Kilde: Danish Input-Output Tables and Analyses 2009, s. 98, og statistikbanken.dk. Det er helt naturligt, at dansk samhandel med Tysklands nordligste delstat er relativ stor. Alene afstanden nedbringer omkostningerne og de logistiske udfordringer til et minimum. Derfor importerer Schleswig-Holstein en række varer fra Danmark, som Baden-Württemberg og Bayern med fordel importerer fra nærliggende lande. Der findes imidlertid varegrupper, der er en så integreret del af den globale verdenshandel, at afstanden mellem producent og aftager spiller en sekundær rolle. Det gælder eksempelvis for maskinindustrien. Den danske maskinindustri er en højproduktiv branche, der hvert år eksporterer specialiserede kvalitetsprodukter for milliarder af kroner. Alligevel er der stor forskel på danske maskinproducenters tilstedeværelse i det nordlige og sydlige Tyskland. Tyskernes import af danske maskiner er steget, men med varierende gennemslagskraft i de enkelte delstater. En stor del af fremgangen kan tilskrives en markant vækst i eksporten til den nordlige delstat Mecklenburg-Vorpommern, som siden 2009 har forøget importen af maskiner fra Danmark med hele 388 pct., jf. figur 2. I alt importerede delstaten danske maskinprodukter 1 Det bør bemærkes, at noget af eksporten til Sydtyskland muligvis omlastes i fx Hamburg og derfra fragtes videre til de sydtyske delstater. Dette kan have betydning for eksportfremgangen i Nordtyskland. 2

4 Vækst i tysk maskinimport fra DK , pct. for 1,1 mia. kr. i 2014, hvilket svarer til en tiendedel af den samlede tyske maskinimport fra Danmark. Det er dog værd at bemærke, at maskinimporten i de nordlige delstater Hamburg, Thüringen, Nordrhein-Westfalen og Niedersachsen fra Danmark er steget med mere end 25 pct. fra 2009 til Figur 2. Sammenhæng mellem vækst i maskinimport fra DK og vækst i tyske delstater Mecklenburg- Vorpommern Thüringen Hamburg Nordrhein-Westfalen Niedersachsen Baden-Württemberg Hessen Rheinland-Pfalz Sachsen Bayern Schleswig-Holstein Nominel BNP-vækst , pct. Anm.: Cirkler viser størrelsen af tysk maskinimport til hver delstat i 2014 fra Danmark. Berlin, Brandenburg, Bremen, Saarland og Sachsen-Anhalt er udeladt, da hver af disse importerer for under 60 mio. kr. maskiner fra Danmark. Kilde: genesis.destatis.de og egne beregninger. Mecklenburg-Vorpommern er sammen med Schleswig-Holstein den delstat, der ligger tættest på Danmark, og med en lang kystlinje udgør eksporten af offshore vindmøller en markant del af fremgangen. Fire ud af de ti produktgrupper, der udgør den største eksportandel til Mecklenburg-Vorpommern, er da også metal- og maskinprodukter, jf. tabel 1. Heraf er eksporten af udstyr til elproduktion og distribution steget med enorme pct. fra 2009 til Selvom det er glædeligt, at dansk maskineksport går frem i Tyskland på et overordnet plan, er det alligevel bekymrende, at eksporten af maskiner er faldet til halvdelen af de 16 tyske delstater siden Derudover er den største fremgang primært sket i det nordlige Tyskland, mens maskineksporten til Baden-Württemberg faldt med 5,2 pct. i perioden. De danske maskinproducenter har derfor fortsat en stor opgave foran sig, når det kommer til at koble sig på den del af Tyskland, der vokser mest - nemlig Bayern og Baden-Württemberg. Ser man på, hvilke produktgrupper Baden-Württemberg importerer mest fra Danmark, er metalog maskinindustrien godt repræsenteret på en 3., 4. og 5. plads. Udviklingen i maskineksporten har dog været relativt begrænset sammenlignet med andre varegrupper som træprodukter (ikke møbler) samt olie og gas, som er gået frem med hhv. 343 pct. og 139 pct. fra 2009 til 2014, mens eksporten af maskiner mv. er faldet med 20 pct. 3

5 Tabel 1. De ti produktgrupper med størst importandel fra Danmark i 2014, pct. Baden-Württemberg Ændring Andel af samlet vareimport fra DK 2014 Mecklenburg-Vorpommern Ændring Andel af samlet vareimport fra DK Andre ikke-fordelte Mellemprodukter transaktioner , ,7 2 Udstyr til elproduktion Varer af plast 64 6,3 og -distribution ,6 3 Chassis, motorer, bl.a. Motorer (undtagen fly dele til motorkøretøjer 69 4,4 og motorkøretøjer) ,6 4 Jern, metalplader og Andre ikke-fordelte metalprodukter 26 4,0 transaktioner 186 9,9 5 Jern, metalplader og Maskiner mv ,9 metalprodukter 448 8,1 6 Fisk, krebsdyr, bløddyr, Olie og gas 139 3,9 sammenblandede 101 5,3 7 Træprodukter (ikke Mælk og møbler) 343 3,8 mælkeprodukter 14 4,9 8 Måle-, styre- og reguleringstekniskeprodukter 130 3, ,3 Træ 9 Farmaceutiske Ark af jern og stål produkter -20 3,2 19 3,0 10 Kemiske mellemprodu. 46 3,1 Møbler -19 2,5 Anm.: Tabellen angiver de 10 produktgrupper, hvor importen fra Danmark er steget mest i perioden i den enkelte delstat. De ti produktgrupper er blandt de 30 produktgrupper, der udgør den største importandel i hver delstat. Kilde: DESTATIS Statistisches Bundesamt og egne beregninger. Det er overraskende, at mens dansk maskinindustris markedsandel i 2014 var ca. 30 pct. i Schleswig-Holstein og Mecklenburg-Vorpommern, var den under én pct. i de to sydtyske delstater, jf. tabel 2. At danske industrivirksomheder sidder på næsten en tredjedel af importen af maskiner i vores nabodelstater vidner om de danske produkters høje kvalitet og konkurrencedygtighed. Det understreger det betydelige eksportpotentiale for maskinindustrien i Sydtyskland, der fortsat venter på at blive udnyttet. Heri var handels- og investeringsministeriet enig ifølge svaret på et 20-spørgsmål om eksportpotentialet i Tyskland: Særligt kan fremhæves, at Danmark kan have et betydeligt potentiale som underleverandør til den omfattende maskinindustri i det sydlige Tyskland, hvor danske virksomheder ikke står lige så stærkt som i den nordlige del af Tyskland. 2 2 Spørgsmål S 1753, besvaret 2. maj 2013: 4

6 Tabel 2. Tysk import fra Danmark og danske markedsandele, 2014 Maskiner Samlet vareimport Import, mia. kr. Markedsandel, pct. Import, mia. kr. Markedsandel, pct. Tyskland 10,7 2,1 87,6 1,3 Schleswig-Holstein 4,7 29,7 20,0 14,6 Mecklenburg- Vorpommern 1,1 31,9 4,2 10,8 Baden-Württemberg 0,7 0,6 6,1 0,5 Bayern 0,6 0,6 5,6 0,5 Anm.: Vareinddelingen følger den tyske klassificering GP2009 (2-Steller), som ikke er direkte sammenlignelig med Danmarks Statistiks anvendte klassificeringer. Markedsandelen er defineret som den pågældende delstats vareimport fra Danmark delt med delstatens samlede vareimport. Der er forskel på, hvordan vareimporten og vareeksporten opgøres, og derfor kan de danske eksporttal til Tyskland ikke sammenlignes med Tysklands import fra Danmark. Forskellen skyldes bl.a., at transportomkostninger opgøres forskelligt på import- og eksportsiden. Kilde: DESTATIS Statistisches Bundesamt. Der er altså fortsat behov for en styrket indsats for at fremme danske industrivirksomheders tilstedeværelse i Tyskland. Som tallene viser, er der flere danske virksomheder, der allerede har fået øjnene op for det sydtyske marked. Det er dog oplagt, at endnu flere virksomheder retter fokus mod syd og det gælder særligt inden for maskinindustrien. Akea Automation i Thisted med 22 ansatte er en af de virksomheder, som har formået at udvide salget til Sydtyskland, hvor virksomheden har fået byggefirmaet Max Bögl som kunde. Akea står over for at udvide medarbejderstaben med 10 mand og fabrikken med 600 kvm. til i alt kvm. Scan Vibro i Svendborg og Multicut A/S fra Vildbjerg er to andre virksomheder, som har udvidet markedet i Sydtyskland. Udviklingen for maskinindustrien i Sydtyskland er måske ikke så overraskende endda. Ud af Danmarks fire tyske repræsentationer ligger tre i Nordtyskland og én i Sydtyskland 3. På konsulatet i München er blot fire fuldtidsansatte beskæftiget med eksportrådgivning heraf to inden for sundhedsområdet, én inden for arkitektur og design samt én med informations- og kommunikationsteknologi og elektronik. Ikke én har fokus på maskinindustrien. Så selvom det selvfølgelig i sidste ende er virksomhedernes eget ansvar at opsøge nye markeder, er der fortsat behov for et øget fokus på maskinindustrien. Yderligere oplysninger og kommentarer Allan Lyngsø Madsen Kasper Hyllested Cheføkonom, Dansk Metal Pressechef, Dansk Metal alm@danskmetal.dk hyllested@danskmetal.dk april Ambassade i Berlin, generalkonsulat i Flensborg, honorært konsulat i Hamborg og konsulat i München. 5