Danskernes motionsog sportsvaner 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskernes motionsog sportsvaner 2011"

Transkript

1 Trygve Buch Laub Danskernes motionsog sportsvaner 2011 Grundrapport Idrættens analyseinstitut Idrættens analyseinstitut

2 1 Danskernes motionsog sportsvaner 2011 Trygve Buch Laub Idrættens analyseinstitut

3 2 Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Forfatter: Trygve Buch Laub Medforfatter: Maja Pilgaard Udgivelsesår: Februar 2013 Pris: 200 kr. inkl. moms, ekskl. forsendelse Oplag: Grafisk tilrettelæggelse: Tegnestuen Trojka Tryk: Rosendahls Forsidefoto: Colourbox ISBN ISBN (elektronisk version) Udgiver: Idrættens Analyseinstitut Kanonbådsvej 4A, 1437 København K T: E: W: Offentliggørelse: Det er tilladt at citere fra denne bog, herunder at benytte tabeller og figurer med følgende kildeangivelser på tabeller og figurer: Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2011, Idrættens Analyseinstitut. Ved brug af større uddrag fra bogen i skriftlige sammenhænge skal det af teksten eller i en henvisning fremgå, at Undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2011 er udarbejdet af Idrættens Analyseinstitut med støtte fra Lokale og Anlægsfonden, DIF, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, Kulturministeriet og Team Danmark.

4 forord 3 Forord Denne grundrapport præsenterer de overordnede resultater af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner Som sådan har den form af en kommenteret tabelrapport, der dog metodisk stikker dybere i dataanalysen, men ikke i den kommenterende tekst bevæger sig ind på de idrætspolitiske perspektiver og konklusioner på den baggrund. Der er med andre ord tale om et materiale, hvor der i vidt omfang er konsensus om spørgeskemaer, metoder og resultater mellem alle interessenter bag undersøgelsen. Datamaterialet er omfattende og vil senere i forskellige sammenhænge indgå i en række opfølgende specifikke delanalyser og temanotater og som delelement i andre undersøgelser, der kan bidrage til debat, viden og perspektivering af trends og tendenser på idrætsområdet. Undersøgelsen har modtaget økonomisk støtte til dataindsamlingen og dele af analysearbejdet i 2012 og 2013 fra de fire kerneinteressenter bag undersøgelsen, Lokale og Anlægsfonden, Danmarks Idræts-Forbund, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund. Kerneinteressenterne indgår desuden i projektets styregruppe. Analysearbejdet er primært finansieret gennem Idrættens Analyseinstituts grundbevilling fra Kulturministeriet. Desuden har Kulturministeriet og Team Danmark ydet økonomisk støtte til specifikke dele af projektet. Til bidragyderne skal lyde en tak for økonomisk støtte og generelt fagligt engagement i undersøgelsen. Også tak til dem, undersøgelsen handler om: De knap danskere fra 7 til 92 år, der med deres svar på omfattende spørgeskemaer har skabt fornyet indsigt i idrætsvanerne blandt børn og voksne og særligt gode betingelser for at sammenligne data med den seneste, lignende undersøgelse fra Dengang publiceredes ligeledes en grundrapport (Pilgaard 2008), som senere blev udbygget med en udvidet, mere tolkende og diskuterende analyse, Sport og motion i danskernes hverdag (Pilgaard 2009). Begge udgivelser kan downloades gratis på Denne grundrapport er udarbejdet af analytiker Trygve Buch Laub i samarbejde med analytiker og ph.d. Maja Pilgaard, der særligt har assiste-

5 4 forord ret med afsnittene om barrierer for idrætsdeltagelse og brug af faciliteter. En stor tak til Maja Pilgaard for godt samarbejde og sparring undervejs i processen. Også tak til øvrige kolleger på Idrættens Analyseinstitut for bistand med korrektur, opsætning og almindelig sparring i forbindelse med udarbejdelsen af denne grundrapport. En tak skal også lyde til professor Bjarne Ibsen og ph.d.-stipendiat Karsten Østerlund fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet for gennemlæsning og gode kommentarer. København, januar 2013 Trygve Buch Laub og Henrik H. Brandt Idrættens Analyseinstitut

6 indhold 5 Forord 3 Resume 7 Metode 10 Repræsentativitet 11 Analyse og formidling 12 Kan vi stole på tallene? 13 Flere mål for idrætsaktivitet 15 Børns idrætsdeltagelse 18 Tid til idræt 21 Indflydelsen fra mor og far 26 Valg af aktiviteter 27 Idrættens organisering 34 Frivilligt foreningsarbejde 45 Konkurrenceidræt 48 Voksnes idrætsdeltagelse 50 Tid til idræt 57 Idræt og social baggrund 63 Valg af aktiviteter 70 Idrættens organisering 80 Foreningsmedlemskab og frivilligt foreningsarbejde 92 Konkurrenceidræt 97 Sociale forskelle i aktivitetsvalg og organiseringsform 101 Barrierer for sport og motion 106 Årsager til foreningsstop 113 Faciliteter 121 Her dyrker børn idræt 122 Her dyrker voksne idræt 124 Tilfredshed med idrætsfaciliteterne 129 Litteratur 135 Bilag 1: Baggrundsdata børn 139 Bilag 2: Baggrundsdata voksne 142 Bilag 3: Vægtning voksne 146 Bilag 4: Facilitetsafsnittets metode 148

7 6

8 resume 7 Resume Idrætsdeltagelsen i den danske befolkning er kun gået én vej, siden man første gang spurgte til emnet i I denne undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner, hvis data blev indsamlet i efteråret 2011, svarede 86 pct. af børnene (7 til 15 år) og 64 pct. af de voksne ja. Børn De 86 pct. idrætsaktive børn svarer til en lille og ikke statistisk signifikant stigning på to procentpoint siden forrige undersøgelse i De mest idrætsaktive er børnene i alderen 7 til 9 år, hvor 89 pct. normalt dyrker motion/sport. Blandt årige er 86 pct. idrætsaktive, og blandt de årige er det 81 pct. Lidt flere drenge end piger giver udtryk for at dyrke motion/sport, men forskellen mellem kønnene er ikke signifikant. Fodbold er (stadig) den mest populære aktivitet blandt børn og unge op til 15-års-alderen med 46 pct. aktive. Herefter kommer svømning med 38 pct. og gymnastik med 27 pct. Fodbold, svømning og gymnastik har ligesom flere andre af de mest populære aktiviteter blandt børn det til fælles, at de i stor udstrækning finder sted i idrætsforeninger, og samlet set har mellem otte og ni ud af ti børn dyrket idræt i klub/forening regelmæssigt i løbet af det foregående år. Foreningsidræt er mest udbredt blandt de yngste børn, mens selvorganiseret idræt på egen hånd og aktiviteter i private/kommercielle centre i højere grad tiltrækker de lidt ældre børn og unge. Drenge dyrker lidt oftere idræt på egen hånd, mens piger dobbelt så ofte er aktive i private/ kommercielle centre som drenge. Selvom listen over de mest populære idrætter blandt børn ikke har forandret sig stort over de seneste år, er der en interessant forskel, idet børnene i den seneste undersøgelse lader til at fokusere deres idrætsaktiviteter mere og ganske enkelt dyrker færre idrætter hver især. Fra i gennemsnit 3,9 forskellige aktiviteter eller sportsgrene pr. idrætsaktivt barn i 2007 til 3,2 aktiviteter i Færre idrætter pr. barn er ikke ensbetydende med mindre aktivitet, men det kan være et resultat af, at en række for-

9 8 resume eningsidrætter som eksempelvis fodbold i stigende grad satser på træning og aktiviteter gennem hele året og således rokker ved den ellers udprægede praksis at supplere udendørs idræt i sommerhalvåret med indendørs idræt i vintermånederne. Børnenes store foreningsaktivitet afspejler sig også i de fysiske rammer for børnenes motion og sport. Børns aktiviteter finder oftest sted i egentlige idrætsanlæg som almindelige idrætshaller, udendørs baner som fodboldbaner eller særlige lokaler som svømmehaller og rideanlæg. Blandt de relativt få børn og unge, der ikke er idrætsaktive, er de oftest nævnte årsager hertil, at de bruger tiden på venner eller andre fritidsinteresser, eller at de ganske enkelt ikke gider eller har interesse for motion/ sport (længere). Voksne Voksne danskeres idrætsdeltagelse er steget signifikant fra 56 pct. i 2007 til 64 pct. Til tallene knytter sig en række metodiske overvejelser og forbehold, som gennemgås i det følgende, og som løbende inddrages i denne grundrapport. Men undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner 2011 efterlader det klare indtryk, at motion og sport i fritiden har appel til stadigt flere voksne danskere i alle aldre. Der er kommet væsentligt flere idrætsaktive til blandt folk i 20 erne, 30 erne og 40 erne. Det er dog samtidig disse aldersgrupper, der bruger mindst tid på idræt, og det kan derfor diskuteres (og bliver det i denne grundrapport), om den såkaldte hængekøje-effekt 1, som undersøgelsen fra 2007 klarlagde, er forsvundet i de senere år. Idrætsdeltagelse er i dag nogenlunde lige udbredt blandt voksne i alle aldre fra 16 år og opefter, dog med et lille dyk til 58 pct. idrætsaktive i aldersgruppen 70 år+. Kvinder og mænd er stort set ligeligt repræsenterede i den idrætsaktive befolkning. Motionsløb er ny topscorer på listen over de mest populære aktiviteter blandt voksne. Med en andel på 31 pct. er det i alt knap hver tredje voksne dansker, der angiver at have dyrket motionsløb regelmæssigt inden for det 1 Et udtryk for, at en streg, der grafisk illustrerer idrætsdeltagelsen i de forskellige aldersgrupper, får form som en hængekøje, fordi de midterste aldersgrupper har den laveste idrætsdeltagelse.

10 resume 9 seneste år. Nummer to og tre på listen er styrketræning og vandreture (der var nr. 1 i 2007). Det er især de væsentligt mere idrætsaktive aldersgrupper fra års-alderen, der har taget motionsløb som fleksibel og i helt overvejende grad selvorganiseret idrætsaktivitet til sig. Der er samtidig en let øget tendens blandt voksne til at deltage i konkurrencer og lignende, som er særligt tydelig i disse aldersgrupper og blandt såvel folk i som uden for foreningsidrætten. Samlet set peger det på, at en stor del af forklaringen på den øgede idrætsaktivitet blandt voksne danskere i almindelighed og folk i 20 erne, 30 erne og 40 erne i særdeleshed skal findes i den stigende udbredelse af motionsevents og især den brede vifte af løbsarrangementer, der henvender sig til folk både i og uden for den organiserede idræt og folk med meget forskellige forudsætninger og ambitioner med motion/sport. Størstedelen af voksne danskere dyrker idræt på egen hånd eller i uformelle grupper med andre. Idrætsforeningerne har dog med 41 pct. af den voksne befolkning inden for rammerne også fat i en stor del, men det er tydeligt, at der sker et fald i befolkningens aktiviteter i idrætsforening gennem teenageårene. Når voksne danskere er aktive, foregår det derfor også typisk i andre rum og rammer end børnenes aktiviteter. De mest populære faciliteter til idræt for voksne er ikke egentlige idrætsfaciliteter, men offentlige områder som naturen/skoven og veje, gader og fortove i byen. Fitnesscentre er ligeledes en idrætsarena, hvor voksne kommer langt hyppigere end børn, og kvinder noget hyppigere end mænd. Når voksne danskere ikke er idrætsaktive, angiver de som oftest manglende tid eller dårlig form som årsager.

11 10 metode Metode I 1964 blev et bredt udsnit af danskerne som en del af den første kulturvaneundersøgelse spurgt om deres idrætsvaner. Dengang lød det centrale spørgsmål: Dyrker De sport?. Formuleringen har over årene kun ændret sig meget lidt og senest til Dyrker du normalt motion/sport? i forbindelse med undersøgelsen i Dengang var idrætsspørgsmålene blevet frakoblet kulturvaneundersøgelsen og gjort til en selvstændig, udvidet undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner i regi af Idrættens Analyseinstitut 2. Danskernes motions- og sportsvaner 2011, som præsenteres i denne grundrapport, er på samme vis en selvstændig undersøgelse. Indsamling af data blev foretaget af SFI Survey og igangsat i midten af oktober 2011 med udsendelse af spørgeskemaer til mere end danskere over 7 år. Børn i alderen 7 til 15 år modtog et spørgeskema på 14 sider, mens voksne modtog et lidt mere omfangsrigt spørgeskema på 20 sider. Der blev rykket for besvarelser telefonisk to gange blandt de respondenter, hvor det var muligt at finde et gyldigt telefonnummer. De respondenter, der ønskede det, fik tilsendt et nyt spørgeskema. De respondenter, som det ikke lykkedes at komme i telefonisk kontakt med, fik to rykkere tilsendt, begge gange med et nyt spørgeskema. De sidste spørgeskemaer kom retur og blev registreret i januar I alt blev der sendt spørgeskemaer ud til børn og voksne. Heraf blev 46 til voksne og 3 til børn dog aldrig modtaget på adressen 3, hvilket ændrer det samlede antal udsendte spørgeskemaer til Resultatet af undersøgelsens dataindsamling kan ses i tabellen herunder. 2 Læs mere om metode og udvikling af spørgeskema i forbindelse med undersøgelsen i 2007 i Pilgaard (2008:13f, 2009:11f). 3 Enten på grund af dødsfald eller fraflytning til udlandet eller ukendt adresse.

12 metode 11 Tabel 1: Undersøgelsens datagrundlag. Total Børn Voksne Udsendte spørgeskemaer Besvarede spørgeskemaer Svarprocent 45,6 49,9 43,6 Med i alt godt besvarelser fra børn og knap fra voksne kom undersøgelsens samlede svarprocent op på lige over 45, hvilket er i den lave ende og en smule lavere end de 49 pct. fra undersøgelsen i Det er dog forventeligt for en undersøgelse med et spørgeskema af et så relativt stort omfang og snævert emne i en tid med stigende spørgeskematræthed i store dele af befolkningen. Repræsentativitet Hvordan de knap børn og voksne i undersøgelsen fordeler sig på køn, alder og øvrige baggrundsvariable som familieforhold, etnisk baggrund og uddannelse, er uddybet og illustreret i bilag 1 og 2 til denne rapport. Helt overordnet rammer stikprøven blandt børn i alderen 7 til 15 år ganske godt den faktiske køns- og aldersfordeling i den samlede population. Blandt voksne er der dog nogle skævheder, som ikke ligger inden for, hvad man kunne forvente, hvis stikprøven skulle være fuldstændig repræsentativ på mere end tilfældigt udvalgte voksne danskere. Det er et kendt problem i den kvantitative forskning, at visse befolkningsgrupper er flinkere til at svare på spørgeskemaer end andre, og det er derfor ikke nogen stor overraskelse eller afvigelse fra tidligere idrætsvaneundersøgelser, at der blandt respondenterne er en lille overrepræsentation af kvinder, midaldrende og folk med længerevarende uddannelse. Som noget nyt opererer undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner 2011 dog med en vægtning af voksnes svar på de mange spørgsmål om idræt. Vægtningen tager højde for skævhederne på køns- og aldersfordelingen blandt de voksne respondenter. Det har dog ikke været muligt at vægte på baggrund af uddannelse, som i tidligere undersøgelser

13 12 metode såvel som denne grundrapport viser sig at have indflydelse på idrætsdeltagelsen. Baggrunden for vægten, en sammenligning af stikprøven med befolkningen som helhed og de præcise faktorer, hvormed forskellige grupper er vægtet, findes i grundrapportens bilag 2 og 3. Analyse og formidling Med knap besvarede spørgeskemaer på henholdsvis 14 og 20 sider er det et meget omfattende datamateriale, som undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner har tilvejebragt. Uden at være udtømmende for den viden, der er indlejret i datamaterialet, præsenterer denne grundrapport nogle overordnede og centrale resultater og analyser i to hovedafsnit om børn og voksnes idrætsvaner. De statistiske analyser i denne rapport sigter hovedsageligt mod at fremlægge data så enkelt og overskueligt som muligt. Der er derfor i de forskellige afsnit hovedsageligt gjort brug af simple frekvenstabeller og krydstabeller, hvor sammenhænge primært med køn og alder er testet. Der er foretaget Chi 2 -signifikanstests, som viser, om en sammenhæng kan siges at bero på tilfældigheder. I enkelte, simple krydstabeller er Chi 2 -værdien (χ 2 ) noteret, mens det i mere omfattende tabeller med flere krydsninger (eksempelvis mellem flere forskellige idrætter og køn og alder) med fed er noteret, om en given sammenhæng er statistisk signifikant. Skæringspunktet for signifikans er i denne undersøgelse en p-værdi under 0,05, hvilket betyder, at en given sammenhæng vurderes som statistisk signifikant, når sandsynligheden for, at den beror på tilfældige udsving i data, er mindre end 5 pct. Hvert afsnit i grundrapporten afsluttes med en sammenligning af afsnittets resultater med tal fra tidligere undersøgelser, typisk fra 2007-undersøgelsen, men undertiden også med længere tilbageblik. Der er lavet test på statistisk signifikante forskelle mellem 2007 og 2011 ved hjælp af 95 pct. konfidensintervaller. Til enkelte tabeller og figurer i det følgende er der dog ikke knyttet nogle statistiske tests. Det er hovedsageligt tilfældet, når der er tale om grafisk fremstilling af simple frekvenser (hvor sammenhæng med køn og alder typisk allerede vil være beskrevet og testet statistisk i foregående tekst) eller tabeller, der indeholder data fra forskellige typer af variable eller flere end to forskellige år og derfor ikke kan testes på nogen enkel og

14 metode 13 gennemskuelig måde. Også i disse tilfælde vil tallene blive beskrevet nærmere i den tilknyttede tekst. I grundrapportens mange tabeller og figurer angives kun hele tal uden decimaler for ikke at give et misvisende indtryk af overdreven præcision i estimaterne. Søjler og streger i figurerne er dog baseret direkte på undersøgelsens præcise tal. Kort sagt, så afspejles data grafisk så præcist som muligt, mens det i tal og bogstaver præsenteres så metodisk forsvarligt som muligt. Derfor kan søjler og streger i enkelte figurer have lidt varierende højde, selvom de er udtryk for samme afrundede tal. Kan vi stole på tallene? Til trods for den store stikprøve, vægtning af data og gennemgående statistiske tests er det relevant at spørge, om tallene er til at stole på. Der er faldgruber i alle typer af undersøgelser, og de metodiske forbehold i denne indledende del af rapporten er et udtryk for bestræbelsen på, at data fremlægges så ærligt og redeligt som muligt uden at affeje alternative fortolkninger eller kritik af præmisserne. Der er nemlig en række centrale forbehold og forudsætninger, man bør forholde sig til i den kvantitative forskning. Da vi undersøger en adfærd (idrætsaktivitet), der i almindelighed i dag opfattes som positiv og ønskværdig, er det tænkeligt, at folk, der deltager i undersøgelsen, har en tendens til at angive en mere positiv i dette tilfælde en mere idrætsaktiv adfærd end det reelle billede af vedkommendes hverdagsliv (Bille et al. 2005:42-43). Også uden at der er tale om mere eller mindre bevidst pyntning af sandheden, kan data komme til at misrepræsentere sin population (i dette tilfælde børn og voksne i den danske befolkning). Det kan ske ved, at der er systematik i, hvem der svarer, og hvem der ikke svarer på spørgeskemaet. Der kan således forekomme en selvselektion af idrætsaktive, alene fordi den idrætsaktive del af befolkningen kan tænkes at være mere tilbøjelig til at svare på et spørgeskema om motions- og sportsvaner. Vi kan ikke vide med sikkerhed, om respondenterne i denne undersøgelse har pyntet på deres svar for at give udtryk for en mere ønskværdig adfærd, end de reelt har, eller om det i overvejende grad er de idrætsaktive, der har valgt at svare på spørgeskemaet. Men der er metoder til at vurdere og validere data, som også er anvendt i denne sammenhæng.

15 14 metode Der findes ikke centrale registerdata på idrætsområdet, som undersøgelsens tal kan vejes op imod for at anskueliggøre en eventuel skævhed. Det nærmeste, vi kommer, er estimerede samlede medlemstal 4 fra idrætsorganisationerne og fitnesscentre, og på baggrund af disse kan vi konstatere, at den samlede andel foreningsaktive børn og voksne, og andelen af voksne, der tilkendegiver at dyrke idræt i private/kommercielle centre, ikke er skudt helt ved siden af målet. Når 41 pct. 5 af de voksne respondenter i denne undersøgelse giver udtryk for at have dyrket foreningsidræt regelmæssigt inden for det seneste år, er det med andre ord et realistisk bud på andelen i den voksne befolkning, omend det ligger i den høje ende af det realistiske. Om undersøgelsen overvurderer idrættens udbredelse i befolkningen på grund af selvselektion blev undersøgt i en særskilt frafaldsanalyse blandt et tilfældigt udpluk af de respondenter, der ikke sendte spørgeskemaet retur. I alt blev 330 voksne ringet op som led i frafaldsanalysen, og blandt de 241 besvarelser dyrkede 55 pct. normalt motion/sport. Den andel er noget lavere end de 64 pct. 5, der i denne undersøgelse giver udtryk for normalt at dyrke motion/sport. Selvom en frafaldsanalyse blandt kun 241 mennesker i sig selv er en usikker målestok, understreger det, at undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner har tendens til at overvurdere andelen af idrætsaktive voksne danskere en smule, hvilket man bør holde sig for øje i læsningen af denne grundrapport. Undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner beror således, ligesom alle andre spørgeskemaundersøgelser, på respondenternes svarvillighed og deres subjektive fortolkning af egne handlinger og holdninger, og i dette lys bør resultaterne fortolkes. Der er ikke tale om en objektiv sandhed, selvom spørgsmålene sigter mod så præcist som muligt at spørge ind til konkrete og sammenlignelige størrelser. Som nævnt, er der også en moderat overrepræsentation af højtuddannede respondenter, som vægtningen af data ikke kan tage direkte højde for. Med disse forbehold kan man forvente, at den samlede andel af idrætsaktive i undersøgelsen formentlig ligger en smule højere, end det reelt er tilfældet i befolkningen. Derfor skal man også være varsom med 4 Som dog i sig selv er usikre på grund af mulige dobbelte medlemskaber og varierende alderskategorisering i medlemsregistrene. 5 Vægtet tal.

16 metode 15 eksempelvis at omregne en estimeret andel i undersøgelsen til et præcis antal personer i den danske befolkning, da en statistisk usikkerhed i materialet på bare 1 pct. svarer til næsten danskere. Men undersøgelsen giver et kvalificeret skøn på befolkningens idrætsdeltagelse, som det dels er muligt at sammenholde med tidligere tilsvarende eller lignende undersøgelser 6, dels at sammenligne med undersøgelser gennemført i andre lande. Samtidig er det interessant at se på systematiske forskelle i besvarelserne mellem forskellige befolkningsgrupper og derigennem identificere forskelle på, hvem og hvor mange der opfatter sig selv som en del af en motions- og sportsaktiv kultur, og hvordan deres idrætsvaner kommer til udtryk 7. I kraft af den direkte sammenlignelighed med tidligere undersøgelser med samme spørgsmålsformuleringer og repræsentativitetsmæssige udfordringer giver denne undersøgelse et solidt billede af, hvordan idrætsvanerne har udviklet sig siden 1964 og særligt i årene fra 2007, hvor undersøgelsen i omfang og datagrundlag lignede denne. Ud over mindre ændringer i spørgeskemaet er eneste forskel fra dengang, at denne undersøgelse er vægtet for at tilpasse den befolkningens fordeling på køn og alder og derved til en vis grad kompenserer for de mindre skævheder i datagrundlaget. Som bilag 3 viser, er det nemlig især kvinder og folk i 30 erne og 40 erne, der vejes ned, og disse grupper indeholder en forholdsmæssig stor del af de højtuddannede 8. Flere mål for idrætsaktivitet Idræt, sport og motion er komplekse størrelser, der dækker over mange forskellige aktiviteter og undertiden også kan opfattes forskelligt fra én person til en anden. Undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner spørger ind til idrætsaktivitet på mere end én måde og forsøger således at komme bag om de usikkerheder, der er forbundet med, at nogle 6 Herunder den seneste kulturvaneundersøgelse foretaget i maj/juni 2012, som Idan i løbet af 2013 vil benytte som baggrund for en nærmere analyse af idræts- og kulturvaner sammenholdt med denne undersøgelses resultater. 7 Læs mere om metodologiske overvejelser omkring den kvantitative metode i forhold til befolkningens deltagelse i sport og motion i Pilgaard (2010, 2012). 8 Den faktiske forskel mellem uvægtede og vægtede tal på de centrale parametre i undersøgelsen er dog ikke stor, og sammenligneligheden med tidligere, uvægtede undersøgelser er derfor intakt.

17 16 metode forstår bestemte ord på bestemte måder 9. Det giver større nuancer i analyserne, men det gør ikke afrapporteringen af tallene lettere. I stedet for et enkelt mål indeholder undersøgelsen nemlig flere forskellige udtryk for danskernes idrætsaktivitet, som kort skal præsenteres nærmere. Begrebsliggørelsen af fysisk aktivitet er i sig selv et studie værdigt og indeholder interessante, teoretiske diskussioner (Bøje & Eichberg 1994; Storm & Brandt 2008:34f), som denne mere overordnede og praktisk orienterede grundrapport dog ikke vil gå yderligere i dybden med. Her skal blot indledningsvis gøres opmærksom på, at motion/sport er det centrale udtryk, på baggrund af hvilket denne grundrapport beskæftiger sig med danskernes idrætsvaner. Undersøgelsens spørgeskemaer spørger ind til motion/sport, som også benyttes som gennemgående begreb i denne grundrapport. Herudover benyttes i vid udstrækning også samlebetegnelsen idræt, særligt i sammentrukne former ( idrætsdeltagelse, idrætsaktivitet etc.), som altså i denne sammenhæng er et udtryk for svar angående motion/sport. Dyrker du normalt motion/sport? er det helt overordnede indledende spørgsmål om idrætsaktivitet i undersøgelsens spørgeskema. De, der svarer ja til det spørgsmål, kalder vi i det følgende de idrætsaktive eller dem, der normalt dyrker motion/sport. Undersøgelsen præsenterer også respondenterne (både børn og voksne) for en lang række specifikke aktiviteter, som de bedes krydse af, hvis de har dyrket dem regelmæssigt det seneste år. Det drejer sig om 33 aktiviteter i børnenes spørgeskema og 43 i voksnes. Når vi kigger på, hvor mange der har dyrket minimum én idræt regelmæssigt inden for det seneste år, har vi endnu et mål for idrætsdeltagelse. Forskellene mellem det overordnede spørgsmål, om man normalt dyrker motion/sport, og spørgsmålet om specifikke, regelmæssige aktiviteter det seneste år er altså tidsangivelsen og det forhold, at der i sidstnævnte indgår en række konkrete aktiviteter, som kan minde den enkelte om, at man rent faktisk har været aktiv inden for en aktivitet, som tæller med som motion/sport i denne undersøgelse, herunder eksempelvis jagt, fiskeri og vinterbadning. Desuden kan regelmæssigt det seneste år tænkes at være en tilpas bred definition til, at respondenter har markeret sig 9 Af samme grund benyttes i spørgeskemaet gennemgående formuleringen motion/ sport, som kan tænkes at appellere til en bredere skare af respondenter, end idræt ville gøre.

18 metode 17 som aktive, fordi de har dyrket den enkelte idrætsaktivitet regelmæssigt i en periode i løbet af de seneste år uden nødvendigvis at gøre det på tidspunktet for spørgeskemabesvarelsen. Derfor er andelen, der har været regelmæssigt aktiv inden for minimum én aktivitet det seneste år, også større end andelen af idrætsaktive (altså dem, der svarer ja til normalt at dyrke motion/sport). I spørgeskemaet er hverken normalt eller regelmæssigt defineret yderligere, og det er derfor op til den enkeltes egen vurdering, om man falder inden for, hvad man kunne kalde normalt aktiv eller regelmæssigt aktiv inden for det seneste år. Overordnet ses spørgsmålet Dyrker du normalt motion/sport? som et mål for det overordnede aktivitetsniveau, mens Hvilke former for motion/sport har du dyrket regelmæssigt inden for de seneste 12 måneder? giver et mål for danskernes valg af aktiviteter, når de er idrætsaktive i løbet af året, uden at det pr. definition er et billede på det øjeblikkelige aktivitetsniveau. Herudover indeholder undersøgelsen også svar på, hvor ofte folk dyrker idræt, og hvor lang tid de ugentligt bruger på idræt. Disse spørgsmål er med til at tegne et billede af, hvad normalt betyder for de normalt idrætsaktive, og som selvstændige parametre kan de også ses som overordnede mål på idrætsdeltagelsen blandt børn og voksne. Igen er det dog forbundet med usikkerhedsmomenter og metodiske overvejelser, som vil blive præsenteret og diskuteret yderligere i forbindelse med præsentationen af data i de respektive afsnit i grundrapporten.

19 18 børns idrætsdeltagelse Børns idrætsdeltagelse I alt børn i alderen 7 til 15 år har besvaret spørgeskemaet til undersøgelsen af Danskernes motions- og sportsvaner Der er lige mange piger og drenge, og de fordeler sig også ligeligt i aldersgrupperne 7-9 år, år og år. Som sådan kan de siges at være repræsentative for børn i samme alder i den danske befolkning som helhed 10. Børnenes idrætsdeltagelse er i fokus i dette afsnit med særligt henblik på, hvor stor en andel af børnene der dyrker idræt med de forskellige mål for idrætsaktivitet for øje. Det er også interessant at se nærmere på, hvor ofte og hvilke idrætter de aktive børn dyrker, og om det sker i idrætsforeninger eller i andre sammenhænge. Endelig vil vi naturligvis også se nærmere på, hvilke forskelle der eksisterer mellem kønnene og de tre forskellige aldersgrupper. Tabel 2: Dyrker du normalt motion/sport? Pct. N = Total Køn Alder Piger Drenge 7-9 år år år Ja Ja, men ikke for tiden Nej χ 2 -test 11 p > 0,05 p < 0,05 10 Se i øvrigt en nærmere gennemgang af børnenes baggrundsdata, herunder familieforhold og etnicitet, i bilag P-værdien på baggrund af χ 2 -test udtrykker, hvorvidt der er statistisk sammenhæng mellem to variable. I dette tilfælde om idrætsdeltagelse varierer signifikant med børnenes køn og alder. Med en p-værdi over 0,05 er det alment anerkendt, at man afviser en sådan sammenhæng (børnenes svar på spørgsmålet hænger altså ikke statistisk signikant sammen med deres køn), mens en værdi under 0,05 peger i retning af sammenhæng (børnenes alder spiller derfor en rolle for idrætsdeltagelse).

20 børns idrætsdeltagelse pct. af de 7-15-årige børn svarer ja til normalt at dyrke motion/sport. 8 pct. svarer ja, men ikke for tiden, mens de resterende 6 pct. svarer nej. Fordelingen blandt piger og drenge og inden for de forskellige aldersgrupper ses i tabellen herover. Der er ikke de store forskelle på piger og drenges overordnede idrætsdeltagelse, når vi ser på, hvor mange der normalt dyrker motion/sport. Forskel er der til gengæld inden for aldersgrupperne, hvor det er tydeligt, at der er flest aktive blandt de yngste børn. Allerede fra års-alderen falder andelen af aktive, selvom den stadig er relativt stor med mere end otte ud af ti børn aktive. Vi ser også en sideløbende tendens til, at de lidt ældre børn har større tilbøjelighed til at svare, at de dyrker idræt, men ikke gør det for tiden. Det kan være et udtryk for, at man i de tidlige teenageår får travlt med andre ting som skole og socialliv, der skubber idrætten i baggrunden, dog uden at man af den grund tænker på sig selv som decideret idrætsinaktiv. Hvert ottende barn i alderen 13 til 15 år er således ikke idrætsaktiv, men efter eget udsagn er det kun midlertidigt. Spørgsmålet er så, hvor mange af dem der reelt genoptager aktiviteterne. Når vi i det følgende skal se på de voksnes idrætsdeltagelse, bliver det tydeligt, at idrætsfrafaldet for alvor finder sted netop i denne aldersgruppe. Vi kan også se nærmere på, hvor mange børn der angiver, at de som minimum har dyrket én aktivitet regelmæssigt det seneste år. Her ser vi tydeligt den nævnte tendens til, at andelen af aktive på dette spørgsmål er noget større. Tabel 3: Mindst én aktivitet regelmæssigt det seneste år? Pct. N = Total Køn Alder Piger Drenge 7-9 år år år Mindst én aktivitet Ingen aktivitet χ 2 -test p > 0,05 p > 0,05

Den danske befolknings idrætsvaner

Den danske befolknings idrætsvaner Den danske befolknings idrætsvaner Idrætskonference, Frederikssund, 13. november 2012 Trygve Buch Laub trygve.laub@idan.dk Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet Forskning og overblik

Læs mere

PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE

PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE Bjarne Ibsen, Maja Pilgaard, Jens Høyer-Kruse og Jan Toftegaard Støckel 2015:1 Pigers idrætsdeltagelse Hvorfor er der så mange

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse i København

Børns idrætsdeltagelse i København Børns idrætsdeltagelse i København Bjarne Ibsen Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO) August 2003 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvilke idrætsaktiviteter går børnene til?... 13

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Danskernes motionsog sportsvaner 2007. Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni 2008. Nøgletal og tendenser

Danskernes motionsog sportsvaner 2007. Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni 2008. Nøgletal og tendenser Danskernes motionsog sportsvaner 07 Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni 08 Nøgletal og tendenser Danskernes motions- og sportsvaner 07 Nøgletal og tendenser Af Maja Pilgaard Idrættens Analyseinstitut,

Læs mere

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden 75 MIO. KR. FRA DANSKE SPIL: UDVIKLING OG STØTTE TIL IDRÆTS-, KULTUR OG FRITIDSANLÆG KVINDER

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter?

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Jens Høyer-Kruse Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet 2014 Odsherred Kommune (62 ud af 93 ifølge DIF-rapport) Ros til DIF for at forsøge

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007

Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007 Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007 Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og

Læs mere

Hvilken betydning har uddannelse og indtægt på valget af idrætsgren?

Hvilken betydning har uddannelse og indtægt på valget af idrætsgren? Bachelorprojekt Juni 2010 Hvilken betydning har uddannelse og indtægt på valget af idrætsgren? Bachelorprojekt Afleveres den 4. juni 2010 Hovedvejleder: Laila Ottesen Bivejleder: Glen Nielsen Institut

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i Vordingborg Kommune

Idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i Vordingborg Kommune Idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i Vordingborg Kommune Louise Bæk Nielsen og Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 1 Syddansk Universitet Indhold 1. Indledning... 4 2.

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Medlemsønsker 25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse 8. november 25 Sammenfattet af Bo Kayser Holte Roklub Frederikslundsvej. Postboks 71 28 Holte Tlf. 45424232 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING...3

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Idræt for særlige grupper

Idræt for særlige grupper Idræt for særlige grupper Workshop på Idans konference i Vejen Idrætscenter, 1. juni 2012 Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Hvad er et partnerskab? Hvad er et partnerskab? Et partnerskab er et ligeværdigt, forpligtende og tillidsbaseret

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Resultater af DHF s Efterskoleundersøgelse. 2013 / sammenfatning v. Anne Søndergård, cand.pæd.

Resultater af DHF s Efterskoleundersøgelse. 2013 / sammenfatning v. Anne Søndergård, cand.pæd. Resultater af DHF s Efterskoleundersøgelse 2013 / sammenfatning v. Anne Søndergård, cand.pæd. Formålet Medlemstallet hos de 14-18-årige falder drastisk Efterskolernes rolle Anbefalinger til de involverede

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

RIDESPORTEN I DANMARK

RIDESPORTEN I DANMARK RIDESPORTEN I DANMARK - ET NOTAT OM RIDESPORTENS UDVIKLING OG FREMTID Michael Fester September, 2014 Titel Ridesporten i Danmark et notat om ridesportens udvikling og fremtid Forfatter Michael Fester Øvrige

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015 BORGER- PANEL Januar 2015 Unge mænd står udenfor foreningslivet 3 ud af 4 danskere er medlem af en forening. Mest populært er det at være en del af sports- og fritidsforeninger efterfulgt af medlemskab

Læs mere

Der er jo ingen, der har lyst til at ligne en kegle

Der er jo ingen, der har lyst til at ligne en kegle Der er jo ingen, der har lyst til at ligne en kegle En rapport med fokus på unges idrætsvaner i Køge Kommune Mette Henningsen & Søren Østergaard Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Juni

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

Fremtidens idræt Konference: Sundere mad i idrætslivet

Fremtidens idræt Konference: Sundere mad i idrætslivet Fremtidens idræt Konference: Sundere mad i idrætslivet Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Henrik H. Brandt, Nørrebrohallen, Kbh. den 30. januar 2013 Menukort Forret: Pommes fritten som

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK SOCIAL KAPITAL I GYMNASTIK OG FITNESS. Karsten Østerlund 2014:12

SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK SOCIAL KAPITAL I GYMNASTIK OG FITNESS. Karsten Østerlund 2014:12 SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK SOCIAL KAPITAL I GYMNASTIK OG FITNESS Karsten Østerlund 2014:12 Social kapital i gymnastik og fitness En undersøgelse for landsudvalget i DGI Gymnastik

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

BEVÆGELSE, KROP & SIND. Idræt, sport og motion i socialpsykiatrien i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune!!!!

BEVÆGELSE, KROP & SIND. Idræt, sport og motion i socialpsykiatrien i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune!!!! BEVÆGELSE, KROP & SIND Idræt, sport og motion i socialpsykiatrien i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune Undersøgelse af idrætsdeltagelse blandt borgere med psykisk sårbarhed eller sindslidelse Dette er

Læs mere

Kvinder på toppen. om kvinder, idræt og ledelse. Sammenfatning af delrapport 1, 2 og 3

Kvinder på toppen. om kvinder, idræt og ledelse. Sammenfatning af delrapport 1, 2 og 3 Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse Sammenfatning af delrapport 1, 2 og 3 Gertrud Pfister i samarbejde med Laila Ottesen og Ulla Habermann Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse Sammenfatning

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Også prostituerede har krav på retvisende statistik

Også prostituerede har krav på retvisende statistik Også prostituerede har krav på retvisende statistik Kommentarer til rapport fra SFI om prostitution i Danmark Inge Henningsen SFI har i juni 2011 udgivet rapporten Prostitution i Danmark (Rapport 11:21,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

RPAQ. Dette spørgeskema er designet til at skabe overblik over din sædvanlige fysiske aktivitet i de seneste 4 uger

RPAQ. Dette spørgeskema er designet til at skabe overblik over din sædvanlige fysiske aktivitet i de seneste 4 uger RPAQ Danish_RPAQ Version Number 1. updated 17/December/27 RPAQ Undersøgelse af de seneste 4 ugers fysiske aktiviteter Dette spørgeskema er designet til at skabe overblik over din sædvanlige fysiske aktivitet

Læs mere

En sommerdag i 2011 stillede vi os selv en opgave.

En sommerdag i 2011 stillede vi os selv en opgave. En sommerdag i 2011 stillede vi os selv en opgave. Mange af vores lokale idrætsforeninger stod med ledige hold, tider, baner og havde svært ved at nå ud til nye idrætsaktive med deres tilbud. Omvendt efterspurgte

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 1 Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 I september 2012 udsendte CFU Danmark en online tilfredshedsundersøgelse blandt centrenes brugere. Dette dokument samler

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse

Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse En undersøgelse af fire kommuner Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, for Idrættens Analyseinstitut Af Gert Nielsen

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Den rummelige firmaidræt

Den rummelige firmaidræt idræt motion samvær Den rummelige firmaidræt Resultaterne af en undersøgelse af idræts- og motionsinteressen hos medarbejdere i virksomheder i Kolding og Roskilde Bjarne Ibsen, Center for Forskning i Idræt

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

RAPPORT. vedrørende. Spørgeskemaundersøgelse om Multihuset i Hjortshøj

RAPPORT. vedrørende. Spørgeskemaundersøgelse om Multihuset i Hjortshøj RAPPORT vedrørende Spørgeskemaundersøgelse om Multihuset i Hjortshøj Version: 1.0 Dato: 2-6-2014 Udfærdiget af: Peter Kiilerich, Arbejdsgruppen omkring Multihuset i Hjortshøj Resumé Arbejdsgruppen omkring

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere