Vejledning i akademisk opgaveskrivning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning i akademisk opgaveskrivning"

Transkript

1 Vejledning i akademisk opgaveskrivning Vejledningen er primært baseret på Lotte Rieneckers bog Den gode opgave, Gyldendal 1997 eller senere udgave. For yderligere uddybning af emnet henvises til denne bog 1. Universitetsopgaver som genre Mange tror fejlagtigt, at der bliver en universitetsopgave ud af det, blot man sværter opgaven til med en masse fagudtryk og fremmedord. Det er ikke tilfældet. Sproget er selvfølgelig ikke uvæsentligt. Det vender jeg også tilbage til senere i vejledningen. Men allerførst så er det meget vigtigt at forstå, hvilken genre universitetsopgaver er, og hvordan denne genre adskiller sig fra andre genrer. Genrer har først og fremmest at gøre med, hvilket formål teksttypen skal opfylde. Lotte Rienecker skelner mellem følgende genrer: Undersøgende tekster: Universitetsopgave: En faglig undersøgelse af et fagligt problem ved hjælp af faglige teorier og metoder. Essay: Den personlige undersøgelse af et almenmenneskeligt problem. Belærende tekster: Lærebøger: At oplære og indvi læsere til at blive fagkyndig inden for et fag. Leksikalske tekster: Formidle paratviden. Formidlingstekster: Populærvidenskab Vurderende tekster: Anmeldelse: Den underbyggende, personlige vurdering. Hyldesttekster: Fødselsdagshyldest el. nekrolog Nedgørende tekster: Kronik, kommentar etc. Underholdende tekster: Underholdning Causerende tekster Konklusion: En universitetsopgave er et sted, hvor man undersøger et fagligt problem med afgørende vægt på dokumentation og begrundelse. Og det er noget helt andet, end mange af de øvrige genrer går ud på og noget helt andet end den danske stil fra skolen. Pas især på ikke at forveksle genren universitetsopgave med genrene essay, formidlingstekster/ lærebøger og leksikalske tekster. Målgruppen for en universitetsopgave er bedømmerne samt den akademiske offentlighed inden for det pågældende fagfelt. Denne målgruppe er kendetegnet ved at læse opgaven i arbejdstiden og ved at læse kritisk med en djævelens advokat holdning. 1

2 Formidlingstekster, essays etc. har til sammenligning enhver slags offentlighed som målgruppe en målgruppe, som læser værket i fritiden, og som læser frivilligt med en interesseret, nysgerrig holdning. 2. Sproghandlinger i universitetsopgaver Genren formålet med en tekst kommer til udtryk gennem de sproghandlinger, som man benytter. Universitetsopgaver skal argumentere, begrunde, bevise, diskutere, nuancere, problematisere, undersøge og vurdere. Universitetsopgaver skal derimod ikke: agitere, anmelde, bekende, belære, causere, formidle, lovprise, missionere, nedgøre, postulere og underholde. Konklusionen er igen: En universitetsopgave er et sted, hvor man undersøger et fagligt problem med afgørende vægt på dokumentation og begrundelse. Jo mere, man argumenterer, begrunder, beviser osv., jo mere rammer man genren akademisk opgave, og jo mere man agiterer, anmelder, bekender osv., jo længere er man fra en universitetsopgave. En universitetsopgave er et sted, hvor man undersøger et relevant fagligt problem ved hjælp af relevante faglige begreber og færdigheder. Et fagligt problem vil sige: et problem, der er relevant for det pågældende fag og ikke bare et almenmenneskeligt problem noget der er et problem, som der ikke på forhånd findes en éntydig afklaring af Relevante faglige begreber og færdigheder vil sige: at man undersøger problemet på grundlag af teorier og metoder, som hører til faget. 3. Grundlæggende kvaliteter ved den gode opgave Den gode opgave: 1. Har ét fokus og skaber sammenhæng. Hellere et snævert fokus og meget belæg for et lille tema end et stort tema med lidt belæg og så selvfølgelig en klar rød tråd gennem hele opgaven uden afstikkere. Dvs. det modsatte af typiske TV-nyhedsudsendelser, hvor formlen hele tiden og nu til noget helt andet. 2

3 2. Postulerer ikke, men argumenterer. Gode opgaver skelner klart mellem påstande, belæg (grundene for påstandene) og hjemmel (den gyldighed eller vægt, som grundene har). Dårlige opgaver er primært postulerende, gode opgaver er primært argumenterende. Når universitetsopgaver ikke lever op til forventningerne, skyldes det ofte, at den studerende postulerer i stedet for at argumentere eller bruger en argumenttype, der hører hjemme i en anden genre. En sådan forkert argumenttype kan være den personlige erfaring, som man kan bruge som argument i et essay eller en dansk stil, men ikke i en universitetsopgave. Videnskabeligt acceptable belæg er fx: faglige autoriteters udsagn, fx teorier eller definitioner andres undersøgelser, fx analyser, interviews og statistik egne undersøgelser, fx analyser, interviews og statistik Ved vurderingen af universitetsopgaver stiller man typisk spørgsmål af typen: Hvad er hovedpåstanden? Hvor hentes der belæg for denne påstand? Hvad er hjemlen/ hvilken metode anvendes der? Anvendes denne metode forsvarligt? Hvilke problemer er der forbundet med denne metode? Dvs. hvilke muligheder er der for at gendrive? Hvorfor er metoden alligevel anvendelig? Dvs. hvilke muligheder er der for rygdækning? Hvor sikre kan vi være på gyldigheden af påstanden? Dvs. hvilken styrkemarkør er der brug for? Dette afspejler den klassiske udvidede argumentmodel med påstand - belæg hjemmel - gendrivelse rygdækning og styrkemarkør. 3. Har struktur og bruger metatekst og sætningssammenbinding. Grundstrukturen i en universitetsopgave er situation problem løsning evaluering. Metatekst betyder strukturmarkering, dvs. at man gør meget du af at begrunde overfor læseren, hvad hver enkelt del af teksten skal med for. Strukturen skal ikke blot være der på et metaplan, men også mellem de enkelte sætninger. Dvs. kohæsion og kohærens. 4. Transformerer viden frem for at genfortælle den Dårlige opgaver har det med at udøse alt, hvad man ved. Til gengæld har man ikke så 3

4 meget man vil med det, man ved andet end at vise, at man ved det. Derfor bliver det i høj grad blot en gengivelse af, hvad andre mener uden noget egentligt mål hermed. I gode opgaver er der derimod foregået en transformation af viden: Der analyseres, tolkes og vurderes. 5. Har stof højt på Blooms taksonomi over indlæringsmål Uddannelsesforskeren Benjamin Bloom har formuleret en slags rangorden for, hvad man kan med den viden, man har lært. 6. Vurdering: Bedømme ud fra forskellige kriterier 5. Syntese: Kombinere og abstrahere 4. Analyse: Se system/ struktur/ principper, nedbryde i dele, skille ad 3. Anvendelse: Afprøve, bruge 2. Forståelse: Demonstrere, forklare med egne ord, fortolke 1. Viden: Skelne, genkende, gengive En opgave på trin 1, der er centreret om ren gengivelse af viden, kan normalt ikke bestå på universitetet (i modsætning til, hvad man er vant til fra fx gymnasiet). En opgave med hovedvægt på trin 2 vil typisk blive belønnet med karakterniveauet 6 7, en opgave med hovedvægt på trin 3 og 4 bliver typisk belønnet med en middelkarakter, mens en opgave skal have sin hovedvægt på trin 5 og 6 for at få en tocifret bedømmelse. Ovenstående betyder ikke, at der ikke må være referat og vidensfortælling i en universitetsopgave. Det må der gerne, men ikke for omfattende, og må aldrig udgøre grundstenen i opgaven. Referat i en universitetsopgave skal kun fungere som et nødvendigt afsæt til det egentlige: analyse, syntese og vurdering. Gode opgaver og projekter: Bruger viden formålsbestemt Går i dybden med ét emne Handler om en relation mellem begreber Meget belæg og hjemmel for påstande Indordner hvert afsnit under hovedformål Angiver hvert afsnits indordning under hovedformål eksplicit vha. metatekst Megen tekst befinder sig højt på Blooms taksonomi Dårlige opgaver og projekter Refererer viden uden at bruge den til noget Går ikke i dybden, bringer mange emner på bane Savner enten belæg eller påstand Indordner ikke hvert afsnit under hovedformål Angiver ikke en sådan indordning eksplicit Megen tekst befinder sig lavt på Blooms taksonomi 4

5 4. Den gode opgaves sproglige kvaliteter Det akademiske sprog er: 1. Emneorienteret Den grundlæggende akademiske opgave går ud på at undersøge et fagligt problem med faglige redskaber. Teksten skal derfor først og fremmest handle om emnet frem for at henlede opmærksomheden unødigt på afsenderen fx ved at give udtryk for afsenderens følelser eller ved at gøre opmærksom på sig selv gennem en række imponatorord ord som afsender vælger udelukkende for at imponere. Det bliver alt for let gennemskuet. Opgaven skal ganske vist rumme faglige begreber men de faglige begreber er ikke et mål i sig selv. De skal ikke bruges til at imponere med. Man skal kun bruge de begreber, der hjælper en med at belyse ens problem. Ofte diskuteres det, om man kan skrive jeg/ vi i en universitetsopgave. Nogle mener, at passiv sprogbrug bør tilstræbes, fordi det viser objektivitet. Andre har til bevidstløshed hørt, at et aktivt sprog er bedre end passivt. Jeg vil sige både og: Brug passivkonstruktioner, hvor man vil fremhæve generelle fremgangsmåder. Brug aktive verber og jeg, når man skriver om de handlinger, som man har foretaget i forbindelse med sin undersøgelse, dvs. jeg anvender, jeg udvælger, jeg foreslår, jeg konkluderer, jeg argumenterer for, jeg viser osv. 2. Klart, præcist og økonomisk Skarpe definitioner, klar og entydig brug af begreber og fjernelse af fyldord. Man kan ikke dække over manglende indhold ved at bruge nogle flere ord. 3. Skaber og støtter en klar struktur på såvel stofniveau som ordniveau. Klarhed på stofniveau: Kun relevant stof er med Vægtning efter vigtighed Gennemtænkt rækkefølge Klar blokinddeling af teksten ved hjælp af afsnitsinddeling og overskrifter Forbundne blokke står sammen Brug af metatekst (sproglige signaler) Overordning og underordning markeret Blokkenes indbyrdes funktion markeret 5

6 Klarhed på ordniveau: Klar sætningsbygning Brug af visuelle/ typografiske signaler Samme ord for samme ting Fremhævelse af det vigtige Kursiv Mellemrubrikker 4. Korrekt 5. Formalia i universitetsopgaver Formalia betyder de ydre former. Man møder blandt universitetsfolk nogle gange det synspunkt, at formalia er ligegyldigt. Det er jo det faglige indhold, det kommer an på og alt andet er bare udfyldning og pynt, men det er ikke rigtigt, for gode formalia bidrager til at gøre det faglige indhold lettere at tilegne sig, lettere at orientere sig i og lettere at overskue. En universitetsopgave består af hhv. hovedafsnit og serviceafsnit. I hovedafsnittene står det egentlige faglige indhold. Serviceafsnittene har til formål at gøre det lettere for læseren at bruge hovedafsnittets faglige indhold. Serviceafsnit er de afsnit, der hjælper læseren med: overblik (fx indholdsfortegnelse, abstrakt/ resumé) identifikation (fx forside) dokumentation (fx kilde- og litteraturfortegnelse, bilag, noter) orientering og brug (fx forord, indledning, konklusion) opslag og henvisning (fx indholdsfortegnelse) Serviceafsnit i en universitetsopgave Før hovedafsnit: forside indholdsfortegnelse evt. forord evt. resumé indledning med problemformulering I hovedafsnit: noter (løbende noter vs. fodnoter) Efter hovedafsnit: konklusion 6

7 kilde- og litteraturfortegnelse bilag I det kommende kommenteres udvalgte serviceafsnit, mens det særlige problem med problemformuleringen beskrives særskilt og mere udførligt i det efterfølgende. Forsiden skal rumme titel, evt. undertitel, forfatternavn(e), da to aflevering, institut/ center/ studium, opgavetype, fag/ disciplin, vejleder og evt. en illustration. Indholdsfortegnelse er et redskab til at slå op i er overblik over indholdets omfang er indtryk af opbygningen af teksten Når man skal lave en indholdsfortegnelse, skal man: finde ud af, hvor mange afsnitstyper der skal med (hvor detaljeret skal indholdsfortegnelsen være) vælge en praktisk opstilling og typografisk udformning af indholdsfortegnelsen Indholdsfortegnelsen skal afspejle dispositionen. Det er vigtigt, ar der er overensstemmelse mellem afsnitsbetegnelserne i indholdsfortegnelsen og overskrifterne i selve teksten både i ordlyd og typografisk. Overskrifter ikke for mange typer overskrifter og ikke for mange decimaler. Noter Litteraturnoter i løbende tekst. Forklaringsnoter som fodnoter. Citater Korte citater (under en linje) sættes i citationstegn i løbende tekst. Længere citater markeres typografisk ved linjeoverspring og indrykning. Citater skal altid være en ordret gengivelse. Kilde- og litteraturfortegnelse har som formål: dokumentere brug af kilderne lette informationssøgning for læserne Litteratur kan med fordel angives på følgende måde: Bog med en forfatter: Gleerup, Jørgen (1991): Opbrudskultur. Odense: Odense Universitetsforlag. 7

8 Bog med flere forfattere: Andersen, Thomas et. al. (2001): Sproget som ressource Dansk systemisk funktionel lingvistik i teori og praksis. Odense: Odense Universitetsforlag. Artikel: Andersen, Thomas Lund & Flemming Smedegaard (1998b): At forstå teksters kvalitet en introduktion til systemisk funktionel grammatik. In: Synsvinkler nr. 21, p Center for Nordiske Studier, Odense Universitet. Bilag: Bilagene skal forsynes med overskrift og nummer. Mange bilag samles i et bilagsafsnit med sidetal. Bilagsafsnit skal være ordnede og lette at finde rundt i (med en bilagsoversigt). Der skal i løbende tekst være præcise henvisninger til bilagsnummer og sidetal. Der må ikke være bilag som ikke er nævnt i selve opgavens faglige del. Så mange bilag som nødvendigt, så få som muligt. 6. Hvad er en god problemformulering? Problemformuleringen angiver de spørgsmål, som opgaven forventes at give et svar på, og som derfor er styrende - eller bør være styrende - for hele opgaveforløbet. Arbejdet med præciseringen af problemformuleringen fremstår ofte som en af de mest vanskelige og krævende faser i hele opgaveforløbet. Det er vanskeligt, fordi problemformuleringen konstant afkræver jeres begrundelser og svar på, hvorfor I arbejder i den ene eller den anden retning. Det er krævende, fordi problemformuleringen forudsætter viden, man ikke er i besiddelse af endnu. Sædvanligvis må man gætte, fortolke og indhente ufuldstændig information for blot tilnærmelsesvis at kunne angive, i hvilken retning man arbejder eller ønsker at arbejde. Processen besværliggøres af, at man aldrig ved, hvornår man skal stoppe. Hvornår har man fundet frem til den rigtige problemstilling? Erkendelsesprocessen eller vidensproduktionen starter jo allerede i det øjeblik, hvor man begynder at tænke over et eller andet problem, og den stopper i realiteten aldrig. Problemformuleringsprocessen kan være utrolig frustrerende, fordi man har en fornemmelse af, at man ikke kommer nogen vegne - stiller de samme spørgsmål om og om igen uden rigtigt at kunne give fornuftige svar. Problemformuleringsprocessen er en meget kreativ proces en proces, som karakteriseres ved, at det er svært at formulere problemet, før man kender svaret. Et problem er grundlæggende udtryk for en spænding eller en modsætning mellem to tilstande: den faktiske tilstand og den ønskværdige tilstand. Man kan skelne mellem fire typer af problemformuleringer: 8

9 1. Den eksplorative, som er en bred, åben og problemafdækkende formulering med hensyn til hvilke betingelser og sammenhænge, der kan findes. I en opgave som handler om fornyelsesevnen på universitetet vil en eksplorativ problemformulering kunne lyde: I hvilken udstrækning formår udvalgte organisatoriske elementer (institutter, forskningsgrupper, studier) at skabe, acceptere og gennemføre fornyelser, samt hvilke betingelser øver indflydelse på eventuelle variationer i denne fornyelsesevne? 2. Den deskriptive, hvor man er i stand til at præcisere, hvilke aspekter af et problem, der er relevante, og hvilke begreber der er centrale at kortlægge i undersøgelsen. Problemformuleringen med fornyelsesevnen på universitetet vil her kunne lyde: Opgaven vil undersøge variationerne i studiernes organisatoriske betingelser for at skabe fornyelser, og hvordan disse betingelser slår igennem i studierne over tid. 3. Den hypoteseprøvende, hvor man er i stand til at formulere præcise antagelser om sammenhænge, der kan be- eller afkræftes. Eksemplet vil her kunne lyde: Institutter, hvor medarbejdere har uklar og skiftende ansvars- og opgavefordeling, har større evne til at skabe fornyelse end institutter, hvor medarbejderne har præcis og permanent ansvars- og opgavefordeling. 4. Den diagnosticerende/ problemløsende problemformulering Eksemplet vil her kunne lyde: Hvilke organisatoriske betingelser skal påvirkes for at opnå større tilbøjelighed til at skabe,acceptere og gennemføre fornyelse i vidensproduktionen blandt det videnskabelige personale på institutniveau? Jeg anbefaler generelt den sidste form, hvor problemformulering kan defineres som det/ de præcise spørgsmål, som opgaven vil give et svar på. Fordelen ved en god problemformulering er, at den kan fungere som en styrpind for, hvilket materiale der skal ind eller ud, hvilken litteratur der skal læses, hvordan dispositionen skal være, hvordan man skal konkludere osv. Opgaven har en større chance for at forekomme læseren fokuseret og sammenhængende omkring en rød tråd, hvor der er en problemformulering. 9

10 Lotte Rienecker opstiller nogle kriterier for, hvad der er hhv. en god og en dårlig problemformulering. En god problemformulering: Er interessant for skriveren Er faglig relevant Bygger på - noget, der ikke stemmer (den gængse opfattelse er, men i virkeligheden ) - relationen mellem X og Y - den lille strittende iagttagelse - undren Giver mulighed for argumentation Er til at konkludere på Er i spørge- eller udsagnsform Har helst ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål Har åbne spørgsmål Er sprogligt præcis Er klart fremhævet, gerne ved hjælp af typografi Er kort, helst under 10 linjer! En dårlig problemformulering lægger typisk op til en tekst, der er: beskrivende refererende for bred helt ukontroversiel skrevet på den samme måde før eller har for mange problemformuleringer i én En god problemformuleringsproces består af at tænke i hv-spørgsmål. Det drejer sig om at nå frem til at stille de rigtige hv-spørgsmål. De 6 vigtige hv-ord: hvad, hvem, hvor, hvornår, hvorfor og hvordan. Husk, at ikke alle interessante spørgsmål lader sig besvare/ er lige lette at besvare. 7. Indledningskapitlet Indledningskapitlet i en opgave er uhyre vigtigt. Dette skal udover problemformuleringen rumme: motivation for opgaven nøje definition af problemformuleringen valg af teorier og metoder, der benyttes oversigt over opgavens disposition På side finder du et autentisk eksempel fra et studenterprojekt på et godt indledningskapitel. 10

11 Kap. 1: Indledning Dette projekt er blevet til i samarbejde primært med Jyske Banks afdeling på Mageløs, Odense, sekundært med bankens afdeling i Dalum og Forretningssupport Indland i hovedsædet i Silkeborg. Problemformulering Som en overenskomst mellem vores og Jyske Banks ønsker til resultatet af projektsamarbejdet har vi formuleret følgende problemstilling: Med projektet ønsker vi at undersøge og besvare, hvorledes Jyske Bank kan kommunikere sit rådgivningsbudskab troværdigt til såvel nuværende som nye privatkunder i Odense-området, og hvorledes Jyske Banks kan implementere et sådant eksternt informationsfremstød internt. Uddybning af problemformuleringen Jyske Bank ønsker at konkurrere på rådgivning, ikke på priser som fx rente- og gebyrniveau, hvilket hænger sammen med, at banken mener at være Danmarks bedste på rådgivningsområdet. Det er dette, vi i ovenstående problemformulering har kaldt Jyske Banks rådgivningsbudskab, og som vi med projektet vil give forslag til, hvordan kan kommunikeres på en troværdig måde. Med projektet ønsker vi således at udarbejde et forslag til en ekstern kommunikationsindsats, der kan kommunikere Jyske Banks serviceprincipper til både nuværende og nye kundegrupper i Odense-området. Målet med kommunikationsindsatsen er tredelt, nemlig: (i) at skaffe nye kunder til Jyske Bank, (ii) at få en del af bankens nuværende delkunder til at blive helkunder og (iii) at holde på bankens nuværende helkunder 1. Forslaget til kommunikationsindsatsen skal ifølge aftalen med Jyske Bank indeholde følgende: (i) Redegørelse for trufne dispositioner, (ii) forslag til informationsmateriale/ aktiviteter, (iii) tidsplan for gennemførelsen af planens aktiviteter og (iv) en redegørelse for og forslag til, hvordan et sådan eksternt informationsfremstød kan implementeres internt. Endvidere skal forslaget til kommunikationsindsatsen være udformet således, at denne kan iværksættes i første halvår af For at sikre, at vores forslag til en kommunikationsindsats bliver realistisk i forhold til Jyske Banks styrker og svagheder samt de generelle forhold i pengeinstitutsektoren, vil vi udarbejde forslagene på baggrund af undersøgelser af (i) kulturen i Jyske Bank, (ii) Jyske Banks nuværende kommunikation, (iii) delkunders holdning til Jyske Bank, (iv) kunderelationer i pengeinstitutsektoren og (v) Jyske Banks almene omdømme. 1 Med helkunde forstås en person, som udelukkende benytter sig af Jyske Bank, og med delkunde forstås en person, som benytter sig af flere banker end Jyske Bank. 11

12 Projektets metoder og opbygning Metodevalgene er afgørende for resultaterne. Vi er ikke stødt på metoder, som vi har fundet tilstrækkelig velegnede til hverken kulturanalyse, kommunikationsanalyse eller kommunikationsplanlægning. Vi har derfor sideløbende med det empiriske arbejde prioriteret højt selv at arbejde med at udvikle tre analysemodeller, som vi finder egnede til hhv. projektets kulturanalyse, kommunikationsanalyse og kommunikationsplanlægning. Modellerne er primært udviklet med henblik på dette projekt, men rummer også alle en universalitet, der rækker ud over projektet og dermed ind i den videre udvikling inden for de tre forskningsfelter. Projektet består af fem dele med i alt tretten kapitler: Del 1 Indledning: Første del af projektet består af nærværende kapitel 1: Indledning og kapitel 2: Jyske Bank fra 1967 til i dag, der er en præsentation af Jyske Banks udvikling fra den spæde start i det midtjyske i 1967 til i dag. Præsentationen lægger vægt på det kendetegn ved Jyske Bank, at den er et resultat af en række fusioner, der har haft som formål at sikre banken den nødvendige pondus til at kunne konkurrere med de store, landsdækkende banker, hvis udspring er København. Præsentationen skal betragtes som det diakrone snit af organisationen Jyske Bank. Del 2 Kulturanalyse: Anden del af projektet indledes med kapitel 3: Interne empiriske undersøgelser, der indeholder en redegørelse for det undersøgelsesdesign, vi har anvendt for at fremskaffe de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde en kulturanalyse af Jyske Bank. Kapitel 4: Model til kulturanalyse er et teorikapitel, hvori vi opstiller en model til analyse af organisationskultur. I kapitlet vender vi os efter en vurdering af de to overordnede perspektiver på forskning i organisationskultur, funktionalisme (primært repræsenteret ved Edgar H. Schein) og symbolisme (primært repræsenteret ved Majken Schultz), mod den symbolistiske tilgang til kulturanalyse for at benytte denne som væsentligste inspirationskilde til vores analysesystematik. Denne suppleres derefter primært med Gareth Morgans organisationelle metaforer, sekundært med metaforer, som organisationen måtte lægge op til. Del 2 afrundes med kapitel 5: Kulturanalyse af Jyske Banks, hvori vi analyserer de empiriske undersøgelsesdata ved hjælp af den opstillede kulturanalysemodel. Kulturanalysen skal betragtes som det synkrone snit af organisationen Jyske Bank. Del 3 Kommunikationsanalyse: Kapitel 6: Model til funktionel kommunikationsanalyse indleder tredje del af projektet. I dette kapitel diskuterer vi den moderne pragmatik (primært repræsenteret ved Jacob L. Mey), hvorefter vi opstiller en model til funktionel kommunikationsanalyse på baggrund af primært M.A.K Hallidays systemisk funktionelle grammatik og de Beaugrande & Dresslers udlægning af tekstlingvistikken. Vores model til funktionel kommunikationsanalyse anvender vi i det efterfølgende kapitel 7: En funktionel kommunikationsanalyse, hvori vi vurderer kvaliteten af Jyske Banks standardbreve. Den 12

13 principielt mest personlige form for skriftlig kommunikation er brevet, hvorfor valget af dette analyseobjekt er en konsekvens af, at Jyske Bank ønsker og mener at yde Danmarks mest personlige kunderådgivning. Kapitel 8: Eksterne empiriske undersøgelser runder projektets del 3 af med at redegøre for det undersøgelsesdesign, hvorved vi har gennemført undersøgelser dels af Jyske Banks almene omdømme, dels af holdningerne til banken blandt dens kunder. Samtidig giver vi i dette kapitel et rids over de væsentligste resultater fra disse undersøgelser. Med redegørelserne, analyserne, vurderingerne og diskussionerne i projektets del 2 og 3 har vi det fundament, der er nødvendigt for at kunne udarbejde planer for en realistisk kommunikationsindsats for Jyske Bank. Denne kommunikationsindsats er emnet for projektets del 4. Del 4 Løsningsforslag: Med kapitel 9: Model til kommunikationsplanlægning indleder vi fjerde del af projektet med at opstille en model, hvormed vi kan planlægge såvel den eksterne som den interne kommunikationsindsats, vi foreslår som løsning på den opgave, der er stillet i problemformuleringen. Denne model bygger primært på en moderation og kombination af Preben Sepstrups, Jørgen Poulsens og William J. McGuires tanker om kommunikationsplanlægning blandet med egne erfaringer og tanker. Modellen anvender vi i de efterfølgende kapitler: 10: Forberedelse af ekstern kommunikationsindsats, 11: Forberedelse af intern kommunikationsindsats og 12: Handlingsplan til at redegøre for og vurdere de informationstiltag, vi foreslår. De foreslåede informationstiltag er alle rettede mod at forbedre Jyske Banks muligheder for at fremstå som Danmarks mest kundevenlige bank. Del 5 Konklusion: I projektets afsluttende kapitel 13: Konklusion runder vi af med at opsummere projektets resultater, erkendelser og begrænsninger. Bilagskompendium Dokumentation og perspektiv På grund af den begrænsede plads har det været nødvendigt at samle en række uddybende betragtninger om og forklaringer til de anvendte teorier, skematiske oversigter over de væsentligste empiriske resultater, interviewguides og -noter, spørgeskema samt materiale fra Jyske Bank, der har fungeret som enten analyseobjekter eller baggrundsmateriale i et særskilt bilagskompendium. Dette tjener derfor både som dokumentation til og perspektiv på projektet. Oversigtsudgave af projektet Vi har desuden udarbejdet en kortfattet 11 siders udgave af projektet, som rummer projektets vigtigste resultater og konklusioner. Denne oversigtsudgave er beregnet til orientering for de mange medarbejdere i Jyske Bank, som vi har været i kontakt med i forbindelse med projektet, og som vi på denne måde ønsker at orientere om vores resultater, uden at de skal belemres med vores lange teoriafsnit og mellemresultater. 13

14 8. Skriveprocessen Den gamle skrivemåde: Processen foregår sjældent så lineært og ordnet. Den nye skrivemåde afspejler bedre processen. Fleksibilitet er et nøgleord. Gammeldags skriveproces Ny skriveproces 1. Emnevalg 1. Emnevalg 2. Litteratursøgning 2. Foreløbig skrivning 3. Læsning 3. Foreløbig problemformulering 4. Skrivning 4. Litteratursøgning 5. Revision 5. Læsning og skrivning 6. Lærerbedømmelse 6. Feedback på kladde 7. Endelig problemformulering 8. Revision 9. Lærerbedømmelse Hvad kan du fx starte med at skrive? skriv om, hvad der har skabt din interesse for emnet skriv det mest spændende af opgaven skriv, hvad du vil argumentere for, og begrund det skriv om, hvad du især er imod og vil ændre dine eksempler din faktuelle viden om emnet evt. fordomme om feltet forslag til teori, metode, afgrænsninger og perspektiver beskriv empirien så vidt, du kender den skriv om mindst et godt og overbevisende eksempel på problemstillingen skriv konklusionen på problemstillingen fuldfør sætningen: Det, jeg især vil sige, er Flemming Smedegaard Lektor, Ph.D. 14

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Den gode projektopgave

Den gode projektopgave Den gode projektopgave Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi Aarhus Indhold Opgavens dele placeres således:... 3 Titelblad/ forside...

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012 Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012 Indholdsfortegnelse Den større skriftlige opgave (SSO) i 2. hf... 3 Køreplan for udarbejdelsen af den større skriftlige opgave... 3 Initiativet

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Formalia ved opgaveskrivning

Formalia ved opgaveskrivning Formalia ved opgaveskrivning Dansk-/historie-opgave (DHO) Indhold Formalia i større opgaver... 1 Tjekliste til formalia... 5 Funktioner i Word... 6 Taksonomier - opgavens niveauer (udgangspunkt i humaniora)...

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Problemformulering AT. SÅDAN! Mette Morell Kilder: Lars Ingesman/Rune Richtendorff

Problemformulering AT. SÅDAN! Mette Morell Kilder: Lars Ingesman/Rune Richtendorff Problemformulering AT SÅDAN! Mette Morell Kilder: Lars Ingesman/Rune Richtendorff Den gode problemformulering En god problemformulering kommer sjældent ud af den blå luft, og den er heller ikke bare resultatet

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Den gode projektopgave til MDU

Den gode projektopgave til MDU Den gode projektopgave til MDU Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Erhvervsakademi Aarhus, 2013 Opgavens dele placeres således: Titelblad/forside. Indholdsfortegnelse. Bilagsoversigt.

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Ny skriftlighed Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 I dag: Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Indhold FORORD... 15 LÆSEVEJLEDNING... 17

Indhold FORORD... 15 LÆSEVEJLEDNING... 17 Indhold FORORD... 15 LÆSEVEJLEDNING... 17 1 OPGAVER PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER GENREN OG GENRER... 19 Selvstændige opgaver... 19 I den videnskabelige genre undersøges et fagligt problem... 20 Begrebsforklaring...

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

OpgaveGuiden - en guide til gode opgaver

OpgaveGuiden - en guide til gode opgaver OpgaveGuiden OpgaveGuiden - en guide til gode opgaver Det er ikke let at skrive en god opgave. En ting er emnet, faget og litteratursøgningen, noget andet er alle formaliteter omkring opgaven. Det er elementer

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Vejledning til større skriftlige opgaver

Vejledning til større skriftlige opgaver Vejledning til større skriftlige opgaver INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning..... 2 1. Opgavens opbygning...3 1.1. Om forside.. 3 1.2. Om abstract......3 1.3. Om indholdsfortegnelse... 3 1.4. Om opgavens

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Elevernes debatoplæg blev fremført med fin fornemmelse for drama og retoriske virkemidler. Det var tydeligt at eleverne havde fået god inspiration

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Troværdighed kommer indefra!

Troværdighed kommer indefra! Helle Bertram Troværdighed kommer indefra! Sådan skaber du troværdighed i professionel kommunikation Handelshøjskolens Forlag Helle Bertram Troværdighed kommer indefra! Sådan skaber du troværdighed i professionel

Læs mere

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU 1 Hvorfor en ny karakterskala? Baggrund Væk fra undtagelseskarakteren 13 Færre trin omkring middelkarakteren (7,8,9) Væk fra pr. automatik

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse August 2014 juni 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT

Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT 2014 Tidsplan Oversigt over forløbet af SRP s. 3 Indholdsfortegnelse Sådan arbejder du med studieretningsprojektet s. 4 Område og opgaveformulering s 4

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

I løbet af HHX-uddannelsen skal du skrive 3 større skriftlige opgaver inden for rapportgenren:

I løbet af HHX-uddannelsen skal du skrive 3 større skriftlige opgaver inden for rapportgenren: DHO SRO SRP I løbet af HHX-uddannelsen skal du skrive 3 større skriftlige opgaver inden for rapportgenren: dansk-historie-opgave (DHO) i slutningen af 1. år, studieretningsopgave (SRO) på 2. år studieretningsprojekt

Læs mere