Et geriatrisk pakkeforløb, der virker!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et geriatrisk pakkeforløb, der virker!"

Transkript

1 Fagligt selskab for gerontologiske og geriatriske sygeplejersker Nyhedsbrev Landkonferencen i Kolding d april 2011 Et geriatrisk pakkeforløb, der virker! Ældres ernæring udfordringer og mulige interventioner på tværs af sektorerne. Preben Ulrich Pedersen, lektor phd Afdeling for Sygeplejevidenskab Hvad nytter en pakke med kvalificeret fagligt indhold, hvis ikke det fungerer i den kliniske hverdag! Ernæringsindsats skal nå patienten/borgeren og have effekt! En vigtig del af svaret er: helhed. Udfordringen er at få skabt en helhed. Der foreligger forskningsresultater fra sygehus og plejehjem, hvor sygeplejersker er interviewet, om hvordan de tænker helhed. Resultatet viste, at de ikke ser forløbet, og at de ikke ser egen indsats, som en del af et længere forløb. De fokuserer på her og nu. Interventioner som her i forhold til ernæring der skal føre til effekt, er karakteriseret af, at de er relevante, acceptable, gennemførlige, kommunikeret og efterleves af alle. Altså sammenhæng og helhed. Hvorfor er forløbstanken relevant? For hoftefraktur patienter er energibehovet 30% højere efter 10 dage, og de udskrives ca. på dag 7. For patienter med pneumoni går der op til dage, før energibehovet er normalt igen. Adfærd hos patienter (og personale) er styret af: viden, normer, holdninger, værdier Muligheder Støtte, vejleding, opmuntring Hvad har effekt? Under projektet evaluerede man dagligt med patienten, hvor der var tegnet søjler for protein, energi, væske, så patienten kunne se, om de er oppe ved stregen (behovet). Og så blev der justeret herudfra. I forhold til personalet var der fokus på et sæt af minimums data, altså hvad er det personalet som minimum skal kommunikere til hinanden. Så man ikke skal sidde rundt om og selv opfinde det vigtige. Hvad er så det vigtige? Antropometri (af gr. anthropos 'menneske' og afledn. af metron 'mål', sæt af metoder til opmåling af menneskekroppens dimensioner, ex BMI, vægtøgning, vægttab, muskelmasse) Indtagelse Patientens evne til at spise

2 Faktorer, der påvirker Herudover et klart afsæt i, hvad det er, der hjælper hos netop denne patient! Hvad er det, der hjælper i denne konkrete situation sammen med kommunikation af, hvad der motiverer og faktisk virker. Vejning og vejledning hører sammen. Der skete en samtidig supervision af personale. Samlet skabte dette grundlag for effekt, beboerne tabte sig ikke mere. Ernæringsscreening og behandling af indlagte og overlevering. Jette Drost, klinisk diætist OUH Svendborg Sygehus Indsatsen er afhængig af, at der ligger instrukser for, hvordan man skal gøre det (screene og behandle). Hvis det er skrevet ned, så er det noget, ledelsen vil og personalet er forpligtet på. Og underernæring er et stort og veldokumenteret problem, som skal svares af faglig og veldokumenteret indsats. 40% af de indlagte patienter i DK er ernæringstruede og 80% af de geriatriske patienter er ernæringstruede. Både Sundhedsstyrelsen og evidensen fastslår, at ernæringsbehandling starter med screening. Hvilket også er en af standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel. Jette Drost fortalte om og gennemgik det elektroniske program master ernæringsscreening som er udviklet af diætisterne på OUH Svendborg Sygehus. Programmet fodres med højde, vægt, vægttab, sygdomsbelastning og herefter regnes behovene automatisk ud. De løbende indtag registreres og systemet beregner dækningsprocent. Geriatrisk Afdeling i Svendborg følger op på disse data med forskellige indsatser alt efter patientens behov. Diætisten varetager planlægning af de komplekse tilfælde, laver specialkostplan eller plan for sondekost. Indsatsen følges ud i primærsektor ved fremsendelse af en standardiseret ernærings-plejeplan. Ernærings opfølgning i kommunerne. Berit Knold, klinisk diætist Faaborg-Midtfyn Kommune Hvor meget fokus har vi selv på ernæring, når vi udskriver borgeren og hvordan giver vi oplysningerne videre til kommunen? Hvordan giver I borgeren information? Spørger Berit Knold fra kommunal side. I en kommune er personalet spredt over et stort geografisk område. En stor udfordring i forhold til information, f. eks omkring ernæringsindsats. Det handler også om systematik, ikke kun opmærksomhed. Hvad skal jeg argumentere for, hvis jeg ikke har nogen dokumentation. Mange arbejdsopgaver er overdraget til kommunen og ikke mange ressourcer følger med. Holdningsmæssigt undrer det, hvorfor der fra fagligt hold, også sygeplejersker, stilles spørgsmålstegn ved, at systematisere det med maden? Der skal arbejdes professionelt med ernæring og det er en sygeplejeopgave. Faaborg-Midtfyn Kommune har sat struktur på ernæring og BMI og vurdering af behov for ernæringsindsats indgår i visitators indledende arbejde hos borgerne. Den store udfordring for kommunerne er, at varetagelsen af denne faglige opgave når helt ud til frontmedarbejderen. Der er iværksat en del tiltag for at fremme ejerskabet til og hermed varetagelsen af faglig velkvalificeret ernæringsindsats netværksgrupper, afprøvning af redskaber til understøtning af kostindsats og effekt heraf, kompetenceudvikling og standard for det gode måltid. Erfaringer fra Ringe hjem projekter Caroline Frost Amager hospital og Marianne Halkjær fra Herlev Hospital

3 Den geriatriske patient er karakteriseret ved et stort medicinforbrug, flere sygdomme samtidigt, nedsat funktionsevne og svage sociale netværk. Det er ofte sammenhængen i disse forløb, der halter. Patienterne ønsker inddragelse i langt højere grad. De ønsker at blive talt og lyttet til. Der skal være information undervejs og ved udskrivelse. Det var nogle af de aspekter, som kom frem på temadagen den i oktober I Region hovedstaden har det siden hen været muligt at søge om økonomisk støtte til Ringe-hjem projekter. To af de projekter, som har fået økonomisk støtte til Ringe-hjem var inviteret til at fortælle om resultater og erfaringer. Projektsygeplejerske Caroline Frost fortalte om Ringe-hjem projektet fra Amager Hospital. Dette Ringe-hjem projekt er et kvalitetsudviklende og interverende projekt med deskriptivt sigte. Inklusionskriterier: Alle patienter over 70 år udskrevet fra akut modtager afdeling kan inkluderes. Eksklusionskriterier: Udskrivelse til plejehjem Udskrivelse til Rehabiliteringsplads/aflastning. Alle ringes op på 2-5 dagen efter udskrivelse. Ved ubesvarede opkald forsøges 3 gange. En indlæggelse modsvares af et opkald. Genindlæggelse er ingen hindring. Telefonsamtalerne foretages ud fra et struktureret interview. Caroline Frost har på nuværende tidspunkt inkluderet over 200 patienter. Spørgsmålene fra patienterne favner bredt. De hyppigst forekommende spørgsmål relaterer sig til indlæggelsen, men også spørgsmål vedrørende hjemmeplejen forekommer. Caroline Frost fremhævede derfor, at ved denne form for telefonisk opfølgning kræves bred viden, idet behovet for sygeplejeinterventioner er meget forskelligartede. De første forsigtige konklusioner fra dette projekt er derfor: Alle patienterne synes det er rart at blive ringet op efter indlæggelse. Det er trygt, dejligt med omsorgen og giver en følelse af ikke at være glemt. Projektsygeplejerske Marianne Halkjær fortalte herefter om Ringe-hjem projektet fra Herlev Hospital. Dette Ringe-hjem projekt er en randomiseret undersøgelse med en projekt- og kontrolgruppe. Inklusion: Patienter på Herlev hospital er 70 år og derover, som udskrives fra medicinsk afdeling inklusiv AMA. Eksklusion: Patienter, som udskrives med planlagt genindlæggelse Patienter, som tilbydes følge-hjem ordning Patienter, som udskrives til terminal pleje Patienter med bopæl udenfor Herlev Hospitals optageområde Patienter som ikke taler eller forstår dansk Patienter som ikke ønsker telefonopringning Projektgruppepatienterne er født på lige datoer og Kontrolgruppepatienter er født på ulige datoer.

4 Projektgruppens patienter kontaktes senest 3 hverdag efter udskrivelsen telefonisk af Marianne Halkjær og telefoninterviewet foretages efter et standardiseret spørgeskema. I nogen tilfælde har der været behov for opfølgning efter opringningen. Det kan her dreje sig om opfølgning til egen læge, kontakt til hjemmeplejen m.m. Erfaringer indtil nu: I dette projekt har det været sværere at inkludere patienter, idet Marianne Halkjær har løbet ind i følgende problemstillinger: Patienten udskrives meget hurtigt Patienten er til undersøgelser på det tidspunkt Marianne have planlagt kontakt med patienten Patienten er isoleret Patienten er i gang med stuegang Andre årsager. Altså flere eksluderes end først tænkt. Antal genindlæggelser registreres for alle efter 12 uger og hele projektet opgøres efter 12 måneder. De første forsigtige konklusioner fra dette projekt er derfor: Ringe hjem er god ide, de ældre borgere vil gerne ringes op og gerne mere end en gang, Det lyder nærmest samstemmende fra patienterne, at ordningen skulle gøres permanent. I begge projekter oplever patienterne derfor at blive talt med og lyttet til. Udfordringen i sådanne projekter kan være, at besvare patienternes spørgsmål især hvis man ikke direkte har været involveret i det enkelte patientforløb eller har kendskab til de hjemlige forhold. Eksempel på samarbejde over sektorgrænser. Sygeplejerske Hanne Christensen Til daglig arbejder Hanne Christensen i en palliations klinik i Esbjerg. Kriteriet for henvisning er cancersygdomme. Klinikken har åbent i dagtimerne, og borgerne kan ikke blive indlagt. Gennemsnitligt følges borgeren i 3 måneder. Er borgeren får syg til selv at komme i klinikken, så tager klinikken ud til borgeren. Hun stillede spørgsmålet: hvad er det for 2 modpoler vi beder om at samarbejde? Sygeplejersken på hospitalet er specialist, men når sygeplejersken er ude hos borgeren, er man gæst. Hanne Christensen påpegede vigtigheden af alle faglige vinkler. Når man bevæger sig i borgerens hjem, er det vigtigt at så mange som kender borgeren deltager ved sådanne møder. Det giver et mere realistisk billede af hvordan det egentligt går, idet borgere ofte forsøger at få det til at se ud som om det går bedre end det egentlig går. Derfor oplever hun hjemmesygeplejerskens deltagelse som nødvendigt og positivt. Information er et vigtigt element. Vi er som fag personer ikke gode til at begrunde hvorfor vi gør som vi gør, derfor er forståelse mellem de forskellige faktorer af afgørende betydning. Hannes Christensen vurdering af forløbsbeskrivelser med fagligt indhold er, at det er hensigtsmæssigt på tværs af sektorgrænser. Det giver mening for den enkelte patient/borger og det giver mening for de involverede faggrupper. Men det er nødvendigt at alle involverede personer føler ejerskab for opgaven.

5 Hvordan efterspørger ledere faglighed. Peder Jest, direktør OUH Odense og Svendborg Peder Jest, der også er speciallæge i Geriatri indleder med det kuriosum, at alle sygehuse, han har været ansat på er blevet nedlagt. Men funktionerne er IKKE nedlagt og geriatrien er flyttet med og er blevet gjort betydningsfuld. Dagsorden for ledelsesvirksomheden er i dag af økonomisk-administrativ karakter. Hvis man tænker i penge, er det det vigtigste. Hvis man tænker i patientsikkerhed, er det det vigtigste. Det udfordrende er, at få det hele til at hænge sammen. Det kliniske ledelses lag er med til at sætte dagsordenen. Kompetent behandling, ja og hvad med pleje? Tendensen er, at antallet af kroniske sygdomme stiger, der bliver flere ældre og kravene til behandling i bredeste forstand (pleje, træning, forebyggelse) stiger. Disse forhold tager f. eks nye bygninger af hospitaler ikke i tilstrækkelig grad afsæt i. Flere ældre skal også ses i forhold til at der vil være færre yngre til at løfte opgaverne. For hver 1, der arbejder er der 2 på overførselsindkomst. I DK er der om 20 år for hver 1, der arbejder er der 4 på overførselsindkomst. Vil de unge det? Patientforløb er en tænkning, et humant koncept og livsforløb er et individuelt, humant koncept. Det handler ikke om enten eller, men både og. Patienternes forløb er ikke lineært, det opfattes som en form for rejse, hvor indlæggelse er en ufrivillig udflugt fra eget liv og det gælder om så snart som muligt, at komme tilbage til udgangspunktet, til eget liv. Hvorfor efterspørger lederne så ikke automatisk faglighed? En del af forklaringen er, at lederne tænker i produktionsvirksomhed og dette kan stå i kontrast til det kliniske fokus på videns virksomhed. Dette kræver en kombination af top-down og bottom up tænkning, så der også her ikke er tale om enten/eller, men et både/og. Dette kræver en åbenhed fra ledelseslaget og en skarphed fra det kliniske lag. Kvalitetsparametre, dokumentation, styr på forbrug og aktivitet og nyttig information er redskaber, som er nødvendige for at komme i samtale med ledelsen. Hvordan efterspørger sygeplejersker i klinikken faglighed? Hvilken faglighed efterspørges = hvad efterspørges/tales om og hvorfor? Mette Kjerholt, sygeplejerske, MScN, MLP, Ph.d. studerende, Syddansk Universitet. Mette Kjerholt indledte med at spørge et geriatrisk pakkeforløb der virker! Virker for hvem? Hvis målet med forløbet er, at det skal være som patienten ønsker sig, som forpligter fagligt og som organiserer sammenhænge kræver det patientinddragelse, et fagligt fundament og en ledelse der tilgodeser dette. Det er defineret hvad formålet med et pakkeforløb skal være (IKAS): at sikre kontinuitet og koordination i forløbene. Men hvem definerer indholdet bl.a. det sygeplejefaglige indhold? Det er ikke så enkelt. Alle sygeplejersker kender til sygeplejens fundament ideelt, men vilkår for udøvelse af sygepleje er af betydning for dette. Hospital som organisation er kendetegnet ved: Bureaukratisk opbygget Naturvidenskabeligt paradigme

6 Effektivitet, kvalitet, hensigtsmæssigt ressourceforbrug ud fra et sundheds/driftsøkonomisk perspektiv Formelle og upersonlige relationer Kendetegn ved plejepersonale: Uddannet indenfor det humanistiske paradigme Patienter er unikke individer, som skal behandles og plejes individuelt Effektivitet, kvalitet og hensigtsmæssigt ressourceforbrug ud fra et patientcentreret perspektiv Mette Kjerholdt når frem til gennem sin forskning, at kvaliteten af sundhedspersonalets handlinger og ydelser afhænger af den enkeltes persons holdninger, evner og færdigheder samt af de rammer, personen arbejder i og under. Kommunikationsmønstre afhænger af måden, man har organiseret procedurer og plejen på, og af personalenormering men i høj grad også af den kultur der gælder på afdelingen. Kommunikationens form, indhold og forløb tyder på, at der er andre områder i patientforløbene der prioriteres højere end sikring af sygeplejen værdimæssige fundament. Resultaterne fra forskningen viste, at det er ledelsen og det politiske niveau der bestemmer hvad sygeplejersker skal bruge deres tid på. Der manglede omsætning af sygeplejens fundament i klinisk praksis. Sygeplejerskerne efterspurgte tid til at udøve sygepleje og tiden bruges fortrinsvis på opgaver relateret til det organisatoriske niveau. Hvis man ikke ved hvor målet er - kan man ikke score. Det der styrer sygeplejerskers kliniske praksis er: Samfundsudviklingen Instrumentel tilgang til patienterne Politisk prioriterede indsatsområder og krav (DDKM, akkreditering, standardiserede ydelser, målbare resultater) Takststyring (DRG) Mette reminder til deltagerne var derfor: Det der ofte måles på, er det der er i systemet, så pas på med det målbare. Det afsluttende spørgsmålet var? Aktører er med til at tegne systemet, så hvordan kan sygeplejens værdielementer videreføres? Magnethospitaler. Høj faglighed = højere overlevelse Lene Bjerregaard, sygeplejerske, ph.d. studerende. Syddansk Universitet. Har magnethospitalsbegrebet betydning for patient outcome? Et magnethospital er defineret som et hospital der er i stand til at rekruttere og fastholde sygeplejersker af høj faglig standard og der ydes excellent sygepleje. Begrebet opstod i USA i 1980èrne, idet nogle hospitaler i USA trods mangel på sygeplejersker var i stand til at fastholde og rekruttere sygeplejersker. Et komparativt studie i 1994 viste, at der var 4,6 % lavere mortalitetsrate på magnethospitalerne i forhold til kontrolhospitalerne. For at opnå status som magnethospital kræves 14 standarder for sygeplejen implementeret.

7 Betydning for certificering for de ansatte: Kulturskifte større fællesskabsfølelse Orden i tingene Større positivt fokus på hospitalet udefra Stolthed over at være ansat Kan magnettanken tænkes indført i Europa? Ja men kriterierne skal tilpasses europæiske standarder. Forskning bekræfter, at arbejdsmiljø har betydning for antallet af opståede fejl. Hospitaler med dårligt arbejdsmiljø har: 73 % højere fejl i forhold til medicinering 90 % flere faldepisoder med skader 55 % flere infektioner. Arbejdsmiljø er markant bedre på magnethospitaler. Forskning viser ligeledes, at det har stor betydning for patienternes overlevelse, hvor mange patienter den enkelte sygeplejersker varetager plejen af. Patienter udtrykte større tilfredshed på de afdelinger, hvor sygeplejerskerne fandt deres arbejde betydningsfuldt. Patienterne på de afdelinger hvor sygeplejerskerne var udmattede eller udtrykte ønske om at sige op, var ligeledes mindre tilfredse med deres ophold og den pleje de havde modtaget. Så Lene afsluttede oplægget med spørgsmålet om, hvorfor bliver der ikke gjort brug af denne viden om magnethospitalers betydning? Faglighed der virker i kommunerne Birde Degn, sygeplejerske og Med Birde Degn fortalte om et konkret praksiseksempel i forhold til udvikling og kvalitet i hjemmeplejen og hvordan man i Ballerup Kommune har arbejdet med kompetencebegrebet i forhold til medarbejderne. Der bliver arbejdet med 5 kompetenceniveauer: Basiskompetencer Faglige specifikke kompetencer Kritiske kompetencer Organisatoriske kompetencer Sociale kompetencer Kompetenceprogrammet er et kombineret afklarings-, oplærings- og udviklingsprogram med fokus på de kompetencer hjemmeplejen ønsker udviklet hos den enkelte medarbejder. Opgaveløsningen er meget detaljeret beskrevet i niveauer i forhold til social og sundhedsassistenterne og sygeplejerskernes arbejdsopgaver. Programmet anvendes f.eks. i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere, under introduktionsog oplæringsperiode og i forbindelse med medarbejdersamtaler samt i dagligdagen for at sikre planlægning af det faglige miljø i hjemmeplejen. I hjemmeplejen i Ballerup kommune er sygeplejersken nøgleperson i kvalitetsudviklingen i forhold til de kommunale sygepleje- og sundhedstilbud. Sygeplejersken står dermed i spidsen for kvalitetsudviklingen og medvirker til at skabe høj borgersikkerhed. Sygeplejersken skal ligeledes have fokus på nyeste forskning og udviklingstiltag.

8 På den måde kan sygeplejersken arbejde evidensbaseret ud fra kliniske erfaringer samt deltage i implementering af nye tiltag. Sygeplejersken sætter systematisk sin egen og andres sygeplejepraksis i et større perspektiv for på den måde at udvikle sygeplejefaget og værne om den troværdighed. Feed-back møder Jeanet Struck Müller, kvalitetskonsulent Hillerød hospital Hvad er det så patienterne siger om deres oplevelse efter indlæggelse på hospital? Jeanets fortalte om erfaringer fra feed-back møder mellem patient, pårørende og sundhedspersonale og hvordan det kan bruges til forbedring af praksis. Formålet med sådanne møder er på Hillerød at sætte fokus på dialogen med brugerne og sekundært et læringspotentiale. Feed-back møderne kan bidrage til optimering af patientforløb og samtidig får sundhedspersonale indsigt i og konkret viden om patienternes oplevelser. Patientoplevelser bruges som refleksionsgrundlag. Mødet afholdes med en klar og kendt struktur og der afsættes 3 timer. 2 timer med gæsterne og hvor 1-2 personer er interviewere. Den sidste time bruges på opsamling og handleplan. Kodeordet bag møderne er: Der lyttes på en sådan måde at andre har lyst til at tale og at tale på en sådan måde andre har lyst til at lytte til. Metoden bygger på ideen om at en styrkelse af de sundhedsprofessionelles indsigter i patienternes oplevelser giver et anderledes og nuanceret fokus på det særegne, og på lokale problemstillinger i afdelinger og patientforløb, og at dette er nerven som kan være en forstærket drivkraft for at forbedre patientforløbet for patienterne Det er derfor vigtigt at personalet ikke oplever, at det er en kritisk af deres arbejde. Ved nogle feed-back møder er misforståelser f.eks. blevet afdækket og løst. Personalets oplevelser af feedbackmødet De som er tættest på problemet har væsentlig information som kan berige ændringstiltaget og -strategien Mere effektiv og vedvarende forandring og forankring Tydeligt ejerskab og øget commitment Diversitet omfatter systemet Bidrager til innovativ forandring og kreative løsninger Oplægget satte tanker i gang i forhold til hvor gode vi som personale på hospitalet er til at informere - er det de rigtige ting vi informerer om? Spørgsmålet er, om informationsniveauet ikke kunne hæves uden at det kræver ekstra ressourcer? Feedbackmøder har skærpet fokus på: Den patientoplevede kvalitet generelt! For at for behandle patienterne ens er vi nød til at gøre noget forskelligt! Forståelse for den enkelte patient, empati Relationens betydning Sproget og dét man (med)skaber med sproget! At spørge og lytte bedre, og at kommunikere på det grundlag Feedbackmødet er blevet en driver og er motivations skabende for ændringer og indsatser.

9 Det kunne derfor være oplagt at tænke feed-back møder ind i fremtidens hospitalstilbud.

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Feedbackmøder i relation til patientforløb. -Samtaler med patienter om oplevelser i deres patientforløb- Hvordan?

Feedbackmøder i relation til patientforløb. -Samtaler med patienter om oplevelser i deres patientforløb- Hvordan? Feedbackmøder i relation til patientforløb -Samtaler med patienter om oplevelser i deres patientforløb- Hvordan? Brugbare dialoger - indsigt til nye handlemuligheder Præsentationen i dag Feedbackmøder

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør KVALITET FRA PATIENTERNES PERSPEKTIV DDKM kan være rammen, der sikrer høj og ensartet kvalitet DDKM skal understøtte Høj faglig kvalitet Sammenhæng og helhed Tilgængelighed Inddragelse

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk

Læs mere

HÆMATOLOGISK AFDELING R

HÆMATOLOGISK AFDELING R Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Patientoplevet kvalitet. Erfaring med Feedbackmøder

Patientoplevet kvalitet. Erfaring med Feedbackmøder Patientoplevet kvalitet Erfaring med Feedbackmøder Samtaler om patienternes oplevelser af patientforløb Kvalitetskonsulent Jeanett Struck Müller Feedback møder Samtaler om patienternes oplevelser af patientforløb

Læs mere

STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej

STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej I mit arbejde er jeg opmærksom på beboere og kollegers faglige behov, herunder kravene til de kompetencer, det medfører at kunne give den bedste faglige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Januar 2014-01-07 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation af praksis/ forsknings-

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Patientoplevet kvalitet. Erfaring med Feedbackmøder

Patientoplevet kvalitet. Erfaring med Feedbackmøder Patientoplevet kvalitet Erfaring med Feedbackmøder Samtaler om patienternes oplevelser af patientforløb Kvalitetskonsulent Jeanett Struck Müller Feedback møder Samtaler om patienternes oplevelser af patientforløb

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Sygeplejen i fremtiden?

Sygeplejen i fremtiden? Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt

Idéoplæg til Bachelorprojekt Idéoplæg til Bachelorprojekt En undersøgelse af virtuel hjemmesygepleje i Halsnæs kommune Oplægget er tænkt med afsæt i følgende profession: Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Kompetenceprofiler på SC/HN

Kompetenceprofiler på SC/HN Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Den Ældre Medicinske Patient Forum for Geriatrisk Sygepleje i Region Syddanmark Temadag: Brandpunkt i sektorovergange fra politik til praksis i et tværfagligt perspektiv Dato: d. 17 marts 2015 Projektleder

Læs mere

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens

Læs mere

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, Region Sjælland FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, indgang E1, Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk Forskning

Læs mere

Sundhedsaftale 2011-2014

Sundhedsaftale 2011-2014 Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale 2011-2014 V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden 28. februar 2011 Sundhedsaftalens formål Sundhedsaftalen

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Byrådsservice. Aarhus Kommune. Den 17. august Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Konservatives byrådsgruppe.

Byrådsservice. Aarhus Kommune. Den 17. august Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Konservatives byrådsgruppe. Byrådsservice Den 17. august 2012 Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Konservatives byrådsgruppe. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Læs mere

Hvordan kan kommunallægen bidrage til øget kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i kommunerne?

Hvordan kan kommunallægen bidrage til øget kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i kommunerne? Hvordan kan kommunallægen bidrage til øget kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i kommunerne? Oplæg til FAKL-møde d. 2. maj 2013 v. Kommunallæge Malene Vestergaard, Ballerup Kommune mave@balk.dk Drøft

Læs mere

IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N

IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N FOAs kommentarer til høringen af 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel på standardpakkerne på sygepleje og træning Akkrediteringsstandarder

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje 2007 Hvad er hjemmesygepleje? Funktionsområde. Hjemmesygeplejens funktionsområde er at fremme sundhed, forebygge sygdom, behandle, lindre og rehabilitere. Formålet.

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet?

Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet? Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet? Erfaringer med implementering af DDKM gennem anvendelse af BSC og standardiserede patientforløb Majbritt Westerlin Larsen Afdelingssygeplejerske,

Læs mere

Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014

Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014 Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014 Arbejdsgruppe: Godkendt Afdeling F : Pernille Henriksen LMU d. 19.4.12 Niels-Erik Schollert Ledergruppen d. 14.6.12 Inge Hein Lis Søgaard Susanne Djernes Bird

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Evaluering Satspuljemidler

Evaluering Satspuljemidler Evaluering Satspuljemidler Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb den gode indlæggelse og udskrivelse Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro og Holstebro Kommune Evaluering

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Klinisk lederskab i praksis

Klinisk lederskab i praksis Klinisk lederskab i praksis Oplæg til temadag for Kliniske vejledere og ledere OUH Udviklingssygeplejerske Kirurgisk Afdeling A Malene Kaas Larsen Disponering af oplægget - Præsentation af grundlæggende

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

I sikre hænder Ledersession Læringsseminar 2 KOLDING 6-7. maj 2014 Lægelig direktør Dorthe Crüger Sygehus Lillebælt

I sikre hænder Ledersession Læringsseminar 2 KOLDING 6-7. maj 2014 Lægelig direktør Dorthe Crüger Sygehus Lillebælt I sikre hænder Ledersession Læringsseminar 2 KOLDING 6-7. maj 2014 Lægelig direktør Dorthe Crüger Sygehus Lillebælt Kære ledelseskolleger Må jeg spørge jer om noget? Hvor mange tryksår havde I i jeres

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

På Tværs Nr. 23 > 23. august 2012

På Tværs Nr. 23 > 23. august 2012 På Tværs Nr. 23 > 23. august 2012 Nyhedsbrev for Hillerød, Helsingør og Frederikssund hospitaler Nyhedsbrevet indeholder Afklaring af kommende afdelingsledelser Åbent hus i Hillerød og Frederikssund i

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

Hjertemedicinsk Afdeling

Hjertemedicinsk Afdeling Hjertemedicinsk Afdeling Mission - Vision 2015 ( Strategispor og strategiske indsatser ) VISION Hjertemedicinsk Afdeling 2015 Vi vil med vores dreamteam og patienten i centrum være kendt for, til enhver

Læs mere

Vi bygger bro over sektorgrænsen

Vi bygger bro over sektorgrænsen Vi bygger bro over sektorgrænsen Foto: Philip Lindgreen Rosted Fælles Landskonference for Sygeplejersker i Primærsektor og Gerontologiske og Geriatriske sygeplejersker 25. og 26. Marts 2009 Hotel Nyborg

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Projekt beskrivelse for. Målrettet indsats i døgnafsnittet. Indledning

Projekt beskrivelse for. Målrettet indsats i døgnafsnittet. Indledning Projekt beskrivelse for Målrettet indsats i døgnafsnittet. 1. Indholdsfortegnelse. 2. Indledning 3. Beskrivelse af problem 4. Formål 5. Mål med projektet / hvad vil vi opnå! 6. Redskaber 7. Metode 8. Evaluering

Læs mere

Social- og sundhedshjælperprofil

Social- og sundhedshjælperprofil Social- og sundhedshjælperprofil for social- og sundhedshjælpere ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Uddrag - Virginia Henderson, 1897-1996 Social og sundhedshjælperprofilen er udarbejdet

Læs mere

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode Cases fra LUP Cases fra LUP Stor andel svar på eller over gennemsnittet - og/eller: Markant positiv udvikling i svarfordeling siden sidste LUP Forskellige temaer, hospitaler og specialer Journalistisk

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Integration følge hjem og følge op

Integration følge hjem og følge op Integration følge hjem og følge op a m Glostrup PKO træf 19 april 2012 Lars Rytter Praksiskonsulentordningen (PKO) Rammen er Region hovedstadens ældreplan Region H s ældreplan 2010 flg aktiviteter: Følge

Læs mere