Oplæg til retningslinjer for skilte og byrumsinventar i Lyngby-Taarbæk Kommune. Af Janik Frithioff, Maj August 2014

Transkript

1 Oplæg til retningslinjer for skilte og byrumsinventar i Lyngby-Taarbæk Kommune Af Janik Frithioff, Maj August 2014

2 Motivation Personlig: Kærlighed til området og dens historiske, arkitektoniske & naturskønne værdier. Faglig: Vil gerne bidrage fagligt til at skiltningen på kommunens veje er til gavn for dens borgere og at byrumsinventaret harmonerer visuelt. Ting der er med til at styrke kommunens visuelle identitet indadtil og udadtil. Timing: Kommunen er netop nu inde i en proces hvor man skaber kommunens fremtidige visuelle udtryk på byrumsinventar for de kommende år, med nye læskure og LED gade belysning. Derudover er store dele af den eksisterende skiltning meget nedslidte og trænger kraftigt til udskiftning.

3 Indhold Baggrund Løsninger Nuværende situation Forslag til nye vejnavnskilte Vejnavnskilte & skiltning til kommunale institutioner Lygtepæle Læskure Lyssignaler Fodgænger-overgange Reklame-standere Skraldespande Øvrigt byrumsinventar Farver Skrifttype Udformning Opstilling Økonomi Visualiseringer Problemstillinger ved nuværende vejnavnskiltning Uhensigtsmæssig skrifttype Uhensigtsmæssige placeringer Nedslidte & forældede skilte Udbredt diversitet på skilte & byrumsinventar Vejnavnskiltning i andre kommuner Introduktion Landsplan Hovedstadsområdet Nabo kommuner Lighed Gode eksempler Forslag til fremadrettet retningslinjer for byrumsinventar Overordnet Vejnavnskilte & skiltning til kommunale institutioner Lygtepæle Læskure Lyssignaler Fodgænger-overgange Reklame-standere Skraldespande Øvrigt byrumsinventar Forslag til pilot-område for ny vejnavnskiltning Valg af område

4 Nuværende situation Vejnavnskilte & skiltning til kommunale institutioner Lygtepæle Læskure Lyssignaler Fodgænger-overgange Reklame-standere Skraldespande Øvrigt byrumsinventar

5 Nuværende situation Vejnavnskilte & skiltning til kommunale institutioner Den nuværende situation for vejnavnskilte er meget broget. Der forefindes adskillige forskellige skilte fra mange perioder i Lyngby-Taarbæk Kommune. Mange af disse skilte er udtjente i forhold til slid, er uhensigtsmæssigt placeret, ofre for vandalisme/vegetation og har dårlig aflæsning. Abcdefghijk Abcdefghijk Abcdefghijk Abcdefghijk Abcdefghijk Abcdefghijk Abcdefghijk

6 Nuværende situation Lygtepæle Igennem de seneste år er langt hovedparten af lygtepæle i Lyngby-Taarbæk Kommune skiftet ud med nye halogen/led lamper. Den galvaniseret farve er den primære farve, mens den kongeblå er den sekundære (i særlige by-områder). De trafik-grå lygtepæle er levn fra en ældre farve-politik. Enkle steder har man bibeholdt armatur og kun udskiftet lampen. Det bidrager væsentligt til den overordnede visuelle harmonisering, at samtlige lamper (med få undtagelser) er den samme model i forskellige armature, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt for lys-fordelingen.

7 Nuværende situation Læskure Mange nye læreskure er opsat i de første måneder af Dermed er samtlige (med ganske få undtagelser) af kommunens læskure af nyere dato og i en af 3 modeller.

8 Nuværende situation Lyssignaler Lyssignaler i Lyngby-Taarbæk Kommune har et lettere rodet visuelt præg. Grunden til dette er at mange forskellige (rent udseende-mæssigt) signaler er i brug. Der forefindes dermed både grå/rust-farvet, krome/sølv, trafik-grå og kongeblå lyssignaler.

9 Nuværende situation Fodgænger-overgange I takt med udskiftningen af lygtepæle, er der også sket en udskiftning af fodgænger-overgange-signaler. Dette betyder at hovedparten af signalerne er af samme nye type, der deler design med de nye lygtepæle. De få signaler af ældre dato, der er tilbage, har i de fleste tilfælde fået udskiftet lampen. Visuelt har de nye signaler god harmoni med de omgivende lygtepæle. Det vil sige enten i galvaniseret eller kongeblå farver.

10 Nuværende situation Reklame-standere Samtlige reklame-standere i Lyngby-Taarbæk Kommune er af samme type i ældre eller nyere modeler. De har fin harmoni (både arkitektonisk og farve-mæssigt) til hovedparten af det øvrige kongeblå byrumsinventar.

11 Nuværende situation Skraldespande Der findes 12 visuelt forskellige skraldespande i Lyngby-Taarbæk Kommune. Ud over at give et rodet visuelt udtryk, er det også med til at besværliggøre tømning samt vedligehold og indkøb af skraldespande. Her kunne med fordel vælges 2-3 forskellige spande efter behov og æstetik.

12 Nuværende situation Øvrigt byrumsinventar Det øvrige byrumsinventar bærer præg af stor diversitet. Farveholdningen og den visuelle fremtoning har været ændret adskillige gange indenfor en længere årrække. Aktuelt har man lagt sig fast på at benytte den kongeblå farver. Zone Zone Abcdefg hijklmn Abcdefg hijklmn

13 Problemstillinger ved nuværende vejnavnskiltning Uhensigtsmæssig skrifttype Uhensigtsmæssige placeringer Nedslidte & forældede skilte Udbredt diversitet på skilte & byrumsinventar

14 Problemstillinger ved nuværende vejnavnskiltning Uhensigtsmæssig skrifttype Ingen historisk reference: Der findes ingen historiske referencer til hvorfor netop denne skrift anvendes på vejnavnskilte i netop Lyngby-Taarbæk Kommune. Det lader til at skriften i sin tid er valgt på grundlag af en subjektiv vurdering af æstetik. Dårligt håndværk: Skriften bærer tydelig præg af dårligt håndværk i dens formgivning med ringe forståelse for typografiske regler og normer. Udansk: De danske karakterer Å og Ø bærer tydelig præg af ikke at være tegnet med det danske marked for øje, i og med hhv. bolle over A og streg gennem O er sat på efterfølgende som en "lappe-løsning". Kun store bogstaver: Hele alfabetet findes kun i store bogstaver, hvilket giver skiltene et yderst uhensigtsmæssigt og ufrivilligt klodset udtryk. Ikke egnet til vejskilte: Skriften lader til at være tegnet til brødtekst-brug. Det vidner den store kontrast mellem hårstreg og trykstreg samt serifer om. På vejskilte giver disse ting et meget svært-aflæseligt ord-billede, da kontrast mellem bogstavernes indbyrdes højde og rene former forbedrer afkodningen. Dette fordi man her skal afkode ord og ikke lange sætninger.

15 Problemstillinger ved nuværende vejnavnskiltning Uhensigtsmæssig skrifttype Indenfor typografi finder man to overordnede stilarter; Antikva og Grotesk. Antikva er kendetegnet ved tynde hårstreger og seriffer der giver et mere sammensat ordbillede som er meget velegnet til større mængder tekst i eks. aviser og bøger. Groteske skrifttyper er kendetegnet ved lav kontrast mellem hårstreger og trykstreger, der sikrer en meget klar afkodning på skilte, hvor man aflæser per ord og ikke per sætning. Store bogstaver vil altid vanskeliggøre afkodning (hvad enten det er Antikva eller Grotesk) på skilte, da hele ordbilledet optisk af øjet ses monotont og nærmest som en streg. Derudover er ord sat med stort for-bogstav efterfulgt af små bogstaver, det ordbillede vi har i vores hjerner, når vi associerer med stednavne. Ved at blande store og små bogstaver på skilte, hjælper man øjet et godt stykke på vej med aflæsningen af selve formen. Dernæst gør en grotesk skrifttype ordbilledet langt mindre rodet og igen hjælper til med en hurtig og effektiv aflæsning. Hårstreg Trykstreg Den mindst hensigtsmæssige typografiske løsning til skilte, især i trafikken hvor hurtig og præcis aflæsning er essentiel, er dermed Antikva-skrift sat med store bogstaver. Serif Den mest hensigtsmæssige typografiske løsning i forhold til skilte er dermed en grotesk skrifttype med både store og små bogstaver. Afkodning for brødtekst-egnet antikva skrift: ABCDEFGHIJKL Afkodning for skilte-egnet grotesk skrift: Abcdefghijkl

16 Problemstillinger ved nuværende vejnavnskiltning Uhensigtsmæssige placeringer En stor del af vejnavnskiltene i Lyngby - Taarbæk Kommune er uhensigtsmæssigt placeret. Dette er til stor gene for de borgere der skal finde vej, da de skal anstrenge sig for at aflæse skiltene. Skiltene er desuden i mange tilfælde placeret uden omtanke for de omkringliggende omgivelser, således at lygtepæle, træer og andre objekter blokerer for udsyn til skiltet. Den manglende omtanke gør sig også gældende ved det faktum at der er sat for mange skilte op - en ting der betyder klodset og uelegant fremtoning i bybilledet samt en forøget økonomisk udgift til vedligehold. Endelig er der i udpræget grad kun benyttet såkaldte "galgeskilte" der står lavt over jorden og dermed er yderst sårbare overfor såvel vegetation og vandalisme. Pæl i vejen for udsyn til skilt. For mange og overflødige skilte giver klodset og uelegant fremtoning. Træer i vejen for udsyn til skilt. 1 skilt ville være nok her. For mange skilte med den helt rigtige højde til cykel-parkering. Offer for vegetation. Offer for vegetation og vandalisme. Offer for vegetation og al for lav højde.

17 Problemstillinger ved nuværende vejnavnskiltning Uhensigtsmæssige placeringer Hængeskilt: Med omtanke omkring placering af skilte, samt en evt. sammensætning og filtrering af information, sikrer man både mere overskuelige og brugervenlige skilte, et mere hensigtsmæssigt og elegant visuelt præg i bybilledet og endelig en bedre økonomi i forhold til færre skilte at vedligeholde. (Udbedring af vandalisme og nedholdelse af vegetation). Optimalt bør man anvende en blanding af både hængeskilte og galgeskilte, da begge typer har deres fordele og ulemper, alt efter informationsmængde og omgivelser. Mindre udsat for vandalisme Tydelig aflæsning under flest forhold Kan erstatte to galgeskilte Ikke egnet til stor informationsmængde Et hængeskilt kan klare opgaven for to galgeskilte og dermed både sikre bedre synlighed, respekt for de omkringliggende omgivelser og mindre vedligehold: Kræver mere fundering end galgeskilte Galgeskilt: Velegnet til stor informationsmængde Oprydning af skilte-mængde sikrer elegant fremtoning med respekt for de omkringliggende omgivelser: Velegnet til information henvendt bløde trafikanter Meget udsat for vandalisme og vegetation Bliver let blokeret af objekter Fylder mere på jord-niveau

18 Problemstillinger ved nuværende vejnavnskiltning Nedslidte & forældede skilte En stor del af vejskiltene i kommunen er yderst nedslidte og står overfor en udskiftning. Mange skilte er så nedslidte at aflæsning indenfor rimelighedens grænse er direkte umulig. Der forefindes (med få undtagelser) skilte fra 3 generationer; 1930'erne, 1950'erne og 1970'erne. Især skiltene fra 1930'erne og 1950'erne er ikke alene nedslidte og snavsede men også meget forældede. Det kommer til udtryk i deres farvevalg og udførelses-metode. 1970'er skilt: Dårlig aflæsning pga. slid. 1970'er skilt: Dårlig aflæsning pga. slid og tilsmudsning. 1950'er skilt: Dårlig aflæsning pga. slid og farvevalg. 1950'er skilt: Svær aflæsning pga. udførelses-metode og farvevalg. 1950'er skilt: Umulig at aflæse pga. snavs, udførelses-metode og farvevalg. 1970'er skilt: Meget svær aflæsning pga. snavs fra vegetation og slid. 1930'er skilt: Umulig at aflæse pga. skriftvalg, udførelses-metode og farvevalg.

19 Problemstillinger ved nuværende vejnavnskiltning Nedslidte & forældede skilte Fra de ældste nuværende vejnavnskilte i Lyngby-Taarbæk Kommune blev sat op i 1930'erne er der - naturligt nok - sket meget indenfor viden omkring funktionelle vejskilte. Skrifttype-mæssigt er man siden 1930'erne blevet mere bevidst om at der kræves en betydelig mere klar og tydelig skrift til vejskilte. Hvor vejskilte i det offentlige rum førhen var æstetiske dekorationer med meget ringe læsbarhed, er de i dag funktionelle diagrammer med tydelig læsbarhed. Farvemæssigt er man også i de forgangne 80 år blevet bevidst om at skilte med hvid skrift på mørk baggrund er betydelig lettere at aflæse end det modsatte. Dette fordi de hvide bogstaver så at sige "lyser" op på mørk baggrund. Med sorte bogstaver på hvid baggrund, er det baggrunden der "lyser" op og dermed tynder de sorte bogstaver. Dette betyder at de sorte bogstaver skal være tykkere, hvilket har indvirkning på fremtoningen og på aflæsningen. Hvor man før i tiden benyttede sig i højere grad af støbte skilte er man i dag gået over til aluminium-plader med bogstaver af reflekterende folie. Begge udførelsesmetoder har deres fordele og ulemper. Det kan dog kun være yderst uhensigtsmæssigt at lave støbte skilte med hvid baggrund og sorte bogstaver, da de sorte bogstavers forskudte højde fra bundpladen genererer en slagskygge der vanskeliggør aflæsning. Den hvide plade vil også skulle behøve en rengøring i forhold til smuds fra især vegetation. Sker dette ikke - som det ikke er sket igennem mange år på mange skilte i Lyngby- Taarbæk Kommune - vil skidtet gradvist farve den hvide bundfarve mørk og kontrastforholdet mellem bundplade og bogstaver bliver væsentlig forringet over tid. Tidstypisk skrifttype fra starten af 1900-tallet; mere dekoration end funktion. Sorte bogstaver på hvid bund bliver tyndet af baggrunden, mens hvide bogstaver på mørk baggrund lyser op. Støbte skilte med sorte bogstaver på hvid bund skaber slagskygger der vanskeliggør aflæsning. Kontrast-forhold forværres over tid uden rengørring. Abcdefghijlk Abcdefghijlk Abcdefghijlk Abcdefghijlk

20 Problemstillinger ved nuværende vejnavnskiltning Udbredt diversitet på skilte & byrumsinventar Både skilte og byrumsinventar i Lyngby-Taarbæk Kommune bærer præg af en lang række kortsigtede løsninger over en længere årrække. Der findes derfor adskillige typer skraldespande og ikke mindst vejnavnskilte. Over årene har man ikke lagt sig fast på en farve til at udtrykke kommunen. Derfor forefindes også en betydelig farvepalette på kommunens byrumsinventar. Den udbredte diversitet er yderst uhensigtsmæssig i forhold til at skabe troværdighed og sammenhæng i kommunens visuelle identitet. Fremadrettet vil man dog benytte en type læskurer, en type lygtepæle og to farver; mørkeblå (Kongeblå) og galvaniseret stål. Udpluk af aktuelt byrumsinventar i Lyngby-Taarbæk Kommune: Udpluk af fremadrettet byrumsinventar i Lyngby-Taarbæk Kommune: Aktuelle skilte i Lyngby-Taarbæk Kommune 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1970'erne 1990'erne

21 Problemstillinger ved nuværende vejnavnskiltning Udbredt diversitet på skilte & byrumsinventar Fordelene ved en sammenhængende visuel identitet på byrumsinventar er mange. Først og fremmest styrker sammenhængen troværdigheden og seriøsiteten i borgernes opfattelse af kommunen. At have en sammenhængende visuel identitet på byrumsinventaret giver ubevidste associationer til borgerne om at der er styr på tingene, at man er vel-funderet og ved hvor man vil hen. I modsat fald giver byrumsinventar med megen diversitet og fragmentering associationer om kortsigtet tankegang, ikke styr på tingene og en økonomisk presset kommune. Konkret kan det sammenlignes med enhver anden virksomhed eller offentlig instans; Hvis den kommunikerer med for mange forskellige stemmer virker den useriøs, utroværdig og splittet. Dermed ikke sagt at man bør lægge sig fast på blot 1 farve. Få farver kan kombineres i et harmonisk samspil der binder hinanden sammen og udstråler alle fordelene ved en sammenhængende visuel identitet. Megen diversitet; fire former, fire farver - hvilken kan man "stå inde for"? Færre farver - samme form, betyder mere klar kommunikation og øget troværdighed.

22 Vejnavnskiltning i andre kommuner Introduktion Landsplan Hovedstadsområdet Nabo kommuner Lighed Gode eksempler

23 Vejnavnskiltning i andre kommuner Introduktion Vejnavnskilte i Danmark er en kommunal opgave. Vejdirektoratet har ingen indflydelse på udformningen af kommunens vejnavnskilte, men har dog udgivet en række anbefalinger. Det gælder størrelse på tekst, skrifttype og udformning af selve skiltet. I langt de fleste kommuner har man valgt at følge vejdirektoratets anbefaling til en vis grad. Der er to skrifttyper som langt hovedparten af danske kommuner benytter; "Dansk Standard" (fra 1955) og "Dansk Vejtavleskrift" (Fra der også benyttes på de nationale vejtavler). Disse skrifttyper har både deres fordele og ulemper, men må overordnet betegnes som velegnede skrifttyper til brug på skilte. Farve-mæssigt er Danmark et meget blåt land i forhold til kommunale vejnavnskilte. Det kan tyde på at de fleste kommuner i Danmark har valgt at følge vejdirektoratets anbefalinger med lys skrift på mørk baggrund. En mindre del af kommunerne har valgt at indføre både en speciel skrift og farve. Dette styrker i høj grad kommunernes evne til at adskille sig fra sine nabokommuner. Desværre har dette også ført til nogle meget uhensigtsmæssige valg af enten farve eller skrifttype - som det er tilfældet på vejnavnskiltene i Lyngby- Taarbæk Kommune. Dansk Vejtavleskrift

24 Vejnavnskiltning i andre kommuner Landsplan Blå skilte med hvid tekst går igen i størstedelen af landet. Dermed følger størstedelen af landets kommuner anbefalingerne fra vejdirektoratet. Dette kan skyldes at kommunerne, i især jylland, er af en sådan størrelse at man har vurderet det mere hensigtsmæssigt at følge en simpel standard. Den næst-mest brugte kombination er rødt tekst på hvid baggrund. Dette kan være et levn fra perioden fra før 1978 hvor man havde en tendens til at lave vejnavnskilte i de nationale farver. (Noget der forsat benyttes på de nationale vejtavler). Forholdsvis mange steder har man pga. kommune-sammenlægninger valgt at bruge flere forskellige skilte, for at de "gamle" kommuner kunne beholde deres oprindelige farver på skiltene. Der er også eksempler på at man indenfor en kommune har valgt at bruge forskellige skilte, alt efter områdets unikke historie eller attraktioner. Farverne på kortet er de farver som de enkle kommuner fremadrettet vil benytte. Der vil således være adskillige tilfælde med forældede og nedslidte skilte har en anden farve end angivet her.

25 Vejnavnskiltning i andre kommuner Landsplan Kigger man på brugen af skrifttyper, danner der sig et meget klart billede af at den gamle "Dansk Standard" skrift - også i lever op til sit navn. Det er mere eller mindre standarden for skrifttype på kommunale vejnavnskilte. "Dansk Vejtavleskrift" (Der også benyttes på de nationale vejtavler) er den næst-mest benyttede skrifttype, hvilket kan tyde på at flere og flere kommuner følger vejdirektoratets anbefaling ang. skrifttype. Endelig er der et fåtal af kommuner der bruger en anden skrifttype end "Dansk Standard" eller "Dansk Vejtavleskrift". Enten for at adskille sig fra andre kommuner, eller simpelthen på grund af tilfældigheder. Hovedparten af de kommuner der benytter en anden skrifttype, står desværre overfor den udfordring at skriften er uegnet til brug på vejskilte på grund af udformningen, således at funktionaliteten har et meget lavt niveau. Igen er dette kort en illustrering af hvad kommunerne fremadrettet vil benytte. Dansk Standard Dansk Vejtavleskrift Anden skrifttype

26 Vejnavnskiltning i andre kommuner Hovedstadsområdet Situationen i hovedstadsområdet er en lidt anden end den er på landsplan. Her er der større tendens til at farverne på vejnavnskiltene er unikke for den enkle kommune i forhold til dens naboer. Stadig kan det konkluderes at vejdirektoratets anbefaling om hvid tekst på blå baggrund bliver fulgt af halvdelen af kommunerne.

27 Vejnavnskiltning i andre kommuner Hovedstadsområdet Skrifttype-brugen i hovedstadsområdet er karakteriseret ved - ligesom på landsplan - udbredt brug af "Dansk Standard" mens brugen af "Dansk Vejtavleskrift" er mere begrænset. Derimod er brugen af specielle skrifttyper meget benyttet. Desværre er hovedparten af disse specielle skrifter valgt uden hensyntagen til egnethed som skilte-skrifttype. Undtagelser er Gentofte og Frederiksberg. Som de eneste to kommuner i Danmark har man her unikke speciel-tegnet skrifttyper. I Gentofte benytter man en yderst velanset skrifttype, designet specielt til kommunen af designer Knud V. Engelhardt i 1920'erne. På Frederiksberg er det den grafikske designer Malene Jepsen, der har tegnet en yderst unik skrifttype til kommunens vejnavnskilte - disse er for tiden ved at blive opsat. Dansk Standard Dansk Vejtavleskrift Anden skrifttype

28 Vejnavnskiltning i andre kommuner Nabo kommuner Gentofte har siden 1920'eren benyttet sig af designeren Knud V. Engelhardt's veldesignet vejnavnskilte. De fremstår i en karakteristisk sort farve, der harmonerer godt med det øvrige byrumsinventars mørke-grå farve. Skrifttypen, farven og de fine detaljer som klokken (en del af by-våbenet) på toppen af standeren og det røde hjerte over j i "vej" er med til at give Gentofte Danmarks mest unikke og karakteristiske vejnavnskilte. Vejnavnskilt - man bemærker den yderst let-læselige skrift og den fine detalje med klokken (fra Gentofte's byvåben) på toppen af standeren. Vejnavnskilt i by-miljø. Man bemærke den fine harmoni i farverne med øvrigt byrumsinventar.

29 Vejnavnskiltning i andre kommuner Nabo kommuner I Gladsaxe har man i mange år i store træk fulgt vejdirektoratets anbefalinger med blå bund og hvid tekst på deres vejnavnskilte. Skrifttypen er "Dansk Standard" og betyder dermed at Gladsaxe's vejnavnskilte ingen unikke præg har i forhold til hovedparten af de øvrige kommuner i Danmark. Vejnavnskiltenes styrker ligge i konsekvent og ensformigt brug, der skaber en stærk helhed. Man benytter sig i øvrigt både af galgeskilte og hængeskilte, alt efter omgivelserne. Hængeskilte - god kontrast til omkringliggende omgivelser. Galgeskilt i galvaniseret ramme.

30 Vejnavnskiltning i andre kommuner Nabo kommuner Situationen i Furesø Kommune er meget lig den i Gladsaxe Kommune. De benytter enten "Dansk Standard" eller "Dansk Vejtavleskrift" sat i hvid på blå baggrund i galgeskilte i både Farum og Værløse. Dermed ligger de sig også i Furesø Kommune op af den nationale standard med minimalt særkende omend god læsbarhed som resultat. Galgeskilt hvor vejnavnskilt er kombineret med nationale vejtavler. Galgeskilt i galvaniseret ramme.

31 Vejnavnskiltning i andre kommuner Nabo kommuner Da Rudersdal kommune er en sammenlægning af de to tidligere kommuner Søllerød og Birkerød, benytter man forskellige vejnavnskilte i hver af de tidligere kommuner. For det tidligere Søllerød er der tale om standerskilte eller galgeskilte på grøn bund med hvid skrift i hhv. "Dansk Standard" som skrifttype på de ældre skilte og "Dansk Vejtavleskrift" på de nyere. I det tidligere Birkerød er der tale om standerskilte på en mørke-grøn bund med hvid tekst sat i en speciel skrift. Udførelsen i Birkerød er meget nydelig med samme farve på stander som skilt, men den mørkegrønne-farve er overordnet uhensigtsmæssig i forhold til aflæsningen, da den falder ind i den omkringliggende vegetations farver. I det tidligere Søllerød-område gør brugen af overvejende høje standerskilte kombineret med en tilpas lys grøn farve på bunden, aflæsningen meget klar. Overordnet set bærer Rudersdal kommune's vejnavnskilte præg af en tydelig adskillelse mellem de tidligere Søllerød og Birkerød kommuner, hvilket skaber visuelt adskillelse i kommunen vedrørende vejnavnskilte. Byrumsinventar, derimod, benytter samme mørke-grå farve i hele kommuenen. Typisk standerskilt i det tidligere Søllerød kommune. God udskillelse fra de omkringliggende omgivelser samt tydelig opsætning af skrifttype. Typisk standerskilt i det tidligere Birkerød kommune. Flot udførelse, men ringe udskillelse fra de omkringliggende omgivelser.

32 Vejnavnskiltning i andre kommuner Lighed I Høje Taastrup finder man vejnavnskilte meget lig de nuværende i Lyngby -Taarbæk kommune. Både skrifttype, farve og udformning er meget lig den nuværende i Lyngby-Taarbæk Kommune. Dette er et problem i forhold til at adskille Lyngby-Taarbæk Kommune visuelt med andre kommuner i hovedstadsområdet. Galgeskilt med sort bund, hvid ramme og hvid tekst sat med en antikva skrift. Næsten identisk med de nuværende i Lyngby-Taarbæk Kommune. Galgeskilt med henvisning til øvrig vej.

33 Vejnavnskiltning i andre kommuner Gode eksempler Et eksempel på en vellykket visuel profil for vejnavnskilte og byrumsinventar finder man i Rødovre kommune. Kommunen har gennem de seneste år fået skiftet samtlige vejnavnskilte og dermed fået et sammenhængende, gennemarbejdet og meget troværdigt visuelt udtryk. Derudover er der også meget fint samspil med øvrig byrumsinventar i konsekvent brug af både by-våben og farver. Samtlige skilte i Rødovre kommune er galgeskilte i en meget kvalitets-præget udførelse med hånd-satte og støbte bogstaver. Galgeskilt med henvisning til hus nr. Man bemærke det fine visuelle samspil ml. de røde, hvide og mørke-grå farver. Mørke-grå går igen på øvrigt byrumsinventar.

34 Vejnavnskiltning i andre kommuner Gode eksempler Danmarks mest gennemarbejdede og unikke vejnavnskilte finder man i en af Lyngby-Taarbæk Kommunes nabo-kommuner; Gentofte. Designeren Knud V. Engelhardts ikoniske vejnavnskilte og dertilhørende specielttegnet skrifttype har siden de blev designet i midten af 1920'erne, vist sit værd som både værende tidsløse i design og meget funktionelle i aflæsning. Det unikke æstetiske præg, den høje funktionalitet og harmoni i farve med øvrigt byrumsinventar har sat Gentofte på Danmarkskortet med en meget unik visuel profil indenfor dens vejnavnskilte. Smuk harmonisering af vejnavnskilte med øvrigt byrumsinventar. Vejnavnskilt med de unikke detaljer som det røde hjerte over j i "vej", klokken fra by-våbenet på toppen af standeren og skrifttypens unikke karakter.

35 Forslag til nye vejnavnskilte Farver Skrifttype Udformning Opstilling Økonomi Visualiseringer

36 Forslag til nye vejnavnskilte Farver En unik farve er en væsentlig faktor i forhold til at adskille kommuner fra hinanden på vejnavnskilte. Der er fire parametre der bør bestemme farven: Æstetik - Funktion - Harmonisering - Historik Æstetisk skal farven være tilpas unik til at adskille Lyngby Taarbæk fra øvrige kommuner i almindelighed og nabo-kommuner i særdeleshed. Funktions-mæssigt bør farven være let at udskille fra de omgivelser skiltet befinder sig i. Et skilts fornemmeste opgave er først og fremmest at udskille sig fra dets omgivelser. Harmonisering er vigtig i forhold til at farven på vejnavnskiltene spiller sammen med det eksisterende byrumsinventar, såsom lygtepæle, skraldespande og læskure. Historik bør også indgå i valget af farver, da historik giver substans, der igen giver troværdighed. På baggrund af disse 4 parametre er der valgt en palette af farver til de nye vejnavnskilte. Hovedfarven hedder "Kongeblå" og er den der benyttes som baggrund på vejnavnskilte. Denne farver er både bred, unik, sofistikeret, rolig og troværdig. Hovedfarven har de største æstetiske og historiske værdier. Æstetisk adskiller den kommunen fra andre kommuner i Danmark. Historisk er den valgt da "Kongeblå"-farven i mange år har været kendetegn for Lyngby. Endelig er den også valgt for sin evne til at skabe harmoni mellem øvrigt byrumsinventar. Sekundær farve er hvid. Denne er valgt i forhold til dens gode, stærke kontrast til hovedfarven men også for dens enkle, neutrale og tilgængelige værdier. Påbud/forbud-farven er en klar rød. Denne er valgt ud fra et mere funktionelt synspunkt og for dens opmærksomhedsskabende og kommunikative evner. Hovedfarver til vejnavnskilte: Mørkeblå /"Kongeblå" - Hovedfarve Hvid - Sekundær farve Rød - Påbud/Forbud farve Supplerende farver til øvrig skiltning: Brun - Attraktion/Seværdighed farve Grå - Seværdighed/Træningsruter farve farve Grøn - Seværdighed/Træningsruter farve Eksisterende og fremadrettede farver på byrumsinventar: Mørkeblå / "Kongeblå" Galvaniseret / Grå Grøn Farve-harmonisering med nye og eksisterende farver efter visuel mængde: Samlet set udgør de 3 hovedfarver en unik palette af farver der både indeholder en stærk funktionalitet (Stiltene er brugbare og let-læselige i omgivelserne), god æstetik (Unik og relevant hovedfarve), velfungerende harmonisering (godt samspil med eksisterende farver) og endelig en relevant historik (med reference til den kongeblå-farve). De supplerende farver til øvrig skiltning er valgt på baggrund af deres funktion.

37 Forslag til nye vejnavnskilte Skrifttype Der er tegnet en speciel skrifttype til de nye vejnavnskilte for Lyngby-Taarbæk Kommune. Dels for at kommunen kan få en unik skrifttype ingen andre har og dels for at have en funktionel skrifttype der gør aflæsning lettest under flest forhold. At Lyngby-Taarbæk Kommune har en unik skrifttype, betyder at den kan udskille sig fra øvrige kommuner og samtidig styrke dens visuelle identitet. Størst fokus har dog været på at lave en yderst funktionel skrifttype der hjælper borgerne i aflæsning under flest mulige forhold. Skrifttypen har fået navnet "Kommunal" og findes i fire versioner ("vægte"); to til negativ brug i regulær/tynd (hvid tekst på mørk baggrund) og to til positiv brug i rugulær eller tynd udgaver (Mørk tekst på lys baggrund). Der er forskel på de positive og negative udgaver, således at skriften ser optisk ens ud hvad enten den er sat på lys eller mørk baggrund. Kommunal Regular Negative ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ abcdefghijlkmnopqrstuvwxyzæøå /!.:,-&éä Kommunal Light Negative ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ abcdefghijlkmnopqrstuvwxyzæøå /!.:,-&éä Kommunal Regular Positive ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ abcdefghijlkmnopqrstuvwxyzæøå /!.:,-&éä Kommunal Light Positive ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ abcdefghijlkmnopqrstuvwxyzæøå /!.:,-&éä

38 Forslag til nye vejnavnskilte Skrifttype Udformningen af "Kommunal" har taget udgangspunkt i en meget funktionel tankegang. For det første er den baseret på en Europæisk rapport omkring læsbarhed, hvor alle de gængse skrifttyper der benyttes til vejskilte i Europa blev testet på et panel bestående af 150 personer. Derfra kunne man konkludere hvilke udformninger af de enkle bogstaver der var mest hensigtsmæssig i forhold til tydelig aflæsning. Derudover har "Kommunal" er lang række unikke træk der gør den speciel. Først og fremmest er alle ender på bogstaverne klippet enten lodret eller vandret. På vejskilte er dette en fordel, da det betyder en mere præcis og "lige" aflæsning. Dernæst er hjørner/overgange mellem forløb udlignet med et overdrevet mellemrum. Dette sikre en meget åben aflæsning. Endelig har en lang række bogstaver deres egen unikke udformning. Enten i funktionel eller æstetisk henseende. Det lille g et typisk "dansk g" med øre i toppen og i to etager. Dette for at opretholde dansk skrift-tradition og i høj grad give særpræg uden at gå på kompromis med funktionaliteten. Stort I har "fødder" i top og bund. Dette for at udskille stort I fra lille l. Å og å har bollen "indbygget". Dette for at skabe en unik dansk karakter. Endelig har det store G en "krog". Dette fordi en sådan udformning af bogstavet, gør det lettest at afkode det som værende et G. Højden på de små bogstaver er 70% af højden på de store bogstaver (X-højde). Den forholdsvis lave X-højde er her valgt for at gøre skriften mindre "blok-agtig" med plads for bogstaverne til at "udfolde" sig (-og dermed skabe et let aflæseligt ordbillede). Overdrevne åbninger Optisk afstemt indsnævring Bolle integreret. Øre på lille g "Fødder" på stort I "Krog" på stort G Forholdsvis lav X-højde ågtigxx70%

39 Forslag til nye vejnavnskilte Skrifttype Der kan sættes spørgsmålstegn ved om der overhoved er behov for en specieltegnet skrifttype. Hvorfor ikke blot benytte enten "Dansk Standard" eller "Dansk Vejtavleskrift" som langt de fleste kommuner benytter? På det æstetiske plan styrker en unik skrifttype Lyngby-Taarbæk Kommunes visuelle identitet, i og med at den er et identificerbart element for kommunen. På det funktionelle plan er "Kommunal" en mere hensigtsmæssig skrifttype end "Dansk Vejtavleskrift" og "Dansk Standard". Som tidligere nævnt er begge de eksisterende skrifttyper hensigtsmæssige til skilte-brug, men har alt andet lige også deres svagheder. "Dansk Vejtavleskrift" er en forholdsvis tyk skrift der er meget velegnet på store vejtavler, men bliver i mindre størrelser meget indelukket og uelegant at se på. Dette ses især på det lille g og a hvor formen bliver meget lukket omkring buerne. Derudover er det heller ikke hensigtsmæssigt for aflæsningen at den kan virke "bevægende" fordi dens ender ikke er klippet enten lodret eller vandret. "Dansk Standard" bærer meget tydelig præg af at være en forholdsvis gammel skrift. Der er lagt mere vægt på æstetik end på funktion. Dette ses ved den smalle gengivelse (bogstaver som f og t og tallet 1 opleves som lodrette streger), dens lave x-højde (højde på de små bogstaver) samt "sjusket" oplevelse af talene, der nærmest kæmper for at skille sig mest ud fra hinanden, stil-mæssigt. Disse ulemper roder "Kommunal" bod på, samtidig med at den er tegnet med et funktionelt udgangspunkt, hvilket resulterer i en meget klar aflæsning. "Kommunal" er med andre ord nøje tilpasset dens eneste formål; at være en funktionel skrifttype med unikke karakteristiske træk der gør den identificerbar for vejnavnskilte i Lyngby-Taarbæk Kommune. Dansk Vejtavleskrift abcdefg ABCDEFG Dansk Standard Kommunal abcdefg ABCDEFG 12345

40 Forslag til nye vejnavnskilte Udformning En ting der adskiller de nuværende skilte i Lyngby-Taarbæk Kommune med mange øvrige kommuner, er den store mængde information der formidles. Det gælder henvisninger til steder, andre veje og kommunale institutioner. Til stor gavn for både billister, cykelister og fodgængere. Desværre har der ikke været fokus på at formidle informationerne så hensigtsmæssigt som muligt og derfor bærer de nuværende skilte stærkt præg af udpræget uorden og inkonsekvens. Resultatet er at de mange gode intentioner går tabt i uoverskuelig og rodet formidling. Det har været en vigtig hensigt med de nye skilte at bibeholde den oprindelige ide om at formidle forskelligartet og relevant information for både billister, cykelister og fodgængere. Ved at gøre brug af de valgte farver, en hård styring af typografien og en logisk filtrering af informationerne, sikre man en betydelig mere elegant og hensigtsmæssig formidling af informationerne. Nuværende udformning af skilte: Ulogisk filtrering af informationsmængde giver flere og større skilte, der giver uoverskuelighed og et rodet by-billede. Nu udformning af skilte: Ved brug af farver og logisk filtrering af information sikres mere overskuelighed samt færre og mindre skilte der skaber mere harmoni i by-billedet.

41 Forslag til nye vejnavnskilte Udformning Udformningen af de nye vejnavnskilte bygger på et funktionelt princip. Det har været vigtigt ikke at overdynge skiltene med unødig information eller dekoration. Kommunens byvåben er blevet integreret på de primære vejnavnskilte. Dette først og fremmest for at give skiltene et link til den kommune de befinder sig i, men i lige så høj grad også for at "vifte med flaget" og vise stolthed for kommunens bomærke. Farven på by-våben er holdt i sølv. Dels for at nedtone byvåben fra primær information (vejnavnet) og dels for at udtrykke en vis form for eksklusivitet og raffinement. Vejnavn er placeret på skiltet i den negative udgave af "Kommunal" med hvid skrift. På den måde sikres den absolute bedste aflæsning i forhold til kontrast. Endelig er der også gjort plads til evt. særlig vej-information i form af symbol ude yderst til højre. Her tænkes især på "Blind vej" og "Blind vej med sti". På den måde sikres en mere elegant fremtoning og antallet af skilte holdes nede. Skiltet aflæses altså på tre niveauer; Primær er vejnavnet, sekundær er evt. vej information og tertiær er byvåben. Byvåben Vejnavn Vej information Lærkevej Tertitær Primær Sekundær

42 Forslag til nye vejnavnskilte Udformning De nye skilte adskiller sig fra de nuværende skilte i Lyngby-Taarbæk Kommune ved at have en betydelig mere klar aflæsning, rent optisk. "Optisk" betyder den måde at øjet opfanger former på. Det er et vigtigt punkt at bedømme et skilt på, da man på den måde tage højde for aflæsningen i de mindst hensigtsmæssige omgivelser. Fælles for de nuværende skilte i Lyngby-Taarbæk Kommune, er at deres optiske aflæsning ikke er optimal. 1950'er & 1930'er skiltene (sort tekst på hvid bund) får problemer ved at de sorte støbte bogstaver kaster skygge ned på bundpladen. 1970'er skiltene (de grå) er hæmmet af kun at være sat i store bogstaver - dermed bliver aflæsningen til en streg, rent optisk. På 1990'er skiltene (Mørkeblå med hvid tekst) er afstanden mellem bogstaverne for lille og dette giver et alt for sammensat optisk præg. De nye vejnavnskilte er sat med en lidt tyndere skrift og med forholdsvis stor afstand mellem bogstaverne - hvilket sikrer en meget tydelig aflæsning. Optisk virkning på nuværende skilte: Abcdefghijk Optisk virkning på nye skilte: Abcdefghijk

43 Forslag til nye vejnavnskilte Udformning Nedenfor ses en oversigt over de forskellige grupper af skilte. Først og fremmest er der lagt vægt på en farve-mæssig afkodning af skiltene (da dette sikrer hurtig afkodning). De primære skilte med vejnavn eller information ang. vejnavn har den primære kongeblå farve. De hvide er sekundære skilte med henvisning til steder og de røde skilte oplyser om påbud eller forbud på vej eller sti. Skiltenes funktion afspejles således i hvilken farve de har. F.eks. har de primære vejnavnskilte mere anonymitet over sig end de røde påbud/forbud skilte. De hvide henvisningsskilte til steder, berettiger deres farve i forhold til at skabe kontrast til de kongeblå skilte. De brune og grå/grønne skilte til hhv. seværdigheden og ruter, berettiger deres farver i kraft af deres funktion. For seværdigheds-skiltene er det en international norm at skilte til seværdigheden bærer denne brune farve. Rute-skiltenes farver er et visuelt kompromis mellem høj synlighed og mindst mulig visuel støj i omgivelserne. Endelig er der skiltene til de kommunale institutioner. Disse indeholder en farveblanding af den kongeblå og hvide, da det her er vigtigt at få understreget den kongeblå som kommunens farve men også gøre brug af den hvide i forhold til at skabe synergi med de hvide henvisningsskilte til steder. Typografisk er der opsat nogle regler i forhold til brug af størrelser og eventuelle pile. Derved sikres en ensformig, harmonisk, logisk og elegant fremtoning af skiltet, uanset karakter og informationsmængde. Primære vejnavnskilte: Lærkevej Lærkevej Lærkevej Lyngby Hovedgade Lyngby Hovedgade Lyngby Hovedgade Johannes Fogs Plads Johannes Fogs Plads 0,1 Johannes Fogs Plads Km 2,9 Km Gang- & Cykelsti Gang- & Cykelsti Gang- & Cykelsti Giv Agt - Legende Giv Agt Børn - Legende Giv Agt Børn - Legende Børn Nr. 1-11B Nr. & B & Nr B & 2-12 Lyngby Sø & Lyngby Havnehytten Sø & Lyngby Havnehytten Sø & Havnehytten 0,2 Km Tømmerhandler Tømmerhandler Tømmerhandler Henvisning/informationsskilte ang. vej: Henvisningsskilte til of. institution / facilitet / sted: Lyngby 0,2 Storcenter Lyngby Storcenter Børnehuset Lille Ørholm Km 0,2 Lyngby Storcenter Børnehuset Børnehuset Lille ØrholmLille Ørholm Km Nøjsomhedsvej Nøjsomhedsvej 28 Nøjsomhedsvej Sorgenfri Kirkegård Sorgenfri Kirkegård Sorgenfri Kirkegård Lyngby Åmose 0,1 Km Frederiksdal 2,9 Km Lyngby Åmose 0,1 Km Frederiksdal 2,9 Km Påbud/forbud skilte: Lyngby Åmose Frederiksdal Cykel & Knallertkørsel Cykel På Stien & Knallertkørsel På Cykel Stien & Knallertkørsel På Stien Forbudt Forbudt Forbudt Skilte til kommunale institutioner: Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Virum Gymnasium Virum Gymnasium Virum Gymnasium Fuglsangvej Fuglsangvej 66 Fuglsangvej Brede Allé Brede Allé Brede Allé 0,3 Km Frem & Birkholmsvej 0,3 Km Frem & Birkholmsvej 0,3 Km 0,3 Km Nørgaardsvej 0,3 Km Nørgaardsvej 0,3 Km Henvisning til seværdighed/attraktion: Mølleå Ruten Frem & Birkholmsvej0,7 Km Sorgenfri Palace Gardens Sorgenfri 0,7 Km Slotshave Sorgenfri Palace Gardens Sorgenfri 0,7 KmSlotshave Sorgenfri Palace Gardens Sorgenfri Slotshave Nørgaardsvej0,7 Km Farmers 0,7Village Km Bondebyen Farmers Village 0,7 Km Bondebyen Farmers Village Bondebyen Total Mølleå 8,6 Ruten Km Seværdighed- og trænings ruter: Total Mølleå 8,6 Ruten Km Total 8,6 Km Prinsessestien Gang- & Cykelsti Prinsessestien Gang- & Cykelsti Prinsessestien Gang- & Cykelsti 3,5 Km Sophienholm 3,5 Km Country House & Art Exhibitions Sophienholm 3,5 Km Country House & Art Exhibitions Total Sophienholm 8,6 Km Country House & Art Exhibitions Total Mølleå Ruten 8,6 Km Total Mølleå Ruten 8,6 Km Mølleå Ruten

44 Forslag til nye vejnavnskilte Udformning Skiltene i Lyngby-Taarbæk Kommune skal varetage mange informationer til mange forskellige typer; Bilister, cykelister og fodgængere. Derudover skal de enkle skilte også indeholde forskellige informationer. Derfor er der lavet et overordnet system bestående af 2 primære højder og 2 sekundære højder. De primære højder dækker over vejnavnskilte og skilte med information. Vejnavneskiltenes højde er lavet med udgangspunkt i vejdirektoratets anbefalinger, således at skiltet ikke er distraherende i landskabet men samtidigt er stort nok til at trafikanter kan aflæse det indenfor en rimelig afstand. Øvrige skilte med information har en højde på 100mm, således at der sikres hensigtsmæssig formidling uden at gøre unødig indvirk i omgivelser, samtidig med at der sikres minimalt materiale-forbrug. De to specielle højder er lavet dels til beskrivende tekst ang. et vejnavn og til seværdighed & træningsruter - hvor deres individuelle specielle højde er mere hensigtsmæssig i forhold til aflæsning. Informationsmængden på skiltene udvider dem horisontalt, således at der opstår aflange skilte, der har mest æstetisk indpasning i omgivelser. Primære højder: 150 mm Lyngby Hovedgade 100 mm 0,3 Km 0,3 Km Frem & Birkholmsvej Nørgaardsvej Frilandsmuseet Brede Værk Virum Gymnasium Giv Agt - Legende Bør Open Sekundære højder: 70 mm Tømmerhandler mm Total 15,7 Km Mølleå Ruten

45 Forslag til nye vejnavnskilte Udformning Til skiltene er der udviklet et grid-system. Dermed sikres en effektiv, fleksibel, økonomisk og logisk udformning af samtlige skilte. Lærkevej GivAgt - LegendeBørn Lukket Vejområde Virum Gymnasium

46 Forslag til nye vejnavnskilte Opstilling Opstillingen af skiltene følger et logisk og enkelt princip. Længden på skiltet er bestemt af vejnavnets længde ud fra nogle faste mål. Der findes en række standard størrelser på skiltenes længde hvori vejnavnet sættes ind. Disse standard-længder er bestemt ud fra de længste og korteste vejnavne. Samlet set sikres et enkelt, fleksibelt og ensformigt visuelt udtryk der både er økonomisk og ikke optager unødig plads i gadebilledet. For vejnavnskilte uden information ang. vejen ("Blind vej" eller "Blind vej med sti") er der skilte i længder fra 500 til 1200mm. For skilte med information er der længder fra 550 til 1400mm. Begge typer med 50mm i interval. De forskellige længder for skilte uden information ang. vejen: De forskellige længder for skilte med information ang. vejen: K. Wintherfeldts Allé Danmarksvej Holger Drachmanns Vej Ved Fortunen Gyrithe Lemches Vej Furesølund Rich. Petersens Plads Stades Krog Sophus Bauditz Vej Jørgensvej Joachim Rønnows Vej Pergolavej Lyngby Hovedgade Hjortekærbakken Ingridsvej Kanalvej Johan Wilmanns Vej Caroline Amalie Vej Carl Lunds Vænge Slettevej Møllevej Sofievej Frederiksdalsvej Gedvad Ingvar Hjorts Vej Boelvej Emil Pipers Vej Brovej Guldregnvænge Ryvej Kulsviertoften Furesø Parkvej Frem

47 Forslag til nye vejnavnskilte Opstilling I forhold til ikke at ændre på den nuværende udgift ved indkøb af vejnavnskilte i nuværende design, er der taget udgangspunkt i at opstille de nye skilte i identiske galger og standere. Dog forestilles galger og standere at være udført i galvaniseret stål. For det første skaber dette harmoni mellem nuværende byrumsinventar og for det andet er det en billigere løsning end de nuværende gråt-lakeret galger/standere. I områder med kongeblåt byrumsinventar (såsom Lyngby centrum) kan standere også have denne farve for at skabe ydeligere harmoni og raffinement. Som tidligere nævnt bør valget mellem enten lav galge eller hængeskilt træffes ud fra parametre som beliggenhed, synlighed og ikke mindst informationsmængde. De viste eksempler nedenfor understreger den store fleksibilitet. Nuværende galge-skilt: Nye støbte galge eller hænge-skilte: 220 Lyngby Hovedgade Hummeltoftevej Grønnevej Skovtofte Pædagogisk Seminarium Sorgenfri Kirke 180 Frilandsmuseet Sorgenfri Kirkegård Lyngby-Taarbæk Kommune Stades Krog Lyngby Hovedgade Børnehuset Lille Ørholm Nøjsomhedsvej 28 Baneledet Giv Agt - Legende Børn

48 Forslag til nye vejnavnskilte Opstilling Alternativt kan de nye skilte opstilles i såkaldte "DSS Profil" standere af aluminium. Disse er en større økonomisk udgift, men giver tilgengæld et flottere og mere elegant visuelt præg i by-billedet. Nye skilte i DSS-profil standere: Lyngby Hovedgade Hummeltoftevej Frilandsmuseet Sorgenfri Kirkegård Grønnevej Skovtofte Pædagogisk Seminarium Sorgenfri Kirke Lyngby Hovedgade Lyngby-Taarbæk Kommune Børnehuset Lille Ørholm Nøjsomhedsvej 28 Stades Krog Baneledet Giv Agt - Legende Børn

49 Frilandsmuseet Sorgenfri Kirke Forslag til nye vejnavnskilte Økonomi I forhold til økonomi er der i udarbejdelsen af skiltene taget udgangspunkt i de nuværende støbte skilte. Dermed er der ikke nogen væsentlig mer-udgift forbundet med produktion af de nye skilte i forhold til de nuværende. Produktion af DSS-Profil skiltene udgør en forøgelse af samlede udgifter på ca. 80% i forhold til de støbte stander-skilte. I forhold til opsætning er der igen ikke forbundet nogen væsentlig mer-udgift i forhold til de støbte stander-skilte. Ved DSS-profil skilte er der en betragtelig merudgift, da standerne skal støbes i fundament. Lyngby Hovedgade Samlet set er det svært at estimere omkostninger helt præcist da disse udregnes i forhold til mængde og evt. rabat kommunen kan opnå hos leverandør. Hu Omtrent samme pris Væsentlig dyre Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Hovedgade Børnehuset Lille Ørholm Nøjsomhedsvej 28 Lyngby Hovedgade Bane Giv

50 Forslag til nye vejnavnskilte Visualiseringer På denne visualisering illustreres fordelen ved et hængeskilt. Der er kun behov for et skilt, der har bedre synlighed end to galgeskilte i hver side af vejen. Derudover interferer hængeskiltet ikke med vegetationen. Det bemærkes også hvor harmonisk stander-skiltet spiller sammen med lygtepæle samt hvorledes skiltets kongeblå farve har god kontrast i forhold til omgivelserne. Før Efter

51 Forslag til nye vejnavnskilte Visualiseringer Her ses igen fordelen ved et enkelt hængeskilt fremfor to vegetations-udsatte galgeskilte. Bedre synlighed, færre vedligeholdelsesudgifter og bedre visuelt samspil med lygtepæle. Før Efter

52 Forslag til nye vejnavnskilte Visualiseringer Skiltets blå farve har betydelig bedre kontrast i forhold til omgivelserne end det forældede 1950'er skilt. Før Efter

53 Forslag til nye vejnavnskilte Visualiseringer I indre Lyngby kan vejnavnskilte med fordel have samme kongeblå farve på standere som det øvrige byrumsinventar for at skabe et mere helstøbt visuelt udtryk. Før Efter

54 Forslag til nye vejnavnskilte Visualiseringer Eksempel på skiltning til attraktioner og seværdigheder i det centrale Lyngby. Standerens kongeblå farve sikrer harmonisk indpasning med øvrig by-inventar, mens den brune farve på selve skiltene giver klar afkodning til turister om skiltenes funktion. Før Efter

55 Forslag til nye vejnavnskilte Visualiseringer På denne visualisering fremhæves igen hvordan enkelte hængeskilte skaber bedre synlighed. På disse stille veje er det også essentielt at påbud om legende børn er meget synligt - det sikres ved hjælp af den røde farve. De kongeblå og røde farver sikrer bedst mulig udskillelse fra omgivelserne. Før Efter

56 Forslag til fremadrettet retningslinjer for byrumsinventar Overordnet Vejnavnskilte & skiltning til kommunale institutioner Lygtepæle Læskure Lyssignaler Fodgænger-overgange Reklame-standere Skraldespande Øvrigt byrumsinventar

57 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Skovtofte Pædagogisk Seminarium Sorgenfri Kirke Frilandsmuseet Sorgenfri Kirkegård Lyngby-Taarbæk Kommune Skovtofte Pædagogisk Seminarium Sorgenfri Kirke Frilandsmuseet Sorgenfri Kirkegård Forslag til fremadrettet retningslinjer for byrumsinventar Overordnet Almindelige vejområder De overordnede farver er galvaniseret gråt og kongeblå. Det vil være hensigtsmæssigt at spare farvelægning på Støbt Galge emner hvor det er forbundet med en væsentlig økonomisk udgift. Abcdefghijk Abcdefghijk Abcdefghijk Abcdefghijk Abcdefghijk Lyngby Hovedgade Hummeltoftevej Grønnevej Zone Lyngby Hovedgade Børnehuset Lille Ørholm Nøjsomhedsvej 28 Stades Krog Baneledet Giv Agt - Legende Børn Abcdefg 70 hijklmn Særlige by-områder Ved særlige by-områder (som eks. Lyngby Hovedgade og Virum centrum) forestilles det at male byrumsinventar i kongeblå farve. Dette er en større økonomisk udgift, men giver et mere helstøbt og harmonisk æstetisk præg. Støbt Galge Lyngby Hovedgade Zone Lyngby Hovedgade Zone Hummeltoftevej Grønnevej Abcdefg hijklmn Lyngby Hovedgade Abcdefg Børnehuset hijklmn Lille Ørholm Nøjsomhedsvej 28 Stades Krog Baneledet Giv Agt - Legende Børn Grønne arealer I parker og øvrige grønne arealer vil det være hensigtsmæssigt at male skraldespande i mørkegrøn farve, for at indpasse i omgivelserne.

58 Forslag til fremadrettet retningslinjer for byrumsinventar Vejnavnskilte & skiltning til kommunale institutioner Vejnavnskiltning i almindelige vejområder bør udføres med galvaniserede standere og kongeblå skilte. Dette sikrer visuel harmoni mellem de øvrige inventar i byrummet. Ved særlige by-områder bør også standerene på vejnavnskiltning males kongeblå. Dette giver et mere helstøbt og harmonisk æstetisk præg med øvrigt inventar i det pågældende byrum. Hvad angår skiltning til kommunale institutioner, så bør denne visuelt udføres med kongeblå og hvid farve. Dels for at skabe harmoni med de hvide henvisningsskilte og dels for at gennemtrumfe den kongeblå som kommunens farve i forhold til skiltning. Skiltning til vejvisning: Skiltning til kommunale institutioner: Almindelige vejområder Særlige by-områder Støbt Galge Lyngby Hovedgade Hummeltoftevej Grønnevej Skovtofte Pædagogisk Seminarium Sorgenfri Kirke Frilandsmuseet Sorgenfri Kirkegård Lyngby Hovedgade Lyngby Hovedgade Hummeltoftevej Lyngby Hovedgade Grønnevej Skovtofte Pædagogisk Seminarium Sorgenfri Kirke Frilandsmuseet Sorgenfri Kirkegård Hummeltoftevej Grønnevej Skovtofte Pædagogisk Seminarium Sorgenfri Kirke Frilandsmuseet Sorgenfri Kirkegård Lyngby-Taarbæk Kommune Abcdefghijk Abcdefghijk Abcdefghijk Abcdefghijk Abcdefghijk de Lyngby-Taarbæk Kommune Børnehuset Lille Ørholm Nøjsomhedsvej 28 Stades Krog Baneledet Giv Agt - Legende Børn Lyngby Hovedgade Lyngby-Taarbæk Kommune Børnehuset Lille Ørholm Nøjsomhedsvej 28 Lyngby Hovedgade Stades Krog Lyngby-Taarbæk Kommune Baneledet Børnehuset Lille Ørholm Giv Agt - Legende Nøjsomhedsvej Børn 28 Stades Krog Baneledet Giv Agt - Legende Børn