1 Indledning. TDC A/S Fremsendes alene via mail

Transkript

1 TDC A/S Fremsendes alene via mail Afgørelse om fastsættelse af detailindholdet i LRAIC-metoden (fastnet), fastsættelse af maksimale samtrafikpriser for adgang til TDC s fiber- og kabeltv-net og tjenesten multicast for 2011 samt købsmodel for adgang til kabeltv-net 1 Indledning har siden 2002 reguleret en række af TDC s engrospriser efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden. traf senest den 29. oktober 2010 afgørelse om fastsættelse af maksimale samtrafikpriser efter LRAICmetoden for 2011 for fastnet. Afgørelsen omfattede maksimale priser for originering og terminering af trafik i TDC s fastnet, adgang til rå kobber og delt rå kobber samt bit stream access (BSA) i TDC s kobbernet. Baggrunden for nærværende afgørelse er s afgørelse af 22. december 2009 samt delafgørelse af 3. november 2010 over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5). I førstnævnte afgørelse blev TDC bl.a. pålagt at give adgang til BSA over selskabets kabel-tv-net. TDC blev pålagt at give adgang til LRAIC-regulerede priser. I sidstnævnte afgørelse blev TDC pålagt at give adgang til BSA over selskabets fibernet til LRAIC-regulerede priser. TDC er ifølge afgørelserne på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) i tilknytning til forpligtelsen om at give adgang til BSA pålagt at give adgang til alle funktionaliteter, der kan understøtte udbud af bredbåndsprodukter via kobbernettet og fibernettet. Dette omfatter også bl.a. multikanal, multicast og unicast. 14. april 2011 Holsteinsgade København Ø Telefon Telefax E-post [email protected] Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jonas Bo Østrup Telefon Telefax E-post [email protected] Sagsnr Dok nr. Side 1/26 I forbindelse med revisionen i af LRAIC-fastnetmodellen blev tjenesten multicast inkluderet. Der var dog usikkerhed omkring udformningen af multicastproduktet set i forhold til, om dette i praksis kunne anvendes af tredjeparter. valgte på denne baggrund ikke at fastsætte LRAIC-baserede priser for multicast. Da det principielt er uhensigtsmæssigt, at tjenester, der anvender samme net, reguleres efter forskellige metoder, har valgt at revidere modelleringen af multicast i forbindelse med nærværende projekt. Endvidere har justeret modellen, således at den kan anvendes til fremadrettet at fastsætte priser for terminering af trafik i fastnet i overensstemmelse med principperne i Europa-Kommissionens henstilling af 7. maj 2009

2 om regulering af fastnet- og mobiltermineringstakster i EU (Kommissionens termineringshenstilling). I denne afgørelse fastsættes detailindholdet i omkostningsanalysen, og der træffes afgørelse om maksimale priser på grundlag af omkostningsanalysen, jf. LRAICbekendtgørelsens 5, stk. 2. Omkostningsgrundlaget offentliggøres på s hjemmeside på tidspunktet for nærværende afgørelse. 2 Afgørelse 2.1 Fastsættelse af TDC s engrospriser træffer hermed i medfør af 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 496 af 29. april 2010 om LRAIC-prisfastsættelsesmetoden (herefter LRAICbekendtgørelsen) afgørelse om fastsættelse af detailindholdet i LRAIComkostningsanalysen. træffer hermed i medfør af 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 496 af 29. april 2010 om LRAIC-prisfastsættelsesmetoden afgørelse om fastsættelse af maksimale priser for adgang til BSA i TDC s kabel-tv-net og fibernet samt adgang til multicast, hvor TDC i ovennævnte markedsafgørelser er pålagt en forpligtelse om priskontrol efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden. Side 2/2 TDC s engrospriser fastsættes som følger: For adgang til fiber BSA i TDC s fibernet fastsættes priserne som angivet i afsnit For adgang til BSA i TDC s kabel-tv-net fastsættes priserne som angivet i afsnit For samhusning for ovennævnte tjenester fastsættes priserne som angivet i afsnit For multicasttjenesten i TDC s net fastsættes priserne som angivet i afsnit Maksimalpriserne er gældende til d. 31. december 2011, jf. LRAICbekendtgørelsens 5, stk. 1. Det fremgår af s afgørelse af 22. december 2009 over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5), at adgangen til bredbåndstilslutninger via kabel-tv nettet først effektueres, når der er fastsat en LRAIC-baseret pris for adgang til TDC s kabel-tv net, og en alternativ operatør herefter anmoder om at få adgang. TDC vil derefter have en periode på 6 måneder til implementering af de nødvendige systemer m.v., som kræves for at give adgang for tredjeparter til at aftage engrosprodukter på kabel-tv-nettet. Priserne for adgang til BSA i TDC s kabel-tv-net vil dermed først finde anvendelse på dette tidspunkt. For de øvrige priser (fiber og multicast) træder priserne i kraft d. 1. maj 2011.

3 Det materiale, der er udarbejdet i forbindelse med nærværende afgørelse, herunder modeldokumentation, regneark, høringsnotater m.v., er en del af den samlede LRAIC-afgørelse. Der henvises til følgende bilag: Bilag 1 LRAIC-model Fv4.0 Bilag 2 Høringsnotat over reviderede model af 14. april 2011 Bilag 3 Høringsnotat over udkast til model af 2. februar 2011 Bilag 4 Modeldokumentation af 14. april 2011 Bilag 5 Oversigt over ændringer i modellen siden første udkast (Dv.4) Bilag 6 Høringsnotat vedrørende principperne for s LRAICmodel for fiber, kabel-tv og terminering af 3. september 2010 Bilag 7 Metoderapport af 3. september Adgang til bredbåndstilslutninger via TDC s kabel-tv-net træffer i medfør af telelovens 76, stk. 1, afgørelse om, at TDC i en periode kan anvende den i afsnit 3.5 omtalte købsmodel i forbindelse med anmodning om adgang til bredbåndstilslutninger via TDC s kabel-tv-net. Side 3/3 3 Begrundelse 3.1 Processen I slutningen af april 2010 indgik kontrakt med konsulentfirmaet Analysys Mason om at ændre den eksisterende LRAIC-model, således at den kan bestemme omkostningerne for tjenester over fiber- og kabel-tv-nettet samt beregne omkostningerne ved fastnetterminering i overensstemmelse med Kommissionens termineringshenstilling. fastsætter, jf. LRAIC-bekendtgørelsens 8, stk. 1, den nærmere proces i forbindelse med opbygningen af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden. Styrelsen tager også stilling til, hvorledes høringer af udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal gennemføres, samt hvilke frister der gælder for indlevering af oplysninger. Da i maj 2010 påbegyndte udarbejdelsen af LRAICprisfastsættelsesmodeller for fiber-, kabel-tv-net og terminering, fastlagde styrelsen nedenstående faseopdelte projektplan, som præsenterede over for selskaberne på et branchemøde den 26. maj Præsentation fra mødet inklusive projektplan blev efterfølgende lagt på s hjemmeside.

4 Figur 1: Projektplan for LRAIC-projektet May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan Feb Mar 1: Model specification Industry workshop Industry consultation Issue data request Finalise specification 2: Model preparation Data collection Industry meetings Construction of upgrades 3: Model consultation Consultation of draft model Review comments and revise model Consultation of revised materials 4: Price determination Review comments and finalise materials Project completion KEY Model development Operator consultation period Industry meetings/workshops Holiday periods Side 4/4 Med henblik på at sikre selskaberne indsigt i styrelsens opbygning af LRAICmodellen og for at give mulighed for at drøfte modelleringstekniske og processuelle forhold, er der i løbet af LRAIC-projektet, jf. projektplanen, afholdt en række møder mellem selskaberne og, herunder en række bilaterale møder. Ud over de planlagte møder har afholdt bilaterale møder med de selskaber, der har efterspurgt det Fase 1: Modelspecifikation Med henblik på at få skabt klarhed over det forestående modelleringsarbejde udsendte den 3. juni 2010 et notat i høring i branchen, som beskriver de principper, som styrelsen vil anvende i forbindelse med udviklingen af LRAIC-modellen. Fristen for afgivelse af høringssvar var den 2. juli har bl.a. på baggrund af branchens høringssvar foretaget en række tilpasninger i principnotatet. Yderligere har styrelsen udarbejdet et høringsnotat, som blev offentliggjort samtidig med det endelige principnotat den 6. september Fase 2: Modelopbygning Med hjemmel i LRAIC-bekendtgørelsens 8, stk. 2 udsendte den 16. juni 2010 en anmodning om data til TDC, LRAIC-arbejdsgruppen, Dansk Energi, Stofa, FDA og en række mindre udbydere. Fristen for besvarelse af dataanmodningen vedrørende efterspørgsels- og netdata var den 13. august 2010, mens fristen for besvarelse af dataanmodningen vedrørende omkostningsdata var den 10. september Styrelsen afholdt den juni 2010 og den august 2010 møder med branchen vedrørende dataanmodningen. Branchens data er efterfølgende blevet anvendt i LRAIC-modelleringsarbejdet. På baggrund af selskabernes oplysninger reviderede med assistance fra Analysys Mason i løbet af efteråret 2010 LRAIC-modellen.

5 3.1.3 Fase 3: Høring over model samt afslutning Udkast til model samt modeldokumentation blev sendt i høring den 10. november Fristen for afgivelse af høringssvar til modellen vedrørende fiber- og kabel-tv var den 10. december 2010, mens fristen var den 17. december 2010 for modellerne vedrørende terminering. Selskaberne blev præsenteret for modellerne i forbindelse med bilaterale møder den 9. og 10. november 2010, hvor der ligeledes var mulighed for at stille spørgsmål og komme med indledende bemærkninger til modellen. modtog høringssvar fra TDC, LRAIC-arbejdsgruppen og Dansk Energi. Styrelsen har med assistance fra Analysys Mason justeret modellen på baggrund af de modtagende høringssvar. Yderligere er der udarbejdet et høringsnotat, og modeldokumentationen er blevet opdateret på baggrund af ændringerne i modellen Fase 4: Prisfastsættelse sendte den reviderede model, modeldokumentation, udkast til prisafgørelse samt høringsnotat i høring den 2. februar Fristen for afgivelse af høringssvar til modellen var den 8. marts modtog høringssvar fra TDC, LRAIC-arbejdsgruppen, Dansk Energi, Canal Digital samt Europa-Kommissionen. Styrelsen har med assistance fra Analysys Mason justeret modellen og prisafgørelsen på baggrund af de modtagende høringssvar. Der er desuden udarbejdet et høringsnotat, og modeldokumentationen er blevet opdateret på baggrund af ændringerne i modellen, jf. ovenfor om bilag til nærværende afgørelse. 3.2 Modelrevision Det er s vurdering, at LRAIC-modelleringen af de nævnte tjenester mest hensigtsmæssigt skal ske ved at udbygge den eksisterende LRAICmodel med en fiber- og kabel-tv-net-model samt en model for terminering. Side 5/5 Den eksisterende model består af fire integrerede excelfiler: Kobber access-modellen Core-modellen Co-location-modellen Consolidation-modellen har med bistand fra konsulentfirmaet Analysys Mason - i forbindelse med projektet tilbygget følgende Excel-filer til den eksisterende model: Kabel-tv- og fiber-access-model Pure LRIC-model Fiber- og kabel-tv-net-modellen er opbygget fra bunden og integreret med de fire eksisterende modeller. Pure LRIC-modellen er en revideret version af Core- modellen, således at omkostningerne for terminering kan beregnes i overensstemmelse med Kommissionens termineringshenstilling. Modellen er ligeledes inte-

6 greret med de fire eksisterende modeller. Beregningen af multicasttjenesten er endvidere revideret i Coremodellen Geografiske offlineberegninger (fibernet og kabel-tv-net) Som input til fiber- og kabel-tv-modellen er der foretaget en række separate geografiske beregninger for henholdsvis fiber- og kabel-tv-nettet. Disse beregninger betegnes som offline beregninger, da beregningerne ikke er en del af den aktive del af fiber- og kabel-tv-net-modellen. Offlineberegningerne er gjort tilgængelige for branchen i processen. For fibernettet er data fra Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS) samt data fra TDC benyttet til at analysere TDC s netdækning. For TDC s eksisterende fibernet inklusive det tidligere DONG-net er det blevet analyseret, hvilke netnoder de forskellige kunder er tilsluttet. For resten af landet, hvor TDC på nuværende tidspunkt ikke har udrullet fiber, er det analyseret, hvilke netnoder de forskellige adresser ville skulle tilsluttes. Resultatet af denne analyse er ikke overlappende tjenesteområder. Disse områder er på baggrund af den gennemsnitlige vejlængde pr. adresse blevet grupperet i 18 fibergeotyper. De 18 geotyper er konstrueret således, at de kan opdeles, så de repræsenterer de tidligere anvendte geotyper i kobberaccessmodellen (storby, by, land A, land B) 1. Det tidligere DONGnet er unikt identificeret i geotype 1-6 samt 18. Side 6/6 Efterfølgende er 140 af de tjenesteområder blevet udvalgt på baggrund af en stratificeret stikprøve. Disse områder er blevet analyseret i relation til en PON fiberudrulning, mens de 140 områder er blevet opdelt yderligere til 387 mindre områder med henblik at analysere en PTP fiberudrulning. For kabel-tv-nettet har TDC blandt andet leveret data vedrørende kundeadresser, samt hvilke netnoder kunderne er tilsluttet. Denne information er blevet analyseret for at kortlægge TDC s netdækning. På baggrund af beregningen af afstanden fra kundeadresser til det primære accesspunkt (PAP) er netdækningen blevet opdelt i 16 kabel-tv-geotyper. Efterfølgende blev 100 kabel-tv-områder udvalgt på baggrund af en stratificeret stikprøve. Adresserne inden for områderne er opdelt i grupper, der er tilknyttet samme distribution point (DP). Resultaterne af de geografiske accessnetanalyser har gjort det muligt at beregne en række afstandsparametre såsom eksempelvis stikledningslængde samt forskellige netdesignparametre for et fiber- og et kabel-tv-net. Disse parametre anvendes som inputdata til fiber- og kabel-tv-accessmodellen Opbygning af fibernet Der findes primært to fibernettopologier, passive optical network (PON) og point to point (PTP). Det tidligere DONG-net er et PTP net, men det er på nuværende tidspunkt ikke sikkert, hvilken fibertopolologi TDC vil udrulle i den resterende del af landet. På denne baggrund har valgt at modellere begge fibernettopologier. Nedenstående figur viser netopbygningen for de to topologier (a PON, b PTP). 1 Storby svarer til geotype 1,2,7. By svarer til geotype 3,4,5,8,9,10. Land A svarer til geotype 6,11,12,13,14 mens land B svarer til geotype 15,16,17.

7 (a) PON drop cable Splicing point Primary distribution cabinet Distribution node ODF PON system core (b) Fibre cabinet contains splitter Distribution cabinet active electronics Distribution node PTP drop cable ODF active electronics core Forskellen på de to topologier er i hovedtræk, at der for PTP eksisterer en dedikeret linje fra slutkunden til ODF, mens strækningen fra det sidste fordelingspunkt før kunden ( splicing point ) til ODF er en delt kapacitet i et PON net. har valgt at modellere både BSA og rå fiber over begge teknologier. Der gives adgang til fiber BSA på lag 2, lag 3 og landsdækkende, hvilket er de samme typer produkter, der leveres over kobbernettet. Side 7/7 Modellen er konstrueret således, at den kan afspejle en række forskellige scenarier. Således kan det fra kontrolarket indstilles, hvilke dele af landet (geotyper) der udrulles fiber til, og hvordan kunderne fordeler sig mellem de tilstedeværende accessnet inden for geotyperne. Dette giver mulighed for, at der kan modelleres såvel et landsdækkende fibernet som et fibernet, der kun dækker det område, som det tidligere DONG-fibernet dækker. Det er desuden muligt at vælge om specifikke geotyper skal dækkes af PON eller PTP fiberteknologien. Endeligt er det muligt at vælge, om graveomkostningerne skal være delt med kobber-, kabel-tveller elnettet Opbygning af kabel-tv-net Af nedenstående figur fremgår strukturen af YouSees kabel-tv-net, som har dannet udgangspunkt for modelleringen.

8 MPEG station (CMTS, L3 router, etc.) MPEG stations Primary access points (Upstream) island node Last amplifiers Distribution points (DPs) KEY Private TDC Fibre Coax Amplifiers Delivery points Det fremgår af figuren, at kabel-tv-nettet er bygget op om "MPEG stationer", der anvendes på tværs af Danmark. Trafikken er kodet i hovedfordeler og transporteres til MPEG stationerne via TDC s overordnede IP/MPLS-net. Det primære accessnet transporterer trafikken fra MPEG stationerne til det primære adgangspunkt ("primary accesspoint") i et lokalområde / by / bydel. Det sekundære accessnet overfører signaler fra den primære indgang til de lokale distributionssystemer. Denne del af nettet kan bygges med enten fiber- eller coaxkabler. Det lokale distributionssystem viderebringer signalet til abonnenten. Side 8/8 har valgt at modellere YouSees net som en moderne, effektiv udbyder i dag vil bygge et kabel-tv net. Dette indebærer, at det er forudsat, at udbyderen anvender DOCSIS 3.0 standarden i hele nettet. Der er desuden foretaget en optimering af placeringen af netnoder under det primære accesspunkt i nettet. Derfor indregnes ineffektivt afholdte omkostninger, der er begrundet i historiske forhold, ikke. Herunder eksempelvis særlige historiske forhold i de af TDC tilkøbte selskaber Nordit, Dansk Kabel-tv og A+. Ligeledes er der modelleret en blanding af coax og fiber i overensstemmelse med blandingen i YouSees net. Der gives adgang til BSA over kabel-tv-nettet på lag 3 centralt og decentralt, jf. marked 5 afgørelsen, på tilsvarende vis som over kobbernettet Terminering Af henstillingen fra Europa-Kommissionen om regulering af fastnet- og mobiltermineringstakster i EU af 7. maj 2009 fremgår det, at på grund af de særlige forhold, som gør sig gældende på markederne for taleterminering, bør omkostningerne ved termineringstjenester beregnes på grundlag af de langsigtede differensomkostninger (LRIC). I samme henstilling anbefales det, at idet de faste omkostninger forventes at blive variable på langt sigt, skal der anvendes en pure LRIC -metode, hvor prisen baseres på de langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger ved alene at terminere trafik fra andre net.

9 har hidtil baseret priserne for terminering af fastnettrafik på de langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger ved at levere hele gruppen af trafiktjenester i nettet med tillæg af faste og fællesomkostninger ( LRAIC+ ). I forbindelse med den igangværende modelrevision har besluttet, at priserne for terminering af trafik i fastnet skal baseres på principperne i Europa-Kommissionens henstilling og dermed overgå til pure LRIC -princippet. Dette indebærer, at omkostningerne opgøres som forskellen i omkostninger mellem et net med alle tjenester og et net med alle tjenester undtagen terminering til tredje parter. Dette betyder i praksis, at faste omkostninger i corenettet ikke længere allokeres til terminering. Nedenstående figur viser, hvorledes pure LRIC-beregningen foretages i modellen: Figur 2: Beregning af de trafikafhængige omkostninger ved terminering Side 9/ Afskrivningsmetoder Det er s vurdering, at økonomiske afskrivninger som udgangspunkt er den mest hensigtsmæssige afskrivningsmetode, da den bedst afspejler en markedsbaseret prisfastsættelse. Metoden anvendes p.t. i s LRAIC mobilmodel. Metoden tiltede annuiteter er anvendt i LRAIC fastnetmodellen på kobberprodukter, da de modellerede produkter generelt har været modne produkter. Det betyder, at de to nævnte metoder giver omtrent samme resultater, og derfor har vurderet, at det som følge af den forøgede kompleksitet ikke er hensigtsmæssigt at anvende økonomiske afskrivninger på kobberprodukter. Økonomiske afskrivninger fordeler et aktivs omkostninger over levetiden i forhold til det forventede forbrug hvert enkelt år. Det vil sige, at i år med lavt forbrug dækkes en lille del af de samlede omkostninger, mens en stor del af om-

10 kostningerne dækkes i årene med højt forbrug. Dermed holdes prisen pr. forbrugsenhed (enhedsprisen) på et stabilt niveau. Til sammenligning fordeler en etårig model med tiltede annuiteter omkostningerne ligeligt årene imellem. Det betyder, at enhedsprisen falder (stiger), når forbruget stiger (falder). For tjenester, der er i en tidlig fase af deres livscyklus, vil metoden derfor ikke give samme resultater som økonomiske afskrivninger. På denne baggrund er der nu blevet udviklet separate modeller, der kan opgøre omkostningerne baseret på økonomiske afskrivninger for alle tjenester i modellerne. Modellerne, som danner baggrund for denne prisafgørelse, er: ED C+F Fv4.0.xls Expenditures C+F Fv4.0.xls De to modeller indeholder beregningerne for økonomiske afskrivninger på fibernet og kabel-tv-net. I prisafgørelsen anvendes dog kun økonomiske afskrivninger for fiber. Modellerne er integreret med de fire eksisterende modeller. For en nærmere vejledning i anvendelsen af modellerne henvises der til modeldokumentationen. Side 10/10 Da der ikke er tale om en 3-årlig modelrevision 2, har styrelsen kun foretaget ændringer til den eksisterende model i de tilfælde, hvor det har været nødvendigt for at sikre integrationen med den nye fiber- og kabel-tv-model. Særligt er det værd at bemærke, at den eksisterende model bygger på en række antagelser vedrørende TDC s kabel-tv-net. Da dette net nu er blevet modelleret eksplicit, har der vist sig behov for, at nogle af de tidligere antagelser skulle justeres, for at sikre konsistens i modellerne. Den trafik fra TDC s kabel-tv-net, der bæres i TDC s overordnede net, har tidligere indgået i gruppen af ikke modelleret, non-pstn-trafik, men er nu eksplicit modelleret. Desuden er den eksisterende models antagelser om samgravning mellem TDC s kabel-tv-net og kobberaccessnet blevet præciseret på baggrund af de nye informationer om det geografiske overlap mellem de to net. Der er yderligere foretaget et begrænset antal ændringer i den eksisterende model på baggrund af den mere eksplicitte modellering af kabel-tv-nettet. 3.3 Kapitalforrentning Kapitalforrentningen er et udtryk for det afkast, der kan forventes, hvis kapitalen i stedet for at blive investeret i telenet investeres i en lignende forretning, dvs. en forretning med tilsvarende gælds- og risikoprofil. Den igangværende revision af LRAIC-modellen omfatter tre teknologier kobber, fiber og kabel-tv der som følge af eksempelvis forskellig efterspørgsel og geografisk udbredelse potentielt set har forskellige risikoprofiler. Europa- Kommissionen har i deres NGA-henstilling fra september 2010 specificeret, at der ved modellering af NGA (fibernet) bør tages højde for usikkerheder omkring 2 vurderer løbende og mindst hvert tredje år, hvorvidt der er behov for at foretage større ændringer i den foreliggende omkostningsanalyse, jf. 6, stk.1 i LRAIC-bekendtgørelsen. Den seneste LRAIC revision blev afsluttet i 2009.

11 efterspørgsel, omkostninger, teknologisk fremskridt, markedsdynamik og konkurrencesituation samt makroøkonomi. Med baggrund i ovenstående har overvejet, om der skal fastsættes individuelle kapitalforrentninger for de forskellige accessteknologier og geografiske områder (geotyper). Styrelsen har dog valgt at fastsætte én kapitalforrentning og i stedet afspejle forskellene i risiko på tværs af teknologi og geografi ved at anvende forskellige penetrationsrater. har vurderet, at dette er den bedst anvendelige løsning, da: 1. den er enkel og gennemsigtig, 2. flere af de nævnte risikofaktorer kun er til stede i begrænset omfang (særligt for fibernettet i Nordsjælland og Storkøbenhavn) eller i høj grad kan reduceres som følge af TDC s mulighed for at udvælge særligt økonomisk attraktive områder ( cherry picking ) i forbindelse med fiberudrulning, 3. TDC s mulighed for samgravning med DONG kan reducere udrulningsomkostningerne, 4. det ikke har været muligt at finde tilstrækkeligt sammenlignelige fibervirksomheder til at fastslå en fiberrisikopræmie, samt 5. en sammenligning af praksis i andre EU-lande foretaget af den svenske telemyndighed, PTS, viser, at kun få telemyndigheder fastsætter individuelle kapitalforrentninger for fiber- og kobbernet 3. Side 11/11 Kapitalforrentningen beregnes som TDC s gennemsnitlige vægtede omkostning til egen- og fremmedkapital (Weighted Average Cost of Capital, WACC) ved hjælp af følgende formel: Hvor: WACC r E r D 1 D E E D D E c E D r E r D c = Graden af egenkapital = Graden af fremmedkapital (gældsandel) = Forrentningen af egenkapitalen = Forrentningen af fremmedkapitalen = Skattesatsen I forbindelse med prisafgørelsen har foretaget en opdateret beregning af WACC Egen- og fremmedkapital har i lighed med sidste år valgt at beregne WACC en med udgangspunkt i en gældsandel på mellem 20 og 45 pct. (egenkapital på mellem 80 og 55 pct.). Styrelsen finder, at dette er et passende interval for den optimale andel af gæld hos en effektiv operatør. 3 Jf. afsnit 9 i Samråd avseende förslag till reviderad kalkylränta för det fasta nätet som findes på 19april2010.pdf

12 3.3.2 Forrentning af egenkapital Forrentningen af egenkapitalen beregnes ved hjælp af den såkaldte Capital Asset Pricing Model (CAPM). CAPM foreskriver, at forrentningen af en investering (egenkapitalen) kan beregnes ud fra formlen: Hvor: R E r f r M r f gearet r f r M -r f = den risikofri rente = markedsrisikopræmien = ikke-diversificerbar risiko (korrelation med generel markedsudvikling) gearet ugearet 1 1 c D E Risikofri rente Som mål for den risikofri rente anvendes et gennemsnit af dagsobservationer over de seneste to år for den 10-årige danske statsobligation. anvender i den forbindelse data fra Nationalbankens Statistikbank og har estimeret den risikofri rente til 3,22 pct. Markedsrisikopræmie Markedsrisikopræmien er et udtryk for den præmie, en investor kan forvente ved at investere i risikofyldte aktier i stedet for en risikofri statsobligation. Markedsrisikopræmien fastsættes på baggrund af en historisk analyse af afkastet på statsobligationer og aktier, og som hidtil anvendes en markedsrisikopræmie på 3,75 pct. Ikke-diversificerbar risiko ( ) Det ugearede kan estimeres ved hjælp af en lineær regression af afkastet på TDC s aktie på markedsafkastet (afkastet af et relevant aktieindeks). I forbindelse med forrige års opdatering af fastnetmodellen blev det ugearede i afgørelsen af 29. oktober 2010 fastsat til 0,5 4. Denne fastsættelse skete blandt andet på baggrund af beregninger af TDC s -værdi i forhold til to markedsindeks samt sammenligninger med en række europæiske teleselskabers -værdi. Side 12/12 I forbindelse med den igangværende revision har foretaget en opdateret beregning af TDC s -værdi. Værdien afhænger af både det valgte aktieindeks samt perioden regressionen foretages over. I Tabel 1 nedenfor er vist udviklingen i TDC s -værdi ved forskellige perioder. Tallene angiver -værdien primo det angivne år og er beregnet i forhold til aktieindekset OMX Nordic 40, der dækker de 40 mest handlede aktier på OMX s børser i Danmark, Sverige, Norge og Island. 4 Notat om måling af en betaværdi for fastnetaktiviteter findes på:

13 Tabel 1: Udvikling i -værdier for TDC Periode år 0,82 0,67 0,56 0,29 0,29 0,18 0,07-0,06-0,95 2 år - 0,76 0,61 0,49 0,29 0,22 0,10 0,05-0,33 3 år - - 0,73 0,56 0,40 0,23 0,12 0,07-0,09 4 år ,71 0,49 0,32 0,13 0,08-0,06 5 år ,65 0,41 0,17 0,09-0,04 Hovedparten af TDC s aktier blev opkøbt af en række kapitalfonde i januar 2006, og dette bevirkede, at aktien blev fjernet fra C20-indekset som følge af et kraftigt fald i omsætning og antallet af handler. Dette afspejles i de estimerede -værdier, idet de falder meget fra 2006 og frem. I slutningen af 2010 blev en del af de tidligere opkøbte TDC-aktier sat til salg, men der har stadig ikke været tilstrækkeligt med handelsdage til at give et retvisende billede af korrelationen mellem afkastet på TDC-aktien og markedsudviklingen. Derfor er det vurdering, at -værdien bør fastsættes på baggrund af handelsdata frem til Side 13/13 Afhængigt af den valgte tidsperiode ligger -værdien for TDC i intervallet 0,29 til 0,71 primo 2006, svarende til et gennemsnit på 0,51. Ser man på udviklingen i -værdierne for en række sammenlignelige europæiske teleselskaber, har disse generelt vist sig stabile eller svagt faldende fra 2006 til Med baggrund heri er det s vurdering, at der ikke er behov for at justere den ugearede -værdi fra 0,50. Det bemærkes, at PTS i forbindelse med deres igangværende implementering af en LRAIC-model for fibernettet har foreslået en nedjustering af TeliaSoneras ugearede fra 0,60 til 0,54, hvormed der er tale om en betaværdi i samme størrelsesorden. Skattesatsen Den anvendte skattesats er den danske selskabsskattesats på 25 pct Forrentning af fremmedkapital Forrentningen af fremmedkapitalen beregnes som den risikofri rente med tillæg af kreditpræmien: r D rf kreditrisikopræmien Kreditrisikopræmien er et udtryk for TDC s kreditværdighed og bør derfor ses i sammenhæng med gearingen. Som hidtil vurderes det, at en gearing på 20 pct. svarer til en kreditrisikopræmie på 1,2 pct., mens en gearing på 45 pct. svarer til en kreditrisikopræmie på 1,6 pct Fastlæggelse af WACC I Tabel 2 er vist s valg af parametre til bestemmelse af kapitalomkostningerne og de på den baggrund beregnede WACC-værdier.

14 Tabel 2: WACC-beregning Gældsandel 20 % 32,5 % 45 % Risikofri rente 3,22% 3,22% 3,22% Kreditrisikopræmie 1,2 % 1,4 % 1,6 %, ugearet 0,50 0,50 0,50, gearet 0,59 0,68 0,81 Markedsrisikopræmie 3,75 % 3,75 % 3,75 % Egenkapitalens forr. 7,26% 7,70% 8,33% Fremmedkapitalens forr. 4,42% 4,62% 4,82% WACC 6,69% 6,70% 6,75% I forbindelse med revisionen af LRAIC-modellen for kobber d. 29. oktober 2010 blev WACC fastsat til 6,90 pct. Den opdaterede beregning af WACC indikerer et lidt lavere niveau, hvilket skyldes, at den risikofri rente - beregnet for perioden 12. april april 2011 er faldet i forhold til den seneste opdatering. Da både revisionen fra d. 29. oktober og den igangværende revision fastlægger priser for 2011, er det s vurdering, at det er mest konsistent at anvende samme WACC. Derfor fastholdes WACC en frem til næste modeopdatering på 6,90 pct. Side 14/ Prisfastsættelse En grundlæggende overvejelse i forbindelse med reguleringen er, hvorvidt modellen skal sættes op til at modellere tre parallelle accessnet, eller om fibernettet kan anses som modern equivalent asset (MEA) for kobbernettet og eventuelt også kabel-tv-nettet. I sidstnævnte tilfælde fastsættes accesspriser ved modelleringen af et nationalt fibernet. Ligeledes skal der tages stilling til, om der skal fastsættes landsdækkende fiber BSA-priser, eller om priserne skal differentieres geografisk for blandt andet at afspejle, at TDC pt. hovedsageligt ejer fibernet i Nordsjælland og Storkøbenhavn (det tidligere DONG-fibernet). Såfremt fiber skal anses for at være MEA, er det s vurdering, at fiber for det første skal være den billigste teknologi til at levere det nuværende serviceudbud. Dette princip er beskrevet i metodepapiret vedrørende LRAICfastnetmodellen fra Derudover beror definitionen af fiber som MEA på kundernes efterspørgsel efter højhastighedsprodukter, ligesom den faktiske udrulning af fiber har indflydelse på beslutningen. For at kunne belyse ovenstående er modellen blevet konstrueret således, at den kan beregne omkostningerne for flere forskellige scenarier mht. udbredelse, udrulning og deling af graveomkostninger m.v., jf. ovenfor. 5 Metodepapiret findes på:

15 Omkostningsanalysen viser, at med en et-årig model, ingen samgravning og tiltede annuiteter er prisen på rå fiber kr. pr. år. Det er derfor s vurdering, at fiber ikke er den billigste teknologi til at levere det nuværende serviceudbud. Endvidere er TDC s udbud af fiber begrænset, og det er s vurdering, at TDC s kunder ikke på nuværende tidspunkt efterspørger tjenester, der kræver hastigheder, som kobbernettet ikke kan levere. Disse forhold taler samlet set for, at fiber på nuværende tidspunkt ikke er MEA. Heroverfor står dog, at TDC siden 2006 har udrullet hybridkabler med både kobber og fiber, når de har udskiftet eller udrullet nye kabler til husstande. Dette forhold taler for, at fiber kan anses som MEA. Samlet set er det dog styrelsens vurdering, at fiber på nuværende tidspunkt ikke kan anses som MEA, hvorfor kobber-, fiber- og kabel-tv-nettet skal modelleres parallelt. Dette kan dog ændre sig inden for den nærmeste fremtid. Fiber vil i fremtiden blive billigere relativt til kobber, hvis kundernes efterspørgsel efter højere bredbåndshastigheder vokser. Dette skyldes, at omkostningerne for fibernettet sammenlignet med kobbernettet stiger væsentligt mindre, når bredbåndhastighederne øges. Dertil kommer, at prisen på fiberkabler hidtil har været generelt faldende, mens prisen på kobberkabler er stigende. Side 15/15 Derfor er det s vurdering, at priserne for adgang til BSA over TDC s fiber- og kabel-tv-net skal baseres på, at de hver især ligger parallelt med TDC s kobbernet BSA over fibernettet Modellering af accessteknologier og geotyper TDC er i afgørelsen af 3. november 2010 pålagt at give adgang til, at andre udbydere kan aftage bredbåndstilslutninger via TDC s fibernet i hele Danmark. Imidlertid har TDC indtil videre hovedsageligt et accessfibernet i Storkøbenhavn og Nordsjælland ligesom TDC s nuværende standardtilbud kun omfatter dette område. Det er derfor i forbindelse med reguleringen af priserne for BSA over fiber et overordnet spørgsmål, hvorledes disse forskellige geografiske forhold skal adresseres. Det forhold, at TDC løbende udruller deres fibernet, taler for, at der fastsættes én nationalt dækkende pris. På den anden side er TDC s fiberudrulning i den øvrige del af Danmark på nuværende tidspunkt meget begrænset, hvilket bevirker, at modelleringen af et landsdækkende fibernet vil blive forholdsvist teoretisk. Det er s vurdering, at der skal fastsættes separate priser for adgang til det tidligere DONG-fibernet. Dette skyldes for det første, at modelleringen kan tage udgangspunkt i en kendt netudrulning, da det tidligere DONG-fibernet på nuværende tidspunkt er udrullet. For det andet har DONG udrullet nettet samtidig med, at der blev lagt elkabler i jorden. Dermed er graveomkostningerne blevet delt mellem fiber- og elaktivite-

16 ter, hvorfor omkostningsstrukturen i det tidligere DONG-net er anderledes end i resten af landet. har på denne baggrund valgt at fastsætte én BSA-pris gældende for det tidligere DONG-fibernet i Storkøbenhavn og Nordsjælland samt én BSA-pris gældende for resten af landet. Herved opnås den rette balance mellem behovet for en simpel prisstruktur og en korrekt afspejling af de faktiske omkostninger. Efterhånden som fibernet udrulles i nye dele af landet, vil tage stilling til, om der skal fastsættes specifikke priser for disse områder for at afspejle de faktiske omkostninger ved udrulningen. Det tidligere DONG- fibernet har valgt at modellere det tidligere DONG-net således, at udbredelse og geografisk dækning svarer til det faktiske net. Yderligere er parametrene i modellen fastsat med henblik på at afspejle nettets faktiske omkostningsstruktur bedst muligt. Som nævnt har DONG udrullet størstedelen af fibernettet i forbindelse med nedgravning af elkabler. På baggrund af TDC s oplysning, om at 90 pct. af fibernettet deler graveomkostninger med elnettet, har styrelsen valgt at anvende dette tal i modellen. Herudover skal der tages stilling til, hvorledes graveomkostningerne for de 90 pct. af fibernettet er delt med elnettet. For at estimere dette har IT- og Telestyrelsen set på en række forhold. Side 16/16 TDC købte DONG s fibernet for 325 mio. kr. plus en profitdelingsaftale med en forventet værdi på ca. 100 mio. kr. Antages det i LRAIC-modellen, at der ikke er delt graveomkostninger mellem fiber- og elaktiviteter, kan genanskaffelsesværdien opgøres til mio. kr. Hvis det derimod antages, at graveomkostningerne for fiber- og elaktiviteterne for 90 pct. af nettet er delt 25:75 (fiber:el), udgør genanskaffelsesværdien 695 mio. kr. Denne værdi er over det beløb, som TDC har betalt for det tidligere DONG-fibernet (der har en bogført værdi på 475 mio. kr.). Det er derfor styrelsens opfattelse, at en fordeling af graveomkostningerne på 25:75 mellem fiber- og elnettet ikke undervurderer fibernettets andel af graveomkostningerne. har desuden set på en rapport fra Energitilsynet vedrørende elselskabers praksis for deling af graveomkostningerne mellem fiber- og elaktiviteter 6. Af rapporten fremgår, at ud af 42 analyserede elselskaber betaler elaktiviteterne i 37 ud af de 42 tilfælde en større andel af de samlede graveomkostninger end fiberaktiviteterne ved samgravning. I figur 7 i rapporten er fordelingen af omkostningerne for de 42 selskaber opgjort. Det er styrelsens vurdering, at en linje svarende til en fordeling af graveomkostningerne på 25:75 mellem fiber- og elaktiviteterne forekommer at passe til observationerne. Endelig er i forbindelse med høringen over udkast til model blevet gjort opmærksom på, at TDC i forbindelse med købet af DONG s fibernet har indgået en aftale om fremadrettet at kunne dele graveomkostninger med DONG. har efterfølgende rekvireret aftalen og gennemgået 6 mkostninger-ved-samgravning/

17 aftalevilkår og priser m.v. De priser TDC skal betale DONG, når TDC vælger at få lagt fiber ned i nye områder, hvor DONG samtidig lægger elkabler i jorden, giver således ikke anledning til at ændre fordelingen af graveomkostninger på 25:75 mellem fiber- og elnettet i modellen. På baggrund af ovenstående tre forhold har valgt at anvende en generel fordeling af graveomkostningerne på 25:75 mellem fiber- og elaktiviteter i København og Nordsjælland. Resterende del af landet I LRAIC-modellen er det muligt modelmæssigt at udrulle et landsdækkende fibernet. Det kan i modellen vælges, hvilke geotyper udbyderen udruller fiber til, og hvor mange kobberkunder der migrerer fra kobber til fiber i hver af geotyperne. Da TDC s faktiske udrulning af fiber uden for området dækket af DONG s fibernet på nuværende tidspunkt er begrænset, er der nogle specifikke inputparametre i modellen, der ikke kan baseres på data fra TDC. I stedet har styrelsen baseret disse parametre på antagelser om, hvordan en moderne effektiv udbyder vil udrulle nettet. har antaget, at det for en effektiv moderne udbyder for 25 pct. af nettet er muligt at dele graveomkostninger 50:50 med et andet net. Antagelsen bygger på, at TDC i en årrække har udrullet hybridkabler med både kobber og fiber, når selskabet har udskiftet eller udrullet nye kabler til husstande. Desuden vil det for en udbyder være muligt at dele graveomkostninger med elselskaber i visse områder. Det er styrelsens vurdering, at muligheden for deling af omkostninger ved samgravning vil blive styrket efter vedtagelsen af den nye lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. Side 17/17 Afskrivningsmetode Metoden tiltede annuiteter er på nuværende tidspunkt anvendt i LRAIC fastnetmodellen på kobberprodukter, da denne metode vurderes at give omtrent samme resultater som økonomiske afskrivninger. Dette skyldes blandt andet, at de modellerede kobberprodukter alle er modne produkter. Efterspørgslen efter fiber i både det tidligere DONG-net og den resterende del af landet er på nuværende tidspunkt meget lav, men forventes over tid at stige væsentligt. Derfor er det s vurdering, at det ikke vil være retvisende at anvende tiltede annuiteter til prisreguleringen af det tidligere DONG-net og i den resterende del af landet. I stedet bør økonomiske afskrivninger anvendes, idet denne metode fordeler omkostningerne mere retvisende for teknologier, hvor afsætningen ændrer sig væsentligt over tid, jf. ovenfor. har valgt at beregne den linjeafhængige del af BSA-prisen i det tidligere DONG-net (perioden ) og den resterende del af landet ( ) ved hjælp af økonomiske afskrivninger. Kapacitetsdelen af BSA-prisen vil fortsat blive opgjort efter afskrivningsmetoden tiltede annuiteter på samme måde som de andre tjenester i corenettet. Det er s vurdering, at det ikke vil være konsistent at anvende forskellige afskrivningsmetoder på tjenester, der produceres på samme net. På denne baggrund har valgt at fastholde tiltede annuiteters metode på

18 corenettet, men styrelsen vil i forbindelse med næste revision af modellen vurdere, om økonomiske afskrivninger kan anvendes på alle tjenester i corenettet. For at kunne anvende økonomiske afskrivninger er det nødvendigt at estimere det fremtidige forbrug. De linjeafhængige omkostninger afhænger af, hvor hurtigt der aktiveres kunder i fibernettet. For at estimere den fremtidige migration fra kobbernettet til fibernettet har IT- og Telestyrelsen inddraget flere analyser af det fremtidige behov for båndbredder og fiberforbindelser. Gartner vurderer i deres rapport Vurdering af fremtidens behov for bredbånd 7, at for hovedparten af danske forbrugere i 2013 er den eksisterende teknologi tilstrækkelig til at levere de efterspurgte båndbredder. Fra 2013 frem mod år 2020 vil det dog knibe med kapaciteten for de mange husstande, der ikke har adgang til en fiberbaseret infrastruktur. Danske Bank udarbejdede i forbindelse med TDC's aktiesalg i november 2010 en nu offentlig tilgængelig analyse af TDC s forretning 8. I analysen nævnes det, at TDC har estimeret, at deres FTTH homes passed vil være mere end fordoblet fra til i Tilsvarende vurderer TDC i deres TDC netstrategi , at de i 2020 vil have homes passed. Side 18/18 Endeligt vurderer FTTH Council Europe i deres seneste fremskrivning 10, at Danmark ved udgangen af 2015 vil have en fiberpenetration på 28,4 pct. af de samlede husholdninger. vurderer i overensstemmelse med Gartner rapporten, at kobber- og kabel-tv-net vil kunne levere de efterspurgte båndbredder på kort sigt. På længere sigt er der ikke tvivl om, at behovet for øget båndbredde og efterspørgslen efter fiber vil stige. Det er dog s vurdering, at der er en væsentlig usikkerhed forbundet med at estimere den fremtidige efterspørgsel efter fiber. Dette taler for at lægge en konservativ fremskrivning af fiberefterspørgslen til grund for beregningerne. Dette gælder især for den resterende del af landet, hvor TDC på nuværende tidspunkt ikke har udrullet fiber. For det etablerede DONG-net må det dog antages, at en rationel operatør har stort incitament til at tiltrække kunder for at udnytte det allerede udbyggede net. vurderer yderligere, at TDC s incitamenter til at udrulle fiber er reduceret som følge af, at selskabet ejer det landsdækkende kobbernet, da fiberudrulningen vil kannibalisere deres egne kobberkunder. Det er s vurdering, at dette forhold vil bevirke, at det ikke kan udelukkes, at TDC vil vælge en langsom udrulningsstrategi. Dette understøttes af TDC s estimat på homes passed i %20Fremtidens%20behov%20for%20bredbaand_okt%202009_v1.2.pdf 8 4e a9b8647eb5bbb6a

19 Yderligere er det s vurdering, at en forsigtig fremskrivning vil afspejle den øgede risiko, der er forbundet med at udrulle fiber. Dette er i overensstemmelse med Europa-Kommissionens henstilling om reguleret adgang til NGA 11. har på baggrund af ovenstående valgt følgende fremskrivning af udviklingen i antal fiberforbindelser, jf. figuren nedenfor. Figur 3: Migrationsprofiler fra kobber til fiber 80% 70% 60% 50% 40% 30% Side 19/19 20% 10% -% Existing network migration By migration Land A migration Land B migration Fremskrivningen afspejler: at kobbernettet sandsynligvis kan dække en stor del af efterspørgslen de kommende år, at en rationel operatør vil udrulle fiber til tæt befolkede områder først, at kobberlinjerne vil blive migreret gradvist til fibernettet indtil omkring år 2045, at der ikke sker fuld migration, idet de nuværende kobberkunder kan vælge andre teknologier, herunder kabel-tv, LTE og WIMAX, at fiberkunderne efter en periode begynder at migrere væk fra fibernettet til nye accessteknologier, og at områder, hvor der tidligt udrulles fiber, hurtigere mister fiberkunder, idet nye teknologier også antages at blive etableret først i disse områder. Det er s holdning, at der når der sammenlignes med de ovenstående analyser er valgt konservative migrationsprofiler. For 2015 ligger migrationen (penetrationen) for alle fire overordnede områder væsentligt under FTTH Council Europes forventning om en penetrationsrate på 28,4%. Alt i alt er der i modellen knap fiberkunder i hele landet i 2015 i TDC s net, og sammenlignes dette med TDC s mål om homes passed, giver dette en andel af homes connected på knap 28%. I 2020 er der i modellen omkring 11 a/da.pdf

20 fiberkunder, svarende til en andel af homes connected på 65% (i forhold til TDC s egen forventning). Da TDC har incitament til beskytte de eksisterende kobber- og kabel-tv-net, kan der argumenteres for, at TDC vil tillægge en konservativ tilgang til udbygningen af fibernettet. Derfor vurderer samlet set, at der er anvendt et konservativt skøn. vil i forbindelse med den årlige opdatering af modellen på baggrund af den faktiske fiberudrulning tage stilling til, om fremskrivningen skal revideres. Priser Af Tabel 3 og Tabel 4 fremgår den gennemsnitlige kapacitetsomkostning 12 plus de linjeafhængige omkostninger for henholdsvis det tidligere DONG-net samt den resterende del af Danmark. Tabel 3: Fiber priser for det tidligere DONG net, DKK/måned Lag 2 BSA Lag 3 BSA Graveomk., stikledning 13,67 13,67 Etablering, stikledning 7,50 7,50 Linjepris 136,24 136,24 Kapacitetsomkostning 24,42 32,01 Total 181,83 189,42 Side 20/20 Tabel 4: Fiber priser for den resterende del af landet, DKK/måned Lag 2 BSA Lag 3 BSA Graveomk., stikledning 15,92 15,92 Etablering, stikledning 5,41 5,41 Linjepris 183,41 183,41 Kapacitetsomkostning 24,42 32,01 Total 229,16 236,75 I de løbende lejeindtægter er indregnet omkostningerne til etablering og drift af de enkelte tjenester. I driftsomkostningerne er indregnet omkostninger til en engrosdivision. Da eksempelvis tidligere DONG-kunder har betalt for etablering af stikledningen, er det s vurdering, at der for disse kunder skal ske et fradrag svarende til omkostningerne til gravning og etablering af stikledningen i tabel 3 ovenfor. Dermed sikres det, at kunder, der har betalt for stikledningen, ikke betaler to gange. 12 Beregningen fremgår af celle J 130 og K 130 i Consolidation modellen ark O_Output.

21 Yderligere kan der være kunder, der ønsker selv at grave randen til stikledningen. For disse kunder skal der ske et fradrag svarende til graveomkostningerne i tabel 3 og 4 ovenfor. For kunder, hvor der allerede er etableret stikledning, reduceres den månedlige pris for det tidligere DONG-net dermed med DKK 21,17 (DKK 13,67 + 7,50) mens reduktionen for kunder i resten af landet er 21,33 (DKK 15,92 +5,41). Kunder, der selv sørger for udgravning til stikledningen, får reduceret den månedlige pris med henholdsvis DKK 13,67 for det tidligere DONG-net eller 15,92 i resten af landet. Såfremt der er tale om delt anvendelse af fiberforbindelsen, skal de engroskunder, der anvender fiberforbindelsen, dele de linjeafhængige omkostninger (alt undtagen kapacitetsprisen) ligeligt. Er der eksempelvis to engroskunder, der leverer til en slutkunde, skal de hver betale henholdsvis 78,71 (157,41/2) kr. pr. måned for kunder i det tidligere DONG-net og 102,37 (204,74/2) for resten af landet. Udover lejepriserne som nævnt ovenfor er der også en række accessoriske ydelser. Side 21/21 Prisen for opsætning af fiber KAP er beregnet i modellen til DKK 552. En række yderligere ydelser er allerede modelleret i den foreliggende LRAICmodel, jf. s LRAIC-afgørelse af 29. oktober Det drejer sig om: Oprettelse med og uden teknikerbesøg, der i tabel 16 i LRAIC-afgørelsen er fastlagt til henholdsvis 413 kr. og 783 kr. Fall back GIG Inst., der svarer til oprettelse m/tekniker tillagt opsætning af fiber KAP, i alt kr. Installation af BSA multikanal, der i tabel 16 i LRAIC-afgørelsen er fastlagt til 22 kr. Annulleringsgebyr, der i tabel 14 i LRAIC-afgørelsen er fastlagt til 153 kr. Forgæves teknikerbesøg, der i tabel 14 i LRAIC-afgørelsen er fastlagt til 482 kr. Betaling ved forgæves fejlretning eller uberettiget fejlmelding, der i tabel 14 i LRAIC-afgørelsen er fastlagt til 351 kr. Fall Back udført ifm. en fejlmelding, der svarer til en oprettelse m/tekniker tillagt opsætning af fiber KAP og forgæves fejlretning, jf. ovenfor, i alt kr. Det er s vurdering, at priserne på ovennævnte ydelser skal fastlægges på samme niveau for BSA over fibernettet som BSA over kobbernettet, hvorfor ovennævnte priser også gælder BSA over fibernettet. For ydelser, der ikke indgår i listen ovenfor, skal historiske omkostningers metode finde anvendelse.

22 Udmøntning af fiber kapacitetspriser For BSA leveret via kobbernettet er LRAIC-priserne pt. fastsat pr. linje og differentieret på baggrund af downloadhastighed. Ved fastsættelsen af LRAICpriserne for BSA leveret via fibernettet har valgt en tilsvarende metode. Der fastsættes en linjepris samt et tillæg, der kun afhænger af, om datastrømmen aftages som lag 2- eller lag 3 BSA samt slutbrugerens totale up- og downloadhastighed. Der skilles derfor rent prismæssigt ikke mellem up- og downloadhastighed, idet fiber er en symmetrisk teknologi, ligesom tillægget til linjeprisen er ens for DONG-området samt den resterende del af Danmark. Prisen for up- og downloadhastighed er beregnet ud fra data i LRAIC-modellerne samt TDC s oplysninger omkring fordelingen af slutbrugerhastigheder i DONGområdet. Kapacitetsomkostningerne drives grundlæggende af kapaciteten i nettet, det vil sige den samlede Mbit/s i travl time. Det er imidlertid ikke i øjeblikket muligt for TDC at fakturere for kapacitetsforbruget. Da forbindelser med højere up- og downloadhastighed overordnet må antages at anvende mere kapacitet i corenettet, er det vurdering, at kapacitetsomkostningen i stedet opkræves som en hastighedsafhængig pris. Side 22/22 Tabel 5 nedenfor viser fordelingen af TDC s nuværende fiberkunder på forskellige up- og downloadhastigheder: Tabel 5: Fordeling af TDC fiberkunder efter hastighed (Mbit/s) Download Upload Andel (%) 4,4 19,7 5,3 0,7 49,5 0,1 0,1 2,2 10,4 7,5 0,1 I TDC s dataindmelding var en række kunder ikke fordelt på hastighed. har fordelt disse med samme andele, som gjorde sig gældende i den omkostningsdokumentation, TDC indleverede 3. december TDC s gennemsnitlige fiberkunde har således en down- og uploadhastighed på henholdsvis 32,46 og 24,06 Mbit/s, svarende til en samlet hastighed på 56,52 Mbit/s. Sættes dette i forhold til den gennemsnitlige kapacitetsomkostning pr. slutbruger, giver det for henholdsvis lag 2- og lag 3 BSA en månedlig omkostning pr. Mbit/s på DKK 0,43 (24,42 / 56,52) og 0,57, som skal betales ud over den linjeafhængige pris. I Tabel 6 nedenfor er eksempler på hvad de samlede priser bliver for udvalgte hastigheder.

23 Tabel 6: Eksempler på prisudmøntning for DONG-området, DKK pr. måned Down (MBit/s) Up (MBit/s) Linjepris Lag 2 BSA Lag 3 BSA Kapacitet Total Kapacitet Total ,4 8,6 166,0 11,4 168, ,4 25,8 183,2 34,2 191, ,4 43,0 200,4 57,0 214, ,4 47,3 204,7 62,7 220, BSA over kabel-tv-nettet Som tidligere beskrevet er det s vurdering, at kabel-tv-nettet skal modelleres som et parallelt net. Styrelsen har valgt at modellere kabel-tvnettet med den udbredelse og geografiske dækning, der svarer til TDC s nuværende kabel-tv-net. Dette skyldes, at TDC har valgt en opportunistisk og omkostningsbesparende udbygningsstrategi, der bør afspejles i de fastsatte priser. De privatejede antenneforeninger er endvidere inkluderet i det modellerede net. Side 23/23 Der er forudsat optimeringer af netstrukturen, herunder at det er muligt at sammenlægge nærtliggende knudepunkter. har derudover valgt at sætte parametrene i modellen således, at nettets faktiske omkostningsstruktur afspejles bedst muligt TDC har udrullet kabel-tv-nettet siden slutningen af 70 erne, og udbredelsen af kabel-tv må i dag forventes at have nået et mætningspunkt. Ændringen i efterspørgslen i kabel-tv-nettet i fremtiden vil således være relativt begrænset. På denne baggrund er det s vurdering, at forskellen mellem at anvende økonomiske afskrivninger og tiltede annuiteter er meget begrænset. Derfor vil det være mere simpelt og mere konsistent med både core- og kobbermodellen at anvende tiltede annuiteter. har valgt at sætte modellen op til, at 90 pct. af de passerede husstande er tilsluttet til nettet, hvilket svarer til oplysninger modtaget fra TDC. Det antages, at kabel-tv-nettet deler graveomkostninger med kobbernettet i de områder, hvor det er muligt. Ligeledes antages det, at graveomkostningerne af stikledningen deles mellem de to accessnet. I de løbende lejeindtægter er indregnet omkostningerne til etablering og drift af de enkelte tjenester. I driftsomkostningerne er indregnet omkostninger til en engrosdivision. Udmøntning af priser Ligesom for BSA leveret via fibernettet (afsnit 3.4.1), har valgt at fastsætte priser for BSA leveret over kabel-tv-nettet for henholdsvis en linje- og en kapacitetsafhængig del. Omkostningen til stikledningen (delt 50:50 med tv) henføres til den linjeafhængige del.

24 Dertil kommer en række omkostninger til den resterende del af kabel-tv-nettet, der i høj grad er drevet af anvendt up- og downloadkapacitet. Bredbånd leveret via kabel-tv-nettet er baseret på delt kapacitet, og øget forbrug af kapacitet fører til øget behov for delt kapacitet. Dette kan opnås ved at allokere en større del af frekvensspektrummet til bredbånd, men i det omfang spektrummet er en begrænset ressource, kan kapaciteten alternativt øges ved at segmentere dele af kabel-tvnettet. Behovet for segmentering er hovedsageligt drevet af øget forbrug af upload. Derfor er det s vurdering, at der skal fastlægges særskilte priser for henholdsvis up- og downloadhastighed. har som beskrevet i høringsnotatet valgt at udmønte modellens beregnede omkostninger i nedenstående priser 13 : Tabel 7: Kapacitetspriser for kabel-tv nettet, pr. CMTS pr. måned Upload Download Pris pr. uncontended Mbit/s DKK 792,59 DKK 248,11 Den linjeafhængige pris fastsættes til DKK 34,00 pr. måned. Side 24/24 De alternative udbydere reserverer og betaler for kapacitet på CMTS niveau. Kapaciteten er udelt (uncontended) fra de porte på CMTS en der vender mod corenettet, mens kapaciteten på niveauer under CMTS en kan være delt jf. høringsnotatet afsnit Det vil sige, at operatører, der ønsker at leje sig ind på TDC s kabel-tv-net på forhånd skal bestemme, hvor meget kapacitet de ønsker at reservere ved hver enkelt af de 196 mulige CMTS er. Herefter kan de frit råde over denne kapacitet og således selv vælge kvaliteten og indholdet af de tjenester, der leveres. Priserne omfatter alle drifts- og anlægsomkostninger forbundet med BSA over kabel-tv-nettet. Der kan derfor ikke opkræves særskilte priser herfor. Der kan dog opkræves priser forbundet med de irreversible omkostninger, som TDC har til etablering af slutkunde samt til etablering af en ny engrosudbyder. En række ydelser er allerede modelleret i den foreliggende LRAIC-model, jf. ITog Telestyrelsens LRAIC-afgørelse af 29. oktober Det drejer sig om: Oprettelse med og uden teknikerbesøg, der i tabel 16 i LRAIC-afgørelsen er fastlagt til henholdsvis 413 kr. og 783 kr. Fall back, der svarer til oprettelse m/tekniker, i alt 783 kr. 13 Den linjeafhængige pris beregnes i modellen til DKK 15,94 (10,09 + 5,85), mens den gennemsnitlige kapacitetsafhængige omkostning pr. kunde beregnes til DKK 82,73. Som følge af et ønske om i prisstrukturen at have en større linjeafhængig omkostning, har ITog Telestyrelsen valgt, at DKK 18,06 af de kapacitetsafhængige omkostninger skal opkræves som en pr. linje betaling. Dette svarer til 22 pct. af den gennemsnitlige kapacitetsafhængige omkostning, så denne andel er blevet fratrukket den kapacitetsafhængige omkostning ved prisudmøntningen.

25 Annulleringsgebyr, der i tabel 14 i LRAIC-afgørelsen er fastlagt til 153 kr. Forgæves teknikerbesøg, der i tabel 14 i LRAIC-afgørelsen er fastlagt til 482 kr. Betaling ved forgæves fejlretning eller uberettiget fejlmelding, der i tabel 14 i LRAIC-afgørelsen er fastlagt til 351 kr. Fall Back udført ifm. en fejlmelding, der svarer til en oprettelse m/tekniker tillagt gebyr for forgæves fejlretning, jf. ovenfor, i alt 936 kr. Det er s vurdering, at priserne på ovennævnte ydelser skal fastlægges på samme niveau for BSA over kabel-tv-nettet som BSA over kobbernettet, hvorfor ovennævnte priser også gælder BSA over kabel-tv-nettet. For ydelser, der ikke indgår i listen ovenfor, skal historiske omkostningers metode finde anvendelse. Dette gælder eksempelvis et gebyr for indgåelse af en aftale om BSA over kabel-tv-nettet 14, der dækker de irreversible omkostninger ved indgåelse af aftalen, herunder oprettelse som engroskunde (timeomkostninger til forhandlinger, aftaleindgåelse, oprettelse i administrative systemer, oplæring af operatør i IT-systemer m.v.). Side 25/25 Dette gælder dog ikke for ydelser relateret til selve NTP-stikket, der som nævnt i høringsnotatet forudsættes dækket af tv-tjenesten Samhusning Samhusningstjenesterne er på nuværende tidspunkt modelleret i co-location - modellen. Modellen beregner omkostninger for plads til udstyr, elektricitet m.v. Det er s vurdering, at de modellerede samhusningstjenester kan benyttes for samhusning i tilknytning til fiber- og kabel-tv-net. På denne baggrund reguleres samhusning i tilknytning til fiber- og kabel-tv-net efter gældende samhusningspriser, jf. afgørelse om fastsættelse af maksimale samtrafikpriser efter LRAIC-metoden for 2011 fastnet af 29. oktober Multicast Multicast gør det muligt at sende det samme signal til flere modtagere på én gang, hvilket kan medføre store kapacitetsbesparelser. Det betyder også, at enhedsomkostningen for multicast falder meget ved et stigende antal slutkunder. Multicast anvendes i forbindelse med IP-tv, en tjeneste som pt. anvendes af knap slutkunder. Det er s forventning, at IP-tv fremadrettet vil blive mere udbredt, hvorfor det af samme årsager som nævnt tidligere vil være mest korrekt at anvende økonomiske afskrivninger på multicast. Det er dog som tidligere nævnt s opfattelse, at det vil være mindre konsistent kun at regulere en enkelt tjeneste i corenettet efter økonomiske afskrivninger. På denne baggrund har valgt at fastholde tiltede annuiteters metode på alle tjenester, der anvender corenettet, herunder multicast. 14 Prisen for indgåelse af en FBSA eller EBSA aftale udgør p,t. DKK i TDC s aftaler.

26 Modellerede produkter Da multicast blev inkluderet i forbindelse med LRAIC-revisionen i , blev det modelleret som et landsdækkende produkt med central indfødning. Dette viste sig uhensigtsmæssigt, idet det ikke afspejlede kundernes forventede forbrug. Derfor har TDC i stedet baseret på historiske omkostninger fastsat priser (alle pr. Mbit/s) for nedenstående tre produkter: Multicast IP-fremføring fra indfødningspunkt til POI2-huse Multicast fremføring fra POI2- til POI1-huse, pr. lag 2-ring Multicast fra POI1-hus til slutkundeadresse, pr. slutkunde TDC har i forbindelse med LRAIC-processen anmodet om, at der blev indført to nye multicastydelser, herunder en multicastydelse, der afspejler TDC s kabel-tvnets anvendelse af multicastfunktionaliteten. Det er s opfattelse, at der som udgangspunkt bør anvendes generiske produkter, der kan anvendes på lige vilkår af TDC selv og TDC s engroskunder. Derfor har styrelsen valgt at modellere otte produkter for fremføring af multicast i forbindelse med den revision af modellen, der ligger til grund for denne afgørelse. De otte produkter er fordelt på henholdsvis seks produkter, hvor der købes multicastkapacitet i både ringe og uplink samt to produkter, hvis der udelukkende købes uplink-kapacitet. Side 26/26 Multicast-fremføring, både ringe og uplink: Fra core router til core router Fra core router til lag 3 router, pr. lag 3-ring Fra lag 3 router til lag 3 router (POI2), pr. lag 3-ring Fra lag 3 router (POI2) til lag 2 switch (POI1), pr. lag 2-ring Fra lag 2 switch (POI1) til DSLAM, pr. slutkunde Fra DLSAM til slutkundeadresse, pr. slutkunde Multicast-fremføring, kun uplink: Fra lag 3 router til lag 3 router (POI2), pr. lag 3-ring Fra lag 3 router (POI2) til lag 2 switch (POI1), pr. lag 2-ring De rene uplink produkter medfører, at udbyderen aftager multicast datastrømmen, uden den cirkulerer i en given ring. Det vil sige, at der transporteres udelukkende data i uplinket mellem eksempelvis lag 3 routeren og lag 2 switchen, men ikke i selve ringen, lag 2 switchen er tilknyttet. For en nærmere gennemgang af modelleringen af multicast henvises til modeldokumentationen. Udmøntede priser I tabellerne nedenfor fremgår priserne for de otte multicastprodukter.

27 Tabel 8: Priser for multicast delprodukter, ringe og uplink Priselement, Multicast-fremføring (DKK pr. Mbit/s. pr. måned) Afgift, 2011 Fra core router til core router 9,86 Fra core router til lag 3 router, pr. lag 3-ring 16,40 Fra lag 3 router til lag 3 router (POI2), pr. lag 3-ring 30,26 Fra lag 3 router (POI2) til lag 2 switch (POI1), pr. lag 2-ring* 71,85 Fra lag 2 switch (POI1) til DSLAM, pr. slutkunde 0,0115 Fra DLSAM til slutkundeadresse, pr. slutkunde 0,00342 * Denne afgift reduceres ved stigende multicasttrafik. Ovenstående priser er gjort op med udgangspunkt i, at engroskunden køber statisk kapacitet i de enkelte lag i nettet. Ved eksempelvis 1 kanal af 2,9 Mbit/s, betales pr. lag 2-ring i alt 208,4 kr. pr. måned. Tabel 9: Priser for multicast delprodukter, uplink Priselement, Multicast-fremføring (DKK pr. Mbit/s pr. måned) Afgift, 2011 Fra lag 3 router til lag 3 router (POI2), pr. lag 3-ring 3,65 Fra lag 3 router (POI2) til lag 2 switch (POI1), pr. lag 2-ring 11,80 Side 27/27 Dynamisk multicast Det fremgår af TDC s standardtilbud for ebsa og FBSA, at der i fiberaccessnoden, DSLAM en og switche i L2 ringene anvendes IGMP snooping for IP multicasttrafik, jf. aftalernes bilag 1d. I L2 ringene (inkl. fiberaccessnoden) er multicasttrafikbelastningen således dynamisk. Afregning kan dermed både ske efter en forudbetalt, statisk kapacitet og efter en efterbetalt, dynamisk kapacitet. Hvis der er tale om dynamisk kapacitet, måles engroskundens faktiske dynamiske kapacitetsforbrug, herunder spidsbelastningstrafikken, og afregningen sker efterfølgende på baggrund af målingerne. De i Tabel 8 og Tabel 9 anførte priser finder også anvendelse i denne afregningssituation TDC skal udmønte principper for både måling af engroskundens trafik og for afregningen. Princippet for måling af trafik skal tage udgangspunkt i en måling af trafikken i 5-minutters intervaller. Afregningsprincippet skal tage udgangspunkt i, at der afregnes efter en foruddefineret percentil af trafikfordelingen, således at der ikke sker afregning spidsbelastning i engroskundens trafik. Som udgangspunkt fastsættes percentilen til 95, men denne skal opdateres løbende. Ved opdateringerne skal percentilen på baggrund af historiske data sættes så lavt som muligt, men samtidig tilstrækkeligt højt til at to på hinanden følgende målinger ikke begge ekskluderes i opgørelsen. Således kan en spidsbelastning ikke strække sig over mere end fem minutter.

28 Prisreduktion ved øget datamængde Beregninger i LRAIC-modellerne viser, at den gennemsnitlige omkostning ved at levere multicasttrafik falder meget ved stigende samlet trafikmængde, da multicast pt. kun udnyttes i meget begrænset omfang. Det betyder, at de priser, der fremgår af Tabel 8, ved stigende trafik vil medføre en ikke ubetydelig overdækning af TDC s omkostninger. For at tage højde herfor har valgt at implementere en ordning, hvor multicastpriserne aftager i takt med at den samlede datamængde blandt alle udbydere stiger. har vurderet, at denne ordning kun skal finde anvendelse for prisen for multicastfremføring fra lag 3 router (POI2) til lag 2 switch (POI1) i både ring og uplink (pt. 71,85 DKK pr. Mbit/s pr. måned). Prisordningen følger nedenstående principper: Prisreduktionen gør sig kun gældende for og afhænger kun af - multicastfremføring fra lag 3 router (POI2) til lag 2 switch (POI1). Prisreduktionen beregnes på tværs af alle udbydere og i forhold til den multicasttrafik, der fremgår af den gældende LRAIC-model ('[Core Fv4.0.xls]A6_I_Product_Demand'!$J$164). Det betyder, at prisreduktionen nulstilles ved den årlige opdatering af modellen. Den ekstra multicasttrafik anses for værende landsdækkende (dvs. i TDC s alle lag 2 ringe). Tilkøbes trafikken kun i en andel af TDC s ringe omregnes til national trafik ved at multiplicere købte Mbit/s med andelen af lag 2 ringe, hvor trafikken købes. Eksempelvis modsvarer 100 Mbit/s i 10% af TDC s lag 2 ringe 10 Mbit/s i alle TDC s lag 2 ringe. For hver ekstra Mbit/s multicasttrafikken øges (nationalt) i forhold til det gældende niveau, reduceres prisen for alle udbydere (inkl. TDC og TDCejede selskaber) med 0,05%-point. Reduktionen kan dog maksimalt udgøre 50% i alt (svarende til Mbit/s ekstra trafik). Den samlede prisreduktion opgøres en gang om måneden og gælder for den efterfølgende måned. Dynamisk multicastkapacitet indgår med en værdi svarende til den mængde, der afregnes. Side 28/28 Nedenfor er angivet en række eksempler for løbende tilkøb af multicasttrafik og i Tabel 10 prisreduktioner og udmøntede priser (DKK pr. Mbit/s pr. måned) som følge heraf: 1. Selskab A køber 300 MBit/s landsdækkende 2. Selskab B køber 300 MBit/s landsdækkende 3. Selskab C køber 300 Mbit/s i 50% af TDC s lag 2 ringe 4. Selskab D køber 500 Mbit/s i 50% af TDC s lag 2 ringe 5. Selskab E køber 100 Mbit/s landsdækkende

29 Tabel 10: Priser for multicastfremføring, lag 3 router (POI2) til lag 2 switch (POI1 Scenarie Tilkøbt kapacitet Akk. ekstra kapacitet Rabat (%) DKK pr. Mbit/s pr. måned ,0 71, ,0 61, ,0 50, ,5 44, ,0 35, ,0 35,93 Video-on-Demand (VoD) VoD er ikke omfattet af nærværende afgørelse. VoD er reguleret efter historiske omkostninger. vil i forbindelse med fastsættelse af LRAICpriser for 2012 regulerere VoD efter LRAIC-metoden. har i den forbindelse til hensigt at sætte VoD prisen per MB. Side 29/ Adgang til bredbåndstilslutninger via TDC s kabel-tv-net Som noget særligt har der ikke tidligere været givet tredjepartsadgang til at anvende TDC s kabel-tv-net til bredbåndsudbud. Derfor vil TDC skulle foretage en række investeringer for at kunne tilbyde et engrosprodukt på kabel-tv-nettet. vurderer, at der af denne grund konkret i forhold til TDC s kabel-tv-net er behov for en mekanisme, som reducerer risikoen for, at TDC pålægges en række unødige investeringer. Det er samtidig vigtigt, at løsningsmodellen er afbalanceret i forhold til at sikre konkurrencen på markedet. Mekanismen må således ikke skabe en uoverstigelig barriere for andre selskaber, således at denne bliver konkurrencebegrænsende, jf. principperne i telelovens 51, stk. 4-5, og markedsafgørelsen s På den baggrund finder, at TDC for at reducere risikoen for, at adgangsforpligtelsen udløses unødigt, i tillæg til sædvanlige aftalevilkår om aftaleindgåelse kan kræve, at engroskunden a)i forbindelse med anmodning om adgang forpligter sig til at aftage kapacitet svarende til et forbrug på kr. og b)ved aftaleindgåelsen forpligter sig til at aftage kapacitet svarende til et yderligere forbrug på kr. Ovennævnte svarer til køb af bredbåndsforbindelser via kabel-tv-net til ca kunder i en periode på 1 år. Beløbene skal ikke erlægges kontant, men betalingen sker i forbindelse med det løbende forbrug.

30 TDC vil i overensstemmelse med de gældende principper i TDC s samtrafikaftaler kunne stille krav om bankgaranti for ovennævnte betalinger på henholdsvis anmodningstidspunktet og ved aftalens indgåelse. Såfremt engroskunden fortryder sin anmodning inden aftaleindgåelsen, vil denne være forpligtet til at erlægge kr. Såfremt engroskunden indgår aftalen, men opsiger aftalen, inden kunden har forbrugt en kapacitet svarende til kr., vil denne være forpligtet til at erlægge det resterende beløb. har lagt vægt på, at TDC har givet tilsagn om, at selskabet i tillæg til den pålagte standardtilbudsforpligtelse på marked 5 senest med udgangen af august 2011 vil have udarbejdet et standardtilbud vedr. kabel-tv-nettet. Det vil sige, at en evt. engroskunde senest på dette tidspunkt, vil være bekendt med vilkår og priser for at aftage produktet. TDC har oplyst, at selskabet vil udarbejde standardtilbuddet inden for den anførte periode, uanset om en udbyder måtte anmode om adgang til kabel-tv-nettet eller ej. Man er som anmodende udbyder, uanset anmodningstidspunktet forpligtet til ovenstående købsmodel. Udbyderen kan dog vælge at vente med at indsende en anmodning, indtil der foreligger et standardtilbud. Side 30/30 TDC vil alene være berettiget til at anvende ovennævnte købsmodel i opstartsfasen, dvs. indtil den første engroskundes adgang til at levere bredbånd via TDC s kabel-tv-net er effektueret. Baggrunden herfor er, at hensynet til ikke at skulle afholde unødige investeringer herefter er bortfaldet. TDC vil på dette tidspunkt have foretaget de nødvendige investeringer for at give adgang. 4 Klagevejledning s afgørelse kan påklages til Teleklagenævnet, Bredgade 43, 1260 København K, tlf.: , [email protected]. En klage skal være Teleklagenævnet i hænde senest fire uger efter, at har truffet afgørelse i sagen. Opmærksomheden henledes på, at der i medfør af 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 569 af 18. juni 2004 om Teleklagenævnets virksomhed skal betales et gebyr på kr. for behandling af klager af denne type i Teleklagenævnet. Beløbet vil blive opkrævet af Teleklagenævnets sekretariat. Med venlig hilsen Jonas Bo Østrup