Digital Design Porteføljeopg. 1a Digital Dictators Semesterprojekt

Transkript

1 Side 1 af 13

2 BRUGSDESIGN Porteføljeopgave 1a Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Vision... 3 Erkendelsesinteresse:... 3 Mål: Analyse af Stiftens skærm... 3 Form og farvesprog:... 3 Spørgeskemaundersøgelse skærm Analyse af genstand... 6 Form og farvesprog... 6 Spørgeskemaundersøgelse Brugen af tasker Nu-scenariet Præsentation af fokuspunkter Få ser skærmen Taskens praktiske funktion Taskens kommunikation Manglende kommunikation/samspil ml. menneskene Bilag 1 - Storyboard Agent/actor: Setting: Goal: Plot: Side 2 af 13

3 1. Vision1 Erkendelsesinteresse: Objekter udenfor kontekst skaber generelt opmærksomhed og vækker interesse. Mål: Vi vil gøre pladsen foran Stiften til et sted, hvor der opstår interaktion, kommunikation og leg via skærm, taske og mennesker på og omkring pladsen. 2. Analyse af Stiftens skærm Stiftens skærm, Banegårdspladsen, Århus. Foto: Simon Overgaard. Storskærmen er en LED-skærm, der kan udsende ekstra stærkt lys, som kan ses i dagslys. Den hænger over indgangen til Århus Stiftstidendes lokaler. Form og farvesprog: Signifier: 2 Storskærm S K Æ R M. Signified: 2 Visuel videregivelse af information. Ikonisk: 3 Selve skærmen refererer til et almindeligt TV, da det er i samme format (højde-bredde forhold). Nyhederne ligner artikler og refererer derfor til en avis. Avisen, som er lagt ind i baggrundsbilledet, associerer til en fysisk avis. Den orange farve er en reference til Stiftens logo. Alt sammen fordi det ligner noget, vi har set før. Symbolsk: 3 Artikler, nyheder og avisen i baggrundsbilledet refererer til information - fordi vi har lært, at måden hvorpå at skaffe information typisk er via dette. Indeksikalt: 3 Da tegnet skærmen er sat i forbindelse med stiftens bygning, vil der blive skabt associationer til nyheder. Dog kun for dem som ved, at bygningen tilhører Stiften. Indholdet på skærmen er små korte nyheder og reklame for Stiften i form af abonnementstilbud og information om, hvor man kan læse mere på hjemmesiden. 1 Löwgren and Stolterman Thoughtful interaction design, p Marita Sturken and Lisa Cartwright Practices of Looking - An introduction to Visual Culture, cap Charles Sanders Pierce slide Form og Farver. Side 3 af 13

4 Skærmen hænger på bygningen med det formål, at bringe gratis nyheder til byens borgere der passerer forbi, men også at gøre reklame for avisen. Den gør Stiften synlig i bybilledet og brander meget klart Aarhus Stiftstidende som byens avis. Den spiller også den rolle, at den udover at gøre opmærksom på avisen, også sender udpluk af nyheder som gerne skulle skabe interesse for at læse mere på Stiftens hjemmeside. Dette forsøger de at gøre ved at skrive læs mere på stiften.dk nederst i højre hjørne. Dens rolle i bybilledet er umiddelbart ikke så tydelig som det måske har været ønsket. Dette kan skyldes det simple layout, den lidt anonyme placering eller at borgerne simpelthen ikke får nok ud af at kaste et blik op på skærmen, og derfor vælger slet ikke bruger den. Farverne på skærmen er orange og blå, hvor den orange refererer til Stiftens logo. Den orange farve kaster lys udadtil og kommer brugeren i møde, hvorimod den blå farve har en koncentrisk bevægelse. 4 Derudover er alle overskrifter samt linket til hjemmesiden orange, hvilket forbinder nyhederne med deres hjemmeside. Den blå farve er højst sandsynligt valgt, da det er komplementærfarven til orange. Denne komplementærfarve fremhæver de vigtige orange ting på skærmen. Udsynet ud over Banegårdspladsen, når man står under skærmen. Foto: Simon Overgaard. Skærmen kan ses fra næsten alle vinkler på Banegårdspladsen. Dog er det ikke muligt at se nyhederne eller skriften på skærmen fra visse steder. For eksempel når man kommer nede fra Strøget og går op mod Banegårdspladsen. Der er skærmen tydelig for den som ved, at skærmen hænger der, men man kan ikke se, hvad der står på skærmen. Fra andre steder på pladsen, som fodgængerfelterne i krydset Banegårdspladsen/Park Allé, Baresso eller de forskellige busskure deromkring, kan man tydeligt se skærm og skrift. 4 Kandinsky Om det åndelige i kunsten, side Side 4 af 13

5 Udsigten til skærmen når man kommer fra Strøget. Foto: Simon Overgaard. Spørgeskemaundersøgelse skærm Vi har undersøgt, hvilket forhold folk har til Banegårdspladsen og skærmen, og kommet frem til følgende (50 adspurgte): Har du været på Banegårdspladsen? Ja = 49 Nej = 1 Har du lagt mærke til storskærmen på Banegårdspladsen? Ja = 39 Nej = 11 Ved du, hvem der ejer skærmen? Ja = 12 Nej = 38 Bruger du skærmen? Ja = 13 Nej = 37 Vores konklusion på dette er, at over halvdelen har lagt mærke til skærmen, men at der ikke rigtig er nogen der bruge tid på at kigge ordentligt på den. For eksempel ved kun ca. en femtedel, at det faktisk er Stiften, der ejer skærmen og reklamerer via den. Med dette i mente, svarer lige så mange, at de bruger skærmen dette er interessant, fordi nogle bruger skærmen, men ikke ligger mærke til Stiftens logo. Ud fra dette kan man diskutere, hvor godt det er lykkedes Stiften at udbringe det, der formegentlig er deres formål at gøre opmærksom på sig selv. Side 5 af 13

6 3. Analyse af genstand Billedekollage: Forskellige tasker på Banegårdspladsen. Foto: Simon Overgaard. Form og farvesprog Signifier: 2 en taske - T A S K E. Signified: 2 Genstand for opbevaring og transport. Symbolsk: 3 Tegnet taske refererer til, at man har noget med sig mens man er på farten. Der findes mange typer tasker og alt efter hvilken type taske der er tale om, refererer den til en bestemt kontekst som f.eks. en skoletaske til skole, en computertaske til kontoret osv. Udover den praktiske funktion har tasken også en æstetisk funktion. Den signalerer, ud fra dens farve, form og mærke, ejerens personlighed. Vi har været nede på Banegårdspladsen, for at observere taskens rolle for folk på og omkring pladsen. Vi har observeret følgende: - Stort set alle har en taske. - Alle har en personlig differentieret taske. Vi observerede ikke to ens tasker. - Det er meget forskelligt, om man har den i hånden, over skulderen, på ryggen eller bag på cyklen. - Ingen tasker er gennemsigtige. Tasken er personlig og bruges også som et dække. Banegårdspladsen er et område mellem to steder, hvor alle er på farten. Hermed er taskens umiddelbare rolle at transportere og opbevare ting. Derimod, da alle har en differentieret unik taske, giver tasken et bestemt udtryk. Derfor indgår taskens udseende også i rollen på pladsen, da man herved skaber et udtryk med sin taske. Spørgeskemaundersøgelse Brugen af tasker I en spørgeskemaundersøgelse har vi adspurgt 23 mennesker om brugen af deres personlige taske. Vi fandt ud af følgende: Hvad er vigtigst for dig mht. din taske? a. Funktionel og praktisk? b. Smart og moderigtig. A = 8 B = 15 Lægger du mærke til andre menneskers tasker, når du færdes i det offentlige rum? Side 6 af 13

7 Ja = 15 Nej = 8 Hvor ofte har du en taske med dig? a. Altid, b. Ofte, c. Sjældent A = 13 B = 8 C = 2 Afspejler din taske din personlighed? Ja = 15 Nej = 8 Svarene bekræfter vores teori om, at tasken er en personlig genstand. De fleste har altid en taske med sig, den skal være moderne og smart, idet tasken sender signaler og afspejler ens personlighed, hvilket de fleste er bevidste om. Vi forholder os kritiske over for svarene, da nogle, især drenge, kunne synes, at for meget fokus på udseende er et tabu. Derudover kan det forekomme, at folk ubevidst skaber sig et indtryk af tasker i det offentlige rum, hvilket ikke fremgår af spørgeskemaundersøgelsen. Resultaterne af vores etnografiske feltstudie på Banegårdspladsen og spørgeskemaundersøgelsen stemmer godt overens og ud fra disse kan vi konkludere, at tasken har en stor betydning for mennesket. Side 7 af 13

8 4. Nu-scenariet Ud fra vores etnografiske feltstudie har vi udarbejdet et indikativt scenarie 5, som vi mener, beskriver et generelt billede af mange menneskers adfærd på Banegårdspladsen. 1. Rikke kommer gående op fra Strøget efter en lang shoppetur med sin yndlingstaske over armen. 2. Rikke går selvsikkert ned mod Banegårdspladsen for at komme med bussen. 3. Rikke lægger kort mærke til den unge dames taske, men går direkte videre forbi hende. 4. Rikke venter ved fodgængerfeltet for rødt lys og ser en lækker kaffebar på den anden side af vejen. 5 Carrol, J. M Requirements in scenario-based design, pp Side 8 af 13

9 5. Rikke går målrettet over vejen. Hun lægger ikke mærke til, at den unge dame ved siden af kigger på hende. 6. Rikke går ind på kaffebaren for at købe sig selv noget lækkert. 7. Rikke kommer ud med en dejlig varm kop kaffe. 8. Rikke venter igen for rødt, mens hun varmer sig på kaffen. Side 9 af 13

10 9. Rikkes blik strejfer kort Stiftens skærm, som hun ser på den anden side af krydset. 10. Der bliver grønt lys og Rikke går over vejen uden videre at lægge mærke til, hvad der står på skærmen. 11. Rikke står med rank ryg og venter på sin bus, mens hun kigger ud over pladsen på de mange mennesker med tasker, for at finde inspiration til næste shoppetur. 12. Rikke tager bussen hjem. Hun er godt tilfreds efter en hyggelig dag i byens centrum. Se bilag 1 storyboard: actor, setting, goal og plot er præsenteret kort. 6 6 Carrol, J. M. Five reasons for Scenario-based design, pp Side 10 af 13

11 5. Præsentation af fokuspunkter Få ser skærmen Stiftens LED-skærm reklamerer og informerer om nyheder fra deres avis. Ud fra vores etnografiske feltstudie på Banegårdspladsen observerede vi, at man fra næsten hele Banegårdspladsen kan man se Stiftens skærm. Men på trods af dette er det få, der bruger skærmen. Dette erfarede vi ud fra vores spørgeskemaundersøgelse. Alle havde været på pladsen og ved, at der er en skærm, men kun ca. 1/3 af de adspurgte bruger den. Samtidigt vidste ca. ¼ af de adspurgte, hvem der egentlig ejede den. Grunden hertil kunne være skærmens æstetiske udtryk såsom farverne og dynamikken. Derudover er der heller ingen direkte forbindelse mellem Banegårdspladsen og skærmen. Skærmens og pladsens rolle i bybilledet, har tydeligvis ikke fået den ønskede effekt, som man kunne formode var Stiftens formål. Taskens praktiske funktion På baggrund af empirisk materiale konkluderede vi, at et stort flertal af de observerede og adspurgte benyttede sig af en taske. Spørgeskemaundersøgelsens resultat var, at over halvdelen af de adspurgte altid har en taske med sig og det etnografisk inspirerede feltstudie på Banegårdspladsen viste os, at også her er taskens fremtræden hyppig. Den hyppige brug af tasken på Banegårdspladsen kan forklares med, at pladsen kan karakteriseres som et in-between-space, hvor menneskene er på vej fra A til B. I en sådan situation bliver taskens praktiske funktion middel til transport af ejendele afgørende. Det er interessant, at det kun er 1/3 af de adspurgte, der synes at den praktiske funktion er vigtigst, på trods af at taskens afgørende formål er transport og opbevaring. Taskens kommunikation Ud over taskens praktiske funktion har vi observeret og undersøgt taskens kommunikative funktion. Især spørgeskemaresultaterne viser, at overraskende mange overvejer, hvad deres taske udstråler og sender af signaler om dem selv som person. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen er taskens kommunikative funktion næsten dobbelt så vigtig som taskens praktiske funktion. Da så mange er opmærksomme på taskens kommunikation og da vores observationer viser, at alle har en unik taske, spiller taskens formsprog en meget væsentlig rolle på pladsen. Formsproget kunne f.eks. være et mærke, som refererer til et brand, som referere til en livsstil og hermed en form for personlighed. Fx vil et Nike-logo referere til brandet Nike, som refererer til noget sporty og evt. deres slogan Just do it, som kunne signalere aktivitet og spontanitet. Som vi har været inde på tidligere, har tasken også en symbolsk betydning som eksemplet med skoletaskens reference til skolen osv. Manglende kommunikation/samspil ml. menneskene. Et andet af vores fokuspunkter er, at der generelt ikke opstår nogen form for samspil eller kommunikation mellem menneskene på pladsen. Dette kan skyldes selve indretningen af pladsen og at det er et stressende sted at befinde sig, hvor biler, busser, cyklister og fodgængere haster hen over pladsen for at komme videre. Side 11 af 13

12 Den manglende kommunikation skyldes formegentlig også, at vi lever i et paradigme, hvor man ikke snakker med sidemanden i busskuret eller hilser på personen, du passerer i fodgængerfeltet. Men lige så snart der sker noget ud af kontekst, så starter kommunikationen. Vi mener, at den manglende kommunikation skyldes, at alt er som man forventer og dermed ikke er interessant. Vi observerede fx menneskenes reaktion på, at der var hældt sæbe i springvandet, hvilket forårsagede skum deri og på gaden dette var taget fuldstændig ud af kontekst og skabte herved reaktion og kommunikation mellem menneskene. Vi kan ud fra vores feltstudie konkludere, at menneskene på pladsen kun kommunikerer, hvis noget udsædvanligt opstår. Side 12 af 13

13 Bilag 1 - Storyboard Agent/actor: - Kvinde Rikke - Går meget op i udseende - Har taske med sig - Kommunikerer ikke direkte med andre på pladsen - Bruger ikke skærmen - Lægger mærke til andres tasker - Kommunikerer i form af materielle signaler Setting: - Banegårdspladsen en eftermiddag Goal: - Rikke ønsker at udstråle personlighed. - Rikke skal fra Strøget og hjem med bussen. Plot: - Via tasken udstråler hun personlighed. - Hun går fra strøget over på en kaffebar og derefter tager hun bussen hjem via denne rute: Side 13 af 13