Danskernes motionsog sportsvaner 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskernes motionsog sportsvaner 2011"

Transkript

1 Trygve Buch Laub Danskernes motionsog sportsvaner 2011 Grundrapport Idrættens analyseinstitut Idrættens analyseinstitut

2 1 Danskernes motionsog sportsvaner 2011 Trygve Buch Laub Idrættens analyseinstitut

3 2 Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Forfatter: Trygve Buch Laub Medforfatter: Maja Pilgaard Udgivelsesår: Februar 2013 Pris: 200 kr. inkl. moms, ekskl. forsendelse Oplag: Grafisk tilrettelæggelse: Tegnestuen Trojka Tryk: Rosendahls Forsidefoto: Colourbox ISBN ISBN (elektronisk version) Udgiver: Idrættens Analyseinstitut Kanonbådsvej 4A, 1437 København K T: E: W: Offentliggørelse: Det er tilladt at citere fra denne bog, herunder at benytte tabeller og figurer med følgende kildeangivelser på tabeller og figurer: Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2011, Idrættens Analyseinstitut. Ved brug af større uddrag fra bogen i skriftlige sammenhænge skal det af teksten eller i en henvisning fremgå, at Undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2011 er udarbejdet af Idrættens Analyseinstitut med støtte fra Lokale og Anlægsfonden, DIF, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, Kulturministeriet og Team Danmark.

4 forord 3 Forord Denne grundrapport præsenterer de overordnede resultater af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner Som sådan har den form af en kommenteret tabelrapport, der dog metodisk stikker dybere i dataanalysen, men ikke i den kommenterende tekst bevæger sig ind på de idrætspolitiske perspektiver og konklusioner på den baggrund. Der er med andre ord tale om et materiale, hvor der i vidt omfang er konsensus om spørgeskemaer, metoder og resultater mellem alle interessenter bag undersøgelsen. Datamaterialet er omfattende og vil senere i forskellige sammenhænge indgå i en række opfølgende specifikke delanalyser og temanotater og som delelement i andre undersøgelser, der kan bidrage til debat, viden og perspektivering af trends og tendenser på idrætsområdet. Undersøgelsen har modtaget økonomisk støtte til dataindsamlingen og dele af analysearbejdet i 2012 og 2013 fra de fire kerneinteressenter bag undersøgelsen, Lokale og Anlægsfonden, Danmarks Idræts-Forbund, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund. Kerneinteressenterne indgår desuden i projektets styregruppe. Analysearbejdet er primært finansieret gennem Idrættens Analyseinstituts grundbevilling fra Kulturministeriet. Desuden har Kulturministeriet og Team Danmark ydet økonomisk støtte til specifikke dele af projektet. Til bidragyderne skal lyde en tak for økonomisk støtte og generelt fagligt engagement i undersøgelsen. Også tak til dem, undersøgelsen handler om: De knap danskere fra 7 til 92 år, der med deres svar på omfattende spørgeskemaer har skabt fornyet indsigt i idrætsvanerne blandt børn og voksne og særligt gode betingelser for at sammenligne data med den seneste, lignende undersøgelse fra Dengang publiceredes ligeledes en grundrapport (Pilgaard 2008), som senere blev udbygget med en udvidet, mere tolkende og diskuterende analyse, Sport og motion i danskernes hverdag (Pilgaard 2009). Begge udgivelser kan downloades gratis på Denne grundrapport er udarbejdet af analytiker Trygve Buch Laub i samarbejde med analytiker og ph.d. Maja Pilgaard, der særligt har assiste-

5 4 forord ret med afsnittene om barrierer for idrætsdeltagelse og brug af faciliteter. En stor tak til Maja Pilgaard for godt samarbejde og sparring undervejs i processen. Også tak til øvrige kolleger på Idrættens Analyseinstitut for bistand med korrektur, opsætning og almindelig sparring i forbindelse med udarbejdelsen af denne grundrapport. En tak skal også lyde til professor Bjarne Ibsen og ph.d.-stipendiat Karsten Østerlund fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet for gennemlæsning og gode kommentarer. København, januar 2013 Trygve Buch Laub og Henrik H. Brandt Idrættens Analyseinstitut

6 indhold 5 Forord 3 Resume 7 Metode 10 Repræsentativitet 11 Analyse og formidling 12 Kan vi stole på tallene? 13 Flere mål for idrætsaktivitet 15 Børns idrætsdeltagelse 18 Tid til idræt 21 Indflydelsen fra mor og far 26 Valg af aktiviteter 27 Idrættens organisering 34 Frivilligt foreningsarbejde 45 Konkurrenceidræt 48 Voksnes idrætsdeltagelse 50 Tid til idræt 57 Idræt og social baggrund 63 Valg af aktiviteter 70 Idrættens organisering 80 Foreningsmedlemskab og frivilligt foreningsarbejde 92 Konkurrenceidræt 97 Sociale forskelle i aktivitetsvalg og organiseringsform 101 Barrierer for sport og motion 106 Årsager til foreningsstop 113 Faciliteter 121 Her dyrker børn idræt 122 Her dyrker voksne idræt 124 Tilfredshed med idrætsfaciliteterne 129 Litteratur 135 Bilag 1: Baggrundsdata børn 139 Bilag 2: Baggrundsdata voksne 142 Bilag 3: Vægtning voksne 146 Bilag 4: Facilitetsafsnittets metode 148

7 6

8 resume 7 Resume Idrætsdeltagelsen i den danske befolkning er kun gået én vej, siden man første gang spurgte til emnet i I denne undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner, hvis data blev indsamlet i efteråret 2011, svarede 86 pct. af børnene (7 til 15 år) og 64 pct. af de voksne ja. Børn De 86 pct. idrætsaktive børn svarer til en lille og ikke statistisk signifikant stigning på to procentpoint siden forrige undersøgelse i De mest idrætsaktive er børnene i alderen 7 til 9 år, hvor 89 pct. normalt dyrker motion/sport. Blandt årige er 86 pct. idrætsaktive, og blandt de årige er det 81 pct. Lidt flere drenge end piger giver udtryk for at dyrke motion/sport, men forskellen mellem kønnene er ikke signifikant. Fodbold er (stadig) den mest populære aktivitet blandt børn og unge op til 15-års-alderen med 46 pct. aktive. Herefter kommer svømning med 38 pct. og gymnastik med 27 pct. Fodbold, svømning og gymnastik har ligesom flere andre af de mest populære aktiviteter blandt børn det til fælles, at de i stor udstrækning finder sted i idrætsforeninger, og samlet set har mellem otte og ni ud af ti børn dyrket idræt i klub/forening regelmæssigt i løbet af det foregående år. Foreningsidræt er mest udbredt blandt de yngste børn, mens selvorganiseret idræt på egen hånd og aktiviteter i private/kommercielle centre i højere grad tiltrækker de lidt ældre børn og unge. Drenge dyrker lidt oftere idræt på egen hånd, mens piger dobbelt så ofte er aktive i private/ kommercielle centre som drenge. Selvom listen over de mest populære idrætter blandt børn ikke har forandret sig stort over de seneste år, er der en interessant forskel, idet børnene i den seneste undersøgelse lader til at fokusere deres idrætsaktiviteter mere og ganske enkelt dyrker færre idrætter hver især. Fra i gennemsnit 3,9 forskellige aktiviteter eller sportsgrene pr. idrætsaktivt barn i 2007 til 3,2 aktiviteter i Færre idrætter pr. barn er ikke ensbetydende med mindre aktivitet, men det kan være et resultat af, at en række for-

9 8 resume eningsidrætter som eksempelvis fodbold i stigende grad satser på træning og aktiviteter gennem hele året og således rokker ved den ellers udprægede praksis at supplere udendørs idræt i sommerhalvåret med indendørs idræt i vintermånederne. Børnenes store foreningsaktivitet afspejler sig også i de fysiske rammer for børnenes motion og sport. Børns aktiviteter finder oftest sted i egentlige idrætsanlæg som almindelige idrætshaller, udendørs baner som fodboldbaner eller særlige lokaler som svømmehaller og rideanlæg. Blandt de relativt få børn og unge, der ikke er idrætsaktive, er de oftest nævnte årsager hertil, at de bruger tiden på venner eller andre fritidsinteresser, eller at de ganske enkelt ikke gider eller har interesse for motion/ sport (længere). Voksne Voksne danskeres idrætsdeltagelse er steget signifikant fra 56 pct. i 2007 til 64 pct. Til tallene knytter sig en række metodiske overvejelser og forbehold, som gennemgås i det følgende, og som løbende inddrages i denne grundrapport. Men undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner 2011 efterlader det klare indtryk, at motion og sport i fritiden har appel til stadigt flere voksne danskere i alle aldre. Der er kommet væsentligt flere idrætsaktive til blandt folk i 20 erne, 30 erne og 40 erne. Det er dog samtidig disse aldersgrupper, der bruger mindst tid på idræt, og det kan derfor diskuteres (og bliver det i denne grundrapport), om den såkaldte hængekøje-effekt 1, som undersøgelsen fra 2007 klarlagde, er forsvundet i de senere år. Idrætsdeltagelse er i dag nogenlunde lige udbredt blandt voksne i alle aldre fra 16 år og opefter, dog med et lille dyk til 58 pct. idrætsaktive i aldersgruppen 70 år+. Kvinder og mænd er stort set ligeligt repræsenterede i den idrætsaktive befolkning. Motionsløb er ny topscorer på listen over de mest populære aktiviteter blandt voksne. Med en andel på 31 pct. er det i alt knap hver tredje voksne dansker, der angiver at have dyrket motionsløb regelmæssigt inden for det 1 Et udtryk for, at en streg, der grafisk illustrerer idrætsdeltagelsen i de forskellige aldersgrupper, får form som en hængekøje, fordi de midterste aldersgrupper har den laveste idrætsdeltagelse.

10 resume 9 seneste år. Nummer to og tre på listen er styrketræning og vandreture (der var nr. 1 i 2007). Det er især de væsentligt mere idrætsaktive aldersgrupper fra års-alderen, der har taget motionsløb som fleksibel og i helt overvejende grad selvorganiseret idrætsaktivitet til sig. Der er samtidig en let øget tendens blandt voksne til at deltage i konkurrencer og lignende, som er særligt tydelig i disse aldersgrupper og blandt såvel folk i som uden for foreningsidrætten. Samlet set peger det på, at en stor del af forklaringen på den øgede idrætsaktivitet blandt voksne danskere i almindelighed og folk i 20 erne, 30 erne og 40 erne i særdeleshed skal findes i den stigende udbredelse af motionsevents og især den brede vifte af løbsarrangementer, der henvender sig til folk både i og uden for den organiserede idræt og folk med meget forskellige forudsætninger og ambitioner med motion/sport. Størstedelen af voksne danskere dyrker idræt på egen hånd eller i uformelle grupper med andre. Idrætsforeningerne har dog med 41 pct. af den voksne befolkning inden for rammerne også fat i en stor del, men det er tydeligt, at der sker et fald i befolkningens aktiviteter i idrætsforening gennem teenageårene. Når voksne danskere er aktive, foregår det derfor også typisk i andre rum og rammer end børnenes aktiviteter. De mest populære faciliteter til idræt for voksne er ikke egentlige idrætsfaciliteter, men offentlige områder som naturen/skoven og veje, gader og fortove i byen. Fitnesscentre er ligeledes en idrætsarena, hvor voksne kommer langt hyppigere end børn, og kvinder noget hyppigere end mænd. Når voksne danskere ikke er idrætsaktive, angiver de som oftest manglende tid eller dårlig form som årsager.

11 10 metode Metode I 1964 blev et bredt udsnit af danskerne som en del af den første kulturvaneundersøgelse spurgt om deres idrætsvaner. Dengang lød det centrale spørgsmål: Dyrker De sport?. Formuleringen har over årene kun ændret sig meget lidt og senest til Dyrker du normalt motion/sport? i forbindelse med undersøgelsen i Dengang var idrætsspørgsmålene blevet frakoblet kulturvaneundersøgelsen og gjort til en selvstændig, udvidet undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner i regi af Idrættens Analyseinstitut 2. Danskernes motions- og sportsvaner 2011, som præsenteres i denne grundrapport, er på samme vis en selvstændig undersøgelse. Indsamling af data blev foretaget af SFI Survey og igangsat i midten af oktober 2011 med udsendelse af spørgeskemaer til mere end danskere over 7 år. Børn i alderen 7 til 15 år modtog et spørgeskema på 14 sider, mens voksne modtog et lidt mere omfangsrigt spørgeskema på 20 sider. Der blev rykket for besvarelser telefonisk to gange blandt de respondenter, hvor det var muligt at finde et gyldigt telefonnummer. De respondenter, der ønskede det, fik tilsendt et nyt spørgeskema. De respondenter, som det ikke lykkedes at komme i telefonisk kontakt med, fik to rykkere tilsendt, begge gange med et nyt spørgeskema. De sidste spørgeskemaer kom retur og blev registreret i januar I alt blev der sendt spørgeskemaer ud til børn og voksne. Heraf blev 46 til voksne og 3 til børn dog aldrig modtaget på adressen 3, hvilket ændrer det samlede antal udsendte spørgeskemaer til Resultatet af undersøgelsens dataindsamling kan ses i tabellen herunder. 2 Læs mere om metode og udvikling af spørgeskema i forbindelse med undersøgelsen i 2007 i Pilgaard (2008:13f, 2009:11f). 3 Enten på grund af dødsfald eller fraflytning til udlandet eller ukendt adresse.

12 metode 11 Tabel 1: Undersøgelsens datagrundlag. Total Børn Voksne Udsendte spørgeskemaer Besvarede spørgeskemaer Svarprocent 45,6 49,9 43,6 Med i alt godt besvarelser fra børn og knap fra voksne kom undersøgelsens samlede svarprocent op på lige over 45, hvilket er i den lave ende og en smule lavere end de 49 pct. fra undersøgelsen i Det er dog forventeligt for en undersøgelse med et spørgeskema af et så relativt stort omfang og snævert emne i en tid med stigende spørgeskematræthed i store dele af befolkningen. Repræsentativitet Hvordan de knap børn og voksne i undersøgelsen fordeler sig på køn, alder og øvrige baggrundsvariable som familieforhold, etnisk baggrund og uddannelse, er uddybet og illustreret i bilag 1 og 2 til denne rapport. Helt overordnet rammer stikprøven blandt børn i alderen 7 til 15 år ganske godt den faktiske køns- og aldersfordeling i den samlede population. Blandt voksne er der dog nogle skævheder, som ikke ligger inden for, hvad man kunne forvente, hvis stikprøven skulle være fuldstændig repræsentativ på mere end tilfældigt udvalgte voksne danskere. Det er et kendt problem i den kvantitative forskning, at visse befolkningsgrupper er flinkere til at svare på spørgeskemaer end andre, og det er derfor ikke nogen stor overraskelse eller afvigelse fra tidligere idrætsvaneundersøgelser, at der blandt respondenterne er en lille overrepræsentation af kvinder, midaldrende og folk med længerevarende uddannelse. Som noget nyt opererer undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner 2011 dog med en vægtning af voksnes svar på de mange spørgsmål om idræt. Vægtningen tager højde for skævhederne på køns- og aldersfordelingen blandt de voksne respondenter. Det har dog ikke været muligt at vægte på baggrund af uddannelse, som i tidligere undersøgelser

13 12 metode såvel som denne grundrapport viser sig at have indflydelse på idrætsdeltagelsen. Baggrunden for vægten, en sammenligning af stikprøven med befolkningen som helhed og de præcise faktorer, hvormed forskellige grupper er vægtet, findes i grundrapportens bilag 2 og 3. Analyse og formidling Med knap besvarede spørgeskemaer på henholdsvis 14 og 20 sider er det et meget omfattende datamateriale, som undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner har tilvejebragt. Uden at være udtømmende for den viden, der er indlejret i datamaterialet, præsenterer denne grundrapport nogle overordnede og centrale resultater og analyser i to hovedafsnit om børn og voksnes idrætsvaner. De statistiske analyser i denne rapport sigter hovedsageligt mod at fremlægge data så enkelt og overskueligt som muligt. Der er derfor i de forskellige afsnit hovedsageligt gjort brug af simple frekvenstabeller og krydstabeller, hvor sammenhænge primært med køn og alder er testet. Der er foretaget Chi 2 -signifikanstests, som viser, om en sammenhæng kan siges at bero på tilfældigheder. I enkelte, simple krydstabeller er Chi 2 -værdien (χ 2 ) noteret, mens det i mere omfattende tabeller med flere krydsninger (eksempelvis mellem flere forskellige idrætter og køn og alder) med fed er noteret, om en given sammenhæng er statistisk signifikant. Skæringspunktet for signifikans er i denne undersøgelse en p-værdi under 0,05, hvilket betyder, at en given sammenhæng vurderes som statistisk signifikant, når sandsynligheden for, at den beror på tilfældige udsving i data, er mindre end 5 pct. Hvert afsnit i grundrapporten afsluttes med en sammenligning af afsnittets resultater med tal fra tidligere undersøgelser, typisk fra 2007-undersøgelsen, men undertiden også med længere tilbageblik. Der er lavet test på statistisk signifikante forskelle mellem 2007 og 2011 ved hjælp af 95 pct. konfidensintervaller. Til enkelte tabeller og figurer i det følgende er der dog ikke knyttet nogle statistiske tests. Det er hovedsageligt tilfældet, når der er tale om grafisk fremstilling af simple frekvenser (hvor sammenhæng med køn og alder typisk allerede vil være beskrevet og testet statistisk i foregående tekst) eller tabeller, der indeholder data fra forskellige typer af variable eller flere end to forskellige år og derfor ikke kan testes på nogen enkel og

14 metode 13 gennemskuelig måde. Også i disse tilfælde vil tallene blive beskrevet nærmere i den tilknyttede tekst. I grundrapportens mange tabeller og figurer angives kun hele tal uden decimaler for ikke at give et misvisende indtryk af overdreven præcision i estimaterne. Søjler og streger i figurerne er dog baseret direkte på undersøgelsens præcise tal. Kort sagt, så afspejles data grafisk så præcist som muligt, mens det i tal og bogstaver præsenteres så metodisk forsvarligt som muligt. Derfor kan søjler og streger i enkelte figurer have lidt varierende højde, selvom de er udtryk for samme afrundede tal. Kan vi stole på tallene? Til trods for den store stikprøve, vægtning af data og gennemgående statistiske tests er det relevant at spørge, om tallene er til at stole på. Der er faldgruber i alle typer af undersøgelser, og de metodiske forbehold i denne indledende del af rapporten er et udtryk for bestræbelsen på, at data fremlægges så ærligt og redeligt som muligt uden at affeje alternative fortolkninger eller kritik af præmisserne. Der er nemlig en række centrale forbehold og forudsætninger, man bør forholde sig til i den kvantitative forskning. Da vi undersøger en adfærd (idrætsaktivitet), der i almindelighed i dag opfattes som positiv og ønskværdig, er det tænkeligt, at folk, der deltager i undersøgelsen, har en tendens til at angive en mere positiv i dette tilfælde en mere idrætsaktiv adfærd end det reelle billede af vedkommendes hverdagsliv (Bille et al. 2005:42-43). Også uden at der er tale om mere eller mindre bevidst pyntning af sandheden, kan data komme til at misrepræsentere sin population (i dette tilfælde børn og voksne i den danske befolkning). Det kan ske ved, at der er systematik i, hvem der svarer, og hvem der ikke svarer på spørgeskemaet. Der kan således forekomme en selvselektion af idrætsaktive, alene fordi den idrætsaktive del af befolkningen kan tænkes at være mere tilbøjelig til at svare på et spørgeskema om motions- og sportsvaner. Vi kan ikke vide med sikkerhed, om respondenterne i denne undersøgelse har pyntet på deres svar for at give udtryk for en mere ønskværdig adfærd, end de reelt har, eller om det i overvejende grad er de idrætsaktive, der har valgt at svare på spørgeskemaet. Men der er metoder til at vurdere og validere data, som også er anvendt i denne sammenhæng.

15 14 metode Der findes ikke centrale registerdata på idrætsområdet, som undersøgelsens tal kan vejes op imod for at anskueliggøre en eventuel skævhed. Det nærmeste, vi kommer, er estimerede samlede medlemstal 4 fra idrætsorganisationerne og fitnesscentre, og på baggrund af disse kan vi konstatere, at den samlede andel foreningsaktive børn og voksne, og andelen af voksne, der tilkendegiver at dyrke idræt i private/kommercielle centre, ikke er skudt helt ved siden af målet. Når 41 pct. 5 af de voksne respondenter i denne undersøgelse giver udtryk for at have dyrket foreningsidræt regelmæssigt inden for det seneste år, er det med andre ord et realistisk bud på andelen i den voksne befolkning, omend det ligger i den høje ende af det realistiske. Om undersøgelsen overvurderer idrættens udbredelse i befolkningen på grund af selvselektion blev undersøgt i en særskilt frafaldsanalyse blandt et tilfældigt udpluk af de respondenter, der ikke sendte spørgeskemaet retur. I alt blev 330 voksne ringet op som led i frafaldsanalysen, og blandt de 241 besvarelser dyrkede 55 pct. normalt motion/sport. Den andel er noget lavere end de 64 pct. 5, der i denne undersøgelse giver udtryk for normalt at dyrke motion/sport. Selvom en frafaldsanalyse blandt kun 241 mennesker i sig selv er en usikker målestok, understreger det, at undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner har tendens til at overvurdere andelen af idrætsaktive voksne danskere en smule, hvilket man bør holde sig for øje i læsningen af denne grundrapport. Undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner beror således, ligesom alle andre spørgeskemaundersøgelser, på respondenternes svarvillighed og deres subjektive fortolkning af egne handlinger og holdninger, og i dette lys bør resultaterne fortolkes. Der er ikke tale om en objektiv sandhed, selvom spørgsmålene sigter mod så præcist som muligt at spørge ind til konkrete og sammenlignelige størrelser. Som nævnt, er der også en moderat overrepræsentation af højtuddannede respondenter, som vægtningen af data ikke kan tage direkte højde for. Med disse forbehold kan man forvente, at den samlede andel af idrætsaktive i undersøgelsen formentlig ligger en smule højere, end det reelt er tilfældet i befolkningen. Derfor skal man også være varsom med 4 Som dog i sig selv er usikre på grund af mulige dobbelte medlemskaber og varierende alderskategorisering i medlemsregistrene. 5 Vægtet tal.

16 metode 15 eksempelvis at omregne en estimeret andel i undersøgelsen til et præcis antal personer i den danske befolkning, da en statistisk usikkerhed i materialet på bare 1 pct. svarer til næsten danskere. Men undersøgelsen giver et kvalificeret skøn på befolkningens idrætsdeltagelse, som det dels er muligt at sammenholde med tidligere tilsvarende eller lignende undersøgelser 6, dels at sammenligne med undersøgelser gennemført i andre lande. Samtidig er det interessant at se på systematiske forskelle i besvarelserne mellem forskellige befolkningsgrupper og derigennem identificere forskelle på, hvem og hvor mange der opfatter sig selv som en del af en motions- og sportsaktiv kultur, og hvordan deres idrætsvaner kommer til udtryk 7. I kraft af den direkte sammenlignelighed med tidligere undersøgelser med samme spørgsmålsformuleringer og repræsentativitetsmæssige udfordringer giver denne undersøgelse et solidt billede af, hvordan idrætsvanerne har udviklet sig siden 1964 og særligt i årene fra 2007, hvor undersøgelsen i omfang og datagrundlag lignede denne. Ud over mindre ændringer i spørgeskemaet er eneste forskel fra dengang, at denne undersøgelse er vægtet for at tilpasse den befolkningens fordeling på køn og alder og derved til en vis grad kompenserer for de mindre skævheder i datagrundlaget. Som bilag 3 viser, er det nemlig især kvinder og folk i 30 erne og 40 erne, der vejes ned, og disse grupper indeholder en forholdsmæssig stor del af de højtuddannede 8. Flere mål for idrætsaktivitet Idræt, sport og motion er komplekse størrelser, der dækker over mange forskellige aktiviteter og undertiden også kan opfattes forskelligt fra én person til en anden. Undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner spørger ind til idrætsaktivitet på mere end én måde og forsøger således at komme bag om de usikkerheder, der er forbundet med, at nogle 6 Herunder den seneste kulturvaneundersøgelse foretaget i maj/juni 2012, som Idan i løbet af 2013 vil benytte som baggrund for en nærmere analyse af idræts- og kulturvaner sammenholdt med denne undersøgelses resultater. 7 Læs mere om metodologiske overvejelser omkring den kvantitative metode i forhold til befolkningens deltagelse i sport og motion i Pilgaard (2010, 2012). 8 Den faktiske forskel mellem uvægtede og vægtede tal på de centrale parametre i undersøgelsen er dog ikke stor, og sammenligneligheden med tidligere, uvægtede undersøgelser er derfor intakt.

17 16 metode forstår bestemte ord på bestemte måder 9. Det giver større nuancer i analyserne, men det gør ikke afrapporteringen af tallene lettere. I stedet for et enkelt mål indeholder undersøgelsen nemlig flere forskellige udtryk for danskernes idrætsaktivitet, som kort skal præsenteres nærmere. Begrebsliggørelsen af fysisk aktivitet er i sig selv et studie værdigt og indeholder interessante, teoretiske diskussioner (Bøje & Eichberg 1994; Storm & Brandt 2008:34f), som denne mere overordnede og praktisk orienterede grundrapport dog ikke vil gå yderligere i dybden med. Her skal blot indledningsvis gøres opmærksom på, at motion/sport er det centrale udtryk, på baggrund af hvilket denne grundrapport beskæftiger sig med danskernes idrætsvaner. Undersøgelsens spørgeskemaer spørger ind til motion/sport, som også benyttes som gennemgående begreb i denne grundrapport. Herudover benyttes i vid udstrækning også samlebetegnelsen idræt, særligt i sammentrukne former ( idrætsdeltagelse, idrætsaktivitet etc.), som altså i denne sammenhæng er et udtryk for svar angående motion/sport. Dyrker du normalt motion/sport? er det helt overordnede indledende spørgsmål om idrætsaktivitet i undersøgelsens spørgeskema. De, der svarer ja til det spørgsmål, kalder vi i det følgende de idrætsaktive eller dem, der normalt dyrker motion/sport. Undersøgelsen præsenterer også respondenterne (både børn og voksne) for en lang række specifikke aktiviteter, som de bedes krydse af, hvis de har dyrket dem regelmæssigt det seneste år. Det drejer sig om 33 aktiviteter i børnenes spørgeskema og 43 i voksnes. Når vi kigger på, hvor mange der har dyrket minimum én idræt regelmæssigt inden for det seneste år, har vi endnu et mål for idrætsdeltagelse. Forskellene mellem det overordnede spørgsmål, om man normalt dyrker motion/sport, og spørgsmålet om specifikke, regelmæssige aktiviteter det seneste år er altså tidsangivelsen og det forhold, at der i sidstnævnte indgår en række konkrete aktiviteter, som kan minde den enkelte om, at man rent faktisk har været aktiv inden for en aktivitet, som tæller med som motion/sport i denne undersøgelse, herunder eksempelvis jagt, fiskeri og vinterbadning. Desuden kan regelmæssigt det seneste år tænkes at være en tilpas bred definition til, at respondenter har markeret sig 9 Af samme grund benyttes i spørgeskemaet gennemgående formuleringen motion/ sport, som kan tænkes at appellere til en bredere skare af respondenter, end idræt ville gøre.

18 metode 17 som aktive, fordi de har dyrket den enkelte idrætsaktivitet regelmæssigt i en periode i løbet af de seneste år uden nødvendigvis at gøre det på tidspunktet for spørgeskemabesvarelsen. Derfor er andelen, der har været regelmæssigt aktiv inden for minimum én aktivitet det seneste år, også større end andelen af idrætsaktive (altså dem, der svarer ja til normalt at dyrke motion/sport). I spørgeskemaet er hverken normalt eller regelmæssigt defineret yderligere, og det er derfor op til den enkeltes egen vurdering, om man falder inden for, hvad man kunne kalde normalt aktiv eller regelmæssigt aktiv inden for det seneste år. Overordnet ses spørgsmålet Dyrker du normalt motion/sport? som et mål for det overordnede aktivitetsniveau, mens Hvilke former for motion/sport har du dyrket regelmæssigt inden for de seneste 12 måneder? giver et mål for danskernes valg af aktiviteter, når de er idrætsaktive i løbet af året, uden at det pr. definition er et billede på det øjeblikkelige aktivitetsniveau. Herudover indeholder undersøgelsen også svar på, hvor ofte folk dyrker idræt, og hvor lang tid de ugentligt bruger på idræt. Disse spørgsmål er med til at tegne et billede af, hvad normalt betyder for de normalt idrætsaktive, og som selvstændige parametre kan de også ses som overordnede mål på idrætsdeltagelsen blandt børn og voksne. Igen er det dog forbundet med usikkerhedsmomenter og metodiske overvejelser, som vil blive præsenteret og diskuteret yderligere i forbindelse med præsentationen af data i de respektive afsnit i grundrapporten.

19 18 børns idrætsdeltagelse Børns idrætsdeltagelse I alt børn i alderen 7 til 15 år har besvaret spørgeskemaet til undersøgelsen af Danskernes motions- og sportsvaner Der er lige mange piger og drenge, og de fordeler sig også ligeligt i aldersgrupperne 7-9 år, år og år. Som sådan kan de siges at være repræsentative for børn i samme alder i den danske befolkning som helhed 10. Børnenes idrætsdeltagelse er i fokus i dette afsnit med særligt henblik på, hvor stor en andel af børnene der dyrker idræt med de forskellige mål for idrætsaktivitet for øje. Det er også interessant at se nærmere på, hvor ofte og hvilke idrætter de aktive børn dyrker, og om det sker i idrætsforeninger eller i andre sammenhænge. Endelig vil vi naturligvis også se nærmere på, hvilke forskelle der eksisterer mellem kønnene og de tre forskellige aldersgrupper. Tabel 2: Dyrker du normalt motion/sport? Pct. N = Total Køn Alder Piger Drenge 7-9 år år år Ja Ja, men ikke for tiden Nej χ 2 -test 11 p > 0,05 p < 0,05 10 Se i øvrigt en nærmere gennemgang af børnenes baggrundsdata, herunder familieforhold og etnicitet, i bilag P-værdien på baggrund af χ 2 -test udtrykker, hvorvidt der er statistisk sammenhæng mellem to variable. I dette tilfælde om idrætsdeltagelse varierer signifikant med børnenes køn og alder. Med en p-værdi over 0,05 er det alment anerkendt, at man afviser en sådan sammenhæng (børnenes svar på spørgsmålet hænger altså ikke statistisk signikant sammen med deres køn), mens en værdi under 0,05 peger i retning af sammenhæng (børnenes alder spiller derfor en rolle for idrætsdeltagelse).

20 børns idrætsdeltagelse pct. af de 7-15-årige børn svarer ja til normalt at dyrke motion/sport. 8 pct. svarer ja, men ikke for tiden, mens de resterende 6 pct. svarer nej. Fordelingen blandt piger og drenge og inden for de forskellige aldersgrupper ses i tabellen herover. Der er ikke de store forskelle på piger og drenges overordnede idrætsdeltagelse, når vi ser på, hvor mange der normalt dyrker motion/sport. Forskel er der til gengæld inden for aldersgrupperne, hvor det er tydeligt, at der er flest aktive blandt de yngste børn. Allerede fra års-alderen falder andelen af aktive, selvom den stadig er relativt stor med mere end otte ud af ti børn aktive. Vi ser også en sideløbende tendens til, at de lidt ældre børn har større tilbøjelighed til at svare, at de dyrker idræt, men ikke gør det for tiden. Det kan være et udtryk for, at man i de tidlige teenageår får travlt med andre ting som skole og socialliv, der skubber idrætten i baggrunden, dog uden at man af den grund tænker på sig selv som decideret idrætsinaktiv. Hvert ottende barn i alderen 13 til 15 år er således ikke idrætsaktiv, men efter eget udsagn er det kun midlertidigt. Spørgsmålet er så, hvor mange af dem der reelt genoptager aktiviteterne. Når vi i det følgende skal se på de voksnes idrætsdeltagelse, bliver det tydeligt, at idrætsfrafaldet for alvor finder sted netop i denne aldersgruppe. Vi kan også se nærmere på, hvor mange børn der angiver, at de som minimum har dyrket én aktivitet regelmæssigt det seneste år. Her ser vi tydeligt den nævnte tendens til, at andelen af aktive på dette spørgsmål er noget større. Tabel 3: Mindst én aktivitet regelmæssigt det seneste år? Pct. N = Total Køn Alder Piger Drenge 7-9 år år år Mindst én aktivitet Ingen aktivitet χ 2 -test p > 0,05 p > 0,05

Hvor dyrker danskerne idræt?

Hvor dyrker danskerne idræt? Hvor dyrker danskerne idræt? Notat om brug af faciliteter på baggrund af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Af Trygve Buch Laub og Maja Pilgaard Idrættens Analyseinstitut Oktober 2012

Læs mere

Danskernes motions- og sportsvaner 2011

Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Vejen, 30. maj Idrættens største udfordringer II Trygve Buch Laub Ernst Vikne Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte

Læs mere

Den danske befolknings idrætsvaner

Den danske befolknings idrætsvaner Den danske befolknings idrætsvaner Idrætskonference, Frederikssund, 13. november 2012 Trygve Buch Laub trygve.laub@idan.dk Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet Forskning og overblik

Læs mere

IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016

IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016 IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Forfatterne bag... 4 Rettelser... 4 Kontakt... 4 Datamaterialet... 5 Skadesdefinition... 6 IDRÆTSSKADER HOS VOKSNE...7 Skadesantal og -risiko

Læs mere

Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud

Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud Notat / Januar 2017 Trygve Laub Asserhøj Titel Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud Forfatter Trygve Laub Asserhøj Layout

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Danskernes motionsog sportsvaner 2016

Danskernes motionsog sportsvaner 2016 Danskernes motionsog sportsvaner 2016 Spørgeskema - børn Maja Pilgaard & Steffen Rask 1. Er du dreng eller pige? Dreng Pige 2. Hvor gammel er du? Skriv antal år: 3. Hvem bor du sammen med? Mor og far Mor

Læs mere

Spørgeskema om børn og unges motionsog sportsvaner 2011

Spørgeskema om børn og unges motionsog sportsvaner 2011 + 0 IP. nr.: Int. nr.: Spørgeskema om børn og unges motionsog sportsvaner 2011 Us. nr. 3019-2 Oktober 2011 + 0 + 0 Vejledning i udfyldelse af skema: Hvis du ombestemmer dig, efter at have sat et kryds,

Læs mere

Du bedes udfylde skemaet og indsende det i vedlagte svarkuvert. inden onsdag d. 7. november «LBNR»

Du bedes udfylde skemaet og indsende det i vedlagte svarkuvert. inden onsdag d. 7. november «LBNR» UNDERSØGELSE AF BEFOLKNINGENS MOTIONS- OG SPORTSVANER SPØRGESKEMA TIL BØRN OG UNGE (7-15 ÅR) BESVARES MED HJÆLP FRA EN VOKSEN Du bedes udfylde skemaet og indsende det i vedlagte svarkuvert inden onsdag

Læs mere

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Hvem har svaret? Tabel 1: Andelen af skoleeleverne, der har besvaret spørgeskemaet, som bor i boligområdet (pct.) Sundparken Horsens Stengårdsvej Esbjerg

Læs mere

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Peter Forsberg Analytiker Idrættens Analyseinstitut Jens Høyer-Kruse Postdoc. Syddansk Universitet Åbningsseminar 'Fremtidens Idrætsfaciliteter' IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Resultater, forskelle og ligheder

Læs mere

IDRÆTS- OG MOTIONSVANEUNDERSØGELSE. Køge Kommune

IDRÆTS- OG MOTIONSVANEUNDERSØGELSE. Køge Kommune IDRÆTS- OG MOTIONSVANEUNDERSØGELSE Køge Kommune - 2014 2 INDLEDNING Idræts- og motionsvaneundersøgelsen Epinion har for Køge Kommune i efteråret 2014 gennemført en idræts- og motionsvaneundersøgelse blandt

Læs mere

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 Notat udarbejdet til Rambøll Management, som for Fyns Amt har foretaget en kortlægning og regionaløkonomisk analyse af Sport,

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE

PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE Bjarne Ibsen, Maja Pilgaard, Jens Høyer-Kruse og Jan Toftegaard Støckel 2015:1 Pigers idrætsdeltagelse Hvorfor er der så mange

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Resultater fra børnenes besvarelse af spørgeskema som led i undersøgelsen af idræt og idrætsfaciliteter på Bornholm Bjarne Ibsen og Louise Bæk Nielsen Center for forskning

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten

Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten Klublederseminar, Danmarks Motor Union, 2. november 2012 Trygve Buch Laub Analytiker trygve.laub@idan.dk Frivillighedsundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

SKOLEELEVERS OG VOKSNE BORGERES DELTAGELSE I IDRÆTS- OG FRITIDSAKTIVITETER I GREVE KOMMUNE

SKOLEELEVERS OG VOKSNE BORGERES DELTAGELSE I IDRÆTS- OG FRITIDSAKTIVITETER I GREVE KOMMUNE SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK SKOLEELEVERS OG VOKSNE BORGERES DELTAGELSE I IDRÆTS- OG FRITIDSAKTIVITETER I GREVE KOMMUNE Jens Høyer-Kruse, Trygve Laub Asserhøj og Casper Due Nielsen

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse i København

Børns idrætsdeltagelse i København Børns idrætsdeltagelse i København Bjarne Ibsen Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO) August 2003 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvilke idrætsaktiviteter går børnene til?... 13

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Voksnes idrætsdeltagelse på Bornholm

Voksnes idrætsdeltagelse på Bornholm Voksnes idrætsdeltagelse på Bornholm Resultater fra de voksnes besvarelse af spørgeskema som led i undersøgelsen af idræt og idrætsfaciliteter på Bornholm Bjarne Ibsen og Louise Bæk Nielsen Center for

Læs mere

Idrætten i Rudersdal 2012

Idrætten i Rudersdal 2012 Idrætten i Rudersdal 2012 En kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Idrætsliv og faciliteter i Rudersdal Delrapport 1 Peter Forsberg og Bjarne Ibsen Idrættens Analyseinstitut Marts 2013 Titel Idrætten

Læs mere

IDRÆT I GRØNLAND. Analyse og anbefalinger. Trygve Laub Asserhøj. Idrættens Analyseinstitut

IDRÆT I GRØNLAND. Analyse og anbefalinger. Trygve Laub Asserhøj. Idrættens Analyseinstitut IDRÆT I GRØNLAND Analyse og anbefalinger Trygve Laub Asserhøj Idrættens Analyseinstitut Konference Fremtidens idræt i Grønland d. 17. august 2016 Oversigt Kort om baggrunden for analysen Analysens resultater

Læs mere

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Indhold Indledning... 1 Baggrundsviden og fakta... 2 Udvikling i foreningers medlemstal og befolkningssammensætningen i Faaborg-Midtfyn Kommune...

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

DANSKERNES IDRÆTSVANER

DANSKERNES IDRÆTSVANER Idrætsstrategimøde, Køge, 21. juni 2014 Analytiker Trygve Buch Laub DANSKERNES IDRÆTSVANER Hvor er idrætten på vej hen? IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

KVINNOR OCH MÄN I IDROTTENS RUM

KVINNOR OCH MÄN I IDROTTENS RUM KVINNOR OCH MÄN I IDROTTENS RUM Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden KVINNOR OCH MÄN I IDROTTENS RUM FLICKOR I IDROTTENS RUM KVINDER OG MÆND I IDRÆTTENS RUM Hvad viste undersøgelsen

Læs mere

Fremtidens senioridræt. Mellem ironman og stolemotion

Fremtidens senioridræt. Mellem ironman og stolemotion Fremtidens senioridræt Mellem ironman og stolemotion Ditte Toft Idrættens Analyseinstitut September 2013 Titel Fremtidens senioridræt Mellem ironman og stolemotion Forfatter Ditte Toft Øvrige bidragydere

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden 75 MIO. KR. FRA DANSKE SPIL: UDVIKLING OG STØTTE TIL IDRÆTS-, KULTUR OG FRITIDSANLÆG KVINDER

Læs mere

Trygve Laub Asserhøj, Christian Gjersing Nielsen & Aline van Bedaf

Trygve Laub Asserhøj, Christian Gjersing Nielsen & Aline van Bedaf Fremtidens idrætsfaciliteter i svendborg kommune Trygve Laub Asserhøj, Christian Gjersing Nielsen & Aline van Bedaf Appendiks og bilagssamling / September 2016 FREMTIDENS IDRÆTSFACILITETER I SVENDBORG

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Frivillighed i fremtidens idræt

Frivillighed i fremtidens idræt Frivillighed i fremtidens idræt Er frivilligheden under pres? Hvordan ser fremtidens frivillighed ud? Kort præsentation Uddannet Cand.scient. Hovedfag i Idræt fra Syddansk Universitet Sidefag i Samfundsfag

Læs mere

Tendenser, tal og måling på idrætsog facilitetsområdet

Tendenser, tal og måling på idrætsog facilitetsområdet Netværksmøde for halledere i Thisted Kommune, Benchmarking og optimering af driften 22. september 2016 Peter Forsberg Analytiker og ph.d. Idrættens Analyseinstitut/ Syddansk Universitet T: 40885279 E:

Læs mere

Danskernes motionsog sportsvaner 2007. Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni 2008. Nøgletal og tendenser

Danskernes motionsog sportsvaner 2007. Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni 2008. Nøgletal og tendenser Danskernes motionsog sportsvaner 07 Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni 08 Nøgletal og tendenser Danskernes motions- og sportsvaner 07 Nøgletal og tendenser Af Maja Pilgaard Idrættens Analyseinstitut,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

De primære bevæggrunde for analysen er, at. Skoleleder, Nr. Felding 28.2.2012 Formand, GIF, Nr. Felding

De primære bevæggrunde for analysen er, at. Skoleleder, Nr. Felding 28.2.2012 Formand, GIF, Nr. Felding De primære bevæggrunde for analysen er, at Jette Lund Per Østergaard Skoleleder, Nr. Felding 28.2.2012 Formand, GIF, Nr. Felding 1. Nr. Felding GIF kan optimere udbuddet af idrætsaktiviteter generelt,

Læs mere

Danskernes motionsog sportsvaner 2016

Danskernes motionsog sportsvaner 2016 Danskernes motionsog sportsvaner 2016 Rapport / September 2016 Maja Pilgaard & Steffen Rask Idrættens Analyseinstitut 2 www.idan.dk DANSKERNES MOTIONS- OG SPORTSVANER 2016 Idrættens Analyseinstitut 3 www.idan.dk

Læs mere

Danskernes motionsog sportsvaner 2016

Danskernes motionsog sportsvaner 2016 Danskernes motionsog sportsvaner 2016 Rapport / September 2016 Maja Pilgaard & Steffen Rask Idrættens Analyseinstitut 2 www.idan.dk DANSKERNES MOTIONS- OG SPORTSVANER 2016 Idrættens Analyseinstitut 3 www.idan.dk

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Forord. Fritid og Kultur, januar 2008

Forord. Fritid og Kultur, januar 2008 Børns fritidsvaner i Høje-Taastrup Kommune Fritid og Kultur Januar 2008 1 Forord Fritid og Kultur i Høje-Taastrup Kommune iværksatte i efteråret 2007 en undersøgelse omhandlende børn og unges fritidsvaner

Læs mere

HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion

HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion Af DIF Analyse v. Kasper Lund Kirkegaard HAVETS MOTIONISTER Baggrund for undersøgelsen Præsentation af de tre delnotater Hovedpointer

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Appendiks 1. Hvidovre Kommune. Helhedsplan på idrætsområdet. Delanalyser: 1. Skoleundersøgelsen 2. Borgerundersøgelsen 3. Kapacitetsundersøgelsen

Appendiks 1. Hvidovre Kommune. Helhedsplan på idrætsområdet. Delanalyser: 1. Skoleundersøgelsen 2. Borgerundersøgelsen 3. Kapacitetsundersøgelsen Appendiks 1 Helhedsplan på idrætsområdet Hvidovre Kommune Delanalyser: 1. Skoleundersøgelsen 2. Borgerundersøgelsen 3. Kapacitetsundersøgelsen DGI Faciliteter & Lokaludvikling 1 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedssekretariatet december, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Formål og metode... 3 2. Hovedresultater... 4 3. Analyse... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Idrættens Analyseinstitut Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut Skive Stadion, den

Læs mere

Børn og unges fritidsliv i Hedensted Kommune

Børn og unges fritidsliv i Hedensted Kommune 1 Introduktion Baggrund Fritid til Alle er et projekt under Kultur og Fritid i Hedensted Kommune. Projektet løber fra foråret 2011 til foråret 2015 og arbejder for, at alle børn og unge i Hedensted Kommune

Læs mere

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse i københavns kommune 2007

Børns idrætsdeltagelse i københavns kommune 2007 syddansk universitet institut for idræt og biomekanik Børns idrætsdeltagelse i københavns kommune 2007 Bjarne Ibsen 2007:1 Børns idrætsdeltagelse i Københavns Kommune 2007 Bjarne Ibsen Center for forskning

Læs mere

Idrætsanalyse Ballerup Kommune. Foto: Ballerup Kommune

Idrætsanalyse Ballerup Kommune. Foto: Ballerup Kommune Idrætsanalyse Ballerup Kommune Foto: Ballerup Kommune EN SAMMENSAT KOMMUNE Mange kan selv, andre skal have en hjælpende hånd Kommunale nøgletal: 1. Frederiksberg (11.714) 1. Læsø (33.2) 1. Gentofte (51)

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Fremtidens senioridræt

Fremtidens senioridræt Fremtidens senioridræt Mellem ironman og stolemotion Vejen Idrætscenter 3. september 2013 Ditte Toft Idrættens Analyseinstitut +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk En befolkningsgruppe i vækst Over de kommende

Læs mere

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter?

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Jens Høyer-Kruse Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet 2014 Odsherred Kommune (62 ud af 93 ifølge DIF-rapport) Ros til DIF for at forsøge

Læs mere

Danskernes motionsog sportsvaner 2007. Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni 2008. Nøgletal og tendenser

Danskernes motionsog sportsvaner 2007. Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni 2008. Nøgletal og tendenser Danskernes motionsog sportsvaner 07 Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni 08 Nøgletal og tendenser Danskernes motions- og sportsvaner 07 Nøgletal og tendenser Af Maja Pilgaard Idrættens Analyseinstitut,

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

FREMTIDENS FACILITETER I AARHUS KOMMUNE

FREMTIDENS FACILITETER I AARHUS KOMMUNE Temadrøftelse om idrætsfaciliteter, Kulturudvalget Aarhus Kommune, 28. juni 2016 Henrik H. Brandt henrik.brandt@idan.dk FREMTIDENS FACILITETER I AARHUS KOMMUNE AARHUS HAR EN IDRÆTSAKTIV BEFOLKNING Facilitetsdækning

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

HVAD SIGER BRUGERNE? BRUGERUNDERSØGELSE I KFF KØBENHAVNS KOMMUNE RAPPORT FOR TEAM BADE

HVAD SIGER BRUGERNE? BRUGERUNDERSØGELSE I KFF KØBENHAVNS KOMMUNE RAPPORT FOR TEAM BADE HVAD SIGER BRUGERNE? BRUGERUNDERSØGELSE I KFF KØBENHAVNS KOMMUNE 2014-2015 RAPPORT FOR TEAM BADE BRUGERUNDERSØGELSE 2014, RAPPORT FOR TEAM BADE / SIDE 2 INDHOLD LÆSEVEJLEDNING side 3 SAMLET TILFREDSHED

Læs mere

Fysisk aktivitet eller social kapital? Oplæg ved Idan-konferencen Torsdag den 5. september 2013 i Vejen Idrætscenter

Fysisk aktivitet eller social kapital? Oplæg ved Idan-konferencen Torsdag den 5. september 2013 i Vejen Idrætscenter Fysisk aktivitet eller social kapital? Oplæg ved Idan-konferencen Torsdag den 5. september 2013 i Vejen Idrætscenter (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk) Ph.d. stipendiat Center for Forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

FREMTIDENS IDRÆTS- FACILITETER I HADERSLEV KOMMUNE

FREMTIDENS IDRÆTS- FACILITETER I HADERSLEV KOMMUNE FREMTIDENS IDRÆTS- FACILITETER I HADERSLEV KOMMUNE Facilitetsanalyse og udviklingsperspektiver. Afslutningsnotat Notat / Maj 2016 Peter Forsberg Titel Fremtidens idrætsfaciliteter i Haderslev Kommune.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007

Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007 Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007 Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og

Læs mere

Tættere på medlemmernes behov

Tættere på medlemmernes behov Tættere på medlemmernes behov Fokus på udvikling af bedre tilbud til foreningsmedlemmer med tennisforbundets medlemsanalyse som case. Vejen den 25. maj 2011. Den organiserede (voksen)idræt er under pres

Læs mere

idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i vordingborg Kommune

idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i vordingborg Kommune syddansk universitet institut for idræt og biomekanik idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i vordingborg Kommune Louise Bæk Nielsen og Bjarne Ibsen 2012:2 Idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i Vordingborg

Læs mere

FREMTIDENS FACILITETER I AARHUS KOMMUNE

FREMTIDENS FACILITETER I AARHUS KOMMUNE Temadrøftelse om idrætsfaciliteter, Kulturudvalget Aarhus Kommune, 28. juni 2016 Henrik H. Brandt henrik.brandt@idan.dk FREMTIDENS FACILITETER I AARHUS KOMMUNE AARHUS HAR EN IDRÆTSAKTIV BEFOLKNING Facilitetsdækning

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

IDRÆTSDELTAGELSE I DANMARK

IDRÆTSDELTAGELSE I DANMARK IDRÆTSDELTAGELSE I DANMARK 2002 Et notat om Lokale og Anlægsfondens spørgeskemaundersøgelse af den voksne befolknings idrætsdeltagelse i 2002. JANUAR 2003 Af Knud Larsen Institut for forskning i idræt

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

SKOLEBØRNS DELTAGELSE I IDRÆT OG ANDRE FYSISKE AKTIVITER I RUDERSDAL

SKOLEBØRNS DELTAGELSE I IDRÆT OG ANDRE FYSISKE AKTIVITER I RUDERSDAL Søllerød Kommune SKOLEBØRNS DELTAGELSE I IDRÆT OG ANDRE FYSISKE AKTIVITER I RUDERSDAL KNUD LARSEN OG BJARNE IBSEN CENTER FOR FORSKNING I IDRÆT, SUNDHED OG CIVILSAMFUND SDU APRIL 2006 Skolebørns deltagelse

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Formålet med analysen Formålet med undersøgelsen er at etablere et troværdigt

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere