2.1 Problemstilling Problemformulering Metode Afgrænsning Illustration af analysedesign... 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2.1 Problemstilling... 3 2.2 Problemformulering... 3 2.3 Metode... 4 2.4 Afgrænsning... 10 2.5 Illustration af analysedesign... 10"

Transkript

1

2

3 Abstract The topic of this thesis is Work Integration Social Enterprises in a Danish context. My aim is to define and examine the platform that WISE represents in the Danish labour market. Furthermore, I want to identify current tendencies in the field and look at the potential for WISE to change our way of understanding the labour market. I do this by carrying out an analysis based on Ernesto Laclau and Chantal Mouffe s discourse theory. I especially find their explanations of the process of articulation in a discourse and the concept of the field of discursivity useful. In my studies, I also draw on Laclau and Mouffe s concept of floating signifiers plus the objective and the political discourses in a hegemonic struggle. As for my empiric studies, I have analysed two social enterprises: Place de Bleu - a company selling designer pillows and other textiles made by immigrant woman, and Skovsgård Hotel - a hotel and a community house employing mentally handicapped. These enterprises, or WISEs, are characterised by a high degree of recognition of their employees, and both WISEs solve the difficult welfare problem of inclusion of people suffering from long-term unemployment for various reasons. I also study four actors in the society playing an important role in defining the characteristics of WISE as a discourse and pointing out its boundaries. These are Center for Socialøkonomi - a centre advising companies and doing advocacy, SFI - The National Research Institute, Udvalget for socialøkonomiske virksomheder - a working group being set up to give recommendations for future legislation, and last but not least Den Sociale Kapitalfond - a social venture fund. What I see happening is WISE solving problems of social exclusion whilst introducing new ways of combining business with social goals and showing ways of engaging citizens in local communities where they do business. This I interpret as an expansion of our conception of the labour market.

4 Work Integration Social Enterprise WISE som platform for inklusion på arbejdsmarkedet Indhold 1. Indledning Problemformulering og metode Problemstilling Problemformulering Metode Afgrænsning Illustration af analysedesign WISE WISE som begreb Relevant lovgivning Teori Videnskabsteoretisk afsæt Laclau og Mouffes diskursteori Udvalgte begreber Øvrige positioner Diskursanalyse af WISE Empirisk materiale Analysedesign Præsentation af virksomheder Artikulationer i WISE Delkonklusion på artikulationerne i WISE Præsentation af aktører Indholdsudfyldning af WISE Delkonklusion på indholdsudfyldning af WISE Resultat af diskursanalyse Diskussion... 53

5 6.A Det er meningsfyldt at være i beskæftigelse, og det giver anerkendelse at være medarbejder i WISE B Velfærdsopgaven med at inkludere udsatte på arbejdsmarkedet løses bedre af WISE end i den offentlige beskæftigelsesindsats C De private socialøkonomiske virksomheder løser velfærdsproblemer innovativt og effektivt D Gennem lokal forankring og inddragelse af civilsamfundet kan WISE skabe et alternativt arbejdsmarked E Den hegemoniske kamp Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger og artikler Rapporter mv Hjemmesider Referenceramme Bilag Uddrag af analyser Information om Place de Bleu Information om Skovsgård Hotel s.m.b.a Information om Center for Socialøkonomi... 74

6 1. Indledning I mit daglige virke er jeg ansat i en privat virksomhed inden for beskæftigelsesområdet, og her møder jeg borgere, som af helbredsmæssige eller sociale årsager ikke kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Jeg møder i min dagligdag velvillige arbejdsgivere med et stort socialt hjerte, men når det er sagt, ses generelt en begrænset effekt af visionen om det rummelige arbejdsmarked. Samtidig findes færre beskæftigelsesinstitutioner i det offentlige, som kan træde til i stedet. Hvad angår det rummelige arbejdsmarked var dette et politisk tiltag med henblik på at tilskynde de konventionelle, private virksomheder til at tage et socialt ansvar. Det rummelige arbejdsmarked blev som tiltag sat i søen i 1997 i forlængelse af tilsvarende initiativer under overskriften virksomhedernes sociale ansvar, som blev introduceret i 1994 (Bredgaard 2004: 1). Hensigten var, at virksomhederne skulle rumme de medarbejdergrupper, som ellers havde vanskeligt ved at opnå og fastholde beskæftigelse. Disse ordninger kan betegnes som et markant skifte i den offentlige politik, og virksomheder skulle påtage sig en ny rolle (Bredgaard 2004: 8). Der kan findes eksempler på, at det rummelige arbejdsmarked har haft en positiv effekt, men over en bred kam er arbejdsmarkedet fortsat kendetegnet af marginalisering og eksklusion. Sammenlignet med tidligere, kan stadigt færre opgaver løses af mange, ufaglærte hænder, og der stilles høje krav til medarbejderes kompetencer og effektivitet, hvilket resulterer i sygemeldinger og dårligt arbejdsmiljø (Bredgaard 2004: 19). Hvad angår de offentlige beskæftigelsesindsatser ses en forløber herfor, da pastor Hans Knudsen i 1872 oprettede foreningen Samfundet, som antager sig vanføre og lemlæstede børn, senere SAHVA, som tog sig af støtte til handicappede (www.hki.dk). Lovgivningsmæssige var det først med Socialreformen af 1933, også kaldet Steinckes socialreform, at der kom retsprincipper for offentlig forsorg ved nedsat erhvervsevne som fx Hjælp til blinde, døvstumme, vanføre, lemlæstede, og ( ) aandssvage (Steincke 1934: 9, 15). Hermed fik SAHVA, Samfundet og Hjemmet for Vanføre, en væsentlig rolle som anstalt, og foreningen beskæftigede på daværende tidspunkt mennesker landet rundt (www.hki.dk). Denne tankegang om undervisning og oplæring blev videreført med Lov om revalidering i I forlængelse heraf etablerede staten 12 revalideringscentre, der skulle varetage området omkring revalidering af borgere med følger efter invaliditet eller sygdom, og dette kan ses som begyndelsen på en ny drejning mod en aktiveringspolitik (Bredgaard 2004: 6). Den udvikling blev accentueret i 1998 med vedtagelse af bl.a. Lov om en aktiv socialpolitik som del af det, der til tider benævnes den lille socialreform. I dag findes kun få offentlige institutioner, som tilbyder foranstaltninger som eksempelvis revalidering eller beskyttet beskæftigelse, hvilket fortsat er en offentlig opgave (www.sm.dk). I stedet tilbydes i dag beskæftigelsestiltag af kortere varighed, under en 1

7 lovgivning, jeg arbejder dagligt under, nemlig Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor der er fokus på den enkeltes integration på arbejdsmarkedet og eget ansvar herfor (www.ams.dk). Men hvor efterlader det så den gruppe af udsatte borgere, som de private virksomheder ekskluderer, og det offentlige har vanskeligt ved at integrere? Disse borgere udgør et problem i vores velfærdssamfund, og der er fra politisk side håb om, at løsningen er at finde i de socialøkonomiske virksomheder (Regeringen og Enhedslisten 2012: 6). I de socialøkonomiske virksomheder, som arbejder med en målgruppe, kaldet WISE, tales der ikke om rummelighed eller integration, men om inklusion. Hermed understreges det, at den enkelte bliver en del af et fællesskab, i form af et arbejdsfællesskab. Heller ikke i WISE er det en let opgave at inkludere udsatte borgere. Det siger næsten sig selv, at det kræver kreativitet og tålmodighed at basere en produktion på arbejdskraft, som i mange tilfælde er ineffektiv. De sociale entreprenører afprøver derfor forskellige virksomhedsformer og tænker beskæftigelse på nye måder for at finde løsninger på dette velfærdsproblem. Der er tale om et område, som er i vækst herhjemme, hvilket SFI dokumenterer. Også i den brede offentlighed er der så småt et kendskab til disse nye virksomhedsformer og deres virke, og et indslag om Det Sociale Vækstprogram nåede fx den regionale radioavis den Som før nævnt er det også et område, der nyder politisk bevågenhed, og i skrivende stund pågår et lovgivningsarbejde om socialøkonomiske virksomheder. Derfor ser jeg behov for at stille skarpt på, hvad det er for en plads, WISE indtager i vores samfund, og hvem der sætter dagsordenen? Dette har jeg sat mig for at undersøge i denne afhandling. Argumentationen herfor vil jeg søge ved at analysere værdigrundlaget for to konkrete virksomheder af typen WISE og kombinere dette med analyser af rapporter fra fire aktører i det socialøkonomiske felt, hvor de definerer WISE som fænomen. Mit redskab til analysen af WISE er Laclau og Mouffes diskursteori. Jeg gør i analyserne på organisationsniveau brug af deres begreber om diskursen og det diskursive felt, ligesom jeg på et samfundsniveau vil se på den hegemoniske kamp mellem forskellige diskurser. Med udgangspunkt i den diskursteoretiske tilgang vil jeg i afhandlingen betragte WISE som en social konstruktion og gennem disse teoretiske briller, vil jeg se konturerne af en magtkamp i feltet om definitionsretten på WISE og vil iagttage tendenser i feltet. 2

8 2. Problemformulering og metode Af dette kapitel ses min problemformulering, hvorefter jeg metodisk præsenterer, hvordan de rejste spørgsmål vil blive belyst, analyseret og diskuteret. 2.1 Problemstilling Som beskrevet i indledningen udspringer afhandlingens tema af min grundlæggende interesse for at udforske inklusionen på arbejdsmarkedet i dagens Danmark. Inklusionen er i stigende grad blevet en opgave for WISE, som netop er de af de socialøkonomiske virksomheder, der har et socialt mål om at favne en mangfoldig gruppe af medarbejdere. På den måde løser WISE en opgave, der tidligere har været at betragte som en offentlig velfærdsopgave, og der ses aktuelt en politisk velvilje for at give WISE bedre vilkår. I mødet mellem socialøkonomi og beskæftigelsespolitik sker dog andet og mere end omfordeling af velfærdsopgaver, og jeg vil argumentere for, at der opstår forskydninger i vores forståelse af arbejdsmarkedet, når WISE bliver en del heraf. 2.2 Problemformulering Hvilken platform indtager de arbejdsintegrerende socialøkonomiske virksomheder (Work Integration Social Enterprises) på det danske arbejdsmarked - og hvordan kan tendenserne i WISE føre til en udvidelse af vores forståelse af arbejdsmarkedet? Uddybning Ud fra empirisk materiale vil jeg foretage en diskursanalyse af WISE som virksomhedsform og som felt i en dansk velfærdskontekst ved anvendelse af Laclau og Mouffes diskursteori. Dernæst vil jeg iagttage de socialøkonomiske virksomheder og aktørers kamp om definitionsretten på WISE samt iagttage disse som en samlet platform i det danske velfærdssamfund og diskutere de tendenser, som tegner sig. Med begrebet platform henviser jeg til det felt eller den sektor, som WISE samlet set kan siges at udgøre på arbejdsmarkedet. Platformen er kendetegnet ved en særlig logik. 3

9 Begrebet arbejdsintegrerende socialøkonomiske virksomheder anvender jeg som oversættelse af work integration social enterprises. Dette giver sprogligt et problem, idet jeg ikke ser på integration, men på inklusion. Jeg finder til gengæld begrebet WISE præcist i forhold til mit undersøgelsesfelt. Med arbejdsmarked har jeg valgt et neutralt ord til at beskrive, at jeg ser på beskæftigelsestiltag på arbejdsmarkedet, og dermed ikke ser på fx initiativer i frivillige organisationer og i det offentlige. Med begrebet tendenser tænker jeg på de retninger, som WISE udvikler sig i. Arbejdsspørgsmål til analysen Hvilke momenter kobles sammen i artikulationen i to konkrete WISE? Hvordan indholdsudfyldes WISE som flydende betegner af fire aktører i det socialøkonomiske felt? Hvor placerer hver virksomhed og aktør sig i forhold til det private og det offentlige? Hvilken platform indtager WISE som felt på arbejdsmarkedet? Arbejdsspørgsmål til diskussionen Hvordan kan diskursen om det meningsfulde arbejde anskues ud fra Niels Kærgårds beskrivelser af arbejdslivets primat? Hvordan kan diskursen om WISE som værende bedre til at inkludere end det offentlige betragtes ud fra Neil Gilberts kritiske iagttagelser af udviklingen i velfærdssamfundet? Hvordan kan diskursen om de innovative og effektive velfærdsløsninger i WISE ses i relation til Tania Ellis beskrivelser af feltets potentiale? Hvordan kan diskursen om skabelsen af et alternativt arbejdsmarked drøftes med udgangspunkt i Jean-Louis Lavilles tanker om solidaritetsøkonomi? 2.3 Metode Mit design af afhandlingen har en klassisk opbygning, og jeg vil herunder skitsere mine metodiske overvejelser og refleksioner i den rækkefølge, hvori kapitlerne optræder i afhandlingen Teori I afhandlingen har jeg valgt at have et videnskabsteoretisk ståsted i socialkonstruktivismen. Først og fremmest er det valg begrundet i, at jeg oplever, at det har skærpet mit analytiske blik. 4

10 Udgangspunktet er primært Ernesto Laclau og Chantal Mouffes hovedværk fra 1985 med titlen Hegemony and Socialist Strategy, suppleret med Laclaus bog fra 1990, New Reflections on the Revolution of Our Time. I diskursteorien er kontingens et grundlæggende begreb. Forestillingen om kontingens hænger sammen med de processer, som foregår i dannelsen af en diskurs og hos Laclau og Mouffe er alt er diskursivt. Derfor bliver alting formet efter den diskurs, det bliver indskrevet i. I den proces ses en magt som følge af til- og fravalg af betydninger og fastlåsning heraf. Som et analytisk greb betragter jeg fænomenet WISE som en social konstruktion, som en diskurs, og dette blik på empirien gør det muligt at studere betydninger. Fra Laclau og Mouffes teori vælger jeg i analyserne på organisationsniveau at benytte begreberne; diskurs, element, moment, nodalpunkt, artikulation, flydende betegner og det diskursive felt. Til brug for min diskussion på samfundsniveau vil jeg desuden inddrage begreberne; objektivitet, politik og hegemoni. Her ser jeg på diskurser i en anden betydning, idet de snarere er forståelseshorisonter eller en optik, som verden ses igennem Overvejelser vedr. valg af teori På et overordnet niveau giver det anledning til refleksioner at anvende diskursteorien som fundament. Helt indledningsvist må jeg bemærke, at det konstruktivistiske blik på verden er forførende i kraft af den måde, hvorpå eksempelvis institutioner og tankemønstre ikke tages for naturgivne. Ved at vælge den diskursteoretiske tilgang som analysemetode, må det tages ad notam, at jeg i min analyse selv skaber en diskurs eller en social konstruktion, om man vil. Endvidere må det bemærkes, at det ikke muligt at stå uden for en diskurs og betragte verden derfra, hvorfor min egen position også er i spil. Jeg søger at imødegå dette ved at udarbejde en stringent og tekstnær analyse. Ved anvendelse af Laclau og Mouffes begreber, foretager jeg en tekstnær analyse, hvor jeg fokuserer på italesættelsen af WISE og de specifikke termer, som benyttes. Jeg synes, det bibringer mulighed for at skabe et nuanceret billede af den interne logik i WISE. Med hensyn til den konkrete begrebsverden hos Laclau og Mouffe er der ikke tale om en teori, som let lader sig omsætte til konkrete analytiske greb, og det er næppe heller hensigten. Primært formidler Laclau og Mouffe en verdensforståelse, og det kan diskuteres, om teorien ydes retfærdighed, når den omsættes til en operationel, analytisk fremgangsmåde. Jeg vil dog gøre forsøget. Et enkelt begreb jeg vil kommentere nærmere, er begrebet om det diskursive felt. Jeg vil her gengive en kritik, som rettes af Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips, som efterlyser et begreb for diskursorden hos Laclau og Mouffe (Jørgensen 1999: 69-70). De argumenterer for, at begrebet det 5

11 diskursive felt ved at favne alt, som ligger uden for en diskurs, er et lidet brugbart begreb. I stedet savner de et begreb, som dækker over et potentielt eller faktisk område for diskursiv konflikt, altså der hvor to eller flere diskurser ( ) forsøger at etablere sig i samme domæne (Jørgensen 1999: 69). Det bemærkes af Jørgensen og Phillips, at Laclau og Mouffe faktisk har et begrebet om en diskursiv formation, men at dette ikke tages i anvendelse Andre teoretiske positioner I min diskussion vil jeg inddrage synspunkter fra Niels Kærgård, Neil Gilbert, Tania Ellis og Jean-Louis Laville, uden sammenligning i øvrigt. I min perspektivering vil jeg inddrage Wayne Visser og Anne Salmon. Jeg vil her henvise til mine arbejdsspørgsmål til diskussionen. Ganske kort vil jeg med Kærgård belyse, hvad han kalder lyst og pligt til arbejde. Jeg vil anvende Gilbert og hans kritiske syn på velfærdsstatens udvikling til en markedsorienteret aktiveringsstat. Med Ellis vil jeg fremhæve iagttagelserne af et nyt, socialt ansvarligt erhvervsparadigme. Og endelig vil jeg fra Laville anvende begrebet solidaritetsøkonomi, som beskriver nye, forpligtende måder at gebærde sig på. Hvad angår Salmon og Visser, iagttager sidstnævnte nye tendenser inden for virksomheders CSR-arbejde. Visser tilskriver med CSR 2.0 virksomhederne potentiale for at skabe partnerskaber og virke glokalt, mens Salmon frygter, at det vil legitimere en styrket magtposition hos virksomhederne. Refleksioner Man kan med rette mene, at jeg ikke yder de enkelte positioner retfærdighed, idet jeg kun fremdrager de pointer fra ovenstående forskere, som jeg finder relevante. Desuagtet ser jeg det muligt at belyse problemformuleringen mere kvalificeret ved at inddrage perspektiver fra disse forskere Overvejelser vedr. valg af empiri Hvad angår mine overvejelser omkring valg af empiri, vil jeg her opliste de empiriske kilder. Disse er: Place de Bleu; materiale fra hjemmeside og artikel. Skovsgård Hotel; materiale fra hjemmeside og artikel. Center for Socialøkonomi; materiale fra hjemmeside og artikel. SFI-rapporten: Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte. Anbefalingsrapport fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder. Årsrapport fra Den Sociale Kapitalfond. 6

12 Som det fremgår vil jeg analysere to virksomheder og fire aktører fra de socialøkonomiske felt. Mit valg af empiri i forhold til de to virksomheder kan næppe hævdes at være hverken repræsentativt eller eksemplarisk. Det er valg styret af mit forehavende i opgaven, hvorfor jeg har udvalgt virksomheder, der er tydelige i kommunikationen af deres virke. Samtidig har jeg udvalgt de to WISE pga. deres anerkendte position i det socialøkonomiske felt. Valget af de fire aktører er tilsvarende truffet på baggrund af deres centrale position i feltet. Endvidere ses en aktualitetsfaktor, idet de tre rapporter er udgivet i Jeg vælger i afhandlingen udelukkende at benytte mig af skriftlige, empiriske kilder. Hvad angår de to virksomheder, betragter jeg primært deres værdigrundlag, hvilke ses som en idealforestilling om den enkelte virksomhed. Der er på den måde tale om en intentionel analyse. Det samme gør sig gældende for de fire aktører. Jeg benytter mig her af rapporter, som er karakteriseret ved at beskrive virkeligheden, men samtidig have specifikke budskaber i deres afsenderforhold. Således har jeg fravalgt at gøre brug af empirisk materiale indsamlet vha. eksempelvis spørgeskema eller kvalitative interviews. Dette fordi, jeg ser det som en fordel i denne afhandling at gøre brug af skriftlige kilder. Læsningen sker dog på grundlag af besøg på de to virksomheder, supplerende materiale fra artikler samt deltagelse i konferencer. Samtidig formoder jeg, at der i de skriftlige kilder findes udsagn, der velovervejede, hvilket er af betydning, da jeg ser på de sproglige konstruktioner. Fravalg af aktører i empirien Med disse valg af nedsalgspunkter har jeg samtidigt foretaget et fravalg. Andre relevante aktører kunne have været Tænketanken Mandag Morgen med deres debatindlæg fra 2010 om Velfærdens iværksættere eller Veje til ressourcedanmark fra CABI, Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats, har også udgivet en interessant rapport Fokus på socialøkonomiske virksomheder i Europa- Kommissionen udgav i 2013 rapporten Social economy and social entrepreneurship med eksempler på socialøkonomiske initiativer fra hele EU. Også netværket Eurocities er interessant, da København er en af ni europæiske byer i Cities for Active Inclusion. Center for Social Udvikling - eller de kommunale strategier for socialøkonomi fra bl.a. Københavns Kommune ville være endnu et relevant bud Analyse I min analyse af de to virksomheder og fire aktører i det socialøkonomiske felt bruger jeg diskursanalysen som metode til at klarlægge, hvordan hver enkelt WISE og aktør placerer sig i relation til henholdsvis det private marked og den offentlige beskæftigelsesindsats. Dette illustrerer jeg med en skematisk oversigt, som er at finde på side 51 i afhandlingen. Overordnet set, kan der spores en svag 7

13 tendens mod en mere markedsorienteret diskurs. Analysen foregår således på organisationsniveau, mens jeg i de afsluttende konklusioner betragter WISE som et samlet felt og dermed bevæge mig på et samfundsniveau. Jeg fokuserer i analyserne af de to WISE primært på værdigrundlagene og deres sammenkædning af momenter i artikulationerne. Konkrete eksempler på disse koblinger er, at Place de Bleus udsatte kvinder opnår anerkendelse ved at deres produkter sælges som unika, mens anerkendelsen af medarbejderne på Skovsgård Hotel opnås gennem den tætte relation til lokalsamfundet. Mit analytiske fokus i forhold til de øvrige aktører i feltet er på deres definitioner af socialøkonomien. For alle seks enkeltanalyser, har jeg tre gennemgåede nedslagspunkter, som jeg beskriver under overskrifterne inklusion, økonomi og samfundsansvar. Disse fungerer som en opsamling på hver analyse, ligesom de sætter mig i stand til at sammenligne resultater. Endelig danner disse opsamlinger grundlag for identificering af de diskurser, jeg bringer videre til diskussionen. Refleksioner I anvendelsen af Lalau og Mouffes teori er det et grundlæggende valg, hvordan man definerer en diskurs og sætter grænserne herfor. Som nævnt er det et analytisk greb, jeg foretager, når jeg eksempelvis ser en årsrapport som en diskurs. Dette er så snæver en diskurs, at man kan diskutere, om begrebet har sin berettigelse. Det mener jeg naturligvis, det har. Senere i afhandlingen vælger jeg i stedet at betragte de seks diskurser som en samlet diskurs, og til sidst opererer jeg igen med andre typer af diskurser. På denne måde at kunne anvende de samme begreber om fænomener på forskellige abstraktionsniveauer finder jeg udbytterigt. Med hensyn til min skematiske fremstilling af de seks diskurser indebærer en sådan fremstilling naturligvis en forsimpling af virkeligheden, men netop derfor også en mulighed for et nyttigt overblik. Skemaet gør mig i stand til at visualisere WISE i spændingsfeltet mellem det private og det offentlige Diskussion I diskussionen vil jeg betragte WISE som en samlet platform i vores velfærdssamfund, der skal løfte et samfundsmæssigt problem. På baggrund af diskursanalysen identificerer jeg fire overordnede diskurser, som virksomheder og aktører italesætter eller læner sig op ad. Der er tale om diskurser, som indgår i den hegemoniske proces i feltet, og disse kan i Laclau og Mouffes terminologi karakteriseres som objektive eller politiske diskurser. Der er tale om følgende 4 diskurser: 8

14 A) Det er meningsfyldt at være i beskæftigelse, og det giver anerkendelse at være medarbejder i WISE. B) Velfærdsopgaven med at inkludere udsatte på arbejdsmarkedet løses bedre af WISE end i den offentlige beskæftigelsesindsats. C) De private socialøkonomiske virksomheder løser velfærdsproblemer innovativt og effektivt. D) Gennem lokal forankring og inddragelse af civilsamfundet kan WISE skabe et alternativt arbejdsmarked. Jeg belyser, som nævnt, diskurserne ved at inddrage teorier og tanker fra Niels Kærgård, Neil Gilbert, Tania Ellis og Jean-Louis Laville. Dette greb anvendes for at kvalificere mine betragtninger. Refleksioner I diskussionen identificerer jeg fire diskurser og ser på dem i Laclau og Mouffes terminologi - samtidig med, at jeg inddrager andre teoretiske perspektiver i tilknytning til hver diskurs. Om dette greb lykkes, vil jeg lade andre afgøre. Hvad angår mit valg af diskurser, er jeg klar over, at dette i sig selv kan ses som et politisk udsagn i Laclau og Mouffes forstand. Med hensyn til det andet delspørgsmål i problemformuleringen, er svaret på, om WISE vil forandre vores forståelse af arbejdsmarkedet - ja! Dette har jeg belyst ved at se på aktuelle tendenser i feltet, som karakteriserer WISE som platform pga. evnen til at inkludere ved at nytænke og skabe medborgerskab. Såfremt der i besvarelsen spores personlige præferencer eller forbehold, er dette ikke hensigten. Min holdning til feltet er grundlæggende, at WISE skal kunne favne bredt og virke i mange forskellige forretningsmodeller blot finder jeg det af betydning, at det billede, der tegnes af WISE i offentligheden, tilsvarende er mangfoldigt og mangefacetteret Perspektivering På baggrund af mine analyser, hvor WISE bevæger sig i retning af det private marked, kunne det være interessant at se nærmere på de private virksomheder med en CSR-politik i forhold til inklusion. Jeg opridser i den forbindelse nogle pointer fra Wayne Visser, som opererer med betegnelsen CSR 2.0, hvor der arbejdes systemisk bl.a. med partnerskaber og forskelligheder, med kreativitet og glokalitet. Sociologen Anne Salmon peger omvendt på den magtfaktor, som de multinationale virksomheder udgør, når de med CSR-fanen højt løftet indtager en rolle som welfare-companies. 9

15 2.4 Afgrænsning Det er mit valg udelukkende at se på socialøkonomiske virksomheder af typen WISE. Således må det holdes in mente, at mine iagttagelser kun i nogen grad vil være gældende socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med lokaludvikling, bæredygtighed eller projekter i den tredje verden. Jeg har også fravalgt at se på de selvejende institutioner, skønt en række af disse også arbejder med inklusionen som leverandør til det offentlige, via driftsoverenskomster, partnerskaber el.lign. Tilsvarende har jeg fravalgt at se på foreninger og NGO er samt offentlige instanser, institutioner og projekter. Jeg vil heller ikke se nærmere på de ellers ganske interessante aspekter, som optræder i partnerskaber mellem WISE og virksomheder, organisationer, lokalsamfund eller offentlige instanser. Det vanskeligste fravalg i afhandlingen har været ikke at skulle foretage analyser af de private virksomheder. Det kunne være interessant at se nærmere på de private virksomheder, hvor der med udgangspunkt i et rummeligt arbejdsmiljø eller en veldefineret CSR-politik sker en inklusion på arbejdsmarkedet. Jeg kunne især være nysgerrig på forskelle på og ligheder med WISE, hvad angår eksempelvis fastholdelse, inklusion og forretningsmodeller. Således vil jeg i min perspektivering kort åbne denne diskussion, som beskrevet i ovenstående. Endelig skal det nævnes, at jeg i afhandlingen vil fokusere på det organisatoriske og samfundsmæssige niveau og ikke vil beskæftige mig med individniveauet, med den inkluderede ansatte. Dog ville det være yderst relevant at se nærmere på oplevelsen af at være inkluderet, herunder om der for den enkelte er en usikkerhed forbundet med at være inkluderet i WISE. Jeg forestiller mig, at der i forhold til fx arbejdsmiljø og jobsikkerhed, kan vise sig at være problemer forbundet med at udlægge velfærdsopgaver med inklusion af udsatte til entreprenante ildsjæle. 2.5 Illustration af analysedesign På baggrund af ovenstående metodiske overvejelser har jeg designet en afhandling, hvor diskursanalysen af empirien er det bærende element i dokumentationen. Diskussionen antager en mere kompleks analytisk og teoretisk struktur, hvilket afspejler, at der her søges svar på et mindre håndgribeligt, undrende spørgsmål. På den følgende side har jeg afbilledet strukturen i analyse og diskussion. 10

16 Den Sociale Kapitalfond Udvalget f. socialøk. virk. SFI Center f. Socialøkonomi Skovsgård Hotel Place de Bleu DET PRIVATE MARKED WISE Place de Bleu DEN OFFENTLIGE BESKÆFTIGELSESINDSATS Skovsgård Hotel Center for Socialøkonomi SFI Udvalget Den Sociale Kapitalfond DET DISKURSIVE FELT DISKURS DET DISKURSIVE FELT Diskurs A Diskurs B Diskurs C Diskurs D KONKLUSION PERSPEKTIVERING 11

17 3. WISE I dette indledende kapitel vil jeg definere det centrale begreb Work Integration Social Enterprise. Dernæst vil jeg ganske kort kommentere på de lovgivningsmæssige rammer for mit problemfelt. 3.1 WISE som begreb I denne afhandling kunne jeg have valgt at benytte betegnelsen socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med en målgruppe. Det kan siges at være den danske pendant til den europæiske betegnelse, jeg har valgt at benytte, nemlig WISE. I øvrigt må jeg bemærke, at hvor det i engelsksproget litteratur er almindeligt at benytte flertalsformen WISEs, har jeg udeladt den form. Jeg vil herunder blot give en grundlæggende definition af begrebet WISE, da det netop er mål med min afhandling at iagttage de måder, hvorpå WISE bliver defineret i forskellige diskurser. Mit valg af begrebet WISE skal ses som en påpegning af, at vi i Danmark primært er inspireret af de europæiske traditioner på dette felt. Forskningen om den tredje sektor og socialt entreprenørskab er samlet i netværket EMES, som er førende inden for feltet. En definition fra EMES af socialøkonomisk virksomhed er bl.a. at finde hos Lars Hulgård, som i øvrigt er medstifter og præsident i netværket. Definitionen af WISE er funderet på europæisk forskning på området, hvorudfra der er udledt en række faktorer, som ofte ses afspejlet i WISE uden at være definitoriske krav. Disse faktorer er: Økonomiske faktorer: 1. Kontinuerlig produktion og salg af varer eller serviceydelser 2. Høj grad af autonomi 3. Et vist niveau af økonomisk risiko 4. Et minimum af betalt arbejde Sociale kriterier: 1. Et initiativ lanceret af en gruppe borgere 2. Beslutningstagning baseres ikke på finansielt ejerskab 3. Deltagerorientering der involverer de personer som berøres af aktiviteten 4. Begrænset profit distribution 5. Et udtalt ønske om at komme lokalsamfundet (community) til gavn (Hulgård 2008: 30). Ovenstående faktorer vil man kunne nikke genkendende til i mine analyser af de to virksomheder. Det er her de sociale faktorer om deltagerorientering og community tankegang, som er særlige for den europæiske opfattelse af de arbejdsintegrerende virksomheder. 12

18 På baggrund af EMES projektet fra 2004 blev der endvidere udledt fire typiske måder, som virksomhederne arbejder på, i forhold til indsatser for de ledige og socialt udsatte. Disse er følgende: Transitional employment Creation of permanent self-financed jobs Professional integration with permanent subsidies Socialisation through work or productive activity (Hulgård 2008: 30-32). Hermed ses fire måder at integrere forskellige målgrupper på. Første punkt handler om opkvalificering og træning med henblik på ordinær beskæftigelse. For de, som er lidt længere væk fra arbejdsmarkedet, benyttes indslusningsforløb via eksempelvis løntilskudsordninger, som er det andet punkt. Det tredje punkt henviser til permanente tilbud om fx beskyttet beskæftigelse. Og det fjerde punkt vedrører integration via produktionsfællesskaber, hvilket består i en social indsats over for de mest udsatte grupper. 3.1 Relevant lovgivning Visse dele af lovgivningen på beskæftigelsesområdet er relevante for WISE. De konkrete redskaber, det drejer sig om, er eksempelvis opkvalificerende forløb, virksomhedspraktik, fleksjob eller ansættelse med løntilskud. Disse har jeg fravalgt at beskrive nærmere her, da der findes udmærkede oversigter i både Bilag 4 i SFI-rapporten (SFI 2013) og i Appendiks 4 af Anbefalingsrapporten (Udvalget 2013). Der er tale om indsatser, som er at finde i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats (www.ams.dk). Endvidere findes der regler i Lov om Social Service vedrørende borgere, der er omfattet af målgruppen for beskyttet beskæftigelse (www.bm.dk). I tilknytning til de socialøkonomiske virksomheders økonomi gør det naturligvis forskel, om der er tale om redskaber, der kan sælges som en ydelse til det offentlige eller ej. Om den nuværende beskæftigelseslovgivning kan man konstatere, at den er kendetegnet ved at rumme både rettigheder og pligter for den enkelte borger. Desuden indgår aktiveringskrav samt sanktioneringsmuligheder, skulle man ikke efterkomme de krav, der stilles. Omfanget af pligter er blevet større med hver ny reform på området, og det er almindeligt at tale om en historisk glidning fra 'welfare' til 'workfare', hvilket jeg vender tilbage til, når jeg præsenterer Neil Gilbert. Kort sagt er der tale om en aktiv beskæftigelsespolitik, hvor det opfattes som den enkeltes eget ansvar at være selvforsørgende og i øvrigt leve et aktivt liv (Gilbert 2002: 63). 13

19 4. Teori Mit teoretiske fundament i afhandlingen er diskursteorien, som den præsenteres af Ernesto Laclau og Chantal Mouffe. Der er tale om et ganske omfattende teoretisk tankesæt, og nedenstående skitsering af diskursteorien og de tilhørende begreber blive netop dette; en skitsering. I nærværende kapitel vil jeg først se på det det videnskabsteoretiske afsæt for diskursteorien, og dernæst præsentere teoriens tankesæt og udvalgte begreber, for til sidst at kommentere på, hvordan jeg operationaliserer begreberne. Endelig vil kapitlet også indeholde præsentationer af den række andre forskere og debattører, hvis synspunkter jeg vil inddrage i min diskussion og perspektivering. 4.1 Videnskabsteoretisk afsæt Først vil jeg placere diskursteorien inden for socialkonstruktivismen, som er en betegnelse for en række forskellige teorier, herunder diskursteorier. De socialkonstruktivistiske tilgange har det til fælles, at der ikke opereres med en objektiv sandhed, at vi er historiske og kulturelle væsener uden essens, at viden skabes i sociale processer samt at konstruktion af viden har konsekvenser for social handlen (Jørgensen 1999: 13-14). Udover Laclau og Mouffes diskursteori kan nævnes diskurspsykologien og kritisk diskursanalyse hos blandt andre Norman Fairclough (Jørgensen 1999: 15-16). Om diskursteorien hos Laclau og Mouffe konstaterer Allan Dreyer Hansen som udgangspunkt, at denne ikke har til hensigt at komme frem til påstande om kausale forhold, men "derimod at optrævle de logikker, der eventuelt fremstår som naturlige - eller kausale - for os" (Hansen 2004: 413). Dette ser Hansen som et forsøg på at leve op til de klassiske videnskabelige dyder, idet diskursteorien kan siges at reflektere over den videnskabelige proces og problemerne heri (Hansen 2004: 412). Med hensyn til det videnskabsteoretiske ståsted betegner Hansen dette som værende inspireret af den strukturalistiske marxisme samt i særdeles af den italienske teoretiker Antonio Gramsci. Det anføres, at diskursteorien med begrebet artikulation, kan ses som en radikalisering af Gramscis forståelse af hegemoni. Som konsekvens af, at alt betragtes som et resultat af artikulation, også økonomiske forhold, kan diskursteorien heller ikke rumme forestillingen om en økonomisk determination. Derved sker der en bevægelse fra marxismen til postmarxisme (Hansen 2004: 409). Diskursteorien hos Laclau og Mouffe er derudover en tænkning om det sociale, som er inspireret af Ferdinand de Saussures strukturalistiske sprogvidenskab, Jacques Derridas dekonstruktion, Jacques Lacans psykoanalyse samt genealogien og magtbegrebet fra Michel Foucault. I forhold til Laclau og Mouffes teoridannelse og inspirationskilder vil jeg blot henholde mig til Jacob Torfings konstatering af, at giver mening at 14

20 kombinere poststrukturalisme, postmarxisme og Lacans psykoanalyse, da der kan ses et slægtsskab mellem disse måder at forstå verden på (Torfing 1999: 4). 4.2 Laclau og Mouffes diskursteori I min præsentation af Laclau og Mouffes teori tager jeg udgangspunkt i hovedværket Hegemony and Socialist Strategy. Towards a Radical Democratic Politics (Laclau 1985). Bogen er skrevet af Laclau og Mouffe i fællesskab i 1985, og blev genudgivet i 2001 med nyt forord. Jeg anvender også Laclaus bog fra 1990, New Reflections on the Revolution of Our Time (Laclau 1990). Som reference benytter jeg endvidere Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips introduktion til diskursanalyse (Jørgensen 1999), og Jacob Torfings bog om de nye diskursteorier (Torfing 1999). I Laclau og Mouffes diskursteori ses en måde at forstå verden på, som indbefatter, at der gives afkald på en opfattelse af samfundet som en totalitet (Laclau 1985: 95). Dette kan forklares med, at: Udgangspunktet for teorien er, at al artikulation og dermed al samfundsmæssighed er kontingent, mulig men ikke nødvendig (Jørgensen 1999: 50). Kontingens er et grundlæggende begreb i diskursteorien og henviser til, at betydninger ikke er givet på forhånd, men heller ikke er tilfældige. Forestillingen om kontingens hænger sammen med de artikulatoriske processer, som foregår ved dannelsen af diskurser. Teoriens grundlag er, at alt er diskursivt, hvilket skal forstås på den måde, at ( ) alt er formet (modificeret) af indskrivninger i specifikke diskurser (Hansen 2004: 393). Det er et af diskursteoriens ærinder at kortlægge de processer, hvor der kæmpes om, hvilken betydning forskellige tegn skal have (Jørgensen 1999: 36). Ligesom betydninger skabes på grundlag af kontingens, vil betydningen i en diskurs aldrig kunne fastlåses pga. konstante kampe og muligheden for reartikulation af mening i diskursen (Jørgensen 1999: 36). Det er disse betydningsdannelser og kampe om definitionsretten, jeg interesserer mig for i relation til WISE som felt. Derfor er det grundlaget for min udvælgelse af de begreber, som beskrives herunder. 4.3 Udvalgte begreber Jeg vil på baggrund af ovenstående præsentere på ti udvalgte begreber fra Laclau og Mouffes diskursteori. De syv første begreber benyttes i analysen, hvilke er diskurs, element, moment, det diskursive felt, artikulation, nodalpunkt og flydende betegnere. De tre sidste begreber inddrages i min diskussion, hvilke er det politiske, objektivitet og hegemoni. 15

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

Standardforside til projekter og specialer

Standardforside til projekter og specialer Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective

Læs mere

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007 Indhold 1. Indledning.. 2 2. Kalaaleq.. 2 3. Teori. 5 3.1 Diskurs analysens tre tilgange... 6 3.2. Diskursteori 7 3.3 Kritisk diskursanalyse. 14 3.4 Diskurspsykologi 16 4. Metode 17 4.1 Procedure og data..

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør Opkvalificerer og beskæftiger

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Diskurser i sexarbejde

Diskurser i sexarbejde DET SAMFUNDSVIDENSKABLIGE BASISSTUDIUM, RUC, 4 SEMESTER Diskurser i sexarbejde En diskursteoretisk undersøgelse af diskurser i sexarbejde. Marianne Andreasen, Nikolaj Vincentzen og Alexandra Rahbek Gertov.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Digitalisering vs. digital formidling

Digitalisering vs. digital formidling Det Informationsvidenskabelige Akademi, København Digitalisering vs. digital formidling - En diskursanalyse af Kulturministeriets italesættelse af begreberne kulturarv, digitalisering og digital formidling

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Man har en holdning til man får en ny

Man har en holdning til man får en ny Kandidatafhandling Man har en holdning til man får en ny You have an opinion until provided a new one David Hedegaard Meyer Cand.merc.(fil.) Vejleder: Jonas Gabrielsen, IKK Afleveret den 25. maj 2010 Antal

Læs mere

Social Innovation og socialt entreprenørskab

Social Innovation og socialt entreprenørskab Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Program: KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed Præsentation af den Sociale Kapital Fond KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Hvilke særlige vejledningsbehov

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BASISSTUDIUM HUS 19.1, 3. SEMESTER 2011 AFLEVERET 21-12-2011 GRUPPE 5: AF: JOSEFINE SKOVGAARD HANSEN, SEBASTIAN BRERUP, RONNI F. NORDSTRØM, MAJA

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

LØS Landsforeningen af Økosamfund

LØS Landsforeningen af Økosamfund LØS Landsforeningen af Økosamfund Social innovation som redskab for inklusion Niels Aagaard, specialkonsulent Eksklusionens omfang De sidste 25 år har mere end 25% af alle i den arbejdsdygtige alder (16-64

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Aarhus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

1 INDLEDNING: 3 2 ANALYSESTRATEGISKE OVERVEJELSER: 9 3 TEORI 13

1 INDLEDNING: 3 2 ANALYSESTRATEGISKE OVERVEJELSER: 9 3 TEORI 13 1 INDLEDNING: 3 1.1 PROBLEMSTILLING OG PROBLEMFORMULERING: 7 2 ANALYSESTRATEGISKE OVERVEJELSER: 9 2.1 IAGTTAGELSESPOSITION: 9 2.2 TEORETISKE OVERVEJELSER 10 2.3 EMPIRI 10 2.4 ANALYSESTRATEGISKE OVERVEJELSER

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Civilsamfundet som ansvarlige medborgere

Civilsamfundet som ansvarlige medborgere Civilsamfundet som ansvarlige medborgere - En iagttagelse af frivilliges inddragelse i løsningen af velfærdsopgaver Kandidatafhandling af Line Steenberg Copenhagen Business School Cand.soc. i Politisk

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

- En diskursanalyse af tv-programmet Ha det godt

- En diskursanalyse af tv-programmet Ha det godt - En diskursanalyse af tv-programmet Ha det godt Af: Sisse Mohr Thomas Jensen Villads Bach Petersen Vejleder: Ditte Tofteng 18. december 2008 3. Semester Hus K. 1.1 Gruppe 15 Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Klimaet et spørgsmål om handling

Klimaet et spørgsmål om handling Klimaet et spørgsmål om handling Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium Roskilde Universitet, Efterår 2012 Hus 20.1, Gruppe nr. 15 Vejleder: Mogens Refsgaard Projektgruppe: Christina Ellegaard Fich Mathias

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder September 2014 ISBN: 978-87-7546-497-5 Billede: Jeppe Bøje

Læs mere

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Onsdag d. 14. april 2010, chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Tema På programmet Hvem er Center for Socialøkonomi

Læs mere

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder [Måned] [årstal] September 2014 ISBN: 978-87-7546-497-5 Billede:

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere