Fisk i Øresund Fisk i Öresund Øresundsvandsamarbejdet Öresundsvattensamarbetet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fisk i Øresund Fisk i Öresund Øresundsvandsamarbejdet Öresundsvattensamarbetet"

Transkript

1 Fisk i Øresund Fisk i Öresund Øresundsvandsamarbejdet Öresundsvattensamarbetet

2 Fisk i Øresund / Fisk i Öresund Udgivet af: Øresundsvandsamarbejdet / Öresundsvattensamarbetet Udgivelsesår: 2007 Antal: Redaktion: Tekster: Forside: Illustrationer: Foto: Grafisk design og produktion: Kan downloades fra: Copyright: Tak til: stk. Lars Anker Angantyr, Miljøcenter Roskilde Jan Rasmussen, Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Peter Göransson, Helsingborg Stad Lars Nerpin, Malmø Stad Lars Anker Angantyr, AquaBio / Miljøcenter Roskilde Jan Rasmussen, Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Peter Görranson, Helsingborg Stad Jens Peder Jeppesen, Øresundsakvariet Henrik Svedäng, Fiskeriverket Torsk, mørksej, blåstak og rødnæb, samt småplettet rødhaj, foto af Birgit Thorell Akvarellerne er udført af Svend Bertil Johnson, Biomaringruppen for Øresundsvandsamarbejdet Birgit Thorell, Lars Laursen, Magnus Karlsson og Lars Anker Angantyr Inge-Lise Hartz, Der er Copyright på alle foto og akvareller i dette hæfte. Hæftet må udskrives som PDF og bruges privat eller til generel undervisning, men foto og akvareller må ikke bruges i andre sammenhænge uden samarbejdets accept. Jane Brøns Hansen og Nikolaj Lindeborg for hjælp og kommentarer. Fisk i Øresund

3 Indholdsfortegnelse / Innehållsförteckning 1.0 Indledning / Inledning 2.0 Øresund som levested / Öresund som livsmiljö 3.0 Fiskeri i Øresund før og nu / Fisket i Öresund förr och nu 3.1 Fiskeri og fiskeredskaber / Fiske och fiskeredskap 4.0 Årets gang i Øresund 4.1 Årets gång i Öresund 5.0 Regler og konflikter i Øresund / Regler och konflikter i Öresund 6.0 Fisk og fiskesamfund i Øresund / Fisk och fisksamhällen i Öresund 6.1 Torskefisk / Torskfiskar 6.2 Fladfisk / Flatfiskar 6.3 Hajer og rokker / Hajar och rockor 6.4 Små, sjove, flotte og sjældne fisk / Små, spektakulära, vackra och sällsynta fiskar 6.5 Fiskene på det helt lave vand / Fiskarna på grunt vatten 6.6 Fisk i ålegræsbæltet / Fiskar i ålgräsbältet 6.7 Fisk på stenrev og klippekyst / Fiskar på stenrev och klippkust 6.8 Fiskene på muslingebanker / Fiskarna på musselbankar 6.9 Fiskene på blød bund / Fiskarna på mjukbotten 6.10 Fiskene i de frie vandmasser / Fiskarna i den fria vattenmassan 7.0 Fiskeundersøgelser i Øresund / Fiskundersökningar i Öresund 8.0 Miljøfremmede stoffer i fisk / Miljögifter i fisk 9.0 Anbefalinger / Rekommendationer 10.0 Referenceliste 11.0 Artsliste - Fisk i Øresund / Fisk i Öresund Fisk i Øresund

4 Ulk / Rötsimpa Foto: Birgit Thorell Savgylte / Skärsnultra Foto: Birgit Thorell Buskhoved / Tångsnärta Foto: Birgit Thorell Stribet Mulle / Mullus Foto: Birgit Thorell 4 Fisk i Øresund

5 1.0 Indledning / Inledning Øresundsvandsamarbejdet er navnet på en dansk-svensk samarbejdsaftale, som amter, kommuner og len omkring Øresund indgik i 1995 for at virke for et godt vandmiljø i Øresund. Fra 2007 er Miljøcenter Roskilde indtrådt i samarbejdet i stedet for de tidligere danske amter. Yderligere oplysninger om samarbejdet og hvem der deltager i det kan findes på Denne temarapport er en del af en serie af temarapporter som Øresundsvandsamarbejdet udarbejder. Tidligere er der udarbejdet tilsvarende temarapporter om bundfauna (2002), miljøfremmede stoffer (2005) og vegetation (2006) i Øresund. De navne der er anvendt for fisk i denne rapport er generelt dem der er bedst kendt eller oftest anvendes. Det er ikke nødvendigvis videnskabeligt korrekt, men gør rapporten mere let at læse for de fleste. Bagerst i rapporten findes en liste over danske, svenske og latinske navne for de fisk, der er fundet i Øresund. Denne rapport tager udgangspunkt i fiskesamfund og fiskenes livsvilkår frem for at fokuserer på detaljerede artsbeskrivelser, som man nemt kan finde i mange andre bøger. Desuden henvises til en del hjemmesider for yderligere detaljer for visse emner. Akvarellerne i denne rapport er tegnet af Svend Bertil Johnson, Biomaringruppen for Øresundsvandsamarbejdet. Foto er venligst stillet til rådighed for denne rapport af Birgit Thorell fra Øresundsakvariet, samt Lars Lauersen, Magnus Karlsson og Lars Anker Angantyr. Foto må ikke benyttes i anden sammenhæng uden fotografens tilladelse. Öresundsvattensamarbetet är namnet på ett dansk-svenskt samarbetsavtal som amter, kommuner och län omkring Öresund ingick 1995 för att verka för en god havsmiljö i Öresund. Från och med 2007 har Miljöcenter Roskilde inträtt i samarbetet i stället för de tidigare danska amterna. Ytterligare upplysningar om samarbetet finns på Denna temarapport är en del av en serie av temarapporter som utarbetas av Öresundsvattensamarbetet. Tidigare har motsvarande temarapporter om bottenfauna (2002), miljögifter (2005) och vegetation (2006) utgivits. De namn som anges på fiskar i denna rapport är generellt de som är mest kända och som oftast används. Dessa namn är nödvändigtvis inte vetenskapligt korrektur, men gör rapporten mer lättläst för de flesta. Längst bak i rapporten finns en lista över danska, svenska och latinska namn på de fiskar som förekommer i Öresund. Denna rapport tar utgångspunkt i fisksamhällenas och fiskarnas livsvillkor istället för att fokusera på detaljerade artbeskrivningar, som man lätt finner i många andra böcker. Dessutom hänvisas till en del hemsidor för ytterligare detaljer. Akvarellerna har framtagits av Sven Bertil Johnson, Biomaringruppen, för Öresundsvattensamarbetes räkning. Foton har ställts till förfogande av Birgit Thorell från Öresundsakvariet i Helsingör samt Lars Lauersen, Magnus Karlsson och Lars Anker Angantyr. Dessa foton får inte utnyttjas i annat sammanhang utan fotografernas tillåtelse. Fisk i Øresund 5

6 Ålegræs i Nivå Bugt Akvarellen viser et eksempel på et af de meget varierede levesteder i Øresund. Mellem ålegræsset finder man både snipper, tangnåle og en masse småfisk og fiskeyngel. Bagerst i billedet til højre strejfer en havkaruds rundt. Akvarellen visar en av de mycket varierade livsmiljöerna i Öresund. Mellan ålgräset finner man både havsnålar, kantnålar och en massa små fiskar och fiskyngel. Längst bak i bilden simmar en stensnultra. 6 Fisk i Øresund

7 2.0 Øresund som levested / Öresund som livsmiljö Øresund byder på et meget varieret udbud af levesteder for fisk og andre dyr. Havbunden består af alt fra blød sandet eller mudret bund, over stenrev til hårde klippekyster og fra lavvandede brakke områder til dybe, meget salte områder. På det lave vand er der oftest sand, eller småstenet bund, men der kan også være stenrev eller klippe. I de dybere dele er der oftest blød bund, som består af sand, silt eller mudder. Enkelte steder er der store muslingebanker. I Køge Bugt og andre lavvandede områder er saltindholdet i vandet kun 8-10 promille. I de dybe centrale dele af Øresund er saltholdigheden op til 34 promille og dermed lige så salt som langt oppe i Kattegat. I de dybe områder er der ofte et springlag med brakt vand over springlaget og mere salt vand ved bunden. Strømretningen i Øresund er oftest nordgående, men kan skifte betydeligt i løbet af døgnet. Langs overfladen løber der det meste af tiden brakt vand mod nord fra Østersøen til Kattegat. I de dybe dele af Øresund er der oftest salt vand fra Kattegat. Der findes utroligt mange vrag i Øresund. På, i og omkring disse vrag lever der masser af fisk. Vragene fungerer som små lokale rev, hvor der både er mad, strømlæ og gode gemmesteder for en lang række af fisk. Et område, der er så varieret som Øresund, skaber mulighed for en meget rig fiskefauna. Over 100 fiskearter er med varierende hyppighed registreret i Øresund (se artslisten sidst i dette hæfte). Öresund bjuder på ett mycket varierat utbud av livsmiljöer för fiskar och andra djur. Havsbottnen består av allt från mjukbottnar och stenrev till hårda klippkuster och från grunda brackvattenområden till djupa, mycket salta bottnar. På grunt vatten finns främst sandiga och småsteniga bottnar, men även stenrev och klippor förekommer. I de djupare delarna finns ofta mjukbottnar som består av sand eller finkornigare sediment. På enstaka ställen förekommer stora musselbankar. I Köge bukt och i andra grunda områden är salthalten endast 8-10 promille. I de djupa centrala delarna av Öresund är salthalten upp till 34 promille och därmed lika salt som i Kattegatt. I de djupa områdena bildas ofta ett språngskikt med lättare bräckt vatten ovanför språngskiktet och saltare tyngre vatten vid botten. Strömriktningen i Öresund är generellt nordgående men kan skifta i loppet av något dygn. Längs ytan flyter dock mestadels brackvatten mot norr från Östersjön till Kattegatt. Till djupare delar av Öresund kommer oftast salt vatten från Kattegatt. Det finns otroligt många vrak i Öresund. På, i och omkring dessa vrak lever en massa fisk. Vraken fungerar som små lokala rev, där det både finns mat, strömlä och goda gömställen för fiskar. Ett område som är så varierat som Öresund skapar möjligheter för en mycket rik fiskfauna. Över 100 fiskarter har med varierande frekvens registrerats i Öresund (se artlistan sist i detta häfte). Fisk i Øresund 7

8 Tun / Tonfisk fra Øresund Se flere foto på Snekkersten Fiskelaugs webside: / Tunfangst i Øresund 8 Fisk i Øresund

9 3.1 Fiskeri i Øresund før og nu / Fisket i Öresund förr och nu Sildeeventyret i middelalderen Fra omkring år 1100 og frem begyndte fiskerne omkring Øresund at fange enorme mængder af sild, når silden i sensommeren trak igennem Øresund i store stimer på vej mod Østersøen for at gyde. Historikeren Saxo beretter at bådene nærmest sad fast i de store mængder af sild og at sildene nærmest kunne skovles op i bådene. Dette sildeeventyr varede år, hvor sild i store mængder bliver eksporteret til resten af Danmark, Sverige og Tyskland. Disse indtægter var en væsentlig del af regionens økonomi. Nogle år blev der produceret op til tønder med saltede sild, som blandt andet blev solgt til tyske købmænd på det store sildemarked ved Skanør i august-september. I løbet af 1500-tallet forsvandt de store mængder af sild uden at vi kender årsagen. Tun i Øresund i 1940 erne Omkring 1945 til 1955 blev der fanget rigtigt store tun i Øresund. Der er tale om Blåfinnet tun (Thunnus thynnus), som vejede op til over 300 kg. I de bedste år blev der efter sigende fanget op til 400 tun i Øresund. Den sidste tun fanget på stang blev fanget i Blåfinnet tun gyder ved Portugal, men vandrer derefter nordpå. Det var disse fisk der tidligere om sommeren kom helt ind i Øresund for at jage sild, makrel og hornfisk. Om efteråret vandrer de tilbage mod Middelhavet. Erhvervsfiskere i alle små havne Tidligere var der mange flere erhvervsfiskere i alle de små havne langs med sundet. Disse fiskere leverede masser af fisk til alle de lokale byer, samt til København, Malmø og andre større byer. Antallet af fiskere er faldet betydeligt fra middelalderen til i dag. I de sidste årtier er der sket en yderligere reduktion i antallet. Det medeltida silläventyret Från omkring år 1100 började fiskarna omkring Öresund att fånga enorma mängder sill när sillen om sommaren drog genom Öresund på väg mot Östersjön för att leka. Historikern Saxo berättar att båtarna i det närmaste satt fast i de stora mängderna sill och att sillen närmast kunde skyfflas upp i båtarna. Detta silläventyr varade år och sill exporterades i stora mängder till resten av Danmark, Sverige och Tyskland. Intäkterna var en väsentlig del av regionens ekonomi. Vissa år producerades upp till tunnor saltad sill som bland annat såldes till tyska köpmän på den stora sillmarknaden i Skanör i augusti-september. Under 1500-talet försvann de stora mängderna av sill vad som var orsaken till att sillen försvan vet vi inte. Tonfisk i Öresund under 1940-talet Omkring 1945 till 1955 fångades det riktigt stora tonfiskar i Öresund. Det var den blåfenade tonfisken (Thynnus thynnus) som kunde väga upp till drygt 300 kg. Under de bästa åren fångades det enligt uppgift upp till 400 tonfiskar i Öresund. Den sista tonfisken som fångades på spö fångades Blåfenad tonfisk leker utanför Portugals kust och vandrar därefter norrut. Det var dessa fiskar som om sommaren kom till Öresund för att jaga sill, makrill och horngädda. Under hösten vandrade de tillbaka mot Medelhavet. Yrkesfiskare i alla små hamnar Tidigare fanns många fler yrkesfiskare i små hamnar längs med Sundet. Dessa fiskare levererade massor av fisk till de lokala samhällena samt till Köpenhamn, Malmö och andra större städer. Antalet yrkesfiskare har minskat kraftigt sedan medeltiden. Under de sista årtiondena har det skett en ytterligare reduktion. Fisk i Øresund 9

10 Nutidens fiskeri I dag er der ikke mange erhvervsfiskere tilbage i Øresund. Men ud over de få erhvervsfiskere er der dog en del fritidsfiskere eller deltidsfiskere. De fanger hovedsageligt torsk og fladfisk ved at sætte garn. Det er ikke tilladt at trawle i Øresund (se afsnit 5). Turbåde og småbåde Ud over fangsten fra lokale erhvervsfiskere og fritidsfiskere sker der en betydelig fangst fra turbåde, som sejler ud med lystfiskere. Disse turbåde går hovedsageligt efter torsk i vintermånederne - det såkaldte bulefiskeri. Ved dette fiskeri går man efter de store gydemodne torsk, som står i store stimer (buler) over bunden. I Øresund er der også et meget stort antal af små lokale både og både som ankommer med trailer til de lokale havne. Mange af disse småbåde tager også ud for at pirke torsk. Men de fisker også efter sild, makrel, hornfisk, laks, havørred og fladfisk. Trolling En nyere tendens er det såkaldte trollingfiskeri, som primært går efter laks og havørred, men også tager makrel, hornfisk og torsk. Trolling består i at man fra fiskestænger trækker lange liner med blink efter båden. Linerne trækkes i overfladen eller holdes nede i bestemte dybder af store lodder, som trækkes i en stålwire. På loddet sidder en klemme, som holder fiskelinen. Når fisken bider på og kæmper imod hives linen ud af klemmen. Fisken fightes derefter i land ved hjælp af fiskestangen. Lystfiskeri fra kysten Der foregår også et betydeligt fiskeri fra kysten. Mange fisker efter havørred fra kysten og om foråret er der et stort fiskeri efter hornfisk blandt andet ved Kronborg og Helsingborg, hvor de vandrende hornfisk kommer tæt ind under kysten. Nutidens fiske Det finns idag inte många yrkesfiskare kvar i Öresund. Utöver de få yrkesfiskarna finns dock en hel del fritidsfiskare och deltidsfiskare. De fångar huvudsakligen torsk och flatfisk med garn. Det är inte tillåtet att tråla i Öresund (se avsnitt 5). Turbåtar och småbåtar Utöver fångsten från lokala yrkesfiskare och fritidsfiskare sker en betydande fångst från turbåtar som seglar ut med sportfiskare. Dessa turbåtar letar huvudsakligen efter torsk under vintermånaderna så kallat bulefiske. Under detta fiske letar man efter de stora lekmogna torskarna som står i stora stim (bulor) över botten. I Öresund finns också ett stort antal små båtar och båtar som transporteras på trailer till de lokala hamnarna. Många av dessa båtar går också ut för att pilka torsk. De fiskar även efter sill, makrill, horngädda, lax, havsöring och flatfisk. Trolling En nyare tendens är det så kallade trollingfisket som primärt sker efter lax och havsöring, men också fångar makrill, horngädda och torsk. Trolling består i att man från spön drar långa linor med drag efter båten. Linorna dras i ytan eller hålls nere i bestämda djup av stora lod som dras i stålwire. På lodet sitter en klämma som håller fiskelinan. När fisken hugger och gör motstånd löper linan ur klämman. Fisken drillas därefter ombord med hjälp av spöet. Sportfiske längs kusten Det bedrivs dessutom ett betydande fiske från kusten. Många fiskar efter havsöring och om våren pågår ett omfattande fiske efter horngädda bland annat vid Kronborg (Helsingör) och Helsingborg där den vandrande horngäddan stryker tätt inpå land. 10 Fisk i Øresund

11 3.2 Fiskeri og fiskeredskaber / Fiske och fiskeredskap Erhvervsfiskere På både dansk og svensk side findes der et antal erhvervsfiskere, som lever af lokalt fiskeri fra mindre både. Disse fiskere benytter primært ruser og nedgarn eller synkegarn. Visse steder, som i Køge Bugt og nord for Helsingborg, benyttes også bundgarn. Antallet af erhvervsfiskere er dog langt mindre i dag end tidligere. Fritidsfiskere Ud over erhvervsfiskerne findes der en lang række af lokale fritidsfiskere eller deltidsfiskere. Disse fiskere benytter også ruser og nedgarn. Deres både er typisk mindre end erhvervsfiskernes. Se også / fiskepleje/kortlagtefangster Yrkesfiskare På både svensk och dansk sida finns ett antal yrkesfiskare som lever av lokalt fiske från mindre båtar. Dessa fiskare använder framförallt ålryssjor och garn. På vissa ställen, som i Köge bukt och norr om Helsingborg, används också bottengarn. Antalet yrkesfiskare är dock väsentligt färre idag än tidigare. Fritidsfiskare Utöver yrkesfiskarna finns ett stort antal lokala fritidsfiskare och deltidsfiskare. Dessa fiskare använder också ryssjor och garn. Deras båtar är typiskt mindre än yrkesfiskarnas. Se också / fiskepleje/kortlagtefangster Figur 3.1. Eksempel på en bundstående ruse Exempel på bottenstående ålryssja Aqua Bio Figur 3.2. Eksempel på bundstående garn / nedgarn Exempel på bottenstående garn Aqua Bio Fisk i Øresund 11

12 Lystfiskere I Øresund er der et meget stort antal lystfiskere af forskellig slags: Turbåde: Der er mange turbåde, som tager et meget stort antal fiskere ud på sundet hvert år. Tilsammen står de for en meget betydelig fangst af især torsk, som fanges på pirke. Dette fiskeri er formentlig af samme omfang som erhvervsfiskernes fangster. Bulefiskeri sker oftest om vinteren efter gydemodne torsk, hvor Øresund er kendt for sine rigtigt store torsk. Dette fiskeri foregår med store pirke på op til gram. Fiskene står oftest på meters dybde. Bulefiskeri kan dog også foretages om sommeren fra juni til august, hvor torskene også samles i buler. Mange fiskere går efter målere - det vil sige store torsk på over 10 kg. Trolling er et forholdsvist nyt fænomen i Øresund (det svarer dog til det gamle nordiske begreb dørge-fiskeri). Se forrige afsnit. Ved trolling kan man afsøge meget store områder på kort tid og man kan fiske effektivt på større dybder. Bundgarn i Køge Bugt I Køge Bugt og ved Helsingborg er der bundgarnsfiskere, som sætter deres bundgarn ud fra kysten på bundgarnspæle. For enden af garnene er der en ruse, som samler fiskene. Oplysninger om fangster Mængden af de kommercielle arter som torsk, skrubbe, rødspætte og sild bliver hvert år undersøgt af henholdsvis Danmarks Fiskeriundersøgelser og Fiskeriverket i Sverige. Data for disse kommercielle arter kan findes i de årlige fiskeristatistikker: og på ICES hjemmeside Sportfiskare I Öresund utövas sportfisket av ett stor antal människor med olika handredskap: Turbåtar: det finns många turbåtar som tar ett mycket stort antal fiskare ut på sundet varje år. Tillsammans står de för en betydande fångst, särskilt av torsk som fångas på pilk. Detta fiske är förmodligen av samma omfång som yrkesfiskets fångster. Bulefiske sker oftast om vintern efter lekmogen torsk eftersom Öresund är känt för sina torskar. Detta fiske bedrivs med stora pilkar på gram. Fisken står oftast på meters djup. Bulefiske kan också bedrivas om sommaren från juni till augusti när torsken också samlas i bulor. Många fiskare vill fånga målere (från danskan) det vill säga torskar på över 10 kg. Trolling är ett förhållandevis nytt fenomen i Öresund (det motsvarar dock det gamla nordiska begreppet dörjfiske). Se förra avsnittet. Vid trolling kan man avsöka mycket stora områden på kort tid och man kan fiska effektivt på större djup. Bottengarn I Köge bukt finns ett stort antal bottengarnsfiskare som sätter sina bottengarn ut från kusten på bottengarnspålar. Vid änden av garnen finns en ryssja som samlar fisken. Även norr om Helsingborg bedrivs fiske med bottengarn. Upplysningar om fångster Mängden fångad fisk av de kommersiella arterna som torsk, skrubba, rödspätta och sill undersöks varje år av Danmarks Fiskeriundersökningar och Fiskeriverket i Sverige. Data för dessa kommersiella arter kan finnas i den årliga fiskeristatistiken: och på ICES hemsida 12 Fisk i Øresund

13 4.0 Årets gang i Øresund Januar Fiskeriet efter store gydemodne torsk starter allerede før nytår (nytårstorsk), men går først for alvor i gang i januar måned. På dette tidspunkt samler torskene sig i store stimer på dybt vand for at være klar til at gyde. Februar Fiskeriet efter store gydemodne torsk forsætter. Fladfisk, som rødspætte og skrubber begynder også at gyde. På det lave vand ankommer stenbideren for at gyde. Marts Stadig godt fiskeri af torsk i første halvdel af marts, men herefter afslutter de deres gydning og torskene spredes igen. Fladfiskene opholder sig stadig i det dybe (varmere) vand. April Kystvandet er efterhånden blevet varmet op af solen og både torsk og fladfisk vandrer efterhånden ind mod kysterne i deres jagt på føde. Ålen bliver også aktiv efter at have gemt sig i bunden fra omkring december. Ikke nogen stor måned for fiskeri. Maj Hornfiskene ankommer til Øresund. Store stimer kommer for at gyde i de indre danske farvande og Østersøen. Hundestejler og tangsnarrer bygger reder i tang og ålegræs og gyder deres æg. Juni De små og mellemstore torsk findes inde ved kysten, hvor de søger føde. De store torsk findes ude på dybt vand, hvor de kan fanges fra juni til september. Udmærket fiskeri efter mellemstore og store torsk og fladfisk. Juli Torskene samler sig igen på de store dybder, når vandet bliver for varmt for dem på det lave vand. Fjæsing findes til gengæld nu inde på det lave vand, hvor den kommer ind for at gyde. Om vinteren trækker fjæsingen igen ud på dybere vand. August Makrelfiskeriet starter i august, og varer til september-oktober, hvor makrellen vandrer tilbage mod gydeområderne i Nordsøen. Mange fisk holder sig væk fra det lave og for varme vand. September Det gode sildefiskeri efter høstsild starter og varer til december. Silden er nu på vej sydpå til deres gydepladser. Der er også gode muligheder for torsk, som jager sild oppe i vandet. Hornfiskene vandrer ud fra Østersøen. De er nu store og fede, men hugger ikke så villigt som i maj måned. De første store blankål begynder at vandre mod Sargassohavet for at gyde. Oktober Den bedste tid for fiskeri efter sild er i oktober-november. Sildene står i tætte stimer på lidt dybere vand. I august-oktober trækker mange havørred op i åerne, hvor de gyder i løbet af vinteren. November Mange arter søger ud på større dybde på grund af den faldende temperatur i overfladevandet. Store torsk kommer derimod nu ind til kysterne. December Fiskeriet efter store nytårstorsk begynder i det små, da torskene nu begynder at samle sig i gydeområderne på dybt vand. Fisk i Øresund 13

14 4.1 Årets gång i Öresund Januari Fisket efter de stora lekmogna torskarna startar redan före nyår (i Sverige julatorsk, i Danmark nyårstorsk ), men går igång på allvar först i januari månad. På denna tidpunkt samlar sig torskarna i stora stim på djupt vatten för att vara klara till lek. Februari Fisket efter de stora lekmogna torskarna fortsätter. Flatfisk, som rödspätta och skrubba, börjar också leka. På grunt vatten anländer stenbiten för att leka. Mars Fortfarande bra fiske efter torsk i första halvan av mars, men därefter avslutar de sin lek och torskarna sprids igen. Flatfisken uppehåller sig fortfarande i det djupa (varmare) vattnet. April Kustvattnet har efterhand blivit uppvärmt av solen och både torsk och flatfisk vandrar in mot kusten i jakt på föda. Ålen blir också aktiv efter att ha gömt sig i botten från omkring december. Inte någon bra fiskemånad. Maj Horngäddan kommer till Öresund. Stora stim kommer för att leka i inre danska farvatten och Östersjön. Storspigg och tångspigg bygger bon i tång och ålgräs där de lägger sin rom. Juni De små och medelstora fiskarna uppehåller sig vid kusten där de söker föda. Stora fiskar befinner sig på djupt vatten där de kan fångas från juni till september. Utmärkt fiske efter mellanstor och stor torsk samt flatfisk. Juli Fortsatt utmärkt fiske efter mellanstor och stor torsk samt flatfisk. Torsken samlar sig igen på de stora djupen när vattnet blir för varmt för dem på grunt vatten. Fjärsing finns nu istället på grunt vatten dit den kommer för att leka. Under vintern drar fjärsingen åter ut på djupare vatten. Augusti Makrillfisket startar i augusti och varar till september-oktober, när makrillen vandrar tillbaka till lekområdena i Nordsjön. September Det fina sillfisket efter höstsill startar och varar till december. Sillen är nu på väg söderut till sina lekplatser. Det finns också goda möjligheter att fånga torsk som jagar sill uppe i vattenpelaren. Horngäddan vandrar ut från Östersjön. De är nu stora och feta men hugger inte så villigt som i maj månad. De första stora blankålarna börjar vandra mot Sargassohavet för att leka. Oktober Den bästa tiden för att fiska sill är i oktober-november. Sillen står i täta stim på lite djupare vatten. I augusti-oktober vandrar många havsöringar upp i åarna där de leker under vintern. November Många arter söker sig ut på större djup på grund av den fallande temperaturen i ytvattnet. Stor torsk kommer däremot nu in mot kusten. December Fisket efter julatorsk och nyårstorsk börjar så smått eftersom torsken nu börjar samla sig i lekområdena på djupt vatten. 14 Fisk i Øresund

15 5.0 Regler og konflikter i Øresund / Regler och konflikter i Öresund Dansk statsligt Fisketegn I Danmark kræves der et Fisketegn for at fiske i bl.a. Øresund. Fisketegn kræves for personer mellem 18 og 65 år. Det kræves derimod ikke i Sverige. Det vil sige, at der for at fiske fra den danske side af Øresund kræves et fisketegn, men hvis man fisker i samme vand fra den svenske side, behøver man ikke et fisketegn. De penge, som opkræves for fisketegn, bliver blandt andet brugt til udsætning af fiskeyngel. Fredningstider Både i Danmark og Sverige er der fredningstider for forskellige arter for at beskytte dem i yngleperioden. Heller ikke disse regler er ens på begge sider af Øresund. I denne tabel ser man fredningstiderne på dansk side af Øresund: Fiskekort I Danmark krävs fiskekort för att få fiska bl a i Öresund. Fiskekort krävs för personer mellan 18 och 65 år. Detta krävs däremot inte i Sverige. Det vill säga att för att få fiska från den danska sidan av Öresund krävs ett fiskekort, men om man fiskar i samma vatten från den svenska sidan behöver man inte ha fiskekort. De pengar som betalas för fiskekort, används bland annat till utsättning av fiskyngel. Fredningstider Både i Danmark och Sverige finns fredningstider för olika arter för att skydda dem under lekperioden. Inte heller dessa regler är lika på båda sidor av Öresund. I denna tabell finns fredningstider på svenska sidan av Öresund: Fredningstider i Danmark Start Slut Laks (farvede fisk i gydedragt) 16. nov. 15. jan. Havørred (farvede fisk i gydedragt) 16. nov. 15. jan. Rødspætte hunner 15. jan. 30. apr. Fredningstider i Sverige Start Slut Lax och Öring 15. sept. 31. dec. Hona av Rödspätta (romfylld) 1. jan. 31. maj Det är helt förbjudet att fiska ål (förutom för vissa yrkesfiskare) Ålekvabbe, drægtige hunner 15. sep. 31. jan. De danske fredningstider kan også findes på hjemmesiden / dyr og planter/fisk. I Sverige er laks og ørredfiskeri forbudt fra 15. september til 31. december ud til 4 sømil fra land. Udenfor 4 sømil er fiskeri med flyde- og drivgarn forbudt fra 1. juni til 15. september. Drivliner m.m. er forbudt fra 1. april til 15. november. De svenske regler kan findes på / vår verksamhet/fiske. De svenska fredningstiderna finns på: / vår verksamhet/fiske. I Sverige är lax- och havsöringsfiske förbjudet från 15 september till 31 december ut till 4 sjömil från land. Utanför 4 sjömil är fiske med flyt- og drivgarn förbjudet från 1 juni till 15 september. Drivlinor m.m. är förbjudna från 1 april till 15 november. De svenska reglerna finns på / vår verksamhet /fiske. Fisk i Øresund 15

16 Mindstemål i Øresund er forskellige På både dansk og svensk side er der fastsat mindstemål for fisk. De danske mindstemål kan findes på / dyrogplanter/fisk. I tabellen herunder ses eksempler på at mindstemålene ikke er de samme på begge sider af sundet se for eksempel havørred og gedde. 16 Fisk i Øresund Mindstemål, torskefisk i Øresund DK SV Torsk 38 cm 38 cm Mørksej / Gråsej 40 cm ingen Hvilling / Vitling 23 cm ingen Kuller / Kolja 35 cm ingen Lyssej / Lubbe / Lyrtorsk 30 cm ingen Mindstemål, fladfisk i Øresund DK SV Rødspætte / Rödspätta 27 cm 25 cm Rødtunge / Bergskädda 26 cm ingen Skrubbe / Skrubbskädda 25,5 cm 23 cm Ising / Sandskädda 25 cm ingen Søtunge / Tunge / Sjötunga 24,5 cm ingen Mindstemål for andre fisk DK SV Aborre / Aborre 20 cm ingen Gedde / Gädda 60 cm 40 cm Laks / Lax 60 cm 60 cm Havørred / Havsöring 40 cm 50 cm Multe 20 cm ingen Ålekvabbe / Ålkusa 23 cm ingen Ål 35,5 cm 35 cm Fiskeri i Københavns havn åbnet igen Fiskeri var længe forbudt i Københavns havn. Forbudet skyldes primært tidligere udledning af spildevand, der bl.a. indeholdt kviksølv. Udledningerne er nu ophørt, men de forurenende stoffer findes stadig i havnesedimentet og kan optages af fiskene. Københavns Kommune har fra 2003 undersøgt en lang række fisk fra havnen for indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Fødevarestyrelsen har vurderet, at hornfisk, ørred og torsk nu overholder fødevarekravet for indhold af tungmetaller, men at der i en af de undersøgte ørreder er målt for meget TBT. De øvrige undersøgte miljøfremmede stoffer PAH, PCB og dioxin var der kun i uvæsentlige koncentrationer. Datagrundlaget for vurdering af sild var ikke tilstrækkeligt. Fødevarestyrelsen har derfor ændret forbuddet mod fiskeri i Københavns havn, så det nu er muligt at fiske torsk og hornfisk i havnen. Kommunen har derfor åbnet for fiskeri i 3 områder. Læs mere om fiskeri og regler i havnen på: / vejpark/groen/ parker/fiskeri. Minimimåtten i Öresund är olika På både dansk och svensk sida har det fastställts en minsta storlek för fisk som får tas upp. De svenska minimimåtten finns på / vår verksamhet/fiske. I tabellen ges exempel på att minimimåtten inte är samma på båda sidor av sundet se till exempel havsöring och gädda. Fisket i Köpenhamns hamn åter öppnat Fisket var länge förbjudet i Köpenhamns hamn. Förbudet berodde på att tidigare utsläpp av avloppsvatten bland annat innehöll kvicksilver. Utsläppen har nu upphört, men föroreningarna finns fortfarande kvar i hamnsedimenten och kan tas upp i fisk. Köpenhamns kommun har från och med 2003 undersökt en lång rad fiskar från hamnen med avseende på innehåll av miljögifter. Fødevarestyrelsen (danska Livsmedelsverket) anser att halterna generellt ligger under nivån för konsumtion och har därför upphävt förbudet mot fiske i Köpenhamns hamn. Det är alltså möjligt att fiska torsk och horngädda i hamnen. Läs mer om fiske och regler i hamnen på: / vejpark/groen/parker /fiskeri.

17 Fredede områder Der er en del fredede områder i Øresund. Disse områder er dog fredet på grund af deres store forekomster af bunddyr, alger og fugle. Desværre er der ikke områder hvor det også gælder fiskeri. Knähaken. Marint reservat vest for Helsingborg. Kommunalt naturreservat, som er oprettet for at beskytte de store og meget artsrige rev med store hestemuslinger. Offentlig adgang med skib. Fiskeri er tilladt, men det er blevet foreslået fra svensk side at indføre et fiskeriforbud i dette område. Ved Grollegrund nord for Helsingborg er der i 2006 fremsat et forslag til marint reservat. Formålet er at beskytte den rige bundfauna, samt den alsidige fiskefauna som findes ved Grollegrund. Vandområdet omkring Kullen er også fredet i et bælte omkring klipperne. Det er et statsligt naturreservat med offentlig adgang. Heller ikke her er der et fiskeforbud - på trods af at resten af naturen er beskyttet. Vandområdet Kalveboderne mellem Amager og Sjælland er et statsligt fuglereservat og Natura2000-område. Der er offentlig adgang og ingen fiskeforbud. Vandområdet omkring Saltholm er fredet. Det er et statsligt vildtreservat for fugle og sæler. Til den sydlige del og blandt andet holmene Svaneklapperne er der ikke offentlig adgang. Fiskene på det lave vand er således indirekte beskyttet, da der ikke er adgang til sydlige Saltholm og holmene omkring øen. Vandområdet omkring Falsterbohalvøen er også et statsligt naturreservat med reguleret, og kun delvis offentlig adgang. Skyddade områden Det finns en del skyddade områden i Öresund. Dessa områden är skyddade på grund av stor förekomst av bottendjur, alger och fåglar, men dessvärre finns inte områden där detta gäller fisket. Knähaken. Marint reservat utanför Helsingborg. Kommunalt naturreservat som upprättats för att skydda den stora och mycket artrika banken med hästmusslor. Det är tillåtet att färdas med båt i området. Fiske är tillåtet men det finns förslag om att införa fiskeförbud. Grollegrund, ett område norr om Helsingborg, har under år 2006 förslagits till marint reservat i Helsingborgs kommun. Syftet är att skydda den rika förekomsten av alger, bottendjur och fiskar. Vattenområdet omkring Kullen är statligt naturreservat och fredat i ett bälte omkring klipporna. Inte heller här är det förbjudet att fiska trots att resten av naturen är skyddad. Vattenområdet Kalveboderne mellan Amager och Själland är ett statligt naturreservat och Natura 2000-område. Det är tillåtet att vistas i området och det finns inget fiskeförbud. Vattenområdet omkring den sydliga delen av Saltholm och holmarna Svaneklapperne är också statligt naturreservat för sälar och fåglar. Här råder beträdnadsförbud. Fisken på grunt vatten är alltså indirekt skyddad på grund av beträdnadsförbudet. Vattenområdet omkring Falsterbohalvön är också statligt naturreservat. Det är tillåtet att vistas i större delen av området. Fisk i Øresund 17

18 Er bulefiskeri OK? Fiskeri efter torsk, som står i tætte stimer over bunden, kaldes for bulefiskeri. Dette fiskeri foregår primært om vinteren efter store gydemodne torsk. Mange lystfiskere finder, at dette er et naturligt og hævdvunden fiskeri. Andre mener, at det er et urimeligt fiskeri. Dels bliver mange fisk skadet af de store kroge som anvendes, dels foregår dette fiskeri midt i gydeperioden, hvor fiskene jo skal sikre de næste generationer af fisk. Forbud mod trawlfiskeri Der er et generelt forbud mod trawlfiskeri i Øresund. Dette forbud gælder i hele Øresund og størstedelen af Øresundstragten. Formålet med dette forbud er primært af sikkerhedsmæssige årsager, da der er en meget tæt trafik i Øresund. Forbuddet beskytter imidlertid også de lokale stammer af torsk, sild og fladfisk. Herudover gør det at der er en helt speciel og uforstyrret bundfauna i Øresund. Denne bundfauna giver igen mulighed for en meget rig og varieret fiskebestand. Det er desværre ikke sjældent, at dette trawlforbud overtrædes. Är det OK med bulefiske? Fiske efter torsk som står i täta stim över botten kallas bulefiske. Detta fiske bedrivs framförallt under vintern efter stor lekmogen torsk. Många sportfiskare tycker att detta är ett naturligt fiske och det har bedrivits under lång tid. Andra menar att detta är ett förkastligt sätt att fiska på. Dels blir många fiskar skadade av de stora krokarna som används, dels bedrivs detta fiske mitt i lekperioden när fiskarna skall säkra kommande generationer. Förbud mot trålfiske Det finns ett generellt förbud mot trålfiske i Öresund. Detta förbud gäller i hela Öresund förutom en del av norra Öresund. Syftet med detta förbud är i första hand av säkerhetsmässiga skäl eftersom fartygstrafiken är mycket tät genom Öresund. Förbudet skyddar emellertid även de lokala stammarna av torsk, sill och flatfisk. Dessutom innebär det en alldeles speciell och ostörd bottenfauna i Öresund. Denna fauna skapar förutsättningar för ett mycket rikt och varierat fiskbestånd. Olyckligtvis överträds detta trålförbud inte helt sällan. Figur 5.1. Eksempel på bundtrawl. De store kæder i bunden af trawlet forstyrrer og dræber en masse bundfauna, når de slæbes hen over bunden. Exempel på bottentrål. De stora kättingarna i botten av trålen förstör och dödar en massa bottendjur när den släpas över botten. 18 Fisk i Øresund

19 Området Kilen Kilen midt i Øresundstragten er det eneste sted i Øresund, hvor man lovligt kan trawle efter fisk. Når kvoterne har været opbrugt i Kattegat er dette område derfor blevet brugt til indberetning af fangster i Øresund, som reelt har været fisket i Kattegat. Det har bidraget til, at de indberettede fangster for henholdsvis Kattegat og Øresund blev misvisende. Kullen 4 sømil Forbud mod fiskeri for sportsdykkere Der er på dansk side et forbud mod at sportsdykkere fanger fisk i Øresund. Dette forbud blev indført, da lokale fiskere mente, at sportsdykkerne udgjorde en ulige konkurrence og at de tog fisk fra fiskernes garn og ruser. I Sverige er det helt forbudt at fange fisk under dykning, hvis man bruger f.eks. harpun eller kniv. Det er dog tilladt at fange dem med hænderne og derefter aflive dem. Gilbjerg Kilen 3 sømil Trawling forbudt! Helsingborg Området Kilen i Øresundstragten, hvor trawling er tilladt. Området Kilen i norra Öresund där trålning är tillåten. Helsingør Området Kilen Kilen mitt i norra Öresund är det enda stället i Öresund där man kan tråla lagligt efter fisk. När kvoterna blivit uppfiskade i Kattegatt har detta område använts för inrapportering av de fångster i Öresund, som i realiteten fiskats i Kattegatt. Detta har bidragit till att de inrapporterade fångsterna för Kattegatt och Öresund blivit felaktiga. Snippe / Större havsnål Foto: Birgit Thorell Förbud mot fiske som bedrivs av sportdykare På dansk sida finns ett förbud mot att sportdykare fångar fisk i Öresund. Detta förbud infördes eftersom lokala fiskare ansåg att sportdykarna konkurrerade och att de tog fisk från fiskarnas garn och ryssjor. I Sverige är det helt förbjudet att fånga fisk med stickverktyg (såsom ljuster, harpun eller kniv). Det är dock tillåtet att fånga fisken med händerna och sedan döda den med dykkniven. Fisk i Øresund 19

20 Lange / Långa Foto: Lars Laursen Ålekvabbe / Tånglake, ålkusa Foto: Birgit Thorell Rødnæb og blåstak i parringsdragt / Rödnäbba och blåstråle (blågylta) i parningsdräkt Foto: Birgit Thorell Ulk / Rötsimpa Foto: Birgit Thorell 20 Fisk i Øresund

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

fisk ved kyst og hav

fisk ved kyst og hav t o te fisk ved kyst og hav................................................ - skriv om fisk Aborre Almindelig tangnål Almindelig ulk Blåstak Brisling Fjæsing Gedde Grå knurhane Havkarusse Havkat Havlampret

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Vandets dyreliv - fisk H310 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) 1. sal og Danmarkshallens afsnit om Havet Margit Sørensen og Henrik Sell, Naturhistorisk

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 1360 af 30/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-7440-000025 Senere

Læs mere

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

1 bro 2 nationer 3 Races

1 bro 2 nationer 3 Races 1 bro 2 nationer 3 Races 5:e och 6:e juni 6. juni Live 5.- 6. juni 2010 10 år med öresundsbron firas även under bron 1. Juli 2010 firar Öresundsbron 10-årsjubileum. Av den anledningen har Malmö utmanat

Læs mere

Beskrivelsen omfatter landingsværdi, landingsmængde og antal landinger for perioden 1. halvår 2013.

Beskrivelsen omfatter landingsværdi, landingsmængde og antal landinger for perioden 1. halvår 2013. Fiskeriet i de 10 største havne målt ud fra værdi 2013:01 3. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 9. september

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Øresunds bundfauna Öresunds bottenfauna Øresundsvandsamarbejdet Öresundsvattensamarbetet 1 Titel: Utgiven av: Utarbetat av: Layout: Illustrationer: Øresunds bundfauna / Öresunds bottenfauna Øresundsvandsamarbejdet

Læs mere

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne Alle danskere ved jo, hvad Færøerne er, men det er pudsigt, at så få har været på besøg deroppe. Denne gruppe af øer i nord Atlanten,

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j. nr. 14-7130-000003 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 788 af 25/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 200819339 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

- Nordsøen. Marine Systemer

- Nordsøen. Marine Systemer Undervisning Fiskeribetjente, uge 23 2012, Hirtshals Marine Systemer - Nordsøen Fiskeriet i Nordsøen udgør ca. 4% af verdensfiskeriet Danmark stå for knap halvdelen af Nordsøfangsten 80% af det danske

Læs mere

Tips & Idéer. Ullfigurer/Uldfigurer

Tips & Idéer. Ullfigurer/Uldfigurer Tips & Idéer Ullfigurer/Uldfigurer 603056 SE Du behöver filtnålar och nålplatta. Den vita nålplattan används som underlag för att skydda bordet och nålen. Tänk på att nålarna är vassa. Längst ut på nålspetsen

Læs mere

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN Roskilde Universitet Varför är det en bra idé? Om du åker på utbyte till Malmö University kan

Læs mere

Allemandsretten en enestående mulighed

Allemandsretten en enestående mulighed 1 Allemandsretten en enestående mulighed Ikke forstyrre ikke ødelægge Allemandsretten er en fantastisk mulighed for os alle, fordi vi kan bevæge os frit i naturen. Du bruger allemandsretten, når du går

Læs mere

Fysiske forstyrrelser / Fysisk störning i Øresund

Fysiske forstyrrelser / Fysisk störning i Øresund Fysiske forstyrrelser / Fysisk störning i Øresund a s Ga s G ρ ρ ρ Side 2 af 2 Indholdsfortegnelse: Baggrund... 5 Data grundlag... 6 Metode... 6 Data-kilder... 6 Signaturforklaringer... 7 Eksempler...

Læs mere

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Redskabstyper Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Ruser adskiller sig fra nedgarn ved, at fiskene ikke sidder fast i maskerne som de gør i nedgarn, men at de derimod ved hjælp

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

Krog Consult ApS. Skæringvej 100. ck@krogconsult.dk

Krog Consult ApS. Skæringvej 100. ck@krogconsult.dk September 009 ANHOLT HAVMØLLEPARK Kortlægning af fiskearter/-bestande samt effektvurdering ved anlæggelse af Anholt Havmøllepark Krog Consult ApS Skæringvej 00 DK - 850 Lystrup ck@krogconsult.dk Carsten

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Almindelig tangnål findes på lavt vand i hele Danmark, især i de indre

Almindelig tangnål findes på lavt vand i hele Danmark, især i de indre Almindelig tangnål Latinsk navn: Labrus bimaculatus Engelsk navn: Deep snouted pipefish Orden: Nålefinnede fisk Familie: Nålefisk Almindelig tangnål findes på lavt vand i hele Danmark, især i de indre

Læs mere

Nordisk Allkunst Danmark 2015

Nordisk Allkunst Danmark 2015 Nordisk Allkunst Danmark 2015 K unst I dræt K ultur F E S T I V A L Fuglsøcentret 22-26 juni 2015 NYHEDSBREV NR. 3 Nordisk Allkunst Danmark 2015 Indhold: Velkommen fra projektgruppen (Sonny) side 3 Vennesmykker

Læs mere

NO: Knebøy. SE: Knäböj. DK: Knæbøjning

NO: Knebøy. SE: Knäböj. DK: Knæbøjning 1 NO: Knebøy Trener: Forside lår og setemuskulatur Vekter Her er det store muskler som trenes så legg på godt med vekter. Det skal være sånn at du så vidt orker å gjennomføre de siste repetisjonene. Antagelig

Læs mere

- og fiskene. Hans Ohrt miljøkonsulent ØSB

- og fiskene. Hans Ohrt miljøkonsulent ØSB - og fiskene Hans Ohrt miljøkonsulent ØSB - og fiskene allmänna fisket Fiskeriverkets undersøgelser 1992-2005 Fiskeriverketsopgørelse af skader Ålens vej gennem det svenske retssystem Opgørelse af skade

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet. Lyst- og fritidsfiskere NY.PP 28/07/03 9:06 Side 17

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet. Lyst- og fritidsfiskere NY.PP 28/07/03 9:06 Side 17 Lyst- og fritidsfiskere NY.PP 28/07/03 9:06 Side 17 2003 Statens Information. Juni 2003. Grafisk tilrettelægning: Finn Andersen IDD. Tryk: Herrmann & Fischer, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

600207 Tips & Idéer. Smycken av metall- och wiretråd Smykker af metal- og wiretråd/smykker av metall- og wiretråd

600207 Tips & Idéer. Smycken av metall- och wiretråd Smykker af metal- og wiretråd/smykker av metall- og wiretråd 600207 Tips & Idéer Smycken av metall- och wiretråd Smykker af metal- og wiretråd/smykker av metall- og wiretråd SV Stelt halsband med pärlor, 38 cm 150 cm lackerad koppartråd eller silvertråd 925, diam.

Læs mere

Lyst- og fritidsfiskere. Fiskepleje og fiskeriregler

Lyst- og fritidsfiskere. Fiskepleje og fiskeriregler Lyst- og fritidsfiskere Fiskepleje og fiskeriregler 2009 1 Indhold Indledning...3 1. Fisketegn...4 Lystfiskertegn...4 Fritidsfiskertegn...4 2. Fiskeren og omgivelserne...5 3. Fiskeplejemidlerne...6 4.

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Nakskov Fjorddage. Nakskov Fjorddage - et væld af spændende aktiviteter! Se programmet på midtersiderne. 6-7 September 2003

Nakskov Fjorddage. Nakskov Fjorddage - et væld af spændende aktiviteter! Se programmet på midtersiderne. 6-7 September 2003 6-7 September 2003 Nakskov Fjorddage Kunsthåndværkermarked - Billedudstilling - Røgede sild Pileflet - Amtets Miljøskib - Kanaljesejlads - Kanonbådskrigen Gratis Sildebord - Musik og Sang - Vandreture

Læs mere

Marine systemer. Marie Storr-Paulsen, Kai Wieland, Margit Eero. DTU Aqua. Moniteringssektion. Undervisning Fiskeribetjente, uge , Hirtshals

Marine systemer. Marie Storr-Paulsen, Kai Wieland, Margit Eero. DTU Aqua. Moniteringssektion. Undervisning Fiskeribetjente, uge , Hirtshals Undervisning Fiskeribetjente, uge 22-2014, Hirtshals Marine systemer Oskar, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua Moniteringssektion 1 DTU Aqua, Technical University of Denmark Det starter med alger Over halvdelen

Læs mere

Tiårs tabeller / decennium statistics 193

Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks

Læs mere

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote FISKERI I TAL 216 TAC OG KVOTER 216 De endelige kvoter, der gives til dansk fiskeri, er nu på plads for 216. I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 215 og 216. Mængderne

Læs mere

Uoplyst E 4. Uoplyst A 3. Uoplyst A 1. Uoplyst A 2. Uoplyst A 2. Uoplyst A 2. Hel fisk uden hoved eller haler

Uoplyst E 4. Uoplyst A 3. Uoplyst A 1. Uoplyst A 2. Uoplyst A 2. Uoplyst A 2. Hel fisk uden hoved eller haler Blåhvilling Blæksprutte Jomfruhummer Nordjyllands Frederiksborg Nordjyllands Ribe Ringkøbing Viborg Frederiksborg Uoplyst E 4 Uoplyst A 3 Uoplyst Uoplyst A 2 Uoplyst A 2 Uoplyst A 2 Hel fisk uden haler

Læs mere

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn.

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Att. fiskeri@naturerhverv.dk Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. Danmarks

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

RE: Bockjakt på premiären i Maj - Mellersta Sverige

RE: Bockjakt på premiären i Maj - Mellersta Sverige Page 1 of 9 RE: Bockjakt på premiären i Maj - Mellersta Sverige Fra: (nakkedraget@hotmail.com) Sendt: 25. april 2009 07:46:27 Til: bock.jakt@spray.se Hej lars Din deadlines er lang overskredet og jeg har

Læs mere

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500

Læs mere

Danske Fiskeres Producentorganisation. Gældende mindste- og tilbagebetalingspriser pr. 1. januar 2009

Danske Fiskeres Producentorganisation. Gældende mindste- og tilbagebetalingspriser pr. 1. januar 2009 KULLER TILSVAR E 1 rmh. 1 og derover 5,95 5,95 5 ØRE A 1 rmh. 1 og derover 5,95 5,95 E 2 rmh. 0,57-1 5,95 5,95 A 2 rmh. 0,57-1 5,95 5,95 E 3 rmh. 0,37-0,57 5,13 5,13 A 3 rmh. 0,37-0,57 5,13 5,13 E 4 rmh.

Læs mere

Fisk lægger rigtig mange æg

Fisk lægger rigtig mange æg Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

ORESUND Electric Car Rally 2011

ORESUND Electric Car Rally 2011 THE EUROPEAN UNION The European Regional Development Fund ORESUND Electric Car Rally 2011 København - Helsingborg - Malmö - København 10-11 september 2011 Book den 10.-11. september nu! Velkommen til en

Læs mere

Tips & Idéer. Modellark till fyra väskor/mønsterark til fire tasker/vesker

Tips & Idéer. Modellark till fyra väskor/mønsterark til fire tasker/vesker Tips & Idéer Modellark till fyra väskor/mønsterark til fire tasker/vesker 600711 SE Påsväska Tygåtgång: Yttertyg 50x100 cm Fodertyg + snedslå 100x140 cm Vliselin 100x25 cm Mönster (sid 6) Måtten på mönstret

Læs mere

FIRST LEGO League. Göteborg 2012

FIRST LEGO League. Göteborg 2012 FIRST LEGO League Göteborg 2012 Presentasjon av laget WIZ Vi kommer fra HISINGS BACKA Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 2 jenter og 5 gutter. Vi representerer Skälltorpsskolan Type

Læs mere

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Ansøgningsfrist: 15. februar eller 15. august ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT OVERGÅ FRA FRITIDS- FISKERI TIL BIERHVERVSFISKERI Det er

Læs mere

Øresund et unikt farvand i Danmark

Øresund et unikt farvand i Danmark Øresund et unikt farvand i Danmark Af Jens P. Jeppesen Øresundsakvariet Marinbiologisk Laboratorium Københavns Universitet Fotos af fotograf Birgit Thorell, undervandsfotograf Lars Laursen samt tegner

Læs mere

Hel fisk SO 4. Hel fisk A B E SO

Hel fisk SO 4. Hel fisk A B E SO Blåhvillin g Blækspr utte Hel fisk SO 4 Hel fisk 1.605 2.675 0 0 2.666 73 0 0 2 1.469 58 0 0 3 75.613 3.025 0 0 B 2 2 2 0 0 4.542 89 0 0 2 37.722 821 0 0 3 82.407 2.352 0 0 SO 3 841 40 0 0 Hel fisk A 3

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Jagten på den gode økologiske tilstand

Jagten på den gode økologiske tilstand Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?

Læs mere

Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle

Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle Alebo info@alebo.se http://www.alebo.se 180 km 2h 55 min Starts: Alebo Pensionat, Södra vägen, Unnaryd, Sweden Ends: Södra vägen 53, Unnaryd, Sweden Start Point:

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

Status for Øresunds Havmiljø

Status for Øresunds Havmiljø Status for Øresunds Havmiljø Øresundsvandsamarbejdet Öresundsvattensamarbetet Titel: Status for Øresunds Havmiljø. Udgivet af: Øresundsvandsamarbejdet. Udarbejdet af: Jane Brøns Hansen, Charlotte Carlsson,

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

FSKBH SPORTSFISKERI. Den samlede vinder af Torskefestivallen 2015 blev Birger(FORCE) - vinderen af TF1.

FSKBH SPORTSFISKERI. Den samlede vinder af Torskefestivallen 2015 blev Birger(FORCE) - vinderen af TF1. 21. oktober 2016 FSKBH SPORTSFISKERI ÅRSMØDE 2016 Referat BILAG - formandens beretning, regnskab/budget orienteringen og input til eventuelt. Afdelingens beretning 2015 ved formand Allan Schmøde. I 2015

Læs mere

- alene som følge af ændrede kvoter

- alene som følge af ændrede kvoter QGUHGHILVNHULPXOLJKHGHULGDQVNILVNHULL - alene som følge af ændrede kvoter Konsum 329.119 284.780-13 -44.339 - -187.989 Industri 561.166 709.632 26 148.466-159.062 Dansk fiskeri i alt 890.285 994.412 12

Læs mere

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 WEILBACHS BOGKLUB KLUBBOGEN 288 SIDER, INDBUNDET BOG, SPÆKKET MED 360 SMUKKE FOTOGRAFIER OG MED FINE BESKRIVELSER TOLDBODGADE 35 1253 KØBENHAVN K. Tlf. 4023 8620 KUNDESERVICE@SEJLERKLUBBEN.DK

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne.

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0067 Klageren: XX Linköping, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

Øresundsvandsamarbejdet - Öresundsvattensamarbetet. Status for perioden 1. oktober 2001 28. februar 2002.

Øresundsvandsamarbejdet - Öresundsvattensamarbetet. Status for perioden 1. oktober 2001 28. februar 2002. Øresundsvandsamarbejdet - Öresundsvattensamarbetet Status for perioden 1. oktober 2001 28. februar 2002. 1. Samarbejdets styregruppe mødtes den 10. oktober 2001 i Kävlinge Kommun på Barsebäckverket og

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

Skanled. Gassco og Energinet.dk. Notat. Mulige grænseoverskridende påvirkninger af fisk og fiskeri i Skanled projektområdet.

Skanled. Gassco og Energinet.dk. Notat. Mulige grænseoverskridende påvirkninger af fisk og fiskeri i Skanled projektområdet. Gassco og Energinet.dk Skanled Notat Mulige grænseoverskridende påvirkninger af fisk og fiskeri i Skanled projektområdet September 2008 Ref. 777201/070003(0) Gassco og Energinet.dk Skanled Notat Mulige

Læs mere

Undervisning Fiskeribetjente, 4/ , Hirtshals Oskar Marine systemer Marie Storr-Paulsen, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua q Moniteringssektion

Undervisning Fiskeribetjente, 4/ , Hirtshals Oskar Marine systemer Marie Storr-Paulsen, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua q Moniteringssektion Undervisning Fiskeribetjente, 4/12 2012, Hirtshals Marine systemer Oskar, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua Moniteringssektion Det starter med alger Over halvdelen af det organiske stof produceret på jorden

Læs mere

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 1.0 af 22. december 2014 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter fra bestemte

Læs mere

HADERSLEV CUP SMÅBÅDSKONKURRENCE

HADERSLEV CUP SMÅBÅDSKONKURRENCE SMÅBÅDSKONKURRENCE Aarøsund havn ved fyret - LØRDAG 28. APRIL 2012 Stævne P Rampe VENTEPOSITION INDEN START START Rampe Stævnetelt P WC Den røde streg markerer hvor der må gives gas. Venligst respekter.

Læs mere

IBTS Del 1: 30. Jan Feb IBTS Del 2: Feb Aage Thaarup/Helle Rasmussen, togtleder DTU. Kai Wieland, togtleder

IBTS Del 1: 30. Jan Feb IBTS Del 2: Feb Aage Thaarup/Helle Rasmussen, togtleder DTU. Kai Wieland, togtleder DTU Aqua Togtrapport for: Skibsnavn: DANA Sejldage: 30/1 16/2 2009 Togtnummer: 01/09 Togtnavn: IBTS 1Q 2009 Bemanding: Togtdeltagere: IBTS Del 1: 30. Jan - 09. Feb. 2009 IBTS Del 2: 09 17. Feb. 2009 Aage

Læs mere

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 REDAKTØRERNES SPALTE Kære læsere! Velkommen til et kort nyhedsbrev. December er som altid en hektisk måned, med jule- og

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Kredsmesterskabet SJ UV-JAGT 26. August Sprogø

Kredsmesterskabet SJ UV-JAGT 26. August Sprogø Kredsmesterskabet SJ 2017 UV-JAGT 26. August Sprogø Sjællandsmesteren 2017 skal findes ved Sprogø, der regnes for noget af det bedste, mest udfordrende og fiskerige vand, der kan tilbydes undervandsjægere

Læs mere

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 a, 23, stk. 1, 33, stk. 2 og stk. 3 og stk. 4 og 34 i landstingslov nr. 18 af 31.

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Fitness Ball. NO: Øvelser. SE: Övningar. DK: Øvelser

Fitness Ball. NO: Øvelser. SE: Övningar. DK: Øvelser Fitness Ball NO: Øvelser Med Abilica FitnessBall kan du trene hele kroppen. Utfør øvelsene rolig og med fokus på å ha kontroll på mage og korsrygg, så får du med maksimal effekt av kjernemuskulaturen.

Læs mere

GOKART. Brugsanvisning Bruksanvisning. Importeret af Harald Nyborg A/S. Model: CT008 Best.nr. 8197

GOKART. Brugsanvisning Bruksanvisning. Importeret af Harald Nyborg A/S. Model: CT008 Best.nr. 8197 GOKART Importeret af Harald Nyborg A/S Brugsanvisning Bruksanvisning Model: CT008 Best.nr. 8197 Tillykke med deres nye gokart! De bedes læse denne brugsanvisning grundigt, før De samler gokarten eller

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner Poker-sæt med 500 chips Spillevejledning Poker set med 500 marker Instruktioner Tak, fordi du valgte at købe vort produkt. Læs denne vejledning grundigt igennem, før poker-sættet bruges første gang. Gem

Læs mere

Update. Årets lystfisker 2009-2010. Hvem fører i konkurrencerne: Indhold. [3. Sæson, update nr. 1] October 2009 Bornholmerklubben

Update. Årets lystfisker 2009-2010. Hvem fører i konkurrencerne: Indhold. [3. Sæson, update nr. 1] October 2009 Bornholmerklubben October 29 Bornholmerklubben [3. Sæson, update nr. 1] Update Årets lystfisker 29-21 Der er nu ca. 5 måneder tilbage af konkurrencen. Nogen har været meget ihærdige, mens andre skal til at spænde hjelmen

Læs mere

HVORI BESTÅR KONFLIKTEN?

HVORI BESTÅR KONFLIKTEN? TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 ÆLER I DANMARK ET GENOPTÅET PROBLEM VED KÆRKOMMENT GENYN? Jonas Teilmann (AU), Anders Galatius (AU) og Morten Tange Olsen (KU) HVORI BETÅR KONFLIKTEN? Flere garn-,

Læs mere

Fiskebestanden i Københavns Havn

Fiskebestanden i Københavns Havn Fiskebestanden i Københavns Havn 2009 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i marts 2010. Konsulenter: Stig Rostgaard, Thomas Thaarup Andersen & Helle Jerl Jensen F I S K E Ø K O L O G I S K L A B

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet 2000 Indledning Denne brochure indeholder oplysninger som enhver lystfisker og fritidsfisker kan have gavn af. Den fortæller om det store

Læs mere

Husk fisketegn og fornuftig påklædning KNÆK OG BRÆK. FISKESPOTS Langs kysten i Haderslev Kommune

Husk fisketegn og fornuftig påklædning KNÆK OG BRÆK. FISKESPOTS Langs kysten i Haderslev Kommune Husk fisketegn og fornuftig påklædning KNÆK OG BRÆK FISKESPOTS Langs kysten i Haderslev Kommune Velkommen til Lillebælt et spændende lystfiskerområde Her har vi god plads til alle lystfiskere. Vores lange

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk Madens historier Ruth og Rasmus fanger fisk Fisken i frikadellen I dag spiser børnene fiskefrikadeller. Mmmm, det her er bare det bedste, siger Ruth og tager en stor mundfuld. Enig, siger Rasmus. Men hvordan

Læs mere

Referat af projektkoordineringsmøde den 25. januar 2007 på Miljøcenter Århus

Referat af projektkoordineringsmøde den 25. januar 2007 på Miljøcenter Århus Referat af projektkoordineringsmøde den 25. januar 2007 på Miljøcenter Århus Til stede: Henrik Skovgård, Irene Wiborg og Uffe Jørgensen (referent) 1. Godkendelse af referat Godkendt. 2. Task 1.1. Har Henrik

Læs mere

Tilførsel af Kvælstof og Fosfor Til Øresund

Tilførsel af Kvælstof og Fosfor Til Øresund Tilførsel af Kvælstof og Fosfor Til Øresund 99 - ÖRESUNDSVATTENSAMARBETET ØRESUNDSVANDSAMARBEJDET Klimatiske forhold i året Året var relativt varmt og solrigt. Især var april og september usædvanlig solrig.

Læs mere

Dykning. Danmarks sjoveste

Dykning. Danmarks sjoveste Dykning Danmarks sjoveste Lyst til at opleve verden under overfladen? Så kom til Camp Hverringe og dyk med børnene, med din partner eller de andre i klubben. Her er noget for alle, der elsker vand... Danmarks

Læs mere

Hel fisk A E SO Hel fisk E 3 SO

Hel fisk A E SO Hel fisk E 3 SO Blækspr utte Hel fisk r r 60 2 0 0 2 10.482 221 0 0 3 6.715 198 0 0 135 4 0 0 2 39.171 804 0 0 3 33.592 638 0 0 SO 3 219 4 0 0 Hel fisk E 3 4.254 118 0 0 SO 3 637 49 0 0 Jomfruh ummer Østsjælland Hel fisk

Læs mere

Fisk, krebs- og bløddyr

Fisk, krebs- og bløddyr Kapitel 15 side 115 Fisk, krebs- og bløddyr Dette kapitel giver en kort beskrivelse af forskellige arter af fisk, krebsog bløddyr. Listen indeholder mest kommercielle arter. Listen er ikke fuldkommen,

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Fiskerimæssige interesser i mølleområdet Rødsand 2

Fiskerimæssige interesser i mølleområdet Rødsand 2 Fiskerimæssige interesser i mølleområdet Rødsand 2 Foto : Junita Karlsen Januar 2007 Udarbejdet for DONG Energy af : Carsten Krog Krog Consult Forsknings- og Udviklingsparken Vest Niels Bohrs Vej 6 6700

Læs mere

Fisk, krebs- og bløddyr

Fisk, krebs- og bløddyr Kapitel 15 side 108 Fisk, krebs- og bløddyr Dette kapitel giver en kort beskrivelse af forskellige arter af fisk, krebsog bløddyr. Listen indeholder mest kommercielle arter. Listen er ikke fuldkommen,

Læs mere

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri J.nr. 12. august 2008 Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. 1. Formål.

Læs mere