Høring over revision af principperne for beregning af WACC i forbindelse med Erhvervsstyrelsen prisreguleringsarbejde

Transkript

1 15. januar 2016 /CPN Sag Høring over revision af principperne for beregning af WACC i forbindelse med Erhvervsstyrelsen prisreguleringsarbejde Erhvervsstyrelsen ønsker at igangsætte en revidering af principperne, som ligger til grund for styrelsens WACC-beregning. WACC-beregningen indgår i styrelsens prisregulering, herunder prisafgørelserne for mobil- og fastnet markedet, og har derfor betydning for engrosprissætningen. Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med LRAIC-prisafgørelsen for fastnet modtaget spørgsmål fra EU-Kommissionen om principperne for beregning af WACC. Yderligere oplever styrelsen nationalt fokus givet det revisionsarbejde, som pt. foregår i Sekretariatet for Energitilsynet. Styrelsen ønsker derfor, i samarbejde med branchen, at lægge op til en revision af principperne som ligger til grund for WACC-beregningen for telesektoren. Ved at inddrage branchen mener styrelsen således, at beregningsmetoden bliver gennemsigtig for branchen samt sikrer konsistens i beregningsmetoden af de enkelte delelementer som indgår i WACC-beregningen. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Fax CVR-nr E-post erst@erst.dk ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Styrelsen ønsker med denne høring at få branchens eventuelle synspunkter vedrørende de principper, som skal ligge til grund for styrelsens WACCrevidering. I nærværende notat præsenteres de forskellige delelementer som indgår i WACC-beregningen, og samtidig præsenteres forskellige forslag til en revidering af principperne. Baggrund for revidering WACC en anvendes i engrosprissætningen på det danske telemarked. WACC en fastsættes for en hypotetisk effektiv operatør, som driver et moderne landsdækkende net. Styrelsen beder imidlertid branchen gøre sig overvejelser om revideringen af WACC ud fra en national og international synsvinkel. WACC anvendes i LRAIC-modellerne 1 samt ved fastlæggelse af de historiske omkostninger, som det rimelige afkast på investeringer. Det betyder at en højere hhv. lavere WACC medfører højere hhv. lavere engrospriser. Styrelsen ønsker at metoden for beregningen af WACC gøres mere transparent og aktuel ved at inddrage offentligt tilgængelige data. 1 Se mere om WACC-beregning og CAPM i: mobil - og fastnet -

2 2/6 Planen er, at arbejdet med revideringen afsluttes i sommeren 2016, så de nye principper for WACC-beregning kan indgå i prisafgørelserne for 2017 som sendes i høring i september Revidering af principper WACC er standardmetoden i en virksomhed til at beregne afkastkravet til en investering, og er et vægtet gennemsnit af afkastkrav til hhv. egen- og fremmedfinansiering. I beregningen indgår flere delelementer, hhv.; gældsandel, risikofri rente, markedsrisikopræmien, betaværdi, kreditrisikopræmien og skattesatsen, som hver især gennemgås nedenfor. Styrelsen gennemgår under hvert delelement den nuværende metode, samt forslag til overvejelse om hvorledes en revidering af metoden kan udformes. Udover kommentarer til styrelsens gennemgang, er branchen velkommen til at komme med yderligere forslag til ændring af metoden, end de nedenfor anførte. Gældsandel Gældsandelen skal fastsættes for et effektivt selskab. I den nuværende metode er gældsandelen for mobilnet vurderet til at være nul. For fastnet er gældsandelen fastsat ud fra et benchmark fra andre NRA er Virksomheder der inddrages i beregningen af gældsandelen 2. Regnskabsoplysninger der anvendes Hvilke virksomheder skal anvendes til beregningen? Skal der anvendes de samme virksomheder for både mobilnet og fastnet? Hvilke værdier fra de offentlige årsregnskaber skal anvendes til beregningen af gældsandelen? Den risikofri rente Den risikofri rente angiver afkastet på en risikofri investering. I den nuværende metode har styrelsen valgt, at den risikofri rente baseres på den danske statsobligation med en løbetid tættest på 10 år. Der anvendes et gennemsnit af dagsobservationer over 5 år. Til og med 2014 blev der anvendt 2 år. 2 National Regulatory Authorities (NRA) fra 9 lande; Frankrig, Storbritannien, Rumænien, Holland, Belgien, Sverige, Irland, Kroatien og Litauen.

3 3/6 1. Beregningsperioden 2. Løbetid på statsobligationer 3. Anvendelsen af hhv. nationale eller internationale statsobligationer En kortere beregningsperiode vil afspejle det aktuelle renteniveau på beregningstidspunktet, men med større variation over tid. Anvendes der en længere beregningsperiode, vil WACC-beregningen være mere stabil over tid, men vil ikke afspejle det aktuelle renteniveau. I BEREC er den mest anvendte metode et gennemsnit af afkastet på en statsobligation med en mellem- til lang løbetid 3. Ad 3. Bør den risikofri rente afspejle afkastet på en risikofri investering i Danmark, eller en investering i obligationer fra en kurv af lande? Hvis der bør inddrages en kurv af lande, hvilke lande bør da inddrages? Det skal holdes for øje at ved inddragelse af en kurv af lande, skal løbetid være den samme for alle obligationer, og det vil yderligere påvirke metoden for beregning af markedsrisikopræmien. Markedsrisikopræmien Markedsrisikopræmien angiver merafkastet på aktier i forhold til den risikofri rente. I den nuværende metode fastsætter styrelsen markedsrisikopræmien på baggrund af et samlet skøn af information fra danske aktieanalytikere, øvrige danske regulatorer, europæiske teleregulatorer samt videnskabelige artikler. 1. Metode til beregning af markedsrisikopræmien 2. Anvendelse af hhv. nationale eller internationale aktieoplysninger Metoder der kan anvendes til opgørelse af aktieafkast: Historisk udvikling o Beregning fortages af styrelsen. Her inddrages afkastet på aktier fra et generelt aktieindeks. Hvilket aktieindeks bør anvendes? Bør afkastet beregnes som et aritmetisk eller geometrisk gennemsnit? o Inddrage information om det historiske aktieafkast over en lang årrække, som er baseret på offentlig tilgængelig information i form af fx en rapport eller artikler. Bør afkastet beregnes som et aritmetisk eller geometrisk gennemsnit? Interview undersøgelse. Der foretages en undersøgelse af flere markedsaktørers forventninger til det fremtidige aktieafkast. Informationen kan være 3 BoR (13) 110, BEREC Report Regulatory Accounting in Practice side 105

4 4/6 baseret på offentlig tilgængelig information i form af fx en rapport eller artikler. Bør markedsrisikopræmien afspejle afkastet på danske eller internationale aktier? Betaværdi Beta udtrykker den systematiske risiko (volatiliteten) ved at investere i en aktie, og beregnes i dag ud fra den historiske korrelation mellem kursudviklingen for aktien, og et generelt aktieindeks. I den nuværende metode beregnes betaværdien for mobil for 5 rene mobilselskaber 4. I beregningen anvender styrelsen observationer af daglige offentligt tilgængelige aktiedata, og sammenholder disse med MSCI World indekset over en periode på 5 år. På baggrund heraf vurderes en stigning eller et fald i betaværdien. For fastnet undersøger styrelsen den gearede betaværdi for TDC. I beregningen anvender styrelsen observationer af daglige offentligt tilgængelige aktiedata, og sammenholder disse med MSCI World indekset. Der ses på forskellige betaværdier over flere perioder, som bestemmer en stigning eller et fald i betaværdien. 1. Virksomheder der inddrages 2. Den markedsportefølje der anvendes 3. Periode som beregningen foretages over 4. Den formel der anvendes til omregningen fra gearet til ugearet beta Det skal overvejes hvilke virksomheder, der skal indgå i beregningen. Skal der anvendes de samme virksomheder i beregningen for mobilnet som for fastnet? Hvilket aktieindeks bør anvendes? Ad 3. Det bør overvejes hvor lang beregningsperioden skal være. En kort beregningsperiode vil afspejle den aktuelle risiko ved at investere i en aktie, og betaværdien kan derfor have tendens til at variere fra år til år. Anvendes der en længere periode vil risikoniveauet være mere stabilt, og betaværdien derfor have tendens til at variere mindre år til år. 4 Vodafone, Mobistar, Drillisch, Sonaecom og Telenor.

5 5/6 Ad 4. Bør der anvendes den samme omregningsmetode for mobilnet og fastnet? Nogle af de gængse omregningsformler som kan anvendes er: Modigliani-Miller (1963), Hamada (1972), Harris & Pringle (1985a og 1985b). Kreditrisikopræmien Kreditrisikopræmien beregnes som differencen mellem den risikofri rente og virksomhedens finansieringsomkostninger. I den nuværende metode er der for mobilnet ingen kreditrisikopræmie, da gældsandelen er vurderet til at være nul. For fastnet har styrelsen hidtil estimeret kreditrisikopræmien ud fra data og benchmarks fra andre telemyndigheder. 1. Virksomheder der inddrages 2. Metode til beregning af kreditrisikopræmien Det skal overvejes hvilke virksomheder, der skal indgå i beregningen. Skal der anvendes de samme virksomheder i beregningen for mobilnet som for fastnet? Det bør overvejes hvilken metode, der skal anvendes til beregning af kreditrisikopræmien, og derved hvilke oplysninger som skal inddrages. Bør der foretages en beregning af kreditrisikopræmien ud fra oplysninger om finansieringsomkostninger, eller bør virksomhedernes kreditvurdering ligge til grund? Anvendes metoden om inddragelse af kreditvurdering, bør det fastlægges hvilken kreditrisikovurdering der skal anvendes. Det skal hertil overvejes, om der skal anvendes de samme virksomheder for mobilnet og fastnet, og herunder om der skal inddrages nationale eller internationale virksomheder. Rente på gæld Rente på gæld beregnes som den risikofri rente plus kreditrisikopræmien, jf. tidligere. Skat For at beregne den reelle WACC-værdi, inddrages skattesatsen, da lånerenten på fremmekapital er fradragsberettiget. Der bør anvendes virksomhedernes effektive marginale selskabsskattesats, som dog ofte er forskellig fra den nominelle selskabsskattesats. I den nuværende metode anvendes den aktuelle danske nominelle selskabsskattesats.

6 6/6 1. Anvendelse af en anden skattesats end den aktuelle nominelle danske skattesats Det er i praksis alene ud fra offentlige data ikke muligt at beregne virksomhedernes effektive skattesats, og der bør således anvendes den aktuelle danske nominelle skattesats. Tidsplan for revideringen af WACC Dato Opgave 12. februar 2016 Høringsfrist 1 Medio januar til medio marts 2016 Ultimo april 2016 Erhvervsstyrelsen afholder møder med relevante interessenter Erhvervsstyrelsen sender tilrettet notat i høring Ultimo maj Høringsfrist 2 Ultimo juli 2016 Primo september 2016 Primo september 2016 Ny WACC-værdi for mobil og fastnet ligger fast Ny WACC-beregningsmetode implementeres første i prisafgørelse for mobil Ny WACC-beregningsmetode implementeres første i prisafgørelse for fastnet Frist Frist for tilbagemelding til Erhvervsstyrelsen er fredag den 12. februar Hvis I ønsker et møde med Erhvervsstyrelsen er I velkommen til at kontakte Christian Poulsen på ; chrpou@erst.dk for at aftale nærmere. Venlig hilsen Christian Poulsen