DAGSORDEN. Kontaktudvalget for Anholt

Transkript

1 Kontaktudvalget for Anholt DAGSORDEN Møde nr. : 01/2008 Sted : Anholt Dato : 8. maj 2008 Start kl. : (mødested ved Anholtfærgen på Grenaa Havn, færgen sejler præcis kl ) Slut kl. : Medlemmer Deltog Deltagere fra forvaltningen Deltog Niels Erik Iversen formand (A) X Jette Kusk Simonsen, Fuldmægtig X Mads Nikolajsen (F) X Benny Hammer (C) X Deltagere fra Anholt Borgerforening Deltog Pia Bjerregaard (A) X Liselotte Sørensen X Bjarne Pedersen (V) Afbud* Jesper Heilskov X Hans Jørgen Hitz (L) Afbud* Jette Hansen X Bent Andersen (O) Afbud Martin Lennert X Signe Hylby X Helge Carlsen X Kurt Danielsen X I stedet for Bjarne Pedersen deltager Hans Erik Husum I stedet for Hans Jørgen Hitz deltager Olaf Krogh Madsen Jesper Heilskov deltog i besigtigelserne, men ikke til selve mødet ved fyret. Norddjurs Kommune

2 Indholdsfortegnelse. 1. Kystsikring Lokalplan 158 (havnen) Fredning Det blå flag på Anholt Beskæring af beplantning langs private fællesveje Færgen og besejlingsaftale Handicaptilgængelighed Tandklinikken Orientering fra øens arbejdsgrupper Eventuelt Norddjurs Kommune

3 1. Kystsikring. Borgerforeningens bestyrelse ønsker en drøftelse af kystsikringen langs Nordstrandsvej og campingpladsen. Den 17. januar 2008 foretog miljø- og teknikudvalget en besigtigelse af forholdene omkring erosion af kysten nordøst for Anholt Havn. Ved besigtigelsen kunne det konstateres, at det primært netop er Nordstrandsvej og campingspladsen, der er truet af havets erosion af kysten. Efter besigtigelsen blev der afholdt møde med Anholt Borgerforening og Anholt Camping. Begge parter havde et stort ønske om at sikre kysten nord for Anholt Havn mod havets erosion. Kystdirektoratet har vurderet, at kyststrækningen nordøst for Anholt Havn er truet af yderligere erosion, og der er behov for kystbeskyttelse på den konkrete strækning, hvis Nordstrandsvej og campingpladsen skal sikres. Ifølge kystbeskyttelsesloven er det den enkelte grundejers eget ansvar og udgift at beskytte sin ejendom mod havets påvirkning. I den konkrete sag kan det konstateres, at ingen af grundejerne, der opnår kystbeskyttelse ved foranstaltningen, og som derfor kan pålægges bidragspligt i henhold til kystbeskyttelsesloven, ønsker eller har mulighed for at bidrage økonomisk til den kystbeskyttelse, der anbefales af kystdirektoratet. Miljø- og teknikudvalget har på mødet den 19. februar 2008 besluttet, at de berørte grundejere informeres om, at sagen om kystbeskyttelse ikke fremmes, og der iværksættes en undersøgelse af muligheden for at flytte Nordstrandsvej og campingpladsen. Hvorvidt sådan en løsning rent teknisk og lovgivningsmæssigt er realistisk kan ikke umiddelbart afgøres. Henrik Knut-Wintherfeldt fra Grundejerforeningen deltager i punktets behandling. Henrik Knut-Wiatherfeldt havde meldt afbud. 1

4 Kontaktudvalget for Anholt besigtigede området langs Nordstrandsvej og campingpladsen. Ved nedsivningsanlægget er der i løbet af det sidste år yderligere eroderet 3-4 meter og længere henne ad kysten er der ca. eroderet yderligere 8 meter på et år. Liselotte Sørensen fortalte, at der er sendt et brev til kommunen vedrørende en forundersøgelse / analyse af hvad kystsikringen vil koste og hvad der skal ske. Denne afdækning vil koste ca kr. og kommunen er i brevet blevet forespurgt om de vil være med til at betale. Der er desuden kommet et brev fra Statsforvaltningen Midtjylland om en henvendelse / anke fra en privat mand fra Anholt angående kystsikringen. Niels Erik Iversen oplyste, at begge breve bliver behandlet af miljø- og teknikudvalget. Liselotte Sørensen oplyste, at vejen udenom ikke vil være en mulighed, at anvende i stedet for Nordstrandsvej, da denne vej ikke er lavet så den kan bruges i større grad, den er ikke så bred, så der kan komme gående og cyklende forbi bilerne der kører. Miljø- og teknikudvalget ville undersøge om der ville være mulighed for at flytte Nordstrandsvej, men der er endnu ikke kommet noget resultat, kontaktudvalget vil rykke for et resultat af undersøgelsen. Olaf Krogh Madsen synes at det er et vigtigt spørgsmål, det er vores egne medarbejdere der skal undersøge det og bedømme vejsituationen. Benny Hammer stillede spørgsmålstegn ved om vores egne medarbejdere selv kan klare en sådan undersøgelse. Liselotte Sørensen udtalte, at det er 2 analyser der skal laves, en om vejen og en om kystsikringen. Hun synes det er frustrerende, at vi ikke får rykket os, det kan hurtigt blive for sent. Niels Erik Iversen oplyste, at en sådan sag tager tid. Olaf Krogh Madsen fortalte, at det er lodsejerne der skal betale kystsikringen, og at vi ikke selv har nogen medarbejdere der kan forestå en undersøgelse om kystsikringen. Liselotte Sørensen oplyste, at Anholt Borgerforening og Anholt Grundejerforening gerne vil skyde lidt penge ind i undersøgelsen om kystsikringen, de har mulighed for ca. at finansiere kr. fra hver forening. 2

5 Sagen blev taget til efterretning med de faldende bemærkninger. Samtidig lægges der op til, at undersøgelsen om flytning af Nordstrandsvej bliver færdiggjort hurtigst muligt og at miljø- og teknikudvalget behandler sagen om undersøgelse af kystsikring. 3

6 2. Lokalplan 158 (havnen). Grenaa Byråd vedtog den 9. september 2003 lokalplan nr. 158 for Anholt Havn. Lokalplanen fastlægger rammer for de fremtidige udviklingsmuligheder for Anholt Havn og de tilstødende, endnu ubebyggede havnearealer. Lokalplanen åbner mulighed for opførelse af erhvervsbyggeri på havnearealerne. Lokalplanen fastsætter de nærmere retningslinier for byggeriet. Lokalplan 158 er i skrivelse af 9. november 2007 indbragt for Naturklagenævnet af Anholt Borgerforening og Anholt Grundejerforening. Borgerforeningens bestyrelse ønsker at vide, om der er planer om, at lave en ny lokalplan for det område som er udtaget af lokalplan 158. Niels Erik Iversen oplyste, at der ikke er planer om forslag til ny lokalplan og at punktet/sagen hænger sammen med fredningssagen, vi har pt. ingen handlemuligheder. Liselotte Sørensen stillede spørgsmål til, om det skal forstås således, at hele lokalplanen ikke er godkendt. Niels Erik Iversen oplyste hertil, at lokalplanen er godkendt og del 1,2,4 og 5 er gældende, men så længe fredningssagen er i gang kan der ikke laves ny lokalplan da et lille område af del 3 er omfattet af fredningssagen. Delområde 3 er udtaget af lokalplanen. Sagen er taget til efterretning med de bemærkninger der er indkommet på mødet. Sagen sendes til miljø- og teknikudvalget til orientering. 4

7 3. Fredning. I januar 2008 er et fredningsforslag vedrørende Anholt, Norddjurs Kommune blevet udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening../. Notat om fredning på Anholt er vedlagt dagsordenen, notatet er udarbejdet af miljø- og teknikforvaltningen. Borgerforeningens bestyrelsen vil gerne høre om hvordan Norddjurs Kommune stiller sig til det nye omfattende fredningsforslag fra Danmarks Naturfredningsforening. På Anholt er det bestyrelsens opfattelse, at et flertal er bekymrede for forslaget som kan risikere at stoppe Anholts fremtidige udvikling. Dog er der bred opbakning til, at sikre bla. øens skråninger mod byggeri af enhver art../. Kommentarer til fredningsforslaget fra Peter Meedom../. Kommentarer til fredningsforslaget fra Steffen Kjeldgaard + 2 tilhørende bilag. Niels Erik Iversen oplyste om, at sagen ikke har været behandlet i Norddjurs Kommune endnu, man afventer at Fredningsnævnet offentliggør fredningsforslaget. Over 98% af Anholt vil være fredet hvis fredningsforslaget går igennem. Niels Erik Iversens personlige holdning er, at der skal være en udvikling på Anholt og det vil være svært når 98% er fredet. Benny Hammer er af den holdning, at med dette fredningsforslag går man for langt. Mads Nikolajsen deler ikke skepsisen over fredningsforslaget, han synes det er godt med et vandrehjem ved radarstationen. Mads Nikolajsen sagde desuden, at borgerforeningen skal være præcise med hvad de er uenige med i fredningsforslaget. Hans Erik Husum er enig i modstanden mod fredningsforslaget, der er gået meget vidt i forvejen, hans holdning er at der skal være hotol og vandrehjem på Anholt, der skal flere turister til øen. Olaf Krogh Madsen vil hellere planlægge sig ud af ændringer i stedet for fredningsforslaget. Liselotte Sørensen fortalte at fredningsforslaget er blevet drøftet på øen, og de finder det underligt at Danmarks Naturfredningsforening ikke har henvendt sig på øen inden fredningsforslaget var lavet. Der er mange restriktioner i forvejen, som dækker området. Lise Lotte Sørensen sagde desuden, 5

8 at klitten ved havnen er unik, og skal fortsat være uberørt, men bagved nuværende bebyggelse på havnen må der gerne laves små forretninger som ikke skæmmer. Borgerforeningens bestyrelse vil gerne have fredet skråningen, men ikke de flade landskaber bagved. Borgerforeningens bestyrelse vil gerne have lempet visse steder i de nuværende fredninger, f.eks. ridning langs stranden, jolle isættes ved vandkanten, dette er 2 eksempler på at det er for restriktivt. Benny Hammer synes, at området er meget styret i forvejen, da der både findes fredskovsregler, skovbyggelinier og strandbeskyttelseslinier. Hans Erik Husum sagde, at området Anholt jo er et kulturlandskab, og hvordan skal et sådant så være?, hvad skal det ligne?, ved ikke umiddelbart hvem der skal bestemme. Mads Nikolajsen kunne ønske, at kommunen laver en oversigt over konsekvenserne ved det nye fredningsforslag, f.eks. hvad der forsvinder af byggemuligheder hvis forslaget går igennem. Martin Lennert ser helst, at de forskellige landskabstyper bevares til gavn for skoler m.v. Olaf Krogh Madsen sagde at en liste over konsekvenser vil blive lavet klar til miljø- og teknikudvalgets behandling. Der skal undersøges hvor og hvad er muligt, vi skal ikke se på begrænsninger men muligheder. Jette Hansen mener at naturpleje også er at naturen er tilgængelig, stierne skal være tilgængelige, det er det som gør det hele unikt. Liselotte Sørensen fortalte, at det offentlige møde med Fredningsnævnet skulle være fastlagt til engang i juni. Mads Nikolajsen tror på, at der vil være mulighed for at få ændret / moderniseret de nuværende fredninger. Liselotte Sørensen ser gerne plejepligt på visse områder, men ikke hvor der f.eks. yngler sjældne fuglearter. Hertil kunne man have inddraget lokalviden på området. Sagen blev taget til efterretning med de bemærkninger der er indkommet på mødet. Sagen sendes til miljø- og teknikudvalget til orientering. 6

9 4. Det blå flag på Anholt. Norddjurs Kommune får blå flag ved otte strande og 3 lystbådehavne i sommeren 2008, men to strande, hvoraf Anholt er den ene, må undvære Friluftsrådets blå kvalitetsstempel i år på grund af overskridelser på målekravene ved målinger foretaget sidste sommer. På Anholt er der overskridelser af kravværdierne for E-coli bakterier med ni procent mod de tilladte 56 procent. Kirsten Bjerg fra Norddjurs Kommunes udviklingsafdeling har været til møde på Anholt den april 2008 og hun har lavet følgende notat om det blå flag: Friluftsrådet bestemmer suverænt, og det er ikke muligt at påklage afgørelsen. Der er udtaget 11 badevandsprøver på Anholt i Højst 5% af prøverne må overskride grænseværdierne. Når en prøve ud af 11 ikke er i orden, er overskridelsen 9%. For at opnå et resultat, skulle der have været taget 20 prøver. (Den prøve, der ikke var i orden er udtaget den 9 august, og det ville ikke være realistisk at udtage 9 prøver i august måned for at nå op på 20 og dermed (måske) få Blå Flag). Det kan oplyses, at lovgivningen omkring udtagelse af prøver er ændret, således at der i 2008 skal udtages 20 prøver i løbet af sæsonen, så der er god mulighed for at få Blå Flag igen til næste år. Borgerforeningens bestyrelse ønsker en drøftelse af, hvad der kan gøre for at Anholt får generhvervet det blå flag. I den samme forbindelse gør borgerforeningen også opmærksom på, at telefonboksene er fjernet på Anholt, specielt den på Anholt Havn er et problem at undvære. Borgerforeningens bestyrelse har hørt at Grenaa Havn A/S ikke ønsker, at bidrage med strøm til telefonboksen, så Anholt står nu uden en nødtelefon på havneområdet. Dette er noget problematisk, idet ikke alle mobiltelefonabonnementer virker på øen, hvad de fleste først finder ud af ved ankomst. SOK har enkelte gange oplevet at starte en eftersøgning, fordi folk ikke har meddelt de pårørende at de er ankommet til havnen. 7

10 Det kan i øvrigt oplyses, at Blå Flag kampagnen har opstillet nogle krav til en strands sikkerhedsfaciliteter, herunder skal der bla. være en (nød)telefon på eller i nærheden af stranden. Niels Erik Iversen synes, at det er dårligt for hele kommunen, at der ikke er blå flag på Anholt. I 2008 skal der tages flere målinger og det giver bedre muligheder. Hvad der gør forureningen vides ikke. Målingerne bliver taget hvor der bades mest. Helge Carlsen oplyste, at der førhen blev lavet prøver 2 steder én gang om ugen. Benny Hammer fortalte at der er faste regler for hvordan målingerne bliver taget. Mads Nikolajsen synes, at havnen skal opfordres til at være med til at betale til telefonboksen. Niels Erik Iversen synes, at vi skal være mere skarpe på LAG, miljø- og teknikforvaltningen skal undersøge om vi kan søge midler hertil. Benny Hammer mener, at der måske også er muligheder for at søge Trygfonden. Helge Carlsen oplyste, at det er et problem i dag, at der ingen telefon er, da SOK enkelte gange har måttet starte en eftersøgning. Niels Erik Iversen sagde, at TDC ikke vil bibeholde telefonboksen, da den bliver brugt for lidt. Liselotte Sørensen mente ikke, at en nødtelefon kan bruges, for på den kan man ikke ringe hjem. Hans Erik Husum undrer sig over om TDC ingen forpligtelser her, det skal undersøges i udviklingsafdelingen. Hans Erik Husum fortalte, at der skal være 2 fejlfri år for at få blå flag igen. Liselotte Sørensen synes det vil være en god ide at Sailer Housen påføres en møntboks. Benny Hammer synes, at hvis der ikke er mulighed for at få en rigtig mønttelefon, må man nøjes med en nødtelefon. Der blev besluttet at miljø- og teknikafdelingen i samarbejde med Kirsten Bjerg fra udviklingsafdelingen skal undersøge om der er mulighed for, at få nogen midler fra Ø-LAG eller vores eget lokale LAG til telefonen. Sagen sendes videre til miljø- og teknikudvalget, kultur- og udviklingsudvalget til videre foranstaltning. 8

11 5. Beskæring af beplantning langs private fællesveje. Med hensyn til private fællesveje på landet og i sommerhusområder, der administreres efter bestemmelserne for private fællesveje på landet, privatvejslovens afsnit II, gælder følgende: Kommunen kan kræve, at træer og beplantning på, i og over den private fællesvej fjernes, studses, klippes m.m., såfremt denne beplantning eller dele af den medfører, at vejen efter kommunens vurdering ikke er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Kommunen træffer denne beslutning efter bestemmelserne i lovens kap. 6, 15-20, om istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje på landet. Borgerforeningens bestyrelse har ved tidligere møder i Kontaktudvalget for Anholt haft dette punkt oppe til drøftelse, men ønsker også denne gang at få punktet på, da det stadig er et problem, visse steder kan køretøjer ikke køre uden at blive beskadiget. Niels Erik Iversen konkluderede, at sagen har være drøftet flere gange før, grundejeren hæfter hvis der f.eks. sker skade på biler. Liselotte Sørensen vil have samme paragraf for private fællesveje som for de andre veje. Køretøjerne og herunder redningskøretøjer, ambulancer, renovationsvogne, post, taxa osv. skal kunne komme frem. Benny Hammer er heller ikke i tvivl om, at sådan noget skal bringes i orden. Olaf Krogh Madsen foreslog, at Lars Holst Andersen kunne skrive en artikel til Anholtposten om beskæring af beplantning langs private fællesveje (deadline 28. maj 2008). Liselotte Sørensen vil gerne, at forvaltningen undersøger hjemmelen for de private fællesveje. Jette Hansen havde beslutningen med fra Grenaa byråds møde den 8. juni 2004, hvor der var en punkt på om anvendelse af byzonereglerne i lov om private fællesveje. Mads Nikolajsen vil, at sagen tages op i miljø- og teknikudvalget. Martin Lennert finder, at det er meget galt ved brand. 9

12 Der blev besluttet, at miljø- og teknikforvaltningen skal undersøge hvilke muligheder kommunen har for at kræve beskæring af beplantning langs private fællesveje og at de skal arbejde videre med sagen. Sagen sendes til miljø- og teknikudvalget til videre foranstaltning 10

13 6. Færgen og besejlingsaftale. Færgeudvalget Grenaa-Anholt Færgefart har den 4. april 2008 haft et punkt på deres møde om ny besejlingsaftale med Grenaa Havn A/S. Aftalen indebærer at Grenaa-Anholt Færgefart fra 1. januar 2008 betaler en årlig leje der udgør kr. ekskl. moms. Den årlige leje reguleres hver 1. januar med 3 % plus den procentvise ændring i nettoprisindekset. Endvidere er der indgået aftale om oprensning og sandpumpning således at besejlingen kan foregå uhindret. Grenaa Havn betaler de første kr. medens udgifter mellem kr. og kr. deles ligeligt mellem parterne med 50 % til hver. Udgifter over kr. betales alene af Grenaa Havn (alt ekskl. moms). Færgeudvalget Grenaa-Anholt Færgefart godkendte at besejlingsaftalens princip godkendes. Da formuleringen af aftalen ikke er endelig på plads bemyndiges formanden til at indgå denne. Erik Knudsen, Helge Carlsen og Jesper Heilskov udtrykker betænkelighed. Borgerforeningens bestyrelse ønsker en drøftelse af forløbet vedrørende den nye besejlingsaftale. Borgerforeningen har en bekymring om, at de risikerer at fremtidige politikere vil falde over den efterhånden dyre besejling af Anholt, med besparelser i f.eks. sejldage til følge. Liselotte Sørensen synes, at det er forkert at sandsugningen bliver lagt helt over på Anholtfærgens budget, og det er endda den som stikker lavest, mange lystbåde stikker dybere end Anholtfærgen. Helge Carlsen fortalte, at trawleren som var i havnen da Kontaktudvalget ankom til Anholt stikker 3,60 m, hvilket er meget mere end færgen, som stikker 2,80 m når den er fuldt lastet. Dybden er pt. 4,60 m. Mads Nikolajsen finder at der er grund til at være bekymret, besejlingsaftalen er lavet af Grenaa Havn A/S, og det er kassetænkning, en rigtig dårlig sag. Niels Erik Iversen oplyste, at Grenaa Havn A/S ikke kan lave kontrakter som giver 11

14 underskud. Hans Erik Husum kunne godt forstå borgerforeningens frygt, der kan godt risikeres at blive set på færgepris kontra ble og vask af de ældre. Jette Hansen oplyste, at det er Grenaa Havn som fastsætter vanddybden, dette er blevet sagt på et møde mellem Grenaa Havn og borgerforeningen. Liselotte Sørensen udtalte, at det også er nødvendigt, at redningsbåde med nødstedte både skal kunne komme ind i havnen. Benny Hammer kan godt være bange for, at ved et kommunalt sparekatalog, ville spørgsmålet om færgedriften også kunne komme ind. Mads Nikolajsen sagde, at det er en ren politisk beslutning, det vil det også være hvis der skal spares. Måske skulle man kontakte Ø-udvalget for hjælp, det kan man da undersøge. Liselotte Sørensen erklærede at borgerforeningen er meget bekymret, men at det er godt, at det nu har været på som et punkt på dagsordenen, besparelserne ved ikke at sejle kan kun være brug af brændstof, så det kan ikke være så mget man kan spare ved måske kun at sejle 2 dage om ugen. Kurt Danielsen fortalte, at tilskud fra staten går ind i den fælles kommunekasse, men der gives ikke nær fuld kompensation. Kurt Danielsen har hørt, at bloktilskuddet falder med kr. pr. år. Der blev besluttet, at muligheden for at staten kan støtte mere via Ø-udvalget skal undersøges. Sagen sendes videre til miljø- og teknikudvalg og kultur- og udviklingsudvalget til videre foranstaltning. 12

15 7. Handicaptilgængelighed. Borgerforeningen ønsker, at Anholt fremstår handicapvenligt, bla. ved, at de offentlige toiletter gøres tilgængelige for handicappede. Det drejer sig både om toiletterne ved havnen og toiletterne oppe i byen. Efter at havnens gamle toiletter er solgt er der ikke muligt for svært gangbesværede og kørestolsbrugere at benytte offentlige toiletter på øen. Forvaltningen oplyser, at dette tidligere har været drøftet i Anholtudvalget uden at det har ført til nogen løsning. Toiletterne på havnen ejes af havnen, og havnen har oplyst, at man ikke har økonomisk mulighed for at ændre på adgangsforholdene så toiletterne bliver handicapvenlige. Toiletterne på havnen ved Sailor House blev besigtiget, ligeledes blev toiletterne oppe i byen. Toiletterne på havnen ved Sailor Housen: Liselotte Sørensen mener ikke, at det er så meget der skal laves for at gøre toiletterne ved havnen tilgængelig for handicappede, der skal laves en udendørs rampe til at køre op på, der skal graves af fyldes på med stabilgrus, hvilket vil koste nogen få tusind kr. Dørene er i dag 80 cm bredde både ved de udvendige døre og dørene indenfor, yderdørene skal forøges med mindst 10 cm, og der kan sammenlægges 2 toiletter til et handicaptoilet, hvilket er rimeligt simpelt. Olaf Krogh Madsen ønsker, at plan og byg skal sætte nogen streger. Benny Hammer synes, at det vil være bedre, at få lavet nogen helt nye toiletter, på linie med med dem som Nørre Djurs Kommune fik lavet i Fjellerup. Der blev besluttet, at Kirsten Bjerg fra udviklingsafdelingen skal undersøge om der er muligheder for at få midler fra Ø-LAG og LAG-Djursland til at få lavet handicaptoiletter ved Sailer-House. Det blev besluttet, at der arbejdes videre med, at få lavet handicaptoiletter ved Sailor House. 13

16 Toiletterne oppe i byen: Niels Erik Iversen har fået en skrivelse fra handicaprådet v/formand Jens Holst den 8. maj 2008, hvori der står, at handicaprådet vil være positive over at støtte mulighed for at få lavet handicaptoilet oppe i byen. Der var enighed om, at løsningen på problemet oppe i byen vil være, at få lavet en bredere glasdør ved indgangen, så den måske bliver 100 cm bred, døren ind til herretoilettet skal fjernes helt og der skal lave en skydedør i stedet for, hvilket der vil være mulighed for hvis man flytter skabet over på den anden væg. Det vil herefter være rimeligt nemt at få udvidet døren ind til selve toilettet, som skal være handicaptoilet. Der blev besluttet, at Kirsten Bjerg fra udviklingsafdelingen skal undersøge om der er mulighed for midler fra Ø-LAG og LAG-Djursland til at få lavet handicaptoiletter oppe i byen. Det blev besluttet, at der arbejdes videre med, at få lavet handicaptoiletter oppe i byen. Der foruden blev det besluttet, at tage kontakt med handicaprådet../. Se billeder af toilet og toiletbygning, vedhæftet dagsordenen som elektronisk bilag. Sagen er sendt videre til miljø- og teknikudvalget, kultur- og udviklingsudvalget og handicaprådet til videre foranstaltning. 14

17 8. Tandklinikken. I januar / februar 2008 har der været opslået stilling om, at overtage tandklinikken beliggende i et af Anholt Skoles lokaler. Der er indkommet en henvendelse om stillingen, og vedkommende har besigtiget de tilstedeværende forhold, og har ved rutinegennemgangen af det eksisterende udstyr konstateret at det ikke er forsvarligt at udføre tandbehandling af professionel karakter, som det er i dag. Det er ligeledes konstateret at instrumentariet er mangelfuldt. Anslået vil det koste kr. at få klinikken op på et niveau, som er forsvarligt og lovmæssigt korrekt. Ansøgeren foreslår, at Norddjurs Kommune forestår alle udgifter samt den fremtidige vedligeholdelse af udstyret, dvs. at kommunen bliver ejer af tandklinikken. Ansøgeren vil herefter leje/lease klinikken af kommunen, enten til en fastsat timeafgift eller en omsætningsprocent. Kommunen vil således, ud over den service den yder Anholts befolkning, få sine investeringer forrentet på længere sigt. Ansøgeren tilbyder også at overtage tandbehandlingen af Anholts børn. Tandklinikken blev besigtiget. Der blev oplyst, at klinikken ikke har kørt i et år. Liselotte Sørensen, Jette Hansen og Jesper Heilskov oplyste samstemmende, at alle på Anholt gerne vil have sine børn visiteret på Anholt (ligesom det skete tidligere) og der er heller ikke tvivl om, at de voksne på Anholt også meget gerne vil bruge en lokal tandlæge. Måske ville det være en ide, at visitationen sker på Anholt og kun dem som skal have lavet noget sendes til Grenaa. I dag indgår forældrene aftaler med tandlægerne om tandlægebesøg, inklusive taxakørsel. Disse besøg kan falde sammen med svømmeundervisningen og give ekstra besvær. Alternativt falder tandlægebesøget på en almindelig skoledag og vil således betyde fravær fra skole. Børnene skal til skoletandlæge min. 2 gange om året på forskellige skoler. Hvis en taxakørsel koster 100 kr. hver vej ser regnestykket således ud: 22 elever x 4 x 100 = kr. Dette er en dyr løsning og bestemt ikke holdbar i længden. 15

18 Det blev besluttet, at sagen sendes videre til børne- og ungdomsudvalget med anmodning om, at de skal arbejde videre med problemstillingen. 16

19 9. Orientering fra øens arbejdsgrupper. Orientering gives af repræsentanter fra øens arbejdsgrupper. Signe Hylby orienterede om Plejegruppen Ø-liv hele livet. Der arbejdes på, at hjemmeplejen skal fungere som døgnpleje. Der arbejdes på at få lavet et pleje- og aktivitetshus, til dette formål er der lavet en udvalg bestående af 10 personer, som arbejder med hvordan huset skal se ud, der er søgt om kr. i tilskud til en undersøgelse på området, og de har lige fået bevilget kr. til formålet. Udvalget skal rundt og se på pleje- og aktivitetshuse, herunder skal de besøge Lotte på Frederiksberg og de skal på besøg på Sejrø. Derforuden skal der være en wordshop om hvad folk på Anholt vil have. Det er meningen at pleje- og aktivitetshuset skal være en selvejende institution med drift fra Norddjurs Kommune. Martin Lennert orienterede fra Natur- og turismegruppen. Her er der nu blevet lavet en målsætning. Der er ligeledes blevet besluttet, at fredninger skal være tidssvarende. Liselotte Sørensen fortalte, at lokalplangruppen er under opstart. I denne gruppe skal der arbejdes med at sikre helårsboliger, så de ikke bliver lavet til sommerhuse og der skal arbejdes med fremtidig byudvikling. Sagen blev taget til efterretning. 17

20 10. Eventuelt. Niels Erik Iversen havde 2 punkter under eventuelt: 1) Fremover skal der ses meget på LAG-muligheder, vi skal hele tiden være bevidste om, at der er muligheder i LAG. Kirsten Bjerg vil være en mulighed til at arbejde med LAG, i samarbejde med ø-boerne, der skal løftes i fællesskab. Hans Erik Husum indskød, at det skal være Anholt Borgerforening der skal stå som ansøger, så står man bedst overfor LAG. 2) Kontaktudvalget for Anholt skal ved næste konstituering tages op til overvejelse. Et alternativ vil være nedsættelse af en Anholtgruppe. Forslag til deltagere i gruppen er administrationsmedarbejdere fra udviklingsafdelingen og miljø- og teknikforvaltningen. Formanden for Anholtudvalget, formanden for miljø- og teknikudvalget, formanden for udviklingsudvalget. Der foruden skal der være deltagere fra Grenaa-Anholt Færgefart, Grenaa Havn og Anholt Borgerforening. Olaf Krogh Madsen vil gerne, at der skal være dialog med alle dem som har noget at skulle have sagt over Anholt. Benny Hammer ønsker, at der også fremover vil være repræsentation af alle udvalg i kontaktudvalget for Anholt og samtidig med skal alle lister, som er repræsenteret i kommunalbestyrelsen også være repræsenteret i kontaktudvalget for Anholt. 18