Kærlighed, Krise & Kognitiv Kapitalisme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kærlighed, Krise & Kognitiv Kapitalisme"

Transkript

1 Kærlighed, Krise & Kognitiv Kapitalisme - en diskursanalytisk konstruktionen af humanistisk forsknings legitimitet i den offentlige, forskningspolitiske debat

2 Kærlighed, Krise & Kognitiv Kapitalisme Speciale ved Socialvidenskab Af: Anders Berntsen Vejleder: Karen Sjørup Roskilde Universitet, april

3 In the dime stores and bus stations People talk of situations Read books, repeat quotations Draw conclusions on the wall Some speak of the future My love she speaks softly She knows there s no success like failure And that failure s no success at all (Dylan, 1965) 2

4 Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt forskningens forvandling...5 Problemformulering...11 Hvad er humaniora? Diskursteori og analysestrategi Diskurs...16 Forholdet mellem betegner og betegnet...17 Artikulation, elementer og momenter...18 Subjektpositioner...20 Antagonisme og hegemoni...21 Diskursiv strategi...22 Empiri debat i de store aviser...22 Praktisk konstruktion af empirien Videnskabens legitimering Lyotard og legitimeringen af viden...26 Den emancipatoriske og den spekulative fortælling...27 Performativitet som nyt legitimeringsgrundlag Konkurrencestatens konstruktion Nationalstaten...34 Velfærdsstaten...35 Konkurrencestaten...36 Konkurrencestatens økonomiske forestillinger Humaniora og universitetet Nationalstatens humaniora...41 Velfærdsstatens humaniora...43 Masseuniversitet og Styrelseslovene af 1970 og Den kritiske og emancipatoriske humaniora...48 Frem mod konkurrencestatens humaniora Analyse af den offentlige debat Humaniora som institution i det liberale demokrati...58 Den frie humaniora, som kritisk stemme...59 Kritik og menneskelig frigørelse...66 Humaniora, kulturarven og den historiske identitet...67 Den venstreorienterede humaniora...69 Et målbart humaniora?...71 Opsamling...79 Humaniora som instrument...82 Humanistisk teknologi som konkurrencefordel...86 Identitet som en konkurrencefordel...89 En tidssvarende og konfliktløs humaniora...90 Humaniora løser verdens problemer og skaber vækst...92 Naturvidenskab er mere rentabelt...94 Opsamling Opsamling Litteraturliste English abstract Bilag: De udvalgte artikler (på cd-rom)

5 4

6 1. Problemfelt forskningens forvandling Forskningens position i samfundet og dermed forskningens poli- tiske legitimitet har været under forandring i de seneste mange år. Og med videnssamfundets afløsning af industrisamfundet bliver viden set som dominerende i skabelsen af vækst, og som det der skal drive økonomien frem (f.eks. hos Danmarks Erhvervsråd, 2003; Regeringen, 2012). Som den daværende statsminister, An- ders Fogh Rasmussen, sagde til sine partifæller på Venstres lands- møde i 2004, så var hans vision for Danmark i det 21. århundrede: At vi udvikler Danmark til at være en førende videns- økonomi i den moderne verden ved at gennemføre et storstilet forsknings og udviklingsprogram, ved at gen- nemføre et storstilet iværksætterprogram, ved at gen- nemføre et storstilet uddannelsesprogram, og ved at gøre Danmark til verdens mest konkurrencedygtige økonomi. (Fogh Rasmussen, 2004) Og denne udvikling, hvor videnskab kobles tæt til økonomisk vækst, er i den herskende politiske diskurs både nødvendig og na- turlig, for vi er som samfund presset af globaliseringens ( ) lavere priser. Af lande som har lavere lønninger. Det presser os på konkurrencen (Fogh Rasmussen, 2004). Vi skal ikke konkurrere på lavere løn eller ved at lave handelsbarrierer, for begge dele gør os blot fat- tigere. I stedet, så skal vi sige: Når de andre er billigere, så skal vi være bedre. Bedre til at oprette nye arbejdspladser. Bedre til at skabe nye produkter. Bedre til at få nye idéer (ibid.). Denne forestilling har ikke ændret sig med hverken den økonomiske krises indtog i 2008 eller med regeringsskiftet i Krisen er i stedet blevet en del af grunden til at det må være sådan, og den nye forskningsminister, Morten Østergaard fra Det Radikale Venstre, ser, ligesom den tidli- gere borgerlige regering, forskning som central for den økonomiske vækst i både Danmark og Europa, [f]or hvis Europa skal have gang i væksten, er vi nødt til at udnytte vores vidensmæssige fortrin (Jyl- lands- Posten, 2012B). Opfattelsen er, at et helt nyt samfund er ved 5

7 at vokse frem, at omvæltningerne her er ligeså radikale som i over- gangen fra bondesamfundet til industrisamfundet, og at kreativitet, viden, og uddannelse med denne omvæltning erstatter naturres- sourcer og befolkningstilvækst som de afgørende faktorer (jf. Fogh Rasmussen, 2004; Østergaard, 2012A, 2012B). Morten Østergaard benytter endda termen innovationssamfundet, der peger på den tætte kobling mellem viden og produkt, for [i]nnovation handler om at omsætte viden til kommerciel og samfundsmæssig værdi (Østergaard, 2012B). Og viden er altså blevet et centralt begreb i den kapitalisme, vi lever i. Kapitalismen er blevet til kognitiv kapi- talisme (jf. Aagaard og Holm- Pedersen, 2009:40). I kølvandet på det industrisamfund, som vi nu er ved at forlade, op- stod velfærdsstaten. Den skulle beskytte borgerne mod konsekven- serne af den internationale konkurrence og kapitalismens op- og nedture, og forsøgte at styre økonomien ved hjælp af keynesianske efterspørgselspolitikker. Sideløbende med overgangen fra industri- samfund til videnssamfund, er der opstået en ny slags stat, som af flere har fået navnet konkurrencestaten (f.eks. Cerny, 1990; Knud- sen, 2007; Pedersen, 2011). Konkurrencestatens arbejdsmarkeds- politik har ikke længere som mål at beskytte borgerne mod konkur- rencen, men at aktivere borgerne i konkurrencen. Konkurrencesta- ten har desuden udvidet statens arsenal af politikker, og fokuserer nu i høj grad på udbud som værktøjet til at skabe økonomisk vækst. Så i stedet for at sikre borgernes indkomstgrundlag og deres mulighed for at have et arbejde, sikrer staten nu at virksomhederne har adgang til den arbejdskraft de har behov for, for derigennem at sikre den fortsatte økonomiske vækst i samfundet (Pedersen, 2011). På samme måde som arbejdsmarkedspolitikken er blevet aktivistisk, er også forskningspolitikken blevet det. Staten sørger ikke bare for at virksomhederne har adgang til den nyeste viden, men at universiteterne producerer viden som i sig selv genererer vækst ved at kunne omsættes på et marked og anvendes i skabelsen 6

8 af økonomisk værdi (Budtz Pedersen, 2010:257). Dermed er staten blevet garant for den økonomiske vækst igennem en aktivistisk ar- bejdsmarkedspolitik såvel som gennem en aktivistisk innovations- politik. Fra værdifri til værdifuld forskning At forskningen har værdi for samfundet, er ikke en ny opfattelse. Oplysningstidens videnskab var f.eks. legitimeret gennem at kunne frigøre folket (Lyotard, 1984; Mejlgaard et al., 2002), ligesom vi- denskabernes økonomiske potentiale for alvor blev et politisk tema efter 2. verdenskrig. Her står Vannevar Bush rapport fra 1945 til den amerikanske præsident Roosevelt, om en fremtidig forsknings- politik, ud som et uomgængeligt eksempel. I følgebrevet til rappor- ten opsummerer Bush forskningen som både a largely unexplored hinterland (Bush, 2012:4) og som ( ) one essential key to our security as a nation, to our better health, to more jobs, to a higher standard of living, and to our cultural progress (ibid). Karakteristisk for tidspunktet handlede rapporten om naturvidenskaberne, selvom Bush dog gjorde opmærksom på at fremskridt indenfor humaniora og samfundsvidenskaberne også er væsentligt (ibid:3). I løbet af halvtredserne fik den idé, at viden og uddannelse er en forudsæt- ning for styrkelse af industriens eksporterhverv og derigennem skal være motor for den økonomiske vækst, også vind i sejlene i Danmark. Og ligesom i Bush rapport blev der først og fremmest fo- kuseret på tekniske fag, som ingeniørfaget, fysikken og kemien, mens den humanistiske forskning ikke blev tildelt nogen rolle som vækst- motor. Den blev i stedet set som kulturbærende (Hansen, 2009:227) og som et nationalt og demokratisk værn mod en ny be- sættelse (ibid:233). I løbet af 1960 erne og 1970 erne tiltog styrken dog i kravet om at også den humanistiske forskning skulle være re- levant uden for universitetet. Kravet kom i første omgang især fra studenteroprørets kritiske studerende, der ville have forskning i og 7

9 for folket (Kjørup, 1999:59; Larsen, 2007:115). De humanistiske studenteroprørere kæmpede hårdt imod integrationen af universi- teterne og erhvervslivet, mens erhvervslivet på sin side ikke var synderligt interesseret i humaniora, som det nok helst så pensio- neret, ligesom der med et slag på tasken næppe var ansat mere end fire snese humanister i det private (Hougaard; 1970; Salling- Olesen, 1970; Jørgensen, 1979; Togeby, 2009). Men da den sociali- stiske studenterbevægelse gik i sig selv igen i slutningen af halv- fjerdserne, tog den ikke kravet om samfundsrelevans med sig. I ste- det er det blevet udbygget, og den humanistiske forsknings økono- miske potentialer underbygget. Eksempelvis i Videnskabsministe- riets rapport Det innovative humaniora og samfundsvidenskab (2005), der lægger ud med en konstatering af at humanistisk forsk- ning er en krumtap for en bevarelse og forøgelse af Danmarks velstand og konkurrenceevne (Videnskabsministeriet, 2005). Ligesom både politikere, tænketanke, universiteternes administrative lag (med dekaner, rektorer, mv.), Dansk Magisterforening og undta- gelsesvist Dansk Industri er i gang med at konstruere humanistisk forskning som en væsentlig komponent i videnssamfundets øko- nomi (Østergaard, 2012; Sahl- Madsen, 2011; Vrang Elias, 2011; Thunø et al, 2012; Nesgaard et al. 2009; Stage, 2010). Store dele af det øvre forskningspolitiske magtlag i Danmark er altså pt. i kamp for en nyttig og nødvendig humaniora. Også filosofien har sin plads, for både Platon og Højholt kan bruges, når Aarhus Universitet lærer ledere fra erhvervslivet og det offentlige at tage bedre beslutninger (Politiken, 2009), og som en af de helt centrale aktører i den øje- blikkelige markedsgørelse af humaniora, den administrerende di- rektør for handelsskole- tænketanken 1 DEA, Stine Vrang Elias, skri- ver, så er humanistisk forskning væsentligt fordi ( ) bil, computer- 1 DEA er oprettet af det der tidligere hed Foreningen for Unge Handels- mænds Uddannelse (nu Danish Society for Education and Business), der også oprettede og indtil 1965 drev Købmandsskolen (nu Copenhagen Business School) (se dea.nu og dseb.dk). 8

10 og mobilindustrien konstant [har] brug for opdateret viden om design, forbrugeradfærd, sprog, kultur og markedsføring (Vrang Elias, 2011). Humanistisk forskning er altså i det nye årtusinde blevet en nyttig beskæftigelse. Noget af den og for nogen i hvert fald. For på samme tid opfatter Folketingets politikere humanistisk forsk- ning som det mindst nyttige forskningsområde, både når de selv skal træffe beslutninger og når de skal vurdere nytteværdien for samfundet generelt (Siune, 2010), ligesom der også er kritiske rø- ster i den offentlige debat: Nogle stemmer mener at man bør skære i den humanistiske forskning, da den ikke kan skabe (nok) økono- misk værdi, især målt i forhold til naturvidenskabelig og teknisk forskning (f.eks. Steensen, 2010; Bjarklev og Pallesen, 2011; Dansk Industri, 2013), andre mener at humanistisk forskning er værdifuld bare ikke økonomisk (f.eks. Feldt, 2009; Benne, 2010), mens an- dre igen anerkender at humanistisk forskning kan skabe økono- misk værdi, men i stedet sætter spørgsmålstegn ved om den skal det (f.eks. Kjøller, 2009; Hansen og Meisling, 2011; Meyer, 2011). Samtidigt med at især den naturvidenskabelige og tekniske forsk- ning i stigende grad bliver set som økonomisk værdifuld for sam- fundet, ændres også forestillingen om rammerne for hvordan vi- denskabelig viden bliver og bør blive skabt i Danmark. Denne ændring bliver beskrevet som en ændring fra en model, hvor viden- skabelig viden bliver skabt og kun kan skabes internt i et auto- nomt universitært system, til en model, hvor viden bliver skabt og skal skabes i et eksternt og heteronomt system, dvs. for og med samfundet (Mejlgaard et al, 2002; Olsen, 2005). De to forestillinger bliver ofte henholdsvis omtalt som model 1- og model 2- forskning, der er de begreber som bruges Gibbons et al. bruger i The New Prodution of Knowledge (Gibbons et al, 1994). I den første model søges der efter sandheden, og forskningen må være fri fra andre bindinger end de rent videnskabelige, for at kunne komme frem til sandheden. Staten/samfundet giver penge til forskningen 9

11 og får viden som modydelse, men uden at kunne bestemme over hvilken viden. Det er også den opdeling Vannevar Bush argumente- rer for i I den anden model, til gengæld, skal videnskaben af- dække problemer, der er knyttet til det levede liv uden for universi- tet (Mejlgaard et al, 2002:13). Og det er altså en videnskab, der på ingen måde står i modsætning til staten eller samfundet, men hvor forsknings- og uddannelsessystemet derfor bidrager til den samle- de velstand og nytte i hele samfundet (ibid:16). Ideelt har udviklin- gen altså resulteret i en demokratisering af videnskaben, der bety- der at kvalitets- og nyttekriterier ikke kun bliver bestemt af forske- re. Dermed erstatter pragmatiske gyldighedskriterier samtidigt al- mengyldige kriterier i spørgsmålet om hvad sand viden er, og pro- blemløsningen træder derfor i stedet for sandhedssøgningen (Sø- rensen, 2007). Ligesom videnskaben kan opdeles i model 1- og model 2- forskning, så kan forskning i videnskab på samme måde opdeles. Den kan en- ten være en model 1- undersøgelse, hvor spørgsmålene er forsk- ningsinterne og drejer sig om hvordan den bedste viden opnås, hvilken rolle den har i menneskets liv og for kulturen, osv. Det er altså spørgsmål, der fokuserer på videnskaben som generel social aktivitet uden politiske eller administrative relationer, og dermed på relevans og kvalitet som kriterier bestemt uafhængigt af disse relationer. Eller den kan være bundet op på model 2- spørgsmål, hvor fokus netop er på relationerne til staten, politikere, samfund osv., og spørgsmålene fokuserer på hvad der er de politiske kriteri- er for relevans og forskningskvalitet, og hvad der kvalificerer forskning til offentlig finansiering (Budtz Pedersen, 2010:256). Jeg håber at det er tydeligt at specialet her er lægger sig ind i model 2- kategorien. 10

12 Problemformulering I forlængelse af ovenstående problemfelt bliver min problemformu- lering derfor den meget brede: Hvordan konstrueres konkurrencestatens humanistiske forskning som en legitim aktivitet i den forskningspolitiske debat i landsdækkende dagblade? Hvis jeg splitter problemformuleringen op i de dele, jeg får brug for for at foretage analysen, får jeg følgende dele: konstruktion, kon- kurrencestat, humanistisk forskning legitimitet. Disse fire ele- menter vil derfor strukturere de næste fire kapitler, der leder op til selve analysen. Men er i sig selv også en analyse, i og med at de er min oversættelse, forståelse, brug og eventuelle misbrug af andres værker og tanker. Specialet er diskursanalytisk, og dermed må det accepteres at en sådan reproduktion af tanker, aldrig vil kunne fo- regå i et 1:1- forhold, da forskning (og diskursanalytisk forskning) indenfor denne tanke- måde i sig selv er en diskursiv praksis, som konstruerer og bearbejder en anden diskursanalytisk praksis (jf. Torfing, 2004: 11). De næste kapitler er derfor strukturerede sådan, at det næste kapi- tel fokuserer på konstruktion, og er en afklaring af mit teoretiske blik, diskursteorien. Herefter kommer der et kapitel om videnska- bens legitimitet, der også tjener som afklaring af legitimitetsbegre- bet. Dette efterfølges af et kapitel om den danske stats udvikling fra nationalstat over velfærdsstat til konkurrencestat. Sidste kapitel inden analysen fokuserer på hvordan den humanistiske forskning er blevet legitimeret (og delegitimeret) af og i disse statstyper. In- den alt dette, vil en provisorisk afklaring af humaniora- begrebet dog nok være på sin plads. 11

13 Hvad er humaniora? Når jeg stiller spørgsmål til hvordan humanistisk forskning legiti- meres, så stiller jeg samtidigt også spørgsmålet hvad humanistisk forskning er (konstrueret som). Samtidigt vil enhver definition af hvad det er pege tilbage på konstruktionen af legitimitet, og jeg kan altså ikke besvare det ene spørgsmål uden at besvare det andet. Derfor ligger en definition af hvad humanistisk forskning er også i selve undersøgelsen, og jeg har ikke kunnet definere det inden jeg gik i gang. På den anden side har jeg jo været nødsaget til at have en idé om hvad det var for noget jeg undersøgte. Her har jeg støttet mig op ad den definition Finn Collin foreslår i sin lille bog Hvad er humaniora (2012). Collin definerer humaniora som ( ) de discipliner som beskæftiger sig med mennesket som kulturvæsen, med dets historiske gerninger, med dets sprog og dets tanker og med alle dets kulturelle frembringelser (Collin, 2012:13). Den definition adskiller sig ikke radikalt fra den definition som Københavns Universitet (KU) har på deres hjemmeside. Ifølge den har de humanistiske vi- denskaber, det til fælles at de fleste har ( ) den menneskelige dimension i udvikling og innovation, samfundsforhold og politik, sprog og kommunikation, historie og kultur, kunst og æstetik og moderne medier og teknologier [som omdrejningspunkt] (Københavns Uni- versitet, 2013A). Andre forskelle end videnskaber/discipliner er der dog også, for mennesket står mere centralt i Collins definition end i KU s ditto. Desuden er der også forskelle i hvilke videnskabe- lige discipliner, der mere præcist udpeges som humanistiske. Collin peger på antropologi, arkæologi, etnologi, filologi, filosofi, filmvi- denskab, folkloristik, historie, informatik, kunstvidenskab, lingvi- stik, litteraturvidenskab, psykologi, pædagogik, religionsvidenskab og teatervidenskab, som de humanistiske discipliner (Collin, 2012:13). Her er det væsentligt at Collin inkluderer antropologi, psykologi og pædagogik, for netop ved dette administrative spørgsmål om hvordan fagene skal opdeles og hvilke videnskabeli- ge discipliner, der proppes ind under begrebet humaniora, viser 12

14 den politiske kamp sig for alvor. For Collin vælger nemlig på den ene side at definere humaniora ud fra hvilke fag, der historisk har været kategoriseret som humanistiske, og på den anden side ud fra en videnskabsteoretisk idé om at disse fag hører sammen og at en opsplitning af dem derfor har uheldige konsekvenser. Og det er, ifølge Collin, i konflikt med OECD s opdeling, som historisk har væ- ret økonomisk motiveret, og derfor har klassificeret fagene ud fra i hvor høj grad de bidrager til økonomisk vækst og altså ikke er en klassifikation ud fra internt videnskabelige overvejelser. Og her har OECD altså placeret de tre i den samfundsvidenskabelige klasse (Collin:2012:14). Collins kategorisering står ligeledes i modsætning til KU s, hvor både det psykologiske og det antropologiske institut ligger under det samfundsvidenskabelige fakultet (Københavns Universitet, 2013B) 13

15 2. Diskursteori og analysestrategi I nærværende speciale har jeg af pragmatiske grunde valgt at be- nytte mig af en diskursteoretisk ramme. Først og fremmest har jeg gjort det fordi min empiri er tekster fra de tre store aviser, og det derfor giver mening at bruge en teori, der er fokuseret på sproget. For det andet kan jeg reducere kampen om den humanistiske forskning til at være en politisk kamp, og allerede her må jeg jo så også tilstå at jeg derfor ikke er meget bedre, end de der vil reducere alt til konkurrence. Det skal dog forstås som et blik, der giver mig mulighed for at sige noget om et lille udsnit af verden og den dis- kussion, der foregår lige nu. Jeg vil ikke reducere alt i hele verden til at være politisk, men jeg for at kunne sige noget om noget er reduk- tioner en nødvendighed. For det tredje har jeg valgt blikket fordi det er ikke- essentialistisk. Det har den fordel at jeg ikke skal hen- lægge grundene til menneskelig handling til menneskets natur eller til den økonomiske basis som hos Marx. Igen betyder det ikke at jeg ikke kan tro på at mennesket også er et dyr med både instinkter og drifter, eller at fordelingen af økonomiske midler betyder noget for den måde vi tænker og handler på. Det betyder blot at jeg med mit blik ikke lader det være styrende for hvordan kampen struktureres. For det fjerde betyder det at jeg kan træde et skridt bort fra kam- pen imellem de forskellige politiske udgaver af videnskabelige fore- stillinger om menneske og samfund. Selvom poststrukturalistiske og postmoderne tanker selvfølgeligt deltager i denne debat, gør diskursteoriens opløsning af sandhederne at også den postmoderne position blot er en af mange diskurser. Igen: grunden er pragma- tisk, og den diskursive ramme er valgt på grund af sin performativi- tet altså hvor godt den kan bruges som værktøj i min analyse. Diskursteori specialets blik på verden Jeg tager i specialet mit teoretiske udgangspunkt i Ernesto Laclau og Chantal Mouffes centrale værk Hegemony and Socialist Strategy 14

16 fra 1985 (Laclau og Mouffe, 2001). I læsningen af værket har jeg først og fremmest brugt Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips Diskursanalyse (1999) som diskussionspartner. Specialet skriver sig derfor ind i den socialkonstruktionistiske og poststruk- turalistiske tradition, hvilket vil sige at udgangspunktet er et anti- essentialistisk blik på en verden som vi mennesker eller subjek- ter, som Laclau og Mouffe kalder det, ikke har en direkte adgang til men erkender gennem sproget. Det vil sige, ( ) at vores måder at tale på ikke afspejler vores omverden, vores identiteter og sociale relationer neutralt, men spiller en aktiv rolle i at skabe og forandre dem (Jørgensen og Phillips, 1999:9). Verden har dermed ikke en essentiel struktur, som er formet af hverken Gud eller en eller an- den form for rationalitet i samfundet selv. Verden er derimod kon- strueret, så når subjektet ( ) tænker, taler, handler og i det hele taget forholder sig til sig selv og andre, sker det på baggrund af et netværk af historisk betingede betydningsrelationer, der er genstand for konstante genforhandlinger (Torfing et al., 1999:8). Det er altså ik- ke blot den ydre verden, der er konstrueret, men også os selv som subjekter. Vores tanker og handlinger ændrer betydning via spro- get og når de gør det, så ændrer vores identiteter sig også. Selvom sproget altså er skabende, nægter diskursteorien ikke at den fysiske verden eksisterer. Ligegyldigt om vi erkender og artiku- lerer den eller ej. Men teorien nægter at verden kan fremstå for os uden at blive forstået gennem sproget (Laclau og Mouffe, 2001:108). Dvs. at stenen falder og jorden skælver helt uafhængigt af vores viljer, og om vi erkender at det sker. Det der er det væsent- lige er hvordan vi konstruerer jordskælvet: Er det en naturkata- strofe eller Guds straf? og hvilke konstruktioner, der er mulige kommer helt an på hvordan det diskursive felt er struktureret. Hvad dette diskursive felt er, vil jeg vende tilbage til herunder, hvor jeg lettere slavisk vil gennemgå såvel diskursteorien og herun- der de begreber jeg herfra vil tage med i min analyse af humanioras 15

17 krise. Inden jeg gør det, er der dog en vigtig ontologisk pointe jeg bliver nødt til at understrege på baggrund af citatet. Selvom dis- kursteorien anerkender eksistensen af en uafhængig fysisk verden, så betyder det ikke at der findes en objektiv verden med kausale sammenhænge som vi enten kan eller ikke kan komme frem til. Den verden vi lever i og orienterer os i er en objektiveret konstruktion, for verden er i sig selv flertydig og kaotisk. Den objektiverede kon- struktion er det, der gør det muligt for os at handle, for igennem den skabes der en hvis form for orden i det kaos som verden er (Torfing et al, 1999:9). Samtidigt er det også væsentligt igen at po- intere at valget af diskursteorien og den anti- essentialistiske tæn- kemåde skyldes min empiri, som er tekster. Jeg må med valget ac- ceptere at jeg ikke kan sige noget om subjekternes baggrunde og motiver for at handle som de gør. Jeg er ikke psykolog og må i yd- myghed over for andre individer søge uden om en forestilling om at kunne gennemskue motiverne bag deres handlinger, som også f.eks. Pernille Almlund (2007) pointerer. Diskurs Diskurser forstår jeg, jf. ovenstående, som sproglige systemer af be- tydninger som vi som subjekter bruger til at forstå og give mening til verden omkring os og til os selv. Disse systemer er ikke endeligt fastlåste, men er i en konstant og uendelig forandringsproces: The impossibility of an ultimate fixity of meaning implies that there have to be partial fixations otherwise, the very flow of differences would be impossible. Even in or- der to differ, to subvert meaning, there has to be a mean- ing. If the social does not manage to fix itself in the intelli- gible and instituted forms of a society, the social only ex- ists, however, as an effort to construct that impossible ob- ject. Any discourse is constituted as an attempt to domi- nate the field of discursivity, to arrest the flow of differ- ences, to construct a centre (Laclau og Mouffe, 2001:112) 16

18 Diskurser er altså forsøg på at stoppe tegnenes glidning i forhold til hinanden og derigennem skabe entydighed i tegnenes mening ved at dominere det diskursive felt. Dette sker gennem at udelukke de andre mulige betydninger som tegnene kunne have, og det er alle disse andre betydninger, som Laclau og Mouffe kalder det diskursi- ve felt. Diskurser etableres derfor som totaliteter, hvor tegnene netop er entydige i deres mening (Jørgensen og Phillips, 1999: 37). Det kan dog ikke lade sig gøre, at stoppe tegnenes glidning helt, ef- tersom den endelige fiksering af tegnenes betydning er umulig. Men for at kunne skabe en mening skabe den objektiverede konstruk- tion som vi kan handle efter er det nødvendigt at fiksere tegnene selvom det så kun bliver delvist. Forholdet mellem betegner og betegnet Som man måske kan lure står diskursteorien både på skuldrene af og bryder med strukturalismen. På den ene side afviser den struk- turalismens forestilling om et fuldt konstitueret strukturelt rum. Og på den anden side afviser den, ligesom strukturalismen, også en fo- restilling om at tegnenes betydning er givet ved referencen til et bestemt objekt altså ideen om at ordet for objektet er lig med ob- jektet. Derfor er: ( ) the resulting conception ( ) a relational space un- able to constitute itself as such of a field dominated by the desire for a structure that was always finally absent. The sign is the name of a split, of an impossible suture be- tween signified and signifier. (Laclau og Mouffe, 2001:113) Et tegn dækker altså i diskursteorien over en splittelse, og peger på den samme aldrig lukkede sammenhæng der er imellem betegner og betegnet, som også strukturalismen peger på. Ligesom i struktu- ralismen arbejdes der desuden også med ideen om at tegnene får deres betydning ved at være forskellige fra andre tegn. Men i mod- 17

19 sætning til strukturalismen er det strukturelle rum ikke fuldt kon- stitueret, hvilket vil sige at selvom tegnene får deres betydning ved at være forskellige fra andre tegn, ændrer deres betydning sig i for- hold til hvad de er forskellige fra. Tegnet arbejde ændrer eksem- pelvis betydning alt efter om det er forskelligt fra fritid eller ar- bejdsløshed : I den første betydning er det noget man gerne vil have fri fra, og i den anden betydning er det noget man ønsker at få (Jør- gensen og Phillips, 1999:20). Artikulation, elementer og momenter Tegnene udgør diskurserne, og diskurser skabes igennem den praksis som Laclau og Mouffe kalder artikulation. De forklarer det på denne måde: ( ) we will call articulation any practice establishing a relation among elements such that their identity is modi- fied as a result of the articulatory practice. The structured totality resulting from the articulatory practice, we will call discourse. The differential positions, insofar as they appear articulated within a discourse, we will call moments. By contrast, we will call element any difference that is not discursively articulated (Laclau og Mouffe, 2001:105). Element og moment dækker over en bestemt status et tegn kan ha- ve i en diskurs, og artikulation forstår jeg derfor som den praksis hvorigennem tegnenes status som elementer eller momenter re- produceres eller ændres. Begrebet elementer dækker over tegn, der ikke er artikuleret ind i en diskurs. Som nævnt forsøger diskurserne at stoppe tegnenes glidning ved at udelukke de andre betydninger de kan have, alle de andre betydningsmuligheder, der eksisterer på det diskursive felt. De tegn, som diskurserne forsøger at skabe entydighed omkring er netop elementerne. Når disse elementer er blevet artikuleret og sat i forhold til andre tegn, og dermed blevet gjort til en del af en dis- 18

20 kurs, benævner Laclau og Mouffe dem momenter. I diskursteorien er der nogle elementer der er særligt meget kamp om, eller som er særligt åbne for betydningstilskrivning, de går under betegnelsen flydende betegnere (Jørgensen og Phillips, 1999:39). Momenterne i diskurserne er struktureret omkring de særligt privi- legerede tegn, nodalpunkter. Nodalpunktet er det tegn som mo- menterne får deres betydning i forhold til og er det centrale punkt i diskursen det er udkrystalliseringspunktet, som man skal forstå alle de andre momenter i diskursen i forhold til. På samme tid er nodalpunktet dog også en flydende betegner, og skal altså me- ningsudfyldes af momenterne. Forskellen på den flydende betegner og nodalpunktet er at nodalpunktet henviser til udkrystalliserings- punktet, mens den flydende betegner henviser til kampene imellem diskurserne om vigtige tegn (Jørgensen og Phillips, 1999:39). Mo- menterne meningsudfylder nodalpunktet og skaber en delvis stabi- litet ved at stå i relation til hinanden på to forskellige måder. Enten via en ækvivalenskæde, hvor hver enkelt moment får mening ved at være lig med de andre. Eller via en differenskæde, hvor hver enkelt moment får mening ved at være forskellig fra hinanden. For at ven- de tilbage til artikulationen kan vi, med Laclau og Mouffes ord, nu sige at: The practice of articulation, therefore, consists in the construction of nodal points which partially fix meaning; and the partial character of this fixation proceeds from the openness of the social, a result, in its turn, of the con- stant overflowing of every discourse by the infinitude of the field of discursivity. (Laclau og Mouffe, 2001:113) Artikulatorisk praksis handler derfor om at konstruere nodalpunk- ter, så vi kan få fikseret meningen. Men fikseringen bliver aldrig fuldbyrdet, for der er konstant en kamp om betydningstilskrivning imellem diskurserne, og altid plads til kamp netop på grund af den aldrig endegyldige fiksering. Processen er altid baseret på tidligere 19

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Roskilde Universitetsforlag

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Vanskeligheden ved diskussion om Kritisk Pædagogik: Man må begynde et sted men hvor? Skal man kigge

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Claus Emmeche Jan Faye Redaktører. HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund

Claus Emmeche Jan Faye Redaktører. HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund Claus Emmeche Jan Faye Redaktører HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund Claus Emmeche og Jan Faye (red.) Hvad er forskning? Normer, videnskab og samfund Nyt fra Samfundsvidenskaberne Claus Emmeche

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering En diskursanalyse af den grønlandske sprogdebat - læst som identitetspolitisk forhandling Ulrik Pram Gad Eskimologis

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Neoliberalisme på den danske venstrefløj

Neoliberalisme på den danske venstrefløj Neoliberalisme på den danske venstrefløj Illustration udarbejdet til nærværende speciale af Irene Veje Kandidatafhandling for Cand.soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse af Sigurd Schou Madsen og Mikkel

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Forsvaret har forladt det danske folk

Forsvaret har forladt det danske folk FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Ledelse og Organisation VUT-II/L STK 2008/09 Kaptajn Martin Lysemose April 2009 Forsvaret har forladt det danske folk Legitimitetsdannelse og forsvarets indsats i Afghanistan

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

2.1 Problemstilling... 3 2.2 Problemformulering... 3 2.3 Metode... 4 2.4 Afgrænsning... 10 2.5 Illustration af analysedesign... 10

2.1 Problemstilling... 3 2.2 Problemformulering... 3 2.3 Metode... 4 2.4 Afgrænsning... 10 2.5 Illustration af analysedesign... 10 Abstract The topic of this thesis is Work Integration Social Enterprises in a Danish context. My aim is to define and examine the platform that WISE represents in the Danish labour market. Furthermore,

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, valgf. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, valgf. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 28. oktober 2010 Eksamensnummer: 309 28. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Redegør

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL Skriv en ar ti kel om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler For la get Sam funds lit tera tur Lot te Ri e nec ker, Pe

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere