Grafisk tilrettelægning: Erik Jarl Andresen, Grafisk Workshop, Kofoeds Skole Tryk: Kofoeds Skoles Forlag, København

Transkript

1

2 Kofoeds Skoles Årsskrift 2008 Ansvarshavende: Chefkonsulent Ole Meldgaard Redaktion: Kommunikationskonsulent Thomas Pedersen Forside: Fotocollage af Michael Rønsdorf Foto: Kofoeds Skoles Billedarkiv og Michael Rønsdorf Grafisk tilrettelægning: Erik Jarl Andresen, Grafisk Workshop, Kofoeds Skole Tryk: Kofoeds Skoles Forlag, København ISSN De enkelte afdelinger og sektioner under Kofoeds Skole har bidraget med afsnit til årsskrift Forskel i længde og udtryksform er ikke udtryk for forskel i betydning men derimod for mangfoldighedernes hus. 1 Kofoeds Skole Nyrnberggade København S Tlf: Fax: KS@kofoedsskole.dk

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse... 2 Tiderne Skifter: Forstanderens beretning:... 3 Kofoeds Skoles udenlandske aktiviteter... 9 Kofoeds Skole i Århus Hjemløse polakker i København KSU flyttede hjemmefra Året på Haugegaard Kofoeds Skoles Oplysningsforbund Jobkonulentopgaver Studievejledningen og biblioteket Undervisningsafdelingen Kvindefesterne Procesfaglig Enhed Psykologisk rådgivning Familierådgivningen Advokatvagten Værkstedsfornyelse i Praktisk Teknisk Forvaltning Møbeldepotet Auto og Transport Cafe Himmelblå Grafisk Workshop Miljø og Ejendom Håndværkerhuset Serviceafdelingen Kofoeds Kælder Tøjdepotet Produktionsværkstedet De Åbne Værksteder Team Rent & Pænt Louisestiftelsen Grønlænderafdelingen Qassi Miteq Naapiffik Neriussag Oqqumut Forward års fødselsdagen Statistik Bilag Repræsentantskabsog bestyrelsesmedlemmer... 88

4 Forstanderens beretning Tiderne skifter Forstanderens beretning Af Jens Aage Bjørkøe, forstander TRE UDFORDRINGER Samlet set har de ledelsesmæssige udfordringer i 2008 været koncentreret om tre emner: at skabe balance i økonomien i forbindelse med stærkt faldende indtægter og et overført underskud fra at vende nedgangen i elevtallet at udvikle og modernisere skolens arbejdsformer især under hensyntagen til, at skolens elevgruppe fortsat bliver markant svagere, samtidig med at den social- og beskæftigelsespolitiske udvikling har stærkt øget fokus på integration i arbejdsmarkedet. NYE TIDER Efter et par år med voldsomme udfordringer, herunder økonomisk tilbagegang, kunne skolen imidlertid se lys for enden af tunnelen ved slutningen af En række indtægter begyndte at stige, og det samme gjorde det daglige elevtal. Samtidig begyndte det ansættelsesstop, der blev indført på de statsfinansierede aktiviteter 1. november 2007, for alvor at virke på omkost- ningssiden. Det betyder, at vi er godt i gang med at lukke de økonomiske huller fra tidligere år, men også at vi fortsat skal være påholdende med udgifterne. ØKONOMI Regnskabsmæssigt kom skolen ud af 2008 med et overskud på godt 0,5 mill. kr. for finanslovsdelen. Det er et tilfredsstillende resultat, når vi tager udfordringerne i betragtning, ikke mindst den udfordring der opstod, da indtægterne faldt med godt 8 mio. kr. fra , som det fremgår af tabellen nederst på denne side. Ved indgangen til 2009 er udgiftsniveauet nedbragt meget kraftigt samtidig med, at indtægterne er øget markant. ELEVTALLET Situationen over en årrække med vigende belægning er nærmest vendt på en tallerken i slutningen af Indtil videre kan der kun opstilles hypoteser for, hvorfor stigningen er kommet. Her er fire: Krisen slår nu igennem og medfører øgede sociale Regnskab Brutto Hele Kofoeds Skole Bevillinger Finanslovsdelen ,1 mill. Kr. 55,2 mill. Kr ,8 mill. Kr. 50,2 mill. Kr. Reduktion -8,3 mill. Kr. -5,0 mill. Kr. Reduktion i % -10% -9% problemer, hvilket viser sig i øget elevtilgang til skolen. Skolens markedsføringsindsats i 2007 og især med projekt Jobgaranti - viser nu resultater. Under den første licitationskontrakt var der stærkt fokus på arbejdsmarkedsperspektivet fra Københavns Kommunes side. Skolens image er i denne sammenhæng imidlertid knyttet til den brede og helhedsorienterede indsats. Kommunens aktuelle aktiveringsindsats har nu fået stærk fokus på den tunge ende af kontanthjælpsmodtagergruppen med de særlige udfordringer, der er knyttet til denne gruppe. Her har Kofoeds Skole en særlig ekspertise. NYE ARBEJDSFORMER Inden så længe vil vi formentlig have ryggen fri til øget fokus på at udvikle og modernisere skolens arbejdsformer, herunder den fortsatte udvikling af DobbeltFusionsModellen (DFM). DFM går ud på at drage nytte og læring fra jobprojekternes erfaringer - især i optræningsarbejdet på skolens værksteder. I sidste halvdel af 2008 opstartede jobprojektet UNO II, som skal være med til at fortsætte DFM-processen. UNO II er finansieret gennem satspuljemidler og har blandt andet tilknyttet et kompetenceudviklingsprojekt for det meste af skolen, Lærings- 3

5 Forstanderens beretning 800 Hoveddørstælling februar 2009 gennemsnitligt dagligt elevtal - fra 2004 er tallene incl. Jylland febr. værkstedet, som et væsentligt element. ORDEN I EGET HUS At holde orden i eget hus er en forudsætning for at vi kan udføre det arbejde, vores eksistensberettigelse hviler på, som er at udføre hjælp til selvhjælp til socialt udsatte mennesker. Her vil jeg godt rose afdelingsledere og medarbejdere for den måde, de har håndteret og ageret i den svære økonomiske situation. Mange afdelinger har været og er stadig hårdt ramt af ansættelsesstoppet, men det er kun i ganske få tilfælde, at det har resulteret i serviceforringelser i forhold til eleverne. Samtidig ser jeg det som en stor fordel i den nuværende situation, at vi har redet krisen af uden at foretage større strukturelle indgreb og forandringer i skolens profil. Vi kan nu ganske let komme i fulde omdrejninger igen, hvis det viser sig, at den seneste tids positive udvikling i skolens økonomi bider sig fast. Den økonomiske situation stiller os fortsat overfor nogle ledelsesmæssige og pædagogiske udfordringer. Først og fremmest at bevare kvaliteten i vores arbejde, når vi skal udføre det med færre ressourcer. Det kræver, at vi bliver endnu bedre til at tænke og arbejde på nye og anderledes måder. SYGEFRAVÆR OG ANSÆTTELSESSTOP Desværre har skolen oplevet et højt sygefravær i de senere år. At problemet konstateres i en periode med et ansættelsesstop, som blev indført i november 2007, kunne lede til den konklusion, at ansættelsesstoppet har ført til øget sygefravær. Dette er der næppe belæg for, blandt i kraft af at mere end halvdelen af sygefraværet er forårsaget af langtidssygefravær. I nogle tilfælde er det glædeligvis lykkedes at fastholde de langtidssyge medarbejdere på arbejdspladsen, i andre tilfælde har vi desværre måttet sige farvel til medarbejderen. Under alle omstændigheder har sygefraværet været uacceptabelt højt i både 2007 og 2008, og dette forhold sætter vi fremadrettet stor ledelsesmæssig fokus på. SOCIAL INKLUSION Fra dag ét i 1928 og det er stadig gældende har Kofoeds Skoles arbejde været et svar på de problemer, som vores stadigt skiftende elevgrupper kommer med. Der er stadig et stort behov for os og vores særlige tilgang og metode til at arbejde med social inklusion af mennesker, der af den ene eller den anden årsag er udenfor. Det er i høj grad integrationsarbejde vi udfører både i forhold til den rent arbejdsmarkedsrettede indsats og i forhold til at integrere indvandrere og socialt udsatte grupper i det danske samfund. I forbindelse med integration af indvandrere har det været en positiv udvikling, at der har været stigende efterspørgsel på vores tilbud om forberedende voksenundervisning (FVU). En del af denne stigning skyldes uden tvivl det opsøgende arbejde blandt etniske minoriteteter, som skolen fx. udfører i forbindelse med

6 Forstanderens beretning de populære kvindefester. Samtidig har vi også en række undervisningsaktiviteter, der er rettet til indvandrere om at lære ting, der er helt fundamentale at kunne, når man bor i Danmark. For eksempel det at kunne cykle, som er en kunst, de fleste herhjemme lærer i barndommen, men som altså ikke nødvendigvis er en del af børnelærdommen, hvis man kommer fra Mellemøsten, Afrika eller Sydamerika. Integration er bredspektret og omfatter både kendskab til hinandens sprog og kultur, og kendskab til specifikke emner og arbejdskulturelle forhold og normer. På Kofoeds Skole er vi stolte af at kunne hjælpe dem, der vil, på begge fronter. HVAD SIGER ELEVERNE? I november måned gennemførte skolen en tilfredshedsundersøgelse blandt eleverne. Vi modtog 399 besvarelser, og af disse gav 84% udtryk for, at de er tilfredse og oplever en forøget livskvalitet ved at være på Kofoeds Skole. Ligeså vigtigt er det, at 85% oplever, at de øger deres kompetencer. Det er både glædelige og meget vigtige resultater, i og med at skolen jo netop arbejder for, at få den enkelte elev til at få øje på og bruge sine ressourcer optimalt. Elevgruppen er som helhed betragtet hårdt belastet med såvel langvarig ledighed som en række sociale problematikker. På trods af de mange sociale belastninger i elevgruppen, formår skolen samlet set at udskrive 71% til det, eleverne selv oplever som en forbedret livssituation. At bibeholde den høje elevtilfredshed i en situation med besparelser og intern omstrukturering, taler i mine øjne for, at den værkstedsreform, som er mundet ud i DobbeltFusionsModellen, udgør et godt grundlag at arbejde videre på. Også selvom den endnu ikke er fuldt ud gennemført og, skal det indrømmes, stadig giver medarbejdere og ledelse udfordringer i det daglige. UNGDOMSBOLIGERNE FLYTTEDE HJEMMEFRA Vi har i en årrække bestræbt os på at flytte ungdomsboligerne ud fra hovedskolen i Nyrnberggade. Baggrunden for disse bestræbelser er, at vi gerne vil have vores botilbud til unge til at minde mest muligt om rigtige boliger og mindst muligt om institution. I forhold til dette mål har vi længe erkendt, at boligerne på hovedskolen var for institutionsagtige blev året, hvor Kofoeds Skoles Ungdomsboliger kunne flytte de sidste boliger væk fra hovedskolen. Det betyder bedre muligheder for bo-træning for beboerne og det pædagogiske personale, som er tilknyttet de enkelte boliger. INTERNATIONALT ARBEJDE I løbet af året kunne vi konstatere, at der er kommet to nye, udenlandske Kofoeds Skoler med i familien. Der blev åbnet nye skoler i Rumænien og i Ukraine. Interessen for vores metode og grundidéer er stadig stor, og det ser ud til, at vi snart kan føje nye skoler til familien. En glædelig og spændende udvikling. Skolens internationale engagement kommer tilbage på mange måder. Blandt andet også ved at give skolen mulighed for at blive klogere på sociale problematikker i Danmark. Som det er beskrevet længere inde i årsskriftet, har vi gennemført et stykke socialt undersøgelsesarbejde i samarbejde med vores søsterskole Barka, der ligger i den polske by Poznan. I tre måneder udførte medarbejdere fra Barka opsøgende arbejde for at skabe overblik over situationen for hjemløse polakker i København. Projektet etablerede kontakt til omkring 80 personer og formåede at formidle arbejde og bolig til seks personer fra gruppen. Samtidig lykkedes det at motivere 11 personer til at tage imod et tilbud om at vende tilbage til Polen med henblik på genintegrering i det polske samfund. 15 BØGER Vi har vedholdende haft fokus på at formidle skolens idégrundlag og principper gennem udgivelse af bøger om skolen, dens historie og socialpædagogiske metode. I 2008 kom der to nye udgivelser på banen til gavn og glæde for 5

7 Forstanderens beretning Problembarometer: Elevgrupper og ressourcer 33% 1. Klarer sig selv med gode rammer 33% 2. Klarer sig selv med effektiv hjælp 6 33% 0-5% alle med interesse for skolens arbejde. Kofoeds Skole er om noget en idé, og ikke nødvendigvis afhængig af sin nuværende beliggenhed. Udgivelsen af bøger om skolen er et ressourcekrævende arbejde, men samtidig også utrolig vigtigt for at vores budskab om, at alle har ressourcer, finder rodfæste uden for skolens fire vægge. De to bøger fra sidste år, jubilæumsskriftet Noget på Hjerte og min egen popularisering af skolens metode, Vejen fra Hjertet, har bragt os op på ca. 15 bogudgivelser siden slutningen af 80 erne. Udgivelserne understøtter også vores internationale anstrengelser, fordi nogle af dem oversætttes til andre sprog. I 2009 udkommer Vejen fra Hjertet på engelsk med titlen, Starting from the Heart. Dermed er grundlaget for udbredelse af skolens budskab og idéer til udlandet blevet endnu bedre. FILM Ulla Boyes smukke og varme film, Kun med Hjertet kan man rigtig se, om en håndfuld elever på Kofoeds Skole blev vist 3. De måske egnede kræver en særlig indsats 4. Restgruppen socialt plejehjem subkultur, ghetto et par gange på DR2 og vandt prisen som bedste dokumentarfilm på Odense Filmfestival. Filmens meget menneskelige og respektfulde fortælleform viser på fornem vis et levende hus fyldt med den kofoedske musik. Man fornemmer skolens sjæl gennem Ulla Boyes billeder. NYT FORMANDSKAB I sommer fratrådte Aase Olesen og Palle Simonsen som henholdsvis formand og næstformand for bestyrelse og repræsentantskab. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige dem begge tak for en stor indsats gennem mange år og tak for at I stadig er engageret i skolens arbejde og udvikling. Samtidig velkommen til Willy R. Eliasen og Jesper Fisker som nye frontfigurer i bestyrelse og repræsentantskab. KRISE OG NYE ELEVTYPER Efter en lang årrække med økonomisk højkonjunktur er verden nu kommet ind i en økonomisk krise. Det betyder øget ledighed og længere vej til arbejdsmarkedet for den gruppe, der ikke nåede at komme med på vognen under højkonjunkturen. Og det er en stor gruppe. Beskæftigelsesministeriets opgørelser viser, at mennesker har været på kontanthjælp og andre midlertidige ydelser i mere end 5 år. Socialt og menneskeligt set er det et svigt, der vil noget, at samfundet tilsyneladende ikke magter at tilvejebringe aktiveringstilbud, der kan rumme den svageste gruppe og føre dem tilbage til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Skolens målgruppe er ikke kun de hjemløse eller svært misbrugende alkoholikere - en forestilling, som fortsat mødes i offentligheden. Målgruppen er heller ikke gennemsnitsdanskeren. Den kan måske bedst afgrænses til at være centreret om de særligt udsatte mennesker i samfundets og tilværelsens yderkanter. Der er en stor gruppe, mennesker, som ikke får den nødvendige hjælp i det offentlige system, og det er en meget bredt sammensat personkreds. Kort før Kofoeds død var skolen flyttet ind i en nyrenoveret, tidligere kommuneskole i Dronningensgade på Christianshavn. Det er den, som nu hedder Den gamle Kofoeds Skole. Ved indvielsen sagde Kofoed: Jeg vil gerne have, at det bliver skolen med de åbne døre. Her skal døren aldrig være lukket for dem, som er vanskeligt stillet, og som vil hjælpe sig selv. De, som selv vil yde en indsats, kan få alt

8 Forstanderens beretning det, som kan hjælpe dem til en menneskeværdig tilværelse. Der er personer, som ikke ønsker at blive aktiveret, lige som der er nogle, der ikke behøver det. Den centrale erfaring er imidlertid dén, at gennem skolens metode er det muligt at nå og hjælpe langt flere til at hjælpe sig selv, end man umiddelbart skulle tro var muligt. Disse mennesker kan også noget og vil gerne, bare vi støtter dem på den rigtige måde. Så får også de større livskvalitet og selvværd. Man kan illustrere problemstillingen ved hjælp af Problembarometeret : Dette er indsat på denne side: På den lodrette akse har vi de forskellige belastningstyngder blandt mennesker med sociale problemer. Aksen er delt op i tre hovedgrupper. Kofoeds Skoles hovedindsats retter sig mod gruppe to og gruppe tre. Det er imidlertid skolens erfaring, at gruppe fire: De socialt ekskluderede, som man ofte helt opgiver i en pædagogisk sammenhæng, er en langt mindre gruppe end pessimisterne tror. At nå netop denne sidste gruppe er en af de stadige udfordringer. DRAMATISK STIGNING I ELEVERNES PROBLEMER I løbet af de seneste år - efter 2000 er Kofoeds Skoles elever blevet mere belastede. Meldingerne kommer fra medarbejderne mange steder på skolen: I undervisningen, på værkstederne og fra akuthjælp, rådgivning og vejledning. Denne nye viden bygger imidlertid ikke bare på fornemmelser og konkrete oplevelser. Skolen har en objektiv og empirisk måde at måle belastningsgraden på: Når eleverne indskrives på skolen første gang, oplyser de, hvornår de sidst havde arbejde. Den gennemsnitlige ledighedslængde hos eleverne er en god samlet indikator for den mængde og tyngde af problemer, som elevgruppen har. Uanset om stor ledighedslængde tolkes som årsag til eller virkning af en vanskelig livssituation, er det et godt mål for situationen. Lang tids ledighed er som regel tegn på komplekse problemer, der rækker ud over selve dét at mangle arbejde. I 2008 havde 53,1% af Kofoeds Skoles elever, været væk fra arbejdsmarkedet i mere end 10 år. LANGTIDS- LEDIGHED Derved bruger vi den samme metode, som Socialkommissionen gjorde, da den udgav sine omfattende undersøgelser i begyndelsen af 90 erne. Socialkommissionen definerede det således, at personer med to års ledighed eller mere er marginaliserede i bred forstand. 88 Elever med 10 års ledighed eller mere: 8 % Elevernes ledighedslængde ved optagelse 18 % 28 % 41 % 53 % >10 år eller aldrig haft arbejde % af Kofoeds Skoles elever tilhører denne gruppe. Personer med mere end 10 års ledighed, hvoraf en god del aldrig har haft arbejde, har et yderst svagt jobperspektiv. PENDULSVINGNINGER I ELEVGRUPPEN Igennem skolens levetid kan man se et tydeligt mønster. Elevgruppens sammensætning ændrer sig i en form for pendulsvingning. Lidt forenklet kan man sige, at i gode tider har vi dårlige elever, og i dårlige tider har vi gode. Skolen blev grundlagt i 1928, og igennem årtierne har udviklingen i grove træk set sådan ud: 1) 30 erne. Samfundet: Høj arbejdsløshed./ Eleverne: Især arbejdsløse familiefædre og deres familier. 2) 40 erne. Besættelsen. Samfundet: Lav arbejdsløshed. / Eleverne: Tilpasningsvanskelige elever. 3) 50 erne. Samfundet: Høj arbejdsløshed./ Eleverne: Unge mænd fra landet, arbejdsmarkedsorienteret. 4) erne. Samfundet: Lav arbejdsløshed./ Eleverne: 7

9 Forstanderens beretning 8 Ungdomsoprøret,stofmisbrug, alkoholisme, alternative løsninger. 5) erne. Samfundet: Høj arbejdsløshed./ Eleverne: Bred gruppe. Den ny fattigdom. 6) Samfundet: Lav arbejdsløshed. / Eleverne: Svagere gruppe. De historiske erfaringer understreger nødvendigheden af ikke at lægge sig fast på en bestemt elevtype og et bestemt socialt problem som det, Kofoeds Skole netop skulle være oprettet for og indrettet til. Vi må tværtimod hele tiden være indstillet på at skulle forlade tilvante problemstillinger og være åben for at møde nye. MANGFOLDIGHEDERNES HUS Med den økonomiske krise og stigende arbejdsløshed vil vi formentlig se nye elevgrupper på skolen. Erfaringsmæssigt har vi udsigt til at modtage flere elever med en højere grad af tilknytning til arbejdsmarkedet. Her bliver det uden tvivl en udfordring at bringe de stærke elever videre og samtidig vedblive med at skabe rum og udviklingsmuligheder for de mindre stærke. En udfordring jeg er temmelig sikker på, at vi er i stand til at møde. Vi er gearet til det i kraft af det bredspektrede koncept, vi kalder Mangfoldighedernes Hus og i kraft af DobbeltFusionsModellen. TO HOVEDSPOR - BROBYGNING Arbejdet har to hovedspor, to søjler. I det ene hovedspor er aktiviteterne tilrettelagt, så de især kan tage sig af de allersvageste. Her er åbenhed og koncentration omkring her og nu problemer i centrum. Det gælder f.eks. det opsøgende arbejde. Også store dele af grønlænderarbejdet og en række andre tilbud som f.eks. produktionsværkstedet og De åbne værksteder. Her er formålet ikke primært at komme tilbage til samfundet og arbejdsmarkedet, men nyt livsmod, levekompetencer og livskvalitet. I den anden ende af skalaen har vi de ambitiøse og højtprofilerede værksteds- jobprojekter, som opnår ganske overraskende resultater i forhold til, at eleverne kommer i arbejde eller uddannelse. Denne dobbelthed i skolens profil er så afgjort en udfordring i hverdagen og i omverdenens forståelse af vores rolle. Fordelen ved denne spredning og bredde i arbejdet er imidlertid ikke mindst, at vi fungerer som en dynamo for de allersvageste, der ikke blot efterlades i et tomrum præget af passivitet og opgivenhed. De skal også have en udfordring og chance for et bedre liv. Kofoeds Skole møder mennesker, som om de både kan og vil. For så sker der noget, som et motto på skolen lyder. Vi sidder tilsyneladende Mellem to stole, som en konference på skolen i 2006 hed. Men hemmeligheden er den enkle, at vi blot har bygget en bro. Forstander Jens Aage Bjørkøe

10 Kofoeds Skoles udenlandske aktiviteter Kofoeds Skoles udenlandske aktiviteter Af Ole Meldgaard, chefkonsulent Der er Kofoeds Skoler i Polen, Tjekkiet, Estland, Litauen, Ukraine, Rumænien og i Armenien. I alt er der 19 skoler eller Kofoeds Skole projekter i udlandet. De fleste af skolerne er nu ovre pionertiden. Skolerne er blevet integrerede i landenes sociale systemer, og de har fundet deres naturlige plads i de lokale miljøer, hvor de ligger. De har fået opbygget en medarbejderskare, fået de fysiske rammer på plads og gjort selvstændige erfaringer med deres metoder i socialt arbejde. Det betyder også, at skolerne får diskussioner af en ny art, bl.a. hvordan de internt skal organisere sig i forhold til udfordringerne, hvordan de gjorte erfaringer skal evalueres og vurderes, og hvilke forventninger medarbejderne har til deres arbejdsplads. Skolerne er i overvejende grad finansieret med nationale midler eller midler fra EU. Kun skolen i Armenien er fortsat afhængig af penge fra Kofoeds Skole i Danmark. Skolen i Armenien har fået installeret et varmesystem, så der nu også kan undervises i vintermånederne, noget som tidligere ikke var muligt på grund af de hårde vintre i landet. UKRAINE Skolen i København har i årets løb haft fokus på ikke mindst Ukraine, hvor der er aktiviteter i Chernihiv, i Lviv og i Chernivitsi. En delegation fra Chernivitsi besøgte i efteråret København, og med støtte fra byrådet er de nu i gang med at tilrettelægge en bedre sundhedsindsats for hjemløse samt forberede en mere aktiverende hjemløsepolitik. Det samme er tilfældet i Lviv, hvor en ny bygning skal gøre det muligt at tilrettelægge værkstedsarbejde og undervisning for hjemløse. De fleste udgifter skal finansieres med midler fra vesteuropæiske fonde. Kofoeds Skole har også søgt midler i Danmark til projektet. Skolen har været med til at hjælpe en hjemløseavis i gang i Lviv, som er blevet en stor succes i landet. RUMÆNIEN Skolen i Rumænien er kommet godt i gang med aktiviteter for socialt udsatte unge, bl.a. romaer. Nogle uddannes til blomsterbindere, og deltagerne får diplom efter fuldført kursus i et fag, som romaerne traditionelt er dygtige til. POLEN I Polen har skolerne bl.a. arbejdet med virkningerne af landets medlemskab af EU. Mange polakker forsøger lykken i udlandet, i en del tilfælde uden held. De bliver hjemløse og er ikke berettiget til social hjælp i de EU-lande, hvor de opholder sig. Det gælder også i København, hvor der opholder sig adskillige hjemløse polakker. Sammen med skolen i Poznan gennemførte Kofoeds Skole i efteråret et tre måneders pilotprojekt, som hjalp 11 polakker tilbage til Polen, mens seks polakker fik arbejde i Danmark. Pilotprojektet er beskrevet andetsteds i dette årsskrift, og skolen forsøger at skaffe midler til at fortsætte projektet i ESTLAND OG LITAUEN Skolen i Tartu i Estland arbejder med børn og udsatte unge. Skolen i Litauen arbejder ikke mindst med tidligere fanger og kriminelle. En ny skole er taget i brug i nærheden af Kaunas i et område med et stort fængsel. Ved årsskiftet var to litauiske socialrådgiverstuderende i et tre måneders praktikophold på skolen i København. TJEKKIET Skolerne i Tjekkiet har haft fart på. Det er oprettet seks skoler. Medarbejdere og ledelse har evalueret og revurderet skolernes arbejde og bl.a. lagt strategier for det fremtidige arbejde inden for lokale handleplaner på det sociale område. BULGARIEN I efteråret blev der etableret en kontakt til socialarbejdere i Sofia i Bulgarien. Det skal i 2009 afklares, om der er grundlag for at oprette en skole for hjemløse og socialt udsatte i den bulgarske hovedstad. RUSLAND Kofoeds Skole har flere gange modtaget gæster fra social- 9

11 Kofoeds Skoles udenlandske aktiviteter 10 forvaltningen i St. Petersborg, som med stor interesse har sat sig ind i skolens metoder Det skal afklares om kontakterne og interessen kan udnyttes til en form for indsats i St. Petersborg. EAPN ELEVER TIL NET- VÆRKSMØDE I BRUXELLES Udover de udenlandske skoler har Kofoeds Skole også været involveret i socialt arbejde på EU-niveau gennem medlemskab af forskellige netværk. Flere europæiske Kofoeds Skoler mødes i disse netværk. Elever på Kofoeds Skole har deltaget i et europæisk møde i Brussels for mennesker, som oplever fattigdom. Skolens kunstværksted har udført et billede, som er anvendt som forside på en europæisk publikation. Kofoeds Skole har deltaget i et EU-finansieret projekt, som omhandlede uddannelse og videreuddannelse inden for social- og sundhedsområdet. Der har i projektet været deltagere fra Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Portugal, Frankrig og Tyskland. SEMINAR I 2009 I 2009 er planlagt et seminar i Danmark for de udenlandske skoler. Vi er ved at opbygge en tradition for at skolerne mødes med ca. to års mellemrum og udveksler erfaringer og ideer om det fremtidige arbejde. Der inviteres udenlandske deltagere. Sidste gang skolerne mødtes var i efteråret 2006.

12 Kofoeds Skole i Århus Kofoeds Skole i Århus Af Michael Alber, forstander 2008 var på flere måder et rigtig godt og markant år for Kofoeds Skole i Århus. Vi havde igen et år, hvor huset var fyldt med elever, og hvor elever og ansatte rykkede tættere sammen og arbejdede aktivt med udvikling og afklaring. Vi fejrede vores 5 års fødselsdag, hvor vi markerede dagen med et lille arrangement på terrassen, hvor skolens elever og ansatte nød et lille traktement. Kofoeds Skole i Nyrnberggade i København fejrede i år sin 80 års fødselsdag. Den dag lukkede skolen i Århus, og hele personalegruppen tog til København for at deltage ved den store reception. Det var en lang, men rigtig god dag. Vi nåede, udover receptionen, også at få en interessant rundvisning på skolen, så vores nye medarbejdere med egne øjne fik set og oplevet Kofoeds Skole i København. Hjemme i Århus igen gik vi ind i arrangementet omkring afvikling af DM i hjemløsefodbold, som i år blev afholdt i Århus med over 200 spillere fra hele landet. Vi havde aftalt med stævnearrangørerne, at vi stod for forplejningen/cateringen under hele arrangementet. Skolens elever engagerede sig i madlavningen i flere uger før arrangementet og under afviklingen af stævnet med forplejning, servering af morgenmad, frokost og aftensmad til alle fodboldspillere og holdledere var også året, hvor vi fik gjort vores egen hjemmeside færdig. Gå ind og se den og kom gerne med kommentarer til den. Vi er glade for den, og vil fortsætte med at udvikle den. Adressen er: ELEVARBEJDET Skolen har i 2008 brugt megen tid på rådgivning og vejledning af eleverne. Det er hjælp til at forstå breve fra forvaltningen, til økonomiske spørgsmål, til udfyldelse af ansøgninger om støtte eller bare at få kontakt til en sagsbehandler. Opgaver af den art, som eleverne oplever, at der desværre ikke er mulighed for at få hjælp til andre steder. Mange elever oplever et stort pres om at komme op i tid og ud i arbejde, samtidig med at de føler, at det kan være svært at komme i kontakt med systemet. For dem er det en stressfaktor, som skræmmer og ofte efterlader eleven i afmagt med uhensigtsmæssige reaktioner til følge. Samtidig kommer den enkelte elev endnu længere væk fra samfundet i processen. Eleverne kan meget let miste troen på, at ting kan lykkes, og det sker desværre ofte, at vi bruger meget tid på at få troen tilbage til eleven, så der igen kan skabes håb om bedring og muligheder. Vi påtager os gerne den motiverende, støttende og vejledende opgave. Vi arbejder gerne med forklaringsmodeller, som understøtter processen frem mod nye alternative og gangbare handlemønstre, mønstre som den enkelte kan bruge i stedet for de uhensigtsmæssige gamle strategier, som spænder ben igen og igen. Vi arbejder tæt på eleverne, der hvor der er et behov, og vi arbejder individuelt og fokuseret. SAMARBEJDSPARTNERE Vi oplever stadig et stærkt og godt samarbejde med Århus Kommune og de andre aktører på vores område, som er i byen. Vi er utroligt privilegerede ved, at vi bliver inviteret ind i forskellige konstellationer omkring udvikling, læring og samarbejde, og det sætter vi stor pris på. Vi oplever en stor søgning og interesse fra sociale højskoler, pædagogseminarier og andre kommuner, som søger inspiration og indsigt i vores arbejde. Vi søger ligeledes hele tiden at fokusere på vores egen udvikling, refleksion og metode i denne forandringskultur. Vi synes, det er vigtigt med kendskab til hinanden, til vores tilbud og metoder, så vi bedst muligt kan vise vejen for eleverne på en åben og positiv måde. Vi havde tidligt i 2008 et godt møde her på skolen med repræsentantskabet og bestyrelsen fra København. Et 11

13 Kofoeds Skole i Århus 12 møde med fokus på kendskab, skolens resultater og vigtigheden i at kende hinanden og de muligheder, som vi hver især repræsenterer. RESULTATER Skolen arbejder med et resultatmål for henviste personer fra Århus Beskæftigelsesforvaltning. Mindst 30 % af eleverne, som har været tilknyttet skolen i mindst tre måneder, forlader skolen til ordinær erhvervsrettet aktivering. I 2008 fortsatte 45 % i ordinær erhvervsrettet aktivering. I 2008 er der blevet udskrevet flere elever til førtidspension end tidligere, et tegn på at tilstanden i vores elevgruppe generelt er blevet dårligere. Flere af de elever, som får førtidspension, fortsætter efterfølgende deres arbejde på skolen. Skolen arbejder med et procesmål i forhold til elevernes fremmøde, som i aftalen med Århus Kommune hedder at fremmødeprocenten forventes at være 70 %. I 2008 nåede vi dette mål, og kunne samtidig konstatere, at vi også opnåede det niveau af elevtilfredshed, vi havde stræbt efter. Kofoeds Skole i Århus har igen i år præsteret resultater, der ligger over vores succeskriterier. FOKUSPUNKTER FOR 2009 I 2009 skal vi arbejde med et nyt skibsprojekt, elevaktiviteterne, personaleudvikling og udbygning af netværket omkring skolen. Det er spændende opgaver og projekter, og alt sammen er det med til at holdes os fast i den positive udviklingsproces, vi er inde i.

14 Hjemløse polakker i København Hjemløse polakker i København Af Ole Meldgaard, chefkonsulent Fra september til december måned gennemførte Kofoeds Skole et pilotprojekt for hjemløse polakker i København. I de senere år har der i Danmark såvel som i andre EU lande været et stigende antal hjemløse østeuropæere, hvor polakkerne har været klart den største gruppe. I pilotprojektet ville vi først og fremmest hjælpe polakkerne ud af tilværelsen som hjemløse i Danmark gennem to indsatser: Dels ved at motivere dem til at vende tilbage til Polen til en forberedt modtagelse dels hjælpe dem, der kan arbejde, til et job her i landet og i forbindelse hermed hjælpe dem til et sted at bo. Pilotprojektet skulle samtidig skaffe viden om polakkernes situation og baggrund med henblik på overvejelser over en egentlig, permanent indsats. Vi ønskede svar på spørgsmål som: Hvordan kan polakker og andre østeuropæiske hjemløse i København få en bedre tilværelse? Hvor mange er de? Hvorfor er de kommet? Er de interesseret i at vende tilbage til Polen, hvis det kan ske på værdig vis? Kan de hjælpes til et arbejde på det ordinære arbejdsmarked i Danmark og efter gældende aftaleregler? I givet fald, hvad skal der til? Pilotprojektet blev gennemført i samarbejde med vores søsterskole Barka i Polen, som stillede to polske socialarbejdere til rådighed. De ankom til København i begyndelsen af september og arbejdede med base i Kofoeds Kælder, som i forvejen havde haft stor berøringsflade med hjemløse østeuropæere. De polske socialarbejdere udførte opsøgende virksomhed på gaderne og i varmestuer for at få kontakt med polakkerne i København. I løbet af projektet besøgte de mere end 30 institutioner, som kendte til polske hjemløse. I løbet af pilotprojektet fik de kontakt til omkring 80 hjemløse polakker og fik dermed etableret et godt indblik i deres situation. HVEM ER DE HJEMLØSE POLAKKER? Der foreligger ikke egentlige opgørelser over antallet af hjemløse polakker i København eller beskrivelser af deres baggrund og situation. Målgruppen for pilotprojektet blev derfor formuleret nærmest som en antagelse om, at der i København opholder sig polakker, der ikke har arbejde, der er hjemløse og som har misbrugsproblemer og/eller psykiske lidelser. Kort sagt, at der er en gruppe polakker, der ikke i egentlig forstand kan beskrives og forstås som arbejdstagere som følge af ovenstående problemer, og som ikke har ret til sociale ydelser. Denne antagelse byggede på egne observationer fra Kofoeds Skoles opsøgende arbejde, fra avisartikler og andre nationale kilder samt fra erfaringer fra udlandet, bl.a. fra England og Irland, hvor der gennem flere år er udført opsøgende arbejde for at hjælpe hjemløse østeuropæere fra de nye EUmedlemslande. HJEMLØSE OG UDEN FORSØRGELSE Interviewene viste, at den forsøgsmæssigt formulerede målgruppe findes i Danmark. Der er et anseligt antal polakker i København, der har de omtalte karakteristika og som ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet og som ikke kan benytte de sociale tilbud til hjemløse i Danmark. Juridisk set er situationen den, at østeuropæere også EU-borgere der ikke kan forsørge sig selv, skal rejse hjem. Pilotprojektet kunne fastslå at der i København, på linje med en række andre EU-lande er en betragtelig mængde, der ikke rejser hjem, selvom de ikke har noget forsørgelsesgrundlag. Pilotprojektet kunne imidlertid ikke afdække den præcise størrelse på gruppen af hjemløse polakker, og spørgsmålet er, om det overhovedet vil kunne lade sig gøre. Der er en til- og afgang i gruppen og sammensætningen skifter kontinuerligt. At gruppen er større end de 80 polakker, der blev interviewet, er imidlertid helt sikkert. Dels har de polske socialarbejdere været i (flygtig) kontakt med et betydeligt 13

15 Hjemløse polakker i København 14 større antal polakker, end de har interviewet. Dels var det gennemsnitlige ugentlige antal interviewede stabilt; der var i projektperioden hele tiden syv-otte nye polakker om ugen, der blev interviewet. Af interviewene fremgår det også, at der hele tiden kommer nye polakker til København. Over to uger i oktober var 36% af de interviewede kommet til landet inden for de sidste to uger (fem ud af 14 interviewede). HVEM ER POLAKKERNE Interviewarbejdet tegnede følgende billede af gruppen: Der er et markant flertal af mænd. Alle på nær tre er mænd (95,7%). Aldersfordelingen er: < 25 år 1,4% år 40,0% år 38,6% år 15,7% > 55 år 4,3% Den yngste af de interviewede hjemløse polakker er 24 år. Den ældste er 60 år. Hvor længe har de opholdt sig i Danmark? < 3 mdr. 21,3% 3 12 mdr. 9,8% 1 2 år 11,5% 2 5 år 34,4% > 5 år 6,6% Uoplyst 16,4% I gruppen af polakker med mere end fem års ophold er også medtaget polakker med fast tilknytning til Danmark men med de omhandlede sociale karakteristika. Én har således et dansk pas. Tallene antyder måske, at en gruppe kommer til landet for at afsøge mulighederne for at finde et arbejde og rejser igen, hvis det ikke hurtigt lykkes. En del forbliver imidlertid i landet, og deres relative andel er stigende med længden af opholdet indtil fem år. Hvor sover de? Sover på gaden 58,6% Sover i gamle bygninger 15,7% Sover i et værelse 7,1% Andet 8,6% Uoplyst 10,0% Kategorierne må ikke forstås alt for håndfaste som at polakkerne sover enten det ene eller det andet sted permanent. Godt halvdelen oplyser, at de nu og da overnatter i natvarmestuer eller på Christiania. Kategorien Andet dækker over bl.a. et telt, banegårde eller en kirke/menighed. Hvor mange er misbrugere? Alkohol 44,3% Narkotika 4,3% Ikke misbrug 14,3% Ukendt 37,1% Ønsker de at vende tilbage til Polen? Ja 2,9% Nej 70,0% Ved ikke/overvejer 27,1% Hvilke sprog taler de? Kun polsk 27,3% Noget engelsk/tysk 56,8% Noget dansk 15,9% HVORFOR REJSER DE TIL DANMARK? Polakkerne rejser overvejende til Danmark med en forestilling om at kunne tjene penge. I nogle tilfælde er de blevet opmærksom på en dansk kampagne i Polen for arbejdskraft til danske virksomheder, og kampagnen har tændt en drøm om et job i udlandet og et bedre liv. I andre tilfælde er det blot en generel forestilling om, at i Danmark må det være muligt at finde et arbejde, hvis ikke man forventer arbejdsmarkedets mindsteløn, men alligevel kan tjene flere penge end det er muligt at gøre i Polen. I betragtning af det polske lønniveau er det ikke en urimelig betragtning. Generelt er der ikke stor viden om det danske arbejdsmarked og de vilkår, regler og krav, som gælder på arbejdsmarkedet, og en del er ikke i besiddelse af de nødvendige dokumenter for at kunne arbejde i Danmark. En stor del indrømmer, at de tog til Danmark uden at sætte sig ind i de danske arbejdsmarkedsregler. De kommer sjældent med en forestilling om et bestemt job eller branche men med viljen til at arbejde med hvad som helst. Selv om det ikke lykkes at finde et job i Danmark vedbliver pengefokuseringen at være stærk. I nogle tilfælde

16 Hjemløse polakker i København er den knyttet til forestillingen om at komme tilbage til Polen med penge i lommen til et godt liv og vise dem derhjemme, at de kunne begå sig i udlandet, en forestilling de spinder videre på i kommunikationen med familie og venner i Polen. I nogle tilfælde lykkes det at overbevise dem derhjemme om, at de klarer sig godt i Danmark, har et godt job og tjener penge. Andre er kommet til Danmark for at undslippe gæld, de har optaget, eller børnepenge, de ikke har betalt. Andre er kommet efter en skilsmisse, og nogle har et efterladt mellemværende med politiet. En del er kommet til Danmark, efter at de har forsøgt sig i andre lande uden succes, f.eks. i Sverige, Tyskland eller England. 19 af de interviewede havde ikke pas eller andre identifikationspapirer. FORUDSÆTNINGER FOR AT KUNNE ARBEJDE Polakkernes forudsætninger for at kunne påtage sig et arbejde i Danmark varierer. Nogle har gode kvalifikationer med faglige forudsætninger fra det polske arbejdsmarked til at kunne begå sig på en dansk arbejdsplads. Ved interviewene blev en tredjedel vurderet til at kunne have en chance på det danske arbejdsmarked, dog under forudsætning af at drikkeriet bliver stoppet. Andre har haft en lang arbejdsløshedskarriere i Polen, og der er betydelig usikkerhed om deres kvalifikationer. Rent faktisk opgiver kun 10% af polakkerne at have arbejdet i Danmark på legale vilkår. Yderligere 9% oplyser, at de nu og da har arbejdet sort i Danmark. Det udbredte misbrugsproblem i gruppen hæmmer selvsagt mulighederne for at bestride et fast job. Og manglen på et sted at bo vanskeliggør mulighederne for at finde et job, og manglen på et job gør det svært at finde et sted at bo. Det bliver let en ond cirkel, som resulterer i et større misbrug. Dertil kommer fysiske og psykiske problemer i en del tilfælde (godt 11% talte ved interviewene om psykiske problemer). HVORDAN OVERLEVER DE I DANMARK? Der er ikke helt overblik over, hvordan polakkerne overlever i Danmark. En stor del synes i nogen grad at videreføre den livsstil, de havde som hjemløse i Polen. De benytter de steder i København, hvor der er gratis eller billigt mad. De samler flasker og indløser panten. Selv om udlændinge ikke længere kan sælge hjemløseavisen Hus Forbi lykkes det nogle polakker at købe avisen af andre sælgere for derefter at videresælge bladet. I kritiske situationer har de ikke oplevelsen af, at de tigger, men de indrømmer, at de får penge på gaden. Det synes at være en udbredt opfattelse blandt de polske hjemløse, at Danmark er et venligt samfund, og at myndighederne ikke er så brutale, som de kan være andre steder. HVOR MANGE ER KOMMET I ARBEJDE? Det var et af pilotprojektets målsætninger at hjælpe polakker, der kan arbejde, til et job i Danmark. For at opfylde denne målsætning samarbejdede Kofoeds Skole med et privat firma, som formidler jobs og som har en polsktalende medarbejder. Det var et krav fra skolens side, at jobplaceringen skulle ske på det ordinære arbejdsmarked, at polakkerne skal betales den overenskomstmæssige løn samt at de nødvendige papirer skulle bringes i orden, så jobbet hele vejen igennem er på vilkår, som er aftalt og gældende i Danmark. Arbejdsgiverne skulle være villige til at betale udgifterne ved denne proces, og formidlingsbureauet skulle assistere med vejledning omkring bolig. Vi afholdt ugentlige jobmøder med polakkerne i Kofoeds Kælder, hvor de aktuelle jobmuligheder blev gennemgået, og polakkernes kvalifikationer afsøges. Det lykkedes at få seks polakker i arbejde med godt resultat, bl.a. med gartneri og rengøring. TILBAGE TIL POLEN En anden målsætning var at hjælpe polakker, der ønskede det, hjem til Polen via et 15

17 Hjemløse polakker i København 16 ophold på vores søsterskole Barka i Poznan. De polske hjemløse i København blev ikke generelt motiveret til bare at rejse tilbage til Polen, men fik et tilbud om at blive kørt til Barka og dér få den fornødne hjælp til igen at blive integreret i det polske samfund og få et nyt liv. Barka kunne hjælpe med et sted at bo og med andre fornødenheder samt hjælp til behandling for misbrug og psykiske lidelser eller deltagelse i en række aktiviteter. Mange hjemløse polakker har fået et godt og udviklende liv hos Barka. For at kunne motivere polakkerne bedst muligt er de polske socialarbejdere fra Barka selv tidligere hjemløse, der kender til livet på gaden. De deler deres egne oplevelser med de hjemløse i København og bruger deres egne historier som eksempler på, at det er muligt at få en bedre tilværelse ved at tage imod tilbuddet fra Barka. VIL IKKE TILBAGE Den umiddelbare holdning hos næsten tre fjerdele af de interviewede polakker er imidlertid, at de ikke vil tilbage til Polen, heller ikke til Barka. Grundene til ikke at ville tilbage var de samme, som fik dem til at forlade Polen: De kan ikke tjene penge i Polen, de har gæld, og myndighederne har måske noget at tale med dem om ved hjemkomsten. Dertil kom - for nogle - erkendelsen af at skulle gøre op med en livsløgn om at kunne klare sig selv i udlandet. At vende tilbage til Polen som hjemløs fyldte dem med skamfølelse og mindreværdsoplevelser. Ofte oplevede medarbejderne i projektet, at den enkelte ville rejse hjem den ene dag, og næste dag ikke. De vidste ikke, hvordan de skulle håndtere den situation, de troede ville opstå den dag, de vendte hjem. De skulle ofte igennem flere følelsesmæssige udsving, før de fandt ud af, hvad de ville. Dertil kommer, at de hjemløse polakker ikke

18 Hjemløse polakker i København var helt opdaterede om situationen i Polen, og de forbandt hjemkomsten med det Polen, de forlod. Manglen på information om nye muligheder i Polen forværrede deres frygt for at vende hjem. Vi fortolkede polakkernes usikkerhed som en del af en proces, de skulle igennem for at kunne tage stilling til tilbuddet om at vende tilbage til Polen. Da et tilsvarende projekt åbnede i London for halvandet år siden rejste kun én hjemløs tilbage til Polen inden for de første to måneder. yderligere 5 polakker derned, som et punktum for et spændende projekt. 17 UD AF 80 ER KOMMET VIDERE Hvad effekten af projektet angår, må man sige at vi har hjulpet 6 polakker i arbejde på ordinære vilkår og hjulpet 11 hjem til en formentlig bedre tilværelse i Polen. Det vil sige, at 17 ud af de ca. 80 polakker, som projektet har været i kontakt med, umiddelbart kom ud af deres hjemløshed i Danmark. Hvordan deres liv ser ud på længere sigt, er det af gode grunde ikke muligt at svare på. Det er dog også vigtigt, at pilotprojektet har givet os nogle værdifulde erfaringer med en problematik, som med stor sandsynlighed vil vokse i de kommende år. Der er stort behov for at finde løsninger på problemet med hjemløse migranter inden for EU. 6 KOM I ARBEJDE 11 VALGTE AT TAGE TIL POLEN Den samme oplevelse var der i pilotprojektet i København. Efter to måneder var kun to polakker rejst hjem, og de finansierede selv hjemrejsen. Men i en uge i slutningen af oktober svingede stemningen pludselig fra usikkerhed og modstand mod at rejse hjem til Polen. Først meldte tre polakker sig som interesserede i at rejse til Barka, derefter yderligere to, og til sidst endnu én. I mellemperioden mellem beslutningen og hjemrejsen blev de indlogeret på Kofoeds Skoles transitherberg, hvor de fik mad og rent tøj og en seng at sove i. Der blev sørget for pas på den polske ambassade, og i begyndelsen af november kørte Kofoeds Skole de seks polakker til Barka, som derefter overtog det videre arbejde. I december kunne vi hjælpe 17

19 18 KSU flyttede hjemmefra

20 KSU flyttede hjemmefra KSU flyttede hjemmefra Af Signe Steensbæk Nielsen, afdelingsleder og Birger Mosholt pædagogisk konsulent I oktober 2008 flyttede det sidste afsnit af Kofoeds Skoles Ungdomsboliger (KSU), væk fra hovedskolen i Nyrnberggade, og ind i det nyistandsatte hus på Peder Lykkesvej 33. Fra første oktober var der ansat en ny teamleder, som bor i huset, og det pædagogiske team består af tre personer, der skal vejlede og støtte de unge i det nye bofællesskab. KSU har igennem en fireårig proces etableret tre nye bofællesskaber således at vi nu har fire bofællesskaber på Amager, med plads til i alt 36 unge: Holger Nielsens Ungdomsboliger (11 unge). Bofællesskabet Thingvalla (7 unge). Bofællesskabet Badensgade (10 unge). Bofælleskabet Peder Lykkesvej (8 unge). KSU har dog fortsat personalehovedkvarter på hovedskolen i Nyrnberggade. LIVSKVALITET Det overordnede mål er, at de unge lærer at tage ansvaret for deres eget liv. Når de flytter fra KSU skal de gerne være i gang med udannelse eller arbejde og i stand til at klare sig i egen bolig. På KSU arbejder vi på at forbedre de unges livskvalitet. Vi tror grundlæggende på, at hvis vores unge får tilstrækkeligt mange gode oplevelser, og mærker at livet er værd at leve så begynder de også at tro på fremtiden. Det er vores erfaring, at forbedring af de unges livskvalitet hænger meget sammen med indretningen af vores bofællesskaber. KSU forsøger at gøre bofællesskaberne så hyggelige som muligt. Der skal være atmosfære, og de unge skal gerne fra første dag føle, at her er rart at være. Vi kan mærke, at de unge værdsætter at vores bofællesskaber ikke ligner traditionelle institutioner, men oser af familiehygge. Et andet vigtigt element er, at de unge skal tilføres nogle sociale kompetencer eller mere konkret skal de lære at fungere socialt sammen med andre mennesker. Det kan bl.a. ske via aktiviteter lige fra de store såsom rejser til de helt små såsom restaurationsbesøg, biografture, teaterture, museumsbesøg og koncerter. Dels er disse aktiviteter helt afgørende for de unges sociale og personlige udvikling. Men det handler også om at give dem oplevelser, som de ellers aldrig var kommet i nærheden af. I det følgende beskriver nogle af vores medarbejdere et par af disse oplevelser. EN AFTEN PÅ JENSENS BØFHUS MED UNGE Af Tine Ros Simonsen, pædagog på Holger Nielsens Ungdomsbolig Vi fik heldigvis et bord i bagerste sektion af restauranten, da den forreste del var fyldt op. Det var både Hans og Jamal glade for. Da Hans fik det fine menukort, hvor der ikke var numre på, men store ord som entrecôte og nye ukendte ting som whiskysauce, så han helt fortabt ud. Heldigvis var Jamal også lidt fortabt, så jeg fik en fin mulighed for at forklare de forskellige ord på menukortet, uden at Hans tabte ansigt. Jamal spørger altid løs, og Hans kunne lytte med. Hans kunne ikke overskue en 3 retters menu; der var for meget at tage stilling til. Vi blev på siden med bøffer og Hans kunne ikke komme sig over priserne. De unge måtte vælge lige, hvad de ville. Hans ventede for at se, hvad Jamal bestilte og bestilte så det samme, efter at have fået en længere forklaring fra mig om, hvad det var. En mørbradbøf med bernaise sauce, pommes frittes og stegte grøntsager. Da Hans var helt sikker på at det bare var et stykke kød og ikke noget mærkeligt, var det ok med ham. Hans kunne ikke komme sig over, at man skal hele tiden vente, vente på bordet, vente på tjeneren, vente 100 år på maden... Jeg forklarede, at maden blev frisk lavet, når man bestilte, og ikke kom fra fryseren og fik en tur i frituregryden. Hans lyttede lidt, men sagde ikke noget. Da de andre var optaget af at snakke, betroede Hans mig, at han aldrig havde været på sådan en fin restaurant før. Han forklarede, at han var vant til at bestille nr. 23, og aldrig var blevet spurgt om, hvordan han ville have sin 19

21 KSU flyttede hjemmefra 20 bøf. Han klarede det nu fint, efter at have lyttet intenst, da jeg bestilte min mad. Da maden kom, kastede Hans den i sig med velbehag, efter at have frasorteret de der ulækre lilla ting (stegte rødløg) og bestilte en ekstra portion pommes frites og sauce, der hurtigt røg samme vej. Jeg bad om regningen fem minutter efter at vi havde spist færdig, da de unge tydeligvis er vant til Eat-and-go-princippet: Når man har spist, må man videre. Alle takkede pænt for maden og syntes, den havde været god. Også Hans, der endte med at hygge sig i det afslappede selskab og med den gode mad. Jensens Bøfhus er ikke en fin restaurant, og hvis dette er det vildeste Hans har prøvet, bekræfter det vores tese om, hvor vigtigt det er, at de unge lærer at begå sig socialt sammen med andre mennesker. Hvordan skal de klare sig, hvis der er et personalearrangement på en pænere restaurant med kollegaerne, og der er mere end en kniv og gaffel? Hvad sker der første gang, de får stukket et vinkort i hånden? Det er ikke vores mening at vi skal på D Angleterre, men vi mener at en middag på en restaurant med andet end 56 pizzaer, er et godt og nødvendigt bidrag til de unges sociale træning. NYTÅRSBREV TIL BEBOERNE Af Dorte Bundgaard Poulsen, teamleder på HNU Kære Unge Mennesker, Da vi ikke kan være samlet her på årets sidste dag, slipper I for at jeg slår på glasset og oplader min rustne stemme. Men en tale slipper I ikke for, så nu kommer den her, på skrift. Ding Ding øheem høm (rømme-lyd) Kære, skønne, unge mennesker GODT NYTÅR! 2008 har været et stort år for mig. Da jeg flyttede ind på HNU, troede jeg, at jeg vidste lidt om hvordan det ville være. Men virkeligheden har vist sig at overgå min vildeste fantasi. Jeg har fået flere oplevelser i år, end jeg nogensinde havde turde håbe på. Det er en gave at få lov til at følge jeres liv og jeres hverdag. At se jer vokse med de udfordringer, I, hver især, sættes overfor. Jeg er mere end 10 år ældre end de fleste af jer, og ikke helt uden erfaringer, så tro mig når jeg siger; I KAN GODT VÆRE STOLTE AF JER SELV!!! I gør det sgu godt, hver og én af jer! Tak fordi I er, som I er; at I gør HNU til et hus, der er til at være i både for hinanden, og for personalet. Tak for jeres åbenhed, for jeres tillid og for jeres vilje til at samarbejde. Tak til de gamle af jer, som har taget imod nye, der er kommet til i år. Og tak til de nye, fordi I så hurtigt har fundet fodfæste og tager medansvar og del i det daglige. Kære, skønne, FANTASTI- SKE, unge mennesker. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke glædes over, at I er præcis som I er. Jeg har oplevelser med og af jer alle, som jeg vil bære med mig længe. Vi, personalet, lærer så meget om jer og af jer. For os er I det levende billede på, at livet kan lykkes. Tak for det år, der er gået. Jeg glæder mig til at tage hul på et nyt år sammen med jer HNU ere. Kom godt ind i 2009 vi ses på den anden side. Kærlig Hilsen og GODT NYTÅR!!