Rapport fra Grønland. I Resumeet fra rapporten kommer man med en række konstateringer, kommer med udsagn, kommer med konklusioner og tre anbefalinger:

Transkript

1 Rapport fra Grønland Evalueringen af den grønlandske folkeskole blev offentliggjort i slutningen af marts måned. Evalueringen blev gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut efter opdrag af en styregruppe bestående af folk fra Departementet for Uddannelse, de grønlandske kommuners landsforening KANUKOKA samt fra os IMAK. Planlægningen af evalueringen startede i oktober 2013, hvor styregruppen formulerede opdraget på en række møder, som skete i løbet af efteråret 2013 og foråret Evalueringen af den grønlandske folkeskole, er ikke god læsning for os, der beskæftiger sig med den grønlandske folkeskole. Rapporten rejser en masse kritikpunkter og meget få anbefalinger, med henvisning til den økonomiske situation i Grønland. I Resumeet fra rapporten kommer man med en række konstateringer, kommer med udsagn, kommer med konklusioner og tre anbefalinger: at loven næppe er uhensigtsmæssig, men lovens intentioner efterleves ikke at kommunerne er meget langt fra at løfte den politiske, strategiske og pædagogiske rolle at læringsmålene anvendes som læseplaner at ikke tager udgangspunkt i den enkelte elevs handleplaner at nye redskaber som læringsmål, handleplaner, trintest er taget i anvendelse for en del lærere ca. 1/3 af lærerne ikke arbejder systematisk med evaluering over halvdelen af lærerne siger, at elevernes uhensigtsmæssige og negative adfærd, manglende motivation og faglige niveau er svært at løfte, og at sociale problemer er skolens største udfordring rapporten konkluderer at samfundsmæssige problemer og manglende ressourcer stiller skolerne over for store udfordringer lærerne mangler uddannelse, når det gælder elever med særlige behov skoleledere, lærere og beslutningstagere har en fælles opgave i at skabe hensigtsmæssige læringsmiljøer at samarbejdet i lærerkollegiet mange steder er en udfordring at aflyste timer på grund af lærerfravær er et problem, som skolelederne bør arbejde fokuseret på at ændre at lederne er nødt til at gå i front, men lærerne også selv har et stort ansvar i det projekt at lederne er hængt op med administrative opgaver at lederne mangler overskud til pædagogisk ledelse

2 at lærerne er kritiske over lederes evne til at kommunikere, vise retning, være inspirerende osv. at lederne og lærerne går galt af hinanden lederne vil give lærerne råderum og medbestemmelse, mens lærerne ser det som manglende ledelse og efterspørger mere tydelighed og retning at skoleforvaltningerne kun holder snor i økonomi, personalejura og andre formalia skoleforvaltningerne ikke arbejder pædagogisk- strategisk med skolerne forældrenes engagement i deres børns skolegang generelt er problematisk lavt engagerede forældre er meget kritiske over for det, skolen tilbyder deres børn Resumeet kommer med følgende 3 anbefalinger: at det vil være en bedre udnyttelse af resurserne, hvis ansvaret for den overordnede pædagogiske udvikling og strategi samles et sted at der skal være en langt mere tydelig forventningsafstemning mellem skole, lærer og hjem at forældremøder skal have et reelt og vedkommende indhold Det er disse forhold, som fremhæves i resumeet fra rapporten, men rapporten indeholder langt mere end det. Følgende er blandt meget andet ikke fremhævet i resumeet, men står i rapporten: at der er hyppige lærerskift for eleverne at skolen er delt i tre øer at lokale valg ikke fungerer at i fremmedsprog hovedsageligt bliver gennemført af lærere, der ikke har de nødvendige kompetencer at rammerne er for løse Ikke mindst en meget kraftig anbefaling at effektive undervisningsprincipper skal relanceres med ny tilgang Desværre er der også nogle forhold, som man for os af ukendte årsager, EVA ikke har ønsket at lave en nærmere belysning af. De omfatter blandt meget andet: Selvstyrets overordnede tilsyn med folkeskolerne i henhold til lovens 37 De nyuddannedes møde med praksis og læreruddannelsens relevans Kortlægning af lærerstandens herunder lærernes formelle kompetencer De afsluttende prøver: hvordan opleves de, relevans og niveau Brug af lærernes linjefag Supplerende undervisning og modersmålsundervisning Samt en række andre forhold, som efter vores bedste overbevisning ville have sat pejlemærker for, hvilken retning evt. nye tiltag der skal satses på, i forhold til den nuværende situation. Vi finder derfor i den henseende EVAs opgaveløsning meget utilfredsstillende. Men det betyder ikke, at vi ikke skal anvende det, der står i rapporten.

3 IMAKs Repræsentantskab holdt møde i Ilulissat i dagene april og kom med en række anbefalinger, for at forbedre forholdene i den grønlandske foleskole som et udspil i forhold til evalueringsrapporten. Disse anbefalinger vedlægges som bilag. Vi har udover disse også et princip og indsatsprogram, hvor disse anbefalinger indarbejdes. Kommunernes besparelser Vi oplever desværre, at kommunerne prøver at spare ud over minimumstimetallet. Det seneste eksempel på det er, hvordan Qaasuitsup Kommunia nu vil nedsætte minimumstimetallet med 15 % under et kam over for samtlige mindre bygdeskoler i kommunen. Det betyder eksempelvis, at elever, der skulle have haft 700 timers årligt undervisning, nu sættes ned til 595 timer. Dette er ganske enkelt ikke acceptabelt og er i strid med den gældende lovgivning. Vi har, siden vi hørte om nedskæringsplanerne under det angivne mindste minimumstimetal, rettet en henvendelse til kommunen, med en samtidig henvendelse til Naalakkersuisut, da det er den overordnede tilsynsmyndighed i henhold til folkeskolelovens 37. Qaasuitsup Kommunea har nu langt om længe reageret på henvendelsen, i en pressemeddelelse den 23. april, hvori man blandt andet anfører, at man er uenig med Departementet fortolkning af loven, hvorfor man nu har rettet en henvendelse til de grønlandske kommuners landsforening KANUKOKA. Vi forstår ikke kommunens rektion, idet det er Selvstyret, der har fortolkningsretten. På baggrund af denne reaktion, vil Selvstyret endnu engang rette en henvendelse til kommunen. Kommunernes besparelser går ikke kun over de mindre skoler. Det går også hårdt ud over holddelingstimerne på skolerne generelt. Det har hidtil betydet, at man ikke som tidligere, har kunnet give den nødvendige støtte i undervisningssituationer, hvor der kan sidde flere støttekrævende elever, enten på grund af en medfødt lidelse eller uhensigtsmæssigt støtte- og omsorgskrævende adfærd. Det betyder, at samtlige elever i klassen mister noget i. Dette er ikke acceptabelt. I Kommuneqarfik Sermersooq oplever vi nu, at flere og flere lærere bukker under det pres, hvor en del nu er langtidssygemeldte. Det kan ingen af os leve med. Samfundet skal stille de nødvendige resurser til rådighed, ellers må lovgivningen tilpasses virkeligheden. Under det nuværende forhold er det eleverne det går ud over. Landets økonomiske situation gør nu for alvor ondt på skolerne. Anbefalinger til vores Princip og indsatsprogram, som følge af evalueringen af den grønlandsked folkeskole: Bilag til rapport fra Grønland IMAK maj 2015 Anbefalinger til princip- og indsatsprogrammet vedrørende opfølgning på evalueringen af UNDERVISNINGEN Timetal

4 IMAK vil arbejde for, at elevernes timetal i alle fag fastsættes fra centralt hold Niveaudeling IT i De kreative musiske fag Trindeling IMAK vil arbejde for, at der bliver muligheder for at niveaudele i kortere eller længere perioder evt. i hele skoleår IMAK vil arbejde på at såvel de pædagogiske som de tekniske forhold omkring IT bringes på det nødvendige niveau herunder skal det vurderes om opgave-byrdefordelingen mellem kommunerne og selvstyret skal revurderes IMAK vil arbejde for bindende centralfastsatte læringsmål i de musisk kreative fag, samt fastsættelse af timetal for de enkelte fag på de enkelte klassetrin De musiske kreative fag skal være fagopdelt. Nogle af fagene kan evt. gøres til valgfag IMAK vil arbejde for en anden organisering af skolen

5 Anbefalinger til princip- og indsatsprogrammet vedrørende opfølgning på evalueringen af Mål og evaluering Prøvefag Handleplaner Læringsmål Fremmedsprog Løbende evaluering IMAK vil arbejde for at grønlandsk, dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi skal være prøvefag. Derudover laves en projektopgave. IMAK vil arbejde for at der skal laves handleplaner for alle elever i prøvefagene. IMAK vil arbejde for at der udarbejdes årgangsdelte klare og målbare læringsmål. IMAK vil arbejde på, at der etableres rejselærerordning, der løbende evalueres og justeres efter de aktuelle behov. IMAK vil arbejde for, at ledere og lærere får de nødvendige redskaber til at arbejde systematisk med løbende evaluering, således at kvaliteten i kan sikres. Det skal endvidere sikres, at forældrene får et reelt billede af deres barns faglige niveau.

6 Anbefalinger til princip- og indsatsprogrammet vedrørende opfølgning på evalueringen af ELEVERNE Omsorgspersoner Resurser IMAK vil arbejde for at der ansættes det nødvendige antal omsorgspersoner, der i et samspil med lærerne, kan støtte de elever, der har behov herfor. IMAK vil arbejde for at holddelingstimer, klassekvotienten og støtteordninger og supplerende undervisning- fastsættes ud fra en pædagogisk vurdering i forhold til elevgruppens resurser. IMAK vil arbejde for, at klassekvotienten nedsættes og maksimalt må være 18 IMAK vil arbejde på, at der tilknyttes AKT lærere til alle skoler Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) IMAK vil arbejde for at PPRs betjening af skolerne optimeres

7 Anbefalinger til princip- og indsatsprogrammet vedrørende opfølgning på evalueringen af LÆRERNE Fagteamssamarbejde Fravær Efter- og videreuddannelses for lærerne Læreruddannelse Lærerprofessionen IMAK vil arbejde for, at der skal afsættes tid til fagteamssamarbejde. IMAK vil arbejde for, at der igangsættes initiativer til at nedbringe sygefraværet. IMAK vil arbejde på, at der fokuseres mere på etablering af fagfaglig efter- og videreuddannelse målrettet fag, hvor der mangles fagligt velkvalificerede undervisere. IMAK vil arbejde for at der etables efter- og videreuddannelse målrettet lærere, der underviser børn med særlige behov IMAK vil arbejde på at læreruddannelsen evalueres med henblik på at vurdere uddannelsens kvalitet og relevans. IMAK vil afholde et seminar om læreruddannelsen. IMAK vil i hele sit virke tage udgangspunkt i et professionsideal, der styrker lærernes omdømme og renomme. IMAK vil arbejde for lærerne og lederne fører an i debatten om folkeskolen. MIN SKOLE MIT ANSVAR

8 Anbefalinger til princip- og indsatsprogrammet vedrørende opfølgning på evalueringen af Skole- hjem samarbejde Skole og hjem samarbejde Materialer til skole og hjem samarbejdet Forældreopbakning Forældreråd IMAK vil arbejde for at skabe vilkår for bedre forældreinddragelse i skole og hjem samarbejdet IMAK vil arbejde for, at Inerisaaviks materialer om skole og hjem samarbejde opdateres IMAK vil følge Naalakkersuisuts kommende kampagne og om muligt bakke op om denne. IMAK vil støtte op om oprettelsen af et landsdækkende forældreråd

9 Anbefalinger til princip- og indsatsprogrammet vedrørende opfølgning på evalueringen af Skolens ledelse og myndighedsvaretagelsen Administrativ ledelse IMAK vil arbejde for at skoleledelsen tilføres personale til udførelse af administrative opgaver. Myndighedsopgaver IMAK vil arbejde for, at myndighedsopgaverne bliver centraliseret. Trinlederne IMAK vil arbejde for trinlederne klassificeres og tilbydes lederkurser.