Øverst ansvarlig for skolens praktikpladskontor er Claus Øgendahl.

Transkript

1 Skolens navn: Indgang: TietgenSkolen Tietgen HG Lerchesgade Odense C Tlf hg@tietgen.dk Hjemmeside: Den merkantile indgang Medarbejdere Øverst ansvarlige for grundforløbet er forstander Bo Ravn, som sammen med uddannelseschefer Lene Hellsten Frederiksen og Flemming Wazar Jørgensen udgør den daglige ledelse af Tietgen HG. Øverst ansvarlige for hovedforløbet er forstander Mette Greisen, som sammen med uddannelseschef Jesper Stentoft udgør den daglige ledelse af hovedforløbene på TietgenSkolen. Øverst ansvarlig for skolens praktikpladskontor er Claus Øgendahl. Grundforløbets (HG) administration, vejledning og praktikservice træffes på skolens adresse på Lerchesgade 29, Odense C på tlf eller hg@tietgen.dk Tietgen HG udgør alene den merkantile indgang hvorfor nedenstående punkter under afsnit 1: Generelt for skolen vil være identiske med enkelte af underpunkterne i afsnit 2: Den merkantile indgang. Hvor dette er tilfældet henvises der derfor til afsnit 2 s ordlyd. Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser På Tietgen HG sætter vi den enkelte elev og dennes læring i centrum. Vi møder hver enkelt elev som tydelige voksne med ligeværd og respekt for eleven som menneske. Skolen påtager sig det pædagogiske og faglige ansvar, der sikrer at eleven kan udvikle sig fagligt, personligt og socialt. Gennem udbuddet af grundforløbspakker tager vi som skole ansvar for logiske sammenhænge, kvalificerede valg og differentierede forløb. Eleverne fordeles således på profiler afhængig af deres individuelle uddannelsesmål. Hver profil udgør en grundforløbspakke. Til hver profil hører et team af lærere. Derved sikrer vi en organisering i mindre, overskuelige enheder for både elever og lærere. Det enkelte team har ansvaret for undervisningen og at dets elever når kompetencemålene. Se i øvrigt afsnit 2.2. Overordnet bedømmelsesplan Skolen gennemfører løbende evalueringer, afsluttende bedømmelser og eksamen i henhold til bestemmelserne i LBK nr 439 af , hovedbekendtgørelse nr. 834 af , BEK om grundfag og centralt udarbejdede valgfag nr 1272 af samt bekendtgørelse nr. 836 af om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Ved karakterfastsættelse finder bekendtgørelse nr. 262 af om karakterskala og anden bedømmelse anvendelse.

2 Eksaminer og prøver finder sted i henhold til bestemmelserne i hovedbekendtgørelsen om det afsluttende grundforløbsprojekt og om antallet af prøver i grundforløbet i BEK nr 834 af Forsøgsordningen med at give elever mulighed for at gå op i grupper ved grundforløbsprøven vil vi på skolen ikke benytte os af. Elever opfordres stadig til at arbejde i grupper med materialer til grundforløbsprøven, men vi vil udprøve eleverne individuelt. Om bedømmelsesplan i øvrigt se afsnit 2.6 herunder. Som et vigtigt element i skolens kvalitetskoncept gennemfører skolen hvert år en elevtrivselsundersøgelse, der bl.a. retter opmærksomhed på elevernes vurdering af undervisningsindhold og metoder samt på de øvrige rammer for undervisningen. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer I forbindelse med optag af eleven og forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages følgende vurdering: 1. Vurdering af elevens reelle kompetencer Formelle, dokumenterbare kompetencer, for eksempel i form af afgangsbevis eller andet. Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for eksempel i forbindelse med anden uddannelse, job og/eller anden beskæftigelse samt livserfaring. Denne vurdering har primært sigte på optag på linie og profil, grundforløbets varighed samt evt. godskrivning af et eller flere fag. 2. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder om uddannelsen stiller for store boglige krav til eleven eller om eleven er flytbar i forbindelse med skoleskift. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om den skolebaserede vej er den rigtige for eleven, eller om eleven har bedre gennemførelsesmuligheder gennem mere praktikbaserede ordninger. 3. Vurdering af elevens behov for tiltag, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder ekstra danskundervisning, social- og/eller specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Eksamensregler Skolens eksamensregler findes på:

3 Indgangen Merkantil, version 01 Praktiske oplysninger Adresser Undervisningen på erhvervsuddannelsens grundforløb finder sted på Tietgen HG Lerchesgade Odense C og Tietgen Erhverv Ejlskovgade Odense C eller på Nyborg-Kerteminde Handelsskole Tietgen HG Ringvej Nyborg Didaktiske og metodiske overvejelser Der lægges i undervisningen på Tietgen HG stor vægt på praksisnærhed, herunder inddragelse af virksomheder indenfor elevens valgte uddannelse. Målet med undervisningen er, at elever opnår de krævede kompetencer. Der undervises efter varierende undervisnings- og organisationsformer med størst mulig hensyntagen til individuelle læringsstile. Undervisningen er en inkluderende proces, hvor elever medinddrages og deres ressourcer anerkendes og tilgodeses. Organisering af undervisningen Undervisningen på grundforløbet tilrettelægges helhedsorienteret, erhvervsrelateret og praksisorienteret, således at den daglige undervisning forbereder, understøtter og supplerer den praktiske læring. I det omfang det er muligt, inddrages eleverne ved tilrettelæggelsen. Undervisningen er, som nævnt i afsnit 1.2, organiseret i grundforløbspakker, der benævnes linier eller profiler. Der sammensættes således forløb for grupper af elever med identiske mål og uddannelsesønsker. En grundforløbspakke vil altid indeholde de obligatoriske grundfag og valgfag, samt profilfag med indhold der retter sig mod den valgte uddannelses kompetencemål. Profilfag og grundfag på fælles niveau danner rammen om et stamhold. Øvrige grundfag niveaudeles, og eleven kan vælge sit niveau. Hermed sikres logisk sammenhæng, mere homogene klasser og solide sociale strukturer. Vi ved at disse forhold er afgørende for elevers oplevelse af sammenhæng og dermed gennemførelse af uddannelsen. Den daglige undervisning opdeles således i tre dele: Grundfag som retter sig mod niveauer, indhold og mål som beskrevet i grundfagsbekendtgørelsen Profilfag som retter sig mod kompetencemålene som de er beskrevet indenfor hver enkelt uddannelse Projektorienteret arbejde. Som afslutning på et semester udarbejder eleverne et individuelt, tværfagligt projekt, som danner udgangspunkt for en mundtlig fremlæggelse. Lærerne fungerer som projektvejledere.

4 Målet med tredelingen er at skabe sammenhæng og helhed mellem faglige mål fra grundfagsundervisningen, kompetencemål fra profilundervisningen og det tværfaglige i projektskrivningen. I nogle profilfag og ved udarbejdelse af grundforløbsprojektet arbejdes projektorienteret, hvilket ofte omfatter både praktisk og teoretisk undervisning og tværfagligt samarbejde, således at eleven oplever helhed i undervisningen. Den projektorganiserede undervisningsform med casebaserede problemstillinger anvendes under hensyntagen til, at nogle elever har vanskeligt ved at arbejde selvstændigt og problemorienteret og måske lærer og fungerer bedst ved undervisningsformer med relativ høj grad af lærerstyring. Typisk vil et semester være opdelt i perioder med grundfagsundervisning og kortere perioder med profilfagsundervisning, og semesteret afsluttes med at arbejde med et tværfagligt projekt. Dette arbejde udmøntes i en synopsis eller egentligt projekt. Eleverne evalueres efterfølgende ved mundtlige fremlæggelser med intern eller ekstern censur. Evalueringen resulterer i en karakter. Prøver i mange fag (herunder alle grundfag) er casebaseret. Planlægningsprincipper for undervisningen I vores planlægning af undervisningsforløb søger vi at skabe en kombination mellem på den ene side at tilbyde længere, sammenhængende forløb og på den anden side give muligheder for at afslutte grundforløbet med de niveauer og på den tid, der passer til den enkelte elev. Vi ved at nogle elever lærer bedst gennem teori og bøger, andre ved at have tingene i hænderne. På Tietgen HG anvender vi derfor mange forskellige læringsrum, så alle gives mulighed for at få udbytte af undervisningen. Klasserummet Studierummet Praksisrummet Klasserummet er det rum, de fleste vil forbinde med læring. En væsentlig del af læringen på HG vil finde sted i klasserummet. Studierummet er et andet væsentligt virtuelt læringsrum. Her vil eleven arbejde selv - eventuelt i samarbejde med en gruppe og fordybe sig i et emne. Man styrer selv processen, og læreren er her en slags vejleder, som man kan rådspørge undervejs. Praksisrummet er en tredje mulighed for læring. Det praksisnære læringsmiljø er både arbejdet med konkrete objekter i skolens indrettede butiks- eller kontormiljøer og mødet med virkeligheden i form af det erhvervsliv, vi uddanner til. Praksisnærhed som pædagogisk princip handler om i undervisningen at gøre metoder og midler så praktisk relaterede som muligt. På Tietgen HG udnytter vi de muligheder, der ligger i at samarbejde med erhvervslivet. Herved tilstræbes at øge elevernes erhvervskompetence. I virksomhedsforlagt undervisning og praktikforløb tydeliggøres det erhvervsdidaktiske udgangspunkt for uddannelsen.

5 Undervisningsdifferentiering Selvom vi bestræber os på at en betydelig niveaudeling af elever både på profiler og i de enkelte fag, herunder en række grundfag, hvor eleverne får undervisning på hold, svarende til deres faglige niveau, er der stadig behov for betydelig differentiering af undervisningen på det enkelte hold mht. undervisningsmetode, valg af stof, mængde af opgaver og tid samt hensyntagen til elevers individuelle læringsstile. For den enkelte lærer stiller det store krav at tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i elevers forskellige standpunkter, læringsstile og behov og med uddannelsens niveau- og kompetencekrav som mål. Lærer/elev roller og ansvar Læreren fungerer typisk i flere forskellige roller: Som underviser, med fokus på elevers læring og kompetenceudvikling. Som kontaktlærer, der rådgiver og vejleder i forhold til klassens trivsel og den enkelte elevs personlige uddannelsesplan. Som faglig vejleder, når eleven arbejder selvstændigt med aktiviteterne, og læreren giver råd og vejledning. Som teamspiller, når læreren indgår i et team af lærere, som har ansvaret for en gruppe elevers uddannelse, trivsel, adfærd og gennemførelse. Læreren skal foruden fagligheden have engagementet, lysten og evnen til at lære fra sig. Læreren skal være elevens faglige sparringspartner. Læreren skal turde sætte grænser, markere holdninger og have evnen og viljen til at flytte eleven. Lærerens faglige og pædagogiske ansvar (at skabe mulighederne for at eleverne fagligt og personligt kan udvikle sig): At være fagligt velforberedt og engageret. At tilrettelægge undervisningen under hensyn til elevernes forudsætninger (gennem udvælgelse og disponering af stoffet, valg af materialer, eksempler og opgavetyper samt brug af diverse hjælpemidler). At anvende forskellige undervisningsmetoder og -situationer (formidlende, samtalende, undersøgende, problemløsende, m.m.). At fremme elevernes personlige kvalifikationer gennem valg af undervisningsmetoder samt vejledning og feedback til eleverne. At inddrage eleverne i planlægningen af undervisningens indhold og form. Elevernes ansvar (viljen til at lære og til at ville flytte sig fagligt og personligt): At arbejde med personligt at tilegne sig stoffet (gennem egne notater osv.). At forholde sig åbent og aktivt, fordybe sig og sætte sig kritisk ind i en sag. At udvise ansvarlighed i forhold til skolearbejdet, herunder tage ansvar for egne læreprocesser. At ville respektere lærere og holdkammerater og indgå i samarbejde med disse. At bidrage til planlægning af undervisningens indhold og valg af arbejdsformer. Konkluderende gælder det, at både lærer og elev skal være til stede. Ikke nødvendigvis i det traditionelle klasserum, men være til stede menneskeligt og fagligt i det fællesskab, som undervisningen er. Elevindflydelse I forbindelse med optag på uddannelsen deltager elever i obligatoriske informationsmøder og individuelle, afklarende samtaler med skolens vejledere. Herpå indplaceres eleven på den profil, der retter sig mod elevens uddannelsesmål, hvis målet vurderes realistisk for eleven. Eleverne kan i grundfag vælge forskellige niveauer, ligesom der i skolens LæringsCenter vil være mulighed for mere individuelle forløb, særlig støtte og lektiehjælp. For elever med danskfaglige problemer vil skolen udbyde særlige forløb til afhjælpning heraf. De løbende evalueringer af undervisningen i det enkelte fag sikrer eleven indflydelse herpå.

6 Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger Kompetencevurdering Den indledende kompetencevurdering foretages med henblik på at vurdere elevens forudsætninger for uddannelsen. De faglige forudsætninger og standpunkter afklares i løbet af uddannelsens første 2 uger. På baggrund af vurderingen udarbejdes en personlig uddannelsesplan. Kompetencevurderingen indebærer eventuelt godskrivning eller supplerende tilbud på baggrund af Tidligere gennemført forløb Anden uddannelse Vurdering af reelle kompetencer Særlige behov Afklaringen resulterer i et aftalt grundforløb og elevens personlige uddannelsesplan med eksempelvis Overblik over krævede grundfag, niveauer og gærdehøjder, herunder eksamenskrav. Årsplan for eleven med overblik over uddannelsens forskellige elementer. Eventuelle praktikophold i virksomheder. Tilbud om særlig støtte og vejledning. Eventuelle fag på højere niveau. Elevens personlige uddannelsesplan holdes opdateret gennem grundforløbet, bl.a. gennem regelmæssige samtaler mellem elev og kontaktlærer. Elever, som alene har skolebaggrund, vurderes ved en samtale med studievejleder. Elevens uddannelsesmål og forudsætninger afklares. Behov for eventuel særlig støtte, herunder ekstra danskindsatser afdækkes ved samtalen. Eleven indplaceres på et forløb på baggrund af denne samtale. Skolen kan pålægge eleven et bestemt forløb på baggrund af en helhedsvurdering af elevens forudsætninger og mulighed for gennemførelse. Skolen kan vejlede eleven til et afklarende for-eud forløb, såfremt skolen vurderer, at eleven har for utilstrækkelige forudsætninger til at kunne gennemføre uddannelsen. Elever, som har nogen eller meget praktisk erfaring og som efter samtalen formodes at kunne godskrives for dele af uddannelsen. Ofte vil det være voksne elever, der tilbydes særlige forløb med mål og varighed, der er tilpasset elevens realkompetencer. Disse elever kan vælge mellem tre forskellige grundforløbspakker. Et forløb med en varighed på ½ år til de elever, der kan godskrives for en del af fagene på HG. Et forløb på 1 år for eleven med realkompetencer men ofte uden godskrivning for fag. Endeligt har vi et forløb på 1½ år for de elever, som behøver mere tid til gennemførelse af et grundforløb på HG. For elever med en almen gymnasial baggrund udbydes et såkaldt HGS forløb. Forløbet er på 12 uger og giver adgang til hovedforløbene indenfor detail, handel og kontor.

7 Undervisningen i grundforløbet Grundforløbet med udvidet vejledning kalder vi Tietgen Erhverv (TE) Med TE vil vi bane vejen til en hel erhvervsuddannelse (merkantil eller anden) for de unge, der ellers har svært ved at gennemføre en erhvervsuddannelse. Vi vil skabe en enhed, hvor der målrettet arbejdes med at udvikle og afprøve metoder, der kan være med til at fastholde disse unge. I TE vil vi ligeledes skabe en enhed, der gennem faglig og personlig opkvalificering kan klargøre "ikkeuddannelsesparate" unge, så de bliver i stand til at påbegynde en uddannelse indenfor serviceområdet. TE er for de elever, der sigter mod at arbejde i detailhandlen, og som lærer bedst på en kreativ og praksisnær måde. Elever som lærer uden for mange bøger og som måske har haft det fagligt svært i tidligere skoleforløb. I TE er det første mål at nå målene til Trin 1 uddannelserne, eksempelvis uddannelsen til butiksmedhjælper. Den vejledende tid for grundforløbet er 1 år, hertil kommer en valgfri del på op til 1 år, sådan at vi planlægger med op til 2 år til at nå disse mål. Den endelige længde afhænger af den enkelte elevs forudsætninger. Undervisningen består af de obligatoriske grundfag til de krævede niveauer. Da mange af eleverne - udover svage faglige forudsætninger - også har svage personlige og sociale kompetencer vil en stor del af undervisningen målrettet arbejde med elevers selvværd og deres evne til at indgå i sociale sammenhænge. Midler hertil er et anvendt ressourcesyn, praksisnære forløb i virksomheder, introture, sociale arrangementer, fælles spisninger, idræt, friluftsliv og sund levevis som nogle af læringsaktiviteterne. Optag på TE vil være løbende. De brancherettede grundforløb kalder vi rene butiksprofiler, butiksprofiler med enten dekoration eller iværksætteri og handel- og kontorprofilen. Undervisningen på disse linier er for de afklarede elever, der har valgt uddannelsesretning enten indenfor de detailrettede uddannelser eller indenfor handel- og kontoruddannelserne. Eleverne vil blive placeret på hold på baggrund af deres mål og standpunkt, men altid sådan at eleven kan nå det højest mulige niveau i det enkelte fag. Den vejledende tid for Trin 1 uddannelserne er 1 år på grundforløb. Den vejledende tid for Trin 2 uddannelserne (assistent med specialer) er 2 år. Afhængig af elevens forudsætninger og indsats/resultater er det muligt at forkorte eller forlænge varigheden af forløbet. Undervisningen består af de obligatoriske grundfag til de krævede niveauer. Profilfag og valgfag tones mod de enkelte brancher og retter sig mod de særlige kompetencemål for de enkelte uddannelser. Valgfag kan være butikslære, dekoration, iværksætteri eller kvalitet i kontorarbejdet. Optag på disse forløb med start i august og i januar.

8 Grundforløbspakken HG for voksne For de voksne elever med realkompetencer udover folkeskolen tilbyder vi tre forskellige grundforløb, ½- årligt, 1-årigt og 1½-årigt. Indenfor hvert forløb er det muligt at vælge branchemål og niveauer på grundfag. Valgfag kan være dekoration, kvalitet i kontorarbejdet, privatøkonomi, grammatik og sprogforståelse eller personlig trivsel og arbejdsliv. Optag på disse forløb med start i august og i januar Grundforløb med studiekompetence Det særlige grundforløb med studiekompetence kalder vi for HG Business forløbet. HG Business forløbet er for elever, der ønsker og magter et HG forløb med et meget højt fagligt niveau. Forløbet åbner både for de mange specialer indenfor detail, handel, kontor og finans, og for korte videregående uddannelser (KVU) efter endt praktikforløb. I løbet af de to år forløbet er planlagt til, når eleverne udover C-niveauer i grundfagene de obligatoriske fag på 2. år: Virksomhedsøkonomi B, Afsætningsøkonomi B, Engelsk B og Matematik C. Som et led i internationaliseringsprofilen vil en del af grundforløbet på 2. år foregå som et kombineret studie- og praktikopholdet foregå i udlandet. Elevers arbejdstid En skoleuge er en arbejdsuge, hvor der som på arbejdsmarkedet arbejdes gennemsnitligt 37 timer. En uge består af gennemsnitligt 22 lektioner a 60 min. svarende til ca. 26 timer inklusive pauser. Hertil kommer tilbud/påbud om valgfri undervisning, lektiehjælp og ekstra lærerressourcer i skolens LæringsCenter i alt op til 26 lektioner om ugen, svarende til ca. 32 timer inklusive pauser. Gennemsnitligt forventes en elev at arbejde med forberedelse og opgaveløsning ca. 8 timer om ugen. Normalt skemalægges undervisning i tidsrummet 8:15 15:30 mandag - torsdag. Fredag dog oftest kun til kl Deltagelse i intro-ture, studieture, ekskursioner og uge(r) med internationale aktiviteter, er eksempler på læringsaktiviteter, der rækker udover det gennemsnitlige antal timer på en uge. Ny Mesterlære Elever i Ny mesterlære går på en uddannelse, som veksler mellem undervisning på skolen og praktik i virksomheden. Første del af uddannelsen kaldes praktisk oplæring, og her starter eleven i virksomheden, men følger også moduler på skolen. Hvert modul varer 14 uger. Der undervises 2 dage om ugen, tirsdag + onsdag, med 6 lektioner á 1 time pr. dag. Elever i Ny mesterlære til butiksmedhjælper følger 2 moduler og elever i Ny mesterlære til salgsassistent følger 4 moduler. Modulerne starter hhv. primo februar og medio august. Den praktiske oplæring afsluttes med en praktisk opgave, som virksomhed og skolen udarbejder i fællesskab. Løsningen af opgaven foregår typisk i virksomheden og tager afsæt i det, eleven har arbejdet med i perioden. Opgaven vurderes godkendt / ikke godkendt af virksomhed og skolens kontaktperson i fællesskab. Når den praktiske prøve er vurderet godkendt udstedes bevis for gennemført praktisk oplæring, og eleven overgår derefter til uddannelsens hovedforløb. I hovedforløbet arbejder eleven i virksomheden, kun afbrudt af det antal skoleperioder, som er knyttet til specialet. Her er der ingen forskelle i forhold til alle andre elever i samme hovedforløb / speciale. Den samlede uddannelseslængde for elever i Ny mesterlære til butiksmedhjælper er 2 år. Elever der uddanner sig til salgsassistenter har en samlet uddannelseslængden på 4 år.

9 Bedømmelsesplan De afsluttende bedømmelser finder sted når de fastsatte undervisningsdele er gennemført og resulterer i en standpunktskarakter evt. udtrækning af faget til prøve. Den løbende bedømmelse finder sted undervejs i forløbene og er et centralt element i afdelingens kvalitetssikring. Her bedømmes om eleven har opnået de krævede kompetencer. Bedømmelsen resulterer i terminskarakterer i grundfag, samt karakterer eller evalueringer i udvalgte profilfag. De løbende evalueringer er det praktiske og konstruktive redskab, der anvendes i forhold til elevens udvikling og opnåelse af personlige og faglige kompetencer. Disse løbende evalueringer og opfølgningssamtaler skal klarlægge elevens viden om eget niveau samt identificere områder, eleven skal forbedre sig i. Endvidere skal den løbende evaluering af undervisning og metoder sikre at lærere og elever regelmæssigt evaluerer denne med henblik på evt. forbedringer. Antallet af grundfagsprøver og afsluttende grundforløbsprojekt Vejledende varighed af grundforløb HG (HGS) <20 uger HG uger HG uger Grundfag BEK af Grundforløbsprøve HG >60 uger Oversigt over bedømmelsesform Fag Mål Bedømmelsesform Grundfag/grundfag valgt Løbende bedømmelse Grundfagsbekendtgørelser som valgfag Afsluttende bedømmelse Valgfag Afsluttende bedømmelse Kompetencemål Profilfag Kompetencemål på henholdsvis trin 1 og trin 2 Løbende bedømmelse Afsluttende bedømmelse Prøveprojekter Tværfaglige kompetencemål Løbende bedømmelse Grundforløbsprøve De kompetencemål som eleven skal opfylde ved overgang til hovedforløb Afsluttende bedømmelse Oversigt over karaktergivning i de forskellige fag Fag Terminskarakter Standpunktskarakter Eksamen Grundfag og grundfag valgt som valgfag Når niveauet ikke er afsluttet ved semesterslut Ved afslutning af hvert niveau uanset om eleven fortsætter med faget på et højere niveau Muligt for de niveauer, der er med i eksamenslodtrækningen. Valgfag Når niveauet ikke afsluttet ved semesterslut Ved afslutning af faget Mulighed for eksamen med ekstern eller intern censur Profilfag Profilfagsforløb afsluttes med en evaluering, enten i form af mundtlig tilbagemelding til eleven eller en karakter. Prøveprojekter Hvert semester afsluttes med et prøveprojekt som evalueres med en karakter. Grundforløbsprojekt Obligatorisk ved afslutning af trin 1 og 2

10 Valgfag (lokalt eller centralt udarbejdede) Valgfagene vil indgå i skolens lokale udtrækning til eksamen, således at % af de afviklede valgfag udtrækkes til eksamen. Liste over valgfag som bilag 2. Profilfag rettende sig mod kompetencemål Se bedømmelsesplan for profilfag som bilag 4. Den afsluttende grundforløbsprøve Hovedbekendtgørelsens 21 Grundforløbet afsluttes med et projekt, der danner grundlag for en prøve, hvor elevens tilegnelse af de kompetencemål, som eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløb til hovedforløb jf. 22 stk. 2, bedømmes. Projektets formål og indhold Projektet skal give eleven mulighed for at demonstrere alle fælles kompetencemål samt nogle af de særlige kompetencemål fra de enkelte hovedforløb. Projektoplægget skal formuleres så bredt at det giver eleven mulighed for at demonstrere nævnte kompetencer. Prøven er individuel og varer 30 min inklusive votering og resulterer i en karakter. Formkrav til det konkrete produkt, som eleven skal producere fremgår af det projektoplæg, eleven modtager i forbindelse med det afsluttende projekt. Det vil fremgå af projektoplægget, om det skriftlige produkt indgår i bedømmelsen. Censor modtager inden prøven projektoplægget samt elevers produkter. Når grundforløbet afsluttes udsteder skolen grundforløbsbevis, såfremt eleven efter skolens samlede vurdering har opnået de fornødne kompetencer. For at skolen kan udstede grundforløbsbevis vil det normalt være et krav, at eleven opnår beståelseskarakter ved den afsluttende grundforløbsprøve. Formkrav til projektoplægget I hvert team/for hver klasse udarbejdes et projektoplæg, som præciserer: 1) Omfang, titel og form på projekt eller synopsis 2) Kompetencemålene i elevvenligt sprog 3) Processen omkring projektudarbejdelsen (godkendelse, vejledning, afrapportering midtvejs, arbejdsform og sted, etc.) 4) Antal deltagere i projektet 5) Hvilke(t) hovedforløb giver projektet adgang til 6) Hvad bliver eleven bedømt på ved prøven, herunder indgår det skriftlige produkt i bedømmelsen 7) Afleveringsfrister og øvrige formkrav ved aflevering 8) Inddragelse af censor, tilsendelse af projektoplæg og projekter inden prøven? 9) Elever på et hold udarbejder projekter på fælles projektoplæg og "pensum", uanset at enkeltelever kan sigte mod forskellige hovedforløb, og derfor skal udprøves på forskellige særlige kompetencemål ved den samme prøvebegivenhed. Projekter på Tietgen HG Projekt efter 1. semester: Midtvejsprojekt (fremlæggelser) Projekt efter 2. semester for elever der fortsætter 2. år: Prøvegrundforløbsprojekt med internt censur Projekt efter 2. af 3 semestre: Midtvejsprojekt 2 (fremlæggelser) Projekt efter 3. semester: Midtvejsprojekt 2 (fremlæggelser) Projekt ved afslutning af grundforløb uanset antallet af semestre: grundforløbsprøve med ekstern censur

11 Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse i skolepraktik Inden for den Merkantile indgang udbydes uddannelserne Butiksmedhjælper, Salgsassistent og Generel Kontor som skolepraktik. En elev kan optages i skolepraktik hvis: Eleven ikke har fundet en ordinær praktikplads og opfylder EMMA-kriterierne. Eleven uforskyldt har mistet sin uddannelsesaftale og opfylder EMMA-kriterierne. Eleven har afsluttet et 1. trin i en trindelt uddannelse med uddannelsesaftale og mangler en uddannelsesaftale til den fulde uddannelse og samtidigt opfylder EMMA-kriterierne. Inden for uddannelsen kontor med specialer er der adgangsbegrænsning med en begrænset kvote. Herudover kan en elev derfor kun optages i skolepraktik i denne uddannelse i følgende to situationer: Eleven uforskyldt har mistet sin uddannelsesaftale. Eleven har afsluttet en kort uddannelsesaftale, der kun omfatter en del af uddannelsen. I disse situationer under forudsætning af, at kvoten ikke er opbrugt, og under hensyntagen til at EMMAkriterierne er opfyldt. Ved optagelse og løbende i skolepraktiktiden, skal eleven opfylde EMMA-kriterierne (Egnet, fagligt Mobil, geografisk Mobil, Aktivt praktikpladssøgende). Hvis eleven uforskyldt har mistet sin uddannelsesaftale, forsøger skolens praktikpladskonsulenter, i samarbejde med eleven, at skaffe eleven en ny uddannelsesaftale hurtigst muligt. I skolepraktik arbejdes der med udgangspunkt i uddannelsens praktikmål. Det sker bl.a. gennem arbejde med de opgaver, som skolen kan tilbyde i et simulerende merkantilt miljø. På denne måde sikres det, at elever i skolepraktik får en oplæring med mindst samme kvalitet, som de ville have fået i virksomheden. Arbejdsopgaverne i skolepraktik aftales og planlægges af praktikvejlederne og eleverne på de ugentlige personalemøder, hvor den enkelte elevs arbejdsopgaver planlægges blandt andet under hensyntagen til indholdet i de perioder med virksomhedsforlagt undervisning og/eller delaftale, som eleven er i, for på denne måde at sikre, at eleven når de samlede praktikmål. I det daglige praktiske arbejde fungerer vejlederen som leder i sidemandsoplæring. Vejlederen vurderer løbende, om eleven passer sit arbejde, tilegner sig uddannelsens mål og vedvarende søger praktikplads. Elevens resultater på skoleperioderne indgår i den løbende egnethedsvurdering. Endvidere indgår virksomheders evaluering efter virksomhedsforlagt undervisning i den løbende egnethedsvurdering. I den enkelte elevs ugeplan indarbejdes opfølgning på elevens praktikpladsopsøgende arbejde. Eleven skal primært søge praktikplads i sin fritid men kan frigøres til den del af aktiviteten, der nødvendigvis skal foregå i arbejdstiden, herunder særligt ansættelsessamtaler og virksomhedsbesøg. Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser og skolepraktik med adgangs Inden for det merkantile område er uddannelsen Sundhedsservicesekretær omfattet af adgangsbegrænsning. Til skolepraktik er der adgangsbegrænsning på Kontor med specialer. TietgenSkolen er blevet tildelt en optagelseskvote på 16 elever i 2013, og udbyder i 2013 således kontorspecialet Administration samt trin 1-uddannelsen Kontorservice. Elever er herudover kun berettiget til optagelse i skolepraktik, hvis de opfylder et af følgende kriterier: Eleven har uforskyldt mistet sin uddannelsesaftale og opfylder EMMA kriterierne. Eleven har afsluttet 1. del i en trindelt uddannelse med en uddannelsesaftale og opfylder EMMA kriterierne. Eleven har gennemført en kort uddannelsesaftale i en virksomhed og opfylder EMMA kriterierne.

12 Eksamensregler For afholdelse af prøver i grundfag henvises til skolens eksamensreglement: Overgangsordninger Reformen af erhvervsuddannelserne "Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser" træder i kraft for alle elever, der påbegynder deres erhvervsuddannelse efter den 1. august Skolen fastsætter overgangsordninger for elever, som er påbegyndt uddannelsen før den 1. august Herunder hvornår disse elever evt. overgår til ny ordning. I hovedtræk vil vores overgangsordninger fastholde elevers ret til at færdiggøre uddannelsen på de vilkår, der eksisterede ved uddannelsens start. Dog vil vi sikre at de elever, der ønsker at overgå til det nye studiekompetencegivende forløb, EUX kan gøre det på mest hensigtsmæssige måde mht. overgangskrav og længde af forløb. Vi fastlægger derfor for skoleåret og følgende overgangsordninger, alle for elever, som har planer om at påbegynde studiekompetenceåret, når de har fag og niveauer hertil. Elever som er påbegyndt uddannelsen i august 2013 med normal afslutning i juni 2015 vil have mulighed for forlængelse i efteråret 2015 og dermed opnå de fag og niveauer, som sikrer dem adgang til studiekompetenceåret med start i januar Elever som er påbegyndt uddannelsen i august 2014 vil i efteråret 2015 enten vælge at færdiggøre på eksisterende vilkår eller få et særligt tilrettelagt forløb i skoleåret 15-16, som muliggør overgang til studiekompetenceåret i august Voksne elever med planlagt afslutning af grundforløb i januar 2016 vil have mulighed for forlængelse i foråret 2016 og dermed opnå de fag og niveauer, som sikrer dem adgang til studiekompetenceåret med start i august Elever som gennem de særlige "business-forløb" i juni 2015 har opnået en del af de faglige niveauer fra studiekompetenceåret vil blive tilbudt et særligt komprimeret studiekompetenceår i efteråret 2015 med afslutning januar På baggrund af individuelle evalueringer af elever vil vi sikre at dygtige elever med gode faglige kompetencer gives mulighed for at vælge overgang til Ny Ordning, når de faglige krav er opfyldt. Ressourcer og rammer HG-afdelingen har særlige faciliteter til dekorationsundervisning, ligesom der rådes over kontorlandskab til undervisning i simuleret kontorvirksomhed og butikslandskab til undervisning i simuleret butiksvirksomhed. Forskellige steder er der indrettet elevarbejdsrum med IT-faciliteter, hvor der kan arbejdes med projektrapporter eller med IT i de forskellige grundfag. I alt ca. 450 IT arbejdspladser på skolen. Trådløst netværk over hele skolen. I skoleåret eksperimenterer vi med "rene IT-klasser" hvor elever på medbragte PC er arbejder med elektroniske materialer, der hvor det giver mening. Skolen vil i stigende grad digitalisere såvel undervisningen som kommunikation med og til elever i form af Elevplan, Outlook, LMS og Sharepoint. I LæringsCenter HG, kan elever arbejde selvstændigt og samtidig få faglig hjælp undervejs. Vi vil arbejde for et fleksibelt læringsmiljø, som samtidig er praksisnært.