Velkomst. Evalueringen af folkeskolen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkomst. Evalueringen af folkeskolen."

Transkript

1 Formandens mundtlige beretning 2015

2 Velkomst Jeg håber vi får et par udbytterige dage til gavn for lærerne, til gavn for det grønlandske samfund og ikke mindst til gavn for vores elever og deres fremtid. Evalueringen af folkeskolen. Danmarks Evalueringsinstitut har netop afsluttet sin evaluering af den grønlandske folkeskole. Jeg vil mild sagt sige, at det ikke er en rar læsning. Der ligger store udfordringer i den henseende. Vi kommer til at bruge det meste af vores tid og kræfter på denne udfordring på dette Repræsentantskabsmøde. I resumeet i rapporten konstaterer man, kommer med udsagn og kommer med konklusioner i en pærevælling, at loven næppe er uhensigtsmæssig, men lovens intentioner efterleves ikke at kommunerne er meget langt fra at løfte den politiske, strategiske og pædagogiske rolle at læringsmålene anvendes som læseplaner at undervisningen ikke tager udgangspunkt i den enkelte elevs handleplaner at nye redskaber som læringsmål, handleplaner, trintest er taget i anvendelse for en del lærere c.a 1/3 af lærerne ikke arbejder systematisk med evaluering over halvdelen af lærerne giver udtryk for, at elevernes uhensigtsmæssige og negative adfærd, manglende motivation og faglige niveau er svært at løfte, og at sociale problemer er skolens største udfordring samfundsmæssige problemer og manglende ressourcer stiller skolerne over for store udfordringer lærerne mangler uddannelse, når det gælder elever med særlige behov skoleledere, lærere og beslutningstagere har en fælles opgave i at skabe hensigtsmæssige læringsmiljøer at samarbejdet i lærerkollegiet mange steder er en udfordring at aflyste timer på grund af lærerfravær er et problem, som skolelederne bør arbejde fokuseret på at ændre at lederne er nødt til at gå i front, men lærerne også selv har et stort ansvar i det projekt at lederne er hængt op med administrative opgaver at lederne mangler overskud til pædagogisk ledelse at lærerne er kritiske over lederes evne til at kommunikere, vise retning, være inspirerende osv. at lederne og lærerne går galt af hinanden lederne vil give lærerne råderum og medbestemmelse, mens lærerne ser det som manglende ledelse og efterspørger mere tydelighed og retning at skoleforvaltningerne kun holder snor i økonomi, personalejura og andre formalia skoleforvaltningerne ikke arbejder pædagogisk- strategisk med skolerne forældrenes engagement i deres børns skolegang generelt er problematisk lavt engagerede forældre er meget kritiske over for det, skolen tilbyder deres børn IMAK 2015 Mundtlig beretning Side 2

3 Resumeet kommer med følgende 3 anbefalinger: at det vil være en bedre udnyttelse af resurserne, hvis ansvaret for den overordnede pædagogiske udvikling og strategi samles et sted at der skal være en langt mere tydelig forventningsafstemning mellem skole, lærer og hjem at forældremøder skal have et reelt og vedkommende indhold Det er disse forhold, som fremhæves i resumeet fra rapporten, men rapporten indeholder langt mere end det. Følgende er blandt meget andet ikke fremhævet i resumeet, men står i rapporten: at der er hyppige lærerskift for eleverne at skolen er delt i tre øer at lokale valg ikke fungerer at undervisningen i fremmedsprog hovedsageligt bliver gennemført af lærere, der ikke har de nødvendige kompetencer at rammerne er for løse Ikke mindst en meget kraftig anbefaling at effektive undervisningsprincipper skal relanceres med ny tilgang Desværre er der også nogle forhold, som EVA ikke har ønsket at lave en nærmere belysning af. Årsagerne til dette er for os ukendte. De omfatter blandt meget andet: Selvstyrets overordnede tilsyn med folkeskolerne i henhold til lovens 37 De nyuddannedes møde med praksis og læreruddannelsens relevans Kortlægning af lærerstandens herunder lærernes formelle kompetencer De afsluttende prøver: hvordan opleves de, relevans og niveau Brug af lærernes linjefag Supplerende undervisning og modersmålsundervisning Samt en række andre forhold, som efter vores bedste overbevisning ville have sat pejlemærker for, hvilken retning evt. nye tiltag der skal satses på, i forhold til den nuværende situation. Vi finder derfor i den henseende EVAs opgaveløsning meget utilfredsstillende. Men det betyder ikke, at vi ikke skal anvende det, der står i rapporten. Nu skal vi smøge ærmerne op. Nu skal vi fortsætte med det arbejde, vi er sat til. Vi har altid vidst, at resultaterne ved afgangsprøverne ikke er tilfredsstillende, og det er også det, vi hver eneste år påpeger i medierne. At alt for mange af vores elever er for dårlige til dansk og engelsk. IMAK 2015 Mundtlig beretning Side 3

4 Resultaterne i matematik og fysik er også noget, vi kommenterer hvert eneste år. Det er alle redskabsfag. Redskabsfag som eleverne skal bruge i deres uddannelse, når de forlader folkeskolen. Meget af det, som rapporten slår fast, er noget, vi hver eneste år kommer ud til medierne med. At vi har samfundsmæssige problemer. At disse afspejles i skolen ved elevernes uhensigtsmæssige negative adfærd osv. At vi mangler sproglærere i dansk og engelsk, og at dette afspejles i afgangsprøveresultaterne. At vi mangler lærere i matematik og fysik, som også smitter af på afgangsprøveresultaterne. At vi efterlyser fag- og målrettet efter- og videreuddannelser, fordi vi ikke længere får nok lærere med disse kompetencer fra Danmark. Vi må selv skaffe disse kompetencer ved efter- og videreuddannelse af de lærere, vi har. Muglighederne findes. Jeg mener, at der skal handles hurtigst muligt på følgende forhold: over halvdelene af lærerne mener, at elevernes uhensigtsmæssige og negative adfærd, manglende motivation og faglige niveau er svært at løfte, og at sociale problemer er skolens største udfordring Netop disse udsagn er nogle af hovedårsagerne til, at vi har ønsket, at der skulle iværksættes en evaluering af den grønlandske folkeskole, sådan at vi fremadrettet skal kunne rette op på dette. I rapporten konstateres det endvidere således: samfundsmæssige problemer og manglende ressourcer stiller skolerne over for store udfordringer Det er præcis disse udfordringer, der skal findes løsninger på. Samfundet fattes penge, men så må man prioritere folkeskolen, for uanset hvad, så ønsker samtlige grønlandske arbejdspladser en uddannet arbejdskraft. Grønland ønsker større selvstændighed og selvbærende økonomi, dette kan kun lykkes ved at man helhjertet satser på uddannelsen, uanset om det er lærerne, forældrene, kommunerne eller Selvstyret. Det kan kun gøres ved, at vi sikrer de rigtige rammer for udvikling af den grønlandske folkeskole, fremfor at finde besparelser i folkeskolen, sådan som vi har oplevet det de seneste mange år. Vi må spørge os selv om, den eksisterende lovgivning giver en tilstrækkelig beskyttelse af, at der er de nødvendige rammer og vilkår til at sikre en forsvarlig undervisning af alle børn i den grønlandske folkeskole. Vi må konstatere, det gør den ikke. Det viser desværre vores resultater ved afgangsprøverne og trintestene. IMAK 2015 Mundtlig beretning Side 4

5 Vi må se på, om klassestørrelserne er tilpasset forholdene i det grønlandske samfund, for vi ved, at der i hver en klasse befinder sig elever, der kan have behov for støtte, omsorg, vejledning og trøst. Det er disse omstændigheder, vi bliver nødt til at se i øjnene. Der skal ses på klassestørrelser, for kan vi nå rundt om alle eleverne i dag Der skal ses på om lovgivningens rammer om holddeling er tilstrækkelige Der skal ses på, hvordan vi i folkeskolen kan blive bedre til at støtte, drage omsorg, vejlede og trøste de elever, der har behov for det, og sikre disse muligheder eksisterer i alle landets skoler. Godt nok er vi en folkeskole, der skal drive undervisning, men situationen og rapporten viser, samfundet også skal handle på det plan. Rapporten peger desuden på en række forhold, der skal gøre undervisning lettere, end man har rammerne til i dag. Desværre er inklusion også blevet til et mål i sig selv, Alle slags elever skal være i klasse sammen, oveni alle de andre udfordringer, der allerede er i hver klasse med de elevgrupper Grønland har. Inklusion skal ikke blive til en spareøvelse i den grønlandske folkeskole, for den kommer til at ramme dobbelt hårdt ovenpå de allerede eksisterende problemer. Det må vores politikere indse. Spareiveren har fået øje på inklusion til at spare yderligere i folkeskolen. Det er den forkerte vej. Vi har mange elever, der har særlige behov. EVA har desværre afgrænset begrebet til alene at omfatte elever med ADHD, ordblinde eller andre elever med en diagnose, der er støtte krævende i deres skolegang. Vi definerer elever med særlige behov mere bredt. Desværre har vi alt for mange elever, der er seksuelt krænkede, desværre har vi også alt for mange omsorgssvigtede. Disse grupper kan være meget tilbageholdende eller være meget udad reagerende, og derfor kræver de ekstra omsorg og støtte i deres skolegang. Disse elever fylder meget i skolernes hverdag. Derfor skal vi som skole og samfund give rum og de nødvendige resurser, sådan at de efterfølgende kan få et værdigt voksenliv. EVA konstaterer i evalueringsrapporten: lærerne mangler uddannelse, når det gælder elever med særlige behov Det er også en af de problemstillinger, vi har råbt om i mange år. I forbindelse med vedtagelsen af den nye folkeskolelov i 2012, var det politiske krav, at elever med særlige behov skulle undervises af lærere, der har taget en speciallæreruddannelse. Vi gjorde dengang vores politikere opmærksomme på, at vi kun har en håndfuld lærere her i landet, der har en speciallæreruddannelse. Derfor skulle der mange lærere på efteruddannelse, hvis lovens bogstav skulle holdes. Institut for Læring tilbød efterfølgende efteruddannelse på området. Hvad skete der så? Kommunerne sparede videreuddannelsesmidlerne, så nu er vi igen tilbage til start. Der skal handles, hvis ikke vi hele tiden skal være bagud med de nødvendige kompetencer i den grønlandske folkeskole. Der er muligheder. Kommune Kujalleq har som den enste kommune ikke sparet på efter- og videreuddannelsen. Det skal den have ros for. IMAK 2015 Mundtlig beretning Side 5

6 EVA konstaterer i rapporten: at lederne mangler overskud til pædagogisk ledelse Endelig kan vi måske få nogen til at handle på det. Det er en problemstilling, som har været velkendt i skolekredse i mange år. Vi har i foreningens virksomhed været opmærksomme på denne problemstilling og har sammen med KANUKOKA afholdt nogle lederkurser og uddannelser, for at klæde vores skoleledere bedre på. Derudover har vi ved vores seneste overenskomstresultat sikret, at alle ledere skal klædes bedre på. Ikke mindst skal de nyansatte skoleledere hurtigst muligt på lederuddannelse, snarest muligt efter ansættelsen som skoleledere. Vi skal se på mulighederne for, at lederne fremover kan få bedre rum til at varetage den pædagogiske ledelse, og gå forrest med hensyn til skolens udvikling. EVA anbefaler i rapporten: at effektive undervisningsprincipper skal relanceres med ny tilgang Der er ingen tvivl om, at effektive undervisningsprincipper kan være gavnlige og nyttige i undervisningen. De skal dog ikke bruges som en redningsplanke for problemerne i den grønlandske folkeskole. Jeg tror, at mange lærere er bidt af disse standarder og er derfor klar til at bruge dem. Jeg tror dog også, at mange lærere ikke føler, at de ikke er så gode til at bruge dem, men har andre måder at undervise på, som de er gode til. Jeg tror desværre, at den manglende fremgang i resultaterne i den grønlandske folkeskole, kan skyldes, at mange lærere har følt sig tvunget til at undervise på en bestemt måde. De har følt det som tvang og undertrykkelse hele tiden at få at vide, at gode lærere bruger en bestemt undervisningsform, hvorved man har gjort mange lærere usikre, og dermed også sænket niveauet i undervisningen. Der er begået en fejl. Lad os ikke gentage den. Jeg synes hellere vi skal være modigere og sætte forsøgsprojekter i gang, sådan at lærerne ved, at på den skole man er på arbejder, tages der udgangspunkt i disse standarder. De effektive undervisningsprincipper skal ikke gøres til en standardløsning for hele undervisningen i den grønlandske folkeskole. Man bliver nødt til at professionalisere lærerprofessionen ved at sige, her er jeres skole, skaf resultaterne, vi skaber rammerne. Tillid skal være nøgleordet, fremfor kontrol og tests. Kun på den måde vil man give lærerne ejerskabet, og dermed ansvaret, fremfor at diktere oppefra hvordan det hele skal løses. Der kan holdes en endeløs tale om EVA rapporten. Nu skal jeg ikke trætte jer længere med den. I får selv lejlighed til at gennemdiskutere den under dette møde. Der skal gøres noget. Vi har ventet længe nok på handling omkring de problemer, vi har rejst hvert år, ikke mindst, når resultaterne for afgangsprøverne og trintestene foreligger. Vi inviterer til samarbejde for alle interessenterne for folkeskolen. Vi anbefaler derfor, at der hurtigst muligt dannes en arbejdsgruppe, der skal se på de problemstillinger, som rapporten påpeger. IMAK 2015 Mundtlig beretning Side 6

7 Kommunernes besparelser Vi oplever desværre, at kommunerne prøver at spare ud over minimumstimetallet. Det seneste eksempel på det er, hvordan Qaasuitsup Kommunia nu vil nedsætte minimumstimetallet med 15 % over en kam for samtlige bygdeskoler i kommunen. Det betyder eksempelvis, at elever, der skulle have haft 700 timers årligt undervisning, nu sættes ned til 595 timer. Dette er ganske enkelt ikke acceptabelt og er i strid med den gældende lovgivning. Vi har, siden vi hørte om nedskæringsplanerne under det angivne mindste minimumstimetal, rettet en henvendelse til kommunen, med en samtidig henvendelse til Naalakkersuisut, da det er den overordnede tilsynsmyndighed i henhold til folkeskolelovens 37. Indtil nu har vi ikke hørt noget fra nogen af parterne. Vi skal derfor på det kraftigste opfordre Naalakkersuisut til at handle, sådan at den grønlandske lovgivning overholdes, og ikke mindst at Naalakkersuisut viser, at Grønland ønsker at overholde børnenes rettigheder om undervisning i henhold til FNs konvention om samme. Kommunernes besparelser går ikke kun ud over de mindre skoler. Det går også hårdt ud over holddelingstimerne på skolerne generelt. Det betyder, at man ikke som tidligere, har kunnet give den nødvendige støtte i undervisningen. Det medfører undervisning, hvor der mangler resurser til de elever, der kræver støtte enten på grund af en medfødt lidelse eller uhensigtsmæssigt og omsorgskrævende adfærd. Det betyder, at samtlige elever i klassen mister noget i undervisningen. Dette er ikke acceptabelt- I Kommuneqarfik Sermersooq oplever vi nu, at flere og flere lærere bukker under for det pres, så en del nu er langtidssygemeldte. Det kan ingen af os leve med. Samfundet skal stille de nødvendige resurser til rådighed, ellers må lovgivningen tilpasses virkeligheden. Under de nuværende forhold er det eleverne, det går ud over, og dermed Grønlands fremtid. Kurserne Efter- og videreuddannelser er også et område, som er hårdt ramt af kommunernes besparelser. Som nævnt i indledningen og indirekte i rapporten har vi behov for efter- og videreuddannelse i den grønlandske folkeskole, for at kunne opfylde lovens intentioner bedst muligt. Det drejer sig om fremmedsprogene dansk og engelsk, i matematik og fysik og ikke mindst i opgaven med at løfte børn med særlige behov, som også nævnt i rapporten. Derudover skal lederne opkvalificeres. Disse efter- og videreuddannelser skal gennemføres. Det er et must, for at vi skal kunne løfte folkeskolen i Grønland. Vi får ikke længere lærere fra Danmark til at løfte disse fag. Det må vi erkende og tage afsæt i det. Før år 2000 skete en stor del af opkvalificeringen af lærerne i Grønland ved, at man var på et årskursus ophold i Danmark. Disse kursusmidler omsatte vi til Inerisaaviks diplom-, master- og kandidatuddannelser, for at flest mulige af lærerne i Grønland skulle kunne tage en efter- og videreuddannelse. Disse tanker gik stort set pænt frem til et par år siden. Disse midler kom ind under Inerisaaviks konto og senere til Institut for Lærings konto. Så begyndte kommunerne at spare, også på dette område. Midlerne fra årskurserne, som vi omsatte til videreuddannelser her i IMAK 2015 Mundtlig beretning Side 7

8 landet synes at være ved tabt, selvom vi har hårdt brug for opkvalificerende kurser i den grønlandske folkeskole. Ved vores sidste overenskomstforhandlinger ønskede vi, at disse midler skulle anbringes i en kursusfond, Det ville arbejdsgiverne ikke gå med til, derfor måtte vi nøjes med at skulle have indflydelse på kursustilbuddene. Nu viser det sig, at dette ikke er nok. Derfor skal de kommende forhandlinger indeholde et krav om, at disse midler sættes i en efter- og videreuddannelsesfond, til gavn for den grønlandske folkeskole. Medmindre Selvstyret igen overtager ansættelsesmyndigheden. Selvstyrets skole Rapporten slår fast, at kommunerne er langt fra at løfte den politiske, pædagogiske og strategiske del af deres opgave i forhold til folkeskolen. Jeg mener heller ikke, at kommunerne har magtet ansættelsesmyndigheden på en tilfredsstillende måde, bl.a. ved ikke at tænke kompetenceudvikling for de ansatte i folkeskolen, som tidligere nævnt. Hvis kommunerne ikke magter disse opgaver i forhold til deres myndighedsansvar, har jeg ikke noget imod, at vi endnu en gang bliver Selvstyrets skole- Jeg tror landspolitikerne har større fokus på uddannelsens vigtighed i forhold til landets udvikling. Kontingent Bestyrelsen foreslår uændret kontingent for de kommende to år. Organisationen og dermed også bestyrelsen har kæmpe store udfordringer man skal arbejde videre med til gavn for alles bedste, i det grønlandske samfund. Samarbejdspartnerne Jeg vil gerne rette en varm tak til Departementet for den konstruktive tilgang de har haft til samarbejdet med os. Fordomme og andre hindringer har vi heldigvis kunne rydde af vejen. Vi kan have forskellige indfaldsvinkler og holdninger til mange forhold omkring folkeskolen, men nu taler vi sammen om disse forhold og kan drøfte disse i respekt for hinandens roller Jeg håber inderligt på, at vi vil have konstruktive samarbejdsformer, også i årene fremover. Jeg vil også gerne rette en tak til KANUKOKA, for det fortsatte gode samarbejde vi har haft, med håb om vi vil udvikle samarbejdet yderligere i de kommende år. Jeg takker endvidere for det gode samarbejde med samrødderne - herunder NPK med ønske om et fortsat udviklende samarbejde til gavn for os alle. Samme tak skal også rettes til Ilinniarfissuaq og Inerisaavik, hvor vi har haft gode og resultatsøgende møder. IMAK 2015 Mundtlig beretning Side 8

9 Til sidst men ikke mindst, vil jeg gerne rette en tak til Danmarks Lærerforening, for den hjælp, støtte og inspiration vi har kunnet hente hos. Vi oplever fortsat meget stor velvilje til at give os den nødvendige opbakning. Det skal I have mange tak for. Jeg håber vi får et konstruktivt og udbytterigt møde, til gavn for alle. IMAK 2015 Mundtlig beretning Side 9

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

1.0 Udviklingen af folkeskolen

1.0 Udviklingen af folkeskolen 1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Organisationen ønsker

Læs mere

Formandens mundtlige Beretning

Formandens mundtlige Beretning Formandens mundtlige Beretning 2007 1 PÆDAGOGISKE FORHOLD Vi har lige gennemført konferencen om folkeskolen Naleqqiiffik. Baggrunden for konferencen er, at vi i organisationen ønsker at bevare samfundets

Læs mere

1.0 Udviklingen af folkeskolen

1.0 Udviklingen af folkeskolen 1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Organisationen ønsker

Læs mere

Naalakkersuisut takker for dine spørgsmål om ordblinde i Grønland og vi skal beklage, at svaret er kommet lidt sent.

Naalakkersuisut takker for dine spørgsmål om ordblinde i Grønland og vi skal beklage, at svaret er kommet lidt sent. Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisunut Ilaasortaq Medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Medlem af Inatsisartut Suka

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Nuussuup Atuarfia Skolebestyrelsens årsberetning 2015

Nuussuup Atuarfia Skolebestyrelsens årsberetning 2015 Bilag 6: Nuussuup Atuarfia Skolebestyrelsens årsberetning 2015 Skolebestyrelsen i skoleåret 2014/15: Forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen vælges fire år ad gangen, mens elev- og lærerrepræsentanterne

Læs mere

26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende

26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende 26. marts 2015 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af yy 2015 om ændring af Inatsisartutlov nr. 5 af 8. juni 2014 om arbejdsformidling m.v. (Anvendelse

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges, at udarbejde en national handlingsplan til at afhjælpe

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

Grønlands folkeskole. Evaluering 2015

Grønlands folkeskole. Evaluering 2015 Grønlands folkeskole Evaluering 2015 Grønlands folkeskole Evaluering 2015 Grønlands folkeskole 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk

Læs mere

2. Der laves læringsmål for hvert trin, som eleverne (robotterne) skal kunne, når de er færdige med et trin.

2. Der laves læringsmål for hvert trin, som eleverne (robotterne) skal kunne, når de er færdige med et trin. Formandens mundtlige beretning 2013 Indledning Siden det sidste ordinære repræsentantskab er der sket rigtigt meget, som I har kunnet læse om i bl.a. den skriftlige beretning. Jeg har været så heldig at

Læs mere

Grønlands folkeskole. Evaluering 2015

Grønlands folkeskole. Evaluering 2015 Grønlands folkeskole Evaluering 2015 Grønlands folkeskole Evaluering 2015 Grønlands folkeskole 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Først vil jeg gerne vise, hvordan IMAK mener, det kan sikres. Dernæst hvorfor IMAK ikke mener, at det fremlagte lovforslag sikrer det.

Først vil jeg gerne vise, hvordan IMAK mener, det kan sikres. Dernæst hvorfor IMAK ikke mener, at det fremlagte lovforslag sikrer det. 1 Oplæg til Landstingets udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Indledning Som bekendt har IMAK s bestyrelse skrevet til samtlige landtingsmedlemmer og landsstyret efter, at landsstyrets forslag

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

1.0 Udviklingen af folkeskolen

1.0 Udviklingen af folkeskolen 1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Foreningen ønsker

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Kommune Kujalleq Ulloq/dato : 29. marts 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.01 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter Inerisaaviks

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Qeqqata Kommunia Ulloq/dato : 28. februar 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.03 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

28. januar 2015 FM 2015/92. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

28. januar 2015 FM 2015/92. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 28. januar 2015 FM 2015/92 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Grønland har på nuværende tidspunkt ikke en jobportal på internettet med et struktureret udbud af ledige jobs,

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Kommuneqarfik Sermersooq Ulloq/dato : 17. marts 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.02 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Høringssvar vedr. Tidlig indsats- og inklusionspakke fra Københavns Lærerforening

Høringssvar vedr. Tidlig indsats- og inklusionspakke fra Københavns Lærerforening www.blivhoert.kk.dk 23. september 2011 Høringssvar vedr. Tidlig indsats- og inklusionspakke fra Københavns Lærerforening GODE TAKTER OG MISLYDE Specialreform 2.0 er på mange måder et fremskridt. Først

Læs mere

Departementet for Uddannelse og Forskning iin@nanoq.gl. Nuuk den 10. juli 2012 Journalnr 5-1-1 lbnr. 1238

Departementet for Uddannelse og Forskning iin@nanoq.gl. Nuuk den 10. juli 2012 Journalnr 5-1-1 lbnr. 1238 Departementet for Uddannelse og Forskning iin@nanoq.gl Nuuk den 10. juli 2012 Journalnr 5-1-1 lbnr. 1238 Høring af forslag til Inatsisartutlov om folkeskolen. IMAKs bestyrelse har følgende bemærkninger:

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre

Læs mere

20. august 2015 EM2015/165. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

20. august 2015 EM2015/165. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 20. august 2015 EM2015/165 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Ændringerne foretages ud fra et ønske om at øge mulighederne for at søge mobilitetsfremmeydelser. For at

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland

Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige udviklingstiltag:

På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige udviklingstiltag: Gruppe nr. 1 Gruppearbejde / nr.: 6 Ordstyrer: Marie Referent: Hanne Fremlægger: Mathias. Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen.

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. I forbindelse med oprettelsen af den landsdækkende forening INOOQAT besluttede foreningen at afdække

Læs mere

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling

Læs mere

Folkeskolestrategi 2015-2020

Folkeskolestrategi 2015-2020 Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere