SÅDAN. Det internationale aspekt GØR VI

Transkript

1 SÅDAN NYHEDSMAGASIN FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN GØR VI 3. Årgang. Nr. 5 Juni 2008 Det internationale aspekt Stadig flere skoler etablerer internationale kontakter via deltagelse i nordiske og europæiske projekter. Andre skoler knytter tråde på tværs af landegrænserne via samarbejder med Aalborgs venskabsbyer. Når verden bliver mindre, bliver behovet for at ruste eleverne til et liv i det globaliserede samfund større. Sådan gør vi ser denne gang på skolernes bestræbelser på at styrke den internationale dimension i undervisningen.

2 2 Børn af verden Sådan gør vi: Udsendes fem gange årligt til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Udgiver: Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune Godthåbsgade Nørresundby Telefon I redaktionen: Pædagogisk chef Bent Bengtson (ansv.) Funktions- og områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Skolekonsulent Jan Ole Mortensen Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Tekst: Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen med flere Layout: Lise Særker Tryk: Antonsen Bogtryk Oplag: stk. Kommentarer og forslag til bladet: Jan Ole Mortensen, jom-kultur@aalborg.dk Helle Truesen Porsdal, htp-kultur@aalborg.dk Næste nummer udkommer: Ultimo september 2008 Ferierejser, sabbatår med rygsækken på nakken, studieophold eller arbejde i udlandet. Vores unge er storforbrugere af verden, og eleverne, som fremover forlader skolerne, vil blive det i endnu højere grad. Den hjemlige andedam bærer også præg af, at verden er blevet mindre. Vi har tosprogede venner og naboer. På arbejdspladserne samarbejder vi med virksomheder over hele verden. Vi møder forskellige kulturer og sprog i hverdagen og er forbundne med EU, FN og politiske begivenheder fjernt fra Danmark. Det er en spændende tid, vi lever i. Det er også en tid, som fordrer, at vi som aldrig før tænker globalisering og internationalisering ind i folkeskolen. Vores børn og unge skal have internationale kompetencer. De skal kende verden geografisk, samfundsmæssigt og kulturelt. De skal være dygtige til sprog, og de skal have en tolerance og forståelse, der gør det muligt for dem at møde mennesker over hele verden med nysgerrighed og respekt. I folkeskoleloven og målsætningen for Aalborg Kommunale Skolevæsen fastslås, at skolen skal give eleverne for - ståelse for andre lande og kulturer. I regeringens globaliseringsstrategi uddybes det med, at skolen skal kvalificere dem til at deltage aktivt i en globaliseret verden. I strategien konstateres, at undervisningen skal have et globalt perspektiv, og at alle børn skal deltage i mindst et internationalt projekt i deres skoletid. Mange skoler i Aalborg Kommune er godt på vej til at opfylde målet om deltagelse i projekter. Det er opløftende og spændende at følge skolernes store interesse for at deltage i internationale projekter i EU-regi eller i samarbejde med skoler i Aalborg Kommunes venskabsbyer. Projektdeltagelse alene er bare ikke nok. Det internationale aspekt skal inddrages i den daglige undervisning, og for at styrke denne proces har flere skoler etableret et internationalt udvalg, som koordinerer indsatsen og igangsætter nye initiativer. For yderligere at stimulere det internationale aspekt yder Skoleforvaltningen rådgivning, inspiration og økonomisk støtte til studierejser, udvekslinger, sprogassistenter og andre tiltag, der kan være med til at opbygge en tradition for at indtænke den internationale dimension i undervisningen på alle klassetrin. I dette blad beskriver vi bl.a. et projekt under Fælles Skoleudvikling på Gug Skole. Projektet har udmøntet sig i udarbejdelse af en international læseplan, ligesom det har ført til ny tænkning og praksis i undervisningen i øvrigt. I de næste skoleår skal Gug Skole sammen med Herningvej Skole og Ferslev Skole deltage i Projekt Verdens - borger, der bl.a. udmønter sig i lokale, nationale og internationale samarbejder klasser og skoler imellem. Ud gangs - punktet er, at man skal kende sin egen kultur for at kunne forstå andre kulturer. Eller som skoleleder Teddy Pedersen udtrykker det: Hvis du skal erobre Tokyo, skal du vide, at du kommer fra Gug! God fornøjelse med læsningen! Henrik Mortensen Skolechef

3 3 Gratis råd og økonomisk støtte Skoleforvaltningen har en bred vifte af tilbud til skoler, der vil styrke den internationale dimension i undervisningen. Når lærer Ann Katrine Stendahl Rannestad 1. august tiltræder stillingen som skolekonsulent i fremmedsprog ved Aalborg Kommunale Skolevæsen, får hun et bierhverv, der favner alle faggrupper på skolerne. Til konsulentjobbet hører, at hun sammen med overassistent Susanne Schmidt skal administrere og videreudvikle Skoleforvaltningens internationale tilbud til skolerne. Det internationale arbejde i Skoleforvaltningen startede så småt i 70 erne med sporadiske klasseudvekslinger og besøg i samarbejde med kommunens venskabsbysekretariat. Op gennem 90 erne blev området tilført struktur og eget budget, og i 1998 vedtog kommunen en egentlig målsætning for skolevæsenets internationale arbejde. Tre år senere blev Susanne Schmidt ansat for bl.a. at bistå fremmedsprogskonsulenten med at styre og stimulere den internationale dimension. Informere og inspirere Et væsentligt element i deres arbejde er at have overblik over projekter og puljer og informere skolerne om mulighederne for at deltage i f.eks. Comeniusprojekter og nordiske projekter. Forvaltningen formidler invitationer til informa - tionsmøder og hjælper med gode råd ved udfyldelse af ansøgningsskemaer m.v. Skolerne skal også informeres, når Skoleforvaltningen har fået kontakt til spændende udenlandske gæstelærere det være sig nytilflyttede udenlandske lærere eller andre udlændinge, der tager ud på skolerne for at fortælle om deres land, deres kultur m.v. Når udenlandske musik- og teatergrupper gæster landsdelen, skal skolerne ligeledes have besked, så de kan få del i oplevelsen. Et meget populært tilbud er dramadagene i engelsk, tysk og fransk, der er blevet udbudt i snart 20 år. Dramadagene afvikles på Skolernes Dramacenter med professionelle udenlandske instruktører, som Skoleforvaltningen tilknytter til formålet. Sprogassistenter Ellidshøj Skole var den første skole i kommunen, der tog imod tilbuddet om at få en Comenius-sprogassistent. Sprogassistenterne kommer til landet på et EU-stipendium, og Aalborg Kommune yder tilskud til deres husleje i op til et halvt år. Forvaltningen står for indkvarteringen af sprogassistenterne, der de seneste år har boet på Sportshøjskolen. Susanne Schmidt fortæller, at mange skoler har været tilbageholdende med at søge sprogassistenter. Nu har de positive erfaringer, som bl.a. Ellidshøj og Gistrup skoler har indhøstet med sprogassistenter gennem flere år, givet flere skoler blod på tanden. Det er også kendetegnende, at skolerne søger igen, når de først har oplevet, hvor udbytterigt det er at have en udlænding på skolen. Skoleforvaltningen har ikke noget at gøre med fordelingen af sprogassistenterne. Antallet svinger fra år til år. I dette skoleår har der kun været to på Aalborgs skoler. Studierejser og klasseudvekslinger Skoleforvaltningen vil gerne støtte lærere, der ønsker at hente ny viden udenlands. Derfor ydes der tilskud til rejseudgifter til de såkaldte Job-Swop, der formidles af Det Danske Kulturinstitut. Ved Job-Swop matches en lærer med en udenlandsk kollega, og de aftaler selv, hvordan de på skift kan bo hos hinanden og følge hinandens skolegang. Forvaltningen kan også yde tilskud til studierejser og være behjælpelig med at arrangere studierejser og studiebesøg. Det tættere samarbejde på årgangene byder på nye udfordringer i skolernes arbejde med elevudvekslinger. Skoleforvaltningen formidler dog stadig kontakt til venskabsklasser, ligesom det stadig er muligt for skolerne at søge om tilskud til klasseudvekslinger. Overassistent Susanne Schmidt (tv) skal til at oplære nyansat konsulent for fremmedsprog, Ann Katrine Stendahl Rannestad, i Skoleforvaltningens internationale tilbud. Værdifuld hjemmeside På Skoleforvaltningens hjemmeside intdim.daks.dk kan skolerne få overblik over de forskellige muligheder for at arbejde internationalt og opnå tilskud. Hjemmesiden rummer link til Undervisningsministeriets styrelse, Cirius, der yder støtte gennem bl.a. Comenius-programmet. Der er også link til Nordisk Ministerråds Nordplus Junior-program, til Nordisk Skolenet, Det Danske Kulturinstitut, Europakommissionens uddannelsesportal European Schoolnet og en række andre institutioner og organisationer, der arbejder med uddannelse, skolepartnerskaber, udvekslinger m.v. Som en ekstra service er der link til on-line ordbøger, forskellige rejsevejledninger, Seruminstituttets hjemmeside m.v.

4 4 Det er ikke alle elever beskåret at blive undervist i tysk af en finne, der forklarer på klingende svensk. Sofie Larsen og Alistair Christensen synes, det er spændende at have Anu Liiti som assistent i klassen. En anden vinkel på verden Sprogassistent Anu Liiti er med til at tilføre undervisningen på Gistrup Skole en ekstra dimension. I år kan vi med rigtig god samvittighed sige, at vi har opfyldt læseplanen. Der er virkelig blevet undervist i svensk, også i de yngste klasser, konstaterer Kirsten Jacobsen, lærer og koordinator for de internationale tiltag på Gistrup Skole, med et smil på læben. Den gode svenskundervisning skal tilskrives Anu Liiti, nyuddannet finsk lærer, der har været sprogassistent på Gistrup Skole siden november Det er dog ikke svenskkundskaberne, der har ført Anu Liiti til Gistrup. Det er den kendsgerning, at Gistrup Skole hvert år lægger billet ind på at få en Comenius-assistent, og at Anu Liiti har søgt et af de EU-stipendier, der tildeles studerende og nyuddannede lærere til ophold på en skole i et andet EU-land. Gistrup Skole har tidligere haft Comenius-assistenter fra bl.a. Tjekkiet, Frankrig, Italien og Rumænien. Når skolen søger en sprogassistent, er dens eneste krav, at assistenten skal kunne tale engelsk. Derfor er det en spændende ubekendt, hvilken nationalitet assistenten har. En anden baggrund Selvom det er dejligt, at en franskmand kan give franskundervisningen et særligt pift, og at en finne som Anu Liiti taler formfuldendt svensk, er det ikke det rent sprogmæssige, der er hovedformålet med sprogassistenternes virke på skolen. Det vigtigste er, at eleverne oplever mennesker, der taler anderledes og har en anden kulturel baggrund, siger skoleleder Steen Balle Larsen. Eleverne oplever, at ikke alle er, som de selv er. Mange af vores elever har forældre, der har jobmæssige relationer til forskellige dele af verden. Derfor skal vi sørge for, at vores elever får den internationale vinkel med helt fra børnehaveklassen. Gistrup Skole forsøger altid at få sprogassistenterne ind i mange fag og klasser, også fag som musik, idræt og håndarbejde, hvor de er sammen med eleverne på en anden måde end i de boglige fag. Sprogassistenterne holder ofte foredrag om deres lande i klasserne, ligesom de deltager i klassefester, koloni med DUS en osv. Anu Liiti er tilknyttet seks klasser i tysk, da hun er uddannet tysklærer. Det har betydet, at tysklærerne i høj grad har kunnet arbejde med holddeling. Hun har håndarbejde i 4. klasse, idræt i 7. klasse og musik i en 2. klasse. Sideløbende har hun undervist flere klasser i svensk. Det er nyt for os at have en sprogassistent, vi kan tale dansk med. Det er rigtigt rart, også for eleverne. Det giver dem en god træning i at lytte til og forstå de nordiske sprog, siger Kirsten Jacobsen. Anu Liiti synes, at eleverne bliver bedre og

5 5 bedre til at forstå, hvad hun siger og omvendt. Og kniber det indimellem, fremmer en langsom gentagelse som regel forståelsen. Den sociale side af sagen Kirsten Jacobsen og Steen Balle Larsen understreger, at der følger en social forpligtelse med at have sprogassistenter på skolen. De har ofte selv haft sprogassistenter med hjemme på helligdage, i weekender og ferier. Det samme har skolens lærere. Sprogassistenterne har deltaget i konfirmationer, fødselsdage og julemiddage, for det er ikke alle, der som Anu Liiti har kunnet rejse hjem til jul. Det familiære samvær har affødt flere varige venskaber og genbesøg lærernes og de unge sprog - assistenters familier imellem. Netværk via Comenius-projekter Lærerne har også fået internationale forbindelser på anden vis. Skolen har deltaget i flere Comenius - projekter og har ansøgt om at komme med i et nyt efter sommerferien. Kirsten Jacobsen har været med til at udvikle og forberede projektet At flyve og flyde gennem Europa, der er udsprunget af de kontakter, skolen har fået med skoler i bl.a. Ungarn, Spanien, Polen, Tyrkiet, Østrig, Græken land og Frankrig gennem tidligere projekter. Vi har altid lagt vægt på, at eleverne skal involveres i projekterne. Mange af klasserne har deltaget i projekter med udenlandske klasser og fået pennevenner rundt i Europa. Vi har flere gange haft elever med til udlandet og haft besøg af udenlandske elever, fortæller Kirsten Jacobsen. De norske elever går på fjeldet og står alle sammen på ski. Og så bruger de nogle sjove ord i deres breve. Eleverne fra 4.a håber, de får mulighed for at besøge deres pennevenner næste år. Pennevenner i Norge Gistrup Skole har også søgt om at komme med i et nordisk projekt under Cirius-programmet Nordplus Junior. Lykkes det, vil det bl.a. betyde, at Kirsten Jacobsens 4. klasse kan komme til Fredrikstad og besøge den klasse, de skriver med. Eleverne udveksler jævnligt breve, og det sjove norske sprog giver anledning til mange gode samtaler i klassen. Tidligere har klassen skrevet med en spansk klasse med lærernes hjælp tegninger og små forklaringer kan også skærpe interessen for at lære sprog og rejse ud i verden. Steen Balle Larsen og Kirsten Jacobsen ved skolens Comenius-tavle, der rummer mange spændende beretninger om projekter og besøg landene imellem. Elevernes ordbog fra forrige projekt hænger stadig på opslagstavlen. Det er en unik sag, der favner hele fem sprog. På landet i Ungarn Alistair Christensen fra 7. klasse har gennem årene haft pennevenner i både Østrig, Grækenland og Polen. Da han gik i 5. klasse, var han sammen med en klassekammerat i Ungarn som led i et Comeniusprojekt. De boede i en lille landsby hos en familie, der ikke kunne ret meget engelsk. Vi klarede os mest med tegnsprog og ordbøger. Det var rigtigt spændende, for de levede meget anderledes end os. Vi var med i skole en dag og fik set store dele af Budapest. Da vi kom hjem, holdt vi foredrag og viste billeder for klassen, fortæller Alistair Christensen, som stadig skriver med den ungarske familie. I dette skoleår får Alistair Christensen også en særlig international oplevelse. Hans klasse er blandt de klasser, som Anu Liiti assisterer i tysk - timerne. De har bl.a. haft et emnearbejde på tysk om Finland. Han synes, det er sjovt, selvom det ikke altid er let, når tysk forklares på svensk. Men så må man jo bare spørge en ekstra gang.

6 6 Man hører bedre efter 8.c s forberedelse af en udvekslingsrejse til Vilnius har aflivet fordomme og øget klassens viden om Østeuropa. Det kan lyde ret kedeligt at skulle arbejde med Litauens historie, men når man ved, man skal derover, er det faktisk spændende. Man hører bedre efter. Sådan fortæller eleverne i 8.c på Seminarie - skolen samstemmende om den stærkt forøgede interesse, de på det seneste har fået for de baltiske lande. Da Sådan gør vi gæster klassen, er historielærer Janne Christensen i færd med at gennemgå de mange omvæltninger i Østeuropa op gennem århundrederne. På bordene har eleverne mapper med de tekster og materialer, de har fået udleveret om Litauen og Vilnius, siden de begyndte at arbejde med landet. I den sidste uge i maj skal de på udvekslingsrejse til Vilnius, og de indrømmer gerne, at den forestående rejse har givet dem et andet syn på landet. Vi har mailet med den klasse, vi skal besøge. De har også sendt fotos og film. Vi havde nogle fordomme om, at det var et gammeldags og trist land. Men det er det ikke. De har Østeuropas største shoppingcenter, et stort tv-tårn og et kæmpe badeland, som vi skal besøge. Der er også slotte og en flot natur med en masse søer, beretter eleverne. Den sociale forståelse Korrespondancen med klassen i Vilnius har øget deres sociale forståelse. Levevilkårene med generelt beskedne boligforhold har bevirket, at litauerne har måttet opgive at indkvartere eleverne privat. I stedet skal de bo på vandrerhjem. De har talt om, at de ikke skal vifte med lommepengene og købe uhæmmet løs. De skal tage hensyn til de unge litauere, som de færdes iblandt. De er spændt på at se den litauiske skole og følge undervisningen. Hvad engelskkundskaberne an - går, vil der nok ikke være den store forskel på den litauiske klasse og dem selv. Men mange af de voksne vil være svære at forstå, fordi engelsk først kom på skoleskemaet, da landet blev selv - stændigt. Klasselærer Tom Laursen har store forventninger til klassens udbytte af besøget og det efterfølgende genbesøg fra Litauen i september. Han har tidligere haft en klasse med i Rends - burg og forhørte sig gennem Skolefor valtningen og kommunens venskabsbysekretariat om de Den litauiske klasse har sendt en flot film om Vilnius. aktuelle muligheder. At pilen denne gang pegede på Vilnius, har både han og Janne Christensen betragtet som en spændende chance for at sætte de baltiske lande og Østeuropa som helhed ekstra på skoleskemaet. Historielærer Janne Christensen har elevernes fulde opmærksomhed, mens hun gennemgår områdets historie.

7 7 Klassen har skrevet mange sider og samlet mange materialer om Litauen. Her tjekker Tom Laursen en besvarelse med gruppen. Skoleleder Bent Jensen viser It s Easy -hjemmesiden, der snart går i luften. Comenius-projekt om it Tom Laursen er langt fra ukendt med Østeuropa. Skolen har netop haft besøg af lærere fra bl.a. Bulgarien som led i Comenius-projektet It s Easy, der også har deltagelse af norske og italienske skoler. Projektet fokuserer på brug af it i undervisningen, og hensigten er, at lærerne på tværs af landegrænserne skal lære af hinanden og viderebringe deres viden til kollegerne. Vi kan få en masse ud af at se, hvad de andre skoler gør. Da jeg var i Bulgarien sammen med vores koordinator på projektet, Elsebeth Richardson, kunne vi se, at de får meget ud af deres beskedne ressourcer, og at vi får for lidt ud af al den teknik, vi har herhjemme. Vi synes, vi er rigtig gode i Danmark. Det er vi også, men der er altid meget at lære ved at besøge skoler i udlandet, siger Tom Laursen, der har været i Estland i forbindelse med et andet Comenius-projekt. Det aktuelle it-projekt involverer flere lærere i overbygningen. Lærerne har undervist lærerne fra de andre skoler i brug af it-mediet, og Tom Laursen har været ansvarlig for at opbygge en hjemmeside, som de deltagende skoler nu skal fylde indhold på. Hjemmesiden vil bl.a. indeholde oplysninger om og link til forskellige gratis programmer, der kan downloades og bruges i undervisningen. Go Global-konference Klæder din skole eleverne på til at deltage aktivt i globaliseringens udfordringer? Dette emne vil blive belyst, når University College Nordjylland og VIA Center for Undervisningsmidler torsdag den 11. september 2008 byder skolefolk på Go Global-konference i Aalborg. Blandt foredragsholderne er professor Linda Nielsen, lektor Steen Nepper Larsen, pædagogisk konsulent Lone Kaplan, pæd. psyk. Per Kjeldsen samt direktør Preben Mejer. I konferencen indgår basarbesøg, hvor deltagerne kan se undervisningstilbud fra bl.a. Cirius, Danida, Foreningen Norden og Young Enterprise. Gug Skole er også repræsenteret og vil bl.a. informere om Projekt Verdensborger. Se opslaget på Skoleleder Bent Jensen finder det væsentligt, at skolen engagerer sig i internationalt samarbejde. Det kræver fleksibilitet fra alle sider at sende medarbejdere udenlands, men teamene er gode til at dække hinanden ind. De er også gode til at inddrage de udenlandske lærere i undervisningen. Det kan godt være hårdt at have lærere og skoleledere på besøg i en hel uge. Men så laver vi en turnusordning for de arrangementer, vi stabler på benene. Da vi havde besøg sidst, lavede vi bl.a. et GPS-løb rundt i byen. Det sociale samvær med de udenlandske kolleger er også lærerigt for os, siger Bent Jensen. Musiske samarbejder På et møde i Karlskoga har Michael Jensen, leder af Den Musiske Skole, sammen med ledere fra musik- og kunstskoler i Island, Rusland, Letland, Tyskland, Frankrig og Sverige taget de første skridt til oprettelse af et internationalt musisk netværk. Formålet med netværket er at opbygge et nyt forum for udveksling af viden og ideer, ligesom der kan arbejdes med udveksling af ledere, lærere og elever skolerne imellem. På elevfronten arrangerer Den Musiske Skole primært udvekslinger med udgangspunkt i samarbejder med Aalborgs venskabsbyer. Her i foråret har der været orkesterbesøg fra Karlskoga, og en gruppe strygere har været i Norge og Tjekkiet. I sommerferien venter der Klarup Pigekor en stor oplevelse, idet koret rejser til Canada for at deltage i en international korkonkurrence. På lærerfronten har Den Musiske Skole etableret samarbejde med Aalborg Musikskole om et kursusprojekt, der ledes af en amerikansk instruktør. Instruktøren underviser i et meget omtalt undervisnings - system, Music Mind Games, der favner teoriundervisningen i musik fra børnehave- til universitetsniveau. Meningen er, at både musikskolernes og folkeskolernes lærere skal på kursus, og at Aalborg skal arbejde på at blive nordjysk centrum for uddannelse i undervisningssystemet.

8 8 Verdensborgere fra Gug En international læseplan skal rodfæste det globale fokus på Gug Skole, der ser frem til deltagelsen i det kommende Projekt Verdensborger. Vi er selv imperialister, selvom det nogle gange bliver glemt i de ophidsede diskussioner om udlændinge i Danmark. Der er faktisk flere danskere, der søger udenlands for at bo og arbejde, end der er udlændinge, der søger arbejde her. Vi lever i en globaliseret verden. Derfor skal vi give vores elever viden og evne til at agere ude i verden, siger skoleleder Teddy Pedersen, Gug Skole. Gug Skole har de seneste år brugt mange kræfter på at øge fokuseringen på den internationale dimension, så eleverne bliver bedst muligt rustede til at leve og virke i det globale samfund. Der er etableret et internationalt udvalg, og der er opbygget gode netværk gennem deltagelse i et Comenius-projekt med skoler i Tyrkiet, Græken - land, Spanien, Polen og Skotland. Der har været sprogassistenter, og der vil blive søgt om flere. Vigtigst af alt er der fra sommeren 2005 frem til dette forår blevet arbejdet med udviklingsprojektet Den internationale og globale dimension i undervisningen og skolens hverdag, under Fælles Skoleudvikling. Den internationale læseplan En hjørnesten i det netop afsluttede projekt har været at få udarbejdet en international læseplan, It-vejleder Henriette Hjelm Hansen sørger for at få alle relevante informationer lagt ud på hjemmesiden. I pædagogisk servicecenter kan skolebibliotekar Hanne Villumsen i øjeblikket fremvise en tyrkisk udstilling fra et Comenius-besøg. der inddrager den internationale dimension i de forløb med fokus på den internationale dimension. centrale kundskabs- og færdighedsområder på Hjemmesiden og pædagogisk servicecenter er alle klassetrin. centrale elementer i skolens bestræbelser på at Målet med læseplanen er bl.a., at den skal øge integrere den internationale dimension i undervisningen. Det skal være let for det internationale elevernes viden og forståelse for andre lande og kulturer. Den skal udvikle deres kommunikative og udvalg at videreformidle information, og det skal sproglige færdigheder, styrke deres it-færdigheder være let for lærere og pædagoger at søge viden gennem kommunikation med elever fra andre lande, og ideer. bibringe dem større udsyn og tolerance og give I projektperioden er der bl.a. oprettet en international konference på PersonaleIntra. Pæda - lærerne fornyelse og variation i undervisningen. Det har taget os mere end to år at udarbejde gogisk servicecenter har etableret skiftende udstillinger, primært i tilknytning til det netop afsluttede læseplanen. Vi skulle passe på, at vores begejstring og drømme ikke kom til at kræve for meget af Comenius-projekt, hvor mange af skolens lærere vores kolleger. Læseplanen skulle være realistisk var på besøg i partnerlandene og kom hjem med og brugbar. Derfor har vi haft mange kolleger inddraget undervejs, siger lærer Niels Brusgaard, der nye ideer og indtryk. er med i skolens internationale udvalg. Det vigtige udvalg Den internationale læseplan blev vedtaget efter Teddy Pedersen fastslår, at det er afgørende for nytår og ligger nu på skolens hjemmeside. forankringen af det internationale arbejde, at skolen har et internationalt udvalg, som tæller såvel Læseplanen rummer handleplaner og forslag til aktiviteter og undervisningsforløb for henholdsvis en ledelsesrepræsentant som en repræsentant for klasse, klasse og 7.-9 klasse. Hensigten pædagogisk servicecenter. Det er også vigtigt, at er, at den i næste skoleår skal udbygges med en nogle af medlemmerne er indstillede på at indgå i plan for DUS en. udvalget i flere år, så nye netværk og kontakter Fra læseplanen er der link til ideer til undervisningsforløb fra Skoleniverden.dk og Red Barnet, Mens udviklingsprojektet blev gennemført, var kan holdes ved lige og styrkes. og på PersonaleIntra kan lærerne finde flere link til udvalget udvidet fra tre til seks medlemmer, da det

9 9 var krævende at holde styr på de mange aktiviteter. Læseplanen var tidkrævende, men vi brugte også mange kræfter på en international uge, der involverede alle klasser på skolen. Vi forsøgte at komme et lag dybere end ved normale emneuger. Vi lagde en lang række forslag til undervisningsmaterialer ud på konferencen og skaffede kontakt til gæstelærere og udenlandske teatertrupper. Vi havde også besøg af forældre med forskellig etnisk baggrund, fortæller skolebibliotekar Hanne Villumsen. Besøg udefra Gug Skole har næsten ingen elever med udenlandske rødder. Derfor har skolen i projektårene haft besøg af modtageklasser, klasser fra Ung doms - skolen og indvandrere fra Ungdoms råd givningen. Flere klasser har også haft besøg af udlændinge og unge danskere, der læser i udlandet. Besøgene har været en stor succes, og det er hensigten at gøre dem til en integreret del af undervisningen. Den helt store oplevelse var, da 35 elever fra Polen, Grækenland og Tyrkiet deltog i et Comenius - møde på skolen. Alle elever blev tilknyttet en klasse, mange var privat indkvarterede, og DUS 2 arrangerede en stor festaften med grill og diskotek. Skolen har også haft besøg af elever og lærere fra en polsk venskabsskole, som DUS en og flere klasser har udvekslet tegninger og breve med i flere år. Målet er, at der de kommende år skal arbejdes mere på internationale udvekslinger. Skolen har endnu ikke haft held til at få elever med til udlandet i Comenius-regi, men så må der tænkes i alternative muligheder. I min klasse overvejer vi at lade lejrskoleturen næste forår gå til Kreta. Vi kan flyve billigt fra Aalborg og besøge den græske klasse, vi skriver med. De har sagt, at vi er mere end velkomne, siger Niels Brusgaard. Verdensborgerne Skolen har til hensigt at gentage den internationale uge, men formentlig i en form, hvor den ikke omfatter alle 800 elever på én gang. Hensigten er ligeledes at søge om deltagelse i et nyt Comeniusprojekt fra skoleåret 2009/2010. I disse måneder er det internationale udvalg særligt optaget af skolens deltagelse i Projekt Verdens borger, der er igangsat af Tæn ke tanken Sophia og ført til Aalborg via et samarbejde mellem Sophia og Skoleforvaltningen i regi af Fælles Skole - udvikling. Gug Skole er gået sammen med Herningvej Skole og Ferslev Skole om at deltage i projektet, som går rigtigt i gang efter sommerferien. Vi har altid sagt, at du ikke kan erobre verden, hvis du ikke ved, at du kommer fra Gug. Projekt Verdensborger er et dannelsesprojekt, der tager udgangspunkt i, at eleverne skal kende deres eget kulturelle ståsted for at kunne agere globalt. En af ideerne er, at en klasse skal samarbejde med en venskabsklasse på egen skole, på en anden lokal skole, på en skole et andet sted i landet, på en europæisk skole og på en skole i den store vide verden. Ringene skal sprede sig fra det lokale til det globale, så der knyttes bånd og udveksles viden på kryds og tværs, siger Teddy Pedersen. I anledning af projektet arbejder det internationale udvalg på at etablere et Verdensborgerrum på skolen. Rummet skal danne ramme om skiftende udstillinger af produkters tilblivelse rundt i verden, information om levevilkår m.v. Tanken er, at eleverne også skal bidrage til rummet med projektopgaver og ting, de har fundet på rejser i udlandet. Indskolingens handleplan i den internationale læseplan. Vægkunsten i fællesrummet står som et flot vartegn for Comenius-projektet, der fokuserede på miljøet. I projektet er 7.-klasserne blevet uddannet til at præsentere indskolingen for Miljømusen og skolens miljøordensregler.

10 10 Australsk inspiration Job-Swop i Australien har givet Birte Madsen og Maritta Møller Madsen forøget energi og glæde ved arbejdet. Det er langt fra tilfældigt, at alle klasser på Tofthøjskolen skal arbejde med Australien i uge 24. Emneugen er et farverigt resultat af, at to af skolens medarbejdere i foråret har hentet masser af australsk inspiration på en udveks - lingstur down under. Børnehaveklasseleder Maritta Møller Madsen og Birte Madsen, engelsklærer og skolebibliotekar, kan fortælle i timevis om de mange indtryk, de fik under de to ugers Job-Swop i Australien. Begge var privat indkvarterede hos de to lærere, som de var matchet med via Det Danske Kulturinstituts udvekslingsprogram. Maritta Møller Madsen boede i Adelaide og Birte Møller Madsen i en lille flække to timers kørsel nord for Adelaide. Under besøget fik de mulighed for at følge undervisningen på flere skoler, ligesom de blev vist rundt på egnen og fik opfyldt særlige ønsker. Birte Madsen fik bl.a. set fem skolebiblioteker, mens Maritta Møller Madsen fik set nogle kunstudstillinger. Undervisning blev det også til. Maritta Møller Madsen havde forberedt små H.C. Andersen-skuespil til de yngste og deltog i billedkunstundervisningen i 3. klasse. Birte Madsen læste bl.a. eventyr af H.C. Andersen og fortalte om vikingerne som led i det vikinge-emnearbejde, klasserne havde arbejdet med op til hendes ankomst. Det var en fantastisk oplevelse. Det giver virkelig inspiration til egen undervisning at se, hvordan undervisningen gribes an andre steder. Glæden over de positive oplevelser og glæden over virkelig at kunne bruge mit engelsk giver jeg nu videre til eleverne, siger Birte Madsen. Maritta Møller Madsen og Birte Madsen med nogle af de mere spøjse ting fra down under. Birte Madsen fandt mange spændende undervisningsmaterialer til skolebiblioteket. Ind i hverdagen Efter aftale med skoleleder Peter Anker købte Birte Madsen australske bøger, spil og andre undervisningsmaterialer til alle fag og aldre. Materialerne har været udstillet på skolebiblioteket lige siden og skal for alvor i brug i emneugen. Peter Anker er ikke i tvivl om, at pengene til udvekslingen er givet godt ud. Inden Birte Madsen og Maritta Møller Madsen rejste til Australien, boede de to australske lærere hos dem i to uger. Lærerne deltog i flere undervisningslektioner på skolen fra børnehaveklasse til udskoling. Eleverne var meget optagede af at have de fremmede gæster inden for væggene og høre dem fortælle om Australiens kultur, geografi og historie. Det giver noget helt andet at få det internationale ind i hverdagen på skolen. Det giver også vores lærere noget særligt at komme ud. Alt kan ikke foregå over nettet, siger Peter Anker, der har søgt om at få en sprog - assistent til skolen i næste skoleår. Skolen har også søgt om deltagelse i et Comenius-projekt, der skal omfatte de kommende 4.-klasser. Samtidig er det besluttet at etablere et internationalt udvalg på linje med de øvrige fagteam på skolen. Ønsket er at få udarbejdet mål og handleplaner for arbejdet med den internationale dimension i hele skoleforløbet. Vi har tidligere deltaget i et Comenius-projekt, og vi har lærere, der bl.a. gennem Ung doms skolen har samarbejdet med lærere i både Europa, Kina og Zimbabwe. Vi har haft en lærer på udveksling i Ungarn, en anden lærer har gæstet flere nordiske skoler via et samarbejde med Billedkunstlærer fore ningen. I juni får vi besøg af en tysk 5.-klasse. Der er faktisk gang i en del ting, og det internationale udvalg skal sikre, at der bliver øget fokus på den internationale dimension, siger Peter Anker.

11 11 Danske unge har det ret godt Aalborg Ungdomsskole igangsætter dansk/litauisk samarbejdsprojekt, hvor unge danskere skal være med til at renovere et ungdomshus i Vilnius. De tænker sjældent over det, og de ved det måske heller ikke. Men langt de fleste danske unge har det ret godt sammenlignet med unge i mange andre lande. Derfor har Aalborg Ungdomsskole i flere år haft et internationalt udvalg, der igangsætter mangeartede aktiviteter og arrangementer med det formål at åbne de unges øjne for den verden, de lever i. Nu har et nyt og meget spændende projekt set dagens lys. Ungdomsskolen har underskrevet en partnerskabsaftale med bystyret i bydelen Uzupi i Vilnius om udvikling af forskellige ung-til-ung-samarbejder. Centralt i samarbejdet står renovering af et gammelt hus, der skal indrettes til ungdomshus. Ideen til ungdomshus-projektet i Litauen opstod under en studietur til Bruxelles, hvor talen dels faldt på de privilegerede danske unge, dels på de unge danskere, som ikke trives i skolesystemet. Renoveringsprojektet giver os mulighed for at vise vores unge, hvordan levevilkårene også kan være i Europa. Samtidig kan vi tilgodese unge, der kan have glæde af at arbejde praktisk og få et par ugers pusterum fra skolen. Det kan være elever fra Skolen i Enggårdsgade, dropout-elever, tosprogede unge og andre unge, der har lyst til at komme til Vilnius og yde en praktisk indsats, som gør en forskel for andre unge, siger ungdomsskoleleder Ole Schøler. Rådgivning om organisering Aalborg Ungdomsskole har ansat en projektleder, der i samarbejde med bl.a. ambassaden og Det Danske Kulturinstitut har været med til at finde det poten - tielle ungdomshus. Valget er faldet på et gammelt hus, der i dag er galleri for unge kunstnere. Ungdomsskolen har haft arkitekter til at undersøge renoveringsmulighederne og rådgive de lokale politikere. Det er også blevet drøftet, hvordan et ungdomshus kan organiseres. Hvordan der f.eks. kan etableres klubber med udspring fra ungdomshuset som det kendes fra det danske system. Der er ingen koordinering af aktiviteterne for de unge i Vilnius. Der er spredte tilbud i regi af henholdsvis kirken og politiet, og kommunen har også nogle aktiviteter. Tanken er, at vores medarbejdere kan holde seminarer og rådgive om organisering og drift af en ungdomsskole, så de kan få højnet kvaliteten af deres tilbud og få mere for pengene, siger Ole Schøler. Gang i konkrete kulturprojekter Undersøgelserne har vist, at det gamle galleri er i meget dårlig stand, og litauerne overvejer p.t., om der er andre huse, der vil egne sig bedre til ombygning til ungdomshus. Aalborg Ungdomsskole har lovet at hjælpe med ansøgninger til fonde og EU, ligesom Ungdoms skolen vil hjælpe med at etablere firmanetværk omkring sponsorering af materialer og mandetimer. Sideløbende er der fuldt sving i forberedelserne af en lang række projekter, der skal løbe af stabelen i 2009, hvor Vilnius er udnævnt til europæisk kulturhovedstad. Vores unge og de unge litauere skal samarbejde om mange former for kultur f.eks. dans, musik, teater, radio, film, tv, internet, sport og kunst. Vi har haft 25 medarbejdere i Vilnius for at forberede begivenhederne. Der skal udveksles unge begge veje. Vi får allerede nu i sommer besøg af seks unge litauere, der deltager i en sportscamp i Aalborg, siger Ole Schøler. Aalborg Ungdomsskole får også andre besøg i sommer. Blandt de store begivenheder er en miljøkonference, der samler 400 unge fra 20 lande. En anden stor begivenhed er en international friluftscamp. Året rundt er der løbende udvekslinger med besøg og genbesøg. Et andet fast programpunkt er studieture rundt i Europa. Alt sammen med det formål at få sat de unges livsvilkår i internationalt perspektiv. Det potentielle ungdomshus i Vilnius er i dag et faldefærdigt galleri for unge kunstnere. De unge litauere skal samarbejde med Ungdomsskolens unge om musik, teater, sport og andre former for kultur.

12 12 Blå mandag i Tokyo Valgfag i FIRST LEGO League sikrede 7. klasse fra Sønder - holm Skole deltagelse i verdensfinalen i Tokyo. Et er at være bidt af naturvidenskab, programmering og deltagelse i projektkonkurrencer. Noget andet er pludselig at skulle oversætte projektmateriale til engelsk og redegøre for teorier, arbejdsmetoder og løsninger på engelsk foran et internationalt panel af dommere. Da 7. klasse på Sønderholm Skole sikrede sig topplaceringer i først den regionale og siden den skandinaviske afdeling af den verdensomspæn dende FIRST LEGO League-konkurrence, var det denne udfordring, der ventede dem. De flotte placeringer kvalificerede klassen til verdensfinalen i Tokyo, hvor de efter tre dages dyst med praktiske og teoretiske opgaver opnåede en fornem placering blandt de syv bedste ud af 58 hold. Det var utroligt at se, hvordan eleverne voksede med opgaven. Alle påtog sig ansvar og viste mod til at stå foran vidt fremmede og fremlægge på engelsk. Projektet har virkelig udviklet fællesskabet og elevernes selvtillid, siger lærer Rune Træholt. Det var Rune Træholt, der for fem år siden fik overbevist skoleleder Djon Stagis om, at skolen burde investere i undervisningsmaterialet Mind storm, der bruges til robotkonstruktion og programmering af robotter. Rune Træholt ønskede at etablere et valgfag i FIRST LEGO League en konkurrence, der udskrives hvert år af den internationale organisation FIRST. Sidste år klarede valgfagsholdet sig så godt, at det kom til verdensfinale i Atlanta. I år viste de 10 drenge på Dauerkraft samme flotte takter med projektopgaverne under årets tema, energi. Resten af klassen har støttet op om projektet. De har heppet ved konkurrencer, hjulpet med at skaffe sponsorpenge, været med til at afholde støttekoncerter, ydet have- og bilvaskeservice m.v. Derfor var det også naturligt, at alle tog til Tokyo. To dage efter konfirmationen St. Bededag drog de 18 elever sammen med to lærere og 10 forældre til Tokyo. Inden de tre konkurrencedage var der tid til rundture i den eksotiske millionby. De var også på besøg på en skole, hvor de talte med en klasse og oplevede det fremmedartede og meget disciplinære japanske skolesystem. 7. klasse foran skabet med pokaler fra dette og tidligere års FIRST LEGO Leaguekonkurrencer. I midten klasse- og valgfagslærer Rune Træholt, der også har brugt fritid sammen med eleverne for at forberede deltagelsen i konkurrencerne. Det internationale element i FIRST er vigtigt for os, men forventningens pres kan blive for stort. Vi kan ikke forvente, at holdene kan kvalificere sig til at komme til udlandet hvert år. Derfor vil vi ikke tilmelde os konkurrencen næste år, siger Djon Stagis. Internationale samarbejder Sønderholm Skole finder det vigtigt at hente indsigt udefra. Derfor samarbejder skolen med bl.a. engelske, norske og svenske skoler. Nogle af forbindelserne er knyttet gennem deltagelse i et Comenius-projekt, andre gennem et stort Reggio Emilia-projekt, som skolen stadig deltager i. De internationale kontakter afføder hyppigt besøg på skolen og genbesøg. Og Djon Stagis fast - slår, at hvert eneste besøg på udenlandske skoler bekræfter ham i, at det danske skolesystem er det bedste! Koncentrationen var i top under konkurrencerne i Tokyo. Men der var også tid til sightseeing og skolebesøg. Foto: Michael Bo Rasmussen.