ILD SJÆLE SERVICE PÅ BESØG PÅ ÅRHUS TEKNISKE SKOLE. LÆS VIDERE PÅ SIDE 4-7

Transkript

1 SERVICE PÅ BESØG PÅ ÅRHUS TEKNISKE SKOLE. LÆS VIDERE PÅ SIDE 4-7 ILD SJÆLE Dejligt at få at vide, når man har klippet hækken flot. Kasper og Karlo er to af eleverne på ejendomsservicetekniker-uddannelsen på Århus Tekniske Skole. De sprudler af begejstring for faget, hvor der både er tekniske udfordringer og masser af beboerkontakt Kasper D. Mikkelsen føler, han har fået et livstidsjob som ejendomsservicetekniker. Der er en god blanding af teknisk arbejde og menneskelig kontakt. FORBUNDSNYT SERVICE #

2 Service nummer 1 13/02/08 12:20 NS TIDE E F R E M DA N N E L S D U Karlo Kortsen, 32, er næsten ikke til at stoppe. Han storsmiler og stråler af begejstring: Man bliver simpelt hen så glad den første gang, man får rosende ord fra en beboer. Ros for at have klippet hækken flot eller for at have været hurtig til at reparere en vandhane. Så kan man næsten flyve hen over området. Karlo er en af eleverne på ejendomsserviceteknikeruddannelsen på Århus Tekniske Skole, et af de fire uddannelsessteder i Danmark, hvor uddannelsen kan tages. Karlo er voksen-elev, og har allerede været i praktisk arbejde i en århusiansk boligforening. Tidligere var han kok og køkkenchef, men på grund af stress og frustrationer omkring jobbet valgte han at skifte: Som kok er du kun i kontakt med kunderne, når de brokker sig. Det er ikke til at holde ud i længden. Jeg siger ikke, at beboere ikke kan være kritiske, men i min boligforening er det nu mest de positive, man møder. Karlos skolekammerat, Kasper D. Mikkelsen, 23, er på ungdomsuddannelsen, men i mesterlære på en arbejdsplads i Silkeborg. Det her er lige mig. Jeg kan ikke sidde stille ved en computer. Jeg skal ud i det fri, og det kommer man som ejendomsservicetekniker. Jeg vil gerne arbejde enten på en institution eller i en boligforening, men i øjeblikket trives jeg godt på praktikstedet, som er et lærerseminarium. Jeg kan godt lide at snakke med folk, og det passer mig fint, at en del af udfordringerne i dag også omfatter social kontakt med beboerne. Mange unge er slet ikke klar over, hvilke muligheder, der ligger i dette job, og måske har man heller ikke solgt uddannelsen særligt godt til de unge, for kun meget få kender noget Engang lavede Karlo Kortsen fornemme gourmetmiddage. Nu er det reparation af toiletter og håndvaske, han bl.a. bruger sin tid på. 4 FORBUNDSNYT SERVICE # Side 4 ÅRHUS TEKNISKE SKOLE

3 til den. Mange tror simpelthen, at vi er ligesom ham Meyer i Huset på Christianshavn, som de har genudsendt igen på TV. Men dette er jo en moderne uddannelse, hvor to arbejdsdage ikke er ens. Der sker hele tiden noget nyt, og man keder sig aldrig, fastslår Kasper. STOPPEDE FRA DEN ENE DAG TIL DEN ANDEN Karlo Kortsen har også valgt uddannelsen, fordi han gerne vil videreudvikles personligt. Kokkejobbet er alt for trivielt, når man har lidt dynamik i sig. Det er ganske vist meget stresset og hektisk, men det er på en meget negativ måde, det foregår, siger Karlo. Han stoppede som kok fra den ene dag til den anden. De manglede en mand i Boligselskabet Præstehaven, og jeg var så heldig at få et job af kortere varighed. Heldigvis levede jeg op til forventningerne, og blev spurgt om jeg ville ind i et uddannelsesforløb. Jeg slog til med det samme, for jeg trivedes både med kolleger, beboere og ledelse. Jeg har ikke siddet på skolebænken i 15 år, men er faldet utroligt godt til blandt kammerater i alle aldre. Jeg glæder mig til skolen hver dag, men også til at skulle i gang med det praktiske arbejde igen. Det er et alsidigt arbejde, man ikke finder magen til. Og jeg synes uddannelsen giver en god ballast. Jeg tror godt, man må udvide antallet af psykologi-timer, for det er en vigtig viden at have, når man skal omgås beboerne på en god måde, siger Karlo Kortsen, der gerne vil videre i systemet måske som inspektør på længere sigt. Han har også for længst meldt sig ind i Ejendomsfunktionærernes Fagforening i Århus, og opfordrer alle til at gøre det samme: Det er helt naturligt, at vi står sammen med hinanden i en fagforening, som varetager vores interesser, fastslår han. Områdeleder Lotte Kruse, Århus Tekniske Skole: - Vi har et godt samarbejde med parterne, arbejdstagerne og arbejdsgiverne, omkring udvikling af uddannelsen. OVERVÆGT AF VOKSNE På ejendomsserviceteknikeruddannelsen på Århus Tekniske Skole er der i øjeblikket 40 voksenelever og 12 ungdomselever. Begge grupper er meget positive, men de voksne bliver lidt overvældede af pensum. De bliver psykisk trætte den første tid, og kan dårligt holde sig vågne til den seneste tv-avis. Men det er meget naturligt, når det nu er noget nyt at skulle sidde på skolebænken og tilegne sig ny viden, siger områder Lotte Kruse, Århus Tekniske Skole.- De yngre elever overraskes lidt over, hvor bred uddannelsen er. De andre håndværksuddannelser er snævrere, men vi her lærer eleverne en relativt stor mængde forskellige ting og de skal også have psykologi og beboerdemokrati m.v. på programmet. Lotte Kruse er ikke bekymret over, at der er en begrænset frafald i elevskaren. Det er et ubetydeligt antal, og frafaldet sker altid i uddannelsens start, hvor nogle måske finder ud af, at det alligevel ikke er dem, forklarer Lotte Kruse. Hun oplyser, at der arbejdes med en ny bekendtgørelse på området. Vi har bl.a. henstillet til en ændring af specialeopdelingen, hvor man kører med to dele én til institutioner og én til boligforeninger. Vi vil gerne have en fælles ensartet uddannelse, for bl.a. at undgå, at en institutions-uddannet tekniker ikke kommer til kort, hvis han ansættes i en boligforening og skal deltage i syn og godkendelse af boliger, som han ikke har lært på sit speciale, siger Lotte Kruse. Hun peger på, at det er vigtigt, at både boligforeninger og institutioner seriøst bidrager til, at der er praktikpladser nok. Gør de ikke det, forringes uddannelsen, og vi ender med at få en andenrangs uddannelse, som ingen er interesseret i. Eleverne skal have nogle spidskompetencer, og dem får de oftest i praksis, og vi skal hele tiden huske på, at der i de kommende år skal bruges rigtigt mange nye ejendomsserviceteknikere, fordi mange går på efterløn eller pension, siger Lotte Kruse. FORBUNDSNYT SERVICE #

4 Uddannelsespioneren: Styrk uddannelsen Anders Isaksen: Vi skal lægge vægt på at styrke den sociale del af uddannelsen. Han kender ejendomsserviceteknikeruddannelsen som sin egen bukselomme. Anders Isaksen, formand for Ejendomsfunktionærernes Fagforening i Århus og formand for uddannelsesudvalget på Århus Tekniske Skole. Ja, faktisk har han været med til at skabe hele grundlaget for uddannelsen, som vi kender den i dag. Sammen med daværende ESL-formand Jørn Jennet påvirkede Isaksen Boligministeriet til at etablere uddannelsen. Jeg er da stolt af den faglige uddannelse, vi har i dag, men intet er jo statisk, så det er godt, vi løbende får den udviklet og moderniseret, så de kommende generationer kan føle sig tiltrukket af den, og samtidig få en uddannelsesmæssig baggrund, der sætter dem i stand til at løse de udfordringer, jobbet giver, siger Anders Isaksen. Uddannelsen skal fortsat styrkes. Det gør vi gennem arbejdet med bekendtgørelsen, men også i de enkelte skolers uddannelsesudvalg, hvor de lokale skoleplaner tilrettelægges. Det er en vigtig del af uddannelsen, der her lægges til rette, og det er vigtigt, at vi som faglig organisation har indflydelse på det. For det er vore medlemmer, der dagligt arbejder i jobbet, og får erfaringerne, som vi bringer videre. Anders Isaksen påpeger også, at det er vigtigt, arbejdsgiverne tager et større ansvar for praktikpladserne. Når jeg er i dialog med arbejdsgiverne, nævner jeg altid, at de bør tage 30 elever ind i praktik, for jeg ved, at der er et tilsvarende antal, der går på efterløn, og så står arbejdsgiverne pludselig og mangler arbejdskraft. Men med planlægning og forudseenhed kan de altså sikre sig mod den situation, fremhæver Anders Isaksen. Han er skuemester i forbindelse med svendeprøverne på uddannelsen. Ikke i Århus, hvor han er formand for uddannelsesudvalget, men på skolerne i den øvrige del af landet. Det er spændende at følge faget. Jeg skal påse, at eleverne har gennemgået hele uddannelsesforløbet og derfor er godt rustet til at gennemføre svendeprøven, som omfatter både en skriftlig og en praktisk prøve. Jeg synes faktisk, eleverne er ganske dygtige. Standarden er høj, og selv om de ganske unge ingen erfaring har med sig fra arbejdspladsen, har de altså et gå-på-mod, som er uvurderligt, siger Anders Isaksen, der også erkender, at der skal gøres mere for at fremme informationen om ejendomsserviceteknikeruddannelsen. Der er for få unge, der ved, hvad den indeholder, og hvad man kan arbejde med. Vi står med en uddannelse, der er fremtidssikret, og vi har en række skoler med en kompetent lærerstab. Den teknologiske udvikling vil fortsat skabe udfordringer til de kommende generationer, men det menneskelige element vil blive styrket. Vi skal styrke den sociale del af uddannelsen, hvor eleverne lærer at tage beboere af alle slags på en god måde, understreger Anders Isaksen. 6 FORBUNDSNYT SERVICE #

5 ESL-formand: Spændende arbejdsforhold ESL-formand Kim Larsen: Nødvendigt med spændende arbejdsforhold, hvis vi skal fange de unge. (Foto: Harry Nielsen) Hvis man fortsat vil kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft til boligområdet med de små alders-årgange skal der være attraktive arbejdsforhold. Det skal både være interessant, udfordrende og udviklende at være ejendomsservicetekniker. Uddannelsen giver mulighed for at kunne udføre flere interessante og kvalificerede arbejdsopgaver samtidig med at boligselskaberne kan reducere udgifterne til eksempelvis udefra kommende håndværksfirmaer. Det er en klar vinder-vinder-situation. Sådan siger formanden for ESL, Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning, Kim Larsen. Han er aktivt engageret inden for uddannelsesudviklingen på ejendomsserviceområdet, og sidder bl.a. i uddannelsens faglige udvalg under SUS som repræsentant for ESL. Her har man bl.a. haft bekendtgørelsen om uddannelsen til revision. Det sker med jævne mellemrum, at udvalgets medlemmer kommer med forslag til modernisering af uddannelsens indhold, så den fortsat er fremtidssikret. I udvalget var der et ønske om at prøve at gøre uddannelsen mere modul-opbygget, men det endelige resultat ser dog ud til kun at byde på mindre justeringer i forhold til den hidtidige opbygning, fortæller Kim Larsen. Han er tilfreds med samarbejdet i SUS-sammenhæng. Alle parter, der er med i uddannelsen kan jo deltage i det faglige udvalgs arbejde, og her har vi efter min opfattelse en rigtig god indflydelse, som står i forhold til faktum, at det er ESL, der leverer de fleste elever/deltagere til denne uddannelsen, siger Kim Larsen. Det bekymrer ESL-formanden, at der på nogle områder er for lidt gang i ungdomsuddannelsen. Det skyldes bl.a., at der mangler praktikpladser hos arbejdsgiverne, men også at vi skal løse en imageopgave omkring omverdenens opfattelse af ejendomsserviceteknikerfaget. Som en af vore tidligere ungdomselever sagde: Hvis man står på et diskotek en lørdag aften og skal imponere den kønne unge pige ved siden af, så scorer man altså ikke så let, hvis man siger, at man er i lære som ejendomsservicetekniker altså vicevært som hvis man siger automekaniker. Vi skal arbejde på at fjerne det lidt gammeldags indtryk, der er i omverdenen af vores job, påpeger Kim Larsen. Han er ikke bekymret for fremtiden, selv om stadigt mere teknologi sniger sig ind i jobbet: Den accellererende teknologiske udvikling vil også ændre kravene til ejendomsserviceteknikeruddannelsen. Tag et eksempel fra vore svenske kollegers arbejdsdag. Her har teknologien betydet en udvikling af arbejdsområdet, for indførelsen af bredbåndsnet har medvirket til, at selve installationen i de enkelte lejligheder i en række tilfælde er blevet udført af ejendomsfunktionærer, der har haft de fornødne kvalifikationer. Det har udviklet vores arbejdsområde, men samtidig været en besparelse for boligselskaberne! FORBUNDSNYT SERVICE #