Vejledning i akademisk opgaveskrivning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning i akademisk opgaveskrivning"

Transkript

1 Vejledning i akademisk opgaveskrivning Vejledningen er primært baseret på Lotte Rieneckers bog Den gode opgave, Gyldendal 1997 eller senere udgave. For yderligere uddybning af emnet henvises til denne bog 1. Universitetsopgaver som genre Mange tror fejlagtigt, at der bliver en universitetsopgave ud af det, blot man sværter opgaven til med en masse fagudtryk og fremmedord. Det er ikke tilfældet. Sproget er selvfølgelig ikke uvæsentligt. Det vender jeg også tilbage til senere i vejledningen. Men allerførst så er det meget vigtigt at forstå, hvilken genre universitetsopgaver er, og hvordan denne genre adskiller sig fra andre genrer. Genrer har først og fremmest at gøre med, hvilket formål teksttypen skal opfylde. Lotte Rienecker skelner mellem følgende genrer: Undersøgende tekster: Universitetsopgave: En faglig undersøgelse af et fagligt problem ved hjælp af faglige teorier og metoder. Essay: Den personlige undersøgelse af et almenmenneskeligt problem. Belærende tekster: Lærebøger: At oplære og indvi læsere til at blive fagkyndig inden for et fag. Leksikalske tekster: Formidle paratviden. Formidlingstekster: Populærvidenskab Vurderende tekster: Anmeldelse: Den underbyggende, personlige vurdering. Hyldesttekster: Fødselsdagshyldest el. nekrolog Nedgørende tekster: Kronik, kommentar etc. Underholdende tekster: Underholdning Causerende tekster Konklusion: En universitetsopgave er et sted, hvor man undersøger et fagligt problem med afgørende vægt på dokumentation og begrundelse. Og det er noget helt andet, end mange af de øvrige genrer går ud på og noget helt andet end den danske stil fra skolen. Pas især på ikke at forveksle genren universitetsopgave med genrene essay, formidlingstekster/ lærebøger og leksikalske tekster. Målgruppen for en universitetsopgave er bedømmerne samt den akademiske offentlighed inden for det pågældende fagfelt. Denne målgruppe er kendetegnet ved at læse opgaven i arbejdstiden og ved at læse kritisk med en djævelens advokat holdning. 1

2 Formidlingstekster, essays etc. har til sammenligning enhver slags offentlighed som målgruppe en målgruppe, som læser værket i fritiden, og som læser frivilligt med en interesseret, nysgerrig holdning. 2. Sproghandlinger i universitetsopgaver Genren formålet med en tekst kommer til udtryk gennem de sproghandlinger, som man benytter. Universitetsopgaver skal argumentere, begrunde, bevise, diskutere, nuancere, problematisere, undersøge og vurdere. Universitetsopgaver skal derimod ikke: agitere, anmelde, bekende, belære, causere, formidle, lovprise, missionere, nedgøre, postulere og underholde. Konklusionen er igen: En universitetsopgave er et sted, hvor man undersøger et fagligt problem med afgørende vægt på dokumentation og begrundelse. Jo mere, man argumenterer, begrunder, beviser osv., jo mere rammer man genren akademisk opgave, og jo mere man agiterer, anmelder, bekender osv., jo længere er man fra en universitetsopgave. En universitetsopgave er et sted, hvor man undersøger et relevant fagligt problem ved hjælp af relevante faglige begreber og færdigheder. Et fagligt problem vil sige: et problem, der er relevant for det pågældende fag og ikke bare et almenmenneskeligt problem noget der er et problem, som der ikke på forhånd findes en éntydig afklaring af Relevante faglige begreber og færdigheder vil sige: at man undersøger problemet på grundlag af teorier og metoder, som hører til faget. 3. Grundlæggende kvaliteter ved den gode opgave Den gode opgave: 1. Har ét fokus og skaber sammenhæng. Hellere et snævert fokus og meget belæg for et lille tema end et stort tema med lidt belæg og så selvfølgelig en klar rød tråd gennem hele opgaven uden afstikkere. Dvs. det modsatte af typiske TV-nyhedsudsendelser, hvor formlen hele tiden og nu til noget helt andet. 2

3 2. Postulerer ikke, men argumenterer. Gode opgaver skelner klart mellem påstande, belæg (grundene for påstandene) og hjemmel (den gyldighed eller vægt, som grundene har). Dårlige opgaver er primært postulerende, gode opgaver er primært argumenterende. Når universitetsopgaver ikke lever op til forventningerne, skyldes det ofte, at den studerende postulerer i stedet for at argumentere eller bruger en argumenttype, der hører hjemme i en anden genre. En sådan forkert argumenttype kan være den personlige erfaring, som man kan bruge som argument i et essay eller en dansk stil, men ikke i en universitetsopgave. Videnskabeligt acceptable belæg er fx: faglige autoriteters udsagn, fx teorier eller definitioner andres undersøgelser, fx analyser, interviews og statistik egne undersøgelser, fx analyser, interviews og statistik Ved vurderingen af universitetsopgaver stiller man typisk spørgsmål af typen: Hvad er hovedpåstanden? Hvor hentes der belæg for denne påstand? Hvad er hjemlen/ hvilken metode anvendes der? Anvendes denne metode forsvarligt? Hvilke problemer er der forbundet med denne metode? Dvs. hvilke muligheder er der for at gendrive? Hvorfor er metoden alligevel anvendelig? Dvs. hvilke muligheder er der for rygdækning? Hvor sikre kan vi være på gyldigheden af påstanden? Dvs. hvilken styrkemarkør er der brug for? Dette afspejler den klassiske udvidede argumentmodel med påstand - belæg hjemmel - gendrivelse rygdækning og styrkemarkør. 3. Har struktur og bruger metatekst og sætningssammenbinding. Grundstrukturen i en universitetsopgave er situation problem løsning evaluering. Metatekst betyder strukturmarkering, dvs. at man gør meget du af at begrunde overfor læseren, hvad hver enkelt del af teksten skal med for. Strukturen skal ikke blot være der på et metaplan, men også mellem de enkelte sætninger. Dvs. kohæsion og kohærens. 4. Transformerer viden frem for at genfortælle den Dårlige opgaver har det med at udøse alt, hvad man ved. Til gengæld har man ikke så 3

4 meget man vil med det, man ved andet end at vise, at man ved det. Derfor bliver det i høj grad blot en gengivelse af, hvad andre mener uden noget egentligt mål hermed. I gode opgaver er der derimod foregået en transformation af viden: Der analyseres, tolkes og vurderes. 5. Har stof højt på Blooms taksonomi over indlæringsmål Uddannelsesforskeren Benjamin Bloom har formuleret en slags rangorden for, hvad man kan med den viden, man har lært. 6. Vurdering: Bedømme ud fra forskellige kriterier 5. Syntese: Kombinere og abstrahere 4. Analyse: Se system/ struktur/ principper, nedbryde i dele, skille ad 3. Anvendelse: Afprøve, bruge 2. Forståelse: Demonstrere, forklare med egne ord, fortolke 1. Viden: Skelne, genkende, gengive En opgave på trin 1, der er centreret om ren gengivelse af viden, kan normalt ikke bestå på universitetet (i modsætning til, hvad man er vant til fra fx gymnasiet). En opgave med hovedvægt på trin 2 vil typisk blive belønnet med karakterniveauet 6 7, en opgave med hovedvægt på trin 3 og 4 bliver typisk belønnet med en middelkarakter, mens en opgave skal have sin hovedvægt på trin 5 og 6 for at få en tocifret bedømmelse. Ovenstående betyder ikke, at der ikke må være referat og vidensfortælling i en universitetsopgave. Det må der gerne, men ikke for omfattende, og må aldrig udgøre grundstenen i opgaven. Referat i en universitetsopgave skal kun fungere som et nødvendigt afsæt til det egentlige: analyse, syntese og vurdering. Gode opgaver og projekter: Bruger viden formålsbestemt Går i dybden med ét emne Handler om en relation mellem begreber Meget belæg og hjemmel for påstande Indordner hvert afsnit under hovedformål Angiver hvert afsnits indordning under hovedformål eksplicit vha. metatekst Megen tekst befinder sig højt på Blooms taksonomi Dårlige opgaver og projekter Refererer viden uden at bruge den til noget Går ikke i dybden, bringer mange emner på bane Savner enten belæg eller påstand Indordner ikke hvert afsnit under hovedformål Angiver ikke en sådan indordning eksplicit Megen tekst befinder sig lavt på Blooms taksonomi 4

5 4. Den gode opgaves sproglige kvaliteter Det akademiske sprog er: 1. Emneorienteret Den grundlæggende akademiske opgave går ud på at undersøge et fagligt problem med faglige redskaber. Teksten skal derfor først og fremmest handle om emnet frem for at henlede opmærksomheden unødigt på afsenderen fx ved at give udtryk for afsenderens følelser eller ved at gøre opmærksom på sig selv gennem en række imponatorord ord som afsender vælger udelukkende for at imponere. Det bliver alt for let gennemskuet. Opgaven skal ganske vist rumme faglige begreber men de faglige begreber er ikke et mål i sig selv. De skal ikke bruges til at imponere med. Man skal kun bruge de begreber, der hjælper en med at belyse ens problem. Ofte diskuteres det, om man kan skrive jeg/ vi i en universitetsopgave. Nogle mener, at passiv sprogbrug bør tilstræbes, fordi det viser objektivitet. Andre har til bevidstløshed hørt, at et aktivt sprog er bedre end passivt. Jeg vil sige både og: Brug passivkonstruktioner, hvor man vil fremhæve generelle fremgangsmåder. Brug aktive verber og jeg, når man skriver om de handlinger, som man har foretaget i forbindelse med sin undersøgelse, dvs. jeg anvender, jeg udvælger, jeg foreslår, jeg konkluderer, jeg argumenterer for, jeg viser osv. 2. Klart, præcist og økonomisk Skarpe definitioner, klar og entydig brug af begreber og fjernelse af fyldord. Man kan ikke dække over manglende indhold ved at bruge nogle flere ord. 3. Skaber og støtter en klar struktur på såvel stofniveau som ordniveau. Klarhed på stofniveau: Kun relevant stof er med Vægtning efter vigtighed Gennemtænkt rækkefølge Klar blokinddeling af teksten ved hjælp af afsnitsinddeling og overskrifter Forbundne blokke står sammen Brug af metatekst (sproglige signaler) Overordning og underordning markeret Blokkenes indbyrdes funktion markeret 5

6 Klarhed på ordniveau: Klar sætningsbygning Brug af visuelle/ typografiske signaler Samme ord for samme ting Fremhævelse af det vigtige Kursiv Mellemrubrikker 4. Korrekt 5. Formalia i universitetsopgaver Formalia betyder de ydre former. Man møder blandt universitetsfolk nogle gange det synspunkt, at formalia er ligegyldigt. Det er jo det faglige indhold, det kommer an på og alt andet er bare udfyldning og pynt, men det er ikke rigtigt, for gode formalia bidrager til at gøre det faglige indhold lettere at tilegne sig, lettere at orientere sig i og lettere at overskue. En universitetsopgave består af hhv. hovedafsnit og serviceafsnit. I hovedafsnittene står det egentlige faglige indhold. Serviceafsnittene har til formål at gøre det lettere for læseren at bruge hovedafsnittets faglige indhold. Serviceafsnit er de afsnit, der hjælper læseren med: overblik (fx indholdsfortegnelse, abstrakt/ resumé) identifikation (fx forside) dokumentation (fx kilde- og litteraturfortegnelse, bilag, noter) orientering og brug (fx forord, indledning, konklusion) opslag og henvisning (fx indholdsfortegnelse) Serviceafsnit i en universitetsopgave Før hovedafsnit: forside indholdsfortegnelse evt. forord evt. resumé indledning med problemformulering I hovedafsnit: noter (løbende noter vs. fodnoter) Efter hovedafsnit: konklusion 6

7 kilde- og litteraturfortegnelse bilag I det kommende kommenteres udvalgte serviceafsnit, mens det særlige problem med problemformuleringen beskrives særskilt og mere udførligt i det efterfølgende. Forsiden skal rumme titel, evt. undertitel, forfatternavn(e), da to aflevering, institut/ center/ studium, opgavetype, fag/ disciplin, vejleder og evt. en illustration. Indholdsfortegnelse er et redskab til at slå op i er overblik over indholdets omfang er indtryk af opbygningen af teksten Når man skal lave en indholdsfortegnelse, skal man: finde ud af, hvor mange afsnitstyper der skal med (hvor detaljeret skal indholdsfortegnelsen være) vælge en praktisk opstilling og typografisk udformning af indholdsfortegnelsen Indholdsfortegnelsen skal afspejle dispositionen. Det er vigtigt, ar der er overensstemmelse mellem afsnitsbetegnelserne i indholdsfortegnelsen og overskrifterne i selve teksten både i ordlyd og typografisk. Overskrifter ikke for mange typer overskrifter og ikke for mange decimaler. Noter Litteraturnoter i løbende tekst. Forklaringsnoter som fodnoter. Citater Korte citater (under en linje) sættes i citationstegn i løbende tekst. Længere citater markeres typografisk ved linjeoverspring og indrykning. Citater skal altid være en ordret gengivelse. Kilde- og litteraturfortegnelse har som formål: dokumentere brug af kilderne lette informationssøgning for læserne Litteratur kan med fordel angives på følgende måde: Bog med en forfatter: Gleerup, Jørgen (1991): Opbrudskultur. Odense: Odense Universitetsforlag. 7

8 Bog med flere forfattere: Andersen, Thomas et. al. (2001): Sproget som ressource Dansk systemisk funktionel lingvistik i teori og praksis. Odense: Odense Universitetsforlag. Artikel: Andersen, Thomas Lund & Flemming Smedegaard (1998b): At forstå teksters kvalitet en introduktion til systemisk funktionel grammatik. In: Synsvinkler nr. 21, p Center for Nordiske Studier, Odense Universitet. Bilag: Bilagene skal forsynes med overskrift og nummer. Mange bilag samles i et bilagsafsnit med sidetal. Bilagsafsnit skal være ordnede og lette at finde rundt i (med en bilagsoversigt). Der skal i løbende tekst være præcise henvisninger til bilagsnummer og sidetal. Der må ikke være bilag som ikke er nævnt i selve opgavens faglige del. Så mange bilag som nødvendigt, så få som muligt. 6. Hvad er en god problemformulering? Problemformuleringen angiver de spørgsmål, som opgaven forventes at give et svar på, og som derfor er styrende - eller bør være styrende - for hele opgaveforløbet. Arbejdet med præciseringen af problemformuleringen fremstår ofte som en af de mest vanskelige og krævende faser i hele opgaveforløbet. Det er vanskeligt, fordi problemformuleringen konstant afkræver jeres begrundelser og svar på, hvorfor I arbejder i den ene eller den anden retning. Det er krævende, fordi problemformuleringen forudsætter viden, man ikke er i besiddelse af endnu. Sædvanligvis må man gætte, fortolke og indhente ufuldstændig information for blot tilnærmelsesvis at kunne angive, i hvilken retning man arbejder eller ønsker at arbejde. Processen besværliggøres af, at man aldrig ved, hvornår man skal stoppe. Hvornår har man fundet frem til den rigtige problemstilling? Erkendelsesprocessen eller vidensproduktionen starter jo allerede i det øjeblik, hvor man begynder at tænke over et eller andet problem, og den stopper i realiteten aldrig. Problemformuleringsprocessen kan være utrolig frustrerende, fordi man har en fornemmelse af, at man ikke kommer nogen vegne - stiller de samme spørgsmål om og om igen uden rigtigt at kunne give fornuftige svar. Problemformuleringsprocessen er en meget kreativ proces en proces, som karakteriseres ved, at det er svært at formulere problemet, før man kender svaret. Et problem er grundlæggende udtryk for en spænding eller en modsætning mellem to tilstande: den faktiske tilstand og den ønskværdige tilstand. Man kan skelne mellem fire typer af problemformuleringer: 8

9 1. Den eksplorative, som er en bred, åben og problemafdækkende formulering med hensyn til hvilke betingelser og sammenhænge, der kan findes. I en opgave som handler om fornyelsesevnen på universitetet vil en eksplorativ problemformulering kunne lyde: I hvilken udstrækning formår udvalgte organisatoriske elementer (institutter, forskningsgrupper, studier) at skabe, acceptere og gennemføre fornyelser, samt hvilke betingelser øver indflydelse på eventuelle variationer i denne fornyelsesevne? 2. Den deskriptive, hvor man er i stand til at præcisere, hvilke aspekter af et problem, der er relevante, og hvilke begreber der er centrale at kortlægge i undersøgelsen. Problemformuleringen med fornyelsesevnen på universitetet vil her kunne lyde: Opgaven vil undersøge variationerne i studiernes organisatoriske betingelser for at skabe fornyelser, og hvordan disse betingelser slår igennem i studierne over tid. 3. Den hypoteseprøvende, hvor man er i stand til at formulere præcise antagelser om sammenhænge, der kan be- eller afkræftes. Eksemplet vil her kunne lyde: Institutter, hvor medarbejdere har uklar og skiftende ansvars- og opgavefordeling, har større evne til at skabe fornyelse end institutter, hvor medarbejderne har præcis og permanent ansvars- og opgavefordeling. 4. Den diagnosticerende/ problemløsende problemformulering Eksemplet vil her kunne lyde: Hvilke organisatoriske betingelser skal påvirkes for at opnå større tilbøjelighed til at skabe,acceptere og gennemføre fornyelse i vidensproduktionen blandt det videnskabelige personale på institutniveau? Jeg anbefaler generelt den sidste form, hvor problemformulering kan defineres som det/ de præcise spørgsmål, som opgaven vil give et svar på. Fordelen ved en god problemformulering er, at den kan fungere som en styrpind for, hvilket materiale der skal ind eller ud, hvilken litteratur der skal læses, hvordan dispositionen skal være, hvordan man skal konkludere osv. Opgaven har en større chance for at forekomme læseren fokuseret og sammenhængende omkring en rød tråd, hvor der er en problemformulering. 9

10 Lotte Rienecker opstiller nogle kriterier for, hvad der er hhv. en god og en dårlig problemformulering. En god problemformulering: Er interessant for skriveren Er faglig relevant Bygger på - noget, der ikke stemmer (den gængse opfattelse er, men i virkeligheden ) - relationen mellem X og Y - den lille strittende iagttagelse - undren Giver mulighed for argumentation Er til at konkludere på Er i spørge- eller udsagnsform Har helst ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål Har åbne spørgsmål Er sprogligt præcis Er klart fremhævet, gerne ved hjælp af typografi Er kort, helst under 10 linjer! En dårlig problemformulering lægger typisk op til en tekst, der er: beskrivende refererende for bred helt ukontroversiel skrevet på den samme måde før eller har for mange problemformuleringer i én En god problemformuleringsproces består af at tænke i hv-spørgsmål. Det drejer sig om at nå frem til at stille de rigtige hv-spørgsmål. De 6 vigtige hv-ord: hvad, hvem, hvor, hvornår, hvorfor og hvordan. Husk, at ikke alle interessante spørgsmål lader sig besvare/ er lige lette at besvare. 7. Indledningskapitlet Indledningskapitlet i en opgave er uhyre vigtigt. Dette skal udover problemformuleringen rumme: motivation for opgaven nøje definition af problemformuleringen valg af teorier og metoder, der benyttes oversigt over opgavens disposition På side finder du et autentisk eksempel fra et studenterprojekt på et godt indledningskapitel. 10

11 Kap. 1: Indledning Dette projekt er blevet til i samarbejde primært med Jyske Banks afdeling på Mageløs, Odense, sekundært med bankens afdeling i Dalum og Forretningssupport Indland i hovedsædet i Silkeborg. Problemformulering Som en overenskomst mellem vores og Jyske Banks ønsker til resultatet af projektsamarbejdet har vi formuleret følgende problemstilling: Med projektet ønsker vi at undersøge og besvare, hvorledes Jyske Bank kan kommunikere sit rådgivningsbudskab troværdigt til såvel nuværende som nye privatkunder i Odense-området, og hvorledes Jyske Banks kan implementere et sådant eksternt informationsfremstød internt. Uddybning af problemformuleringen Jyske Bank ønsker at konkurrere på rådgivning, ikke på priser som fx rente- og gebyrniveau, hvilket hænger sammen med, at banken mener at være Danmarks bedste på rådgivningsområdet. Det er dette, vi i ovenstående problemformulering har kaldt Jyske Banks rådgivningsbudskab, og som vi med projektet vil give forslag til, hvordan kan kommunikeres på en troværdig måde. Med projektet ønsker vi således at udarbejde et forslag til en ekstern kommunikationsindsats, der kan kommunikere Jyske Banks serviceprincipper til både nuværende og nye kundegrupper i Odense-området. Målet med kommunikationsindsatsen er tredelt, nemlig: (i) at skaffe nye kunder til Jyske Bank, (ii) at få en del af bankens nuværende delkunder til at blive helkunder og (iii) at holde på bankens nuværende helkunder 1. Forslaget til kommunikationsindsatsen skal ifølge aftalen med Jyske Bank indeholde følgende: (i) Redegørelse for trufne dispositioner, (ii) forslag til informationsmateriale/ aktiviteter, (iii) tidsplan for gennemførelsen af planens aktiviteter og (iv) en redegørelse for og forslag til, hvordan et sådan eksternt informationsfremstød kan implementeres internt. Endvidere skal forslaget til kommunikationsindsatsen være udformet således, at denne kan iværksættes i første halvår af For at sikre, at vores forslag til en kommunikationsindsats bliver realistisk i forhold til Jyske Banks styrker og svagheder samt de generelle forhold i pengeinstitutsektoren, vil vi udarbejde forslagene på baggrund af undersøgelser af (i) kulturen i Jyske Bank, (ii) Jyske Banks nuværende kommunikation, (iii) delkunders holdning til Jyske Bank, (iv) kunderelationer i pengeinstitutsektoren og (v) Jyske Banks almene omdømme. 1 Med helkunde forstås en person, som udelukkende benytter sig af Jyske Bank, og med delkunde forstås en person, som benytter sig af flere banker end Jyske Bank. 11

12 Projektets metoder og opbygning Metodevalgene er afgørende for resultaterne. Vi er ikke stødt på metoder, som vi har fundet tilstrækkelig velegnede til hverken kulturanalyse, kommunikationsanalyse eller kommunikationsplanlægning. Vi har derfor sideløbende med det empiriske arbejde prioriteret højt selv at arbejde med at udvikle tre analysemodeller, som vi finder egnede til hhv. projektets kulturanalyse, kommunikationsanalyse og kommunikationsplanlægning. Modellerne er primært udviklet med henblik på dette projekt, men rummer også alle en universalitet, der rækker ud over projektet og dermed ind i den videre udvikling inden for de tre forskningsfelter. Projektet består af fem dele med i alt tretten kapitler: Del 1 Indledning: Første del af projektet består af nærværende kapitel 1: Indledning og kapitel 2: Jyske Bank fra 1967 til i dag, der er en præsentation af Jyske Banks udvikling fra den spæde start i det midtjyske i 1967 til i dag. Præsentationen lægger vægt på det kendetegn ved Jyske Bank, at den er et resultat af en række fusioner, der har haft som formål at sikre banken den nødvendige pondus til at kunne konkurrere med de store, landsdækkende banker, hvis udspring er København. Præsentationen skal betragtes som det diakrone snit af organisationen Jyske Bank. Del 2 Kulturanalyse: Anden del af projektet indledes med kapitel 3: Interne empiriske undersøgelser, der indeholder en redegørelse for det undersøgelsesdesign, vi har anvendt for at fremskaffe de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde en kulturanalyse af Jyske Bank. Kapitel 4: Model til kulturanalyse er et teorikapitel, hvori vi opstiller en model til analyse af organisationskultur. I kapitlet vender vi os efter en vurdering af de to overordnede perspektiver på forskning i organisationskultur, funktionalisme (primært repræsenteret ved Edgar H. Schein) og symbolisme (primært repræsenteret ved Majken Schultz), mod den symbolistiske tilgang til kulturanalyse for at benytte denne som væsentligste inspirationskilde til vores analysesystematik. Denne suppleres derefter primært med Gareth Morgans organisationelle metaforer, sekundært med metaforer, som organisationen måtte lægge op til. Del 2 afrundes med kapitel 5: Kulturanalyse af Jyske Banks, hvori vi analyserer de empiriske undersøgelsesdata ved hjælp af den opstillede kulturanalysemodel. Kulturanalysen skal betragtes som det synkrone snit af organisationen Jyske Bank. Del 3 Kommunikationsanalyse: Kapitel 6: Model til funktionel kommunikationsanalyse indleder tredje del af projektet. I dette kapitel diskuterer vi den moderne pragmatik (primært repræsenteret ved Jacob L. Mey), hvorefter vi opstiller en model til funktionel kommunikationsanalyse på baggrund af primært M.A.K Hallidays systemisk funktionelle grammatik og de Beaugrande & Dresslers udlægning af tekstlingvistikken. Vores model til funktionel kommunikationsanalyse anvender vi i det efterfølgende kapitel 7: En funktionel kommunikationsanalyse, hvori vi vurderer kvaliteten af Jyske Banks standardbreve. Den 12

13 principielt mest personlige form for skriftlig kommunikation er brevet, hvorfor valget af dette analyseobjekt er en konsekvens af, at Jyske Bank ønsker og mener at yde Danmarks mest personlige kunderådgivning. Kapitel 8: Eksterne empiriske undersøgelser runder projektets del 3 af med at redegøre for det undersøgelsesdesign, hvorved vi har gennemført undersøgelser dels af Jyske Banks almene omdømme, dels af holdningerne til banken blandt dens kunder. Samtidig giver vi i dette kapitel et rids over de væsentligste resultater fra disse undersøgelser. Med redegørelserne, analyserne, vurderingerne og diskussionerne i projektets del 2 og 3 har vi det fundament, der er nødvendigt for at kunne udarbejde planer for en realistisk kommunikationsindsats for Jyske Bank. Denne kommunikationsindsats er emnet for projektets del 4. Del 4 Løsningsforslag: Med kapitel 9: Model til kommunikationsplanlægning indleder vi fjerde del af projektet med at opstille en model, hvormed vi kan planlægge såvel den eksterne som den interne kommunikationsindsats, vi foreslår som løsning på den opgave, der er stillet i problemformuleringen. Denne model bygger primært på en moderation og kombination af Preben Sepstrups, Jørgen Poulsens og William J. McGuires tanker om kommunikationsplanlægning blandet med egne erfaringer og tanker. Modellen anvender vi i de efterfølgende kapitler: 10: Forberedelse af ekstern kommunikationsindsats, 11: Forberedelse af intern kommunikationsindsats og 12: Handlingsplan til at redegøre for og vurdere de informationstiltag, vi foreslår. De foreslåede informationstiltag er alle rettede mod at forbedre Jyske Banks muligheder for at fremstå som Danmarks mest kundevenlige bank. Del 5 Konklusion: I projektets afsluttende kapitel 13: Konklusion runder vi af med at opsummere projektets resultater, erkendelser og begrænsninger. Bilagskompendium Dokumentation og perspektiv På grund af den begrænsede plads har det været nødvendigt at samle en række uddybende betragtninger om og forklaringer til de anvendte teorier, skematiske oversigter over de væsentligste empiriske resultater, interviewguides og -noter, spørgeskema samt materiale fra Jyske Bank, der har fungeret som enten analyseobjekter eller baggrundsmateriale i et særskilt bilagskompendium. Dette tjener derfor både som dokumentation til og perspektiv på projektet. Oversigtsudgave af projektet Vi har desuden udarbejdet en kortfattet 11 siders udgave af projektet, som rummer projektets vigtigste resultater og konklusioner. Denne oversigtsudgave er beregnet til orientering for de mange medarbejdere i Jyske Bank, som vi har været i kontakt med i forbindelse med projektet, og som vi på denne måde ønsker at orientere om vores resultater, uden at de skal belemres med vores lange teoriafsnit og mellemresultater. 13

14 8. Skriveprocessen Den gamle skrivemåde: Processen foregår sjældent så lineært og ordnet. Den nye skrivemåde afspejler bedre processen. Fleksibilitet er et nøgleord. Gammeldags skriveproces Ny skriveproces 1. Emnevalg 1. Emnevalg 2. Litteratursøgning 2. Foreløbig skrivning 3. Læsning 3. Foreløbig problemformulering 4. Skrivning 4. Litteratursøgning 5. Revision 5. Læsning og skrivning 6. Lærerbedømmelse 6. Feedback på kladde 7. Endelig problemformulering 8. Revision 9. Lærerbedømmelse Hvad kan du fx starte med at skrive? skriv om, hvad der har skabt din interesse for emnet skriv det mest spændende af opgaven skriv, hvad du vil argumentere for, og begrund det skriv om, hvad du især er imod og vil ændre dine eksempler din faktuelle viden om emnet evt. fordomme om feltet forslag til teori, metode, afgrænsninger og perspektiver beskriv empirien så vidt, du kender den skriv om mindst et godt og overbevisende eksempel på problemstillingen skriv konklusionen på problemstillingen fuldfør sætningen: Det, jeg især vil sige, er Flemming Smedegaard Lektor, Ph.D. 14

International Virksomhedskommunikation Vejledning i akademisk opgaveskrivning

International Virksomhedskommunikation Vejledning i akademisk opgaveskrivning International Virksomhedskommunikation Vejledning i akademisk opgaveskrivning Vejledningen er primært baseret på Lotte Rieneckers og Peter Stray Jørgensens bog Den gode opgave, Samfundslitteratur 2012.

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Mater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap.1 + 2.

Mater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap.1 + 2. Mater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap.1 + 2. Version: 5-2-2009 Den videnskabelige genre en definition (s.21) Dokumentation af en undersøgelse af et fagligt relevant problem ved brug af

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J Akademisk skrivning - En kedelig genre J Den akademiske genre Akademisk retorik er en genre. Lidt som f.eks. Opinion, lyrik, prosa, etc. Det betyder at der er nogle genrekrav, som du skal overholde. Du

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Niels Hallenberg IT University of Copenhagen BNDN Spring 2013 Hvad er en overbevisende opgave Du vil skrive en overbevisende opgave hvad mener vi

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Historie-/danskopgaven i 2g

Historie-/danskopgaven i 2g 2011 Historie-/danskopgaven i 2g Nærum Gymnasium 2 Historie-/danskopgaven i 2.g en vejledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. De formelle krav og rammer... 3 3. Opgavens emne... 3 3. Om det danskfaglige

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Samarbejde og kommunikation

Samarbejde og kommunikation Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Kompetencelogbog trin for trin

Kompetencelogbog trin for trin Kompetencelogbog trin for trin I. Sæt ord på kompetencerne: Hvilken viden og værktøjer fik du? Hvad kan du med din viden? Hvilken indsigt fik du i forhold til dine værdier, dvs. hvad giver mening og er

Læs mere

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder Institut for Sprog og Erhvervskommunikation HA - tysk Vejledning i udarbejdelse af rapport Tysk 4. semester Økonomi og markeder Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences Januar 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KOM GODT FRA START MED MASTEROPGAVEN

KOM GODT FRA START MED MASTEROPGAVEN Efterår 2013 KOM GODT FRA START MED MASTEROPGAVEN Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Master workshop Tilbud til masterstuderende på IUP Undervisning - vi afholder kurser og

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2)

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) PROJEKTFORMIDLING 7mm i SLP Lars Peter Jensen Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings- og øvelsestema: Kritiske punkter i rapportskrivning.

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2015-2016 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne Dansk/historieopgaven i 1g Denne orientering indeholder følgende: 1. Kort orientering om rammerne for opgaven 2.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016 Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016 Hvad er SRP? Studieretningsprojektet er en skriftlig eksamensopgave af et omfang på 15 20 sider og med 10 skrivedage. Her skal du selvstændigt og dybdegående

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder Institut for Sprog og Erhvervskommunikation HA - tysk Vejledning i udarbejdelse af rapport Tysk 4. semester Økonomi og markeder Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences Januar 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Munkensdam Gymnasium efterår 2012 OPGAVEN I DANSK - OG/ELLER HISTORIE

Munkensdam Gymnasium efterår 2012 OPGAVEN I DANSK - OG/ELLER HISTORIE Munkensdam Gymnasium efterår 2012 OPGAVEN I DANSK - OG/ELLER HISTORIE AT BELYSE EN FAGLIG PROBLEMSTILLING Opgaven: 1. trin i en tretrinsraket med indbygget progression Efterår 2012: En opgave i en faglig

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Brug din vejleder gode råd

Brug din vejleder gode råd Brug din vejleder gode råd Pædagogisk Center Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet August 2005 Denne pjece uddeles gratis til studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven Elevmanual til studieretningsopgaven 2g, 2014 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsopgaven - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Oversigt over fag til studieretningsopgaven s. 4 IV. Studieretningsopgavens

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Problemformulering AT. SÅDAN! Mette Morell Kilder: Lars Ingesman/Rune Richtendorff

Problemformulering AT. SÅDAN! Mette Morell Kilder: Lars Ingesman/Rune Richtendorff Problemformulering AT SÅDAN! Mette Morell Kilder: Lars Ingesman/Rune Richtendorff Den gode problemformulering En god problemformulering kommer sjældent ud af den blå luft, og den er heller ikke bare resultatet

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Grundkursus: akademisk skriveproces

Grundkursus: akademisk skriveproces Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

REDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING

REDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING REDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING Januar 2007 Journalnr. 7-16-28-00-06/7330 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formål...3 Layout...3 Sideopsætning...3

Læs mere

Skriftlige opgaver på Den Grafiske Højskole Formelle krav til rapporten

Skriftlige opgaver på Den Grafiske Højskole Formelle krav til rapporten Skriftlige opgaver på Formelle krav til rapporten Evnen til at formidle faglig viden er en grundlæggende færdighed du opøver i studiet på. Det indebærer, at du bliver god til: at sætte dig ind i et fagområde.

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere