Et geriatrisk pakkeforløb, der virker!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et geriatrisk pakkeforløb, der virker!"

Transkript

1 Fagligt selskab for gerontologiske og geriatriske sygeplejersker Nyhedsbrev Landkonferencen i Kolding d april 2011 Et geriatrisk pakkeforløb, der virker! Ældres ernæring udfordringer og mulige interventioner på tværs af sektorerne. Preben Ulrich Pedersen, lektor phd Afdeling for Sygeplejevidenskab Hvad nytter en pakke med kvalificeret fagligt indhold, hvis ikke det fungerer i den kliniske hverdag! Ernæringsindsats skal nå patienten/borgeren og have effekt! En vigtig del af svaret er: helhed. Udfordringen er at få skabt en helhed. Der foreligger forskningsresultater fra sygehus og plejehjem, hvor sygeplejersker er interviewet, om hvordan de tænker helhed. Resultatet viste, at de ikke ser forløbet, og at de ikke ser egen indsats, som en del af et længere forløb. De fokuserer på her og nu. Interventioner som her i forhold til ernæring der skal føre til effekt, er karakteriseret af, at de er relevante, acceptable, gennemførlige, kommunikeret og efterleves af alle. Altså sammenhæng og helhed. Hvorfor er forløbstanken relevant? For hoftefraktur patienter er energibehovet 30% højere efter 10 dage, og de udskrives ca. på dag 7. For patienter med pneumoni går der op til dage, før energibehovet er normalt igen. Adfærd hos patienter (og personale) er styret af: viden, normer, holdninger, værdier Muligheder Støtte, vejleding, opmuntring Hvad har effekt? Under projektet evaluerede man dagligt med patienten, hvor der var tegnet søjler for protein, energi, væske, så patienten kunne se, om de er oppe ved stregen (behovet). Og så blev der justeret herudfra. I forhold til personalet var der fokus på et sæt af minimums data, altså hvad er det personalet som minimum skal kommunikere til hinanden. Så man ikke skal sidde rundt om og selv opfinde det vigtige. Hvad er så det vigtige? Antropometri (af gr. anthropos 'menneske' og afledn. af metron 'mål', sæt af metoder til opmåling af menneskekroppens dimensioner, ex BMI, vægtøgning, vægttab, muskelmasse) Indtagelse Patientens evne til at spise

2 Faktorer, der påvirker Herudover et klart afsæt i, hvad det er, der hjælper hos netop denne patient! Hvad er det, der hjælper i denne konkrete situation sammen med kommunikation af, hvad der motiverer og faktisk virker. Vejning og vejledning hører sammen. Der skete en samtidig supervision af personale. Samlet skabte dette grundlag for effekt, beboerne tabte sig ikke mere. Ernæringsscreening og behandling af indlagte og overlevering. Jette Drost, klinisk diætist OUH Svendborg Sygehus Indsatsen er afhængig af, at der ligger instrukser for, hvordan man skal gøre det (screene og behandle). Hvis det er skrevet ned, så er det noget, ledelsen vil og personalet er forpligtet på. Og underernæring er et stort og veldokumenteret problem, som skal svares af faglig og veldokumenteret indsats. 40% af de indlagte patienter i DK er ernæringstruede og 80% af de geriatriske patienter er ernæringstruede. Både Sundhedsstyrelsen og evidensen fastslår, at ernæringsbehandling starter med screening. Hvilket også er en af standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel. Jette Drost fortalte om og gennemgik det elektroniske program master ernæringsscreening som er udviklet af diætisterne på OUH Svendborg Sygehus. Programmet fodres med højde, vægt, vægttab, sygdomsbelastning og herefter regnes behovene automatisk ud. De løbende indtag registreres og systemet beregner dækningsprocent. Geriatrisk Afdeling i Svendborg følger op på disse data med forskellige indsatser alt efter patientens behov. Diætisten varetager planlægning af de komplekse tilfælde, laver specialkostplan eller plan for sondekost. Indsatsen følges ud i primærsektor ved fremsendelse af en standardiseret ernærings-plejeplan. Ernærings opfølgning i kommunerne. Berit Knold, klinisk diætist Faaborg-Midtfyn Kommune Hvor meget fokus har vi selv på ernæring, når vi udskriver borgeren og hvordan giver vi oplysningerne videre til kommunen? Hvordan giver I borgeren information? Spørger Berit Knold fra kommunal side. I en kommune er personalet spredt over et stort geografisk område. En stor udfordring i forhold til information, f. eks omkring ernæringsindsats. Det handler også om systematik, ikke kun opmærksomhed. Hvad skal jeg argumentere for, hvis jeg ikke har nogen dokumentation. Mange arbejdsopgaver er overdraget til kommunen og ikke mange ressourcer følger med. Holdningsmæssigt undrer det, hvorfor der fra fagligt hold, også sygeplejersker, stilles spørgsmålstegn ved, at systematisere det med maden? Der skal arbejdes professionelt med ernæring og det er en sygeplejeopgave. Faaborg-Midtfyn Kommune har sat struktur på ernæring og BMI og vurdering af behov for ernæringsindsats indgår i visitators indledende arbejde hos borgerne. Den store udfordring for kommunerne er, at varetagelsen af denne faglige opgave når helt ud til frontmedarbejderen. Der er iværksat en del tiltag for at fremme ejerskabet til og hermed varetagelsen af faglig velkvalificeret ernæringsindsats netværksgrupper, afprøvning af redskaber til understøtning af kostindsats og effekt heraf, kompetenceudvikling og standard for det gode måltid. Erfaringer fra Ringe hjem projekter Caroline Frost Amager hospital og Marianne Halkjær fra Herlev Hospital

3 Den geriatriske patient er karakteriseret ved et stort medicinforbrug, flere sygdomme samtidigt, nedsat funktionsevne og svage sociale netværk. Det er ofte sammenhængen i disse forløb, der halter. Patienterne ønsker inddragelse i langt højere grad. De ønsker at blive talt og lyttet til. Der skal være information undervejs og ved udskrivelse. Det var nogle af de aspekter, som kom frem på temadagen den i oktober I Region hovedstaden har det siden hen været muligt at søge om økonomisk støtte til Ringe-hjem projekter. To af de projekter, som har fået økonomisk støtte til Ringe-hjem var inviteret til at fortælle om resultater og erfaringer. Projektsygeplejerske Caroline Frost fortalte om Ringe-hjem projektet fra Amager Hospital. Dette Ringe-hjem projekt er et kvalitetsudviklende og interverende projekt med deskriptivt sigte. Inklusionskriterier: Alle patienter over 70 år udskrevet fra akut modtager afdeling kan inkluderes. Eksklusionskriterier: Udskrivelse til plejehjem Udskrivelse til Rehabiliteringsplads/aflastning. Alle ringes op på 2-5 dagen efter udskrivelse. Ved ubesvarede opkald forsøges 3 gange. En indlæggelse modsvares af et opkald. Genindlæggelse er ingen hindring. Telefonsamtalerne foretages ud fra et struktureret interview. Caroline Frost har på nuværende tidspunkt inkluderet over 200 patienter. Spørgsmålene fra patienterne favner bredt. De hyppigst forekommende spørgsmål relaterer sig til indlæggelsen, men også spørgsmål vedrørende hjemmeplejen forekommer. Caroline Frost fremhævede derfor, at ved denne form for telefonisk opfølgning kræves bred viden, idet behovet for sygeplejeinterventioner er meget forskelligartede. De første forsigtige konklusioner fra dette projekt er derfor: Alle patienterne synes det er rart at blive ringet op efter indlæggelse. Det er trygt, dejligt med omsorgen og giver en følelse af ikke at være glemt. Projektsygeplejerske Marianne Halkjær fortalte herefter om Ringe-hjem projektet fra Herlev Hospital. Dette Ringe-hjem projekt er en randomiseret undersøgelse med en projekt- og kontrolgruppe. Inklusion: Patienter på Herlev hospital er 70 år og derover, som udskrives fra medicinsk afdeling inklusiv AMA. Eksklusion: Patienter, som udskrives med planlagt genindlæggelse Patienter, som tilbydes følge-hjem ordning Patienter, som udskrives til terminal pleje Patienter med bopæl udenfor Herlev Hospitals optageområde Patienter som ikke taler eller forstår dansk Patienter som ikke ønsker telefonopringning Projektgruppepatienterne er født på lige datoer og Kontrolgruppepatienter er født på ulige datoer.

4 Projektgruppens patienter kontaktes senest 3 hverdag efter udskrivelsen telefonisk af Marianne Halkjær og telefoninterviewet foretages efter et standardiseret spørgeskema. I nogen tilfælde har der været behov for opfølgning efter opringningen. Det kan her dreje sig om opfølgning til egen læge, kontakt til hjemmeplejen m.m. Erfaringer indtil nu: I dette projekt har det været sværere at inkludere patienter, idet Marianne Halkjær har løbet ind i følgende problemstillinger: Patienten udskrives meget hurtigt Patienten er til undersøgelser på det tidspunkt Marianne have planlagt kontakt med patienten Patienten er isoleret Patienten er i gang med stuegang Andre årsager. Altså flere eksluderes end først tænkt. Antal genindlæggelser registreres for alle efter 12 uger og hele projektet opgøres efter 12 måneder. De første forsigtige konklusioner fra dette projekt er derfor: Ringe hjem er god ide, de ældre borgere vil gerne ringes op og gerne mere end en gang, Det lyder nærmest samstemmende fra patienterne, at ordningen skulle gøres permanent. I begge projekter oplever patienterne derfor at blive talt med og lyttet til. Udfordringen i sådanne projekter kan være, at besvare patienternes spørgsmål især hvis man ikke direkte har været involveret i det enkelte patientforløb eller har kendskab til de hjemlige forhold. Eksempel på samarbejde over sektorgrænser. Sygeplejerske Hanne Christensen Til daglig arbejder Hanne Christensen i en palliations klinik i Esbjerg. Kriteriet for henvisning er cancersygdomme. Klinikken har åbent i dagtimerne, og borgerne kan ikke blive indlagt. Gennemsnitligt følges borgeren i 3 måneder. Er borgeren får syg til selv at komme i klinikken, så tager klinikken ud til borgeren. Hun stillede spørgsmålet: hvad er det for 2 modpoler vi beder om at samarbejde? Sygeplejersken på hospitalet er specialist, men når sygeplejersken er ude hos borgeren, er man gæst. Hanne Christensen påpegede vigtigheden af alle faglige vinkler. Når man bevæger sig i borgerens hjem, er det vigtigt at så mange som kender borgeren deltager ved sådanne møder. Det giver et mere realistisk billede af hvordan det egentligt går, idet borgere ofte forsøger at få det til at se ud som om det går bedre end det egentlig går. Derfor oplever hun hjemmesygeplejerskens deltagelse som nødvendigt og positivt. Information er et vigtigt element. Vi er som fag personer ikke gode til at begrunde hvorfor vi gør som vi gør, derfor er forståelse mellem de forskellige faktorer af afgørende betydning. Hannes Christensen vurdering af forløbsbeskrivelser med fagligt indhold er, at det er hensigtsmæssigt på tværs af sektorgrænser. Det giver mening for den enkelte patient/borger og det giver mening for de involverede faggrupper. Men det er nødvendigt at alle involverede personer føler ejerskab for opgaven.

5 Hvordan efterspørger ledere faglighed. Peder Jest, direktør OUH Odense og Svendborg Peder Jest, der også er speciallæge i Geriatri indleder med det kuriosum, at alle sygehuse, han har været ansat på er blevet nedlagt. Men funktionerne er IKKE nedlagt og geriatrien er flyttet med og er blevet gjort betydningsfuld. Dagsorden for ledelsesvirksomheden er i dag af økonomisk-administrativ karakter. Hvis man tænker i penge, er det det vigtigste. Hvis man tænker i patientsikkerhed, er det det vigtigste. Det udfordrende er, at få det hele til at hænge sammen. Det kliniske ledelses lag er med til at sætte dagsordenen. Kompetent behandling, ja og hvad med pleje? Tendensen er, at antallet af kroniske sygdomme stiger, der bliver flere ældre og kravene til behandling i bredeste forstand (pleje, træning, forebyggelse) stiger. Disse forhold tager f. eks nye bygninger af hospitaler ikke i tilstrækkelig grad afsæt i. Flere ældre skal også ses i forhold til at der vil være færre yngre til at løfte opgaverne. For hver 1, der arbejder er der 2 på overførselsindkomst. I DK er der om 20 år for hver 1, der arbejder er der 4 på overførselsindkomst. Vil de unge det? Patientforløb er en tænkning, et humant koncept og livsforløb er et individuelt, humant koncept. Det handler ikke om enten eller, men både og. Patienternes forløb er ikke lineært, det opfattes som en form for rejse, hvor indlæggelse er en ufrivillig udflugt fra eget liv og det gælder om så snart som muligt, at komme tilbage til udgangspunktet, til eget liv. Hvorfor efterspørger lederne så ikke automatisk faglighed? En del af forklaringen er, at lederne tænker i produktionsvirksomhed og dette kan stå i kontrast til det kliniske fokus på videns virksomhed. Dette kræver en kombination af top-down og bottom up tænkning, så der også her ikke er tale om enten/eller, men et både/og. Dette kræver en åbenhed fra ledelseslaget og en skarphed fra det kliniske lag. Kvalitetsparametre, dokumentation, styr på forbrug og aktivitet og nyttig information er redskaber, som er nødvendige for at komme i samtale med ledelsen. Hvordan efterspørger sygeplejersker i klinikken faglighed? Hvilken faglighed efterspørges = hvad efterspørges/tales om og hvorfor? Mette Kjerholt, sygeplejerske, MScN, MLP, Ph.d. studerende, Syddansk Universitet. Mette Kjerholt indledte med at spørge et geriatrisk pakkeforløb der virker! Virker for hvem? Hvis målet med forløbet er, at det skal være som patienten ønsker sig, som forpligter fagligt og som organiserer sammenhænge kræver det patientinddragelse, et fagligt fundament og en ledelse der tilgodeser dette. Det er defineret hvad formålet med et pakkeforløb skal være (IKAS): at sikre kontinuitet og koordination i forløbene. Men hvem definerer indholdet bl.a. det sygeplejefaglige indhold? Det er ikke så enkelt. Alle sygeplejersker kender til sygeplejens fundament ideelt, men vilkår for udøvelse af sygepleje er af betydning for dette. Hospital som organisation er kendetegnet ved: Bureaukratisk opbygget Naturvidenskabeligt paradigme

6 Effektivitet, kvalitet, hensigtsmæssigt ressourceforbrug ud fra et sundheds/driftsøkonomisk perspektiv Formelle og upersonlige relationer Kendetegn ved plejepersonale: Uddannet indenfor det humanistiske paradigme Patienter er unikke individer, som skal behandles og plejes individuelt Effektivitet, kvalitet og hensigtsmæssigt ressourceforbrug ud fra et patientcentreret perspektiv Mette Kjerholdt når frem til gennem sin forskning, at kvaliteten af sundhedspersonalets handlinger og ydelser afhænger af den enkeltes persons holdninger, evner og færdigheder samt af de rammer, personen arbejder i og under. Kommunikationsmønstre afhænger af måden, man har organiseret procedurer og plejen på, og af personalenormering men i høj grad også af den kultur der gælder på afdelingen. Kommunikationens form, indhold og forløb tyder på, at der er andre områder i patientforløbene der prioriteres højere end sikring af sygeplejen værdimæssige fundament. Resultaterne fra forskningen viste, at det er ledelsen og det politiske niveau der bestemmer hvad sygeplejersker skal bruge deres tid på. Der manglede omsætning af sygeplejens fundament i klinisk praksis. Sygeplejerskerne efterspurgte tid til at udøve sygepleje og tiden bruges fortrinsvis på opgaver relateret til det organisatoriske niveau. Hvis man ikke ved hvor målet er - kan man ikke score. Det der styrer sygeplejerskers kliniske praksis er: Samfundsudviklingen Instrumentel tilgang til patienterne Politisk prioriterede indsatsområder og krav (DDKM, akkreditering, standardiserede ydelser, målbare resultater) Takststyring (DRG) Mette reminder til deltagerne var derfor: Det der ofte måles på, er det der er i systemet, så pas på med det målbare. Det afsluttende spørgsmålet var? Aktører er med til at tegne systemet, så hvordan kan sygeplejens værdielementer videreføres? Magnethospitaler. Høj faglighed = højere overlevelse Lene Bjerregaard, sygeplejerske, ph.d. studerende. Syddansk Universitet. Har magnethospitalsbegrebet betydning for patient outcome? Et magnethospital er defineret som et hospital der er i stand til at rekruttere og fastholde sygeplejersker af høj faglig standard og der ydes excellent sygepleje. Begrebet opstod i USA i 1980èrne, idet nogle hospitaler i USA trods mangel på sygeplejersker var i stand til at fastholde og rekruttere sygeplejersker. Et komparativt studie i 1994 viste, at der var 4,6 % lavere mortalitetsrate på magnethospitalerne i forhold til kontrolhospitalerne. For at opnå status som magnethospital kræves 14 standarder for sygeplejen implementeret.

7 Betydning for certificering for de ansatte: Kulturskifte større fællesskabsfølelse Orden i tingene Større positivt fokus på hospitalet udefra Stolthed over at være ansat Kan magnettanken tænkes indført i Europa? Ja men kriterierne skal tilpasses europæiske standarder. Forskning bekræfter, at arbejdsmiljø har betydning for antallet af opståede fejl. Hospitaler med dårligt arbejdsmiljø har: 73 % højere fejl i forhold til medicinering 90 % flere faldepisoder med skader 55 % flere infektioner. Arbejdsmiljø er markant bedre på magnethospitaler. Forskning viser ligeledes, at det har stor betydning for patienternes overlevelse, hvor mange patienter den enkelte sygeplejersker varetager plejen af. Patienter udtrykte større tilfredshed på de afdelinger, hvor sygeplejerskerne fandt deres arbejde betydningsfuldt. Patienterne på de afdelinger hvor sygeplejerskerne var udmattede eller udtrykte ønske om at sige op, var ligeledes mindre tilfredse med deres ophold og den pleje de havde modtaget. Så Lene afsluttede oplægget med spørgsmålet om, hvorfor bliver der ikke gjort brug af denne viden om magnethospitalers betydning? Faglighed der virker i kommunerne Birde Degn, sygeplejerske og Med Birde Degn fortalte om et konkret praksiseksempel i forhold til udvikling og kvalitet i hjemmeplejen og hvordan man i Ballerup Kommune har arbejdet med kompetencebegrebet i forhold til medarbejderne. Der bliver arbejdet med 5 kompetenceniveauer: Basiskompetencer Faglige specifikke kompetencer Kritiske kompetencer Organisatoriske kompetencer Sociale kompetencer Kompetenceprogrammet er et kombineret afklarings-, oplærings- og udviklingsprogram med fokus på de kompetencer hjemmeplejen ønsker udviklet hos den enkelte medarbejder. Opgaveløsningen er meget detaljeret beskrevet i niveauer i forhold til social og sundhedsassistenterne og sygeplejerskernes arbejdsopgaver. Programmet anvendes f.eks. i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere, under introduktionsog oplæringsperiode og i forbindelse med medarbejdersamtaler samt i dagligdagen for at sikre planlægning af det faglige miljø i hjemmeplejen. I hjemmeplejen i Ballerup kommune er sygeplejersken nøgleperson i kvalitetsudviklingen i forhold til de kommunale sygepleje- og sundhedstilbud. Sygeplejersken står dermed i spidsen for kvalitetsudviklingen og medvirker til at skabe høj borgersikkerhed. Sygeplejersken skal ligeledes have fokus på nyeste forskning og udviklingstiltag.

8 På den måde kan sygeplejersken arbejde evidensbaseret ud fra kliniske erfaringer samt deltage i implementering af nye tiltag. Sygeplejersken sætter systematisk sin egen og andres sygeplejepraksis i et større perspektiv for på den måde at udvikle sygeplejefaget og værne om den troværdighed. Feed-back møder Jeanet Struck Müller, kvalitetskonsulent Hillerød hospital Hvad er det så patienterne siger om deres oplevelse efter indlæggelse på hospital? Jeanets fortalte om erfaringer fra feed-back møder mellem patient, pårørende og sundhedspersonale og hvordan det kan bruges til forbedring af praksis. Formålet med sådanne møder er på Hillerød at sætte fokus på dialogen med brugerne og sekundært et læringspotentiale. Feed-back møderne kan bidrage til optimering af patientforløb og samtidig får sundhedspersonale indsigt i og konkret viden om patienternes oplevelser. Patientoplevelser bruges som refleksionsgrundlag. Mødet afholdes med en klar og kendt struktur og der afsættes 3 timer. 2 timer med gæsterne og hvor 1-2 personer er interviewere. Den sidste time bruges på opsamling og handleplan. Kodeordet bag møderne er: Der lyttes på en sådan måde at andre har lyst til at tale og at tale på en sådan måde andre har lyst til at lytte til. Metoden bygger på ideen om at en styrkelse af de sundhedsprofessionelles indsigter i patienternes oplevelser giver et anderledes og nuanceret fokus på det særegne, og på lokale problemstillinger i afdelinger og patientforløb, og at dette er nerven som kan være en forstærket drivkraft for at forbedre patientforløbet for patienterne Det er derfor vigtigt at personalet ikke oplever, at det er en kritisk af deres arbejde. Ved nogle feed-back møder er misforståelser f.eks. blevet afdækket og løst. Personalets oplevelser af feedbackmødet De som er tættest på problemet har væsentlig information som kan berige ændringstiltaget og -strategien Mere effektiv og vedvarende forandring og forankring Tydeligt ejerskab og øget commitment Diversitet omfatter systemet Bidrager til innovativ forandring og kreative løsninger Oplægget satte tanker i gang i forhold til hvor gode vi som personale på hospitalet er til at informere - er det de rigtige ting vi informerer om? Spørgsmålet er, om informationsniveauet ikke kunne hæves uden at det kræver ekstra ressourcer? Feedbackmøder har skærpet fokus på: Den patientoplevede kvalitet generelt! For at for behandle patienterne ens er vi nød til at gøre noget forskelligt! Forståelse for den enkelte patient, empati Relationens betydning Sproget og dét man (med)skaber med sproget! At spørge og lytte bedre, og at kommunikere på det grundlag Feedbackmødet er blevet en driver og er motivations skabende for ændringer og indsatser.

9 Det kunne derfor være oplagt at tænke feed-back møder ind i fremtidens hospitalstilbud.

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Direktionen Herlev Hospital 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Helle Christiansen Adresse:

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Vi bygger bro over sektorgrænsen

Vi bygger bro over sektorgrænsen Vi bygger bro over sektorgrænsen Foto: Philip Lindgreen Rosted Fælles Landskonference for Sygeplejersker i Primærsektor og Gerontologiske og Geriatriske sygeplejersker 25. og 26. Marts 2009 Hotel Nyborg

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN

VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN 1 Dansk Sygepleje Selskab, DASYS, 2012 Copyright 2 INDLEDNING Sygepleje efterspørges i nationalt udvalgsarbejde og ved afgivelse af høringssvar.

Læs mere

Øget arbejdsglæde og større kvalitet

Øget arbejdsglæde og større kvalitet FAGLIG FORDYBELSE I DET MEDICINSKE HOVEDOMRÅDE Øget arbejdsglæde og større kvalitet 1-årigt udviklingsforløb for social og sundhedsassistenter ansat på medicinske afdelinger ved hospitaler i Region Hovedstaden.

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab 12. September 2013 Program 09.30-09.50 Hvorfor videreuddanne sig og hvordan kan

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert SOCIAL-OG SUNDHEDSASSISTENS FAGLIG KOMPETENCE Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert Har faglig indsigt, varetager grundlæggende sygepleje- og aktiveringsopgaver. arbejder regelbaseret

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Herning Kommune, Sundhed og Ældre Holstebro

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland)

(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland) (ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland) Projektet kan følges på: accessprojektet.dk 2 ACCESS-projektet Samarbejde mellem de 4 sønderjyske kommuner, almen praksis i samme område og

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kvalitetsudvikling af genoptræningen ved

Kvalitetsudvikling af genoptræningen ved Kvalitetsudvikling af genoptræningen ved - Anvendelse af faglige standarder - Implementering af test Teamleder Lillian Hansen Udviklingsterapeut Helene R. Larsen Hvem er vi En ambulant genoptræningsenhed,

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING

Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Neonatalafdelingen i Kolding Bred neonatologi fra GA 28+0 Regionsfunktion Tæt samarbejde med OUH og Skejby 43 plejepersonale Plads

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Furesø Kommune Ældre, sundhed og voksen-handicap. Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Plejehjemmet Ryetbo Tilsynsbesøg den 14. december 2010 og den 16. februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, mål

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Ansatte i TFE Lone Schou, ph.d. studerende Christina Emme, ph.d. studerende Anna Svarre Jakobsen, ph.d. studerende Steffen Hogg Christensen,

Læs mere

Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012

Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012 Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012 Indsatsområde Baggrund DASYS bliver i stigende grad anmodet om deltagelse i udvalgsarbejde. Mulighed for at få sygeplejen indskrevet

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere