Danmark har vundet markedsandele

Transkript

1 Analysepapir 15. april 2013

2 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser umiddelbart kan beregnes med udgangspunkt i de økonomiske statistikker, er opgørelsen af markedsandele i faste priser baseret på fremskrivninger, der er bundet op på usikre antagelser. Markedsandelen i løbende priser må derfor anses som et mere sikkert mål. Derudover vurderes markedsandele i løbende priser også at være en mere korrekt opgørelse, idet den afspejler den faktiske værdi af eksporten for dansk økonomi. I et internationalt perspektiv har den danske markedsandel i OECD-området for industrivarer målt i løbende priser siden 2000 udviklet sig på linje med Tyskland, og bedre end både Sverige og Finland. Den positive udvikling i den danske eksportmarkedsandel er båret af en relativ pæn eksportpræstation inden for en række industrivarer, bl.a. medicin, vandpumper og vindmøller. Kigger man på den relative udvikling for industrieksporten til hele verden, har Danmark klaret sig dårligere end Tyskland, men bedre end både Sverige og Finland. 2/7

3 Udviklingen i Danmarks eksportmarkedsandele giver et billede af, hvor godt den danske eksport klarer sig, og bliver ofte sat i sammenhæng med lønkonkurrenceevnen. Problemet er blot, at markedsandele ikke er en given størrelse. I den økonomiske debat anvendes ofte markedsandele i faste priser, men udviklingen varierer betydeligt i forskellige opgørelser. Således ser udviklingen i markedsandele for danske industrivarer (målt i faste priser) ud til at være faldet med mellem 10 og 22½ pct. siden 2000 alt afhængig af, hvilken opgørelse, der anvendes, jf. figur 1. Figur. 1. Udviklingen i markedsandel, industrivarer ADAM OIM/ØR dec.12 Nationalbanken Anm.: Markedsandele er her opgjort i faste priser. Kilde: AE på baggrund af ADAM, Monas databank og Økonomisk Redegørelse, december Det skyldes den enorme usikkerhed, der er i opgørelsen af markedsandele, specielt i faste priser. Opgørelsen af markedsandele i faste priser er baseret på fremskrivninger, der er bundet op på usikre antagelser, jf. boks 1. Til gengæld kan markedsandelen i løbende priser beregnes med udgangspunkt direkte i de økonomiske statistikker. Markedsandelen i løbende priser må derfor anses for en mere sikker indikator for den danske konkurrenceevne. Derudover vurderer vi også, at markedsandelene i faktiske værdier er det mest korrekte at bruge, fordi det er nødvendigt at tage bytteforholdsforbedringer med i betragtning 1. Udviklingen i markedsandelene vil dermed afspejle den betydning eks- 1 Samme konklusion har Produktivitetskommissionen i deres analyserapport 1: Danmarks produktivitet hvor er problemerne, april /7

4 portudviklingen har for dansk økonomi og velstand. Vi benytter derfor en opgørelse af markedsandele i løbende priser. Boks 1. Forskellige opgørelser af markedsandele Markedsandelen findes normalt ved at sætte udviklingen i den danske industrieksport i forhold til eksportmarkedsvæksten for industrivarer. Eksportmarkedsvæksten består af vores aftagerlandes industriimport, nogle gange sammenvejet med den betydning, de enkelte lande har for den danske industrieksport. Eksport og import af industrivarer i løbende priser kan findes i de økonomiske statistikker, og dermed er det nogenlunde lige til at beregne en markedsandel i løbende priser. Opgørelsen i faste priser er mere kompliceret. Der findes ikke umiddelbart statistikker for en sådan opgørelse, idet det kræver en opgørelse af pris- og mængdesplittet for handlen med industrivarer. Industrieksporten i faste priser fra Danmark til udlandet beregnes i ADAM s databank ved at sætte industrieksporten i løbende priser i forhold til et prisindeks for Danmarks industrieksport. Eksportpriserne i nationalregnskabet bygger ikke på faktisk målte eksportpriser, men beregnes frem til 2009 (endelige nationalregnskabsår) ved hjælp af input-output-sammenhænge, hvor det antages, at prisudviklingerne på det danske hjemmemarked og eksportmarked følges ad. Efter 2009 beregnes eksportpriserne for industrivarer i ADAM ud fra den samlede vareeksportpris i nationalregnskabet og en underopdeling via udenrigshandelsstatistikken. Industriimporten i faste priser (eksportmarkedsvæksten) har man frem til 2002 fra OECD s databanker. Efter 2003 skal der foretages en fremskrivning, og fremskrivningsmetoden er forskellig i diverse opgørelser. I ADAM beregnes væksten på de danske eksportmarkeder i faste priser efter år 2002 ud fra den sammenhæng, som i faste priser kan estimeres mellem BNP og industriimporten i de forskellige lande før Derved fremkommer og anvendes en fast elasticitet. Dernæst udregnes industriimporten fra 2002 og frem ved at sammenveje markedsvæksten i de enkelte lande med landenes vægt i den samlede danske eksport. Økonomi- og Indenrigsministeriet beregner markedsandele i faste priser på nogenlunde samme måde, som ADAM. Forskellen ligger blandt andet i en anden sammensætning og vægtning af eksportmarkederne i sammenvejningen. Nationalbanken anvender tal for den samlede import af varer og tjenester i faste priser i stedet for BNP som fremskrivningsindikator. 4/7

5 Figur 2. Markedsandel, industrivarer Danmark Sverige Finland Tyskland Anm.: Markedsandele er her opgjort i løbende priser og importbaseret. Kilde: AE på baggrunf af OECD (ITCS). Typisk opgøres eksportmarkedsvæksten ved at sammenholde udviklingen i industriimporten i Danmarks aftagerlande med de industrivarer, der ifølge statistikken importeres direkte fra Danmark til de forskellige lande (importbaseret). Alternativt kan udviklingen i industriimporten i Danmarks aftagerlande sammenholdes med de industrivarer, der eksporteres fra Danmark til de forskellige lande (eksportbaseret). Normalt burde eksport- og importdata give samme resultat, men da der i udenrigshandelsstatistikken medregnes udgifter til fx fragt og forsikring på importen af varer, men ikke på eksporten af varer, er der en afvigelse. Derudover kan der også være deciderede fejl i opgørelsen. Da den importbaserede opgørelse anvender samme statistikkilde (handlen opgøres alene fra modtagerland) må det derfor antages, at den importbaserede statistik er mest konsistent, og derfor benyttes denne opgørelsesmetode her. Den danske markedsandel for industrivarer i OECD-området er siden 2000 steget med knap 15 pct. Set i forhold til sammenlignelige lande har den danske markedsandel klaret sig marginalt bedre end Tyskland, og noget bedre end både Sverige og Finland, der siden 2000 har tabt markedsandele i OECD-området, jf. figur 2 2. I en periode, hvor der er kommet flere spillere på banen, blandt andet Kina, har Danmark altså alligevel fået en større bid af kagen. En underopdeling på hovedvaregrupper, der definerer industrihandlen, viser, at der har været en stigende eller uændret markedsandel siden 2000 inden for samtlige indu- 2 Industrieksportens markedsandel er beregnet på baggrund af Danmarks industrieksport til 20 OECDlande (de vigtigste samhandelslande, hvor der samtidig er data til rådighed) sat i forhold til disse landes samlede industriimport fra hele verden målt i dollars. 5/7

6 strivarer bortset fra bearbejdede varer, primært halvfabrikata (fx jern og stål, træ, papir, tekstilgarn/-stof), jf. figur 3. Figur 3. Markedsandel, industrivaregrupper Kemikalier og kemiske produkter (sitc5) Bearbejdede varer, primært halvfabrikata (sitc6) Maskiner og transportmidler (Sitc7) Bearbejdede varer i.a.n(sitc8) Diverse varer og transaktioner i.a.n (sitc9) Anm: Markedsandele er her opgjort i løbende priser og importbaseret. i.a.n står for ikke angivet nærmere. Kilde: AE på baggrund af OECD (ITCS). Den største stigning i markedsandel på knap 30 pct. fra ses inden for maskiner og transportmidler (herunder vindmøller, motorer, it-udstyr mv.). Blandt kemikalier og kemiske produkter (medicin, plast, gødning mv.) og diverse varer og transaktioner (ikke klassificerede varer) er markedsandelen for begge grupper steget med godt 5 pct. i perioden. Den positive udvikling i den danske eksportmarkedsandel siden 2000 er således båret af en relativ pæn eksportpræstation inden for en række industrivarer. Indtil videre har vi kun set på industrieksportens markedsandel i OECD og således ikke taget højde for handlen til landene uden for OECD-området. Da det ikke er muligt at finde tal for den samlede industriimport i alle lande i verden, kan man alternativt se på den danske industrieksport til hele verden i forhold til de andre nordeuropæiske lande opgjort i løbende priser og fælles valuta (dollar). Siden 2000 er den danske industrieksport til hele verden vokset mindre end i Tyskland, men mere end i både Sverige og Finland, jf. figur 4. Den relative udvikling for industrieksporten til hele verden er lidt mindre gunstig sammenholdt med eksporten til OECD-området alene. Udviklingen peger imidlertid stadig på, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. 60 6/7

7 Figur 4. Relativ eksportpræstation til hele verden, industrivarer Tyskland Danmark Finland Sverige Anm.: Industrieksporten, der ligger til grund for beregningen af den relative eksportpræstation, er målt i løbende priser og USD. Kilde: AE på baggrund af OECD (ITCS). 7/7