Hjallipædagogik. Rejse på JYDSK! Direkte til dig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjallipædagogik. Rejse på JYDSK! Direkte til dig www.jpsem.dk"

Transkript

1 JYDSK PÆDAGOG-SEMINARIUM Februar-marts 2007 Direkte til dig Musikkens bredbåndsnet! Sidste sommer slog 10-årige Sophia og 7-årige Jacob sig ned på Elsebeth Kirks adresse i fire dage, og det gik ikke stille for sig. De havde, siden Elsebeth så dem sidst, udviklet sig til en slags»musikalske bimmerbørn«, der ikke kunne lade hænder og fødder være i ro. De musikalske bimmerbørns værker har fået et navn nemlig»bodypercussion«, fortæller Elsebeth Kirk i Stafetten, s. 8. Rejse på JYDSK! International dag Husk International dag på JYDSK d kl Hold øje med opslag. Vidensformer, pædagogik, sundhed Vil denne bog være relevant i forhold til den nye pædagoguddannelse, specielt i forhold til feltet sunhedspædagogik? Læs Inger Jakobsens boganmeldelse. Nyt om bøger s. 7. En uddannelse er som en rejse i et nyt og spændende land. Den 1. februar startede 131 nye studerende i Århus og 51 nye studerende i Randers. Velkommen til 3 ½ års inspirerende, udfordrende og udviklende oplevelser på JYDSK! Hjallipædagogik Nyt om bøger Kort omtale af en række nye bøger og tidsskrifter om negativ social arv, selvdannelse, hermeneutik, didaktik og læring i daginstitutionen, nervepirrende pædagogik m.v. s. 11 Bagsiden Nyt om Mandagssamling, nye pædagoger og rygeforbud.»hjallipædagogik er en praksis hvor alle ansatte arbejder sammen ud fra en fælles idé om det særlige ved at være pige eller dreng, ideen om det gode liv, hvor man ved, hvem man er, hvor man er venner, og hvor man har lært at opføre sig som et socialt væsen«. -Sådan fortæller Laila Jacobsen efter et Nord-Plusophold på Island. Her er udgangspunktet, at drenge og piger er ikke ens. Derfor skal pædagogisk praksis heller ikke være ens i forhold til piger og drenge. Kønsdifferentiering anvendes som en metode til at nå det endelige mål, som er: Drenge skal være drenge, og piger skal være piger - men alle skal lære at opføre sig ordentligt sammen og i samfundet. Læs mere s. 2.

2 INTERNATIONALT Rejsebrev fra en Nord-Plusrejse til Island Af Laila Jacobsen, Lektor At lande på lavaøen er som at drømme. Først ned gennem de sitrende transparente skygardiner for derefter at forlade flyet indhyllet i et lydunivers, med urtoner fra både færøsk, finsk og elversprog. Man fristes til at tro, at Ringenes herre er optaget på denne ø. Der er mange veje til at få en nysgerrighed tilfredsstillet. Man kan f.eks. rejse til Island. Jeg vil i dette rejsebrev formidle nogle indtryk, der både har tilfredsstillet, men også har øget min nysgerrighed for pædagogisk praksis. Jeg vil koncentrere mig om indtryk fra besøg i Hjalliinstitutioner. Desuden vil jeg kort omtale en uformel netværksgruppe, som etablerede sig under mit ophold på Island. Nord-Plusopholdet gav mulighed for besøg i to Hjalliinstitutioner og en alm.skole, hvor jeg besøgte 1.klasse. Til orientering besøgte jeg også to almindelige børnehaver, en Hjalliinspireret-institution og deres universitet for uddannelse af lærere til børnehaver og skole. Alle steder var det muligt at komme i dialog med både pædagoger, lærere og ledere. Der var tale om en udstrakt velvillighed til at fortælle. Men der var også interesse og nysgerrighed mht. at høre om danske institutioner og dansk uddannelse af pædagoger og lærere. Hvad er Hjallipædagogik? Drenge skal være drenge og piger skal være piger - men alle skal lære at opføre sig ordentligt sammen i og udenfor institutionen.. At besøge Hjalliinstitutioner var en meget stor oplevelse. Pædagoger og ledere har her skabt et miljø, jeg vil sige en kultur, der afspejler, at man arbejder målrettet med at leve op til curriculum, egne visioner og de medfølgende krav til den professionelle indsats fra pædagoger (kaldet teachers) og assistenter. Man formåede på særlig vis at kombinere begejstring, ro og disciplin på alle niveauer i institutionerne. Der var konsistens i deres tænkning om praksis, i deres egne beskrivelser af praksis og deres begrundelser for organiseringen af praksis. Jeg tror, Cristian Lima vil sige, at modsætninger mellem»opgave Organisering Fag«er tæt på at være ophævet. I øvrigt blev Limas model hurtigt et af mine redskaber til at opdage og få mere og mere form på det, jeg under besøgene oplevede som en fornemmelse. Opdagelsesprocessen er sjov og langt fra at være afsluttet. Som læser er du nok lidt nysgerrig efter at vide, hvad Hjallipædagogik er, siden den er værd at rejse så langt efter Lad mig ridse op, hvad jeg fik indsigt i. Pædagogerne gjorde meget for, at jeg som besøgende kunne få indblik i, hvordan de tænker sammenhæng mellem idé og praksis. For at underbygge deres formidling blev der refereret til en fremstilling, der kaldes: Hjalli-modellen i en nøddeskal. Den er udarbejdet af pædagogikkens stifter Margret Pàla Òlafsdóttir i Den har jeg læst, men den efterfølgende opstilling her er mit ansvar. Den forsøger at forbinde modellens filosofiske udgangspunkter med den konsekvens, som disse har for praksis. Man kan sige, at Hjallipædagogerne kombinerer et børnesyn med et syn på samfundet og miljøet. Herfra drages praktiske konsekvenser mht. pædagogikkens væsentlighed for en bevidsthed om eget køn. Udgangspunkt 1: Respekt for hver enkelt i stedet for normalisering, diskriminering 2

3 og generalisering. Konsekvens i praksis Retfærdige vilkår for piger og drenge. En drengeafdeling og en pigeafdeling, der mødes på bestemte tidspunkter i ugen. Lige meget plads og lige meget tid til sammen med egen gruppe at tale, lege og lære god opførsel. Programmer for hverdagen er kendetegnet ved gentagelser, stabilitet, sikkerhed og kendte regler. Programmet for de to køn er forskelligt, så begge parter får støttet alle kompetencer ud fra netop deres køn. Alle voksne og børn opmuntres til i handling at vise glæde, kærlig omsorg, positivitet (»vi er venner«) og solidaritet. Udgangspunkt 2: Respekt for omgivelser og miljø i stedet for materiel ødslen og stress. Konsekvens i praksis Omgivelser og materiale til alle aktiviteter incl. leg er præget af enkelhed. Intet købt legetøj. I praksis vil det sige, at Hjallipædagogik er en praksis, hvor alle ansatte arbejder sammen ud fra en fælles ide om det særlige ved at være pige eller dreng; idéen om det gode liv, hvor man ved hvem man er, hvor man er venner, og hvor man har lært at opføre sig som et socialt væsen. Er det noget særligt? vil en dansk pædagog nok spørge. Svaret vil være, at det særlige er den måde, personalet organiserer børnene, hverdagen og de aktiviteter, de tilbyder børne ne at arbejde med. Min tolkning af personalets beskrivelser og forklaringer er, at den praksis, de vil kendes på i en Hjalliinstitution, kan skrives sammen til følgende. Pædagogikkens grundidé er: Drenge og piger er ikke ens. Derfor skal pædagogisk praksis heller ikke være ens. Den praktiske konsekvens af den filosofiske grundidé er, at kønsdifferentiering anvendes som en metode til at nå det endelige mål, som er: Drenge skal være drenge og piger skal være piger - men alle skal lære at opføre sig ordentligt sammen og i samfundet. De uddybede deres forståelse af, hvad det vil sige at være dreng henholdsvis pige. Men at referere dette vil føre for vidt i et rejsebrev. Tænkningen forekom enkel og naturlig, når de sagde det, de sagde. Men i hverdagen, hvor jeg var med, blev det hurtigt klart for mig, at det krævede disciplin og en særlig overbevisning om»hvem man er«. De ønskede at få det komplekse i deres udgangspunkter til at blive enkelt så praksis var tilgængelig og overskuelig for børnene også. Det forekom mig, at det, der bar dem i praksis, var en oplevelse af,«at vi sammen kan løfte denne opgave, når vi organiserer hverdagen hensigtsmæssigt«. Denne formodning medførte, at jeg hele ugen havde flere vanskelige spørgsmål svirrende i hovedet. Hvorfor Hjallipædagogik i Island netop nu? Pædagoger i almindelige institutioner og konsulenter fra forvaltningen i Reykjavik pegede på, at Hjallipædagogikken havde grebet om sig. Nu arbejdede 13 institutioner efter disse principper. Men man havde ikke klare svar på, hvorfor det forholdt sig sådan. Jeg vil alligevel forsøge mig med et foreløbig svar, som er: Hjallipædagogikken er i Island, fordi den har gennemslagskraft. Og fordi den har fat i en lang ende. Hvilken gennemslagskraft, og hvilken ende, kan læseren spørge? Lad mig tage gennemslagskraften først. De ansatte argumenterede sammenhængende om hverdagens praksis og dens grundlag uden at fremstå som sekteriske. Det kan forældre forstå, og det syntes de fleste af dem om. Jeg erfarede ved mine besøg i almindelige institutioner, at mange pædagoger gerne ville fortælle om hverdagens praksis. Men det lå ikke lige for også at forholde sig til egen praksis og begrunde dens nødvendighed for børn og forældre. En forklaring på dette sidste kan være at forældre og pædagoger»tror«, de kender almindelig praksis. Og derfor spørges og problematiseres der ikke i samme grad som tilfældet er i Hjalliinstitutionerne. Almindelig praksis kunne også forklare sig. Det var i forbindelse med institutionens tilbud om udviklingsmuligheder for et barn, når talen f.eks. er om et autistisk barn. Det blev betragtet som en specialpædagogisk opgave. Men flere og flere forældre i Reykjavikområdet vælger altså rene Hjalliinstitutioner eller institutioner, der er inspireret af Hjallifilosofien. Måske kan en forklaring på denne gennemslagskraft være, at Hjallipædagogerne, i modsætning til pædagoger i almindelig praksis, gennem 25 år har skullet forklare og forsvare sig. Netop fordi de arbejder så målrettet med egen praksis og understøtningen af de kompetencer, som

4 INTERNATIONALT de ønsker, børnene skal udvikle. At adskille og samle de to køn så konsekvent, som tilfældet er i en Hjalliinstitution var og er stadig kontroversielt. Et centralt mål for Hjallipædagogikken er at udvikle et kompetencesæt, der giver drenge mulighed for at være drenge, og piger mulighed for at være piger. Mens det fælles mål er, at de skal kunne opføre sig ordentligt og udvise social ansvarlighed. I en tid, hvor statistikkerne viser stigende kriminalitet, og mange forældre føler afmagt overfor opdrageropgaven, kan Hjallipædagogernes mål være det, forældre og forvaltninger klynger sig til som løsning på problemerne.der arbejdes netop nu på at etablere forsknings- og udviklingsarbejder, der skal blotlægge, hvorledes»hjallibørnene«klarer sig i den almindelige skole. Og på en nyetableret Hjalliskole lige uden for Reykjavik er man selv i gang med at evaluere praksis. Mit andet svar på, hvorfor gennemslagskraften er central, bygger på den formodning, at Hjallipædagogernes styrke ligger i vi -bevidstheden og vi-forpligtelsen. Både når der skal handles i hverdagens praksis og ved mødet med personer»udefra«. Konsekvensen af et»vi «er, at der ikke er plads til:»jamen, jeg synes jeg mener». Og der er heller ikke plads til udtalelser som:»vi vedtog ganske vist på sidste møde at. men jeg vil nu hellere «. Hvis en leder, en pædagog eller en medhjælper tror det, er man ikke længere ansat på en Hjalliinstitution! Jeg tror, at den overskuelighed, forudsigelighed og mening, personalet kan opleve i Fakta En islandsk pædagog har en 3-årig uddannelse. Den faglige betegnelse er: leikskole-lærer (legeskolelærer). Uddannelsen er placeret på Universitet for uddannelse af lærere. Uddannelsen til grundskolelærer varer 3,5 år. Nogle lærere i grundskolen har en 5- årig uddannelse fra Universitet. Institutioner Island har dagplejeinstitutioner, ikke vuggestuer. Børnene starter oftest i leikskola som 2- årige, og de bliver der, til de er 6 år. Herefter går de over i grundskolens 1.klasse. Leikskolerne har i de fleste tilfælde et særligt program for de ældste børn, der skal starte i 1.klasse. Både leikskolen og grundskolen har et fast curriculum. (noget i stil med læreplaner i vores daginstitutioner og trinmål i folkeskolen). Den enkelte institution har et vist spillerum mht. at udarbejde eget curriculum. I princippet er leikskolerne for alle. Men der findes enkelte specialinstitutioner. den form for konsekvens, giver tryghed, ro og samhørighed. Det fremmer en rolig fremfærd, som kan overbevise både forældre og forvaltninger. Både forældre og personale ved, hvad de kan forvente at få. Og man må formode, at forældrene forventer at få mere,end de ville få, hvis de valgte en almindelig institution. Den»lange ende«er, så vidt jeg kan se lige nu: -Forarbejdet til pædagogikken er gjort grundigt. -Tiden er med pædagogerne i Hjalliorganisationen. -Institutionen kan begrunde og stå inde for både idé og praksis, og de matcher en større og større gruppe forældre. -Pædagogerne har en tro på, at de er sammen om noget, hvor de oplever, at de gør en forskel. Det kan de demonstrere i ord og handling. -Hjalliinstitutioner kan i tørre tal fremvise stigende tilslutning fra forældre. Jeg vil hævde, at hvis en institution har som mål, at både personale og børn mestrer hverdagen med ro, og man analyserer idé og praksis ved hjælp af f.eks Antonovskys teori om mestring, så er Hjallipædagogerne langt mht. at skabe forudsigelighed, overskuelighed og meningsfuldhed i institutionens hverdag. I Island betegnes alle institutioner for 2-5½ årige (også Hjalli) for en leikskola (legeskole) og ikke en børnehave. Det kan få mange danske pædagoger til at stejle. Men set i et Antonovskyperspektiv, spiller betegnelsen måske ikke den store rolle. Ganske vist havde Antonovsky voksne kvinder i en fangelejr som sit fokus. Men hvis jeg antager, at hans teori også kan tages ind som forståelsesramme for forhold, der kan fremme livskraften hos helt unge mennesker, nemlig børn, så er det måske lige meget. Det afgørende er vel de voksnes faglige kompetencer, deres enighed og konsekvens mht. at organisere og gennemføre samværet med børnene! Det er måske den ende, de islandske Hjallipædagoger har

5 fat i.desuden har de et fælles filosofisk afsæt, en organisatorisk enighed og et fælles fagligt sprog. Jeg tror, denne lange ende sammen med visse ydre samfundsmæssige omstændigheder, har givet den gennemslagskraft, jeg har oplevet. Denne inspiration fra mit Nord- Plusophold er lige til at tage med hjem og fundere yderligere over i samarbejdet med mine studerende. Jeg har oftere og oftere bachelorstuderende, der er optaget af spørgsmål indenfor området pige-drengproblematikker. Dette semester er ingen undtagelse. Og da flere af dem ønsker at få et Hjalliperspektiv lagt ind, var tiden inde til at komme til Island - til kilden selv. Nord-Plus stipendiet blev min mulighed. En uformel netvæksgruppe Børnene på 1.sal og de ældre i stuen. Biblioteket, køkkenet og personalet kan de være fælles om. Jeg varslede, at rejsebrevet også ville give en kort omtale af en uformel netværksgruppe, som er etableret under opholdet på Island. Jeg betragter den gruppe som en appelsin i min turban. Det spørgsmål, vi ønsker at arbejde med på en e-konference, er: Hvordan skal børn og ældre få adgang til alle de gode historier og den omsorg, som de hver især har med sig, når der samtidig skal spares og effektiviseres i den offentlige service? Når jeg er på rejse, har jeg altid det held at møde og komme i samtale med personer udenfor mit eget arbejdsfelt. Det er spændende og åbner ofte helt nye vinduer ud til verden. Lederen af hotellets turistbureau, Magret Vikingsdottir og jeg»åbnede et par vinduer«, hvorefter hun løbende inddrog sit eget netværk ikke blot i samtalen, men også som hjælp til planlægning af mine institutionsbesøg. Det viste sig meget hurtigt, at flere af de islandske kvinder i Magrets netværk havde fælles bekendte, der havde forskellige links til Hjallipædagoger. Og da mine ønsker om institutionsbesøg blev præsenteret for gruppen, var der almindelig munterhed. «Jamen hende kender jeg også vi er vokset op i samme lille by og Margret Pála, som er initiativtager til Hjalli var min nabo. En anden kvinde udbrød begejstret:»jeg kender lillesøsteren til Pála «. Og sådan gik det til, at mine besøg i Reykjavik nærmest ordnede sig selv, godt koordineret og suppleret med tilbud fra seminariets kontakt, småbørnskonsulent Thorhalla Gudmunsdottir, der blev pædagog fra Jydsk Pædagog-Seminarium i begyndelsen af 90 erne. Men tilbage til samtalen der»åbnede vinduer«. Det, der bragte os til spørgsmålet om børn og ældre, var i første omgang interesse i hinandens livshistorier. Om at være mødre, uddannede kvinder, om at have børn af begge køn, og at vi nærer bekymringer om vore forældre og egne muligheder for at være de bedsteforældre, vi gerne vil være. Desuden udtrykte vi fra hver vores personlige vinkel, hvordan vi som medborgere nærede en bekymring om de stadige krav om nedskæring og effektivisering på det offentlige arbejdsmarked. En tilføjelse til denne vinkel var en særlig islandsk problematik, der peger på, at det bliver stadig vanskeligere at få uddannet personale, der taler de sprog, der er nødvendige for at tilgodese ældre og børn. Dette gjaldt både indenfor pædagog - og social og sundhedsarbejde. Gruppen mener at 5

6 INTERNATIONALT kunne dokumentere, at ikke blot Island men også Danmark allerede er på den vej, hvor begge lande henter udenlandsk arbejdskraft fra især Polen og de Baltiske lande til forskellige arbejdsområder. Til dette kunne et par herboende veluddannede polakker tilføje, at situationen i Polen er legio så her tillader man nu, at der kan hentes arbejdskraft i Rumænien! Men alt det ved læseren godt hvad er det så lige vi har fået øje på i gruppen? Vi har øje på, at man må kunne organisere sig anderledes, end tilfældet er nu i løsningen af de pædagogiske og sociale opgaver med børn og ældre. Vi er derfor i gang med at udvikle et nyt koncept om børn og ældre og deres muligheder for at inspirere og hjælpe hinanden i hverdagen, under hensyntagen til de officielle krav om effektivisering, besparelser og sproglig stimulering på eget sprog. Udgangspunktet for vores koncept er følgende grundtanker om det gode børne - og ældreliv: -Staten kan ikke byde børn og ældre at få offentlig omsorg fra mennesker, der ikke taler børnenes og de ældres eget sprog -Der skal tænkes anderledes, end tilfældet er nu mht. organiseringen af personale og visse faciliteter i institutionerne. -Det er muligt at tilbyde kvalitet i arbejdet indenfor rammerne af de tildelte ressourcer. Det er vores intention, at hvis vi skal gå ind i de problematikker, der vil komme frem i en konsekvensanalyse af vores grundtanker, så må vi handle på flere niveauer. Vi skal inspirere centralt placerede personer til at etablere en integreret institution, hvor børnene er på 1.sal og de ældre i stuen. Biblioteket, køkkenet og personalet kan de være fælles om. De ældre, der er friske,og som ønsker det, skal have mulighed for at arbejde i huset. Børn og ældre skal have mulighed for at adoptere hinanden. Den intention står nu og blinker på vores idéudvikling i netværket. Og vi er i gang. Tak for denne gang Lad mig slutte, hvor jeg startede med min betagelse af de nordiske luftlag. I morgen aften er der afrejse. Ugen har været intens og inspirerende. Den rummer en tilbagevendende følelse af glæde ved at leve langsomt. Paradokset er, at det er på flyrejser, jeg i særlig grad har denne oplevelse. Jeg tror, det har at gøre med de mange lommer af ventetid, der hører med til denne transportform. Den giver god plads til tanker og eftertanke. Vejret har vist sig fra sin mest fantastiske side i den forløbne uge. Iskoldt, men klart og indbydende. Dagene er korte, når man er så tæt ved polarcirklen som på Island. Men i de 4-5 timer, hvor det er lyst, har dagen været fortryllende. Det er mørkt, når vi i morgen flyver ud. Men for mit indre øje har jeg det syn, jeg havde, da vi lagde an til landing på udrejsen. Svævende på silkeskyerne så jeg landet under os rejse sig som et vældigt fortidsuhyre, hvis rygskjold var de snedækkede dybe kløfter og bjergtoppe. Jeg vil lade en guide, der funderer over det nordiske få det sidste ord. Han sagde:»vi er meget bevidste om vores rødder. Og med den stigende turisme, især amerikanere på transit, er vi stolte over det, vi kan vise frem. Vi er både stolte over historien og nutiden. Vi fortæller også om elverfolk, selvom det kalder smilet frem hos mange turister. Og jeg mener, at både sprog, tro og overtro forbinder Norden. International dag! Husk International dag på Jydsk d kl Vi byder traditionen tro på lidt mundtgodt samt boder, hvor du kan høre om udlandspraktik i mange lande. Mvh. Internationalt kontor 6

7 NYT OM BØGER Vidensformer, pædagogik, sundhed Anmeldelse af Inger Jakobsen Britta Hørdam og Carsten Pedersen (red) Vidensformer, pædagogik, sundhed. Gad, 2007 Denne bog forsøger at henvende sig til de professionsuddannelser, der arbejder med andre mennesker i en professionel sammenhæng: socialrådgivere, sygeplejersker og pædagoger, mm. Det er således et meget bredt felt, som bogen forsøger at nå. Med en sådan titel overvejer jeg, om bogen vil være relevant i forhold til den nye pædagoguddannelse, specielt i forhold til feltet sundhedspædagogik? Bogen behandler mange temaer: Afsnittet om vidensformer af Carsten Pedersen står centralt i bogen. Pedersen beskriver Aristoteles vidensformer episteme, techne, fronesis ogsophia på en glimrende måde, som vil kunne ruste enhver socialarbejder, når der stilles krav om evidensbaseret viden. Viden er nemlig mange ting, ikke kun viden, som kan dokumenteres i hard-core facts. Ikke mindst hans fremhævelse af fronesis (»situations-etisk viden«), som den helt grundlæggende form i professionelt arbejde med andre mennesker, er interessant. Fronesis tolkes som en form for social kompetence, der bygger på intuitiv viden og en slags»gehør«for det unikke i enhver situation. Her rejser Pedersen spændende tanker om forholdet mellem praksis og teori, som vil være aktuelle i forbindelse med praktik og reflekteret professionsudøvelse. Det er rigtig godt, at der hele tiden refereres til ordenes ætiologi (den oprindelige græske / latinske betydning). Det hjælper os til at forstå, og at skabe kollektiv forståelse af begreberne. Desværre er der kun fokus på børneområdet - hele specialområdet og voksenområdet er ikke medtænkt hos Carsten Pedersen. Flere eksempler på konkret anvendelse af de fire vidensformer i professionel praksis ville have styrket hans tredie afsnit. Jeg savner mere kobling til pædagogikfeltet og sundhedsfeltet. Afsnittet om tværfagligt samarbejde er spændende med dets fokus på kontektualisme, relationisme og kulturalisme. Det handler om, hvordan professionelle møder andetheden / fremmedheden, og hvordan faglige forskelle håndteres i det konkrete arbejde. Et godt afsnit, som også ville kunne bruges i kulturprojekter. Birthe Glinsvad giver en udmærket lille oversigt over sundhedspædagogikkens udvikling, baggrund og metoder, som her bl.a. kommer til at handle meget om adfærdsændring i forbindelse med uønsket adfærd. (Eks. rygning). Det kan undre, at feltet sundhedspædagogik ikke generelt trækker mere på pædagogisk tænkning, men mere læner sig op af kognitiv terapi. Igen savner jeg kobling til forskellige sundhedsbegreber. De følgende afsnit har ikke så meget med hverken vidensformer eller sundhedspædagogik at gøre, og tager slet ikke højde for de dilemmaer, som skitseres i de foregående kapitler. Afsnittene sætter fokus på det lovmæssige grundlag for sundhedsarbejde (WHOs mål samt regeringens Folkesundhedsprogram). Desuden beskrives sundhedsplejens historie, samt de aktuelle mål i sundhedsarbejdet med børn og unge. Der nævnes eksempler på tværfaglige grupper i 5 kommuner, men hvad de laver, hvordan og hvorfor, står hen i det uvisse. Jeg er bange for, at ingen af bogens afsnit kommer til deres fulde ret i nogen af de uddannelser, bogen sigter imod, fordi bogen er sammensat så ujævnt, på så forskelligt abstaktionsniveau og med så bredt et sigte. Tænk, hvis bogen blev gennemarbejdet en gang til og kom til at hænge sammen - se så ville det være rigtig spændende, og måske komme til at ligne en ny grundbog i sundhedspædagogik. Kan man leve med manglen på rød tråd, er der dog mange gode ting at hente. 7

8 STAFETTEN Børnekulturen og kroppen - musikkens bredbåndsnet! Af Elsebeth Kirk Sidste sommer slog 10-årige Sophie og 7-årige Jacob sig ned på min adresse i 4 dage, og det gik ikke stille for sig. Ikke fordi Sophie og Jacob er uopdragne - for det er de bestemt ikke - men fordi de siden sidste besøg havde udviklet sig til en slags musikalske bimmerbørn, der ikke kunne lade hænder og fødder være i ro. Sophie havde nemlig lige været på ridelejr og dér lært sig en avanceret serie af klappe-klaske-knipse-slå-gnide-trampe rytmer, som hun uafladeligt fremførte både stående, siddende og liggende. Lillebror Jacob var en lærenem elev og beundrer, der allerede efter 2 dages intens iagttagen af søsterens musikalske færdigheder, blev hendes synkrone spejlbillede og medspiller. Det var nogle imponerende musikalske forestillinger, jeg var vidne til, men indrømmet: det begyndte allerede på andendagen at gå vi voksne på nerverne. Deres udfoldelser blev derfor undertiden henvist til andre øvelokaliteter. Men var samværet med de voksne for spændende til, at børnene ønskede at forlade selskabet, udviste de en fabelagtig evne til at minimere hele forestillingen til bevægelser med fingerspidser og tæer. Vidste vi ikke bedre, ville vi kunne tro, de led af tics! Næsten uhørligt sad de der og gennemspillede hele forløb! Musikalske bimmerbørn Mon jeg er den eneste, der har overvejet, om jeg stod overfor et nervøst barn, når jeg stødte på én af den slags børn, der har svært ved at holde hænderne i ro? Sophie og Jacob hører helt sikkert til kategorien, og den findes overalt, også dér, hvor de musikalske udfoldelser er knapt så systematiserede som Sophies og Jacobs. Det er nærmere reglen end undtagelsen, at dygtige percussionister har en fortid som musikalske bimmerbørn, der kan omdanne enhver situation til en percussionperformance, hvis der ikke sættes en stopper. Nu har de musikalske bimmerbørns værker så fået navn, nemlig bl.a. bodypercussion og stomp (spil på hverdagsting), og disse fænomener fænger hos børn i skolealderen. Samtidig fungerer børnenes foretagender som kropslig grundforskning omkring beat, offbeat, taktlængde, periode, underdelinger, betoninger, klangdifferentiering, dynamik, tempo, osv. De rytmiske komplicerede figurer systematiseres i en kunstfærdig rækkefølge og udføres på en måde, der for tilskueren/tilhøreren opleves som en blanding af musikalske handlinger og almindelig leg. Klappe, knipse, slå, klaske, gnide hænder, banke på kroppen, trampe, osv. er kroppens klangmuligheder, der med tilføjelse af sproget og/eller sangen kan imponere såvel forældre som bedsteforældre. Og anerkendelse er jo som bekendt afgørende for oktantallet i læringens benzin. Det samme er kroppen som musikinstrument, hvor rytmerne ikke kun tælles, men også mærkes. Hele kroppen tog del i Sophies og Jacobs grundforskning, der gradvis tilførtes nye variationer med mere komplicerede basismønstre. De nød deres musikalske performance, og glæden ved at demonstrere de nye færdigheder og vise os, at de mestrede noget, de selv oplevede som kompliceret, var ikke til at tage fejl af. Samtidig var Sophie en omvandrende, altid tilstedeværende og kompetent musikpædagog, der beredvilligt viste lillebror, hvordan han bedst kunne tilegne sig de musikalske piruetter. Hun 8

9 gentog gerne de enkelte ture i et langsommere tempo, og når det kneb, havde hun nogle didaktiske fif, der gjorde det nemmere for Jacob at mestre puls og periode samt huske rækkefølgen af de musikalske sekvenser. Ingen musiklærer kunne have gjort det bedre! Jacob og Sophie var i færd med kropsligt at tilegne sig væsentlige forudsætninger for at forstå og beherske en kompliceret rytmisk musikalsk grammatik. De havde skabt deres egen lille bodypercussion-eksperimentarium-klub, der gik i aktion overalt. Når børn lærer af børn lærer af børn lærer af børn. Set med (musik)pædagogiske briller er Sophies og Jacobs musikalske og bevægelsesmæssige udfoldelser læringsmæssigt yderst interessant. Sophie havde i en ellers ikke-musiksammenhæng - nemlig på en ridelejr - tilegnet sig nogle rytmisk/musikalske færdigheder på et percussioninstrument (kroppen), hun havde med sig over alt. Læremestrene var de lidt ældre piger på ridelejren, og undervisningen foregik overalt i pauserne mellem ridning og hestepleje. Og Sophie var blevet så god, at hele den rytmiske forestilling allerede var automatiseret i en sådan grad, at hun ikke altid selv var sig sine musikalske tics bevidst. Overalt hvor Sophie bevægede sig, kunne man se de små hænder og arme bevæge sig taktfast på bryst, lår, bord, seng, osv. undertiden akkompagneret af nogle verbale udsagn. Og bad jeg hende stoppe, var svaret oftest åh undskyld Elsebeth. Jeg opdagede slet ikke, jeg gjorde det. Og det var sandt, for når en bevægelse er automatiseret, tænkes den med kroppen, og så kan man bevæge sig uden at opdage det. De musikalske færdigheder skal da også automatiseres, hvis de skal kunne udføres uden forsinkelser, uden spændte muskler og i et fejende tempo. En bevægelse automatiseres netop ved kaskader af gentagelser, for øvelse (=gentagelser) gør som sagt mester. Musikalsk dogmepædagogik Sophies rytmiske færdigheder er en kropslig viden, formidlet gennem praksis. Når børn lærer sådanne kropsrytmer af hinanden, forkorter det tidsforbruget til øvning«. Gennem denne oprindelige læringsform overfører de nogle kropslig-musikalske nuancer, som slet ikke lader sig beskrive sprogligt. Og børnenes egen tavshedens pædagogik pakkes sjældent ind i ord. Deres færdigheder skal nemlig ikke siges, men vises, og det bliver gjort på bedste vis i dette børnenes egen erfaringspædagogiske læringsrum. Det var sommerferiens musiktime i omgivelser, der så at sige var i besiddelse af socialt situerede og distribuerede musikalske kompetencer. Nok er jeg en svoren tilhænger af, at børn møder kompetente voksne musikpædagoger i børneinstitutioner og skole, men helst når disse også inspirerer børnene til selv at lege musik. Det handler om, at børnene selv udvikler og lagrer kropslig-musikalsk viden, der senere kan fungere som et tilgængeligt bredbåndsnet, når der er brug for rytmisk musikalske færdigheder. Og det er jo heller ikke nyt, at børn lærer komplicerede musikalske færdigheder af vennerne på en måde, der med inspiration fra filmverdenen kunne kaldes dogmepædagogisk. Mange børn især piger har gennem tiderne stået overfor hinanden i frikvartererne og klappet nogle avancerede rytmer i hinandens hænder som akkompagnement til en sang. Når børn er sammen om et rigtigt musikinstrument, er det tit og ofte omkring et klaver (igen især piger), hvor de lærer hinanden små klaverstykker. Der findes et helt repertoire, som i årevis er formidlet mellem børn. Blandt disse er starten på Beethovens Für Elise, Prinsesse To-ben, Lesson One og Frikadellens flugt over plankeværket. I nyere tid er repertoiret opdateret med rytmiserede Vamp-rundgange (f.eks. akkorderne C-Am-F-G). Problemet for børnene er imidlertid rammerne, idet klaveret som regel er placeret i stuen. Børns klaverlege er derfor i skarp konkurrence med familiens øvrige aktiviteter ikke mindst TV-kiggeri. Spørgsmålet er nu, om ikke de gamle børnekulturlege har fået nyt liv med disse bodypercussionaktiviteter? Og kunne man tænke sig, at dette nye ved hjælpe af lidt (musik)pædagogisk kunstigt åndedræt kan fungere endnu bedre som surdej i den musikalske børnekultur? Ville det kunne producere endnu flere musikalske bimmerbørn, der ophober endnu mere tavs musikalsk viden? Hvordan får voksne (musik)pædagoger blendet noget nyt og vitaminrigt ind i børnenes musikalske dagligdag, så institutionen og skolegården bliver 9

10 STAFETTEN et endnu bedre væksthus for musikalske bimmerbørns musikalske udtryk? Det musikalske barnefelts selvaktivitet. I børnenes leg og samvær indgår dans, sang, dramatik og improvisation som en naturlig del af hverdagen, fra de er ganske små. De leger og eksperimenterer med stemme og rytmegentagelser, hvor hjernen meldes fra, og kroppen husker. Skolen og SFO en kan sagtens stimulere og fremme en bodypercussionbørnekultur, som fremmer barnefeltets egne musikalske gøremål. For en barnestyret musikalsk dogmepædagogik trives kun, hvis børnene på ét eller andet tidspunkt er blevet præsenteret for noget, de fandt inspirerende og udfordrende. Som f.eks. en serie bodypercussion-riffs. Har børnene lært nogle sjove body-riffs, tager de dem gerne med i skolegården og på legepladsen som en afveksling fra de andre lege. Det er ikke mindst i disse læringsrum, børnene tilegner sig uvurderlige kundskaber, der danner fundamentet i megen af deres videre udvikling. Når musiklegen flyttes til disse arenaer, får børnene rig lejlighed til at eksperimentere med musikken og rytmerne i et stort, åbent og legende læringsfællesskab. Elsebeth Kirk giver Stafetten videre til Erik Hygum med ordene:»en uddannelsesinstitution og arbejdsplads som Jydsk Pædagog-Seminarium kan også være et stort, åbent og legende læringsfællesskab, der producerer anderledes læreprocesser.. Her trives det lærende og kreative fællesskab bedst, hvis lærere og studerende inspirerer og udfordrer hinanden både i de formelle læreprocesser og i de mere uformelle læringsrum. Stafetten gives derfor videre til vores nye rektor, Erik Hygum, der endnu ser på studiemiljøet med nye øjne«. Stafetten Stafetten gives i hvert nummer videre til en person på JPS, som stafetindehaveren oplever, beskæftiger sig med et fagligt emne eller område, der kunne have andres interesse. Stafetmodtageren forpligter sig til at skrive et indlæg om emnet til JPS-Nyt (max. 3 A4-sider) og at give stafetten videre til en person på seminariet sammen med et nyt emne. Lad derfor de musikalske bimmerbørn komme til orde, for med børnekulturen og kroppen som musikkens bredbåndsnet.. -SÅ KAN DE LÆRE DET! 10

11 NYT OM BØGER John Aasted Halse Negativ social arv. Om tidlig indsats over for risikobørn og deres familier. Kroghs Forlag, 2007 Bogen sætter fokus på, hvor omfattende den negative sociale arv egentlig er, samt ikke mindst, hvad man skal gøre ved det. En af bogens hovedpointer er, at der skal satses på tidlig indsats en indsats, der ideelt set finder sted i de sociale netværk, vi har i Danmark: dagtilbuddet, skolen, sundhedsplejersken og fritidslivet. Ruth Johnsen Selvdannelse og pædagogik Pædagogiske grundfortællinger, Semi-forlaget, 2006 Pædagogik er blevet et hovedfag, som rummer forskellige discipliner. Interessen rækker mod den disciplin, der har med dannelse og opdragelse at gøre. Dannelse er blevet til selvdannelse, og pædagogik kan ikke på sammen måde som tidligere begrundes med henvisning til autoriteter, Studerende må opøve viden og færdigheder i at formulere og begrunde et selvvalgt dannelsesideal, som både kan rumme ideen om selvdannelse og give retning for de pædagogiske bestræbelser. Bogen giver forslag til, hvordan denne opgave kan løses. Carol Ann Tomlinson Differentiering i klasseværelset. Om at tilgodese alle elevers behov. Forlaget Anholt, 2007 Denne bog rummer både teoretiske overvejelser og praktiske eksempler på, hvordan undervisningen kan gribes an i heterogene klasser uden at nogen tabes på gulvet, lades i stikken eller henvises til skammekrogen. Torben Hangaard Rasmussen Hermeneutik og pædagogik en aktuel indføring. Pædagogiske grundfortællinger, Semi-Forlaget, 2006 Den pædagogiske omgang med andre mennesker er et hermeneutisk anliggende, eftersom børn og unge skaber mening, alt efter hvilke sammenhænge, de befinder sig i. De lever i en meningsfuld verden sammen med andre, og denne verden kan og skal forstås, hvis pædagogen skal gøre sig forhåbninger om at udøve sit hverv på en virkningsfuld måde. Stig Broström og Mogens Hansen Pædagogik didaktik, læring og dannelse i daginstitution og skole. Frydenlund, 2006 Bogen anlægger en enhedsmæssig tilgang til daginstitution og skole og peger på, at børn i alle aldre har brug for udfordringer og krav. Især er det betydningsfuldt for socialt udsatte børn med et både opsøgende og kravsættende pædagogisk miljø som støtte for disse børns læring og udvikling. Theresa S. S. Schilhab og Bo Steffensen Nervepirrende pædagogik. En introduktion til pædagogisk neurovidenskab. Akademisk Forlag, Hvordan kan viden om hjernens udvikling bruges inden for pædagogik? Bliver vi klogere af at bevæge os? Dikterer vores biologi perioder for bestemte typer indlæring f.eks. af sprog? Og er det rigtigt, at der kan testes for al den viden, som er vigtig at få lært i folkeskolen? I bogen giver eksperter i videnskabsteori, hjerneforskning og sprogvidenskab deres bud. Tidsskrift for socialpædagogik. Nr. 18, 2006 Indhold: Karsten Tuft (JPS): Socialpædagogik mellem professionsudøvelse og professionsdannelse; Helle Krogh Hansen (JPS): Socialpædagogik i omsorg for mennesker med alvorlig demens; Bert van Heel: Institutionsanbragte unges beretninger, relationspædagogik og den senmoderne ledelsesrationalitet; Gritt Bykilde og Maria Appel Nissen: Et sted at være med; Anne Sophie Høegh-Omdahl: Kan sociale kompetencer vægtes for højt; Reinhard Kahl: Kærlighed til verden; Søren Langager: Socialpædagogik som forskningsfelt. 11

12 MANDAGSSAMLING Fra mandag d afholdes samling i pausen fra Formålet med mandagssamlingen er at skabe et ugentligt samlingspunkt for studerende og personale, hvor der kan orienteres om stort og småt, og hvor der spilles musik, synges, danses, optrædes og skabes liv. Musiklærere vil akkompagnere dagens sange, og lærere vil være ordstyrere. Husk at komme med DIT bidrag! RYGEFORBUD Der er nu, jvf. tidligere ledelsesbeslutninger rygeforbud på hele seminariet. Rygelokalet i pavillonen på Skejbyvej vil efter renovering fremover blive anvendt som undervisningslokale. På udearealerne vil der blive opstillet små rygeskure. NYE PÆDAGOGER 163 nye pædagoger fra Århus afdelingen og 49 fra afdelingen i Randers - er færdiguddannede på JYDSK. Alle ønskes et stort tillykke. Rektor Erik Hygum sagde i sin dimissionstale til de nye pædagoger, at pædagogik på JYDSK handler om at vende verden på hovedet, om at turde ryste virkelighedsopfattelsen; ikke blot som en selvfølgelighed, men som noget, der kræver faglighed dvs. solide kundskaber af både teoretisk og praktisk karakter. Og det er netop en sådan faglighed Jydsk Pædagog-Seminarium gerne vil kendes på. Læs Erik Hygums tale på JPS-Nyt er udgivet af Jydsk Pædagog-Seminarium, Skejbyvej 29, 820 Risskov. Tlf Ansvarshavende: Rektor Erik Hygum Bladet udkommer 6 gange årligt med deadline -2, - og 5-5 samt -9, 5-0 og -2. Indlæg m.v. til redaktør: Susanne Idun Mørch, Tlf , Lay-out: Susanne Idun Mørch Logo: Per Eskildsen Tryk: Børge Møllers Grafiske Hus 2

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Pædagogisk praksis- og handleplan 2012 0 Pædagogiske principper og pædagogiske læreplaner Vores målsætning er at understøtte barnets udvikling, læring og

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Institutionsleder/skoleleder Søren Falsig Teamleder/afdelingsleder Jette Møller Bestyrelsesformand: Susanne Bøgelund Bestyrelsesrepræsentanter:

Institutionsleder/skoleleder Søren Falsig Teamleder/afdelingsleder Jette Møller Bestyrelsesformand: Susanne Bøgelund Bestyrelsesrepræsentanter: Tilsynsrapport Institutionens navn: Thorlund Naturbørnehave- og vuggestue Dato for tilsynsmødet: 9. februar 2016 Daginstitutionschef: Merete Villsen Pædagogisk konsulent: Institutionsleder/skoleleder Søren

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Pædagogiske principper

Pædagogiske principper Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Vuggestue 2016/2017. Den LandLykke Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej Aabybro Telefon:

Vuggestue 2016/2017. Den LandLykke Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej Aabybro Telefon: Virksomhedsplan Pædagogisk 2015/2016 Læreplan Vuggestue 2016/2017 1 Den LandLykke Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Pædagogisk Læreplan for LandLykke Vuggestue

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Vuggestuen som læringsmiljø

Vuggestuen som læringsmiljø Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø Af Ole Henrik Hansen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Ole Henrik Hansen Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 Pædagogiske læreplaner. 6. TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier. Bandholm Børnehus 2011 Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesker møder verden med. Først i mødet med de andre og det anderledes,

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere