Velkomst. Evalueringen af folkeskolen.
|
|
- Edith Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Formandens mundtlige beretning 2015
2 Velkomst Jeg håber vi får et par udbytterige dage til gavn for lærerne, til gavn for det grønlandske samfund og ikke mindst til gavn for vores elever og deres fremtid. Evalueringen af folkeskolen. Danmarks Evalueringsinstitut har netop afsluttet sin evaluering af den grønlandske folkeskole. Jeg vil mild sagt sige, at det ikke er en rar læsning. Der ligger store udfordringer i den henseende. Vi kommer til at bruge det meste af vores tid og kræfter på denne udfordring på dette Repræsentantskabsmøde. I resumeet i rapporten konstaterer man, kommer med udsagn og kommer med konklusioner i en pærevælling, at loven næppe er uhensigtsmæssig, men lovens intentioner efterleves ikke at kommunerne er meget langt fra at løfte den politiske, strategiske og pædagogiske rolle at læringsmålene anvendes som læseplaner at undervisningen ikke tager udgangspunkt i den enkelte elevs handleplaner at nye redskaber som læringsmål, handleplaner, trintest er taget i anvendelse for en del lærere c.a 1/3 af lærerne ikke arbejder systematisk med evaluering over halvdelen af lærerne giver udtryk for, at elevernes uhensigtsmæssige og negative adfærd, manglende motivation og faglige niveau er svært at løfte, og at sociale problemer er skolens største udfordring samfundsmæssige problemer og manglende ressourcer stiller skolerne over for store udfordringer lærerne mangler uddannelse, når det gælder elever med særlige behov skoleledere, lærere og beslutningstagere har en fælles opgave i at skabe hensigtsmæssige læringsmiljøer at samarbejdet i lærerkollegiet mange steder er en udfordring at aflyste timer på grund af lærerfravær er et problem, som skolelederne bør arbejde fokuseret på at ændre at lederne er nødt til at gå i front, men lærerne også selv har et stort ansvar i det projekt at lederne er hængt op med administrative opgaver at lederne mangler overskud til pædagogisk ledelse at lærerne er kritiske over lederes evne til at kommunikere, vise retning, være inspirerende osv. at lederne og lærerne går galt af hinanden lederne vil give lærerne råderum og medbestemmelse, mens lærerne ser det som manglende ledelse og efterspørger mere tydelighed og retning at skoleforvaltningerne kun holder snor i økonomi, personalejura og andre formalia skoleforvaltningerne ikke arbejder pædagogisk- strategisk med skolerne forældrenes engagement i deres børns skolegang generelt er problematisk lavt engagerede forældre er meget kritiske over for det, skolen tilbyder deres børn IMAK 2015 Mundtlig beretning Side 2
3 Resumeet kommer med følgende 3 anbefalinger: at det vil være en bedre udnyttelse af resurserne, hvis ansvaret for den overordnede pædagogiske udvikling og strategi samles et sted at der skal være en langt mere tydelig forventningsafstemning mellem skole, lærer og hjem at forældremøder skal have et reelt og vedkommende indhold Det er disse forhold, som fremhæves i resumeet fra rapporten, men rapporten indeholder langt mere end det. Følgende er blandt meget andet ikke fremhævet i resumeet, men står i rapporten: at der er hyppige lærerskift for eleverne at skolen er delt i tre øer at lokale valg ikke fungerer at undervisningen i fremmedsprog hovedsageligt bliver gennemført af lærere, der ikke har de nødvendige kompetencer at rammerne er for løse Ikke mindst en meget kraftig anbefaling at effektive undervisningsprincipper skal relanceres med ny tilgang Desværre er der også nogle forhold, som EVA ikke har ønsket at lave en nærmere belysning af. Årsagerne til dette er for os ukendte. De omfatter blandt meget andet: Selvstyrets overordnede tilsyn med folkeskolerne i henhold til lovens 37 De nyuddannedes møde med praksis og læreruddannelsens relevans Kortlægning af lærerstandens herunder lærernes formelle kompetencer De afsluttende prøver: hvordan opleves de, relevans og niveau Brug af lærernes linjefag Supplerende undervisning og modersmålsundervisning Samt en række andre forhold, som efter vores bedste overbevisning ville have sat pejlemærker for, hvilken retning evt. nye tiltag der skal satses på, i forhold til den nuværende situation. Vi finder derfor i den henseende EVAs opgaveløsning meget utilfredsstillende. Men det betyder ikke, at vi ikke skal anvende det, der står i rapporten. Nu skal vi smøge ærmerne op. Nu skal vi fortsætte med det arbejde, vi er sat til. Vi har altid vidst, at resultaterne ved afgangsprøverne ikke er tilfredsstillende, og det er også det, vi hver eneste år påpeger i medierne. At alt for mange af vores elever er for dårlige til dansk og engelsk. IMAK 2015 Mundtlig beretning Side 3
4 Resultaterne i matematik og fysik er også noget, vi kommenterer hvert eneste år. Det er alle redskabsfag. Redskabsfag som eleverne skal bruge i deres uddannelse, når de forlader folkeskolen. Meget af det, som rapporten slår fast, er noget, vi hver eneste år kommer ud til medierne med. At vi har samfundsmæssige problemer. At disse afspejles i skolen ved elevernes uhensigtsmæssige negative adfærd osv. At vi mangler sproglærere i dansk og engelsk, og at dette afspejles i afgangsprøveresultaterne. At vi mangler lærere i matematik og fysik, som også smitter af på afgangsprøveresultaterne. At vi efterlyser fag- og målrettet efter- og videreuddannelser, fordi vi ikke længere får nok lærere med disse kompetencer fra Danmark. Vi må selv skaffe disse kompetencer ved efter- og videreuddannelse af de lærere, vi har. Muglighederne findes. Jeg mener, at der skal handles hurtigst muligt på følgende forhold: over halvdelene af lærerne mener, at elevernes uhensigtsmæssige og negative adfærd, manglende motivation og faglige niveau er svært at løfte, og at sociale problemer er skolens største udfordring Netop disse udsagn er nogle af hovedårsagerne til, at vi har ønsket, at der skulle iværksættes en evaluering af den grønlandske folkeskole, sådan at vi fremadrettet skal kunne rette op på dette. I rapporten konstateres det endvidere således: samfundsmæssige problemer og manglende ressourcer stiller skolerne over for store udfordringer Det er præcis disse udfordringer, der skal findes løsninger på. Samfundet fattes penge, men så må man prioritere folkeskolen, for uanset hvad, så ønsker samtlige grønlandske arbejdspladser en uddannet arbejdskraft. Grønland ønsker større selvstændighed og selvbærende økonomi, dette kan kun lykkes ved at man helhjertet satser på uddannelsen, uanset om det er lærerne, forældrene, kommunerne eller Selvstyret. Det kan kun gøres ved, at vi sikrer de rigtige rammer for udvikling af den grønlandske folkeskole, fremfor at finde besparelser i folkeskolen, sådan som vi har oplevet det de seneste mange år. Vi må spørge os selv om, den eksisterende lovgivning giver en tilstrækkelig beskyttelse af, at der er de nødvendige rammer og vilkår til at sikre en forsvarlig undervisning af alle børn i den grønlandske folkeskole. Vi må konstatere, det gør den ikke. Det viser desværre vores resultater ved afgangsprøverne og trintestene. IMAK 2015 Mundtlig beretning Side 4
5 Vi må se på, om klassestørrelserne er tilpasset forholdene i det grønlandske samfund, for vi ved, at der i hver en klasse befinder sig elever, der kan have behov for støtte, omsorg, vejledning og trøst. Det er disse omstændigheder, vi bliver nødt til at se i øjnene. Der skal ses på klassestørrelser, for kan vi nå rundt om alle eleverne i dag Der skal ses på om lovgivningens rammer om holddeling er tilstrækkelige Der skal ses på, hvordan vi i folkeskolen kan blive bedre til at støtte, drage omsorg, vejlede og trøste de elever, der har behov for det, og sikre disse muligheder eksisterer i alle landets skoler. Godt nok er vi en folkeskole, der skal drive undervisning, men situationen og rapporten viser, samfundet også skal handle på det plan. Rapporten peger desuden på en række forhold, der skal gøre undervisning lettere, end man har rammerne til i dag. Desværre er inklusion også blevet til et mål i sig selv, Alle slags elever skal være i klasse sammen, oveni alle de andre udfordringer, der allerede er i hver klasse med de elevgrupper Grønland har. Inklusion skal ikke blive til en spareøvelse i den grønlandske folkeskole, for den kommer til at ramme dobbelt hårdt ovenpå de allerede eksisterende problemer. Det må vores politikere indse. Spareiveren har fået øje på inklusion til at spare yderligere i folkeskolen. Det er den forkerte vej. Vi har mange elever, der har særlige behov. EVA har desværre afgrænset begrebet til alene at omfatte elever med ADHD, ordblinde eller andre elever med en diagnose, der er støtte krævende i deres skolegang. Vi definerer elever med særlige behov mere bredt. Desværre har vi alt for mange elever, der er seksuelt krænkede, desværre har vi også alt for mange omsorgssvigtede. Disse grupper kan være meget tilbageholdende eller være meget udad reagerende, og derfor kræver de ekstra omsorg og støtte i deres skolegang. Disse elever fylder meget i skolernes hverdag. Derfor skal vi som skole og samfund give rum og de nødvendige resurser, sådan at de efterfølgende kan få et værdigt voksenliv. EVA konstaterer i evalueringsrapporten: lærerne mangler uddannelse, når det gælder elever med særlige behov Det er også en af de problemstillinger, vi har råbt om i mange år. I forbindelse med vedtagelsen af den nye folkeskolelov i 2012, var det politiske krav, at elever med særlige behov skulle undervises af lærere, der har taget en speciallæreruddannelse. Vi gjorde dengang vores politikere opmærksomme på, at vi kun har en håndfuld lærere her i landet, der har en speciallæreruddannelse. Derfor skulle der mange lærere på efteruddannelse, hvis lovens bogstav skulle holdes. Institut for Læring tilbød efterfølgende efteruddannelse på området. Hvad skete der så? Kommunerne sparede videreuddannelsesmidlerne, så nu er vi igen tilbage til start. Der skal handles, hvis ikke vi hele tiden skal være bagud med de nødvendige kompetencer i den grønlandske folkeskole. Der er muligheder. Kommune Kujalleq har som den enste kommune ikke sparet på efter- og videreuddannelsen. Det skal den have ros for. IMAK 2015 Mundtlig beretning Side 5
6 EVA konstaterer i rapporten: at lederne mangler overskud til pædagogisk ledelse Endelig kan vi måske få nogen til at handle på det. Det er en problemstilling, som har været velkendt i skolekredse i mange år. Vi har i foreningens virksomhed været opmærksomme på denne problemstilling og har sammen med KANUKOKA afholdt nogle lederkurser og uddannelser, for at klæde vores skoleledere bedre på. Derudover har vi ved vores seneste overenskomstresultat sikret, at alle ledere skal klædes bedre på. Ikke mindst skal de nyansatte skoleledere hurtigst muligt på lederuddannelse, snarest muligt efter ansættelsen som skoleledere. Vi skal se på mulighederne for, at lederne fremover kan få bedre rum til at varetage den pædagogiske ledelse, og gå forrest med hensyn til skolens udvikling. EVA anbefaler i rapporten: at effektive undervisningsprincipper skal relanceres med ny tilgang Der er ingen tvivl om, at effektive undervisningsprincipper kan være gavnlige og nyttige i undervisningen. De skal dog ikke bruges som en redningsplanke for problemerne i den grønlandske folkeskole. Jeg tror, at mange lærere er bidt af disse standarder og er derfor klar til at bruge dem. Jeg tror dog også, at mange lærere ikke føler, at de ikke er så gode til at bruge dem, men har andre måder at undervise på, som de er gode til. Jeg tror desværre, at den manglende fremgang i resultaterne i den grønlandske folkeskole, kan skyldes, at mange lærere har følt sig tvunget til at undervise på en bestemt måde. De har følt det som tvang og undertrykkelse hele tiden at få at vide, at gode lærere bruger en bestemt undervisningsform, hvorved man har gjort mange lærere usikre, og dermed også sænket niveauet i undervisningen. Der er begået en fejl. Lad os ikke gentage den. Jeg synes hellere vi skal være modigere og sætte forsøgsprojekter i gang, sådan at lærerne ved, at på den skole man er på arbejder, tages der udgangspunkt i disse standarder. De effektive undervisningsprincipper skal ikke gøres til en standardløsning for hele undervisningen i den grønlandske folkeskole. Man bliver nødt til at professionalisere lærerprofessionen ved at sige, her er jeres skole, skaf resultaterne, vi skaber rammerne. Tillid skal være nøgleordet, fremfor kontrol og tests. Kun på den måde vil man give lærerne ejerskabet, og dermed ansvaret, fremfor at diktere oppefra hvordan det hele skal løses. Der kan holdes en endeløs tale om EVA rapporten. Nu skal jeg ikke trætte jer længere med den. I får selv lejlighed til at gennemdiskutere den under dette møde. Der skal gøres noget. Vi har ventet længe nok på handling omkring de problemer, vi har rejst hvert år, ikke mindst, når resultaterne for afgangsprøverne og trintestene foreligger. Vi inviterer til samarbejde for alle interessenterne for folkeskolen. Vi anbefaler derfor, at der hurtigst muligt dannes en arbejdsgruppe, der skal se på de problemstillinger, som rapporten påpeger. IMAK 2015 Mundtlig beretning Side 6
7 Kommunernes besparelser Vi oplever desværre, at kommunerne prøver at spare ud over minimumstimetallet. Det seneste eksempel på det er, hvordan Qaasuitsup Kommunia nu vil nedsætte minimumstimetallet med 15 % over en kam for samtlige bygdeskoler i kommunen. Det betyder eksempelvis, at elever, der skulle have haft 700 timers årligt undervisning, nu sættes ned til 595 timer. Dette er ganske enkelt ikke acceptabelt og er i strid med den gældende lovgivning. Vi har, siden vi hørte om nedskæringsplanerne under det angivne mindste minimumstimetal, rettet en henvendelse til kommunen, med en samtidig henvendelse til Naalakkersuisut, da det er den overordnede tilsynsmyndighed i henhold til folkeskolelovens 37. Indtil nu har vi ikke hørt noget fra nogen af parterne. Vi skal derfor på det kraftigste opfordre Naalakkersuisut til at handle, sådan at den grønlandske lovgivning overholdes, og ikke mindst at Naalakkersuisut viser, at Grønland ønsker at overholde børnenes rettigheder om undervisning i henhold til FNs konvention om samme. Kommunernes besparelser går ikke kun ud over de mindre skoler. Det går også hårdt ud over holddelingstimerne på skolerne generelt. Det betyder, at man ikke som tidligere, har kunnet give den nødvendige støtte i undervisningen. Det medfører undervisning, hvor der mangler resurser til de elever, der kræver støtte enten på grund af en medfødt lidelse eller uhensigtsmæssigt og omsorgskrævende adfærd. Det betyder, at samtlige elever i klassen mister noget i undervisningen. Dette er ikke acceptabelt- I Kommuneqarfik Sermersooq oplever vi nu, at flere og flere lærere bukker under for det pres, så en del nu er langtidssygemeldte. Det kan ingen af os leve med. Samfundet skal stille de nødvendige resurser til rådighed, ellers må lovgivningen tilpasses virkeligheden. Under de nuværende forhold er det eleverne, det går ud over, og dermed Grønlands fremtid. Kurserne Efter- og videreuddannelser er også et område, som er hårdt ramt af kommunernes besparelser. Som nævnt i indledningen og indirekte i rapporten har vi behov for efter- og videreuddannelse i den grønlandske folkeskole, for at kunne opfylde lovens intentioner bedst muligt. Det drejer sig om fremmedsprogene dansk og engelsk, i matematik og fysik og ikke mindst i opgaven med at løfte børn med særlige behov, som også nævnt i rapporten. Derudover skal lederne opkvalificeres. Disse efter- og videreuddannelser skal gennemføres. Det er et must, for at vi skal kunne løfte folkeskolen i Grønland. Vi får ikke længere lærere fra Danmark til at løfte disse fag. Det må vi erkende og tage afsæt i det. Før år 2000 skete en stor del af opkvalificeringen af lærerne i Grønland ved, at man var på et årskursus ophold i Danmark. Disse kursusmidler omsatte vi til Inerisaaviks diplom-, master- og kandidatuddannelser, for at flest mulige af lærerne i Grønland skulle kunne tage en efter- og videreuddannelse. Disse tanker gik stort set pænt frem til et par år siden. Disse midler kom ind under Inerisaaviks konto og senere til Institut for Lærings konto. Så begyndte kommunerne at spare, også på dette område. Midlerne fra årskurserne, som vi omsatte til videreuddannelser her i IMAK 2015 Mundtlig beretning Side 7
8 landet synes at være ved tabt, selvom vi har hårdt brug for opkvalificerende kurser i den grønlandske folkeskole. Ved vores sidste overenskomstforhandlinger ønskede vi, at disse midler skulle anbringes i en kursusfond, Det ville arbejdsgiverne ikke gå med til, derfor måtte vi nøjes med at skulle have indflydelse på kursustilbuddene. Nu viser det sig, at dette ikke er nok. Derfor skal de kommende forhandlinger indeholde et krav om, at disse midler sættes i en efter- og videreuddannelsesfond, til gavn for den grønlandske folkeskole. Medmindre Selvstyret igen overtager ansættelsesmyndigheden. Selvstyrets skole Rapporten slår fast, at kommunerne er langt fra at løfte den politiske, pædagogiske og strategiske del af deres opgave i forhold til folkeskolen. Jeg mener heller ikke, at kommunerne har magtet ansættelsesmyndigheden på en tilfredsstillende måde, bl.a. ved ikke at tænke kompetenceudvikling for de ansatte i folkeskolen, som tidligere nævnt. Hvis kommunerne ikke magter disse opgaver i forhold til deres myndighedsansvar, har jeg ikke noget imod, at vi endnu en gang bliver Selvstyrets skole- Jeg tror landspolitikerne har større fokus på uddannelsens vigtighed i forhold til landets udvikling. Kontingent Bestyrelsen foreslår uændret kontingent for de kommende to år. Organisationen og dermed også bestyrelsen har kæmpe store udfordringer man skal arbejde videre med til gavn for alles bedste, i det grønlandske samfund. Samarbejdspartnerne Jeg vil gerne rette en varm tak til Departementet for den konstruktive tilgang de har haft til samarbejdet med os. Fordomme og andre hindringer har vi heldigvis kunne rydde af vejen. Vi kan have forskellige indfaldsvinkler og holdninger til mange forhold omkring folkeskolen, men nu taler vi sammen om disse forhold og kan drøfte disse i respekt for hinandens roller Jeg håber inderligt på, at vi vil have konstruktive samarbejdsformer, også i årene fremover. Jeg vil også gerne rette en tak til KANUKOKA, for det fortsatte gode samarbejde vi har haft, med håb om vi vil udvikle samarbejdet yderligere i de kommende år. Jeg takker endvidere for det gode samarbejde med samrødderne - herunder NPK med ønske om et fortsat udviklende samarbejde til gavn for os alle. Samme tak skal også rettes til Ilinniarfissuaq og Inerisaavik, hvor vi har haft gode og resultatsøgende møder. IMAK 2015 Mundtlig beretning Side 8
9 Til sidst men ikke mindst, vil jeg gerne rette en tak til Danmarks Lærerforening, for den hjælp, støtte og inspiration vi har kunnet hente hos. Vi oplever fortsat meget stor velvilje til at give os den nødvendige opbakning. Det skal I have mange tak for. Jeg håber vi får et konstruktivt og udbytterigt møde, til gavn for alle. IMAK 2015 Mundtlig beretning Side 9
Rapport fra Grønland. I Resumeet fra rapporten kommer man med en række konstateringer, kommer med udsagn, kommer med konklusioner og tre anbefalinger:
Rapport fra Grønland Evalueringen af den grønlandske folkeskole blev offentliggjort i slutningen af marts måned. Evalueringen blev gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut efter opdrag af en styregruppe
Læs mereImaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab
Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil
Læs mereNivi Olsens foreslåede indsatsområder EVALUERING AF FOLKESKOLEN MARTS 2015
Nivi Olsens foreslåede indsatsområder EVALUERING AF FOLKESKOLEN MARTS 2015 Evalueringen dokumenterer at der er plads til forbedringer af undervisningen i folkeskolen at folkeskolelovens målsætninger om
Læs mere1.0 Udviklingen af folkeskolen
1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Organisationen ønsker
Læs mere1.0 Udviklingen af folkeskolen
1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Organisationen ønsker
Læs mereFormandens mundtlige Beretning
Formandens mundtlige Beretning 2007 1 PÆDAGOGISKE FORHOLD Vi har lige gennemført konferencen om folkeskolen Naleqqiiffik. Baggrunden for konferencen er, at vi i organisationen ønsker at bevare samfundets
Læs mereNaalakkersuisut takker for dine spørgsmål om ordblinde i Grønland og vi skal beklage, at svaret er kommet lidt sent.
Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisunut Ilaasortaq Medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Medlem af Inatsisartut Suka
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereBilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger
December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed
Læs mereDet er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.
Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med
Læs mereFørst vil jeg gerne vise, hvordan IMAK mener, det kan sikres. Dernæst hvorfor IMAK ikke mener, at det fremlagte lovforslag sikrer det.
1 Oplæg til Landstingets udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Indledning Som bekendt har IMAK s bestyrelse skrevet til samtlige landtingsmedlemmer og landsstyret efter, at landsstyrets forslag
Læs mereNuussuup Atuarfia Skolebestyrelsens årsberetning 2015
Bilag 6: Nuussuup Atuarfia Skolebestyrelsens årsberetning 2015 Skolebestyrelsen i skoleåret 2014/15: Forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen vælges fire år ad gangen, mens elev- og lærerrepræsentanterne
Læs mereFFL 14 besparelser på SVU
13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereDrøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU
Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU 20.03.2018 Forslag fra Per Clausen at Aalborg Kommune følger eksemplet fra Aarhus Kommune og gør anvendelsen af læringsplatformene
Læs mereMinisteriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen
Læs mereDet mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013
Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mere11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke
BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges, at udarbejde en national handlingsplan til at afhjælpe
Læs mereGeneralforsamling d. 23. april 2013
Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mere26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende
26. marts 2015 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af yy 2015 om ændring af Inatsisartutlov nr. 5 af 8. juni 2014 om arbejdsformidling m.v. (Anvendelse
Læs mereRammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning
Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereHeibergskolen november 2018
Heibergskolen november 2018 Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget beskriver den ledelse vi ønsker, der arbejdes med på Heibergskolen. Skolens pædagogiske ledelse består af en skoleleder og en souschef, derudover
Læs mereGrønlands folkeskole. Tabelrapport
Grønlands folkeskole Tabelrapport Grønlands folkeskole Tabelrapport 2015 Grønlands folkeskole 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk
Læs mereINERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN
INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Kommune Kujalleq Ulloq/dato : 29. marts 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.01 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter Inerisaaviks
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereat varetage alle medlemmernes økonomiske, pædagogiske og arbejdsmiljømæssige interesser.
1.0 IMAKs virksomhed Hovedområde 1.0 IMAKS virksomhed Overordnet princip at varetage alle medlemmernes økonomiske, pædagogiske og arbejdsmiljømæssige interesser. Principper 1.1 alle medlemmer skal have
Læs mereVurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration
Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs mereResume af gruppedrøftelsen / konklusion:
Gruppe nr. 1 Dato: Onsdag den 2. november 2011 Gruppearbejde / nr.: Ordstyrer: Mathias Referent: Hanne Fremlægger: Bodil Anike Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Skolehjem, overgang fra bygd til
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereJobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune
Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil
Læs mereVelkommen til pressemøde om børn og ungeområdet Nye tiltag og FN s Børnekonvention
Velkommen til pressemøde om børn og ungeområdet Nye tiltag og FN s Børnekonvention Martha Lund Olsen Oktober 2016 Aktuelle analyser og arbejder på børneområdet: Analyse af de økonomiske og administrative
Læs mereARBEJDSMILJØPOLITIK FSL'S ARBEJDSMILJØPOLITIK
FSL'S Som lærere og børnehaveklasseledere (fremover samlet lærerne) bruger vi en væsentlig del af vores tid og vores liv på arbejdet. Arbejdet bør derfor være sundt, udviklende og motiverende. Det giver
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereHvordan spiller folkeskoleevalueringen ind, og selvfølgelig evaluering af Ilinniarfissuaq vil også spille en rolle. Hvordan skal dette medtages?
Mundtligt spørgsmål Mht udbud kikket på om dette følger årsplanerne på skolerne, om man har tænkt på om dette indarbejdes i årsplaner? Svar Vores plan er, at vi kontakter forvaltningerne og snakker med
Læs merePERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen
PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen vigtige værdier på skolen vigtige spilleregler for teamsamarbejdet
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs merestrategi for nærdemokrati
strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil
Læs mere2. Der laves læringsmål for hvert trin, som eleverne (robotterne) skal kunne, når de er færdige med et trin.
Formandens mundtlige beretning 2013 Indledning Siden det sidste ordinære repræsentantskab er der sket rigtigt meget, som I har kunnet læse om i bl.a. den skriftlige beretning. Jeg har været så heldig at
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereRÅDGIVNING. Gode råd om den vanskelige samtale
RÅDGIVNING Gode råd om den vanskelige samtale Indhold Hvad er en vanskelig samtale? 3 Hvorfor afholde den vanskelige samtale? 4 Hvorfor bliver samtalen vanskelig? 4 Forberedelse af den vanskelige samtale
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereINERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN
INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Qeqqata Kommunia Ulloq/dato : 28. februar 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.03 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter
Læs mere1.0 Udviklingen af folkeskolen
1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Foreningen ønsker
Læs mereInklusionsundersøgelse 2018
Inklusionsundersøgelse 2018 1 Inklusionsundersøgelsen 2018 Inklusion er en stor udfordring for folkeskolen i Randers Kommune. Kommunens skoler og elever er i en situation, hvor man fra politisk hold ønsker
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mere10. maj 2017 FM 2017/132 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende
10. maj 2017 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om Handicaptalsmand. (Medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender, Familie,
Læs mereResultatet af den kommunale test i matematik
Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal
Læs mereTrafikpolitik på skoler 10 gode grunde
Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereTorsdag d. 7. november 2013
Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig
Læs mereUngdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012
Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner
Læs merePrincipprogram Allerød Hørsholm Lærerforening
Principprogram Allerød Hørsholm Lærerforening Principprogram vedtaget på generalforsamling d. 10. marts 2015. Tilrettet på KS-arbejdsdag d. 10. august 2016. Afsked og forflyttelse Allerød - Hørsholm Lærerforening
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love
23. januar 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af
Læs mereUndervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk
Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks
Læs mereGrønlands folkeskole. Evaluering 2015
Grønlands folkeskole Evaluering 2015 Grønlands folkeskole Evaluering 2015 Grønlands folkeskole 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,
Læs mere28. januar 2015 FM 2015/92. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
28. januar 2015 FM 2015/92 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Grønland har på nuværende tidspunkt ikke en jobportal på internettet med et struktureret udbud af ledige jobs,
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereUndersøgelse af undervisningen i naturfagene
Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereDer findes flere bestemmelser i Kriminalloven, som regulerer sådanne forhold, eksempelvis:
Aningaasaqamermut Akileraartarnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter NAALj'."'KERSU SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Steen Lynge Medlem af Inatsisartut, Demokraterne Besvarelse af
Læs mereHurup Skoles. Trivselsplan
Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere
Læs mereResume af gruppedrøftelsen / konklusion:
Gruppe nr. 1 Gruppearbejde / nr.: Ordstyrer: Mathias Referent: Hanne Fremlægger: Bodil Anike Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: 1. Hvordan kan I afdække og prioritere jeres behov for udvikling? 1.
Læs mereGrønlands folkeskole. Evaluering 2015
Grønlands folkeskole Evaluering 2015 Grønlands folkeskole Evaluering 2015 Grønlands folkeskole 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mere2014 statistisk årbog
2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereAntimobbestrategi: Fælleskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling
Antimobbestrategi: Fælleskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling Trivsel og læring er hinandens forudsætninger. I Båring Børneunivers arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget, Europaudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannels 2012-13 BUU alm. del Bilag 16, EUU alm. del Bilag 22, FIV alm. del Bilag 12 Offentligt TALEPAPIR
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereINERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN
INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Qaasuitsup Kommunea - bygdeskoler - Ulloq/dato : 24. oktober 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.04 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE
ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til
Læs mere2015 statistisk årbog
2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereSPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereINERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN
INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Kommuneqarfik Sermersooq Ulloq/dato : 17. marts 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.02 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereVELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015
VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring
Læs mereLivsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab
Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på
Læs mere