Hjallipædagogik. Rejse på JYDSK! Direkte til dig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjallipædagogik. Rejse på JYDSK! Direkte til dig www.jpsem.dk"

Transkript

1 JYDSK PÆDAGOG-SEMINARIUM Februar-marts 2007 Direkte til dig Musikkens bredbåndsnet! Sidste sommer slog 10-årige Sophia og 7-årige Jacob sig ned på Elsebeth Kirks adresse i fire dage, og det gik ikke stille for sig. De havde, siden Elsebeth så dem sidst, udviklet sig til en slags»musikalske bimmerbørn«, der ikke kunne lade hænder og fødder være i ro. De musikalske bimmerbørns værker har fået et navn nemlig»bodypercussion«, fortæller Elsebeth Kirk i Stafetten, s. 8. Rejse på JYDSK! International dag Husk International dag på JYDSK d kl Hold øje med opslag. Vidensformer, pædagogik, sundhed Vil denne bog være relevant i forhold til den nye pædagoguddannelse, specielt i forhold til feltet sunhedspædagogik? Læs Inger Jakobsens boganmeldelse. Nyt om bøger s. 7. En uddannelse er som en rejse i et nyt og spændende land. Den 1. februar startede 131 nye studerende i Århus og 51 nye studerende i Randers. Velkommen til 3 ½ års inspirerende, udfordrende og udviklende oplevelser på JYDSK! Hjallipædagogik Nyt om bøger Kort omtale af en række nye bøger og tidsskrifter om negativ social arv, selvdannelse, hermeneutik, didaktik og læring i daginstitutionen, nervepirrende pædagogik m.v. s. 11 Bagsiden Nyt om Mandagssamling, nye pædagoger og rygeforbud.»hjallipædagogik er en praksis hvor alle ansatte arbejder sammen ud fra en fælles idé om det særlige ved at være pige eller dreng, ideen om det gode liv, hvor man ved, hvem man er, hvor man er venner, og hvor man har lært at opføre sig som et socialt væsen«. -Sådan fortæller Laila Jacobsen efter et Nord-Plusophold på Island. Her er udgangspunktet, at drenge og piger er ikke ens. Derfor skal pædagogisk praksis heller ikke være ens i forhold til piger og drenge. Kønsdifferentiering anvendes som en metode til at nå det endelige mål, som er: Drenge skal være drenge, og piger skal være piger - men alle skal lære at opføre sig ordentligt sammen og i samfundet. Læs mere s. 2.

2 INTERNATIONALT Rejsebrev fra en Nord-Plusrejse til Island Af Laila Jacobsen, Lektor At lande på lavaøen er som at drømme. Først ned gennem de sitrende transparente skygardiner for derefter at forlade flyet indhyllet i et lydunivers, med urtoner fra både færøsk, finsk og elversprog. Man fristes til at tro, at Ringenes herre er optaget på denne ø. Der er mange veje til at få en nysgerrighed tilfredsstillet. Man kan f.eks. rejse til Island. Jeg vil i dette rejsebrev formidle nogle indtryk, der både har tilfredsstillet, men også har øget min nysgerrighed for pædagogisk praksis. Jeg vil koncentrere mig om indtryk fra besøg i Hjalliinstitutioner. Desuden vil jeg kort omtale en uformel netværksgruppe, som etablerede sig under mit ophold på Island. Nord-Plusopholdet gav mulighed for besøg i to Hjalliinstitutioner og en alm.skole, hvor jeg besøgte 1.klasse. Til orientering besøgte jeg også to almindelige børnehaver, en Hjalliinspireret-institution og deres universitet for uddannelse af lærere til børnehaver og skole. Alle steder var det muligt at komme i dialog med både pædagoger, lærere og ledere. Der var tale om en udstrakt velvillighed til at fortælle. Men der var også interesse og nysgerrighed mht. at høre om danske institutioner og dansk uddannelse af pædagoger og lærere. Hvad er Hjallipædagogik? Drenge skal være drenge og piger skal være piger - men alle skal lære at opføre sig ordentligt sammen i og udenfor institutionen.. At besøge Hjalliinstitutioner var en meget stor oplevelse. Pædagoger og ledere har her skabt et miljø, jeg vil sige en kultur, der afspejler, at man arbejder målrettet med at leve op til curriculum, egne visioner og de medfølgende krav til den professionelle indsats fra pædagoger (kaldet teachers) og assistenter. Man formåede på særlig vis at kombinere begejstring, ro og disciplin på alle niveauer i institutionerne. Der var konsistens i deres tænkning om praksis, i deres egne beskrivelser af praksis og deres begrundelser for organiseringen af praksis. Jeg tror, Cristian Lima vil sige, at modsætninger mellem»opgave Organisering Fag«er tæt på at være ophævet. I øvrigt blev Limas model hurtigt et af mine redskaber til at opdage og få mere og mere form på det, jeg under besøgene oplevede som en fornemmelse. Opdagelsesprocessen er sjov og langt fra at være afsluttet. Som læser er du nok lidt nysgerrig efter at vide, hvad Hjallipædagogik er, siden den er værd at rejse så langt efter Lad mig ridse op, hvad jeg fik indsigt i. Pædagogerne gjorde meget for, at jeg som besøgende kunne få indblik i, hvordan de tænker sammenhæng mellem idé og praksis. For at underbygge deres formidling blev der refereret til en fremstilling, der kaldes: Hjalli-modellen i en nøddeskal. Den er udarbejdet af pædagogikkens stifter Margret Pàla Òlafsdóttir i Den har jeg læst, men den efterfølgende opstilling her er mit ansvar. Den forsøger at forbinde modellens filosofiske udgangspunkter med den konsekvens, som disse har for praksis. Man kan sige, at Hjallipædagogerne kombinerer et børnesyn med et syn på samfundet og miljøet. Herfra drages praktiske konsekvenser mht. pædagogikkens væsentlighed for en bevidsthed om eget køn. Udgangspunkt 1: Respekt for hver enkelt i stedet for normalisering, diskriminering 2

3 og generalisering. Konsekvens i praksis Retfærdige vilkår for piger og drenge. En drengeafdeling og en pigeafdeling, der mødes på bestemte tidspunkter i ugen. Lige meget plads og lige meget tid til sammen med egen gruppe at tale, lege og lære god opførsel. Programmer for hverdagen er kendetegnet ved gentagelser, stabilitet, sikkerhed og kendte regler. Programmet for de to køn er forskelligt, så begge parter får støttet alle kompetencer ud fra netop deres køn. Alle voksne og børn opmuntres til i handling at vise glæde, kærlig omsorg, positivitet (»vi er venner«) og solidaritet. Udgangspunkt 2: Respekt for omgivelser og miljø i stedet for materiel ødslen og stress. Konsekvens i praksis Omgivelser og materiale til alle aktiviteter incl. leg er præget af enkelhed. Intet købt legetøj. I praksis vil det sige, at Hjallipædagogik er en praksis, hvor alle ansatte arbejder sammen ud fra en fælles ide om det særlige ved at være pige eller dreng; idéen om det gode liv, hvor man ved hvem man er, hvor man er venner, og hvor man har lært at opføre sig som et socialt væsen. Er det noget særligt? vil en dansk pædagog nok spørge. Svaret vil være, at det særlige er den måde, personalet organiserer børnene, hverdagen og de aktiviteter, de tilbyder børne ne at arbejde med. Min tolkning af personalets beskrivelser og forklaringer er, at den praksis, de vil kendes på i en Hjalliinstitution, kan skrives sammen til følgende. Pædagogikkens grundidé er: Drenge og piger er ikke ens. Derfor skal pædagogisk praksis heller ikke være ens. Den praktiske konsekvens af den filosofiske grundidé er, at kønsdifferentiering anvendes som en metode til at nå det endelige mål, som er: Drenge skal være drenge og piger skal være piger - men alle skal lære at opføre sig ordentligt sammen og i samfundet. De uddybede deres forståelse af, hvad det vil sige at være dreng henholdsvis pige. Men at referere dette vil føre for vidt i et rejsebrev. Tænkningen forekom enkel og naturlig, når de sagde det, de sagde. Men i hverdagen, hvor jeg var med, blev det hurtigt klart for mig, at det krævede disciplin og en særlig overbevisning om»hvem man er«. De ønskede at få det komplekse i deres udgangspunkter til at blive enkelt så praksis var tilgængelig og overskuelig for børnene også. Det forekom mig, at det, der bar dem i praksis, var en oplevelse af,«at vi sammen kan løfte denne opgave, når vi organiserer hverdagen hensigtsmæssigt«. Denne formodning medførte, at jeg hele ugen havde flere vanskelige spørgsmål svirrende i hovedet. Hvorfor Hjallipædagogik i Island netop nu? Pædagoger i almindelige institutioner og konsulenter fra forvaltningen i Reykjavik pegede på, at Hjallipædagogikken havde grebet om sig. Nu arbejdede 13 institutioner efter disse principper. Men man havde ikke klare svar på, hvorfor det forholdt sig sådan. Jeg vil alligevel forsøge mig med et foreløbig svar, som er: Hjallipædagogikken er i Island, fordi den har gennemslagskraft. Og fordi den har fat i en lang ende. Hvilken gennemslagskraft, og hvilken ende, kan læseren spørge? Lad mig tage gennemslagskraften først. De ansatte argumenterede sammenhængende om hverdagens praksis og dens grundlag uden at fremstå som sekteriske. Det kan forældre forstå, og det syntes de fleste af dem om. Jeg erfarede ved mine besøg i almindelige institutioner, at mange pædagoger gerne ville fortælle om hverdagens praksis. Men det lå ikke lige for også at forholde sig til egen praksis og begrunde dens nødvendighed for børn og forældre. En forklaring på dette sidste kan være at forældre og pædagoger»tror«, de kender almindelig praksis. Og derfor spørges og problematiseres der ikke i samme grad som tilfældet er i Hjalliinstitutionerne. Almindelig praksis kunne også forklare sig. Det var i forbindelse med institutionens tilbud om udviklingsmuligheder for et barn, når talen f.eks. er om et autistisk barn. Det blev betragtet som en specialpædagogisk opgave. Men flere og flere forældre i Reykjavikområdet vælger altså rene Hjalliinstitutioner eller institutioner, der er inspireret af Hjallifilosofien. Måske kan en forklaring på denne gennemslagskraft være, at Hjallipædagogerne, i modsætning til pædagoger i almindelig praksis, gennem 25 år har skullet forklare og forsvare sig. Netop fordi de arbejder så målrettet med egen praksis og understøtningen af de kompetencer, som

4 INTERNATIONALT de ønsker, børnene skal udvikle. At adskille og samle de to køn så konsekvent, som tilfældet er i en Hjalliinstitution var og er stadig kontroversielt. Et centralt mål for Hjallipædagogikken er at udvikle et kompetencesæt, der giver drenge mulighed for at være drenge, og piger mulighed for at være piger. Mens det fælles mål er, at de skal kunne opføre sig ordentligt og udvise social ansvarlighed. I en tid, hvor statistikkerne viser stigende kriminalitet, og mange forældre føler afmagt overfor opdrageropgaven, kan Hjallipædagogernes mål være det, forældre og forvaltninger klynger sig til som løsning på problemerne.der arbejdes netop nu på at etablere forsknings- og udviklingsarbejder, der skal blotlægge, hvorledes»hjallibørnene«klarer sig i den almindelige skole. Og på en nyetableret Hjalliskole lige uden for Reykjavik er man selv i gang med at evaluere praksis. Mit andet svar på, hvorfor gennemslagskraften er central, bygger på den formodning, at Hjallipædagogernes styrke ligger i vi -bevidstheden og vi-forpligtelsen. Både når der skal handles i hverdagens praksis og ved mødet med personer»udefra«. Konsekvensen af et»vi «er, at der ikke er plads til:»jamen, jeg synes jeg mener». Og der er heller ikke plads til udtalelser som:»vi vedtog ganske vist på sidste møde at. men jeg vil nu hellere «. Hvis en leder, en pædagog eller en medhjælper tror det, er man ikke længere ansat på en Hjalliinstitution! Jeg tror, at den overskuelighed, forudsigelighed og mening, personalet kan opleve i Fakta En islandsk pædagog har en 3-årig uddannelse. Den faglige betegnelse er: leikskole-lærer (legeskolelærer). Uddannelsen er placeret på Universitet for uddannelse af lærere. Uddannelsen til grundskolelærer varer 3,5 år. Nogle lærere i grundskolen har en 5- årig uddannelse fra Universitet. Institutioner Island har dagplejeinstitutioner, ikke vuggestuer. Børnene starter oftest i leikskola som 2- årige, og de bliver der, til de er 6 år. Herefter går de over i grundskolens 1.klasse. Leikskolerne har i de fleste tilfælde et særligt program for de ældste børn, der skal starte i 1.klasse. Både leikskolen og grundskolen har et fast curriculum. (noget i stil med læreplaner i vores daginstitutioner og trinmål i folkeskolen). Den enkelte institution har et vist spillerum mht. at udarbejde eget curriculum. I princippet er leikskolerne for alle. Men der findes enkelte specialinstitutioner. den form for konsekvens, giver tryghed, ro og samhørighed. Det fremmer en rolig fremfærd, som kan overbevise både forældre og forvaltninger. Både forældre og personale ved, hvad de kan forvente at få. Og man må formode, at forældrene forventer at få mere,end de ville få, hvis de valgte en almindelig institution. Den»lange ende«er, så vidt jeg kan se lige nu: -Forarbejdet til pædagogikken er gjort grundigt. -Tiden er med pædagogerne i Hjalliorganisationen. -Institutionen kan begrunde og stå inde for både idé og praksis, og de matcher en større og større gruppe forældre. -Pædagogerne har en tro på, at de er sammen om noget, hvor de oplever, at de gør en forskel. Det kan de demonstrere i ord og handling. -Hjalliinstitutioner kan i tørre tal fremvise stigende tilslutning fra forældre. Jeg vil hævde, at hvis en institution har som mål, at både personale og børn mestrer hverdagen med ro, og man analyserer idé og praksis ved hjælp af f.eks Antonovskys teori om mestring, så er Hjallipædagogerne langt mht. at skabe forudsigelighed, overskuelighed og meningsfuldhed i institutionens hverdag. I Island betegnes alle institutioner for 2-5½ årige (også Hjalli) for en leikskola (legeskole) og ikke en børnehave. Det kan få mange danske pædagoger til at stejle. Men set i et Antonovskyperspektiv, spiller betegnelsen måske ikke den store rolle. Ganske vist havde Antonovsky voksne kvinder i en fangelejr som sit fokus. Men hvis jeg antager, at hans teori også kan tages ind som forståelsesramme for forhold, der kan fremme livskraften hos helt unge mennesker, nemlig børn, så er det måske lige meget. Det afgørende er vel de voksnes faglige kompetencer, deres enighed og konsekvens mht. at organisere og gennemføre samværet med børnene! Det er måske den ende, de islandske Hjallipædagoger har

5 fat i.desuden har de et fælles filosofisk afsæt, en organisatorisk enighed og et fælles fagligt sprog. Jeg tror, denne lange ende sammen med visse ydre samfundsmæssige omstændigheder, har givet den gennemslagskraft, jeg har oplevet. Denne inspiration fra mit Nord- Plusophold er lige til at tage med hjem og fundere yderligere over i samarbejdet med mine studerende. Jeg har oftere og oftere bachelorstuderende, der er optaget af spørgsmål indenfor området pige-drengproblematikker. Dette semester er ingen undtagelse. Og da flere af dem ønsker at få et Hjalliperspektiv lagt ind, var tiden inde til at komme til Island - til kilden selv. Nord-Plus stipendiet blev min mulighed. En uformel netvæksgruppe Børnene på 1.sal og de ældre i stuen. Biblioteket, køkkenet og personalet kan de være fælles om. Jeg varslede, at rejsebrevet også ville give en kort omtale af en uformel netværksgruppe, som er etableret under opholdet på Island. Jeg betragter den gruppe som en appelsin i min turban. Det spørgsmål, vi ønsker at arbejde med på en e-konference, er: Hvordan skal børn og ældre få adgang til alle de gode historier og den omsorg, som de hver især har med sig, når der samtidig skal spares og effektiviseres i den offentlige service? Når jeg er på rejse, har jeg altid det held at møde og komme i samtale med personer udenfor mit eget arbejdsfelt. Det er spændende og åbner ofte helt nye vinduer ud til verden. Lederen af hotellets turistbureau, Magret Vikingsdottir og jeg»åbnede et par vinduer«, hvorefter hun løbende inddrog sit eget netværk ikke blot i samtalen, men også som hjælp til planlægning af mine institutionsbesøg. Det viste sig meget hurtigt, at flere af de islandske kvinder i Magrets netværk havde fælles bekendte, der havde forskellige links til Hjallipædagoger. Og da mine ønsker om institutionsbesøg blev præsenteret for gruppen, var der almindelig munterhed. «Jamen hende kender jeg også vi er vokset op i samme lille by og Margret Pála, som er initiativtager til Hjalli var min nabo. En anden kvinde udbrød begejstret:»jeg kender lillesøsteren til Pála «. Og sådan gik det til, at mine besøg i Reykjavik nærmest ordnede sig selv, godt koordineret og suppleret med tilbud fra seminariets kontakt, småbørnskonsulent Thorhalla Gudmunsdottir, der blev pædagog fra Jydsk Pædagog-Seminarium i begyndelsen af 90 erne. Men tilbage til samtalen der»åbnede vinduer«. Det, der bragte os til spørgsmålet om børn og ældre, var i første omgang interesse i hinandens livshistorier. Om at være mødre, uddannede kvinder, om at have børn af begge køn, og at vi nærer bekymringer om vore forældre og egne muligheder for at være de bedsteforældre, vi gerne vil være. Desuden udtrykte vi fra hver vores personlige vinkel, hvordan vi som medborgere nærede en bekymring om de stadige krav om nedskæring og effektivisering på det offentlige arbejdsmarked. En tilføjelse til denne vinkel var en særlig islandsk problematik, der peger på, at det bliver stadig vanskeligere at få uddannet personale, der taler de sprog, der er nødvendige for at tilgodese ældre og børn. Dette gjaldt både indenfor pædagog - og social og sundhedsarbejde. Gruppen mener at 5

6 INTERNATIONALT kunne dokumentere, at ikke blot Island men også Danmark allerede er på den vej, hvor begge lande henter udenlandsk arbejdskraft fra især Polen og de Baltiske lande til forskellige arbejdsområder. Til dette kunne et par herboende veluddannede polakker tilføje, at situationen i Polen er legio så her tillader man nu, at der kan hentes arbejdskraft i Rumænien! Men alt det ved læseren godt hvad er det så lige vi har fået øje på i gruppen? Vi har øje på, at man må kunne organisere sig anderledes, end tilfældet er nu i løsningen af de pædagogiske og sociale opgaver med børn og ældre. Vi er derfor i gang med at udvikle et nyt koncept om børn og ældre og deres muligheder for at inspirere og hjælpe hinanden i hverdagen, under hensyntagen til de officielle krav om effektivisering, besparelser og sproglig stimulering på eget sprog. Udgangspunktet for vores koncept er følgende grundtanker om det gode børne - og ældreliv: -Staten kan ikke byde børn og ældre at få offentlig omsorg fra mennesker, der ikke taler børnenes og de ældres eget sprog -Der skal tænkes anderledes, end tilfældet er nu mht. organiseringen af personale og visse faciliteter i institutionerne. -Det er muligt at tilbyde kvalitet i arbejdet indenfor rammerne af de tildelte ressourcer. Det er vores intention, at hvis vi skal gå ind i de problematikker, der vil komme frem i en konsekvensanalyse af vores grundtanker, så må vi handle på flere niveauer. Vi skal inspirere centralt placerede personer til at etablere en integreret institution, hvor børnene er på 1.sal og de ældre i stuen. Biblioteket, køkkenet og personalet kan de være fælles om. De ældre, der er friske,og som ønsker det, skal have mulighed for at arbejde i huset. Børn og ældre skal have mulighed for at adoptere hinanden. Den intention står nu og blinker på vores idéudvikling i netværket. Og vi er i gang. Tak for denne gang Lad mig slutte, hvor jeg startede med min betagelse af de nordiske luftlag. I morgen aften er der afrejse. Ugen har været intens og inspirerende. Den rummer en tilbagevendende følelse af glæde ved at leve langsomt. Paradokset er, at det er på flyrejser, jeg i særlig grad har denne oplevelse. Jeg tror, det har at gøre med de mange lommer af ventetid, der hører med til denne transportform. Den giver god plads til tanker og eftertanke. Vejret har vist sig fra sin mest fantastiske side i den forløbne uge. Iskoldt, men klart og indbydende. Dagene er korte, når man er så tæt ved polarcirklen som på Island. Men i de 4-5 timer, hvor det er lyst, har dagen været fortryllende. Det er mørkt, når vi i morgen flyver ud. Men for mit indre øje har jeg det syn, jeg havde, da vi lagde an til landing på udrejsen. Svævende på silkeskyerne så jeg landet under os rejse sig som et vældigt fortidsuhyre, hvis rygskjold var de snedækkede dybe kløfter og bjergtoppe. Jeg vil lade en guide, der funderer over det nordiske få det sidste ord. Han sagde:»vi er meget bevidste om vores rødder. Og med den stigende turisme, især amerikanere på transit, er vi stolte over det, vi kan vise frem. Vi er både stolte over historien og nutiden. Vi fortæller også om elverfolk, selvom det kalder smilet frem hos mange turister. Og jeg mener, at både sprog, tro og overtro forbinder Norden. International dag! Husk International dag på Jydsk d kl Vi byder traditionen tro på lidt mundtgodt samt boder, hvor du kan høre om udlandspraktik i mange lande. Mvh. Internationalt kontor 6

7 NYT OM BØGER Vidensformer, pædagogik, sundhed Anmeldelse af Inger Jakobsen Britta Hørdam og Carsten Pedersen (red) Vidensformer, pædagogik, sundhed. Gad, 2007 Denne bog forsøger at henvende sig til de professionsuddannelser, der arbejder med andre mennesker i en professionel sammenhæng: socialrådgivere, sygeplejersker og pædagoger, mm. Det er således et meget bredt felt, som bogen forsøger at nå. Med en sådan titel overvejer jeg, om bogen vil være relevant i forhold til den nye pædagoguddannelse, specielt i forhold til feltet sundhedspædagogik? Bogen behandler mange temaer: Afsnittet om vidensformer af Carsten Pedersen står centralt i bogen. Pedersen beskriver Aristoteles vidensformer episteme, techne, fronesis ogsophia på en glimrende måde, som vil kunne ruste enhver socialarbejder, når der stilles krav om evidensbaseret viden. Viden er nemlig mange ting, ikke kun viden, som kan dokumenteres i hard-core facts. Ikke mindst hans fremhævelse af fronesis (»situations-etisk viden«), som den helt grundlæggende form i professionelt arbejde med andre mennesker, er interessant. Fronesis tolkes som en form for social kompetence, der bygger på intuitiv viden og en slags»gehør«for det unikke i enhver situation. Her rejser Pedersen spændende tanker om forholdet mellem praksis og teori, som vil være aktuelle i forbindelse med praktik og reflekteret professionsudøvelse. Det er rigtig godt, at der hele tiden refereres til ordenes ætiologi (den oprindelige græske / latinske betydning). Det hjælper os til at forstå, og at skabe kollektiv forståelse af begreberne. Desværre er der kun fokus på børneområdet - hele specialområdet og voksenområdet er ikke medtænkt hos Carsten Pedersen. Flere eksempler på konkret anvendelse af de fire vidensformer i professionel praksis ville have styrket hans tredie afsnit. Jeg savner mere kobling til pædagogikfeltet og sundhedsfeltet. Afsnittet om tværfagligt samarbejde er spændende med dets fokus på kontektualisme, relationisme og kulturalisme. Det handler om, hvordan professionelle møder andetheden / fremmedheden, og hvordan faglige forskelle håndteres i det konkrete arbejde. Et godt afsnit, som også ville kunne bruges i kulturprojekter. Birthe Glinsvad giver en udmærket lille oversigt over sundhedspædagogikkens udvikling, baggrund og metoder, som her bl.a. kommer til at handle meget om adfærdsændring i forbindelse med uønsket adfærd. (Eks. rygning). Det kan undre, at feltet sundhedspædagogik ikke generelt trækker mere på pædagogisk tænkning, men mere læner sig op af kognitiv terapi. Igen savner jeg kobling til forskellige sundhedsbegreber. De følgende afsnit har ikke så meget med hverken vidensformer eller sundhedspædagogik at gøre, og tager slet ikke højde for de dilemmaer, som skitseres i de foregående kapitler. Afsnittene sætter fokus på det lovmæssige grundlag for sundhedsarbejde (WHOs mål samt regeringens Folkesundhedsprogram). Desuden beskrives sundhedsplejens historie, samt de aktuelle mål i sundhedsarbejdet med børn og unge. Der nævnes eksempler på tværfaglige grupper i 5 kommuner, men hvad de laver, hvordan og hvorfor, står hen i det uvisse. Jeg er bange for, at ingen af bogens afsnit kommer til deres fulde ret i nogen af de uddannelser, bogen sigter imod, fordi bogen er sammensat så ujævnt, på så forskelligt abstaktionsniveau og med så bredt et sigte. Tænk, hvis bogen blev gennemarbejdet en gang til og kom til at hænge sammen - se så ville det være rigtig spændende, og måske komme til at ligne en ny grundbog i sundhedspædagogik. Kan man leve med manglen på rød tråd, er der dog mange gode ting at hente. 7

8 STAFETTEN Børnekulturen og kroppen - musikkens bredbåndsnet! Af Elsebeth Kirk Sidste sommer slog 10-årige Sophie og 7-årige Jacob sig ned på min adresse i 4 dage, og det gik ikke stille for sig. Ikke fordi Sophie og Jacob er uopdragne - for det er de bestemt ikke - men fordi de siden sidste besøg havde udviklet sig til en slags musikalske bimmerbørn, der ikke kunne lade hænder og fødder være i ro. Sophie havde nemlig lige været på ridelejr og dér lært sig en avanceret serie af klappe-klaske-knipse-slå-gnide-trampe rytmer, som hun uafladeligt fremførte både stående, siddende og liggende. Lillebror Jacob var en lærenem elev og beundrer, der allerede efter 2 dages intens iagttagen af søsterens musikalske færdigheder, blev hendes synkrone spejlbillede og medspiller. Det var nogle imponerende musikalske forestillinger, jeg var vidne til, men indrømmet: det begyndte allerede på andendagen at gå vi voksne på nerverne. Deres udfoldelser blev derfor undertiden henvist til andre øvelokaliteter. Men var samværet med de voksne for spændende til, at børnene ønskede at forlade selskabet, udviste de en fabelagtig evne til at minimere hele forestillingen til bevægelser med fingerspidser og tæer. Vidste vi ikke bedre, ville vi kunne tro, de led af tics! Næsten uhørligt sad de der og gennemspillede hele forløb! Musikalske bimmerbørn Mon jeg er den eneste, der har overvejet, om jeg stod overfor et nervøst barn, når jeg stødte på én af den slags børn, der har svært ved at holde hænderne i ro? Sophie og Jacob hører helt sikkert til kategorien, og den findes overalt, også dér, hvor de musikalske udfoldelser er knapt så systematiserede som Sophies og Jacobs. Det er nærmere reglen end undtagelsen, at dygtige percussionister har en fortid som musikalske bimmerbørn, der kan omdanne enhver situation til en percussionperformance, hvis der ikke sættes en stopper. Nu har de musikalske bimmerbørns værker så fået navn, nemlig bl.a. bodypercussion og stomp (spil på hverdagsting), og disse fænomener fænger hos børn i skolealderen. Samtidig fungerer børnenes foretagender som kropslig grundforskning omkring beat, offbeat, taktlængde, periode, underdelinger, betoninger, klangdifferentiering, dynamik, tempo, osv. De rytmiske komplicerede figurer systematiseres i en kunstfærdig rækkefølge og udføres på en måde, der for tilskueren/tilhøreren opleves som en blanding af musikalske handlinger og almindelig leg. Klappe, knipse, slå, klaske, gnide hænder, banke på kroppen, trampe, osv. er kroppens klangmuligheder, der med tilføjelse af sproget og/eller sangen kan imponere såvel forældre som bedsteforældre. Og anerkendelse er jo som bekendt afgørende for oktantallet i læringens benzin. Det samme er kroppen som musikinstrument, hvor rytmerne ikke kun tælles, men også mærkes. Hele kroppen tog del i Sophies og Jacobs grundforskning, der gradvis tilførtes nye variationer med mere komplicerede basismønstre. De nød deres musikalske performance, og glæden ved at demonstrere de nye færdigheder og vise os, at de mestrede noget, de selv oplevede som kompliceret, var ikke til at tage fejl af. Samtidig var Sophie en omvandrende, altid tilstedeværende og kompetent musikpædagog, der beredvilligt viste lillebror, hvordan han bedst kunne tilegne sig de musikalske piruetter. Hun 8

9 gentog gerne de enkelte ture i et langsommere tempo, og når det kneb, havde hun nogle didaktiske fif, der gjorde det nemmere for Jacob at mestre puls og periode samt huske rækkefølgen af de musikalske sekvenser. Ingen musiklærer kunne have gjort det bedre! Jacob og Sophie var i færd med kropsligt at tilegne sig væsentlige forudsætninger for at forstå og beherske en kompliceret rytmisk musikalsk grammatik. De havde skabt deres egen lille bodypercussion-eksperimentarium-klub, der gik i aktion overalt. Når børn lærer af børn lærer af børn lærer af børn. Set med (musik)pædagogiske briller er Sophies og Jacobs musikalske og bevægelsesmæssige udfoldelser læringsmæssigt yderst interessant. Sophie havde i en ellers ikke-musiksammenhæng - nemlig på en ridelejr - tilegnet sig nogle rytmisk/musikalske færdigheder på et percussioninstrument (kroppen), hun havde med sig over alt. Læremestrene var de lidt ældre piger på ridelejren, og undervisningen foregik overalt i pauserne mellem ridning og hestepleje. Og Sophie var blevet så god, at hele den rytmiske forestilling allerede var automatiseret i en sådan grad, at hun ikke altid selv var sig sine musikalske tics bevidst. Overalt hvor Sophie bevægede sig, kunne man se de små hænder og arme bevæge sig taktfast på bryst, lår, bord, seng, osv. undertiden akkompagneret af nogle verbale udsagn. Og bad jeg hende stoppe, var svaret oftest åh undskyld Elsebeth. Jeg opdagede slet ikke, jeg gjorde det. Og det var sandt, for når en bevægelse er automatiseret, tænkes den med kroppen, og så kan man bevæge sig uden at opdage det. De musikalske færdigheder skal da også automatiseres, hvis de skal kunne udføres uden forsinkelser, uden spændte muskler og i et fejende tempo. En bevægelse automatiseres netop ved kaskader af gentagelser, for øvelse (=gentagelser) gør som sagt mester. Musikalsk dogmepædagogik Sophies rytmiske færdigheder er en kropslig viden, formidlet gennem praksis. Når børn lærer sådanne kropsrytmer af hinanden, forkorter det tidsforbruget til øvning«. Gennem denne oprindelige læringsform overfører de nogle kropslig-musikalske nuancer, som slet ikke lader sig beskrive sprogligt. Og børnenes egen tavshedens pædagogik pakkes sjældent ind i ord. Deres færdigheder skal nemlig ikke siges, men vises, og det bliver gjort på bedste vis i dette børnenes egen erfaringspædagogiske læringsrum. Det var sommerferiens musiktime i omgivelser, der så at sige var i besiddelse af socialt situerede og distribuerede musikalske kompetencer. Nok er jeg en svoren tilhænger af, at børn møder kompetente voksne musikpædagoger i børneinstitutioner og skole, men helst når disse også inspirerer børnene til selv at lege musik. Det handler om, at børnene selv udvikler og lagrer kropslig-musikalsk viden, der senere kan fungere som et tilgængeligt bredbåndsnet, når der er brug for rytmisk musikalske færdigheder. Og det er jo heller ikke nyt, at børn lærer komplicerede musikalske færdigheder af vennerne på en måde, der med inspiration fra filmverdenen kunne kaldes dogmepædagogisk. Mange børn især piger har gennem tiderne stået overfor hinanden i frikvartererne og klappet nogle avancerede rytmer i hinandens hænder som akkompagnement til en sang. Når børn er sammen om et rigtigt musikinstrument, er det tit og ofte omkring et klaver (igen især piger), hvor de lærer hinanden små klaverstykker. Der findes et helt repertoire, som i årevis er formidlet mellem børn. Blandt disse er starten på Beethovens Für Elise, Prinsesse To-ben, Lesson One og Frikadellens flugt over plankeværket. I nyere tid er repertoiret opdateret med rytmiserede Vamp-rundgange (f.eks. akkorderne C-Am-F-G). Problemet for børnene er imidlertid rammerne, idet klaveret som regel er placeret i stuen. Børns klaverlege er derfor i skarp konkurrence med familiens øvrige aktiviteter ikke mindst TV-kiggeri. Spørgsmålet er nu, om ikke de gamle børnekulturlege har fået nyt liv med disse bodypercussionaktiviteter? Og kunne man tænke sig, at dette nye ved hjælpe af lidt (musik)pædagogisk kunstigt åndedræt kan fungere endnu bedre som surdej i den musikalske børnekultur? Ville det kunne producere endnu flere musikalske bimmerbørn, der ophober endnu mere tavs musikalsk viden? Hvordan får voksne (musik)pædagoger blendet noget nyt og vitaminrigt ind i børnenes musikalske dagligdag, så institutionen og skolegården bliver 9

10 STAFETTEN et endnu bedre væksthus for musikalske bimmerbørns musikalske udtryk? Det musikalske barnefelts selvaktivitet. I børnenes leg og samvær indgår dans, sang, dramatik og improvisation som en naturlig del af hverdagen, fra de er ganske små. De leger og eksperimenterer med stemme og rytmegentagelser, hvor hjernen meldes fra, og kroppen husker. Skolen og SFO en kan sagtens stimulere og fremme en bodypercussionbørnekultur, som fremmer barnefeltets egne musikalske gøremål. For en barnestyret musikalsk dogmepædagogik trives kun, hvis børnene på ét eller andet tidspunkt er blevet præsenteret for noget, de fandt inspirerende og udfordrende. Som f.eks. en serie bodypercussion-riffs. Har børnene lært nogle sjove body-riffs, tager de dem gerne med i skolegården og på legepladsen som en afveksling fra de andre lege. Det er ikke mindst i disse læringsrum, børnene tilegner sig uvurderlige kundskaber, der danner fundamentet i megen af deres videre udvikling. Når musiklegen flyttes til disse arenaer, får børnene rig lejlighed til at eksperimentere med musikken og rytmerne i et stort, åbent og legende læringsfællesskab. Elsebeth Kirk giver Stafetten videre til Erik Hygum med ordene:»en uddannelsesinstitution og arbejdsplads som Jydsk Pædagog-Seminarium kan også være et stort, åbent og legende læringsfællesskab, der producerer anderledes læreprocesser.. Her trives det lærende og kreative fællesskab bedst, hvis lærere og studerende inspirerer og udfordrer hinanden både i de formelle læreprocesser og i de mere uformelle læringsrum. Stafetten gives derfor videre til vores nye rektor, Erik Hygum, der endnu ser på studiemiljøet med nye øjne«. Stafetten Stafetten gives i hvert nummer videre til en person på JPS, som stafetindehaveren oplever, beskæftiger sig med et fagligt emne eller område, der kunne have andres interesse. Stafetmodtageren forpligter sig til at skrive et indlæg om emnet til JPS-Nyt (max. 3 A4-sider) og at give stafetten videre til en person på seminariet sammen med et nyt emne. Lad derfor de musikalske bimmerbørn komme til orde, for med børnekulturen og kroppen som musikkens bredbåndsnet.. -SÅ KAN DE LÆRE DET! 10

11 NYT OM BØGER John Aasted Halse Negativ social arv. Om tidlig indsats over for risikobørn og deres familier. Kroghs Forlag, 2007 Bogen sætter fokus på, hvor omfattende den negative sociale arv egentlig er, samt ikke mindst, hvad man skal gøre ved det. En af bogens hovedpointer er, at der skal satses på tidlig indsats en indsats, der ideelt set finder sted i de sociale netværk, vi har i Danmark: dagtilbuddet, skolen, sundhedsplejersken og fritidslivet. Ruth Johnsen Selvdannelse og pædagogik Pædagogiske grundfortællinger, Semi-forlaget, 2006 Pædagogik er blevet et hovedfag, som rummer forskellige discipliner. Interessen rækker mod den disciplin, der har med dannelse og opdragelse at gøre. Dannelse er blevet til selvdannelse, og pædagogik kan ikke på sammen måde som tidligere begrundes med henvisning til autoriteter, Studerende må opøve viden og færdigheder i at formulere og begrunde et selvvalgt dannelsesideal, som både kan rumme ideen om selvdannelse og give retning for de pædagogiske bestræbelser. Bogen giver forslag til, hvordan denne opgave kan løses. Carol Ann Tomlinson Differentiering i klasseværelset. Om at tilgodese alle elevers behov. Forlaget Anholt, 2007 Denne bog rummer både teoretiske overvejelser og praktiske eksempler på, hvordan undervisningen kan gribes an i heterogene klasser uden at nogen tabes på gulvet, lades i stikken eller henvises til skammekrogen. Torben Hangaard Rasmussen Hermeneutik og pædagogik en aktuel indføring. Pædagogiske grundfortællinger, Semi-Forlaget, 2006 Den pædagogiske omgang med andre mennesker er et hermeneutisk anliggende, eftersom børn og unge skaber mening, alt efter hvilke sammenhænge, de befinder sig i. De lever i en meningsfuld verden sammen med andre, og denne verden kan og skal forstås, hvis pædagogen skal gøre sig forhåbninger om at udøve sit hverv på en virkningsfuld måde. Stig Broström og Mogens Hansen Pædagogik didaktik, læring og dannelse i daginstitution og skole. Frydenlund, 2006 Bogen anlægger en enhedsmæssig tilgang til daginstitution og skole og peger på, at børn i alle aldre har brug for udfordringer og krav. Især er det betydningsfuldt for socialt udsatte børn med et både opsøgende og kravsættende pædagogisk miljø som støtte for disse børns læring og udvikling. Theresa S. S. Schilhab og Bo Steffensen Nervepirrende pædagogik. En introduktion til pædagogisk neurovidenskab. Akademisk Forlag, Hvordan kan viden om hjernens udvikling bruges inden for pædagogik? Bliver vi klogere af at bevæge os? Dikterer vores biologi perioder for bestemte typer indlæring f.eks. af sprog? Og er det rigtigt, at der kan testes for al den viden, som er vigtig at få lært i folkeskolen? I bogen giver eksperter i videnskabsteori, hjerneforskning og sprogvidenskab deres bud. Tidsskrift for socialpædagogik. Nr. 18, 2006 Indhold: Karsten Tuft (JPS): Socialpædagogik mellem professionsudøvelse og professionsdannelse; Helle Krogh Hansen (JPS): Socialpædagogik i omsorg for mennesker med alvorlig demens; Bert van Heel: Institutionsanbragte unges beretninger, relationspædagogik og den senmoderne ledelsesrationalitet; Gritt Bykilde og Maria Appel Nissen: Et sted at være med; Anne Sophie Høegh-Omdahl: Kan sociale kompetencer vægtes for højt; Reinhard Kahl: Kærlighed til verden; Søren Langager: Socialpædagogik som forskningsfelt. 11

12 MANDAGSSAMLING Fra mandag d afholdes samling i pausen fra Formålet med mandagssamlingen er at skabe et ugentligt samlingspunkt for studerende og personale, hvor der kan orienteres om stort og småt, og hvor der spilles musik, synges, danses, optrædes og skabes liv. Musiklærere vil akkompagnere dagens sange, og lærere vil være ordstyrere. Husk at komme med DIT bidrag! RYGEFORBUD Der er nu, jvf. tidligere ledelsesbeslutninger rygeforbud på hele seminariet. Rygelokalet i pavillonen på Skejbyvej vil efter renovering fremover blive anvendt som undervisningslokale. På udearealerne vil der blive opstillet små rygeskure. NYE PÆDAGOGER 163 nye pædagoger fra Århus afdelingen og 49 fra afdelingen i Randers - er færdiguddannede på JYDSK. Alle ønskes et stort tillykke. Rektor Erik Hygum sagde i sin dimissionstale til de nye pædagoger, at pædagogik på JYDSK handler om at vende verden på hovedet, om at turde ryste virkelighedsopfattelsen; ikke blot som en selvfølgelighed, men som noget, der kræver faglighed dvs. solide kundskaber af både teoretisk og praktisk karakter. Og det er netop en sådan faglighed Jydsk Pædagog-Seminarium gerne vil kendes på. Læs Erik Hygums tale på JPS-Nyt er udgivet af Jydsk Pædagog-Seminarium, Skejbyvej 29, 820 Risskov. Tlf Ansvarshavende: Rektor Erik Hygum Bladet udkommer 6 gange årligt med deadline -2, - og 5-5 samt -9, 5-0 og -2. Indlæg m.v. til redaktør: Susanne Idun Mørch, Tlf , Lay-out: Susanne Idun Mørch Logo: Per Eskildsen Tryk: Børge Møllers Grafiske Hus 2

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen Den 2. maj 2011 Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen aflægger hvert år en årsberetning. Beretningen beskriver, hvad vi har arbejdet med i løbet af det sidste år. På

Læs mere

Brug computeren som kreativt musikinstrumen

Brug computeren som kreativt musikinstrumen Brug computeren som kreativt musikinstrumen Af Morten Just og Stig Vognæs, University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense Komposition af musik er normalt for de få. Men projektet Computeren

Læs mere

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE om skolestart for kommende børnehaveklassebørn på Skæring Skole November 2014 Program for aftenen Velkomst v. Anne Schwartz, Skoleleder Fælles sang Orientering om - Skæring

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 2013. Leder: Dorte Dam Jensen

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 2013. Leder: Dorte Dam Jensen Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 213 Leder: Dorte Dam Jensen Talfakta Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn i specialgruppe

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere