Vin i den schweiziske kanton Tessin / Ticino

Transkript

1 Vin i den schweiziske kanton Tessin / Ticino JTh, oktober

2 2

3 Historie Ticino ligger på den sydlige skrænt af Alperne og har sit navn fra floden Ticino, der flyder ind i Lago Maggiore. På grund af sin geografiske placering har kantonen et varmere klima end resten af landet, og turisme er den vigtigste industri. Ticino er Schweiz' eneste fuldt ud italiensk-talende kanton. Området blev erobret af Schweiz i det 15. århundrede, men blev først fuldt medlem af konføderationen i Oprindelig vekslede hovedstaden i kantonen mellem Lugano, Locarno og Bellinzona, men sidstnævnte blev gjort til permanent hovedstad i Geografi Kantonen er på størrelse med Fyn. Den ligger sydligt, skærer sig ind mellem Piemonte og Lombardiet i Italien og åbner op imod middelhavsklimaet i Italien. Kantonen er adskilt fra det øvrige Schweiz af høje bjerge og har gennem tiden brugt mange penge på at forbedre vejene gennem passene. Først i 1882 fik man med St. Gotthard jernbanetunnelen en helårlig forbindelse til de andre dele af Schweiz. Byerne er ikke så store Lugano Bellinzona Locarno I alt indbyggere (heraf 25% udlændinge) Midt i 1800-tallet levede 35% af befolkningen i landbyer over 600 m højde. I dag er det kun 7 %. Sproget er primært italiensk (83%), derefter tysk (8%) og serbokroatisk (2%). 3

4 Vindyrkning Det er først i begyndelsen af det tyvende århundrede, efter angrebet af phylloxera, at vindyrkning etablerer sig i Ticino, efter at Merlot i 1906 er testet og identificeret som den vigtigste sort til kantonen. Denne druesort er godt tilpasset klimaet i Ticino, takket være kloner udviklet af forkningsinstituutet i Cadenazzo. Det var dog først i 1950erne, at Merlot virkelig vandt frem. Vinavl er en vigtig del af landbruget i Ticino, som repræsenterer omkring 20% af værdien af landbrugsproduktionen i kantonen. Vinarealet er omkring 1000 hektar, hvoraf cirka 80% er beplantet med Merlot, resten primært med Gamaret og Chardonnay. Der er knap 4000 vindyrkere i kantonen. Heraf har ca. 150 et areal større end 1 ha og kun har det som fuldtidserhverv. Der findes omkring 10 store gæringsanlæg. Kantonen deles af et stort bjerg, Monte Ceneri, syd for linjen Locarno - Bellinzona. I nord er der mest stenede marker, som giver kraftige og vine med lagt liv. I syden er der mest lerjord, som giver mere elegante og blødere vine. Vindistrikter Mendrisio ca. 339 ha (34,6 %) * Bellinzona ca. 196 ha * Locarno ca. 184 ha *Lugano ca. 178 ha Blenio ca. 46 ha Riviera ca. 33 ha Leventina ca. 25 ha Vallemaggia ca. 11 ha (*) De bedste områder findes mellem Laggio Maggiore og Lago di Lugano og omkring Bellinzona og Locarno. De vigtigste vinbyer er Arzio, Ascona, Bellinzona, Beride, Breganzona, Cademario, Corteggia, Lamona, Locarno, Lugano, Mendrisio, Monteggio, Purasca og Rivera. 4

5 Druesorter Vigtige røde sorter: Merlot (ca 866 ha), Pinot Nero (ca. 15 ha), Bondola (ca. 14 ha), Cabernet Franc (ca. 10 ha), Cabernet Sauvignon (ca. 10,5 ha), Carminoir (ca. 2 ha), Diolinoir (ca. 1,9 ha), Gamaret (ca. 18 ha), Garanoir (ca. 0,5 ha), Chambourcin (ca. 2,2 ha), Syrah (ca. 3 ha) og Ancellotta (ca. 0,5 ha). Americane (rød ca. 32 ha) Vigtige hvide sorter: Chardonnay (ca. 36 ha), Sauvignon Bianco (ca. 11,2 ha), Chasselas (ca. 6 ha), Doral (ca, 2,3 ha), Semillon (ca. 2,6 ha), Pinot Grigio (ca. 2,3 ha), Pinot Bianco (ca. 0,4 ha), Kerner (ca. 2,8 ha) og Riesling x Sylvaner / Müller Thurgau (ca. 2,3 ha); Americane (hvid ca, 1,2 ha), Johanniter (ca, 1,1 ha) Klassifikation 1) DOC Lidt som den italienske ordning. Nogle holder sig ude af den. Det startede i 1948 med et vininstitut og en kvalitetsordning (VITI), som nu kun DOC vine må anføre. Fra og med høsten 1997 kan vine i Ticino på etiketten bære oprindelsesbetegnelsen, "Ticino", Rosso/Bianco/Rosato del Ticino/Ticinese Udbytte begrænset til 75 hl/ha (rød) og 90 hl/ha (hvid). Sorter: Merlot, Bondola, Pinot Noir, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Carminoir, Gamaret, Garanoir, Diolinoir and Ancellotta (rød) og Chasselas, Chardonnay, Doral, Semillon, Sauvignon Blanc, Pinot Gris, Pinot Blanc, Kerner og Riesling x Sylvaner (hvid) En DOC-etiket skal indeholde følgende oplysninger: Denominazione di Origine Controllata og betegnelsen ovenfor navn eller firmanavn med adressen på vinbonde/vinproducent navn på forhandleren, mv. alkoholindholdet udtrykt som "% vol." angivelse af kapaciteten af flasken. 2) Betegnes som Vino da tavola bianco/rosso eller nostrano svizzero eller della svizzera italiana 3) Vino rosso eller Vino bianco med år og druesort, men højst Schweiz som sted. Links

6 Vinene fra Ticino er købt i Cantina Dell'Orso i Ascona Forretningen kan varmt anbefales. Der er et stort udvalg af vine, god betjening og parkeringsplads udenfor. Som kunde tillod vi os at lade bilen stå parkeret der for at spadsere ned til havnepromenaden og nyde en pragtfuld udsigt og et godt måltid. Cantina Dell'Orso, via Circonvallazione 7, 6612 Ascona,Schweiz Priserne på vinene er anslåede danske priser ud fra købsprisen i august 2011, en CHF kurs på 6,11, 8% moms i Schweiz, 25% moms i Danmark og ca. 10 kr. afgift pr flaske Tenuta Pian Marnino, DOC Tiziano Tettamanti, Cantina Pian Marnino, Gudo Drue: 100% Bondola Alkohol: 12 % Lagring: Ikke fadlagret, da det vil sløre druens særlige karakter. Placering: nord, mellem Locarno og Bellinzona Bondola-druen dyrkes på kun ca. 14 ha i Ticino, primært i dette område. Tiziano Tettamanti forsøger sig med både vin og lidt restaurant om aftenen, men som oftest i Ticino: Efter forudgående aftale. Han arbejder også med en ny vin på Merlot med Gamaret og Carminoir og en brændevin lagret på små tønder i otte år. Carminoir er en blå drue som blev skabt i starten af 1980'erne, ved at klone Blauburgunder (Pinot Noir) og Cabernet Sauvignon. Sorten er forholdsvis resistent mod råd og den modner næsten lige så sent som Cabernet Sauvignon. Når udbyttet holdes nede giver Carminoir mørke, kraftfulde og krydrede rødvine med et godt tanninindhold og fin kompleksitet. Druen dyrkes næsten udelukkende i Schweiz, hvor specielt bønderne i Ticino og Valais har taget den til sig. Gamaret blev skabt i 1970 i Schweiz ved at klone den blå drue Gamay og den grønne Reichensteiner. Som sin senere udviklede søsterdrue Garanoir, modnes Gamaret samtidig med Pinot Noir, men i modsætning til denne plages sorten sjældent af råd og sygdomme. Det betyder stabile resultater, og da vinen samtidig er mørk, tanninrig, krydret og ofte besidder toner af mørke bær, har Gamaret opnået stor popularitet i Schweiz. Sorten dyrkes hovedsageligt i Genéve, Valais og Vaud, men den findes også i Ticino. Den schweiziske succes har betydet at druen idag også er plantet på forsøgsbasis i England, Tyskland, Canada og U.S.A.. Kr

7 2007 Chateau Mayne-Vieil, Cuvée Aliénor, AC, Fronsac Drue: 100% Merlot Alkohol: 13% Lagring: 100% nye egefade Produktion: flasker, 45 hl/ha Klassisk fransk referencevin for de efterfølgende vine. Concours de Bordeaux Vins d'aquitaine : sølv Guide Hachette des Vins 2011: 1 stjerne Det gamle herresæde anses for en af de bedste af Fronsacs uofficielle 1.Crus og skaber vin, som kan måle sig med dyrere vin fra naboen Pomerol. Vinmager Bertrand Sèze gør en stor indsats for at forbedre kvaliteten "Aliénor" er hyldest til Eleonora, som ægtede Englands kong Henrik og bragte Bordeaux under den engelske krone i 100 år. Kr. 120 Erik Sørensen 7

8 2009 Tre Corti, DOC Fratelli Corti, Balerna Drue: 91 % Merlot, 9 % Cabernet Franc Alkohol: 12,7% Lagring: Ca 1/3 af vinen lagres på egefade. Placering: Mendrisio, tæt på sydligste punkt i kantonen Traditionel vinfremstilling, maceration i 15 dage og lagring i rustfri ståltanke. Antonio Corti og hans søn Nicholas driver virksomheden. Familien begyndte tilbage i 1792 med et værtshus for rejsende, som kunne spise og lade hestene hvile på vejen over St. Gotthard. Senere gik man ind i vinfremstilling primært på de lokale druer og vindistribution. Nu er sortimentet vine fra Ticino, hvide vine på Chardonnay og Chasselas og røde vine fremstillet af Merlot, Gamaret, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon samt import af vine fra Italien, Frankrig og Spanien. Kr

9 2009 Ronco, DOC Azienda agraria cantonale di Mezzana, Balerna Drue: 100% Merlot Alkohol: 13% Placering: Mendrisio, tæt på sydligste punkt i kantonen Landbrugsskole oprettet i 1915 som resultat af en donation fra en rigmand, der skabt sig en formue i Argentina. Første årgang samlede 32 elever, heraf 16 på ostelinjen. Fra 1977 gik man over til at inddrage mere praktik i undervisningen, herunder dyrkning af vin. Vingården på omkring 6,2 ha er beplantet med vinstokke af Merlot, Chardonnay og Doral. Den er beliggende i et område med høje niveauer af ler, hvilket skulle give vinene en unik karakter og personlighed med kraftig struktur, hvilket gør dem velegnede til lagring i træfade. Vinene herfra er ofte et godt køb, fordi produktionsomkostningerne er lave. Doral er en grøn drue, som er en schweizisk krydsning mellem Chardonnay og Chasselas. Doral modner tidligt - endda tidligere end Chasselas - og giver grønlige, aromatiske hvidvine der kan lagre adskillige år. Schweizerne tror meget på denne drue og selvom den ikke har opnået den store udbredelse siden sin skabelse in 1965, foregår der stadig intensiv forskning i dyrkningsmulighederne. Nogle mener at sorten er perfekt til hvidvin, andre mener at søde vine er vejen frem, mens en sidste gruppe mener, at Doral er fremtiden for mousserende vin fra Schweiz. På trods af den megen forskning og intensive forsøg, findes Doral i dag kun i begrænset omfang i Valais, Vaud og Ticino. Kr

10 2009 Ultima goccia, DOC Andrea e Giada Amaboldi, Chiodi SA, Ascona Drue: Merlot Alkohol: 13,5% Produktion: ca flasker, 15 hl/ha Lagring: 225 og 500 liter fade af fransk eg i 12 måneder. Placering: nord, tæt på Locarno Alkoholgæring og maceration som i Bordeaux omkring 30 dage med temperaturkontrol. Ultima goccia (sidste dråbe) er fra en 1 ha mark, hvor man blot producerer ca flasker vin (15 hl/ha). Det er producentens topvin og bud på en fornyelse af vine fra Italien og Ticino. Andrea og Giada er begge uddannede ønologer. Samme producent producerer vin fra flere marker, hvor udbyttet dog er på ca. 75 hl/ha. I Frankrig er hl/ha normalen. Chiodi SA producerer både øl og vin og forhandler delikatesser. Kr

11 2007 IL 2007, DOC Gianfranco Chiesa, Vini Rovio Ronco SA, Rovio Drue: 100% Merlot Alkohol: 13% Lagring: 24 mdr i egefade Produktion: 3000 flasker Placering: syd, lige øst for Lago di Lugano Gianfranco Chiesa startede Vini Rovio Ronco i 1986 og producerer nu 14 vine og ca flasker om året. Internet og hjemmesider er unødvendige nymodens ting! Produktionen er omend ikke biodynamisk, så dog med passende hensyn til miljøet. Denne vin produceres kun i gode år, og hvorfor give den et specielt navn, når man bare kan kalde den '2007eren' Kr

12 2007 Pizzorin, DOC Cantina Pizzorin, Giancarlo Pestoni, Sementina Drue: 100% Merlot Alkohol: 13% Lagring: 27 mdr i franske egefade (Allier et Tronçais ) højst brugt en gang, mediumbrændte. Placering: nord, lige vest for Bellinzona Vinifikation efter Bordeaux-metoder. Alkoholisk gæring i ståltanke i ca. 15 dage. Malolaktisk gæring delvis i egefade, delvist i ståltanke. Giancarlo Pestoni var bankmand, men kom hjem og overtog vingården på 2,5 ha efter faderens død. Han startede egenproduktion af vin i 1986 (hobby) og fra 2001 professionelt. Kr