Grundkursusforløb i LYS februar 07 Institut for Arkitektur og Æstetik - Arkitektskolen Aarhus. lysmaskiner

Transkript

1 Grundkursusforløb i LYS februar 07 Institut for Arkitektur og Æstetik - Arkitektskolen Aarhus lysmaskiner

2 LYS MASKINER - et workshopforløb i skalafeltet mellem bygningskunst, installation og maskine Forløbet henvender sig til 3., 4. og 5. års studerende på Institut for Arkitektur og Æstetik. 28 studerende har deltaget. Workshopforløbet har som mål, at få de studerende til at arbejde med grundlæggende undersøgelser hvor lyset indgår som formgenerende element. Lyset bliver i forløbet parret med flere primære arkitektoniske begreber: Facaden som rumlig konstruktion, Konstruktionen som applikationsstruktur og grundstruktur, Ornamentet, Camera Obscura. Disse begreber bringes i spil og danner sammen med lyset begrundelserne for de beslutninger der tages i forhold til projektets tilblivelse. Forløbet er bygget op omkring en teoretisk og en praktisk del. Den teoretiske del består af 7 forelæsninger som efterfølgende diskuteres i grupper. Ud fra disse diskussioner dannes et operationelt grundlag for hvert projekts forhold til de introducerede begreber og projektbetingelser. Den praktiske del består af modelarbejder, hvor begrebssammenhænge undersøges nærmere og lysundersøgelser og beslutninger kvalificeres. Som afslutning bygges modeller, kaldet LYSmaskiner i skalaforholdet 1:1, 1:2, 1:5 eller 1:10. Med udgangspunkt i ideen om aggregatet som dagslysmaskine fremstilles en konstruktion, som på en og samme tid er Lys, rum, ornament og lysmodulator. Alle bestanddele skal optræde indbyrdes afhængige. Maskinen skal have en skala så den i sig selv udgør mindst et rum for menneskelig aktivitet. Det er hensigten at projektet skal være en: Undersøgelse af maskinen som konstruktion og dets muligheder for modulation af rummet og lyset til et funktionelt behov. Det bliver en undersøgelse af sammenhængen mellem et tektonisk anslag og belysningen af rummet. Kursusansvarlig Torben Nielsen

3 gruppe 1 Sune Kornbeck Nielsen - Dagmar Susanne Joys - Rikke Sørensen - Johanna Thérése Rasmusson Lysmaskinen er en flate som er oppbygget av lameller. De folder seg og blir til konstruksjon, ornament og lysgenerator. Flaten blir til et rom. Når maskinen åpnes trenger lyset inn ved hjelp av kurvens form. Lys kommer inn ved føtter og hode, og kroppen er skjult for omverdenen. Omkledningsrummet får dagslys, men ikke direkte inkikk. Åpningen av maskinen skal gå på skinner. Rommet lukkes i det man går inn, og kan kun lukkes og åpnes innenfra, slik at en kan se at omkledningsrommet er i bruk. Som en abstraksjon på speilet i et omkledningsrom, er det i ryggsøylen av maskinen plassert tre camera obscura. De fanger lyset i maskinen, og fotograferer lyset - en voyeur av rommet. changing changing room

4 gruppe 2 Tone Dullerud - Vendel Maria Brandal - Thomas Søndergaard Svendsen - Trine Blicher Folmer Vår maskin er en boks man kan leje hvis man har behov for et stille rom i hverdagen. Det kan for eksempel være i en avgangssituasjon på arkitektskolen eller en privat sfære på en lufthavn. Maskinen er et privat rom, sfære, my space. Det kan åpnes og lukkes for lyset i maskinen på mange måter. Hvor mye lys man vil ha avhenger av hva man skal gjøre i boksen; Man slapper av, filosoferer, dagdrømmer, leser, døser, drømmer, sover. En kan velge å lukke seg helt inne i sin egen sfære eller åpne gradvis opp, noe som gir et differensiert lys. Maskinen er inspirert av skuffens egenskaper: bevegelighet/hjul, romlighet og form. Den holdes sammen av en kjerne. Mennesket skaper bevegelsen - bevegelsen genererer lyset. Inne fra maskinen kan man titte ut, se opp på trekroner og fugler eller ut på menneskeføtter som passerer. Maskinen kan plasseres både ute i naturen, i en urban kontekst eller i et rom. flex flux machine

5 gruppe 3 Henrik Bisp - Mads Rudi - Tore Banke - Jonas Lehmann Nielsen Et omklædnings og baderum ved Vesterhavet. Kuben står monolitisk og skarp i lukket form og spejler de brusende bølger. Den minimale ornamentik i facaden afslører kun svagt kubens indre karakter. Ved brug forskydes den i en tredeling lysets stråler indtager kuben og betoner rummets funktioner. Kuben er tænkt repeteret langs strandens afgrænsning mod klitterne, hvor den dag såvel som nat afspejler livet på stranden. SANDKASSEN Strandens ornament. sandkassen

6 gruppe 4 Ida Caroline Pande - Nora Aursand Iversen - Berit Steenstrup Etter den innledende perioden hvor vi undersøkte ulike virkninger av lys avhengig av bearbeidning i en luk- ket boks, (se bilde) besluttet vi oss for a arbeide med et romforløp hvor flere av elementene fra den første fasen ble benyttet i de ulike rommene, dette viste seg a bli besværlig, da man aldri sa lyset <en face>, men fra siden innover i forløpet. Et gjennomga ende tema, var illusjon, og hvordan lyset har innvirkning pa oppfattelsen av det man ser. Men for a skape e n bestemt illusjon, er man avhengig av ett bestemt lys og e n bestemt synsvin- kel. Det skulle vise seg a bli en umulig oppgave da LYSmaskinen var dagslysbasert og beskuet fra alle sider. Løsningen ble a leke med perspektivet i boksen, dvs. forlenge og forkorte uttrykket, samt skape rom hvor lyset faller inn forskjellig og med ulik mengde og farve. Boksen er skalaløs, men her har vi valgt a gi den en kik kertfunksjon, slik at man kan styre det man ser, samtidig som man kikkert igjennom, og er da i størrelse 1:1 ki(c)k

7 gruppe 5 Peter-Andreas Simonsen - Torben Svanholm Jensen - Andreas Rüsz Brink - Morten Krog Rammestrukturen tegner et forløb. Den har sin styrke i en filtrering af lyset. Det har været vigtigt for os at arbejde med rummet der afspejler lyskilden og lyset som understreger rummet. Rammestrukturen er derigennem en systemgenerator for lys såvel som inventar. Den danner ligeledes en symbiose mellem de to rum. Symbiosen understreges af lyset der diffunderer mellem de to rum og tiltager via den centrale lyskilde. Det mørke rum er skabt til ophold, mens det lyse og mere dynamiske er til bevægelse og pause. SuperSnitCell

8 gruppe 6 Nina Mathiesen - Christine Haastrup Pedersen - Stine Louise Ulrich - Rikke Liv Petersen - Tone Marie Hovre LYStider - et lysforløb Maskinen LYStider er et rumforløb gennem fire forskellige lysmæssige oplevelser. I midten af disse placeres camera obscura - nulpunktet - det absolutte mørke, hvis lyshuller afspejler alle 4 rum. Camera obscura er således den femte oplevelse, rummet, hvor alle fire rum kan opleves på en gang. I sin bevægelse gennem LYStider kan beskueren vælge at gå igennem rummene via sluserne i mellem dem eller ved at gå igennem camera obscura. Der er således mulighed for et samlet rumforløb med overgange mellem de forskellige rum eller for enkeltstående lysoplevelser, hvor kroppen nulstilles i mørket inden den indtræder i den næste oplevelse. I midten af camera obscura er konstruktionens eneste faste punkt placeret. Herpå kan man stå, mens resten af konstruktionen drejer rundt om en. På væggene projiceres lyset fra de fire rum og som konstruktionen drejer, skifter lyset og dermed også oplevelsen af rummet. Lysets bevægelse og foranderlighed associeres ofte med tidens gang. Deraf navnet LYStider. For at skabe fire forskellige oplevelser har gruppen taget udgangspunkt i de fire årstider. Årstidernes lys er blevet diskuteret for at skabe et vokabularium og en fælles forståelse af begreberne. Herefter har årstidernes lys været udsat for en fri fortolkning og dermed dannet grundlag for det endelige rumforløbs lysmæssige udformning. Det har været vigtigt for projektet at fokusere på oplevelse af lys og lysets grundbegreber. Der har således ikke været nogle krav til den fysiske udformning i forhold til funktion, men projektet er dog tænkt som et bygningsværk.

9 gruppe 7 Jessica Maria Louise Karlsson -Mathias Bagger Poulsen - Edmond Jensen Dietz - -Kathrine Balk Botnen Escargot Funktionen er tænkt som et omklædnings- og baderum til en strand eller en festivalplads. Bygningen er en konkylieformet skal der folder sig ind i sig selv i et primært lysindtag. Facaden er altså et forløb mellem en skærm og en lysskakt. Omkring lysskakten dannes et særligt lysrum der fungerer som det våde område. Langs skallen i den mere rolige facadezone er placeret en bænk som følger grundridsets spiralbevægelse. Formen giver en trykket ankomstzone der dynamisk åbner sig op og danner en stor og mere transparent - set indefra - rumlighed for at dykke ned og ind i sig selv og danne ankomstens bevægelse langs skallen. Formens vrid understreges yderligere af 15 lamelbånd der fungerer som lysmodulator og veksler mellem at give et diffust reflekteret lys i skærmenden til at at give et direkte og effektfuldt lys ned over vandet og kroppene. Dette vil igen reflektere op på skallens indvendige del og give et spil på lamellerne.

10 Projekt: Fremstil et aggregat som udgør en samling af LYS, KONSTRUKTION, RUM OG ORNAMENT. I skal konstruere med arkitekturens på en gang vigtigste og mest flygtige materiale - lyset. I skal arbejde med konstruktioner, som bearbejder lyset til rummet. I skal arbejde med det monokrome, farven hvid. I skal forme arkitektoniske svar på spørgsmålene: Hvordan kan lys blive til ornament? Hvornår bliver konstruktionen ornament? Hvornår og hvordan bliver konstruktion lysmodulerende og selv rum for lyset. I skal arbejde med konstruktionens filtrering af lys. I skal arbejde med arkitekturen som værk. Krav: 1. Aggregatet / maskinen skal være i træ og være forsynet med hjul, så den kan skubbes rundt. 2. Maskinen må kun, i alt hvad der er synligt, være hvid, monokrom den skal altså males. 3. Maskinen skal kunne se sig selv, dele af sig selv Camera Obscura 4. Maskinen skal indeholde en funktion som er afhængig af en stor præcision i arbejdet med lyset. 5. Alle beslutninger skal reflektere ideen om lyset som formgenerator. opgaven Aflevering: Den model som indgår i besvarelsen skal også være i træ og skal kunne deles så der opstår snitmodeller Modellen skal betragtes som skalamodel af maskinen, ikke mindre end 1:10 Man skal kunne se ind i modellen selvom den er samlet, disse indblikssteder skal indgå som en naturlig del af den tektoniske opbygning. Undervejs i forløbet skal I registrere processen fotografisk. Dette materiale skal afleveres som en fotografisk procesbeskrivelse hvor billederne er kommenteret I afleveringen skal indgå en beskrivelse af begreberne som anvendes i projektet samt en program- eller funktionsbeskrivelse Der skal indgå mindst en fotografisk lysregistrering fra maskinens Camera Obscura Alt materiale (minus modeller) skal afleveres på CD inden den endelige gennemgang. Arbejdsmetode: Maskinerne skal blive til i en (ud)forskningsproces. I skal konstruere og derfor også arbejde næsten udelukkende i skitser og modeller og med 1:1 studier. I laver undersøgelser.

11

12 Kurset indeholder en forlæsningsrække på syv forelæsninger, fortællinger om lys. Hver forelæsning har haft et eller flere temaer. Efter hver forelæsning har det været de syv gruppers opgave i et 2-3 timers forløb at diskutere og skitsere på hvordan deres projekt har kunne udvikle sig og bruge lyset som formgenerende element i forhold til de i forelæsningerne særlige udpegede arbejdstemaer: 1 Arbejdstema: Facaden som rumlig konstruktion 2 Arbejdstema: Grundstruktur og Applikationsstruktur 3 Arbejdstema: Lysets geometri 4 Arbejdstema: Ornamentet og lyset 5 Arbejdstema: Det narrative 6 Arbejdstema: Camera Obscura 7 Arbejdstema: Det monokrome og farven som reflekteret lys 8 Et fotomuseum; projekt tildelt Internatinal Velux Award, v. Louise Grønlund forelæsninger I forelæsningerne er følgende begreber og temaer introduceret, gennemgået eller perspektiveret: Øjet og Synssansen; Centralsynet og det Perifære syn; Øjets adaptionsevne; Adaptionsluminans; Kontrast; Komplementaritet; Blænding; Facaden som rumlig konstruktion; Lystekniske grundbegreber: lysstrøm, lysstyrke, belysningsstyrke, luminans, refeksion / spejling; Facaden som grund- og applikationsstruktur; Lysets geometri; Himmellys; Refleksionslys; Himmelgrænseplaner; Lysrum; Lysrytme; Rummet og lyset; Lysets egenskaber; Belysningstyper; Ornamentet og lyset som - konstruktion og skærm - filtrering og transparens; Det narrative; Installation; Værk; Grænsen mellem rum; Forholdet mellem ude og inde; Tektonik; Lys og farver; Camera Obscura; Det monokrome; Farven som reflekteret lys; Solen; Dagslyset; Farveopfattelse