Også den øgede efterspørgsel efter flydende gas forventes at medføre tilsvarende overførsler til søs.

Transkript

1 NOTAT 30. januar 2015 Vores reference: Sag Arkivkode Maritim regulering og besætning/sn STS operationer STS-operationer er ikke et nyt begreb Ship To Ship (STS) -operationer er ikke et nyt begreb STS operationer har foregået længe. Tidligere var der hovedsagelig tale om store olietankskibe fra Den Persiske Golf, der i Europa omlastede til mindre skibe med henblik på fordeling af olien til havne, som de store tankskibe ikke kunne anløbe. Det stigende antal STS-operationer i danske farvande skyldes primært eksporten af russisk olie, idet vanddybden i de danske stræder ikke er stor nok til, at store tankskibe kan gå igennem stræderne fuldt lastede. Hvis den videre transport skal ske i store tankskibe, får de eventuelt en dellast i en Østersøhavn, hvorefter de fyldes ved en STSoperation, eller de lastes i sin helhed ved en sådan operation. SØFARTSSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej Valby Tlf Fax CVR-nr EAN-nr sfs@dma.dk ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Også den øgede efterspørgsel efter flydende gas forventes at medføre tilsvarende overførsler til søs. STS-operationer er også særdeles nyttige i forbindelse med forureningsbekæmpelse. Hvis et tankskib har været ude for en grundstødning, kollision eller anden ulykke, og der er fare for, at lasten vil strømme ud, er det vigtigt, at olielasten overføres til et andet skib hurtigst muligt. Dette vil også foregå i form af en STS-operation. STS-operationer i danske farvande Størstedelen af STS-operationerne i de danske farvande foregår i dag især ud for Frederikshavn og i Kalundborg Fjord. Begge områder er gunstige for sådanne operationer på grund af vanddybden, og fordi der er tale om beskyttede områder.

2 2/8 Ansvarsfordelingen mellem de danske myndigheder er klar. Tilsyn med STS-operationerne hører under Søfartsstyrelsen. Opklaring af eventuelle ulykker varetages af Den Maritime Havarikommission. Forsvarsministeriet har ansvaret for bekæmpelse af eventuel olieforurening på havet og i de kystnære områder. Dette arbejde udføres af forsvaret under koordination af Værnsfælles Forsvarskommando, Marinestaben. Marinestaben forestår endvidere eventuel strafforfølgning i tilfælde af en forurening. Såfremt der skal tages olieprøver til havs med henblik på at skaffe bevis for, hvilket skib der har lækket olie, er det en opgave, som udføres af forsvaret. Lovgivningen Bekendtgørelse om overførsel af flydende last mellem skibe på dansk og grønlandsk søterritorium (STS-operationer) STS-operationer i de danske farvande er reguleret ved Bekendtgørelse nr. 570 af 5. juni 2014 om overførsel af flydende last mellem skibe på dansk og grønlandsk søterritorium (STS-operationer). Bekendtgørelsen er udstedt af Søfartsstyrelsen med hjemmel i lov om sikkerhed til søs. Bekendtgørelsen gælder for skibe uanset flag på dansk og grønlandsk søterritorium. Olieoverførsler der finder sted udenfor territorialfarvandet er reguleret ved Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, kapitel XXI, afsnit VIII (som er en gengivelse af MARPOL Annex I, kapitel 8). Det fremgår af bekendtgørelse nr. 570 at: STS-operationer skal ske under vejledning og tilsyn af en operatør, som er godkendt af Søfartsstyrelsen, STS-operationer skal ske i overensstemmelse med industriens egne omfattende retningslinier, der således gøres til gældende dansk ret. Udover industriens egne retningslinjer er der også krav om at: Der forud for STS-operationen skal foretages foretages en risikovurdering af, hvorvidt den kan gennemføres sikkert. I forbindelse hermed skal blandt andet eventuelle begrænsninger i det valgte område, de medvirkende skibe, det udstyr, som skal anvendes, de involverede hjælpefartøjer samt de forventede vind-, vejr- og/eller is-forhold inddrages. STS-operationer ikke finde sted under is-forhold hvor iskoncentrationen overstiger 1/10.

3 3/8 1 af skibene skal ligge sikkert for anker. Der skal anvendes slæbebåde ved skibenes anløb og frakobling, STS-operationer kun finder sted i områder og under vejrforhold som er egnede til formålet, at dette løbende evalueres ligesom myndighederne skal informeres såfremt der er uenighed om forsvarligheden ved at fortsætte den. Der er særlige krav til kontrol af de slanger, der anvendes til STSoperationer STS-operationer må ikke finde sted under isforhold, og Søværnets Operative Kommando skal underrettes om overførslen mindst 48 timer før operationen finder sted. Endvidere er der indført hjemmel til, at Søfartsstyrelsen kan foretage kontrol af STS-operationer og STS-operatører med henblik på at sikre, at bestemmelserne i bekendtgørelsen efterleves. Overtrædelse af reglerne kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år. Der er tillige mulighed for at straffe juridiske personer, dvs. virksomheder. Godkendte operatører Søfartsstyrelsen godkender efter ansøgning STS-operatører. Godkendelse gives kun til personer der opfylder kvalifikationskravene i bekendtgørelsen samt til virksomheder, som råder over sådanne personer og som anvender et kvalitetsstyringssystem, der sikrer, at operationerne udføres i overensstemmelse med bekendtgørelsen. STS-operatøren skal betale for omkostningerne i forbindelse med godkendelsen. Kontrol af STS-operationer Søfartsstyrelsen udfører kontrol af de operationer der foregår ved stikprøve kontrol. Det er Søfartsstyrelsens opfattelse, at operationerne i de danske farvande foregår fuldt forsvarligt med kompetente og professionelle aktører, der er meget opmærksomme på behovet for et højt sikkerhedsniveau. Regler for STS operationer - vedtaget af IMO IMO vedtog i 2009 internationalt gældende og obligatoriske regler for STS operationer. Reglerne er indarbejdet i MARPOL konventionens annex I, kapitel 8, regel og trådte i kraft den 1. januar 2011, og gælder for alle STS-operationer der udføres efter den 1. april Disse regler er indarbejdet i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, kapitel XXI, afsnit 8

4 4/8 Reglerne lægger sig ganske tæt op ad de hidtidige danske regler for STSoperationer og betyder at olietankskibe over 150 BT, der udfører STSoperationer, skal gøre dette efter en plan godkendt af flagstaten, planen skal opfylde gældende industristandarder, eller hvad der svarer hertil. Endvidere skal der være en kvalificeret person om bord på skibet med relevante kompetencer til udførelse af STS operationen. Endelig kræves, at kyststaten skal notificeres ikke senere end 48 timer i forvejen, når en STS operation udføres i territorialfarvandet eller på en medlemsstats eksklusive økonomiske zone (EEZ). Det medfører, at alle STS-operationer, herunder STS-operationer på EEZen, vil skulle håndteres meget lig de hidtil gældende regler for dansk søterritorium. Dette medfører at der fra 1. april 2012 også har været meldepligt for operationer som foregår i den eksklusive økonomiske zone (EEZ). Der er dog ikke hjemmel til at foretage kontrol af STS-operationer uden for territorialfarvandet. Generelle overvejelser for STS operationer Det er Søfartsstyrelsens opfattelse, at ansvarlige operatører udviser en egen interesse i, at STS-operationer udføres under ordnede og forsvarlige forhold. Når en placering af en STS-operation skal vælges, følger det af STS bekendtgørelsens 9, at operationerne alene må finde sted i et område og under vejrforhold, som er egnede til formålet, og myndighederne lægger stor vægt på, at overførelser af olie til søs finder sted, hvor dette kan ske sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og hvor det volder mindst mulig gene for den øvrige skibstrafik. Generelle sejladssikkerhedsmæssige forhold såsom sikker afstand til etablerede skibs- og færgeruter samt valg af vejrmæssigt beskyttede områder anses for væsentlige kriterier for sikkerheden ved STS-operationer. Krav om dobbeltskrog De almindelige regler for dobbeltskrog gælder også for skibe, der deltager i STS-operationer. Alle tankskibe med en dødvægtstonnage over 5000, der sejler med tung olie, skal være dobbeltskrogede. Herudover sker der en generel udfasning af de enkeltskrogede skibe. Udfasningen blev påbegyndt i 2003, og de sidste enkeltskrogede tankskibe vil være taget ud af drift i I øvrigt har den russiske regering oplyst, at kun dobbeltskrogede tankskibe tillades at laste i Primorsk.

5 5/8 Øvrige konstruktionskrav og oliespildsplaner I de gældende internationale regler stilles en række krav til konstruktionen af tankskibe, der skal sikre, at oliespild ud over skibssiden forhindres. Kravene suppleres af krav fra de internationale klassifikationsselskabers regelværker. I henhold til de gældende internationale regler, skal der endvidere om bord på alle tankskibe over 150 tons være en olieberedskabsplan, Shipboard Oil Pollution Emergency Plan. Planen skal indeholde instruktioner om, hvem der skal kontaktes i forbindelse med olieforurening, hvad der skal gøres for at mindske olieforureningen og procedurer for samarbejde med nationale myndigheder. Lodspligt Olietankskibe, der gennemfører omladning af lastolie på dansk territorialfarvand, er omfattet af lodspligt i henhold til lodsloven. Således er der lodspligt for lastede olietankskibe (med en dødvægt på over 1500 tons) i danske territorialfarvande, jf. bekendtgørelse om at anvende lods på dansk søterritorium 4, stk. 1. Hvis lodserne bliver opmærksomme på fejl og mangler, har de pligt til at indberette til rette myndighed, f.eks. Søfartsstyrelsen. Dette er blevet indskærpet over for lodserne efter forliset af olietankeren PRESTIGE ud for Spaniens kyst i november Industriens egne retningslinier: OCIMF & ICS Ship to Ship Transfer Guide (For Petroleum, Chemicals and Liquefied Gases) Som beskrevet oven for bestemmer bekendtgørelsen om STS-operationer at disse tillige skal ske i overensstemmelse med industriens egne retningslinjer, der således gøres til gældende dansk ret. Den nyeste udgave af industriens retningslinier, "Ship to Ship Transfer Guide (For Petroleum, Chemicals and Liquefied Gases), som er udstedt af Chemical Distribution Institute (CDI), International Chamber of Shipping (ICS), Oil Companies International Marine Forum (OCIMF) and the Society of International Gas Tanker and Terminal Operators (SIGTTO)" udkom den 29. november Guiden dækker en lang række praktiske forhold i forbindelse med gennemførelsen af STS-operationer.

6 6/8 Lokale forhold skal undersøges, herunder om tilladelser skal indhentes. I forbindelse med valg af område, skal der tages højde for blandt andet vind-, og vejrforhold, sejladsforhold mv. Vejrforholdene skal være favorable. Der er tale om en konkret vurdering. Dog påpeges særligt forhold vedrørende bølgehøjde, da bølgepåvirkning kan have betydning for den belastning, der pålægges fortøjninger og fendere. Ved tordenvejr må STS operationer ikke finde sted. Inden en operation gennemføres, skal der udføres en risikoanalyse og en nødberedskabsøvelse, hvor de specifikke forhold gennemgås. En lang række sikkerhedsbestemmelser skal overholdes, bl.a. for at eliminere risikoen for påvirkning fra skibets elektriske systemer mv. En lang række krav til kommunikationen mellem skibene skal overholdes. Medmindre besætningen er meget erfaren, bør manøvrering og fortøjning af skibene kun ske i dagslys. Der stilles krav til fortøjningens kvalitet, placering mv. Med hensyn til overførslen skal der ske planlægning af overførselshastigheder, kapacitet, nødprocedurer mv. Der skal altid være en person ved manifolden for blandt andet at opdage evt. lækager, ligesom der skal være en person klar ved pumpestoppet. Fendere og slanger skal opfylde industriens og internationale standarder, særligt med fokus på alder, opbevaring, slid mv. Nødplaner skal udarbejdes og tage højde for de mulige konsekvenser af et uheld. Der skal blandt andet være udstyr til inddæmning af et oliespild om bord tilgængeligt og klart på begge skibe. Herudover indeholder guiden en række afkrydsningsskemaer, der sikrer, at alle procedurer gennemgås. Hvem har ansvaret ved olieforurening fra tankskibe under STSoperationer, og hvem skal betale? Det følger af sølovens kapitel 10, at ejeren af et skib, der transporter olie i bulk som last, er objektivt ansvarlig for forureningsskader. For skibe, som transporterer mere end 2000 tons olie i bulk, dækkes rederens ansvar af en tvungen forsikring. Danske skibe, som transporterer mere end 2000 tons olie i bulk, må ikke benyttes uden et certifikat, der bekræfter, at forsikringskravet er opfyldt. Udenlandske skibe, der transporterer mere end 2000 tons olie i bulk, må ikke anløbe eller forlade en dansk havn eller anden laste- eller lossested i Danmark eller på den danske kontinentalsokkel uden en forsikring, der dækker det objektive ansvar for forureningsskader.

7 7/8 Ejeren af et dansk eller udenlandsk skib kan begrænse sit ansvar til visse maksimumsbeløb afhængig af skibets størrelse. Rederens ansvar suppleres af den internationale olieskadeerstatningsfond, der blandt andet dækker oprydning ved forureningsuheld ved udslip af den tungt nedbrydelige olie. Overstiger skaderne redernes ansvar, træder fonden til. Det samme gælder, hvis skibet ikke er forsikret. Danmark har tilsluttet sig den supplerende olieskadeerstatningsfond, som blev vedtaget internationalt i Det betyder, at Danmark ved et enkelt uheld samlet kan få dækket skader på op til ca. 6,5 mia. kr. Marinestabens beredskab i forhold til forureningsbekæmpelse Marinestaben forestår det danske forureningsbekæmpelsesberedskab til søs. Beredskabet er dimensioneret efter den samlede risikovurdering for havmiljø-forurening i danske farvande og er derfor ikke særligt dimensioneret eller placeret efter STS operationer. En samlet og opdateret beskrivelse af beredskabet kan læses på Marinestabens hjemmeside på nedenstående adresse: Strandrensning Såfremt det ikke lykkes i fuldt omfang at bekæmpe olieforureningen til søs, og olien kommer op på land, er det en kommunal opgave at sørge for at rense kyststrækningen for olien. I tilfælde af at oliesynderen ikke kan findes, refunderer staten (Miljøstyrelsen) kommunernes dokumenterede udgifter til strandrensningen, såfremt en række nærmere angivne betingelser er opfyldt, herunder at den er anmeldt inden kommunen går i gang med at rense kyststrækningen, jf. bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om refusion af udgifter til beredskab, bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger, samt affaldsbortskaffelse vedrørende olie- og kemikalieforurening (Strandrensningsbekendtgørelsen). Myndighedssamarbejde om STS-operationer Det Maritime Samarbejdsorgan, der er oprettet mellem myndigheder med ansvar på det maritime område, herunder Forsvarsministeriet, Miljøstyrelsen og Søfartsstyrelsen har tidligere i 2006 foretaget en behandling af sikkerheden ved olieoverførsler til søs. Det blev i den forbindelse aftalt at samarbejdsorganet ville følge udviklingen.

8 8/8 Med den fornyede interesse, som i forsommeren 2013 blev rettet mod STS-operationer i danske farvande, mødtes det Maritime Samarbejdsorgan derfor den 3. juli 2013 med henblik på at revurdere myndighedsberedskabet ved STS-operationer i danske farvande. Siden reguleringen blev fastlagt i 2007, var der ikke observeret oliespild som følge af STS-operationer 1. Samarbejdsorganet bemærkede, at skibene allerede i dag skulle fastlægge de forventede vejrforhold forud for en STS-operations gennemførelse, og på grundlag heraf sikre sig, at den kunne gennemføres sikkert. Søfartsstyrelsen var ved at revidere bekendtgørelsen om STS-operationer med henblik på en tilsvarende regulering af overførsler af flydende gas og kemikalier. Den mellemliggende erfaringsopsamling fra STS-operationer og de seneste tilkendegivelser ville indgå i dette arbejde. De under mødet anførte forhold gav således ikke medlemmerne af Samarbejdsorganet anledning til umiddelbare ændringer af forholdene ved STS-operationer. 1 Der indgik et mindre udslip i statistikken, men dette var forårsaget af en oliebunkring i forbindelse med en STS-operation.