FORRETNINGSUDVALGET MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER :00 REGIONSRÅDSSALEN. Forretningsudvalg - mødesager

Transkript

1 BESLUTNINGER Forretningsudvalg - mødesager FORRETNINGSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER Sophie Hæstorp Andersen Leila Lindén Afbud Lars Gaardhøj Charlotte Fischer Karin Friis Bach Mette Abildgaard Per Tærsbøl Lise Müller Fraværende ved sag nr og nr.19 Fraværende ved sag nr. 1-2 og sag nr Henrik Thorup og nr. 19 Kenneth Kristensen Berth Martin Geertsen Fraværende ved sag nr 9-16 og nr. 19 Randi Mondorf Fraværende ved sag nr. 19 Anne Ehrenreich Susanne Langer Fraværende ved sag nr Tormod Olsen Side 1 af 74

2 Indholdsfortegnelse 1 Opfølgning på budgetaftalen for Bevillingssag til akutmodtagelse med observationssenge på Bornholms Hospital 6 3 Anvendelse af ledige bygninger på Psykiatrisk Center Sct. Hans 8 4 Monitorering af enstrenget visiteret akutsystem 11 5 Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april Organisering af regional brugerinddragelse 15 7 Regionshandicapråd 19 8 Whistleblowerordningen 21 9 Fastlæggelse af kongeindikatorer Fastlæggelse af ambitionsniveauer i driftsmålstyringen Status på administration af eksterne forskningsmidler Kriterier for udmøntning af midler til medicoteknisk udstyr Provisorisk forlængelse af Wonderful Copenhagens resultatkontrakt med Region 38 Hovedstaden frem til 28. februar Anbefalinger til Folkemødet Fælles trafikcharter for Copenhagen Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Tilskud til investeringer hos Lokalbanen Studietur til Stockholm Principper for regional erhvervsfremme Medfinansiering af Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder Medlemskab af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden (Komité A) Generel orientering fra ledelsen Eventuelt 61 Meddelelser 63

3 1. OPFØLGNING PÅ BUDGETAFTALEN FOR 2015 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionens budget for 2015 blev vedtaget af regionsrådet den 23. september. Med henblik på at planlægge det politiske arbejde med implementering af budgettet, gives der et overblik over de initativer, som administrationen vil forelægge til politisk behandling og hvilke der vurderes umiddelbart kan igangsættes på baggrund af den afsluttede politiske behandling af budgetaftalen. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget godkender: at tage orienteringen til efterretning. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014: Godkendt, idet katalog til mere involvering med pårørende af Sundhedsudvalget også skal koordineres med Udvalget vedr. Tværsektorielt samarbejde. Leila Lindén (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke under sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Initiativer til politisk stillingtagen eller opfølgning En række initiativer og afsatte midler i budgettet for 2015 kræver nærmere politisk stillingtagen inden implementering. De vil blive forelagt til behandling i de ansvarlige politiske udvalg med henblik på efterfølgende behandling i regionsrådet. Af budgetaftalen fremgår ligeledes nogle opfølgningspunkter for udvalgene. På baggrund af den planlægning vi kender på nuværende tidspunkt, vil administrationen forelægge følgende sager til politisk behandling og opfølgning: Sundhedsudvalget: Åbne ambulatorier; afsat 2 mio. kr. til forsøgsprojekt. Ekstern analyse af forskning; afsat 0,5 mio. kr. i 2015 til analyse af forskningsområdet - sagen koordineres mellem sundhedsudvalget og erhvervs- og vækstudvalget. Opfølgningspunkter: Serviceeftersyn af fødeplanen; ikke afsat midler. Evaluering af patientvejlederordning; ikke afsat midler. Ny styringsmodel for sygehuse; ikke afsat midler. Katalog til mere involvering af påprørende; ikke afsat midler. Koordineres med Psykiatriudvalget. Status på samarbejde med private klinikker/hospitaler; ikke afsat midler. Forelægges forretningsudvalget inden udgangen af Synlighed om ventetider; ikke afsat midler. Fast punkt på forretningsudvalgets dagsorden. Sagen koordineres med Psykiatriudvalget. Mad til patienter; ikke afsat midler. Sagen koordineres med Kræftudvalget. Psykiatriudvalget: Opfølgningspunkter: Kvalitetsudvikling i psykiatrien. Følge kvaliteten i implementering af aftalen. Fast afrapportering af driftsmålindikatorer til forretningsudvalget. Kortlægning af Shared Care og Patient Empowerment; ikke afsat midler. Side 3 af 74

4 Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: Handicapråd; afsat 0,1 mio. kr. årligt til drift af et handicapråd. Opfølgningspunkter: Vision for sundhedshuse; ikke afsat midler. Erhvervs- og vækstudvalget: Pulje til ReVUS; afsat 40 mio. kr. årligt til projekter, der understøtter ReVUS - alt efter emne kan sager også forelægges miljø- og trafikudvalget. SMV-pulje; afsat 3,4 mio. kr. i Udmøntes efter indstilling fra Vækstforum Hovedstaden. Miljø- og trafikudvalget: Rent vand og sundhed; afsat 15 mio. kr. årligt til rammeløft af jordforurenings- og vandområdet. Energibesparende foranstaltninger; afsat 25 mio. kr. i Nye løsninger for kollektiv trafik; afsat 10 mio. kr. i Opfølgningspunkter: Økologi på køkkenområdet; ikke afsat midler. It- og afbureaukratiseringsudvalget: Afbureaukratisering; afsat 3 mio. kr. til tre konkrete forslag til afbureaukratisering. Kræftudvalget: Kræftpakke; afsat 25 mio. kr. i 2015 til udmøntning efter indgåelsen af finansloven for Kemo i hjemmet; afsat 2 mio. kr. i Initiativer med indflydelse på budget 2016 Der er i budgetaftalen også taget initiativ til en række tiltag, som har indvirkning på rammerne for budget 2016 og den kommende budgetproces. Disse sager vil kræve løbende opfølgning fra administrationen og forretningsudvalget. Evaluering af budgetprocessen; igangsættes 4. kvartal 2014, med henblik på tilrettelæggelse af budgetproces i Fusion af hospitalsledelser; løbende implementering fra 1. januar Samordnings- og konkurrenceudsættelsesstrategi; forelægges forretningsudvalget således arbejdet kan indgå i budgetseminaret i foråret Revision af HOPP 2020; afsluttet inden sommeren Initiativer til igangsætning uden yderligere politisk behandling Derudover indholder budgetaftalen en række initiativer, som kan implemeteres umiddelbart på baggrund af aftaleteksten, de konkrete budgetindspil fra udvalgene eller som en videreførelse af kendte initiativer. Der er også enkelte andre sager, som kræver delagtiggørelse af andre aktører - eksempelvis vækstforum. Medfinansiering af erhvervsudvikling; afsat 50 mio. kr. årligt. Udmøntning sker efter indstilling fra Vækstforum Hovedstaden. Psykiatripakke; afsat 14,1 mio. kr. årligt til højtbemandede sengepladser og yderligere 28,3 mio. kr. i Akutmodtagelser; afsat 5 mio. kr. årligt til at imødekomme patienthenvendelser i aften- og nattetimer. Socialsygeplejersker; afsat 1,9 mio. kr. årligt. Beskrevet i budgetindspil 1.05 fra sundhedsudvalget. Praktikpladser til unge; afsat 6,3 mio. kr. årligt i Beskrevet i budgetindspil 9.02 fra Side 4 af 74

5 erhvervs- og vækstudvalget. Genanvendelse af jord, affald og byggemateriale; afsat 3,8 mio. kr. årligt fra Beskrevet i budgetindspil fra miljø- og trafikudvalget. Supercykelstier; afsat 10 mio. kr. i Der er tale om en videreførelse af en eksisterende indsats. By- og erhvervsudvikling ved Ring 3; afsat 10 mio. kr. i Beskrevet i budgetindspil 9.06 fra erhvervs- og vækstudvalget. Sund vækst; afsat 10 mio. kr. i Beskrevet i budgetindspil 9.13 fra erhvervs- og vækstudvalget. Driftsmålstyring; afsat 5,5 mio. kr. i Beskrevet budgetaftalen og i budgetindspil 1.03 fra sundhedsudvalget. Ungdomsmedicinsk Videnscenter; afsat 0,7 mio. kr. i Videreførelse af eksisterende projekt og beskrevet i budgetindspil 1.06 fra sundhedsudvalget. Frie besøgstider; ikke afsat midler. Livrum på Herlev; ikke afsat midler. Behandlet i regionsrådet den 23. september. Trafikal ligestilling af Bornholm; ikke afsat midler. Partikelterapi; ikke afsat midler. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jesper Olsen JOURNALNUMMER Side 5 af 74

6 2. BEVILLINGSSAG TIL AKUTMODTAGELSE MED OBSERVATIONSSENGE PÅ BORNHOLMS HOSPITAL BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I forbindelse med budget 2015, er det vedtaget at etablere en ny akutmodtagelse med observationssenge på Bornholms Hospital. Med henblik på at igangsætte arbejdet, og som forudsat i budgetaftalen, lægges der foreløbigt op til at disponere 2 mio. kr. til forundersøgelse mv. finansieret af ledige midler til renovering i INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler: 1. at godkende en investeringsbevilling på 2 mio. kr. til forundersøgelser, kvalificering af budget, detaljering af tidsplan samt forarbejder frem til udbud, og 2. at udgifterne finansieres af ledige midler på driftsbudgettet til renovering i POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014: Anbefales. Leila Lindén (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Det er i forbindelse med budget 2015 besluttet at der etableres nye rammer for akutmodtagelsen med observationssenge på Bornholms Hospital. Akutmodtagelsen vil fremover omfatte 14 observationssenge og vil dagligt skulle modtage ca. 20 patienter i gennemsnit. Disse patienter bliver i dag indlagt på henholdsvis kirurgisk og medicinsk afdeling efter et kortvarigt ophold i akutmodtagelsen. De nye rammer for akutmodtagelsen vil kunne optimere mange patientforløb med såvel bedre behandlings- som patientoplevet kvalitet, idet observationssengene vil betyde, at patienterne i højere grad vil kunne færdigbehandles for den akutte tilstand i akutmodtagelsen. Observationssengene planlægges etableret umiddelbart i tilslutning til Akutmodtagelsen, der ligger i nærheden af hospitalets hovedindgang, ambulanceport, heliport, intensiv samt radiologisk afdeling. Fornyelsen etableres ved en tilbygning til den nuværende akutmodtagelse, og derudover vil der skulle foretages en række ombygninger i den nuværende akutmodtagelse samt i tilstødende lokaler. Der er i forbindelse med budget 2015 for Region Hovedstaden afsat en ramme på i alt 50 mio. kr. til projektet, fordelt således: Etablering af akutmodtagelse med observationssenge på Bornholm Hospital Akutmodtagelse Budget Mio. kr De anførte 2 mio. kr. i 2014 forudsættes disponeret af ledige midler på driftsbudgettet til renovering i Der lægges foreløbigt op til at dette beløb disponeres til udgifter i 2014 til forundersøgelser, kvalificering af budget, detaljering af tidsplan samt forarbejder i øvrigt frem til udbud. Der vil på grundlag heraf senere blive forelagt beslutning om iværksættelse af selve projektet. Med hensyn til de driftsmæssige konsekvenser forventes der at være besparelser på ca. 2 mio. kr., der kan indarbejdes i driftsbudgettet, når de nye fysiske rammer er ibrugtaget, dvs. med helårsvirkning fra Side 6 af 74

7 Byggeriet forventes at kunne stå klar til indflytning medio ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der træffes beslutning om at disponere 2 mio. kr. til forarbejder til projektet i Beløbet finansieres af ledige midler på driftsbudgettet til renovering afsat i KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget 21. oktober 2014 og regionsrådet 28. oktober Når forarbejderne er tilendebragt vil der blive forelagt investeringsbevilling til den egentlige iværksættelse af projektet. DIREKTØRPÅTEGNING Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen JOURNALNUMMER Side 7 af 74

8 3. ANVENDELSE AF LEDIGE BYGNINGER PÅ PSYKIATRISK CENTER SCT. HANS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE På den vestlige del af Psykiatrisk Center Sct. Hans står en del bygninger helt eller delvist tomme. Roskilde Kommune har rettet henvendelse om midlertidig leje af tomme bygninger til boliger for flygtninge, ligesom Udlændingestyrelsen har rettet henvendelse om et midlertidigt lejemål af to års varighed til brug som asylcenter - opholdscenter. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler, 1. at godkende det som bilag 2 vedlagte udkast til aftale med Roskilde Kommune om a) midlertidig udlejning af 3 boliger til brug som boliger for flygtninge, b) option for midlertidig udlejning af yderligere 2 boliger til samme formål, c) option for midlertidig udlejning af bygningskompleks til andre kommunale formål, d) køberet til 4 bygninger på centrets østlige areal, som Psykiatrisk Center Sct. Hans ikke fremadrettet har behov for, og e) eventuel forkøbsret til centerets vestlige areal, såfremt det sættes til salg samlet, når regionen ophører med sin virksomhed på arealet. 2. at administrationen bemyndiges til at indgå lejeaftale for en midlertidig periode på 2 år med Udlændingestyrelsen om anvendelse af "Kurhuset" som asylcenter (opholdscenter for asylansøgere) på de vilkår der fremgår af bilag 3, 3. at administrationen bemyndiges til at indgå lejeaftaler for en midlertidig periode på 2 år med mulighed for forlængelse med Roskilde Kommune om ledige bygninger på vestarealet, og 4. at konkrete forslag til vilkår for køberet og vilkår for forkøbsret forelægges for regionsrådet til godkendelse. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014: Formanden satte indstillingspunkterne 1a), 1b), 1c), 2 og 3 under afstemning: For stemte: A (2), B (2), F (1), V (3), Ø (2), i alt 10. Imod stemte: O (2), i alt 2. Undlod: C (2), i alt 2. I alt 14. Indstillingspunkterne 1a), 1b), 1c), 2 og 3 var herefter anbefalet. Sagens øvrige indstillingspunkter blev anbefalet uden afstemning. Konservatives medlemmer oplyste, at gruppen vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen. Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Baggrund Side 8 af 74

9 Ifølge hospitals- og psykiatriplanen, HOPP 2020, skal de behandlingsmæssige aktiviteter på Psykiatrisk Center Sct. Hans samles på centerets østlige område, hvor der gennemføres et kvalitetsfondsbyggeri med retspsykiatriske senge og en renovering af den eksisterende bygningsmasse med henblik på yderligere retspsykiatriske sengepladser i øst. I forlængelse heraf skal den vestlige del af Sct. Hans sælges. Kvalitetsfondsbyggeriet forventes at være færdigt i Roskilde Kommune er i gang med arbejdet med den fornødne lokalplan for nybyggeriet. En række af bygningerne på vestarealet står tomme i dag og regionen har ingen planlagt anvendelse for dem fremadrettet. Der er som bilag 1 vedlagt kort over bygningerne på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Henvendelse fra Udlændingestyrelsen - leje af lokaler i Kurhuset Udlændingestyrelsen har - på baggrund af det aktuelt store antal asylansøgere fra Syrien - rettet henvendelse til regionen med forespørgsel om mulighederne for midlertidigt at leje lokaler i det såkaldte "Kurhuset", til etablering af en asylcenterfunktion. En stor del af Kurhus-bygningen, der har et samlet bygningsareal på knap m2 og er beliggende i den vestlige del af Psykiatrisk Center Sct. Hans, har gennem en periode været ubenyttet. Bygningen har tidligere især været benyttet til åbne sengepladser. Kurhus-bygningen er markeret på oversigtskortet over den vestlige del af centeret. Det bygningsareal, der kan udlejes til Udlændingestyrelsen, er på ca m2. Udlændingestyrelsen anser lokalerne for at være velegnede til funktionen. En indgåelse af lejeaftale til formålet kræver dispensation fra lokalplanen. Roskilde Kommune har oplyst, at en dispensation i givet fald vil være tidsbegrænset til 2 år og gælde et opholdscenter med plads til højst 350 asylansøgere. I givet fald vil en lejeaftale med styrelsen kunne indgås på normale markedsmæssige vilkår. Et forslag til lejevilkår er vedlagt som bilag 3. Bilaget er fortroligt af hensyn til regionens forhandlingsposition over for styrelsen. Roskilde Kommunes ønske om leje af lokaler Roskilde Kommune har behov for lokaler til midlertidige flygtningeboliger og har derfor ønske om midlertidigt at kunne leje tomme bygninger på vestarealet. Kommunen ønsker at indgå lejeaftale nu om tre bygninger (på hhv.160, 160 og 280 m2) og få option på leje af yderligere to bygninger (på hhv. 440 og 570 m2) til brug som flygtningeboliger. Endelig ønsker kommunen option på at kunne leje en bygning yderligere (på ca. 400 m2) til andre kommunale formål. Kommunen ønsker et tidsbegrænset lejemål på 2 år med mulighed for forlængelse. Forlængelse vil af hensyn til mulighederne for et samlet udbud af vestarealet ikke kunne finde sted udover Det fremgår af udkastet til aftale med kommunen, at lejevilkårene skal svare til markedsvilkår. Kan parterne ikke blive enige om vilkårene fastsættes de på basis af en uafhængig mæglervurdering. Der betales separat for forbrug af vand, varme mv., mens udgifter til ejendomsskat mv. indregnes som en del af huslejen. Konkrete forslag til lejeaftaler forelægges for regionsrådet til godkendelse. Roskilde Kommunes ønske om køb af fire bygninger på østarealet Kommunen har et ønske om at kunne købe 4 bygninger på østarealet, som på sigt ikke skal anvendes af Psykiatrisk Center Sct. Hans. To af bygningerne er i dag lejet ud til Region Sjælland. De fire er på hver ca. 300 m2. Kommunen ønsker option på at kunne købe bygningerne på normale markedsmæssige vilkår - en såkaldt køberet. Køberetten skal gøres gældende senest den 1. juli 2015 og den bortfalder, hvis parterne ikke inden for 3 måneder er blevet enige om købsvilkår. Prisen fastsættes på baggrund af uafhængig mæglervurdering under inddragelse af værdien ved anvendelse både til offentlige formål, til boligformål og til blandet bolig/erhverv. Konkrete forslag til købsaftaler forelægges for regionsrådet til godkendelse. Roskilde Kommunes ønske om forkøbsret til vestarealet Endelig har Roskilde Kommune fremsat ønske om, at der kan indgås særskilt aftale mellem region og kommune om forkøbsret for kommunen ved et senere samlet salg af vestarealerne. Et konkret forslag til vilkår for en forkøbsret forelægges for regionsrådet til godkendelse. Drøftelser med kommunen Side 9 af 74

10 Roskilde Kommunes økonomiudvalg har den 24. september 2014 behandlet sagen og formuleret kommunens ønsker. På den baggrund har administrationen haft drøftelser med kommunen om den samlede aftale, der er vedlagt som bilag 2, hvis hovedindhold er: at kommunen søger at tilvejebringe plangrundlag for anvendelse af tomme bygninger som midlertidig asylcenterfunktion og flytningeboliger at der indgås midlertidig lejeaftale med Roskilde Kommune om tre ejendomme på den vestlige del af Psykiatrisk Center Sct. Hans, der tidligere har været benyttet til personaleboliger, som kommunen vil anvende til flygtningeboliger, at kommunen får option på midlertidigt at leje tre andre ejendomme, der eventuelt vil blive benyttet af kommunen til flygtningeboliger samt til en kommunal funktion, at kommunen får option på at kunne købe fire ledige bygninger i den østlige del af Psykiatrisk Center Sct. Hans på normale markedsmæssige vilkår, og at parterne indleder drøftelser om vilkårene for en aftale om forkøbsret for Roskilde Kommune, såfremt den vestlige del af Psykiatrisk Center Sct. Hans udbydes til salg samlet, når regionens aktiviteter på arealerne er afviklet. Administrationens anbefaling Når regionens aktiviteter på den vestlige del af Psykiatrisk Center Sct. Hans er afviklet, vil bygninger og arealer blive udbudt til salg. Roskilde Kommune har som planmyndighed væsentlige interesser i den fremtidige anvendelse af området. Regionen har interesse i, at tomme bygninger på den vestlige del af Psykiatrisk Center Sct. Hans anvendes, indtil de kan sælges, så driftsudgifter begrænses og forfald bremses. Administrationen anbefaler derfor, at aftalen med Roskilde Kommune godkendes, og at administrationen bemyndiges til på de i aftalen nævnte vilkår at indgå aftale med hhv. kommunen og Udlændingestyrelsen om midlertidige lejemål og aftale med kommunen om option på leje af yderligere bygninger. Forslag til vilkår for køberet for 4 bygninger på østarealet og konkrete salgsaftaler herom, samt forslag til aftale om forkøbsret ved et samlet salg af vestarealet vil blive forelagt for regionsrådet. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der foreligger på tidspunktet for sagens forelæggelse - udover hvad der fremgår af bilag 3 - endnu ikke skøn over lejeindtægterne, da vurdering af markedsleje endnu ikke er indhentet. Det samme gælder for markedspris for bygninger på østarealet. Sagen forelægges nu på grund af Udlændingestyrelsens behov for en hurtig afklaring. KOMMUNIKATION Der planlægges en kommunikationsindsats i samarbejde med Roskilde Kommune ved indgåelse af lejemål med kommunen og Udlændingestyrelsen. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober 2014 og regionsrådet den 28. oktober DIREKTØRPÅTEGNING Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 - Kort - Oversigtsplan Psykiatrisk Center Sct. Hans, december Bilag 2 til sag om anvendelse af ledige bygninger Sct Hans 3. FORTROLIGT - Bilag 3 til sag om anvendelse af ledige bygninger Sct Hans Side 10 af 74

11 4. MONITORERING AF ENSTRENGET VISITERET AKUTSYSTEM BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Forretningsudvalget får månedligt forelagt en status for aktivitet og servicemålet for enstrenget visiteret akutsystem. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget godkender: at tage orienteringen til efterretning. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014: Godkendt. Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Aktivitet og ventetid i enstrenget visiteret akutsystem er opgjort for perioden januar til august, men for Akuttelefonen 1813 er ventetiden opgjort til og med september. For en nærmere gennemgang henvises til bilaget. Akuttelefonen 1813 Ventetiden er faldet og der har i september måned været den laveste ventetid siden marts måned. Opgørelsen viser, at 86 pct. af borgerne er kommet igennem til Akuttelefonen inden for 10 minutter, mens 46 pct. er kommet igennem inden for 3 minutter. Ventetid i akutmodtagelser og akutklinikker Servicemålet for patienter i behandlersporet overholdes. Det betyder, at for mere end halvdelen af patienterne er behandlingen påbegyndt indenfor 1 time, mens 95 pct. har fået påbegyndt behandlingen inden for 4 timer. Opgørelsen viser også, at den mediane ventetid for patienter i behandlersporet fra ankomst til behandling er på 27 minutter i august måned, mens den i vurderingssporet er på 11 minutter. Økonomien i forhold til telefonregninger for akuttelefonen 1813 Pressen har på det seneste skrevet, at en uventet telefonregning på 9 mio. kroner betyder, at økonomien på Akuttelefonen 1813 skrider. Budgettet for 1813's telefonregninger ligger imidlertid hos Region Hovedstadens Center for IT, Medico og Telefoni (CIMT) og ikke i akutberedskabet. CIMT havde i forvejen en planlagt aftale med TDC om at forhandle den endelige pris på udgifterne til akuttelefonen. Primo oktober blev der indgået en aftale med TDC om udgifterne. Resultatet er, at udgifterne med det nuværende antal henvendelser beløber sig til 4,5 mio. kr. pr. år gældende fra 1. januar Det kan dermed løses inden for CIMTs nuværende budgetter. Sammenligning af økonomien i den gamle lægevagt og det enstrengede og visisterede Side 11 af 74

12 akutsystem Forretningsudvalget fik på mødet den 16. september 2014 udleveret en status for økonomien i 1813, herunder en sammenligning af økonomien i den gamle lægevagt og i det enstrengede visiterede akutsystem. Her blev det oplyst, at der er forventning om en overskridelse af den nuværende budgetramme for Den Præhospitale Virksomhed på 6 millioner kroner i I den nye ordning i regionsregi i 2014 har der hidtil været regnet med et samlet udgiftsniveau som i 2012 på 155,6 mio. kr. Med hensyn til den tidligere lægevagtsordning har der i 2013 været udgifter på 164,5 millioner kroner, mens udgiften til lægevagtsordningen i 2012 udgjorde 155,6 millioner kroner (Begge tal i 2014 pris- og lønniveau). Aktindsigtssag om utilsigtede hændelser i forbindelse med 1813 Den Præhospitale Virksomhed har fra Lægeforeningen modtaget en anmodning om aktindsigt i "materiale omkring utilsigtede hændelser, der er opstået i forbindelse med 1813", herunder alvorlighedsgrad, og gruppering af typerne af utilsigtede hændelser. Den Præhospitale Virksomhed har den 22. september 2014 afgivet vedlagte svar på anmodningen om aktindsigt. Antallet og alvorligheden af de utilsigtede hændelser i forbindelse med 1813 bør sættes i perspektiv til fx antallet og alvorligheden af utilsigtede hændelser på regionens hospitaler generelt. Endelig er der en række begrænsninger ved tolkningen af tal for utilsigtede hændelser, da antallet af rapporterede utilsigtede hændelser ikke afspejler den reelle forekomst af utilsigtede hændelser. Begrænsningerne er beskrevet i vedlagte baggrundsnotat om rapportering af utilsigtede hændelser. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Godkendelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Kommunikation til offentligheden - presseindsats TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalgets møde den 21. oktober DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Svar til Lægeforeningen 2. Notat til utilsigtede hændelser 3. Baggrundsnotat om rapportering af utilsigtede hændelser 4. monitorering af EVA - oktober 2014 Side 12 af 74

13 5. EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Forretningsudvalget godkendte den 4. marts 2014 kommissorium for evaluering af planlægningen og implementeringen af enstrenget visiteret akutsystem (EVA) frem til 1. april Det blev på forretningsudvalgets møde den 5. maj besluttet, at COWI skulle udføre evalueringen. Evalueringen skulle oprindeligt være afleveret i september. Interview runden har dog taget længere tid end først forventet. Den politiske følgegruppe for evalueringen har derfor tilsluttet sig, at afleveringen i stedet skete i oktober. Den politiske følgegruppe har endvidere bedt om, at rapporten præsenteres for det politiske niveau inden den offentliggøres. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget godkender: 1. at COWI præsenterer rapporten, konklusioner og læringspunkter, 2. at Liberal Alliances medlem af regionsrådet kan deltage under punktets behandling, og 3. at forretningsudvalget behandler rapporten på forretningsudvalgets møde den 11. november POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014: Sagen blev behandlet som den første sag på dagsordenen. Rapport fra COWI Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 blev omdelt på mødet. Godkendt. Niels Høiby (I) deltog under sagens behandling. Kim Gustavsen, Claus Corell Reiben og Mette Kristensen (COWI) deltog under sagens behandling. Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING COWI skal ifølge kommissoriet belyse, om planlægnings- og implementeringsopgaven med de rammer regionsrådet har givet, kunne have været udført mere hensigtsmæssigt. Udgangspunktet er at opsamle erfaringer og give læring for en fremadrettet optimering af det nye akutsystem. Evalueringen har bl.a. skullet undersøge: Planlægningsforløbet op til og siden regionsrådets beslutning den 12. marts 2013, Forudsætninger og analyser, der er lagt til grund for etableringen af det nye akutsystem, herunder om konstaterede risici og problemer, Udviklingen og implementeringen af IT-systemer, Bemanding og rekrutteringen af personale, Uddannelse af personale, Kommunikationskampagne og hvordan kommunikation til samarbejdspartnere, medarbejdere i regionen og beslutningstagere i øvrigt har været tilrettelagt, Orienteringen af regionsrådet. Den politiske følgegruppe har på sit møde den 11. september udtrykt et ønske om læsetid inden offentliggørelse og politiske drøftelser. Derfor er processen tilrettelagt sådan, at til forretningsudvalgets møde den 21. oktober er COWI inviteret til at præsentere rapporten, der udleveres på mødet. Rapporten offentliggøres efterfølgende torsdag den 23. oktober kl og de politiske drøftelser finder Side 13 af 74

14 sted på forretningsudvalgets møde den 11. november Da Liberal Alliance ikke er medlem af forretningsudvalget indstiller administrationen, at Liberal Alliances medlem af regionsrådet inviteres til at deltage under dette punkt. Forretningsudvalget besluttede den 6. maj, at den kvalitative analyse vedr. evalueringen af EVA i perioden 1. april 2014 til 1. oktober 2014 skulle bestå af separat analyse af: Teknologi: Der belyser effekt og kvalitet af det enstrengede og visiterede akutsystem på henvisningsmønstre samt forbrug af sundhedsydelser. Økonomi: Der opgør udgifterne til drift af det enstrengede og visiterede akutsystem og udregner de samlede sundhedsøkonomiske konsekvenser af ordningen. Organisation: Der beskriver, hvordan det enstrengede og visiterede akutsystem fungerer i praksis og udreder behovet for driftsoptimering. Patient: Der undersøger borgere og patienters tilfredshed med det enstrengede og visiterede akutsystem i evalueringsperioden. Syntese: Der samler resultaterne fra de fire delanalyser i en fælles konklusion. Denne analyse, der foretages af KORA, skal foreligge 1. januar ØKONOMISKE KONSEKVENSER Godkendelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Rapporten fra COWI vil blive offentliggjort torsdag den 23. oktober kl TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Rapporten vil blive sat på dagsordenen til forretningsudvalgets møde den 11. november DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Evaluering af EVA frem til 1 april 2014, oktober 2014 Side 14 af 74

15 6. ORGANISERING AF REGIONAL BRUGERINDDRAGELSE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE For at videreudvikle dialogmulighederne mellem de politiske udvalg og repræsentanter for patienter og pårørende foreslås de nuværende dialogfora erstattet med dialogmøder samt mulighed for feedbackmøder med borgere. INDSTILLING Sundhedsudvalget, Psykiatriudvalget, Kræftudvalget og Udvalget vedr. tværsektoriel samarbejde anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet: 1. at de regionale dialogfora for handicap, psykiatri og sundhed nedlægges, 2. at der i stedet afholdes 1 2 dialogmøder mellem de respektive udvalg og repræsentanter for relevante patient- og interesseorganisationer, og 3. at udvalget kan beslutte at afholde et årligt feedback møde med grupper af relevante patienter, pårørende eller brugere. POLITISK BEHANDLING Sundhedsudvalgets beslutning den. 7. oktober 2014: Udvalget anbefalede administrationens indstilling med følgende bemærkning: Udvalget vil bestræbe sig på at afholde to eller flere møder med brugerorganisationer. Leila Lindén (A) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling. Psykiatriudvalgets beslutning den 7. oktober 2014: Udvalget anbefalede administrationens indstilling. Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Kræftudvalgets beslutning den 7. oktober 2014: Udvalget anbefalede administrationens indstilling. Flemming Pless (A) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes beslutning den 7. oktober 2014: Udvalget anbefalede administrationens indstilling med følgende bemærkninger: IT- og afbureaukratiseringsudvalget, Miljø- og trafikudvalget og Erhvervs- og vækstudvalget bør have sagen om regional brugerinddragelse på deres udvalgsmøder også, da brugerinddragelse ikke kun vedrører sundhedsområdet. Regionshandicaprådet er et eksempel på en brugergruppe, der er tiltænkt en bredere kontaktflade end de sundhedsrelaterede udvalg, idet de også bør have kontakt til udvalg under regional udvikling. Der ses en tidsmæssig udfordring i at nå at presse flere sager ind på de allerede afsatte møder. Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014: Udvalget besluttede at sende sagen til høring i Erhvervs- og Vækstudvalget, IT- og afbureaukratiseringsudvalget og Miljø- og trafikudvalget med frist 1. december Leila Lindén (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Baggrund: De regionale dialogfora De regionale dialogfora for handicap, psykiatri og sundhed har i ca. 8 år fungeret som forum for dialog mellem regionsrådet og patientrepræsentanter, jf. deres kommissorier, om at være rådgivende og Side 15 af 74

16 debatskabende, samt medvirke til, at regionsrådets vision om inddragelse af brugere, patienter og pårørende realiseres. Der har hidtil været følgende dialogfora med politisk deltagelse fra regionsrådet: Dialogforum for sundhed Dialogforum for psykiatri Dialogforum for handicap Dialogforaenes medlemmer er udpegede medlemmer af regionsrådet samt medlemmer indstillet af patientforeninger, bruger- pårørendeforeninger, Danske Handicaporganisationer og ældrerådene i regionen. Mødeaktiviteten er en til tre møder årligt. Der har ikke i indeværende valgperiode været udpeget repræsentanter fra regionsrådet til dialogfora og er ej heller afholdt møder heri. Foraene sekretariatsbetjenes af Center for Sundhed (CSU). Sundhedsloven indeholder et krav om at skabe dialog med brugerne i forbindelse med kvalitetsudvikling og ressourceudnyttelse ( 4). Det foreslås derfor i tråd med de ændringer, der er besluttet i udvalgsstruktur og styrelsesvedtægt, at styrke og videreudvikle dialogen mellem regionsrådet og patientrepræsentanter og borgere, ved at forankre dialogen direkte i udvalgene. Det vil både understøtte beslutningen om aktiv inddragelse af de politiske udvalg, og understøtte styrelsesvedtægten, for Region Hovedstaden 10 stk. 2., hvor de stående udvalg forpligtes til at inddrage borgere, patienter, pårørende, fagfolk, organisationer og andre relevante aktører, hvor det er relevant og muligt. Herved vil man opnå en forbedring af dialogmulighederne, ved at dialogen med brugere og pårørenderepræsentanter m.fl. foregår direkte med de politiske udvalg, som efter styrelsesvedtægten har ansvar for politikformulering og politikopfølgning på det pågældende område. Dialogmøder med de politiske udvalg Det foreslås, at de nuværende dialogfora, hvor repræsentanter for regionsrådet har været i dialog med repræsentanter for patientforeninger afløses af dialogmøder. På dialogmøderne foreslås det, at de politiske udvalg i Region Hovedstaden mødes med repræsentanter fra patientforeninger, bruger- og pårørendeorganisationer, handicaporganisationer, regionsældrerådet og Ældresagen. Hvilke patientorganisationer der er relevante for de enkelte udvalg er forskelligt. Dagsordener til dialogmøderne skal give mulighed for deltagelse, debat og erfaringsudveksling mellem politikere, patient- og interesseorganisationer. Mødereferater vil være offentligt tilgængelige på regionens hjemmeside. Det enkelte udvalg tager selv stilling til den relevante deltagerkreds og skal herunder sikre, at også mindre patientorganisationer får mulighed for at deltage. Side 16 af 74

17 Dialogmøderne skal skabe en platform for samarbejde og udveksling af synspunkter mellem politikere og interesseorganisationer, hvor patient- og interesseorganisationerne kan bidrage med viden fra deres organisatoriske arbejde. Samtidigt kan de bringe spørgsmål, erfaringer og nyheder fra regionen til deres egne organisationer. Mødeaktivitet: Der forventes behov for 1-2 årlige møder i hvert af de fire politiske udvalg. Direkte dialog med patienter og pårørende - feedback-møder med de politiske udvalg Som et supplement til de faste dialogmøder med patientforeninger foreslås det, at det enkelte udvalg kan benytte muligheden for feedback-møder med patienter for herigennem at få indblik i aktuelle patientoplevelser og den praksis, som patienterne og de pårørende møder. På møderne kan patienterne blive interviewet om deres oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet, mens politikerne lytter på. Det præcise fokus på møderne og hvilke patienter, der inviteres, vil afhænge af, hvilket udvalg der er tale om. Møderne kan i lighed med tilsvarende møder i sidste valgperiode afholdes på et hospital. Mødeaktivitet: Der kan tilrettelægges et eller flere feedbackmøder årligt efter beslutning i det enkelte udvalg. Mulighed for foretræde for udvalgene I Folketinget og i Københavns Kommune er indført regler om foretræde for udvalgene. Foretræde giver mulighed for at borgere og organisationer kan få mulighed for kort at redegøre for deres synspunkter i forhold til de konkrete sager, der er på dagsordenen for det pågældende møde. Der vil senere blive forelagt et forslag til indførelse af tilsvarende mulighed for foretræde for regionens udvalg. Øvrig organisatorisk brugerinddragelse i Region Hovedstaden Region Hovedstaden arbejder på flere områder med organisatorisk brugerinddragelse, hvor repræsentanter for (grupper af) patienter og pårørende, deltager i projekter, råd eller udvalg, der er med til at kvalificere, udvikle, vurdere og evaluere kulturen, faglighed, praksis, indsatser og løsninger. Som eksempler kan nævnes, at Onkologisk Klinik på Rigshospitalet og Nefrologisk afdeling på Herlev Hospital har nedsat et brugerråd til at sikre udvikling af afdelingens tilbud og service til patienter og pårørende. På Herlev Hospital er der i forbindelse med nybyggeriet nedsat et patientpanel, der giver input til, hvordan hospitalet kan indrettes, så patienten og pårørende er i centrum. Som et led i implementeringen af børne- og unge politikken etableres der desuden ungepaneler på alle regionens børneafdelinger, også i psykiatrien. Øget brugerinddragelse ift. det tværsektorielle samarbejde med kommunerne, og almen praksis indgår også som et centralt indsatsområde i den sundhedsaftale som aktuelt er under udarbejdelse. Der er dog potentiale for at styrke brugerinddragelsen på organisatorisk niveau i regionen, hvilket en ny organisering af dialogen mellem de politiske udvalg og patientrepræsentanter vil kunne bidrage til. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt Side 17 af 74

18 TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober 2014 og regionsrådet den 28. oktober 2014 DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg/Svend Hartling JOURNALNUMMER Side 18 af 74

19 7. REGIONSHANDICAPRÅD BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet oversendte den 4. februar 2014 den af Karsten Skawbo-Jensen rejste sag om handicapråd til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. Sagen har været behandlet i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, Sundhedsudvalget og Psykiatriudvalget. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde besluttede på møde den 2. september 2014 at anbefale oprettelse af et regionshandicapråd uden deltagelse af politikere overfor forretningsudvalget og regionsrådet. Siden er der i budgetaftalen for 2015 afsat kr. årligt til drift af et handicapråd i regionen. Forretningsudvalget og regionsrådet skal tage stilling til nedsættelse af et regionshandicapråd, kommissorium for dette samt procedure for udpegning af medlemmer. INDSTILLING Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet: 1. at regionsrådet nedsætter et regionshandicapråd, 2. at regionsrådet godkender kommissoriet for regionshandicaprådet, og 3. at regionsrådet bemyndiger formanden til at udpege medlemmer til regionshandicaprådet for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2017 efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og Psykiatriforeningernes Fællesråd. POLITISK BEHANDLING Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes beslutning den 7. oktober 2014: Udvalget anbefalede administrationens indstilling. Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014: Anbefales. Det Radikale Venstres medlemmer og Enhedslistens medlemmer oplyste, at grupperne vil tilkendegive deres stillingtagen ved Regionsrådets behandling. Leila Lindén (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde besluttede på udvalgsmøde den 2. september 2014 at anbefale at nedsætte et regionshandicapråd efter modellen, hvor regionshandicaprådet består af medlemmer, der repræsenterer handicaporganisationer, herunder organisationer der repræsenterer mennesker med psykisk handicap. På udvalgsmøde den 7. oktober 2014 blev der truffet beslutning om hvilken udpegningsprocedure der anbefales og der blev truffet beslutning om at anbefale vedlagte udkast til kommissorium. Siden mødet er der i forbindelse med budgetaftalen for 2015 aftalt at afsætte kr. årligt til et regionshandicapråd. I Budgetaftalen beskrives, at formålet er, at sikre at borgere, der lever med et handicap, oplever et sammenhængende sundhedsvæsen. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde har i sine drøftelser samt i høringsmaterialet til Sundhedsudvalget og Psykiatriudvalget lagt op til, at regionshandicaprådet kan udtale sig i alle relevante og større sager, hvor regionen har beslutningskompetence, udover sundhed vil det fx også være uddannelse, regional udvikling, miljø og trafik. Regionshandicaprådet foreslås etableret efter følgende model: Rådet udformer sin egen forretningsorden Rådet vælger sin formand på det første og konstituerende møde Side 19 af 74

20 Rådet afholder ca. fire møder om året Rådet kan udtale sig i relevante sager, hvor regionen har beslutningskompetencen Der afholdes et årligt møde med deltagelse af rådet samt de politiske udvalg med henblik på dialog af udvalgte emner Politikere og regionens politiske udvalg kan invitere handicaprådets medlemmer/forretningsudvalg til at deltage på møder med henblik på dialog om udvalgte emner Politikere og administrationens medarbejdere kan inviteres til at orientere om/belyse punkter, som rådet ønsker at drøfte Regionen stiller lokale og forplejning til rådighed for rådet Administrationen sekretariatsbetjener rådet. Rådet udarbejder en årlig redegørelse til Regionsrådet. Forslag om nedsættelse af et regionshandicapråd har været i høring i Danske Handicaporganisationer, Psykiatriforeningernes Fællesråd samt Patientinddragelsesudvalget. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde drøftede høringssvarene på mødet den 2. september 2014 og på trods af, at høringspartene anbefalede at etablere et råd med politikerdeltagelse, var udvalget enigt om, at foreslå et regionshandicapråd efter ovenfor skitserede model. Sammensætning og udpegningsprocedure Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde foreslår, at regionsrådet vælger medlemmer til regionshandicaprådet efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og Psykiatriforeningens Fællesråd. Det forudsættes, at medlemmerne udpeget af Danske Handicaporganisationer også samtidigt er medlemmer af et kommunalt handicapråd. Danske Handicaporganisationer udpeger fem medlemmer og Psykiatriforeningens Fællesråd udpeger to medlemmer. Organisationerne gives hermed ansvar for at sikre en bredde i repræsentation af handicap. Det indstilles, at Regionsformanden bemyndiges til at udpege medlemmerne efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og Psykiatriforeningernes Fællesråd. Kommissorium Der lægges op til, at Regionshandicaprådet selv udarbejder sin forretningsorden og udpeger en formand. Det foreslås, at regionshandicaprådet skal arbejde efter vedlagte kommissorium. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der er i budgetaftalen for 2015 aftalt at afsætte kr. om året til drift af et regionshandicapråd. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober 2014 og regionsrådet den 28. oktober DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Udkast til kommissorium regionshandicapråd Side 20 af 74

21 8. WHISTLEBLOWERORDNINGEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet besluttede på mødet den 11. marts 2014, at administrationen, efter høring i MEDorganisationen og i direktørkredsen, inden den 1. november 2014 skulle fremlægge et konkret forslag om en whistleblowerordning i Region Hovedstaden. Rådet lagde vægt på, at der skulle ses på erfaringer fra andre ordninger, herunder forankring. Etableringen af en whistleblowerordning, herunder spørgsmålet om hvorvidt en sådan ordning bør forankres internt eller eksternt samt forholdet til de eksisterende samarbejdssystemer og kommunikationsveje, har efterfølgende været i høring i MED-organisationen. Der forelægges et konkret forslag til retningslinjer for en whistleblowerordning forelægges. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: 1. at grundlaget for en whistleblowerordning (bilag 1), godkendes, idet ordningen forankres eksternt hos en advokat og udover ansatte kan omfatte eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, 2. at ordningen træder i kraft, når Datatilsynet har godkendt den, 3. at etableringsudgifterne til ordningen i 2015 finansieres af ubrugte midler på renoveringskontoen, mens finansiering af ordningen fremadrettet kan indgå i budgetlægningen for POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014: Anbefalet med tilføjelse af følgende punkt: 4. at administrationen med udgangspunkt i evalueringen af patientvejlederne, som vedtaget i forbindelse med budget 2015, inden udgangen af 2. kvartal 2015 fremkommer med et oplæg til politisk drøftelse om behovet for yderligere initiativer til at bistå borgere med klager. Leila Lindén (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Hvad kan en whistleblowerordning bruges til? En whistleblowerordning kan være med til at sørge for, at oplysninger om kritisable forhold kommer frem oplysninger, som måske ellers ikke ville komme frem, hvis meddeleren skulle lægge navn til. Da en whistleblowerordning indebærer mulighed for anonymitet for anmelderen må ordningen afbalancere to hensyn på den ene side hensynet til, at kritisable forhold kommer frem, på den anden side hensynet til, at ansatte og andre ikke skal risikere at rammes af usandfærdig kritik, bare fordi kritikken kan fremsættes anonymt. Derfor er der grænser for, hvilke typer af indberetninger, som ordningen skal tage sig af og den må begrænses til grovere forhold, mens mindre alvorlige kritikpunkter må behandles i det normale ledelsestilsyns- eller klagesystem. Det, der kan indberettes til ordningen er forhold eller mistanke om forhold - der kan få betydning for koncernen som helhed, eller som kan have afgørende betydning for enkeltpersoners liv eller helbred. Det kan være mistanke om alvorlig økonomisk kriminalitet, herunder bestikkelse eller bedrageri, miljøforurening, alvorlige brud på arbejdssikkerheden. I forhold til enkeltpersoner kan der være tale om vold eller seksuelle overgreb. Mindre alvorlige forseelser kan ikke indberettes til ordningen, som fx samarbejdsvanskeligheder, fravær, overtrædelse af retningslinjer for f.eks. rygning / alkohol, brug af e-post / internet og lign. I disse tilfælde må de normale kommunikationsveje benyttes. Side 21 af 74

22 Af hensyn til beskyttelse af de personer, som indberetningerne angår, skal retningslinjer for en whistleblowerordning godkendes af Datatilsynet. Hvem kan indberette? En whistleblowerordning retter sig typisk mod medarbejdere i en virksomhed, som af hensyn til kolleger eller af frygt for ledelsesmæssige reaktioner kan være tilbageholdende med at fremkomme med berettiget kritik af alvorlige forhold. Ordningen kan imidlertid også omfatte eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører. Københavns Kommunes ordning omfatter denne kategori og kommunen har fået indberetning om forhold ad denne vej, som det var nødvendigt at reagere på. Det har været overvejet, om ordningen også skal omfatte patienter på regionens hospitaler, deres pårørende og andre brugere af regionale tilbud. Disse grupper har imidlertid normalt ikke det samme afhængighedsforhold til arbejdspladsen, som regionens medarbejdere har. Hertil kommer, at der for patienters behandling er etableret særlige klagesystemer Patientombuddet og at borgerne har mulighed for at rette henvendelse til regionens politiske og administrative ledelse. Det udkast til whistleblowerordning, som har været i høring i MED-systemet, omfatter alene regionens ansatte. Det er imidlertid administrationens vurdering, at regionens whistleblowerordning også bør omfatte eksterne samarbejdspartnere, der på grund af et økonomisk afhængighedsforhold til regionen kan være tilbageholdende med at indberette kritisable forhold. Hvordan følges der op på indberetninger? Den foreslåede ordning er skruet sådan sammen, at indberetteren anonymt eller med navn indberetter det kritiske forhold til en ekstern, uvildig administrator. Administrator tager stilling til, om forholdet er så alvorligt, så det er omfattet af ordningen og sender i bekræftende fald indberetningen om forholdet videre til den direktør, der er ansvarlig for området. Direktøren vurderer så, om indberetningen skal undersøges nærmere eller om den giver anledning til, at der skrides ind med det samme. Direktøren melder tilbage til administrator om de afgørelser, som indberetningen har givet anledning til. Hvis administrator ikke er enig i direktørens beslutninger, underretter han eller hun koncerndirektionen herom. I særlige tilfælde, hvor det af habilitetsmæssige årsager e.l. ikke skønnes hensigtsmæssigt at oversende sagen til behandling ved en instans i regionen, kan administrator vælge selv at forestå undersøgelsen. Herudover skal administrator inddrage regionens eksterne revision ved indberetning om mislige økonomiske forhold, og skal underrette koncerndirektionen, hvis administrator bliver bekendt med, at en indberetning har haft negative ansættelsesretlige konsekvenser for indberetter. Regionsrådets forretningsudvalg orienteres som personaleudvalg halvårligt om indberetninger efter ordningen og resultatet af dem. Resultatet af høringen Det konkrete forslag til etablering af en whistleblowerordning har været i høring i det regionale MEDudvalg, RegH MED, og i virksomhedsmed udvalgene, VMU. Det er gennemgående i høringssvarene, at ordningen bør være sidste udvej for medarbejdere, der ønsker at gøre opmærksom på kritiske forhold og at den ikke bør erstatte den åbne dialog mellem ledelse og medarbejdere. I forhold til forankring giver høringssvarene udtryk for, at ordningen af hensyn til sikring af uvildigheden bør forankres eksternt. Direktørkredsen anbefaler indførelse af ordningen. Andres erfaringer Der er ikke etableret whistleblowerordninger i de øvrige regioner. Københavns Kommune har haft ordningen i nogle år og vurderer, at den medvirker positivt til at afdække kritisable forhold. Randers og Roskilde kommuner har som København forankret en nyoprettet ordning hos kommunens borgerrådgiver, mens ATP, LD og Energinet har forankret ordningen eksternt hos en advokat. Side 22 af 74