2.1 Problemstilling Problemformulering Metode Afgrænsning Illustration af analysedesign... 10

Transkript

1

2

3 Abstract The topic of this thesis is Work Integration Social Enterprises in a Danish context. My aim is to define and examine the platform that WISE represents in the Danish labour market. Furthermore, I want to identify current tendencies in the field and look at the potential for WISE to change our way of understanding the labour market. I do this by carrying out an analysis based on Ernesto Laclau and Chantal Mouffe s discourse theory. I especially find their explanations of the process of articulation in a discourse and the concept of the field of discursivity useful. In my studies, I also draw on Laclau and Mouffe s concept of floating signifiers plus the objective and the political discourses in a hegemonic struggle. As for my empiric studies, I have analysed two social enterprises: Place de Bleu - a company selling designer pillows and other textiles made by immigrant woman, and Skovsgård Hotel - a hotel and a community house employing mentally handicapped. These enterprises, or WISEs, are characterised by a high degree of recognition of their employees, and both WISEs solve the difficult welfare problem of inclusion of people suffering from long-term unemployment for various reasons. I also study four actors in the society playing an important role in defining the characteristics of WISE as a discourse and pointing out its boundaries. These are Center for Socialøkonomi - a centre advising companies and doing advocacy, SFI - The National Research Institute, Udvalget for socialøkonomiske virksomheder - a working group being set up to give recommendations for future legislation, and last but not least Den Sociale Kapitalfond - a social venture fund. What I see happening is WISE solving problems of social exclusion whilst introducing new ways of combining business with social goals and showing ways of engaging citizens in local communities where they do business. This I interpret as an expansion of our conception of the labour market.

4 Work Integration Social Enterprise WISE som platform for inklusion på arbejdsmarkedet Indhold 1. Indledning Problemformulering og metode Problemstilling Problemformulering Metode Afgrænsning Illustration af analysedesign WISE WISE som begreb Relevant lovgivning Teori Videnskabsteoretisk afsæt Laclau og Mouffes diskursteori Udvalgte begreber Øvrige positioner Diskursanalyse af WISE Empirisk materiale Analysedesign Præsentation af virksomheder Artikulationer i WISE Delkonklusion på artikulationerne i WISE Præsentation af aktører Indholdsudfyldning af WISE Delkonklusion på indholdsudfyldning af WISE Resultat af diskursanalyse Diskussion... 53

5 6.A Det er meningsfyldt at være i beskæftigelse, og det giver anerkendelse at være medarbejder i WISE B Velfærdsopgaven med at inkludere udsatte på arbejdsmarkedet løses bedre af WISE end i den offentlige beskæftigelsesindsats C De private socialøkonomiske virksomheder løser velfærdsproblemer innovativt og effektivt D Gennem lokal forankring og inddragelse af civilsamfundet kan WISE skabe et alternativt arbejdsmarked E Den hegemoniske kamp Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger og artikler Rapporter mv Hjemmesider Referenceramme Bilag Uddrag af analyser Information om Place de Bleu Information om Skovsgård Hotel s.m.b.a Information om Center for Socialøkonomi... 74

6 1. Indledning I mit daglige virke er jeg ansat i en privat virksomhed inden for beskæftigelsesområdet, og her møder jeg borgere, som af helbredsmæssige eller sociale årsager ikke kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Jeg møder i min dagligdag velvillige arbejdsgivere med et stort socialt hjerte, men når det er sagt, ses generelt en begrænset effekt af visionen om det rummelige arbejdsmarked. Samtidig findes færre beskæftigelsesinstitutioner i det offentlige, som kan træde til i stedet. Hvad angår det rummelige arbejdsmarked var dette et politisk tiltag med henblik på at tilskynde de konventionelle, private virksomheder til at tage et socialt ansvar. Det rummelige arbejdsmarked blev som tiltag sat i søen i 1997 i forlængelse af tilsvarende initiativer under overskriften virksomhedernes sociale ansvar, som blev introduceret i 1994 (Bredgaard 2004: 1). Hensigten var, at virksomhederne skulle rumme de medarbejdergrupper, som ellers havde vanskeligt ved at opnå og fastholde beskæftigelse. Disse ordninger kan betegnes som et markant skifte i den offentlige politik, og virksomheder skulle påtage sig en ny rolle (Bredgaard 2004: 8). Der kan findes eksempler på, at det rummelige arbejdsmarked har haft en positiv effekt, men over en bred kam er arbejdsmarkedet fortsat kendetegnet af marginalisering og eksklusion. Sammenlignet med tidligere, kan stadigt færre opgaver løses af mange, ufaglærte hænder, og der stilles høje krav til medarbejderes kompetencer og effektivitet, hvilket resulterer i sygemeldinger og dårligt arbejdsmiljø (Bredgaard 2004: 19). Hvad angår de offentlige beskæftigelsesindsatser ses en forløber herfor, da pastor Hans Knudsen i 1872 oprettede foreningen Samfundet, som antager sig vanføre og lemlæstede børn, senere SAHVA, som tog sig af støtte til handicappede ( Lovgivningsmæssige var det først med Socialreformen af 1933, også kaldet Steinckes socialreform, at der kom retsprincipper for offentlig forsorg ved nedsat erhvervsevne som fx Hjælp til blinde, døvstumme, vanføre, lemlæstede, og ( ) aandssvage (Steincke 1934: 9, 15). Hermed fik SAHVA, Samfundet og Hjemmet for Vanføre, en væsentlig rolle som anstalt, og foreningen beskæftigede på daværende tidspunkt mennesker landet rundt ( Denne tankegang om undervisning og oplæring blev videreført med Lov om revalidering i I forlængelse heraf etablerede staten 12 revalideringscentre, der skulle varetage området omkring revalidering af borgere med følger efter invaliditet eller sygdom, og dette kan ses som begyndelsen på en ny drejning mod en aktiveringspolitik (Bredgaard 2004: 6). Den udvikling blev accentueret i 1998 med vedtagelse af bl.a. Lov om en aktiv socialpolitik som del af det, der til tider benævnes den lille socialreform. I dag findes kun få offentlige institutioner, som tilbyder foranstaltninger som eksempelvis revalidering eller beskyttet beskæftigelse, hvilket fortsat er en offentlig opgave ( I stedet tilbydes i dag beskæftigelsestiltag af kortere varighed, under en 1

7 lovgivning, jeg arbejder dagligt under, nemlig Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor der er fokus på den enkeltes integration på arbejdsmarkedet og eget ansvar herfor ( Men hvor efterlader det så den gruppe af udsatte borgere, som de private virksomheder ekskluderer, og det offentlige har vanskeligt ved at integrere? Disse borgere udgør et problem i vores velfærdssamfund, og der er fra politisk side håb om, at løsningen er at finde i de socialøkonomiske virksomheder (Regeringen og Enhedslisten 2012: 6). I de socialøkonomiske virksomheder, som arbejder med en målgruppe, kaldet WISE, tales der ikke om rummelighed eller integration, men om inklusion. Hermed understreges det, at den enkelte bliver en del af et fællesskab, i form af et arbejdsfællesskab. Heller ikke i WISE er det en let opgave at inkludere udsatte borgere. Det siger næsten sig selv, at det kræver kreativitet og tålmodighed at basere en produktion på arbejdskraft, som i mange tilfælde er ineffektiv. De sociale entreprenører afprøver derfor forskellige virksomhedsformer og tænker beskæftigelse på nye måder for at finde løsninger på dette velfærdsproblem. Der er tale om et område, som er i vækst herhjemme, hvilket SFI dokumenterer. Også i den brede offentlighed er der så småt et kendskab til disse nye virksomhedsformer og deres virke, og et indslag om Det Sociale Vækstprogram nåede fx den regionale radioavis den Som før nævnt er det også et område, der nyder politisk bevågenhed, og i skrivende stund pågår et lovgivningsarbejde om socialøkonomiske virksomheder. Derfor ser jeg behov for at stille skarpt på, hvad det er for en plads, WISE indtager i vores samfund, og hvem der sætter dagsordenen? Dette har jeg sat mig for at undersøge i denne afhandling. Argumentationen herfor vil jeg søge ved at analysere værdigrundlaget for to konkrete virksomheder af typen WISE og kombinere dette med analyser af rapporter fra fire aktører i det socialøkonomiske felt, hvor de definerer WISE som fænomen. Mit redskab til analysen af WISE er Laclau og Mouffes diskursteori. Jeg gør i analyserne på organisationsniveau brug af deres begreber om diskursen og det diskursive felt, ligesom jeg på et samfundsniveau vil se på den hegemoniske kamp mellem forskellige diskurser. Med udgangspunkt i den diskursteoretiske tilgang vil jeg i afhandlingen betragte WISE som en social konstruktion og gennem disse teoretiske briller, vil jeg se konturerne af en magtkamp i feltet om definitionsretten på WISE og vil iagttage tendenser i feltet. 2

8 2. Problemformulering og metode Af dette kapitel ses min problemformulering, hvorefter jeg metodisk præsenterer, hvordan de rejste spørgsmål vil blive belyst, analyseret og diskuteret. 2.1 Problemstilling Som beskrevet i indledningen udspringer afhandlingens tema af min grundlæggende interesse for at udforske inklusionen på arbejdsmarkedet i dagens Danmark. Inklusionen er i stigende grad blevet en opgave for WISE, som netop er de af de socialøkonomiske virksomheder, der har et socialt mål om at favne en mangfoldig gruppe af medarbejdere. På den måde løser WISE en opgave, der tidligere har været at betragte som en offentlig velfærdsopgave, og der ses aktuelt en politisk velvilje for at give WISE bedre vilkår. I mødet mellem socialøkonomi og beskæftigelsespolitik sker dog andet og mere end omfordeling af velfærdsopgaver, og jeg vil argumentere for, at der opstår forskydninger i vores forståelse af arbejdsmarkedet, når WISE bliver en del heraf. 2.2 Problemformulering Hvilken platform indtager de arbejdsintegrerende socialøkonomiske virksomheder (Work Integration Social Enterprises) på det danske arbejdsmarked - og hvordan kan tendenserne i WISE føre til en udvidelse af vores forståelse af arbejdsmarkedet? Uddybning Ud fra empirisk materiale vil jeg foretage en diskursanalyse af WISE som virksomhedsform og som felt i en dansk velfærdskontekst ved anvendelse af Laclau og Mouffes diskursteori. Dernæst vil jeg iagttage de socialøkonomiske virksomheder og aktørers kamp om definitionsretten på WISE samt iagttage disse som en samlet platform i det danske velfærdssamfund og diskutere de tendenser, som tegner sig. Med begrebet platform henviser jeg til det felt eller den sektor, som WISE samlet set kan siges at udgøre på arbejdsmarkedet. Platformen er kendetegnet ved en særlig logik. 3

9 Begrebet arbejdsintegrerende socialøkonomiske virksomheder anvender jeg som oversættelse af work integration social enterprises. Dette giver sprogligt et problem, idet jeg ikke ser på integration, men på inklusion. Jeg finder til gengæld begrebet WISE præcist i forhold til mit undersøgelsesfelt. Med arbejdsmarked har jeg valgt et neutralt ord til at beskrive, at jeg ser på beskæftigelsestiltag på arbejdsmarkedet, og dermed ikke ser på fx initiativer i frivillige organisationer og i det offentlige. Med begrebet tendenser tænker jeg på de retninger, som WISE udvikler sig i. Arbejdsspørgsmål til analysen Hvilke momenter kobles sammen i artikulationen i to konkrete WISE? Hvordan indholdsudfyldes WISE som flydende betegner af fire aktører i det socialøkonomiske felt? Hvor placerer hver virksomhed og aktør sig i forhold til det private og det offentlige? Hvilken platform indtager WISE som felt på arbejdsmarkedet? Arbejdsspørgsmål til diskussionen Hvordan kan diskursen om det meningsfulde arbejde anskues ud fra Niels Kærgårds beskrivelser af arbejdslivets primat? Hvordan kan diskursen om WISE som værende bedre til at inkludere end det offentlige betragtes ud fra Neil Gilberts kritiske iagttagelser af udviklingen i velfærdssamfundet? Hvordan kan diskursen om de innovative og effektive velfærdsløsninger i WISE ses i relation til Tania Ellis beskrivelser af feltets potentiale? Hvordan kan diskursen om skabelsen af et alternativt arbejdsmarked drøftes med udgangspunkt i Jean-Louis Lavilles tanker om solidaritetsøkonomi? 2.3 Metode Mit design af afhandlingen har en klassisk opbygning, og jeg vil herunder skitsere mine metodiske overvejelser og refleksioner i den rækkefølge, hvori kapitlerne optræder i afhandlingen Teori I afhandlingen har jeg valgt at have et videnskabsteoretisk ståsted i socialkonstruktivismen. Først og fremmest er det valg begrundet i, at jeg oplever, at det har skærpet mit analytiske blik. 4

10 Udgangspunktet er primært Ernesto Laclau og Chantal Mouffes hovedværk fra 1985 med titlen Hegemony and Socialist Strategy, suppleret med Laclaus bog fra 1990, New Reflections on the Revolution of Our Time. I diskursteorien er kontingens et grundlæggende begreb. Forestillingen om kontingens hænger sammen med de processer, som foregår i dannelsen af en diskurs og hos Laclau og Mouffe er alt er diskursivt. Derfor bliver alting formet efter den diskurs, det bliver indskrevet i. I den proces ses en magt som følge af til- og fravalg af betydninger og fastlåsning heraf. Som et analytisk greb betragter jeg fænomenet WISE som en social konstruktion, som en diskurs, og dette blik på empirien gør det muligt at studere betydninger. Fra Laclau og Mouffes teori vælger jeg i analyserne på organisationsniveau at benytte begreberne; diskurs, element, moment, nodalpunkt, artikulation, flydende betegner og det diskursive felt. Til brug for min diskussion på samfundsniveau vil jeg desuden inddrage begreberne; objektivitet, politik og hegemoni. Her ser jeg på diskurser i en anden betydning, idet de snarere er forståelseshorisonter eller en optik, som verden ses igennem Overvejelser vedr. valg af teori På et overordnet niveau giver det anledning til refleksioner at anvende diskursteorien som fundament. Helt indledningsvist må jeg bemærke, at det konstruktivistiske blik på verden er forførende i kraft af den måde, hvorpå eksempelvis institutioner og tankemønstre ikke tages for naturgivne. Ved at vælge den diskursteoretiske tilgang som analysemetode, må det tages ad notam, at jeg i min analyse selv skaber en diskurs eller en social konstruktion, om man vil. Endvidere må det bemærkes, at det ikke muligt at stå uden for en diskurs og betragte verden derfra, hvorfor min egen position også er i spil. Jeg søger at imødegå dette ved at udarbejde en stringent og tekstnær analyse. Ved anvendelse af Laclau og Mouffes begreber, foretager jeg en tekstnær analyse, hvor jeg fokuserer på italesættelsen af WISE og de specifikke termer, som benyttes. Jeg synes, det bibringer mulighed for at skabe et nuanceret billede af den interne logik i WISE. Med hensyn til den konkrete begrebsverden hos Laclau og Mouffe er der ikke tale om en teori, som let lader sig omsætte til konkrete analytiske greb, og det er næppe heller hensigten. Primært formidler Laclau og Mouffe en verdensforståelse, og det kan diskuteres, om teorien ydes retfærdighed, når den omsættes til en operationel, analytisk fremgangsmåde. Jeg vil dog gøre forsøget. Et enkelt begreb jeg vil kommentere nærmere, er begrebet om det diskursive felt. Jeg vil her gengive en kritik, som rettes af Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips, som efterlyser et begreb for diskursorden hos Laclau og Mouffe (Jørgensen 1999: 69-70). De argumenterer for, at begrebet det 5

11 diskursive felt ved at favne alt, som ligger uden for en diskurs, er et lidet brugbart begreb. I stedet savner de et begreb, som dækker over et potentielt eller faktisk område for diskursiv konflikt, altså der hvor to eller flere diskurser ( ) forsøger at etablere sig i samme domæne (Jørgensen 1999: 69). Det bemærkes af Jørgensen og Phillips, at Laclau og Mouffe faktisk har et begrebet om en diskursiv formation, men at dette ikke tages i anvendelse Andre teoretiske positioner I min diskussion vil jeg inddrage synspunkter fra Niels Kærgård, Neil Gilbert, Tania Ellis og Jean-Louis Laville, uden sammenligning i øvrigt. I min perspektivering vil jeg inddrage Wayne Visser og Anne Salmon. Jeg vil her henvise til mine arbejdsspørgsmål til diskussionen. Ganske kort vil jeg med Kærgård belyse, hvad han kalder lyst og pligt til arbejde. Jeg vil anvende Gilbert og hans kritiske syn på velfærdsstatens udvikling til en markedsorienteret aktiveringsstat. Med Ellis vil jeg fremhæve iagttagelserne af et nyt, socialt ansvarligt erhvervsparadigme. Og endelig vil jeg fra Laville anvende begrebet solidaritetsøkonomi, som beskriver nye, forpligtende måder at gebærde sig på. Hvad angår Salmon og Visser, iagttager sidstnævnte nye tendenser inden for virksomheders CSR-arbejde. Visser tilskriver med CSR 2.0 virksomhederne potentiale for at skabe partnerskaber og virke glokalt, mens Salmon frygter, at det vil legitimere en styrket magtposition hos virksomhederne. Refleksioner Man kan med rette mene, at jeg ikke yder de enkelte positioner retfærdighed, idet jeg kun fremdrager de pointer fra ovenstående forskere, som jeg finder relevante. Desuagtet ser jeg det muligt at belyse problemformuleringen mere kvalificeret ved at inddrage perspektiver fra disse forskere Overvejelser vedr. valg af empiri Hvad angår mine overvejelser omkring valg af empiri, vil jeg her opliste de empiriske kilder. Disse er: Place de Bleu; materiale fra hjemmeside og artikel. Skovsgård Hotel; materiale fra hjemmeside og artikel. Center for Socialøkonomi; materiale fra hjemmeside og artikel. SFI-rapporten: Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte. Anbefalingsrapport fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder. Årsrapport fra Den Sociale Kapitalfond. 6

12 Som det fremgår vil jeg analysere to virksomheder og fire aktører fra de socialøkonomiske felt. Mit valg af empiri i forhold til de to virksomheder kan næppe hævdes at være hverken repræsentativt eller eksemplarisk. Det er valg styret af mit forehavende i opgaven, hvorfor jeg har udvalgt virksomheder, der er tydelige i kommunikationen af deres virke. Samtidig har jeg udvalgt de to WISE pga. deres anerkendte position i det socialøkonomiske felt. Valget af de fire aktører er tilsvarende truffet på baggrund af deres centrale position i feltet. Endvidere ses en aktualitetsfaktor, idet de tre rapporter er udgivet i Jeg vælger i afhandlingen udelukkende at benytte mig af skriftlige, empiriske kilder. Hvad angår de to virksomheder, betragter jeg primært deres værdigrundlag, hvilke ses som en idealforestilling om den enkelte virksomhed. Der er på den måde tale om en intentionel analyse. Det samme gør sig gældende for de fire aktører. Jeg benytter mig her af rapporter, som er karakteriseret ved at beskrive virkeligheden, men samtidig have specifikke budskaber i deres afsenderforhold. Således har jeg fravalgt at gøre brug af empirisk materiale indsamlet vha. eksempelvis spørgeskema eller kvalitative interviews. Dette fordi, jeg ser det som en fordel i denne afhandling at gøre brug af skriftlige kilder. Læsningen sker dog på grundlag af besøg på de to virksomheder, supplerende materiale fra artikler samt deltagelse i konferencer. Samtidig formoder jeg, at der i de skriftlige kilder findes udsagn, der velovervejede, hvilket er af betydning, da jeg ser på de sproglige konstruktioner. Fravalg af aktører i empirien Med disse valg af nedsalgspunkter har jeg samtidigt foretaget et fravalg. Andre relevante aktører kunne have været Tænketanken Mandag Morgen med deres debatindlæg fra 2010 om Velfærdens iværksættere eller Veje til ressourcedanmark fra CABI, Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats, har også udgivet en interessant rapport Fokus på socialøkonomiske virksomheder i Europa- Kommissionen udgav i 2013 rapporten Social economy and social entrepreneurship med eksempler på socialøkonomiske initiativer fra hele EU. Også netværket Eurocities er interessant, da København er en af ni europæiske byer i Cities for Active Inclusion. Center for Social Udvikling - eller de kommunale strategier for socialøkonomi fra bl.a. Københavns Kommune ville være endnu et relevant bud Analyse I min analyse af de to virksomheder og fire aktører i det socialøkonomiske felt bruger jeg diskursanalysen som metode til at klarlægge, hvordan hver enkelt WISE og aktør placerer sig i relation til henholdsvis det private marked og den offentlige beskæftigelsesindsats. Dette illustrerer jeg med en skematisk oversigt, som er at finde på side 51 i afhandlingen. Overordnet set, kan der spores en svag 7

13 tendens mod en mere markedsorienteret diskurs. Analysen foregår således på organisationsniveau, mens jeg i de afsluttende konklusioner betragter WISE som et samlet felt og dermed bevæge mig på et samfundsniveau. Jeg fokuserer i analyserne af de to WISE primært på værdigrundlagene og deres sammenkædning af momenter i artikulationerne. Konkrete eksempler på disse koblinger er, at Place de Bleus udsatte kvinder opnår anerkendelse ved at deres produkter sælges som unika, mens anerkendelsen af medarbejderne på Skovsgård Hotel opnås gennem den tætte relation til lokalsamfundet. Mit analytiske fokus i forhold til de øvrige aktører i feltet er på deres definitioner af socialøkonomien. For alle seks enkeltanalyser, har jeg tre gennemgåede nedslagspunkter, som jeg beskriver under overskrifterne inklusion, økonomi og samfundsansvar. Disse fungerer som en opsamling på hver analyse, ligesom de sætter mig i stand til at sammenligne resultater. Endelig danner disse opsamlinger grundlag for identificering af de diskurser, jeg bringer videre til diskussionen. Refleksioner I anvendelsen af Lalau og Mouffes teori er det et grundlæggende valg, hvordan man definerer en diskurs og sætter grænserne herfor. Som nævnt er det et analytisk greb, jeg foretager, når jeg eksempelvis ser en årsrapport som en diskurs. Dette er så snæver en diskurs, at man kan diskutere, om begrebet har sin berettigelse. Det mener jeg naturligvis, det har. Senere i afhandlingen vælger jeg i stedet at betragte de seks diskurser som en samlet diskurs, og til sidst opererer jeg igen med andre typer af diskurser. På denne måde at kunne anvende de samme begreber om fænomener på forskellige abstraktionsniveauer finder jeg udbytterigt. Med hensyn til min skematiske fremstilling af de seks diskurser indebærer en sådan fremstilling naturligvis en forsimpling af virkeligheden, men netop derfor også en mulighed for et nyttigt overblik. Skemaet gør mig i stand til at visualisere WISE i spændingsfeltet mellem det private og det offentlige Diskussion I diskussionen vil jeg betragte WISE som en samlet platform i vores velfærdssamfund, der skal løfte et samfundsmæssigt problem. På baggrund af diskursanalysen identificerer jeg fire overordnede diskurser, som virksomheder og aktører italesætter eller læner sig op ad. Der er tale om diskurser, som indgår i den hegemoniske proces i feltet, og disse kan i Laclau og Mouffes terminologi karakteriseres som objektive eller politiske diskurser. Der er tale om følgende 4 diskurser: 8

14 A) Det er meningsfyldt at være i beskæftigelse, og det giver anerkendelse at være medarbejder i WISE. B) Velfærdsopgaven med at inkludere udsatte på arbejdsmarkedet løses bedre af WISE end i den offentlige beskæftigelsesindsats. C) De private socialøkonomiske virksomheder løser velfærdsproblemer innovativt og effektivt. D) Gennem lokal forankring og inddragelse af civilsamfundet kan WISE skabe et alternativt arbejdsmarked. Jeg belyser, som nævnt, diskurserne ved at inddrage teorier og tanker fra Niels Kærgård, Neil Gilbert, Tania Ellis og Jean-Louis Laville. Dette greb anvendes for at kvalificere mine betragtninger. Refleksioner I diskussionen identificerer jeg fire diskurser og ser på dem i Laclau og Mouffes terminologi - samtidig med, at jeg inddrager andre teoretiske perspektiver i tilknytning til hver diskurs. Om dette greb lykkes, vil jeg lade andre afgøre. Hvad angår mit valg af diskurser, er jeg klar over, at dette i sig selv kan ses som et politisk udsagn i Laclau og Mouffes forstand. Med hensyn til det andet delspørgsmål i problemformuleringen, er svaret på, om WISE vil forandre vores forståelse af arbejdsmarkedet - ja! Dette har jeg belyst ved at se på aktuelle tendenser i feltet, som karakteriserer WISE som platform pga. evnen til at inkludere ved at nytænke og skabe medborgerskab. Såfremt der i besvarelsen spores personlige præferencer eller forbehold, er dette ikke hensigten. Min holdning til feltet er grundlæggende, at WISE skal kunne favne bredt og virke i mange forskellige forretningsmodeller blot finder jeg det af betydning, at det billede, der tegnes af WISE i offentligheden, tilsvarende er mangfoldigt og mangefacetteret Perspektivering På baggrund af mine analyser, hvor WISE bevæger sig i retning af det private marked, kunne det være interessant at se nærmere på de private virksomheder med en CSR-politik i forhold til inklusion. Jeg opridser i den forbindelse nogle pointer fra Wayne Visser, som opererer med betegnelsen CSR 2.0, hvor der arbejdes systemisk bl.a. med partnerskaber og forskelligheder, med kreativitet og glokalitet. Sociologen Anne Salmon peger omvendt på den magtfaktor, som de multinationale virksomheder udgør, når de med CSR-fanen højt løftet indtager en rolle som welfare-companies. 9

15 2.4 Afgrænsning Det er mit valg udelukkende at se på socialøkonomiske virksomheder af typen WISE. Således må det holdes in mente, at mine iagttagelser kun i nogen grad vil være gældende socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med lokaludvikling, bæredygtighed eller projekter i den tredje verden. Jeg har også fravalgt at se på de selvejende institutioner, skønt en række af disse også arbejder med inklusionen som leverandør til det offentlige, via driftsoverenskomster, partnerskaber el.lign. Tilsvarende har jeg fravalgt at se på foreninger og NGO er samt offentlige instanser, institutioner og projekter. Jeg vil heller ikke se nærmere på de ellers ganske interessante aspekter, som optræder i partnerskaber mellem WISE og virksomheder, organisationer, lokalsamfund eller offentlige instanser. Det vanskeligste fravalg i afhandlingen har været ikke at skulle foretage analyser af de private virksomheder. Det kunne være interessant at se nærmere på de private virksomheder, hvor der med udgangspunkt i et rummeligt arbejdsmiljø eller en veldefineret CSR-politik sker en inklusion på arbejdsmarkedet. Jeg kunne især være nysgerrig på forskelle på og ligheder med WISE, hvad angår eksempelvis fastholdelse, inklusion og forretningsmodeller. Således vil jeg i min perspektivering kort åbne denne diskussion, som beskrevet i ovenstående. Endelig skal det nævnes, at jeg i afhandlingen vil fokusere på det organisatoriske og samfundsmæssige niveau og ikke vil beskæftige mig med individniveauet, med den inkluderede ansatte. Dog ville det være yderst relevant at se nærmere på oplevelsen af at være inkluderet, herunder om der for den enkelte er en usikkerhed forbundet med at være inkluderet i WISE. Jeg forestiller mig, at der i forhold til fx arbejdsmiljø og jobsikkerhed, kan vise sig at være problemer forbundet med at udlægge velfærdsopgaver med inklusion af udsatte til entreprenante ildsjæle. 2.5 Illustration af analysedesign På baggrund af ovenstående metodiske overvejelser har jeg designet en afhandling, hvor diskursanalysen af empirien er det bærende element i dokumentationen. Diskussionen antager en mere kompleks analytisk og teoretisk struktur, hvilket afspejler, at der her søges svar på et mindre håndgribeligt, undrende spørgsmål. På den følgende side har jeg afbilledet strukturen i analyse og diskussion. 10

16 Den Sociale Kapitalfond Udvalget f. socialøk. virk. SFI Center f. Socialøkonomi Skovsgård Hotel Place de Bleu DET PRIVATE MARKED WISE Place de Bleu DEN OFFENTLIGE BESKÆFTIGELSESINDSATS Skovsgård Hotel Center for Socialøkonomi SFI Udvalget Den Sociale Kapitalfond DET DISKURSIVE FELT DISKURS DET DISKURSIVE FELT Diskurs A Diskurs B Diskurs C Diskurs D KONKLUSION PERSPEKTIVERING 11

17 3. WISE I dette indledende kapitel vil jeg definere det centrale begreb Work Integration Social Enterprise. Dernæst vil jeg ganske kort kommentere på de lovgivningsmæssige rammer for mit problemfelt. 3.1 WISE som begreb I denne afhandling kunne jeg have valgt at benytte betegnelsen socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med en målgruppe. Det kan siges at være den danske pendant til den europæiske betegnelse, jeg har valgt at benytte, nemlig WISE. I øvrigt må jeg bemærke, at hvor det i engelsksproget litteratur er almindeligt at benytte flertalsformen WISEs, har jeg udeladt den form. Jeg vil herunder blot give en grundlæggende definition af begrebet WISE, da det netop er mål med min afhandling at iagttage de måder, hvorpå WISE bliver defineret i forskellige diskurser. Mit valg af begrebet WISE skal ses som en påpegning af, at vi i Danmark primært er inspireret af de europæiske traditioner på dette felt. Forskningen om den tredje sektor og socialt entreprenørskab er samlet i netværket EMES, som er førende inden for feltet. En definition fra EMES af socialøkonomisk virksomhed er bl.a. at finde hos Lars Hulgård, som i øvrigt er medstifter og præsident i netværket. Definitionen af WISE er funderet på europæisk forskning på området, hvorudfra der er udledt en række faktorer, som ofte ses afspejlet i WISE uden at være definitoriske krav. Disse faktorer er: Økonomiske faktorer: 1. Kontinuerlig produktion og salg af varer eller serviceydelser 2. Høj grad af autonomi 3. Et vist niveau af økonomisk risiko 4. Et minimum af betalt arbejde Sociale kriterier: 1. Et initiativ lanceret af en gruppe borgere 2. Beslutningstagning baseres ikke på finansielt ejerskab 3. Deltagerorientering der involverer de personer som berøres af aktiviteten 4. Begrænset profit distribution 5. Et udtalt ønske om at komme lokalsamfundet (community) til gavn (Hulgård 2008: 30). Ovenstående faktorer vil man kunne nikke genkendende til i mine analyser af de to virksomheder. Det er her de sociale faktorer om deltagerorientering og community tankegang, som er særlige for den europæiske opfattelse af de arbejdsintegrerende virksomheder. 12

18 På baggrund af EMES projektet fra 2004 blev der endvidere udledt fire typiske måder, som virksomhederne arbejder på, i forhold til indsatser for de ledige og socialt udsatte. Disse er følgende: Transitional employment Creation of permanent self-financed jobs Professional integration with permanent subsidies Socialisation through work or productive activity (Hulgård 2008: 30-32). Hermed ses fire måder at integrere forskellige målgrupper på. Første punkt handler om opkvalificering og træning med henblik på ordinær beskæftigelse. For de, som er lidt længere væk fra arbejdsmarkedet, benyttes indslusningsforløb via eksempelvis løntilskudsordninger, som er det andet punkt. Det tredje punkt henviser til permanente tilbud om fx beskyttet beskæftigelse. Og det fjerde punkt vedrører integration via produktionsfællesskaber, hvilket består i en social indsats over for de mest udsatte grupper. 3.1 Relevant lovgivning Visse dele af lovgivningen på beskæftigelsesområdet er relevante for WISE. De konkrete redskaber, det drejer sig om, er eksempelvis opkvalificerende forløb, virksomhedspraktik, fleksjob eller ansættelse med løntilskud. Disse har jeg fravalgt at beskrive nærmere her, da der findes udmærkede oversigter i både Bilag 4 i SFI-rapporten (SFI 2013) og i Appendiks 4 af Anbefalingsrapporten (Udvalget 2013). Der er tale om indsatser, som er at finde i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats ( Endvidere findes der regler i Lov om Social Service vedrørende borgere, der er omfattet af målgruppen for beskyttet beskæftigelse ( I tilknytning til de socialøkonomiske virksomheders økonomi gør det naturligvis forskel, om der er tale om redskaber, der kan sælges som en ydelse til det offentlige eller ej. Om den nuværende beskæftigelseslovgivning kan man konstatere, at den er kendetegnet ved at rumme både rettigheder og pligter for den enkelte borger. Desuden indgår aktiveringskrav samt sanktioneringsmuligheder, skulle man ikke efterkomme de krav, der stilles. Omfanget af pligter er blevet større med hver ny reform på området, og det er almindeligt at tale om en historisk glidning fra 'welfare' til 'workfare', hvilket jeg vender tilbage til, når jeg præsenterer Neil Gilbert. Kort sagt er der tale om en aktiv beskæftigelsespolitik, hvor det opfattes som den enkeltes eget ansvar at være selvforsørgende og i øvrigt leve et aktivt liv (Gilbert 2002: 63). 13

19 4. Teori Mit teoretiske fundament i afhandlingen er diskursteorien, som den præsenteres af Ernesto Laclau og Chantal Mouffe. Der er tale om et ganske omfattende teoretisk tankesæt, og nedenstående skitsering af diskursteorien og de tilhørende begreber blive netop dette; en skitsering. I nærværende kapitel vil jeg først se på det det videnskabsteoretiske afsæt for diskursteorien, og dernæst præsentere teoriens tankesæt og udvalgte begreber, for til sidst at kommentere på, hvordan jeg operationaliserer begreberne. Endelig vil kapitlet også indeholde præsentationer af den række andre forskere og debattører, hvis synspunkter jeg vil inddrage i min diskussion og perspektivering. 4.1 Videnskabsteoretisk afsæt Først vil jeg placere diskursteorien inden for socialkonstruktivismen, som er en betegnelse for en række forskellige teorier, herunder diskursteorier. De socialkonstruktivistiske tilgange har det til fælles, at der ikke opereres med en objektiv sandhed, at vi er historiske og kulturelle væsener uden essens, at viden skabes i sociale processer samt at konstruktion af viden har konsekvenser for social handlen (Jørgensen 1999: 13-14). Udover Laclau og Mouffes diskursteori kan nævnes diskurspsykologien og kritisk diskursanalyse hos blandt andre Norman Fairclough (Jørgensen 1999: 15-16). Om diskursteorien hos Laclau og Mouffe konstaterer Allan Dreyer Hansen som udgangspunkt, at denne ikke har til hensigt at komme frem til påstande om kausale forhold, men "derimod at optrævle de logikker, der eventuelt fremstår som naturlige - eller kausale - for os" (Hansen 2004: 413). Dette ser Hansen som et forsøg på at leve op til de klassiske videnskabelige dyder, idet diskursteorien kan siges at reflektere over den videnskabelige proces og problemerne heri (Hansen 2004: 412). Med hensyn til det videnskabsteoretiske ståsted betegner Hansen dette som værende inspireret af den strukturalistiske marxisme samt i særdeles af den italienske teoretiker Antonio Gramsci. Det anføres, at diskursteorien med begrebet artikulation, kan ses som en radikalisering af Gramscis forståelse af hegemoni. Som konsekvens af, at alt betragtes som et resultat af artikulation, også økonomiske forhold, kan diskursteorien heller ikke rumme forestillingen om en økonomisk determination. Derved sker der en bevægelse fra marxismen til postmarxisme (Hansen 2004: 409). Diskursteorien hos Laclau og Mouffe er derudover en tænkning om det sociale, som er inspireret af Ferdinand de Saussures strukturalistiske sprogvidenskab, Jacques Derridas dekonstruktion, Jacques Lacans psykoanalyse samt genealogien og magtbegrebet fra Michel Foucault. I forhold til Laclau og Mouffes teoridannelse og inspirationskilder vil jeg blot henholde mig til Jacob Torfings konstatering af, at giver mening at 14

20 kombinere poststrukturalisme, postmarxisme og Lacans psykoanalyse, da der kan ses et slægtsskab mellem disse måder at forstå verden på (Torfing 1999: 4). 4.2 Laclau og Mouffes diskursteori I min præsentation af Laclau og Mouffes teori tager jeg udgangspunkt i hovedværket Hegemony and Socialist Strategy. Towards a Radical Democratic Politics (Laclau 1985). Bogen er skrevet af Laclau og Mouffe i fællesskab i 1985, og blev genudgivet i 2001 med nyt forord. Jeg anvender også Laclaus bog fra 1990, New Reflections on the Revolution of Our Time (Laclau 1990). Som reference benytter jeg endvidere Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips introduktion til diskursanalyse (Jørgensen 1999), og Jacob Torfings bog om de nye diskursteorier (Torfing 1999). I Laclau og Mouffes diskursteori ses en måde at forstå verden på, som indbefatter, at der gives afkald på en opfattelse af samfundet som en totalitet (Laclau 1985: 95). Dette kan forklares med, at: Udgangspunktet for teorien er, at al artikulation og dermed al samfundsmæssighed er kontingent, mulig men ikke nødvendig (Jørgensen 1999: 50). Kontingens er et grundlæggende begreb i diskursteorien og henviser til, at betydninger ikke er givet på forhånd, men heller ikke er tilfældige. Forestillingen om kontingens hænger sammen med de artikulatoriske processer, som foregår ved dannelsen af diskurser. Teoriens grundlag er, at alt er diskursivt, hvilket skal forstås på den måde, at ( ) alt er formet (modificeret) af indskrivninger i specifikke diskurser (Hansen 2004: 393). Det er et af diskursteoriens ærinder at kortlægge de processer, hvor der kæmpes om, hvilken betydning forskellige tegn skal have (Jørgensen 1999: 36). Ligesom betydninger skabes på grundlag af kontingens, vil betydningen i en diskurs aldrig kunne fastlåses pga. konstante kampe og muligheden for reartikulation af mening i diskursen (Jørgensen 1999: 36). Det er disse betydningsdannelser og kampe om definitionsretten, jeg interesserer mig for i relation til WISE som felt. Derfor er det grundlaget for min udvælgelse af de begreber, som beskrives herunder. 4.3 Udvalgte begreber Jeg vil på baggrund af ovenstående præsentere på ti udvalgte begreber fra Laclau og Mouffes diskursteori. De syv første begreber benyttes i analysen, hvilke er diskurs, element, moment, det diskursive felt, artikulation, nodalpunkt og flydende betegnere. De tre sidste begreber inddrages i min diskussion, hvilke er det politiske, objektivitet og hegemoni. 15

21 Diskurs I nedenstående citat redegør Laclau og Mouffe for den indbyrdes relation mellem begreberne artikulation, diskurs, moment og element. Citatet lyder, som følger: ( ) we will call articulation any practice establishing a relation among elements such that their identity is modified as a result of the articulatory practice. The structured totality resulting from the articulatory practice, we will call discourse. The differential positions, insofar as they appear articulated within a discourse, we will call moments. By contrast, we will call element any difference that is not discursively articulated. (Laclau 1985: 105). Her defineres en diskurs som en strukturerende totalitet, der er et resultat af en artikulatorisk praksis. Diskursen består af elementer, hvilke, som følge af en artikulation, står i relation til hinanden og dermed bliver del af en diskurs og benævnes som momenter. Der er tale om en vedvarende proces, og overgangen fra elementer til momenter bliver aldrig fuldstændig, hvilket gør den artikulatoriske proces mulig (Laclau 1985: ). Det må bemærkes, at alle objekter ifølge Laclau og Mouffe er konstituerede i en diskurs, og ingen objekter at finde uden for en diskurs. Her skelnes ikke mellem sproglige og andre aspekter af social praksis, og hos Laclau og Mouffe nævnes institutioner, teknikker og organisationer som objekter på linje med sproglig praksis (Laclau 1985: 107). Det bemærkes i tilknytning hertil, at skønt ethvert objekt er konstitueret i en diskurs, stiller dette ikke spørgsmålstegn ved verden som sådan. Det handler om, hvordan vi fastlægger betydning i en forståelsesramme. Et eksempel er, at et jordskælv kan opfattes som et naturfænomen eller som Guds vilje, alt efter diskursen (Laclau 1985: 108). Element Laclau og Mouffe konstaterer som udgangspunkt, at elementer skal kunne identificeres hver for sig for at kunne indgå i en artikulatorisk praksis (Laclau 1985: 93). Ifølge ovenstående citat, skabes der i artikulationen en relation mellem elementer, hvilket medfører en modificering af deres identitet. I det øjeblik elementer artikuleres i en diskurs, ændrer de dermed karakter og benævnes nu i stedet som momenter (Laclau 1985: 105). Når et element reduceres til et moment i en diskurs, sker der i denne proces en indsnævring af betydning (Laclau 1985: 106). Moment Momenter defineres grundlæggende som differentielle positioner, der er artikuleret i en diskurs (Laclau 1985: 105). Momenter i en diskurs står i indbyrdes forskelsrelation til hinanden, og de enkelte objekter i diskursen kan ikke fjernes, uden at helheden ændres. Laclau og Mouffe forklarer: Now, in an articulated discursive totality ( ), where every element has been reduced to a moment of that totality all identity is relational and all relations have a necessary character. ( ) 16

22 Everything is so necessary in it that modifications of the whole and of the details reciprocally condition one another. (Laclau 1985: 106). Der ses i citatet en understregning af den indbyrdes relation mellem dele og helhed i en diskurs. Ændres helheden vil det påvirke de enkelte momenter og vice versa. Som nævnt vil der dog aldrig ske en fuldstændig lukning af en diskurs, og elementer vil aldrig fuldstændigt forandre sig til momenter. Det diskursive felt Årsagen til, at en diskurs aldrig vil kunne lukkes eller fikseres fuldstændigt, skal findes i begrebet om det diskursive felt. Dette begreb dækker over det overskud af betydning, som er grundlaget for enhver diskurs tilbliven. Laclau og Mouffe definerer det diskursive felt i følgende citat: We have referred to discourse as a system of differential entities that is, of moments. But ( ) such a system only exsists as a partial limitation of a surplus of meaning which subverts it. Being inherent in every discursive situation, this surplus is the necessary terrain for the constitution of every social practice. We will call it the field of discursivity. (Laclau 1985: 111). I en diskurs er der således tale om en delvis begrænsning af dette diskursive felt med dets overskud af betydning. I det diskursive felt findes et reservoir af mulige betydningstilskrivninger, som en given diskurs udelukker for at skabe entydighed (Jørgensen 1999: 37). Artikulation Med en henvisning til det indledende citat, blev artikulation her defineret som værende any practice establishing a relation among elements such that their identity is modified as a result of the articulatory practice (Laclau 1985: 105). Der er således tale om en proces, hvor elementer knyttes sammen på en måde, som indebærer, at de modificeres og bliver til momenter. Laclau og Mouffe konstaterer, at al social praksis indebærer en artikulatorisk dimension ved at bibringe en vis grad af fiksering af betydning. Det forklares, at social handlen aldrig til fulde vil kunne ses som repetition, da der sker en konstruktion af nye forskelle og relationer (Laclau 1985: ). I en artikulation sættes tegn i bestemte relationer til hinanden, og dermed bliver ethvert udtryk en aktiv reduktion af betydningsmuligheder i det diskursive felt (Jørgensen 1999: 39). Nodalpunkt Begrebet om et nodal point kaldes på dansk for nodalpunkt eller knudepunkt. Inspirationen hertil er hentet fra Lacans begreb om points de capiton, hvilket som billede henviser til knappen i midten af en polstret hynde, som giver den en bestemt form (Laclau 1985: 112). Laclau og Mouffe har følgende definition samt forklaring på begrebet: 17

23 Any discourse is constituted as an attempt to dominate the field of discursivity, to arrest the flow of differences, to construct a centre. We will call the privileged discursive points of this partial fixation, nodal points. The practice of articulation, therefore, consists in the construction of nodal points which partially fix meaning; and the partial character of this fixation proceeds from the openness of the social, a result, in its turn, of the constant overflowing of every discourse by the infinitude of the field of discursivity. (Laclau 1985: 112, 113). Ud fra definitionen skal nodalpunktet ses som et privilegeret tegn i en artikulation, og det skal bibringe en vis lukning af diskursen ved at bremse strømmen af betydning. Nodalpunktet medfører en delvis fiksering af betydningsdannelsen. Det en del af en konstruktionen i en given artikulation at fastlægge et nodalpunkt, da der ellers sker en oversvømmelse af betydning fra det uendelige diskursive felt, som det står i citatet. Jørgensen og Phillips beskriver nodalpunktet som et tegn, der i sig selv er tomt og først får betydning ved at blive indsat i en diskurs (Jørgensen 1999: 39). Flydende betegnere Det, som på dansk kan oversættes til flydende betegnere, kalder Laclau for floating signifiers. Der er tale om tegn, som er tvetydige og derfor åbne for betydningstilskrivninger. Laclau forklarer ud fra eksemplet demokrati, hvordan dette begreb vil kunne få forskellige mulige betydninger, alt efter fikseringen af betydning omkring nodalpunktet i forskellige artikulationer (Laclau 1990: 28). Hos Jørgensen og Phillips ses en uddybning af forholdet mellem nodalpunkter og flydende betegnere, hvoraf det understreges, at nodalpunkter refererer til en specifik diskurs, mens flydende betegnere primært bruges om kampen mellem flere diskurser (Jørgensen 1999: 39). Denne kamp betegner Laclau som værende en hegemonisk proces, og han konstaterer, som følger: To hegemonize a content would therefore amount to fixing its meaning around a nodal point (Laclau 1990: 28). Det politiske Med begrebet om det politiske er der tale om et begreb, som ifølge Laclau har primat, idet politiske processer anses som værende de vigtigste (Laclau 1990: 33). Det handler om, hvordan der sker en konstituering af det sociale på bestemte måder, som derved udelukker andre. Laclau forklarer, at: When we speak of politics here, we are not referring to any regional category. Politics is an ontological category: there is politics because there is subversion and dislocation of the social. (Laclau 1990: 61). Laclau taler her om politik forstået i en bred forstand, og de politiske processer er nært forbundet til sociale handlinger og de konstante forskydninger heri. Derfor konstaterer Laclau også, at grænserne mellem de politiske og det sociale flytter sig hele tiden (Laclau 1990: 35). Hansen beskriver det som selve formålet med teorien, at den vil bidrage til en politisering af det givne. Det sker bl.a. ved at 18

24 påvise, hvordan der indgår magtanvendelse i de politiske processer, som udstikker sociale handlemuligheder, idet disse er baseret på eksklusion af andre muligheder (Hansen 2004: ). Objektivitet Laclau konstaterer, at det objektive er en forståelsesramme for vores færden i samfundet. Objektivitet bygger også på eksklusioner, som er resultatet af tidligere magtkampe i et kontingent felt. Han benævner de diskurser som objektive, hvor en bestemt betydning er forankret i en sådan grad, at de oprindelige eksklusioner og mulige alternativer ikke længere er til at få øje på. Forklaringen lyder: What happens is that the sedimentation can be so complete, ( ) that ( ) its original dimension of power, do not prove immediately visible. Objectivity is thus constituted merely as presence. In this sense, objectivity the being of objects is nothing but the sedimented form of power, in other words a power whose traces have been erased. (Laclau 1990: 34, 60). Disse sedimenterede former for objektivitet benævner Laclau som det sociale, og det sociale stilles i modsætning til det politiske, Dette fordi det politiske felt er defineret ved synligheden af mulige alternative forståelser og af magtrelationer (Laclau 1990: 35). Samtidig benævnes objektivitet som værende ideologisk. I Laclaus forstand består ideologi af de diskurser, som et samfund prøver at indføre for at skabe en lukning eller fastholde en bestemt betydning (Laclau 1990: 92). Hegemoni Begrebet hegemoni er nært forbundet med de to ovenstående begreber, nemlig det politiske og objektivitet. Det indbyrdes forhold mellem begreberne forklarer Jørgensen og Phillips således: Mellem objektivitet og det politiske findes begrebet hegemoni. Ligesom det objektive igen kan blive politisk, kan åbenlyse konflikter i historiske forløb forsvinde og afløses af objektivitet, hvor der er konsensus om én synsvinkel som den naturlige. Vejen fra politisk konflikt til objektivitet går over hegemoniske interventioner, hvor alternative virkelighedsopfattelser undertrykkes, og én bestemt opfattelse af verden står tilbage som den naturlige. (Jørgensen 1999: 48). Her beskrives det, hvordan hegemonien kan være den proces, eller intervention, som foregår, når det politiske bliver ændret til objektivitet. Det beskrives, at hegemonien er processen fra konflikt til konsensus. Dermed kan processerne siges at svare til diskursens fastlåsning af en bestemt betydning via et nodalpunkt (Laclau 1990: 28). Dette sker blot i en anden målestok så at sige. Torfing giver en uddybende forklaring af, at den hegemoniske proces består i en udvidelse af en eller flere diskurser, som sker ved at inddrage flere elementer og gøre dem til momenter i diskursen. Dette sker vel at mærke i en antagonistisk kontekst, hvor der derved skabes en dominerende forståelseshorisont. Den hegemoniske proces kan ikke finde sted i systemer, hvor betydningen er fastlåst, men skal ske i artikulatoriske processer, som er kendetegnet ved en vis åbenhed (Laclau 1985: 134). Den 19

25 hegemoniske proces forudsætter tilstedeværelsen af to modsætningsfyldte kræfter samt flydende elementer i det diskursive felt, som vil kunne blive en del af begge lejre (Laclau 1985: 136). Endelig er de hegemoniske processer også er et udtryk for magt, da der gennem fastlåsning af betydning er tale om en magt, der udfolder sig i de sociale processer i samfundet (Laclau 1985: 142) Operationalisering af begreberne Det centrale begreb i Laclau og Mouffes teori er naturligvis diskursbegrebet, og dette vil jeg, som Jørgensen og Phillips foreslår, benytte som et analytisk greb (Jørgensen 1999: 149). Jeg vil operere med dette på forskellige niveauer. Således vil jeg først analysere virksomheder og aktører ved at betegne deres skriftlige udsagn som diskurser. Derefter vil jeg betegne de seks diskurser som en samlet diskurs, hvilket jeg ser som et udtryk for feltets platform. Endelig vil jeg betragte denne platform i et samfundsperspektiv og se den som værende under indflydelse af aktuelle diskurser. Analyse af virksomheder og aktører I analyserne på organisatorisk niveau, vil jeg gøre brug af Laclau og Mouffes begreber som et tekstanalytisk begrebsapparat. Det gælder begreberne element, moment, det diskursive felt, artikulation og nodalpunkt. Mere specifikt vil jeg i mine analyser betragte de konkrete udsagn i diskurserne som artikulationer, og jeg ser på sammenkædningen af momenter og på, hvordan dette tilfører en bestemt betydning til diskursens nodalpunkt. Endvidere ser jeg på de elementer, som henføres til det diskursive felt, da dette angiver diskursens grænser. Analyse af WISE som platform I analysen af organisationerne set som en samlet platform, eller diskurs, inddrages derudover begrebet om flydende betegnere. Jeg foretager ved hjælp af dette begreb en sammenligning, hvor jeg ser indholdsudfyldningen af nodalpunktet i de forskelle diskurser. Diskussion af WISE på samfundsniveau I min diskussion på samfundsniveau inddrages begreberne om det politiske og det objektive, idet jeg anskuer WISE som platform og ser denne som værende under indflydelse af forskellige diskurser. Her anvendes diskursbegrebet om forskellige måder at udlægge verden på. Jeg vil karakterisere fire udvalgte diskurser som værende enten objektive eller politiske, og jeg vil betragte den samlede hegemoniske kamp, som på den baggrund kan siges at finde sted. 20

26 4.4 Øvrige positioner I min diskussion og perspektivering inddrager jeg andre positioner for at nuancere billedet af de samfundsmæssige diskurser om WISE og de konventionelle virksomheder. Herunder ses en præsentation af disse, hvor jeg øverst har indsat mine arbejdsspørgsmål til diskussionen Niels Kærgård Hvordan kan diskursen om det meningsfulde arbejde anskues ud fra Niels Kærgårds beskrivelser af arbejdslivets primat? I artiklen Lyst og pligt til arbejde: Kald og incitamenter i velfærdsstaten konstaterer Niels Kærgård indledningsvist, at arbejdslivet er centralt for den enkelte. Det forklares, at det kun i begrænset omfang er økonomi, som er drivkraften for at arbejde, mens de kulturelle faktorer er af større betydning. Der er tale om en kultur med rødder i en protestantisk arbejdsmoral, hvor det kristne menneske stiller sin arbejdskraft til rådighed for næsten (Kærgård 2007: 55-57, 61). Arbejdsindsatsen er en forudsætning for vores velfærdssamfund, og Kærgård ser en historisk kobling mellem pligten til arbejde og retten til at modtage samfundets bistand (Kærgård 2007: 66, 55). Det er en sammenhæng, som Kærgård iagttager som værende skærpet de seneste år. Pligten til at arbejde ses bl.a. i rådighedsforpligtelsen i forhold til at kunne modtage offentlige ydelser (Kærgård 2007: 56). Hvad angår lysten til at arbejde redegør Kærgård for, at førhen var mere udbredt at arbejde ud fra et kald og dermed en naturlig arbejdsglæde. Han låner begrebet ridder til at beskrive de mennesker, der arbejder ud fra et kald og fremmer samfundets interesser (Kærgård 2007: 64). Modsætningen hertil er landsknægte, som er de mennesker, der tænker i egennytte. Kærgård udtrykker bekymring over, at sidstnævnte gruppe er stigende, idet man dermed risikerer at miste værdier som tillid, ansvarsfølelse og sammenhængskraft (Kærgård 2007: 65). Disse er værdier, som kan bringe lysten tilbage i arbejdet og de er afgørende for at fastholde mennesker i beskæftigelse samt at inkludere de, som i dag er udstødt af arbejdsmarkedet. Endvidere opregner Kærgård også samfundsøkonomisk målelige resultater af et arbejdsliv præget af tillid og sammenhængskraft (Kærgård 2007: 65) Neil Gilbert Hvordan kan diskursen om WISE som værende bedre til at inkludere end det offentlige betragtes ud fra Neil Gilberts kritiske iagttagelser af udviklingen i velfærdssamfundet? 21

27 Neil Gilbert udgav i 2002 bogen Transformation of the Welfare State: The Silent Surrender of Public Responsibility. Heri argumenterer han for en historisk udvikling i velfærdssamfundet, hvor forskellige faktorer, herunder demografi, globalisering og stigende tiltro til markedskræfterne, tilsammen har transformeret den konventionelle velfærdsstatsmodel (Gilbert 2002: 42). Gilbert observerer en udvikling fra velfærdsstat til The Enabling State, hvilket på dansk kendes som aktiveringsstaten. Gilberts observerer bl.a. en global tendens mod en stigende privatisering af sociale velfærdsydelser gennem kontrakter med det offentlige. Han bemærker, at dette sker ud fra forestillingen om, at den private sektor er mere effektiv og alsidig. Han forklarer det, som følger: ( ) the enabling state advances a market-oriented approach to social welfare along several avenues. The most obvious and direct line involves financing the private delivery of social welfare goods and services through purchase-of-service contracts, on the consumption that the private sector performs more efficiently and offers greater consumer choice than the public sector. (Gilbert 2002: 44). Den udvikling er ifølge Gilbert bekymrende, da der til markedet hører et bestemt værdisæt. Heri finder han ikke dyder som sympati, venlighed og offentlig service, men i stedet initiativ og produktivitet (Gilbert 2002: 188). Han tilføjer, at markedet ikke rummer samme sikkerhed som fællesskabet: The value system of competition, choice, and profit yields vast material benefits but little in the way of communal security. (Gilbert 2002: 188). Arbejdsmarkedspolitisk ser Gilbert en bevægelse fra welfare til workfare. Han konstaterer, at hvor det i velfærdsstaten handlede om at tilbyde ledige et forsørgelsesgrundlag, er det i aktiveringsstaten et mål at fremme den sociale inklusion via deltagelse på arbejdsmarkedet (Gilbert 2002: 45). Der er tale om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor det opfattes som den enkeltes eget ansvar at være i arbejde, blive selvforsørgende og i øvrigt leve et aktivt liv (Gilbert 2002: 63). Gilbert bemærker, at dette ikke levner megen værdighed til de, som er uarbejdsdygtige og afhængige af offentlige ydelser. Han tilføjer, at skønt der i de arbejdsmarkedsrettede tiltag findes tilfældige påstande om empowerment og inklusion, er der ingen garanti for, at de uarbejdsdygtige kan leve et rigere liv (Gilbert 2002: 189) Tania Ellis Hvordan kan diskursen om de innovative og effektive velfærdsløsninger i WISE ses i relation til Tania Ellis beskrivelser af feltets potentiale? Ellis udgav i 2006 sin bog De nye Pionerer, som siden udkom i en engelsk udgave i Heri skitserer Ellis en udvikling i velfærdssamfundet, hvor økonomiske mål i virksomheder kobles med etisk og 22

28 social ansvarlighed. Hun kalder det en stille revolution og ser en transformation i verden, når bæredygtighed bliver vejen til at fremme innovation, vækst og værdiskabelse (Ellis 2006: 12). Hos Tania Ellis er det socialøkonomiske felt løftestang for social innovation, og hun definerer den sociale entreprenør som en forandringsagent, der der skaber værdi på nye måder (Ellis 2006: 65). Hun beskriver de sociale entreprenører som pionerer, der skaber vækst og medmenneskelig værdi. Ellis beskriver et nyt erhvervsparadigme for det 21. århundrede, som er karakteriseret ved at have profit som middel, ikke som mål (Ellis 2006: 17). Ellis ser denne udvikling som grobund for de såkaldte dot-org virksomheder (Ellis 2006: 59). Der er her tale om organisationer og virksomheder, som udgør en ny fjerde sektor, hvilken opererer i feltet mellem den civile, private og offentlige sektor (Elllis 2006: 58). Ellis fremdrager en række cases på virksomheder og sociale entreprenører, der både har sociale og økonomiske mål efter mantraet: doing good and doing well (Ellis 2006: 90). Ellis angiver tre opgaver for det sociale entreprenørskab, hvilke er: 1. Social forandring; 2. Økonomiske ressourcer; 3. Innovativ problemløsning (Ellis 2006: 73). Hvad angår den sociale forandring, skal denne bestå i bæredygtig udvikling med fokus på udvikling for individer, for miljøet eller samfundet (Ellis 2006: 75). De økonomiske ressourcer skal forstås som en ny tilgang til økonomi, hvor profit er et middel til at opnå menneskelig velfærd, social effekt og næstekærlighed (Ellis 2006: 86). Den innovative problemløsning består i at transformere social ansvarlighed til social innovation fx via nye forretningsmodeller, nye produkter eller nye måder at benytte ressourcer på (Ellis 2006: 107). Man skal holde in mente, at Ellis taler ud fra et ståsted, som i vid udstrækning er forretningsorienteret. Eksempelvis introducerer hun betegnelsen sociale business-entreprenører (Ellis 2006: 85-87). Ellis inddrager også en række eksempler fra konventionelle virksomheder, der arbejder med sociale mål Jean-Louis Laville Hvordan kan diskursen om skabelsen af et alternativt arbejdsmarked drøftes med udgangspunkt i Jean- Louis Lavilles tanker om solidaritetsøkonomi? Jean-Louis Laville iagttager nye relationer mellem solidaritet og lokalitet i den tredje sektor. Disse betragtninger er bl.a. at finde i artiklen Solidarity Economy (Économie solidaire) fra antologien The Human Economy. Heri præsenterer Laville begreberne social economy og solidarity economy (Laville 2010: 227). Der er en gradsforskel på de to begreber, idet den såkaldte socialøkonomi er en grundlæggende definition, mens begrebet solidaritetsøkonomi er bredere. 23

29 I Lavilles definition af socialøkonomi fremhæves den kooperative forretningsmodel som eksemplarisk, men det er ikke et definitorisk krav. Det er til gengæld et krav, at der er tale om virksomheder, og de skal følge et sæt etiske principper, som bl.a. består i demokratisk beslutningstagen samt prioritering af mennesker og arbejdspladser før kapital (Laville 2010: ). På den baggrund udvikler Laville begrebet économie solidaire, hvormed han vil indfange de eksisterende tendenser på området. Hvad angår den økonomiske dimension af begrebet opererer Laville med betegnelsen économie plurielle, pluraløkonomi. Her henviser pluraliteten til, at der er tale om en økonomi bestemt af flere, og også modsatrettede principper. Således står markedsøkonomien ikke alene, og der findes tre økonomiske komponenter side om side; markedsøkonomi, redistribution og reciprocitet. Derved er økonomien karakteriseret ved gensidige relationer (Laville 2010: ). Hvad angår den demokratiske dimension har denne stor betydning for Laville. Ud fra kritik af skarpe opdelinger mellem sektorer, anfører han et særligt potentiale hos tredjesektororganisationer, som via deres evne til at forbinde den private og den offentlige sfære kan få en særlig position i samfundet. De er i stand til at skabe en forståelse mellem mennesker og fremme demokratiet (Laville 2010:233). I artiklen, New Directions in a Plural Economy, findes et bud på, hvordan solidaritetsøkonomien kan være en løsning på problemet med social eksklusion fra arbejdsmarkedet. I artiklen peger Defourny, Favreau og Laville på solidaritetsøkonomien som løsningsmodel for inklusion af udsatte (Defourny 2001: 337). Formålet med det inkluderende arbejde beskrives herunder: The outcomes go further than employment; they include developing new activities, influencing both the psycho-social and the socio-economic dynamic through measures that are based un marking the best possible use of existing abilities rather than exposing the inadequacies and failings of groups and individuals. (Defourny 2001: 337). Her pointeres det, at inklusion må fokusere på de kompetencer, som den enkelte eller gruppen besidder, og at der, for at nå dette mål må, udvikles mangefacetterede aktiviteter. Det bemærkes i tilknytning hertil, at et aktivt medborgerskab er defineret af andet end beskæftigelse. Demokratisk socialisering ses som en væsentlig faktor om end det bedste for den enkelte vil være at opnå både beskæftigelse og demokratisk socialisering (Defourny 2001: 337). Defourny, Favreau og Laville opererer med løsninger inden for en pluraløkonomi. Initiativerne er rodfæstede i markedet og har desuden behov for en tilknytning til det offentlige, det såkaldte ikkemarked, samt behov for at inddrage frivillig arbejdskraft, en ikke-monetær økonomi (Defourny 2001: 337). Dette ses især i udvikling af lokalområder. Det er ønsket, at der i disse initiativer er mulighed for at skabe midlertidige og permanente jobs samt at inddrage frivillige. Dette løses nemmest ved en lokal 24

30 forankring, og det er vurdering, at tilknytningen til et lokalsamfund vil gøre det lettere både at skaffe startkapital og sikre permanente arbejdspladser (Defourny 2001: 340) Anne Salmon Sociologen Anne Salmons bidrag til antologien The Human Economy består i artiklen Corporate Social Responsibility. Her tilkendegiver hun, at der på baggrund af den megen fokus på virksomheders forretningsetik og CSR er behov for en debat. Det er hendes udsagn, at de internationale virksomheder anvender CSR-initiativer til at legitimere kapitalismen gennem en etisk profil (Salmon 2010: 166). Salmon ser nogle forskydninger i samfundet, når virksomhederne, i kraft af deres CSR-politik, ønsker indflydelse på andre områder end de forretningsmæssige. Derved sker en ændring af grænserne mellem det private og det offentlige, mellem økonomi og politik (Salmon 2010: 171). I rollen som welfare-companies tager de multinationale virksomheder initiativer, som ligger uden for den demokratiske debat og kontrol (Salmon 2010: 173) Wayne Visser Hos Wayne Visser er der iagttagelser af et stort potentiale i virksomheders CSR-politik, hvilket han beskriver i bogen The Age of Responsibility CSR 2.0 and the New DNA of Business fra Visser indleder med en definition, hvor CSR ikke står for Corporate Social Responsibility, men i stedet for Corporate Sustainability and Responsibility. Han beskriver denne form for CSR, som an integrated, systemic approach by business that builds, rather than erodes or destroys, economic, social, human and natural capital (Visser 2011: 7). Visser skitserer virksomheders CSR-tiltag som en udvikling i forskellige stadier, hvor velgørende, salgsfremmende og strategiske tiltag er forløbere for den systemiske CSR (Visser 2011: 18). Den systemiske tilgang kalder Visser for CSR 2.0. Han har ud fra empiriske studier identificeret fem karakteristika for CSR 2.0, hvilke er Creativity, Scalability, Responsiveness, Glocality and Circularity (Visser 2011: 19). Med eksempler fra tiltag hos bl.a. Shell, Nike og Coca-Cola beskriver Visser potentialet for, at virksomheder med CSR 2.0 tager ansvar for vores fælles verden (Visser 2011: 323). Hos Visser fremhæves den systemiske CSR også som havende et demokratisk potentiale i kraft en inddragende relation til kunder og samarbejdspartnere, og han har hentet betegnelsen CSR 2.0 fra itverdenen, hvor begrebet Web 2.0 er kendetegnet ved åbenhed og vidensdeling (Visser 2011: 143, 215). Endelig kan det nævnes, at Visser ser den sociale entreprenør som en central figur, idet udviklingen ofte bunder i entreprenørens vision og handlekraft (Visser 2011: 173). 25

31 5. Diskursanalyse af WISE I nedenstående analyser vil jeg anvende Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteoretiske begreber til at belyse min empiri. Først vil jeg dog præsentere min empiri og mit analysedesign. 5.1 Empirisk materiale Som beskrevet i mit metodeafsnit har jeg valgt følgende empiri: Place de Bleu; materiale fra hjemmeside og artikel. Skovsgård Hotel; materiale fra hjemmeside og artikel. Center for Socialøkonomi; materiale fra hjemmeside og artikel. SFI-rapporten: Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte. Anbefalingsrapport fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder. Årsrapport fra Den Sociale Kapitalfond. 5.2 Analysedesign Den første del af analysen, som jeg kalder Artikulationer i WISE foregår på organisationsniveau, idet jeg ser på de to virksomheder Place de Bleu og Skovsgård Hotel. Her vil jeg anvende Laclau og Mouffes begrebsapparat, når jeg anskuer de to virksomheder af typen WISE som selvstændige diskurser. Den anden del af analysen kalder jeg Indholdsudfyldning af WISE, og her foretager jeg en diskursanalyse af Center for Socialøkonomi, SFI, Udvalget for socialøkonomiske virksomheder og Den Sociale Kapitalfond. Dette foregår ligeledes på et organisationsniveau. På baggrund af de to analyseafsnit vil jeg konkludere, hvordan de enkelte diskurser står i relation til henholdsvis det private marked og den offentlige beskæftigelsesindsats. Derudover vil jeg drage konklusioner på samfundsniveau, idet jeg betragter de seks diskurser som en samlet diskurs og ser på WISE som en platform på arbejdsmarkedet. En illustration af mit analysedesign er at finde i metodeafsnittet på side 11. I de enkelte delanalyser betegner jeg værdigrundlaget eller definitionen som et privilegeret tegn i diskursen, der er styrende for, hvilke mulige betydninger de øvrige tegn kan få. Nodalpunktet i hver diskurs er WISE eller nærmere bestemt den enkelte virksomhed eller aktør, hvilket er et tomt tegn, som får betydning genne de koblinger af betydning, som sker i artikulationen. I de to delanalyser af virksomhederne har jeg identificeret disse 13 momenter i hver diskurs: 26

32 Produktion, produktkvalitet, målgruppe, anerkendelse, arbejdsliv, kompetenceudvikling, beskæftigelsesmuligheder, økonomi, bæredygtighed, virksomhedens rolle, (lokal)samfundsmæssige mål samt visuelt udtryk og fysiske rammer. Af disse har jeg for overblikket skyld udvalgt tre momenter, som er at læse herunder, mens de øvrige beskrivelser af momenterne ses i bilaget til afhandlingen (Jf. Bilag: 63-66). I de efterfølgende delanalyser af aktører på området, har jeg udvalgt de tre momenter, som jeg finder mest relevante. Arbejdsspørgsmål til analysen Hvilke momenter kobles sammen i artikulationen i to konkrete WISE? Hvordan indholdsudfyldes WISE som flydende betegner af fire aktører i det socialøkonomiske felt? Hvor placerer hver virksomhed og aktør sig i forhold til det private og det offentlige? Hvilken platform indtager WISE som felt på arbejdsmarkedet? 5.3 Præsentation af virksomheder Indledningsvist vil en kort præsentation af de to konkrete virksomheder kunne bidrage til forståelsen. De to virksomheder har hver deres særkende og hører eksempelvis geografisk hjemme så vidt forskellige steder som på Nørrebro i København og i den nordjyske landsby Skovsgård. Samtidig deler de den egenskab, at de begge er anerkendte i det socialøkonomiske felt herhjemme Place de Bleu Place de Bleu var beliggende på Blågårds Plads 4, 2200 København N., men er i skrivende stund flyttet til nye lokaler på Rentemestervej 80, 2400 København NV. Det er en socialøkonomisk virksomhed, som blev stiftet i 2010 af Trine Alette Panton, som fortsat er daglig leder af stedet. Organisatorisk hører virksomheden under Foreningen Qaravane, som arbejder for øget beskæftigelsen af minoritetskvinder. Virksomheden fremstiller tekstilvarer og er bedst kendt for deres store, farverige puder, men udvider løbende sortimentet og har i dag tre produktlinjer med tekstilvarer samt strikkede og hæklede varer til hjemmet (hynder, puder, tæpper mv.), til børn (dekoration, tøj mv.) og som tilbehør (bl.a. tasker, køkkentilbehør og smykker). Place de Bleu har en professionel designer ansat og søger løbende at opkvalificere og beskæftige indvandrerkvinder fra målgruppen på systuen ( Der er i alt 16 personer ansat pr. september 2013, heraf 12 kvinder fra målgruppen, hvoraf flertallet ikke magter en fuld arbejdsuge (Kock 2013: 32). Valget af Place de Bleu som eksempel på en konkret WISE bunder bl.a. i, at der er tale om en virksomhed, som er meget tydelig i kommunikationen omkring sit virke og målet hermed. Den daglige 27

33 leder, Trine Alette Panton, er desuden en fremtrædende skikkelse i det socialøkonomiske felt. Eksempelvis har hun i april og september måned 2013 deltaget i paneldebatter ved to konferencer i forbindelse med henholdsvis høringen om og præsentation af arbejdet fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder (Jf. Referenceramme: 62). Trine Alette Panton stiller også hyppigt op til interviews, og der blev bl.a. bragt et interview i oktobernummeret af magasinet Fleksicurity (Kock 2013). Jeg vil således betragte hende som social entreprenør og daglig leder af en specifik WISE, men også mere generelt set se hende som en talsmand for WISE Skovsgård Hotel Skovsgård Hotel har adresse på Hovedgaden 26, Skovsgård, 9460 Brovst. Hotellet ligger midt i landsbyen Skovsgård i Nordjylland og drives som et andelsselskab, nærmere bestemt som et selskab med begrænset ansvar, s.m.b.a. Stedet er et forhenværende jernbanehotel, hvilket blev genåbnet som andelsvirksomhed i 1992 og i dag fungerer som en socialøkonomisk virksomhed. Stedet fik sidste år en ny daglig leder, som hedder Vibeke Hørdum. Hotellet har formået at skabe et samlingssted for lokalområdets beboere, som for en stor dels vedkommende også er andelshavere; i februar måned 2012 var antallet af andelshavere på 275 (Center for Socialøkonomi 2012). Stedets aktiviteter tæller, udover hotelvirksomhed, også restaurant, udstillinger, koncerter, diverse arrangementer, kursusfaciliteter, forsamlingshus og pc-værksted. Som eksempler fra den omfattende aktivitetskalender kan nævnes ølsmagning, frokostjazz, intimkoncerter, latinamerikansk dans og dilettantforestilling ( Medarbejderstaben tæller godt 20 medarbejdere, heriblandt 4-5 medarbejdere med relevant faglig baggrund og medarbejdere med særlige behov (Mørk 2012: 15). Målgruppen tæller primært psykisk udviklingshæmmede, som er i beskyttet beskæftigelse, og stedet benytter sig desuden af frivillige (Center for Socialøkonomi 2012). Skovsgård Hotel har nære samarbejdspartenere i lokalområdet, bl.a. bofællesskabet Poststrædet 2, hvor flere af de ansatte bor. Der er desuden et samarbejde med virksomheder, der ligeledes beskæftiger psykisk udviklingshæmmede, og tilsammen har virksomhederne et fælles STU uddannelsestilbud. Disse samarbejdspartnere er Råd & Dåd s.m.b.a., som er et økologisk gartneri, og Stiftelsen Købmandsgården, som er en selvejende institution med bofællesskaber og dagsbeskæftigelse for udviklingshæmmede ( Valget af Skovsgård Hotel er begrundet i deres mangeårige erfaring fra det socialøkonomiske område, også fra før denne betegnelse for alvor vandt indpas. Desuden er der tale om en virksomhed, som er anerkendt for sit arbejde og to gange er prisbelønnet herfor. Skovsgård Hotel har fået tildelt 28

34 Netværksprisen i 2008 og ikke mindst Socialøkonomisk Årspris i I forbindelse med årsprisuddelingen blev Skovsgård Hotel fremhævet som et forbilledligt eksempel på, hvad der sker, når mennesker i et lokalområde går sammen om at gøre noget bedre (Center for Socialøkonomi 2012). Endelig er initiativtageren bag genåbningen af hotellet, Carl Christensen, en ægte social entreprenør, og jeg vil inddrage hans betragtninger fra en artikel i Uden for Nummer (Mørk 2012). 5.4 Artikulationer i WISE Jeg vil i følgende to delanalyser betragte Place de Bleu og Skovsgård Hotel som diskurser i Laclau og Mouffes terminologi og se på momenterne i artikulationerne og på de elementer, som placeres i det diskursive felt. På de respektive hjemmesider kan man, med et enkelt klik, finde vej til henholdsvis værdigrundlaget for Place de Bleu og idégrundlaget for Skovsgård Hotel. Disse tager jeg udgangspunkt i og ser også på andre beskrivelser fra hjemmesiderne fra efteråret 2013, hvilke findes i bilaget Diskursen Place de Bleu Herunder fremgår værdigrundlaget for Place de Bleu: PLACE DE BLEUS VÆRDIGRUNDLAG Place de Bleu skaber et nyt og fleksibelt arbejdsmarked, som kan rumme kvinderne og som kvinderne kan rumme. Place De Bleu forbedrer kvindernes livssituation, hjælper dem til at identificere og realisere deres egne kompetencer og sikrer dem en plads på arbejdsmarkedet. Place de Bleu forener danske design og etnisk håndarbejde og ønsker dermed at bidrage til at bevare gamle håndarbejdsteknikker. Place de Bleu løfter en af velfærdssamfundets sværeste opgaver og fungerer derfor på et blandet grundlag af offentlig og privat finansiering. Place de Bleu anerkender kvindernes ressourcer og kompetencer som et positivt bidrag til det danske samfund. ( Jf. Bilag: 68). Virksomhedens rolle: Nyt, rummeligt arbejdsmarked I det første af de fem punkter i værdigrundlaget ses ønsket om et nyt og fleksibelt arbejdsmarked, hvilket jeg giver overskriften virksomhedens rolle. Her er der tale om en særlig rummelighed, der går to veje, idet også de ansatte kvinder skal kunne rumme arbejdspladsen. Dette nye, fleksible arbejdsmarked beskrives andetsteds som en vision om at skabe beskæftigelse på alternative vilkår for marginaliserede grupper, medvirke til et mere rummeligt arbejdsmarked (Jf. Bilag: 67). 29

35 Arbejdsliv: Frirum, glæde, stolthed Om arbejdslivet forklares det, at: Place de Bleu hjælper kvinderne til et arbejdsliv med værdighed, meningsfuldhed og glæde, og kvinderne kvitterer ved at skabe designs med øje, sans og hjerte for detaljen (Jf. Bilag: 66). Der opnås altså en glæde i hverdagen, ligesom der arbejdes på at forbedre kvindernes livssituation, som det anføres i andet punkt i værdigrundlaget. Aspektet omkring kvindernes sociale situation uddybes i et interview med daglig leder Trine Alette Panton, som udtaler: Vores mål er at hjælpe traumatiserede indvandrerkvinder ind på arbejdsmarkedet gennem ansættelser på ordinære eller fleksible vilkår ved at fokusere på det, de er gode til nemlig håndarbejde frem for at fokusere på dét, de ikke kan, såsom at tale perfekt dansk. At lade kvinderne yde efter evne og vokse med opgaven, at skabe et frirum fra kvindernes personlige problemer. Et helle, hvor vi ikke dyrker sygdom og traumer men hvor det selvfølgelig er hundrede procent legat at tale om det, som tynger, fortæller hun. (Kock 2013: 31) Vores produkter er i topkvalitet, og så sælger de sig selv. Det giver en kolossal stolthed hos vores kvinder, som har mødt så stor modgang og ofte har følt sig værdiløse i et fremmed land. (Kock 2013: 33). Her fremgår det, at der hos Place de Bleu søges skabt et frirum for kvinderne, hvor de i kraft af at tilhøre en arbejdsfællesskab kan få et andet fokus, men også møder åbenhed, skulle de ønske at tale om deres personlige problemer. Økonomi: Salg, fondsmidler og goodwill Bæredygtighed via donation af overskudstekstiler er en vej for Place de Bleu til at opnå en fornuftig økonomi i selve produktionen. Place de Bleu hører organisatorisk under Foreningen Qaravane. På hjemmesiden præsenteres Place de Bleu som en non-for-profit virksomhed, hvor alt overskud ( ) geninvesteres i virksomhedens formål (Jf. Bilag: 67). Finansieringen beskrives som en hybrid af kilder, og der står i værdigrundlaget, at virksomheden fungerer på et blandet grundlag af offentlig og privat finansiering (Jf. Bilag: 68). Af hjemmesiden ses de puljer og fonde, som har støttet Place de Bleu, og der gøres også brug af frivillig arbejdskraft til specifikke opgaver. Idet Place de Bleu ikke er leverandør til kommunen, er der kun få midler at hente herfra i form af fx mentoraflønning, og indtjeningen på salg af varer er ikke tilstrækkelig. I et interview tilkendegiver Trine Alette Panton at økonomien er presset, men at virksomheden møder goodwill fra samarbejdspartnere, som bl.a. tilbyder sponsorater og rabatter, ligesom virksomheden senest er blevet reddet på målstregen af Velux Fonden (Kock 2013: 31). Ovenstående vil jeg betragte som Place de Bleus bud på, hvordan økonomiske og sociale formål kan mødes, og det er samtidig deres definition af eget virke. I overskrifter ser diskursen således ud: 30

36 Diskursen Place de Bleu Økonomi: Hybrid økonomi er nødvendig. Produktionen giver meningsfuldhed. Kommercielt salg gør det muligt at inkludere. Inklusion: Målgruppen anerkendes for ressourcer. Fleksibel indslusning og kompetenceudvikling. Samfundsansvar: Give en udsat gruppe anerkendelse i samfundet. Løfte en velfærdsopgave i form af inklusion. Skabe et nyt, rummeligt arbejdsmarked Afprøve socialøkonomisk virksomhedsform som model Det diskursive felt for Place de Bleu I betragtningen af, hvordan diskursen afgrænser sig, er der i diskursen ikke en eksplicit tilkendegivelse af det, der ligger i det diskursive felt. Indirekte ser jeg dog henvisninger hertil, og det ikke-rummelige arbejdsmarked er det første element, jeg vil pege på, idet jeg i Place de Bleus beskrivelser af at skabe en rummelig arbejdsplads læser en forskelssætning til et arbejdsmarked, som ikke er rummeligt nok til de kvinder, som beskæftiges i Place de Bleu. Tilsvarende vil jeg vælge at se understegningen af meningsfuldheden i arbejdslivet, som en påpegning af diskursens afgrænsning, idet jeg heri indlæser en kritik af de offentlige beskæftigelsestilbud. Det er tale om en afstandtagen til indsatser og tilbud, hvor målgruppen ikke gives mulighed for at indgå i meningsfuld produktion og dermed få chancen for at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. I selve markedsføringen af Place de Bleus produkter på hjemmesiden, kan der ikke ved første øjekast ses en forskel til konventionelle virksomheder. Denne forskel fremgår dog af beskrivelserne af Place de Bleus økonomi som værende baseret på hybride kilder. Der indskrives hermed en forskel mellem non-for-profit virksomhed og for-profit virksomhed, dog uden brug af netop de termer. Konventionel for-profit virksomhedsdrift placeres dermed i det diskursive felt. Et af de væsentlige formål med at drive virksomheden Place de Bleu er at anerkende kvinderne for deres bidrag til samfundet. Denne anerkendelse kan, med modsat fortegn, ses som et arbejde med 31

37 fokus på at forhindre målgruppen i at forblive en marginaliseret gruppe i samfundet. Således placerer jeg marginalisering i det diskursive felt. På tilsvarende vis vil jeg se Place de Bleus formål om at løfte en vanskelig velfærdsopgave, som en italesættelse af, at der i samfundet findes en række uløste velfærdsopgaver. Herunder ses de elementer i det diskursive felt, som tegner et billede af diskursens grænser. Elementer i det diskursive felt for Place de Bleu For-profit virksomhed Marginalisering Det ikke-rummelige arbejdsmarked Beskæftigelsestilbud Uløste velfærdsproblemer Diskursen Skovsgård Hotel Herunder ses idégrundlaget for Skovsgård Hotel: Ideerne som Skovsgård Hotel er udviklet efter, har med tiden fået navnet PHIL-ideerne: P for produktion, som alternativ til beskyttede værksteder, med vægt på udviklende udfoldelse og meningsfuld beskæftigelse. H for handicappet - at udviske skellet mellem forskellige handicapgrupper - nedbryde båsesystemet - og bygge bro mellem handicappede og normalbefolkningen. I for integration - arbejde for aktiv integration i lokalområdet ved at man som handicappet kan være med til at påtage sig nyttige arbejdsopgaver og dermed blive anerkendt som en person med ressourcer. L for lokalsamfund, bidrage til at holde liv i et hensygnende lokalsamfund. Man kan sammenfatte det på denne måde: Sigtet er at give mulighed for, at mennesker med et handicap får mulighed at blive medarbejdere fremfor brugere og bliver medborgere i stedet for klienter. ( Jf. Bilag: 71; fed skrift er original). Lokalsamfundsmæssige mål: Gensidig integration Det forklares på hjemmesiden, at Udsatte borgere får arbejde og derved anerkendelse i et lokalsamfund, som har brug for dem (Jf. Bilag: 71). Dette betegner Skovsgård Hotel som gensidig integration, og dette lokalsamfundsmæssige mål er det tredje punkt i værdigrundlaget, hvor der ses et mål om at skabe aktiv integration i lokalområdet. Det er gennem integrationen, at målgruppen bliver medborgere ved at indgå i det lokale samfund, frem for at være klienter uden for fællesskabet. 32

38 Virksomhedens rolle: Alternativ til det alm. arbejdsmarked Der ses hos Skovsgård Hotel et fokus på at skabe permanente løsninger for medarbejderne, hvilket jeg ser som virksomhedens rolle. Det er et valg, at virksomheden skal inkludere mennesker, som ikke kan fungere på det almindelige arbejdsmarked, og de tilbydes et alternativ hertil. Initiativtager til Skovsgård Hotel, Carl Christensen, som også er ophavsmanden til PHIL-ideerne, opererer med bred definition af socialøkonomi. Den står herunder med en kommentar dertil: Udvikling af differentierede og udviklede arbejds- og aktivitetsmuligheder i samspil med et aktivt civilsamfundsfællesskab, baseret på et bredt menneskesyn om det hele menneske. - Det handler om at have en så bred definition, at der faktisk kan rummes både de virksomheder, der som rugekasser får gjort udsatte klar til det rigtige arbejdsmarked men også permanente arbejdspladser til dem, der ikke kan klare det. I stedet er det min oplevelse, at man i øjeblikket fra politisk hold går i en retning, hvor man snævert har fokus på det ordinære arbejdsmarked, men det er ikke det, vi har brug for. (Mørk 2012: 12). Således ser Carl Christensen behov for at skabe permanente arbejdspladser for udsatte grupper. Han ønsker at operere med begrebet om differentierede og udviklende arbejds- og aktivitetsmuligheder og har erfaringsmæssigt set disse muligheder opstå ved inddragelse civilsamfundet. Økonomi: Andele, beskyttet beskæftigelse og STU Skovsgård Hotels økonomi får tilført kapital via indskud fra andelshaverne, hvilke samtidig betyder lokalt engagement i virksomheden. Derudover beror økonomien i Skovsgård Hotel på offentlige indkøb af STU forløb i virksomheden, ligesom målgruppen for beskyttet beskæftigelse er sikret offentlig forsørgelse i form af social pension, og aflønning består i en arbejdsdusør ( Hvad angår artikulationen i Skovsgård ser denne i overskrifter ud, som følger: Diskursen Skovsgård Hotel Økonomi: Hybrid økonomi er et grundvilkår, herunder lokale andelshavere. Produktionen giver meningsfuldhed. Inklusion: Marginaliseret gruppe får anerkendelse for deres nytte i lokalsamfund. Udvikling af det hele menneske. Samfundsansvar: Skabe alternativ til det almindelige arbejdsmarked. Tilbyde permanente arbejdspladser, der ikke er ordinære. Inddragelse af civilsamfundet via integration i lokalsamfundet. 33

39 5.4.4 Det diskursive felt for Skovsgård Hotel I diskursen om Skovsgård Hotel ses en eksplicit italesættelse af elementerne i det diskursive felt i selve værdigrundlaget. Allerede i værdigrundlagets første punkt placeres beskyttede værksteder i det diskursive felt som modsætning til produktionen på Skovsgård Hotel, der beskrives positivt. I andet punkt af PHIL-ideerne placeres det såkaldte båsesystem uden for diskursen, hvilket jeg vælger at kalde det ikke-rummelige samfund. Det handler om, at Skovsgård Hotel vil væk fra tankegangen om at sætte mennesker i bås og i stedet ønsker at bygge bro mellem handicappede og normalbefolkningen, ligesom der også ønskes en bedre relation mellem forskellige handicapgrupper. Under de fire punkter i værdigrundlaget står en sammenfatning med fede bogstaver. Denne lyder: Sigtet er at give mulighed for, at mennesker med et handicap får mulighed at blive medarbejdere fremfor brugere og bliver medborgere i stedet for klienter (Jf. Bilag: 71). Her markeres en tydelig grænse for diskursen, hvor brugere af tilbud, det være sig beskyttede værksteder eller væresteder, tilhører det diskursive felt, mens muligheden for at blive medarbejder findes på Skovsgård Hotel. Tilsvarende gives der i diskursen mulighed for at blive medborger og indgå i lokalsamfundet, i modsætning til en klientgørelse, hvor målgruppen står uden for fællesskabet. Elementerne i det diskursive felt for Skovsgård Hotel Det ikke-rummelige samfund (båsesystem) Beskyttede værksteder Bruger af tilbud Klientgørelse 5.5 Delkonklusion på artikulationerne i WISE Der kan umiddelbart observeres mange lighedspunkter mellem de to værdigrundlag fra hhv. Place de Bleu og Skovsgård Hotel i kraft af målet om at anerkende ressourcerne hos en målgruppe og inkludere denne i virksomhedens produktion. Der er også tale om to diskurser, der begge har intentioner om at skabe en ny platform på arbejdsmarkedet. På baggrund af ovenstående analyse vil jeg definere Place de Bleu som en diskurs i hvis betydning, det fastlægges, at der for en målgruppe som indvandrerkvinder ses et behov for et nyt, rummeligt arbejdsmarked som alternativ til det eksisterende. Dette nye arbejdsmarked skal tilbyde en fleksibel model for indslusning af målgruppen og arbejdet med kompetenceudvikling skal ske gennem en 34

40 anerkendelse af den enkelte kvindes ressourcer. Grundlaget herfor er ifølge diskursens artikulation, at produktionen af designede produkter af høj kvalitet medfører en særlig værdi og dermed et meningsfyldt arbejdsliv. Det er diskursens udsagn, at velfærdsproblemet med at skabe beskæftigelse til udsatte målgrupper kan løses via WISE som virksomhedsform. Jeg vil definere Skovsgård Hotel som en diskurs, hvori betydningen opstår i koblingen mellem virksomhed og lokalsamfund. Der ses en afgrænsning af diskursen, hvor der opretholdes en distancering fra offentlige beskæftigelsestilbud, idet der tages afstand fra marginalisering af handicapgrupper. Det alternativ, som Skovsgård Hotel tilbyder ifølge artikulationen, består i, at forankringen i lokalsamfundet giver mulighed for inklusion af målgruppen både som medarbejdere på en arbejdsplads og som medborgere i et lokalsamfund. Skovsgård Hotel definerer sig også som et alternativ til det almindelige arbejdsmarked ved at tilbyde personlig udviklende og meningsfuld beskæftigelse. I de diskursive felter, som etableres i de to diskurser, har jeg iagttaget en distancering fra konventionelle for-profit virksomheder og fra offentlige beskæftigelsestilbud. Dette ser jeg som en måde, hvorpå WISE diskursivt indtager en ny platform på arbejdsmarkedet. 5.6 Præsentation af aktører Herunder vil jeg indlede de næste fire delanalyser med en præsentation af hver af de aktører, jeg har valgt at inddrage i min analyse. Dette for at give et billede af de vidt forskellige afsendere Center for Socialøkonomi En central aktør på det socialøkonomiske felt er Center for Socialøkonomi - Det Nationale Videnscenter For Socialøkonomi. Centret blev etableret i januar 2008 med midler fra Folketingets Satspulje, det er offentligt støttet og skal tilbyde rådgivning af eksisterende og kommende socialøkonomiske virksomheder og fremme den socialøkonomiske iværksætterkultur (Jf. Bilag: 74). I Center for Socialøkonomi foregår en løbende vidensindsamling fra praksis. På den baggrund rådgiver centret ministerier og styrelser, ligesom de varetager en generel formidlingsopgave. Derudover tilbydes sparring til nystartede socialøkonomiske virksomheder, og Center for Socialøkonomi har oparbejdet et stort netværk af aktører på området ( Jf. Bilag: 74). Målgruppen for centrets virksomhedsrettede aktiviteter er: socialøkonomiske iværksættere, frivillige organisationer, NGO ere, erhvervsliv, kommuner og regioner (Jf. Bilag: 78). 35

41 En af centrets aktiviteter er uddelingen af Socialøkonomisk Årspris, som blev afholdt for fjerde år i år og tiltrækker sig stigende opmærksomhed. Centret er i øvrigt ledet af en bestyrelse, og bestyrelsesformand John Dahl er med til at tegne centret udadtil. Således holdt han ved konferencen i forbindelse med prisuddelingen i oktober måned 2013 et oplæg om visionerne for socialøkonomien, mens den nyligt tiltrådte direktør Anne Worning var ordstyrer (Jf. Referenceramme: 62). Når jeg vælger at inddrage Center for Socialøkonomi i min analyse, er det pga. deres centrale placering inden for det socialøkonomiske område gennem de sidste 6 år. De har været med til at skabe netværk mellem virksomheder og har været med til at præge den offentlige debat. I min analyse vil jeg inddrage en artikel af tidligere direktør for Center for Socialøkonomi, Bjarne Petersen. Den er skrevet, mens han fortsat var direktør, og jeg vælger at se hans udtalelser som en del af centrets diskurs. Artiklen blev bragt i et temanummer af tidsskriftet Uden for nummer SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI bærer i dag navnet Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, og der er tale om et uafhængigt nationalt forskningscenter under Socialministeriet. Centret udfærdiger forskningsbaserede undersøgelser og foretager indsamling af data. På hjemmesiden gives der udtryk for, at SFI vil være kendt for sin redelighed ( Det kan selvfølgelig altid kan diskuteres, om et forskningscenter kan påberåbe sig uafhængighed, når det er underlagt et ministerium. Jeg vil specifikt foretage en analyse af SFI-rapporten Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte, som udkom i september måned Undersøgelsen er finansieret af Beskæftigelsesministeriet og Social- og Integrationsministeriet og er forfattet af to af centrets seniorforskere samt tre forskningsassistenter. Endvidere har der til projektet været tilknyttet en følgegruppe, hvori bl.a. Center for Socialøkonomi og Den Sociale Kapitalfond var repræsenteret. Rapporten belyser de af de socialøkonomiske virksomheder i Danmark, der arbejder med inklusion af udsatte grupper på arbejdsmarkedet, altså WISE. Der er til grund for rapporten foretaget en omfattende indsamling af data. Rapporten har fire datakilder, og disse er af såvel kvantitativ som kvalitativ karakter. De fire kilder er: En såkaldt sneboldsindsamling af kontaktoplysninger og CVR- numre på beskæftigelsesrelevante socialøkonomiske virksomheder, som resulterede i, at der blev fundet 129 forskellige virksomheder med i alt 115 forskellige CVR-numre. En spørgeskemaundersøgelse, hvor et spørgeskema blev udsendt til de ovenfor nævnte 129 arbejdssteder. 104 besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 81 pct. 36

42 En registeranalyse af alle private danske virksomheder, der i november 2010 havde mindst 20 eller 40 pct. ansatte, som tilhører udsatte grupper. Kvalitative interviews med ledende medarbejdere i 15 forskellige beskæftigelsesrelevante socialøkonomiske virksomheder. (SFI 2013: 12). SFI s rapport har tiltrukket sig stor opmærksomhed netop, fordi den er så udførlig i sine registreringer. Rapporten er spækket med tabeller for eksempelvis de enkelte virksomheders økonomiske situation, størrelse, antallet af udsatte medarbejdere etc. Talmaterialet suppleres med interviews af virksomhedsledere, og en af de interviewede var Trine Alette Panton fra Place de Bleu. Rapporten har også fået opmærksomhed som følge af, at den udkom stort set samtidigt med anbefalingsrapporten fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder. Ved konferencen Socialøkonomi blev begge rapporter præsenteret, og det var seniorforsker Henning Bjerregaard Bach, som fremlagde SFI s resultater (Jf. Referenceramme: 62) Udvalget for Socialøkonomiske virksomheder Udvalget for socialøkonomiske virksomheder blev nedsat fra politisk hold i kølvandet på aftalen om Finansloven for 2013 mellem regeringen og Enhedslisten (Regeringen 2012: 6). Jeg vil bygge min analyse på udvalgets rapport, Anbefalingsrapport fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder, udgivet i september måned Rapporten har fem konkrete anbefalinger til indsatsområder, der menes at kunne styrke sektoren. Anbefalingerne peger på følgende indsatsområder: Ny lovgivning og administrativ praksis på området; øget kendskab til sektoren med henblik på anerkendelse af socialøkonomiske virksomheder; styrket kompetenceudvikling for at sikre vækst; bedre finansieringsmuligheder; samt øget fokus på sociale hensyn i partnerskaber og indkøb (Udvalget 2013: 6-7). Disse anbefalinger er rapportens bidrag til dets opdragsgiver som inspiration til et kommende lovgivningsarbejde. Derudover knytter der sig til rapporten fire appendikser, hvori der bl.a. kan findes et konkret lovforslag til en lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder. Endvidere findes en kortlægning af de socialøkonomiske virksomheder i Danmark samt internationale erfaringer. Medlemmerne af dette politisk nedsatte udvalg blev udpeget af erhvervs- og vækstministeren. Jeg vil ikke her gå nærmere ind i medlemssammensætningen, men blot konstatere, at erhvervsmanden Mads Øvlisen blev udpeget som formand, men udtrådte kort før udgivelsen (Udvalget 2013: 54). Udvalgets anbefalinger har tiltrukket sig stor opmærksomhed, og der er bl.a. afholdt en konference med præsentation af anbefalingerne i Dansk Erhverv (Jf. Referenceramme: 62) Anbefalingerne blev 37

43 også kommenteret fra flere sider ved uddelingen af Socialøkonomisk Årspris Her gav social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen udtryk for, at Regeringen vil arbejde for et lovforslag om en registreringsmodel for at skabe en fælles identitet for den socialøkonomiske sektor og øge virksomhedernes legitimitet ( Bilag: 78). Således er der en bred forventning til, at Udvalgets anbefalinger vil blive taget til efterretning Den Social Kapitalfond Som endnu en central aktør vil jeg desuden i min analyse kaste et nærmere blik på Den Sociale Kapitalfond. Bestyrelsesformand Gurli Martinussen beskriver herunder fondens virke: Med Den Sociale Kapitalfond har TrygFonden lanceret Danmarks første sociale venturefond, der på en ny og banebrydende måde skal hjælpe nogle af de mest udsatte grupper i Danmark. Det gør vi ved at investere kapital og kompetencer i sociale virksomheder, der løser sociale problemer ved at drive forretning. (DSK 2013: 3). Det er i dansk sammenhæng et nyt fænomen med en social investeringsfond, eller venturefond som de kalder sig. Formelt er der tale om en erhvervsdrivende fond, hvis arbejde beror på en grundkapital på 25 mio. kr., som TrygFonden har doneret til at bringe udsatte grupper på arbejdsmarkedet (DSK 2013: 8). Formålet er altså specifikt målrettet inklusion på arbejdsmarkedet, herunder WISE. Den Social Kapitalfond har blot eksisteret siden december måned 2011, men har indtaget en central position i det socialøkonomiske felt, hvorfor jeg vælger at inddrage fonden i min analyse. Alene i kraft af dens kapital er fonden en aktør, som vil kunne sætte en dagsorden og være en attraktiv samarbejdspartner. Samtidig har fonden formået at blive en markant aktør i debatten om socialøkonomi, repræsenteret af initiativtager og direktør Lars Jannick Johansen ( Lars Jannick Johansen har bl.a. holdt et oplæg om forretningsudvikling ved konferencen Socialøkonomi afholdt i Dansk Erhverv (Jf. Referenceramme: 62). Det kan i øvrigt bemærkes, at Lars Jannick Johansen var medlem af Udvalget for socialøkonomiske virksomheder, hvilket jeg ser som en anerkendelse af Den Sociale Kapitalfonds betydning som aktør på det socialøkonomiske område. Den Sociale Kapitalfond ledes af en fem-mands bestyrelse, hvori TrygFonden, Mary Fonden og en social venturefond fra Norge er repræsenteret (DSK 2013: 8). Fonden har også allieret sig med stærke rådgivere ved at nedsætte et advisory board bestående af 14 medlemmer med forskellige relevante kompetencer, heriblandt Tania Ellis (DSK 2013: 11). Derudover har Den Sociale Kapitalfond nogle såkaldte kompetencepartnere, som tilbyder rådgivning bro bono til både fonden og de virksomheder, 38

44 der investeres i med kapital og kompetenceudvikling. Disse partnere er advokatfirmaet Accura, revisionsfirmaet KPMG og rådgivningsfirmaet Accenture (DSK 2013: 10). Den Sociale Kapitalfond præsenterer i deres årsrapport deres resultater, og fonden har indtil nu foretaget investering i fire virksomheder, hvilke er Specialisterne Aps, Telehandelshuset s.m.b.a., Mormor.nu og senest Bornholms Mosteri (DSK 2013: 16). I årsrapporten beskrives ligeledes Den Sociale Kapitalfonds visioner og mål om også at bidrage til vidensopbygning og metodeudvikling samt til at udbrede kendskabet til socialt iværksætteri (DSK 2013: 14). Der levnes ved læsning af årsrapporten ingen tvivl om, at der er et marked for sociale investeringer i dansk sammenhæng, ligesom fonden også indskriver sig i en international sammenhæng (DSK 2013: 28-29). 5.7 Indholdsudfyldning af WISE I denne del af analysen ser jeg på de fire aktørers udsagn som diskurser. I de enkelte delanalyser vil jeg ikke fremhæve alle momenter i diskursen, men udvælge de mest iøjefaldende af disse. Derudover vil jeg se på de elementer, som henføres til det diskursive felt Center for Socialøkonomi som diskurs Daværende direktør for Center for Socialøkonomi Bjarne Petersen skriver om de socialøkonomiske virksomheder på beskæftigelsesområdet, at de giver fordelagtige rammer for at nytænke beskæftigelsesindsatser for specifikke målgrupper (Petersen 2012: 7). Det kan her indledningsvist bemærkes, at Petersen i vid udstrækning gør brug af begreber fra beskæftigelsesområdet, hvorved diskursen flyttes tættere på en offentlig diskurs, end en privat diskurs. Arbejdsliv: Ligeværdigt arbejdsfællesskab Et centralt moment i artikulationen er, at målgruppen ved at indgå i en reel produktion kan bidrage meningsfyldt til samfundet og blive en ligeværdig del af arbejdsstyrken på en arbejdsplads (Petersen 2012: 6, 8). Det er en mulighed, som de socialøkonomiske virksomheder kan tilbyde målgruppen, fordi virksomhederne har et helhedssyn og - i modsætning til det offentlige eller det private - formår at se målgruppens særlige kompetencer og udfordringer (Petersen 2012: 7). Det er konklusionen, at ansættelse i en socialøkonomiske virksomhed først og fremmest skaber bedre trivsel for den enkelte, og derudover skaber både social værdi og økonomisk værdi for samfundet (Petersen 2012: 8). 39

45 Virksomhedens rolle: Innovative velfærdsløsninger På hjemmesiden for Center for Socialøkonomi lægges endnu mere vægt på nytænkningen hos de socialøkonomiske virksomheder, end Petersen gør i sin artikel. Beskrivelsen af virksomhederne lyder: Virksomhederne er kendetegnet ved at være innovative - blandt andet ved at lave nye produkter, tilbyde nye ydelser eller tænke i nye måder, hvorpå de kan involvere samarbejdspartnere. De involverer brugere og forankrer lokalt. Desuden etablerer de partnerskaber på tværs af sektorer. ( Jf. Bilag: 77). I denne beskrivelse kan det næppe undgå opmærksomheden, at det innovative træk hos de socialøkonomiske virksomheder er i fokus i diskursen. Der tales om nye løsninger, nye produkter, nye ydelser og nye måder at involvere samarbejdspartnere på ( Jf. Bilag: 77). På denne måde fremstiller diskursen de socialøkonomiske virksomheder som værende i stand til at bibringe løsninger på samfundets problemer via en innovativ tankegang. Center for Socialøkonomi anvender følgende definition: Kendetegn ved socialøkonomiske virksomheder Samfundsnyttigt formål: Socialøkonomiske virksomheder arbejder for at fremme et socialt, sundheds- eller miljømæssigt formål. Det kan være alt fra beskæftigelse af udsatte grupper, børnepasning, uddannelse, pleje af ældre og miljøfremmende formål Egenindtjening: Socialøkonomiske virksomheder får hele eller dele af deres indtjening gennem salg af produkter eller ydelser. Man kan dog supplere dette med tilskud fra puljer eller fonde Geninvestering: Et eventuelt overskud geninvesteres i formålet eller i udviklingen af virksomheden, og der er fuld gennemsigtighed med, hvad der sker med fortjenesten Organisatorisk uafhængig: Socialøkonomiske virksomheder er organisatorisk uafhængige af den offentlige sektor. Det betyder, at de har retten til at oprette og nedlægge sig selv Ses ofte også: som brugerdrevne løsninger, innovation, partnerskaber og lokal forankring Overordnet er der to typer af socialøkonomiske virksomheder: De virksomheder, der arbejder for en målgruppe. Virksomhederne tjener penge eller genererer viden for at gavne en sag De virksomheder, der arbejder med en målgruppe. Virksomhederne gavner sagen i sig selv ved at arbejde direkte med målgruppen. ( Jf. Bilag: 76). Økonomi: Salg og tilskud; hele overskud geninvesteres Jeg vil fremhæve det andet og det tredje kendetegn, hvor de økonomiske forhold præciseres. Her godtgøres det, at de socialøkonomiske virksomheder kan supplere deres indtjening fra salg med tilskud fra puljer eller fonde og derved have flere indtægtskilder. Med hensyn til geninvestering er der 40

46 i definitionen et krav om, at hele overskuddet anvendes til formålet eller i udviklingen af virksomheden, og der kræves fuld gennemsigtighed. Herunder vil jeg som sammenfatte diskursens udsagn: Diskursen Center for Socialøkonomi Økonomiske mål: Kombination af indtjening ved produktion og via andre kilder. Effektiv og samtidig bæredygtig virksomhedsdrift. Inklusion: At indgå i et arbejdsfællesskab med reel produktion skaber grundlag for trivsel hos den enkelte. Målgruppens kompetencer anvendes, og de individuelle udfordringer imødekommes. Samfundsansvar: Der skabes økonomisk og social værdi for virksomheden, for de udsatte grupper og for samfundet. Innovative løsninger på endnu uløste velfærdsproblemer. Socialøkonomiske virksomheder arbejder for en målgruppe eller med en målgruppe Det diskursive felt for Center for Socialøkonomi I det diskursive felt placerer Petersen de profitdrevne, private virksomheder, som han ikke finder rummelige nok til at håndtere målgruppen. Ligeledes placerer han i det diskursive felt alle offentlige arbejdspladser, herunder såvel ordinær som beskyttet beskæftigelse samt aktiveringsindsatser. Dette fordi det offentlige ifølge kommunalfuldmagten ikke kan skabe arbejdspladser, der indebærer et salg af produkter og ydelser (Petersen 2012: 6). I Center for Socialøkonomis definition af de økonomiske forhold tages der implicit afstand fra private virksomheder, der arbejder for at skabe overskud. Således kan centret sige at henføre virksomheder, der tænker i økonomisk profit og udbetaling af overskud til det diskursive felt. Elementer i det diskursive felt for Center for Socialøkonomi Private arbejdspladser Arbejdspladser uden rummelighed Virksomheder med udbetaling af overskud Offentlige arbejdspladser Arbejdspladser uden produktion. 41

47 5.7.3 SFI som diskurs Jeg vil her se på SFI rapporten Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte. Primært vil jeg foretage en analyse af deres definition af de socialøkonomiske virksomheder. Definitionen ses i følgende citat: I denne rapport sætter vi fokus på socialøkonomiske virksomheder med relevans for beskæftigelsesindsatsen i forhold til udsatte grupper uden for eller i udkanten af arbejdsmarkedet. Disse virksomheder definerer vi derfor som virksomheder: 1. Der har et socialt og/eller beskæftigelsesmæssigt formål. 2. Hvor hele eller det meste af virksomhedens overskud geninvesteres i virksomheden eller formålet. 3. Der har et salg af ydelser og/eller produkter på markedsvilkår. 4. Der har et CVR-nr. 5. Der ansætter udsatte ledige og/eller har dem i praktik eller i forløb (fx ressourceforløb). (SFI 2013: 15). Her opereres der med en smal definition, hvor rapporten kun ser på socialøkonomiske af typen WISE, idet der er tale om virksomheder, hvor der arbejdes med en målgruppe, der udgøres af fx personer med fysiske eller psykiske handicap, hjerneskadede, hjemløse eller misbrugere (SFI 2013: 7). Samfundsmæssige mål: Beskæftigelse til udsatte grupper Ifølge definitionens femte punkt, er det et specifikt krav, at der i virksomheden foregår ansættelser af udsatte ledige eller tilbydes virksomhedspraktik eller afklarende forløb. I rapporten kommenteres det, at definitionens femte kriterium sikrer, at de virksomheder vi sætter fokus på, er relevante for beskæftigelsesindsatsen (SFI 2013: 16). At SFI udelukkende ser på WISE, trækker diskursen i retning af det offentlige. Det er også påfaldende, at det er ordet beskæftigelsesindsats, der anvendes. Produktion: De 2 ben, dvs. både salg til det offentlige og det private Når det ifølge det femte punkt i SFI s definition kun er WISE, som medtages, vil der ofte indgå et salg til jobcentrene af opkvalificerende forløb. Desuden sker et salg af produkter og ydelser på markedsvilkår, som er tredje punkt i definitionen. Den kombination betegner rapporten som en hyppigt anvendt forretningsmodel, som en virksomhedsmodel med to ben (SFI 2013: 175). SFI rapporten opgør, at halvdelen af de socialøkonomiske virksomheder havde personer i vejledende eller opkvalificerende forløb (SFI 2013: 82). Endvidere anføres det, at virksomhedernes salg til stat og regioner udgør 11 %, og salget til kommunen udgør 72 %, mens private kunder udgør 17 % (SFI 2013: 42

48 27, 58). SFI betegner dette mønster som et afhængighedsforhold til den offentlige sektor. Det kan dog i den forbindelse diskuteres, om ikke et salg af ydelser til det offentlige er en reel indtægtskilde. Økonomi: Hybrid økonomi med div. indtægtskilder Hvad angår økonomien hos de socialøkonomiske virksomheder, har SFI undersøgt dette indgående. Rapporten finder bl.a. frem til, at der bag hver anden af virksomhederne står en forening eller fond (SFI 2013: 58). Det godtgøres, at mange af virksomheder har en hybrid økonomi og supplerer deres omsætning med indtægter fra fonde, velgørende foreninger og kommunale projekter (SFI 2013: 87). De forskellige indtægtskilder skønnes nødvendige, idet undersøgelsen viser, at omsætningen hos flertallet af virksomhederne er meget beskeden (SFI 2013: 86). Dette er et karakteristikum ved diskursen, som bringer den tættere på det offentlige end på det private marked. Herunder vil jeg opsummere ved at angive de økonomiske mål og sociale mål i SFI s diskurs. Diskursen SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Økonomiske mål: De socialøkonomiske virksomheder anvender virksomhedsmodel med to ben. Hybrid økonomi med omsætning fra salg samt støtte fra foreninger, fonde, puljer etc. Inklusion: Målgruppen er mennesker, der står uden for eller i udkanten af arbejdsmarkedet. De udsatte inkluderes via alle redskaber i lovgivningen. Samfundsansvar: De socialøkonomiske virksomheder skal medvirke til, at udsatte bliver ansatte. Inklusion af udsatte er en opgave, der også løftes af konventionelle virksomheder Det diskursive felt for SFI I det diskursive felt placeres via rapportens uddybende forklaringer til definitionen de virksomheder, som blot er orienteret mod forretningsmæssig succes og har et profitmotiveret formål. Dette gøres så at sige med omvendt fortegn, da det påpeges som egenskaber, de socialøkonomiske virksomheder ikke arbejder efter (SFI 2013: 15-16). Således har SFI en grænsedragning til de private virksomheder. På den anden side ses også en grænsedragning til offentlige indsatser. Det fremhæves fra interviews med virksomhedsledere, at de ønsker at tilbyde arbejdsfælleskaber og ikke ønsker en såkaldt behandlerlogik. Endvidere menes ikke alle målgrupper at kunne inkluderes, og væresteder angives 43

49 som en løsning for nogle målgrupper (SFI 2013: 30.31). Væresteder vil jeg placere i det diskursive felt. Det vil jeg tilsvarende gøre for offentlige, beskæftigelsesfremmende institutioner (SFI 2013: 36). Endelig kan jeg ikke se på SFI s diskurs uden at kommentere det forhold, at de har gennemført en selvstændig registeranalyse af konventionelle, private virksomheder. Der er tale om virksomheder karakteriseret ved at have 20 % udsatte blandt de ansatte, hvilet matcher de % udsatte, som gennemsnitligt inkluderes i de socialøkonomiske virksomheder. Endvidere ser rapporten på konventionelle virksomheder med 40 % udsatte inkluderet (SFI 2013: 104). Disse inkluderende virksomheder betegnes i rapporten som en population af potentielt socialøkonomiske virksomheder (SFI 2013: 20). Det pointeres dog, at det ikke ud fra dataindsamlingen kan afgøres om, der er et socialt formål med den høje grad af inklusion. Disse virksomheder placeres i det diskursive felt, men det trækker SFI s diskurs i retning mod de konventionelle virksomheder. Elementer i det diskursive felt for SFI Virksomheder med 20 el. 40 % udsatte ansat Profitmotiveret virksomhed Offentlige institutioner Behandlerlogik Væresteder Udvalget for socialøkonomiske virksomheder som diskurs Udvalget for socialøkonomiske virksomheder kom i september 2013 med deres Anbefalingsrapport. Heri fremgår Udvalgets definition af socialøkonomiske virksomheder, som lyder: Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme særlige sociale formål. I forlængelse af definitionen skal socialøkonomiske virksomheder forstås som virksomheder, der lever op til følgende fem kriterier: Socialt formål virksomhedens primære formål har samfundsgavnlig karakter; det vil sige, at formålet har et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte, som desuden fremmer aktivt medborgerskab. Væsentlig erhvervsdrift virksomheden har et væsentligt element af erhvervsdrift ved salg af serviceydelser eller produkter, som udgør en betydelig del af dens omsætning. Uafhængig af det offentlige virksomheden har eget CVR-nummer og fungerer uden væsentlig offentlig indflydelse på ledelsen og driften af virksomheden. 44

50 Social overskudshåndtering virksomheden anvender hele sit overskud til primært at fremme sociale formål, reinvestere i egen eller andre socialøkonomiske virksomheder og sekundært til begrænset udbetaling af udbytte til investorer. Ansvarlig og inddragende virksomhedsledelse virksomheden er transparent i sit virke og har en værdiskabende og etisk forsvarlig ledelse. (Udvalget 2013: 12-13). Økonomi: Begrænset udbetaling af udbytte Udvalget åbner i definitionens punkt fire muligheden for begrænset udbetaling af overskud til investorer, blot dette er sekundært i forhold til reinvestering i det sociale formål. At udbetaling af udbytte er en del af diskursen, kan give god mening i forhold til at tiltrække investorer, og Udvalget præsenterer også impact investment som en væsentlig global trend (Udvalget 2013: 20). Jeg hæfter mig ved, at Udvalget med denne tilføjelse til definitionen bringer diskursen i retning af konventionel virksomhedstankegang. Ikke at dette kriterium i sit indhold adskiller sig fx fra SFI s definition, men jeg ser en gradsforskel i retorikken, idet Udvalget benytter termer som udbytte og overskud. Samfundsmæssige mål: Fremme aktivt medborgerskab Omvendt kan det første kriterium siges at trække diskursen i en anden retning. Her inddrages en civilsamfundstankegang, idet det sociale formål, ud over at være socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller have et kulturelt sigte, også skal fremme aktivt medborgerskab (Udvalget 2013: 13). Dette beskrives ikke nærmere, men det formodes, at den socialøkonomiske virksomhed skal skabe engagement hos medarbejdere, samarbejdspartnere eller det omgivende samfund. Arbejdsliv: Ansvarlig og inddragende ledelse Derudover vil jeg især bemærke det femte kriterium, som italesætter en ansvarlig og inddragende virksomhedsledelse. Her fremgår det, at en socialøkonomisk virksomhed skal være transparent i sit virke og har en værdiskabende og etisk forsvarlig ledelse (Udvalget 2013: 12-13). Det er ikke nyt at operere med kriterier for transparens eller gennemsigtighed fx omkring økonomi og overskud, men det er nyt at operere med et kriterium, der omhandler ledelsens ageren i forhold til medarbejderne. Jeg vil betragte dette som en måde, hvorpå Udvalget søger at indfange den praksis, som eksisterer i de socialøkonomiske virksomheder. Praksis italesættes dermed som værende prisværdig ved at blive gjort til et kriterium, på linje med mere formelle kriterier. Ud fra ovenstående vil jeg i punktform at skitsere diskursen fra Udvalget således: Diskursen Udvalget for socialøkonomiske virksomheder Økonomiske mål: Fokus på erhvervsdrift på markedsvilkår. 45

51 Effektivitet og højere standarder for vækst. Det skal være let og attraktivt at etablere, drive og udvikle socialøkonomisk virksomheder. Inklusion: Inklusion under hensynsfulde rammer. Ansvarlig og inddragende virksomhedsledelse. Sektoren har særligt potentiale for inklusion af udsatte på arbejdsmarkedet. Samfundsansvar: Sektoren sætter højere standarder for velfærd. Fremmer aktivt medborgerskab. Løser samfundsmæssige udfordringer er til gavn for samfundet Det diskursive felt for Udvalget for socialøkonomiske virksomheder I tilknytning til definitionen findes en klar italesættelse af det diskursive felt, idet der ud over de fem kriterier også er angivet syv fravalgte kriterier. Disse vil jeg henføre til det diskursive felt. Det fremgår, at der ikke stilles krav om, at virksomheden arbejder med en målgruppe, hvilket understreger, at definitionen er bred og ikke kun beskriver WISE. Tilsvarende er det fx også fravalgt som et specifik krav, at virksomheden skal være lokalt forankret, have en bestemt virksomhedsform, være innovativ, være nystartet af iværksætter eller udelukkende have ansatte på særlige vilkår eller frivillige. Endvidere placeres i det diskursive felt sociale institutioner, som primært varetager sociale aktiviteter, ikke har væsentlig erhvervsdrift eller har tæt relation til det offentlige (Udvalget 2013: 14-15). Endvidere vil jeg fremhæve modellen over, hvilke typer af socialøkonomiske virksomheder, der rummes i Udvalgets definition. Der opereres her med en spændvidde mellem velgørenhed og erhvervsdrift som de to yderpoler (Udvalget 2013: 13). Figuren viser, at almennyttige organisationer med erhvervsdrift, støttet social virksomhed og social virksomhed er at regne som en del af diskursen. I det diskursive felt placeres henholdsvis de almennyttige organisationer uden erhvervsdrift og konventionelle virksomheder med stærk CSR-profil. Elementer i det diskursive felt for Udvalget Virksomheder med erhvervsdrift CSR virksomhed Velgørenhed Almennyttige organisationer u. erhvervsdrift 46

52 Sociale institutioner Virksomheder med kun særligt ansatte/frivillige Den Sociale Kapitalfond som diskurs I denne delanalyse ser jeg på Den Sociale Kapitalfonds årsrapport, Resultater og erfaringer 2013, fra juni måned Indledningsvist vil jeg bemærke, at jeg ser rapporten som udtryk for fondens intentioner med sit virke, vel vidende at den tegner et positivt billede som del af en markedsføring. Den Social kapitalfond anvender følgende definition: Sociale iværksættere er personer, der starter virksomheder for at løse sociale problemer på et forretningsmæssigt grundlag og først og fremmest er drevet af at skabe social værdi. Disse virksomheder kalder vi sociale virksomheder. Når virksomhederne forpligter sig til at geninvestere deres overskud i det sociale formål, betegnes virksomhederne ofte som socialøkonomiske. Den Sociale Kapitalfond har en bred forståelse af sociale iværksættere og sociale virksomheder. Det afgørende er den sociale bundlinje, og derfor bruger vi også betegnelsen social first virksomheder om vores fokusområde. Dermed er det ikke noget principielt krav, at virksomhederne, vi investerer i, skal være not for profit virksomheder. (DSK 2013: 7). Økonomi: Både non-for-profit og for-profit virksomheder Det fremgår af definitionen, at fonden benytter sig af betegnelsen social first virksomheder. Det er en betegnelse som vel at mærke ikke udelukker for-profit virksomheder, såfremt disse opererer med en social bundlinje. Drivkraften i den enkelte virksomhed skal fortsat være et mål om social værdi ved at geninvestere deres overskud i det sociale formål. Men der må altså godt genereres et overskud. Det er WISE, som fonden beskæftiger sig med, samt derudover de såkaldt socialt fokuserede virksomheder, der arbejder med inklusion. Disse virksomheder befinder sig i grænselandet mellem social first virksomheder og traditionelle virksomheder. I diskursen medtages i det hele taget kun potentielt bæredygtige virksomheder, defineret som værende mindst 75 % forretningsbaserede, og af denne gruppe kun virksomheder, der er tæt på break even (DSK 2013: 13). Produktion: Salg til det private marked Når det handler om, hvilke konkrete virksomheder, fonden ønsker at investere deres tid og penge i, snævres feltet yderligere ind. Det hedder sig, at: 47

53 Den Sociale Kapitalfond er særligt fokuseret på de virksomheder som har salg af ydelser og produkter som deres primære indtægtskilde og som enten allerede kan eller har potentiale til at kunne klare sig på markedsvilkår. For dem er en god og sund virksomhed hele forudsætningen for at opnå sociale resultater i form af varige arbejdspladser til udsatte mennesker i Danmark. (DSK 2013: 12). Det tilføjes også med en supplerende cirkelfigur, at når fonden taler om en sund forretning på markedsvilkår, så er det udelukkende det private marked, der henvises til. Det private marked beskrives som værende ubegrænset og sættes i modsætningsforhold til et begrænset offentligt marked (DSK 2013: 13). Den Sociale Kapitalform beskæftiger sig således som udgangspunkt ikke med de WISE, som opererer med en hybrid økonomi, hvor donationer fra fonde og salg til det offentlige indgår. Visuelt og sprogligt udtryk: management tilsnit Generelt må det bemærkes, at Den Sociale Kapitalfond i sin årsrapport gør brug af en terminologi, som i overvejende grad er hentet fra et markedsføringssprog. Dette anvender også ved deltagelse i konferencer, hvor tøjstil og sprogbrug skiller sig ud fra andre aktører på det socialøkonomiske område. I rapporten tales der fx om social venturering, break even, profit distribution, due diligence, employability, spin-off og seed capital (DSK 2013: 13, 15, 27, 30). At fonden på den måde bruger begreber fra kommerciel virksomhedsdrift trækker diskursen i samme retning. Diskursen Den Sociale Kapitalfond Økonomiske mål: Grundig selektion og strukturerede investeringsforløb for at opnå tilbagebetaling og afkast. Mål om at genbruge kapital for at hjælpe flest mulige udsatte. Inklusion: Hjælpe udsatte grupper ved at investere kapital og kompetencer i social first virksomheder. Samfundsansvar: Investere i virksomheder med sociale mål. Opbygge og dele viden om venturekapital. Udbrede kendskabet til det socialøkonomiske felt. Påvirke det offentlige til også at støtte de forretningsdrevne WISE Det diskursive felt for Den Sociale Kapitalfond I det diskursive felt placerer Den Sociale Kapital alle NGO er, da de benytter sig af fundraising, samt alle traditionelle virksomheder, da de prioriterer finansiel værdi højest. Det gælder også virksomheder med en stærk CSR-profil. Dette fremgår af en figur, hvor definitionen af social first virksomheder er 48

54 afbilledet på en akse, hvor yderpolerne er social only, hvor primær drivkraft er at skabe social værdi, og financial first, hvor primær drivkraft er at skabe finansiel værdi (DSK 2013: 13). I midten af dette kontinuum findes de virksomheder, som fonden investerer i, hvilke ud over de socialt fokuserede virksomheder er de såkaldt indtægtsgenererende sociale virksomheder. Elementer i det diskursive felt for Den Sociale Kapitalfond Financial first Traditionelle virksomheder CSR virksomheder Social only NGO er Fundraising Ikke bæredygtige WISE 5.8 Delkonklusion på indholdsudfyldning af WISE I analyserne har jeg betragtet de fire aktørers definition af WISE som en flydende betegner. Dette bliver tildelt forskellig betydning i de enkelte diskurser, hvilket jeg ser som en kamp om definitionsretten. For det første anskuer de fire aktører forskellige dele af feltet og udpeger det dermed som værende af afgørende betydning, hvorvidt der specifikt er fokus på inklusion, som hos SFI og Den Sociale Kapitalfond, eller på alle socialøkonomiske virksomheder, hos Center for Socialøkonomi og Udvalget. I forlængelse heraf vælger tre aktører betegnelsen socialøkonomiske virksomheder, mens Den Sociale Kapitalfond taler om social first virksomheder. Herved adskiller kapitalfonden sig væsentligt fra de øvrige diskurser, idet social first også kan være for-profit virksomheder med en social bundlinje. Dog italesætter SFI også, at de konventionelle virksomheder inkluderer mange udsatte. Der kan i diskurserne iagttages ligheder og forskelle i indholdsudfyldningen af de paratmetre, jeg har stillet op, som er økonomi, inklusion og samfundsansvar. Overordnet set, er der mindre forskelle i diskursernes artikulationer omkring inklusion og samfundsansvar og stor forskel på, hvad der kan rummes i definitionerne med hensyn til de økonomiske forhold. Her tilkendegiver Center for Socialøkonomi og SFI, ud fra et ståsted tættere på det offentlige, et behov for en indtægt fra salg af beskæftigelsesaktiviteter, og de ser det fordelagtigt med en hybrid økonomi, som også kommer fra fonde og foreninger. Omvendt er der i Udvalget for socialøkonomiske virksomheder fokus på 49

55 erhvervsdrift på markedsvilkår, og hos kapitalfonden handler det udelukkende om forretningsførelse på det private marked. Det er altså stor forskel på, hvilken betydning WISE tillægges i de enkelte diskurser - og eftersom alle aktører også er ivrige efter at oplyse og dele viden og erfaringer, kan dette blive en kamp på ord. I forlængelse heraf vil jeg, med henvisning til præsentationerne af de enkelte aktører, betegne Udvalget for socialøkonomiske virksomheder som en vigtigt aktør på baggrund af det bredt sammensatte udvalg og dettes umiddelbare indflydelse på kommende lovgivning på det socialøkonomiske område. På ganske kort tid har også Den Sociale Kapitalfond opnået en stærk position i feltet måske som følge af både kapital og professionel gennemslagskraft. 5.9 Resultat af diskursanalyse Jeg vil som en sammenfatning af analyserne illustrere, hvordan diskurserne for de to virksomheder og de fire aktører placerer sig i spændingsfeltet mellem det private marked og den offentlige beskæftigelsesindsats, hvilket ses på næste side. I skemaet har jeg indsat centrale momenter fra de enkelte diskurser, og her angiver pilene den retning, som momenterne kan siges at pege imod. Endvidere har jeg indsat elementerne fra de diskursive felter, for at tydeliggøre grænserne for WISE i hver enkelt diskurs. Samtidig giver dette skema mulighed for at sammenligne diskurserne og dermed for at se disse som en samlet diskurs, som baner sig vej på arbejdsmarkedet. Det skal bemærkes, at jeg med den offentlige beskæftigelsesindsats som overskrift ikke kun tænker på indsatser leveret af jobcentre, beskæftigelsescentre etc., men også indregner eksterne leverandører som fx selvejende institutioner med driftsoverenskomst og private virksomheder med udbudsaftaler. Endvidere kan skemaet siges også at illustrere den spændvidde, jeg skitserede allerede i indledningen, hvor jeg beskrev, at de private virksomheder mangler rummelighed, og det offentlige ikke formår at lykkes med integrationen, mens WISE stræber efter at lykkes med en inkluderende tilgang. De præcise grænser kan selvfølgelig være til diskussion, men dette er det billede, som tegner sig på baggrund af mine analyser og ud fra den valgte empiri. 50

56 Illustration af diskurser i WISE: DET PRIVATE MARKED For-profit virksomhed Marginalisering Ikke-rummeligt arb.mark. WISE Place de Bleu Nyt, rummeligt arbejdsmarked: Salg af tekstiler Fleksibel inklusion DEN OFFENTLIGE BESKÆFTIGELSESINDSATS Beskæftigelsestilbud Uløste velfærdsproblemer Ikke-rummeligt samfund Private arb. pladser Uden rummelighed Udbetaling af overskud Virk. m. 20/40% udsatte ansat Profitmotiveret virksomhed Erhvervsdrift CSR virksomhed Financial first Trad. virk. CSR virk. Skovsgård Hotel Alternativt arbejdsmarked: Salg v. hoteldrift Salg af STU Beskyttet beskæftigelse Center for Socialøkonomi Innovative velfærdsløsninger: Samarb. m. NGO er, frivillige org. Samarb. m. kommuner Samarb. m. erhvervsliv SFI Praktik og forløb 72% salg til det offentlige 17% salg til det private Italesættelse af CSR virk. Udvalget Markedsvilkår Udbetaling af udbytte Inklusion af udsatte Fremme af medborgerskab Den Sociale Kapitalfond Social First: Mindst 75% forretning Markedsføringssprog Hjælpe udsatte grupper Beskyt. værksteder Klientgørelse Bruger af tilbud Offentlige arb. pladser Uden produktion Off. institutioner Behandlerlogik Væresteder Velgørenhed Almennyttige org. u. erhverv Sociale institutioner Kun særligt ansatte/frivillige Social only NGO er Fundraising Ikke bæredygtige WISE DET DISKURSIVE FELT DISKURS DET DISKURSIVE FELT Som det fremgår af den varierede bredde og placering af de enkelte diskurser er disse knyttet i forskellige grad til det private og det offentlige. Således kan Place de Bleu kort sagt siges at placere sig midt i feltet, mens diskurserne fra Skovsgård Hotel, Center for Socialøkonomi og SFI peger mest i retning af det offentlige. Dette primært pga. italesættelserne af et samarbejde med eller salg af ydelser til det offentlige. I den anden end af spektret ses Udvalget for socialøkonomiske virksomheder og Den Sociale Kapitalfond, hvoraf begge og i særdeleshed sidstnævnte peger i retning af det private marked som følge af italesættelse af, at WISE skal klare sig på markedets vilkår. 51

57 Dette er tankevækkende, idet jeg karakteriserer disse to aktører som toneangivende i feltet. Samtidig vil jeg dog også hævde, at de to socialøkonomiske virksomheder har en særlig status i feltet, fordi de bibringer et praksisperspektiv og taler ud fra to ståsteder, som er anerkendte i feltet. Således kan jeg ikke udpege en vinder af denne kamp om betydning og definitioner virksomheder og aktører imellem. På samfundsniveau ser jeg, at WISE fra det offentlige indoptager opgaver, som tidligere blev løftet på beskyttede værksteder og i revalideringsinstitutioner. Endvidere har WISE en tæt relation til det offentlige, og grænsen mellem disse synes svær at få øje på, når der fx indgås partnerskaber og sker afknopning fra det offentlige til socialøkonomien. Med hensyn til grænsen mellem det private og WISE kan der tilsvarende siges at være en diffus grænse, hvilket SFI viser med de af de konventionelle virksomheder, der inkluderer udsatte i samme grad som WISE. Endvidere vil virksomheder med en stærk CSR-politik omkring fastholdelse og rekruttering af udsatte i mange henseender ligne WISE. På den baggrund begynder konturerne af en platform for WISE på det danske arbejdsmarkedet at tegne sig. Jeg finder desuden i mine delanalyser nogle gennemgående karakteristika ved WISE, som synes at være særlige for feltet. Disse handler om innovative velfærdsløsninger, medborgerskab, et inkluderende arbejdsliv og skabelsen af et alternativt arbejdsmarked. Platformen er kendetegnet ved: Innovative velfærdsløsninger At arbejde nytænkende og finde effektive velfærdsløsninger af høj standard ses som intentioner i diskurserne hos Center for Socialøkonomi og Udvalget for socialøkonomiske virksomheder. Medborgerskab At fremme et aktivt medborgerskab ses italesat som væsentlige karakteristika hos Udvalget og Skovsgård Hotel, hvor der henholdsvis tales om inddragende virksomhedsledelse og en forankring i lokalsamfundet via gensidig integration. Inkluderende arbejdsliv Det inkluderende arbejdsliv er et centralt moment i flere af diskurserne. Hos Place de Bleu findes et arbejdsmiljø præget af værdighed og glæde, mens Skovsgård Hotel betoner udviklende arbejdsmuligheder for det hele menneske. Center for Socialøkonomi fremhæver arbejdsfællesskaber og et helhedssyn, mens Udvalget taler om eksistensen af hensynsfulde rammer. Alternativt arbejdsmarked Og endelig ses der klare intentioner hos både Skovsgård Hotel og Place de Bleu i forhold til at skabe distance til den offentlige beskæftigelsesindsats, og i stedet tilbyde permanente løsninger for udsatte grupper og skabe et fleksibelt arbejdsmarked på særlige vilkår. 52

58 6. Diskussion I dette kapital vil jeg se WISE som en samlet platform i vores velfærdssamfund. Jeg vælger at inddrage tanker fra Niels Kærgård, Neil Gilbert, Tania Ellis og Jean-Louis Laville for at kunne kvalificere mine betragtninger. På baggrund af resultatet af diskursanalysen identificerer jeg fire overordnede diskurser, som virksomheder og aktører italesætter eller forholder sig til på anden vis. Der er tale om diskurser, som indgår i en hegemonisk proces, og disse kan i Laclau og Mouffes terminologi karakteriseres som objektive eller politiske. Diskurserne er følgende: A) Det er meningsfyldt at være i beskæftigelse, og det giver anerkendelse at være medarbejder i WISE. Denne diskurs henter jeg fra observationerne om det inkluderende arbejdsliv. B) Velfærdsopgaven med at inkludere udsatte på arbejdsmarkedet løses bedre af WISE end i den offentlige beskæftigelsesindsats. Denne diskurs ses i distancering fra det offentlige, med tilbud om et alternativt arbejdsmarked. C) De private socialøkonomiske virksomheder løser velfærdsproblemer innovativt og effektivt. Denne diskurs refererer til målet om innovative velfærdsløsninger. D) Gennem lokal forankring og inddragelse af civilsamfundet kan WISE skabe et alternativt arbejdsmarked. Denne diskurs handler om tilknytning til lokalsamfundet og aktivt medborgerskab. 6.A Det er meningsfyldt at være i beskæftigelse, og det giver anerkendelse at være medarbejder i WISE Det er selve grundlaget for inklusionen i WISE, at der foregår en produktion og dermed er tale om beskæftigelse på et arbejdsmarked. At tilhøre et arbejdsfællesskab italesættes af virksomheder og aktører som den måde, hvorpå den enkelte opnår anerkendelse og udvikler sig. Denne diskurs om det meningsfulde arbejde, vil jeg se som værende kendetegnet af objektivitet i Laclau og Mouffes forstand. Dette kan ses i forlængelse af Kærgårds beskrivelser af arbejdslivet som et grundfæstet element i den protestantiske kultur. Den er dermed ideologisk, som det påpeges i diskursteorien. 53

59 I WISE synes der at være potentiale for at skabe et arbejdsmiljø, der er er inkluderende og formår at bringe værdighed og glæde til medarbejderne i kraft af hensynsfulde rammer. WISE kan siges at have fundet en løsning, hvor lysten til at arbejde er til stede. Dette sker til trods for, at de udsatte, i hvert fald i en indslusningsfase, har et tilhørsforhold til den offentlige beskæftigelsesindsats, hvor det ofte er pligten til at arbejde, som er fremherskende. Det er, ifølge Kærgård, et afgørende element for inklusion på arbejdsmarkedet, at arbejdslivet er præget af sammenhængskraft. En årsag til, at dette kan realiseres, vil jeg mene skal tilskrives de sociale entreprenører, der kan ses som riddere med et kald om at gøre en forskel. 6.B Velfærdsopgaven med at inkludere udsatte på arbejdsmarkedet løses bedre af WISE end i den offentlige beskæftigelsesindsats I forhold til opgaven med at inkludere udsatte på arbejdsmarkedet, er det en grundlæggende holdning i feltet, at WISE løser denne velfærdsopgave bedre end det offentlige. Man kan diskutere, om denne diskurs er politisk eller om den efterhånden er så rodfæstet, at den kan karakteriseres som objektiv i Laclau og Mouffes forstand. Diskursen kan ses som tilhørende en generel diskurs i samfundet, som Gilbert italesætter. Han identificerer en stigende tiltro til markedskræfterne som én blandt flere årsager til aktiveringsstatens opblomstring. På beskæftigelsesområdet ser Gilbert en stigende privatisering af de offentlige ydelser ud fra en tankegang om kontraktstyring, frit valg og alsidighed. Med denne bevægelse fra welfare til workfare iagttager Gilbert en bekymrende udvikling, da det ikke længere er fællesskabet, men den enkelte, der bærer ansvaret for sin egen sociale situation. Dermed forsvinder den sikkerhed, som var forbundet med velfærdsstaten. At overlade opgaver med inklusion af udsatte til WISE er også udtryk for en privatisering af velfærdssamfundet. Uanset deres selskabsform er de socialøkonomiske virksomheder definitorisk uafhængige af det offentlige, og det indebærer som udgangspunkt en økonomisk usikkerhed at skulle virke på markedsvilkår. Man kan også være bekymret for, om de sociale entreprenører kan løfte den svære opgave. På den anden side er WISE ikke kendetegnet ved det kalkulerende værdisæt, som Gilbert identificerer for markedet. I WISE ses netop et helhedsorienteret menneskesyn samt ønsket om at skabe fleksible og permanente løsninger for udsatte grupper. 54

60 6.C De private socialøkonomiske virksomheder løser velfærdsproblemer innovativt og effektivt Med denne diskurs italesættes det, at WISE formår at finde bedre velfærdsløsninger ved at nytænke det beskæftigelsesrettede, sociale arbejde. Dette vil jeg definere som en politisk diskurs, da det er en udbredt, men ikke sedimenteret opfattelse af virkeligheden. Jeg vi betragte det som en fremherskende tendens, som hos nogle virksomheder og aktører er mere udtalt end hos andre. Det innovative potentiale bunder, ifølge Ellis ræsonnement, i tilknytningen til den fjerde sektor. Hun argumenterer for, at virksomhederne ved at stå midt mellem de tre sektorer og kan drage fordel af ikke at hvile på traditioner og derved finde utraditionelle løsninger. Hun ser den sociale innovation som værende en del af et nyt erhvervsparadigme, som hun også observerer i de konventionelle virksomheder. Det er et paradigme, hvor der er fokus på bæredygtig udvikling og social ansvarlighed. Ud over et særligt grundvilkår som fjerdesektororganisationer, knytter Ellis potentialet for innovation i WISE til den sociale entreprenør som forandringsagent. Hun har et markedssyn på WISE, som jeg genfinder i dele af min empiri. I dele af det socialøkonomiske felt anses det som værende tilknytningen til markedet og de økonomiske udfordringer herved, der er den afgørende katalysator for de innovative tilgange. Virksomhederne er tvunget til at tænke nyt og finde effektive forretningsmodeller, hvis de skal overleve og samtidig løse velfærdsopgaven med inklusion på arbejdsmarkedet. 6.D Gennem lokal forankring og inddragelse af civilsamfundet kan WISE skabe et alternativt arbejdsmarked Også Laville undersøger forretningsmodeller for WISE, men det er med udgangspunkt i en fortsat relation til det offentlige. Han ser ligeledes WISE som havende et potentiale på baggrund af en særlig position i samfundet, blot er denne kendetegnet ved evnen til at forbinde det private med det offentlige. Han ser dette som en grobund for at fremme et aktivt medborgerskab. Denne diskurs, som vedrører lokal forankring og civilsamfundsinddragelse, vil jeg karakterisere som en politisk diskurs. Det er en udbredt diskurs i visse dele af feltet, mens andre dele af feltet ikke anerkender denne tilgang. Laville er fortaler for en alternativ måde at drive forretning på, som indfanges i hans begreb om économie solidaire. Principperne heri kan fx ses på Skovsgård Hotel, hvor der arbejdes ud fra en demokratisk idé og med en pluraløkonomi sammensat af hoteldrift, salg af uddannelsespladser og 55

61 frivillig opgaveløsning til gavn for lokalsamfundet. Solidaritetsøkonomien ser Laville som en vej til at opnå inklusion af udsatte grupper, for hvem demokratisk socialisering også er vigtigt. Dette kan fx ses i Place de Bleu, hvor kvinderne også lærer at begå sig i samfundet. De to virksomheder ønsker at opbygge et alternativt arbejdsmarked, og den tendens ser Laville rundt om i Europa samt i Latinamerika. 6.E Den hegemoniske kamp Som beskrevet i resultatet af min diskursanalyse, er der virksomheder i feltet, som nyder høj anerkendelse, og der er aktører, som er toneangivende. På tilsvarende vis kan der i forhold til ovenstående diskurser sige at være en forskel på, hvor let disse har ved at vinde genklang og få indflydelse i den hegemoniske kamp. Hvad angår den første diskurs, ser jeg en bred konsensus om, at det er meningsfyldt at være i beskæftigelse, og denne diskurs er udtryk for objektivitet. I feltet ses dog også en påpegning af, at det hele menneske, ud over at være medarbejder, også er medborger. Til gengæld tror jeg, af gode grunde, det bliver svært i feltet selv at finde indvendinger mod den anden diskurs, som handler om at løse velfærdsproblemer i WISE snarere end i det offentlige. På et samfundsmæssigt plan er det en mere kompleks diskussion, hvilke opgaver, der eventuelt skal løses på den platform, som hedder WISE. Allerede med det igangværende lovarbejde ses dog en politisk blåstempling af WISE som velfærdsleverandør. Således tegner der sig en bevægelse i retning af en objektivisering. Hvad angår de to politiske diskurser, som handler om henholdsvis en innovativ forretningstankegang og en lokalt forankret medborgertankegang, ses her konturerne af en hegemonisk kamp. Dette fordi de to diskurser udspringer af forskellige opfattelser af socialøkonomien, hvorfor de vil have vanskeligt ved at være en del af samme platform. I dette tilfælde kunne en hegemonisk intervention tilsvarende udgøres af de kommende politiske udmeldinger. Såfremt det politiske arbejde følger anbefalingerne fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder, vil begge tendenser kunne indfanges heri. Til gengæld foregår også en kamp på markedsøkonomiske vilkår, og her vil Den Sociale Kapitalfond og lignende spillere kunne sætte en anden dagsorden. Under alle omstændigheder bliver det interessant at følge udviklingen. 56

62 7. Konklusion I mine analyser har jeg set på værdigrundlaget for to socialøkonomiske virksomheder af typen WISE, hvilke er Place de Bleu og Skovsgård Hotel. Desuden har jeg set på fire aktører i feltet og studeret deres definitioner af socialøkonomiske virksomheder. Disse er Center for Socialøkonomi, SFI, Udvalget for socialøkonomiske virksomheder og Den Sociale Kapitalfond. Jeg har foretaget en diskursanalyse og har derigennem belyst, hvilke aspekter de enkelte diskurser betoner som værende centrale for WISE. På den måde har jeg afsøgt et svar på, hvilken platform WISE kan siges at indtage på det danske arbejdsmarked. Resultatet er, at de to virksomheders diskurser i overraskende grad ligner hinanden med deres fokus på permanent beskæftigelse for de målgrupper, de ansætter, ud fra ønsket om at skabe et alternativt arbejdsmarked. Center for Socialøkonomi og også SFI placerer sig diskursivt tæt på de to virksomheder ved at italesætte, hvordan WISE løser opgaver på beskæftigelsesområdet og derved har en relation til det offentlige. Det er til dels en anden diskurs, som er at finde hos Udvalget for socialøkonomiske virksomheder, hvor den brede definition kan ses som et gyldent kompromis, men samtidig peger i en markedsorienteret retning. Diskursen hos Den Sociale Kapitalfond fokuserer udelukkende på det private marked, om end med høje sociale mål. Jeg fandt, at Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteori var nyttig at anvende og gav gode indsigter. At betragte empirien som diskurser, gav både et blik for de interne betydningsdannelser og for de betydninger, som blev henført til det diskursive felt og dermed angav diskursens grænser. Også i diskussionen gav diskursteorien et nyttigt perspektiv. Ved at anskue de forskellige diskurser som objektive eller politiske kunne jeg diskutere den diskursive kamp på samfundsniveau. Samlet set tegner de seks diskurser et billedet af den platform, som WISE skal udfylde i velfærdssamfundet. Konklusionen herpå er, at den platform som udgangspunkt er kendetegnet ved at adskille sig fra den offentlige beskæftigelsesindsats og det private marked. WISE som platform ønsker ikke at integrere enkeltindivider, som i de offentlige indsatser, eller ekskludere udsatte grupper, som det ofte sker i de konventionelle virksomheder pga. manglende rummelighed. I WISE er det via et arbejdsfællesskab, at udsatte grupper ideelt set inkluderes som ligeværdige medarbejdere. Derudover vil jeg ud fra mine diskursanalyser fremhæve fire særlige egenskaber ved WISE. Her vil jeg pege på det evnen til at finde innovative velfærdsløsninger, på virksomhedernes fremme af aktivt medborgerskab, på eksistensen af et inkluderende arbejdsliv samt skabelsen af et alternativt arbejdsmarked. 57

63 I min diskussion ser jeg på de samfundsmæssige diskurser, som er i spil, når der tales om socialøkonomiens potentiale for at løse velfærdsproblemer. På et samfundsniveau synes der at være enighed om, at WISE skal løfte en del af vores velfærdsopgaver. Én tendens går i retning af, at WISE i stigende grad bliver problemløser i forhold til velfærdssamfundet, og det medfører en privatisering af offentlige velfærdsopgaver. En anden tendens går i retning af, at WISE ses som værende tæt knyttet til det private marked i kraft af et potentiale for entreprenørskab og innovation. Hermed kommer WISE under indflydelse af en markedstankegang. En tredje tendens ses med italesættelsen af medborgerskabet, hvor WISE søger at skabe et alternativt arbejdsmarked. Det lader sig ikke gøre at udråbe en vinder af denne hegemoniske kamp. Alligevel finder jeg det væsentligt at identificere de modsatrettede tendenser og ikke mindst den udvidelse af platformens virkefelt, som dette indebærer. Ved at indoptage så forskellige måder at bedrive virksomhed og løse velfærdsproblemer på, kan WISE som platform siges at være under fortsat udvikling i samfundets sociale processer. Helt grundlæggende udvider WISE vores forståelse af arbejdsmarkedet ved at vise, at det er muligt at drive økonomisk bæredygtige virksomheder og samtidig inkludere. Dette vil også medføre en forandring af arbejdslivet for andre grupper af medarbejdere i rollen som kolleger i et inkluderende arbejdsmiljø. 58

64 8. Perspektivering Som en perspektivering af nærværende afhandling ville jeg finde det relevant at drage en parallel fra de socialøkonomiske virksomheder til de konventionelle virksomheder, der har en stærk CSR-profil. I SFI-rapporten blev der peget på, at der i små, konventionelle virksomheder i vid udstrækning også arbejdes med inklusion af udsatte grupper, ligesom det er tilfældet i WISE. SFI bemærker, at der i det statistiske materiale ikke kan ses en forskel på de to typer af virksomheder og det kunne være interessant gennem casestudier at undersøge, hvordan det sociale ansvar udøves. Dette for at blive klogere på grænsefladerne mellem de konventionelle virksomheder og de socialøkonomiske virksomheder. Jeg ville i givet fald forvente at finde eksempler på lighedstræk og en næsten usynlig grænse. Samtidig ville jeg have en forventning om, at der i WISE generelt set ville kunne observeres et mere inkluderende arbejdsliv og en større fokus på medborgerskab. Et andet interessant perspektiv kunne være at se nærmere på de tendenser, som henholdsvis Anne Salmon og Wayne Visser observerer. Salmon udtrykker en bekymring for, om de multinationale virksomheder i deres egenskab af at være welfare-companies påvirker den politiske dagsorden på stadigt flere områder, hvilket hun finder udemokratisk. Et givent feltarbejde kunne således gå ud på at belyse virksomheders initiativer, eksempelvis i forhold til udsatte grupper, og undersøge om der deraf sås en afledt effekt i form af en holdningsændring i samfundet eller en påvirkning af nationale eller europæiske politikker på samme område. Dette ville næppe være en let opgave. Visser deler på ingen måde Salmons bekymringer, idet han omvendt ser et demokratisk potentiale i de virksomheder, der har en systemisk og inddragende tilgang ud fra de principper, han definerer som CSR 2.0. Det er Vissers observation, at bæredygtighed i forhold til både omverden og mennesker kan løses af de multinationale virksomheder, da de kan drage fordel af deres markedsposition og dialogen med deres kunder. Det ville være en undersøgelse værd at se på, om virksomhederne rent faktisk er i stand til at bedrive CSR-politik i den betydning, som ligger i Vissers begreb om CSR

65 9. Litteraturliste 9.1 Bøger og artikler Bredgaard, Thomas Det rummelige arbejdsmarked og arbejdsmarkedets rummelighed: Forudsætninger, potentialer og realiter, i: Nielsen, P. m.fl.: Perspektiver på arbejdsmarked, virksomheder og medarbejdere, CARMA årbog 2004, Aalborg, Defourny, J., Favreau L. & Laville, J.-L.: New Directions in a Plural Economy, in Spear, R., Defourny, J., Favreau, L. & Laville, J.-L. (red.): Tackling social exclusion in Europe. The contribution of the social economy, Aldershot: Ashgate Publishing Ltd, Ellis, Tania: De nye pionerer. Om sociale innovatører, der skaber vækst, værdi og en bedre verden, Jyllands-Postens Forlag, København, Gilbert, Neil: Transformation of the Welfare State: The Silent Surrender of Public Responsibility, Oxford University Press, New York, Hansen, Allan Dreyer: Diskursteori i et videnskabsteoretisk perspektiv, i: Fuglsang, Lars & Olsen, Poul Bitsch (red.): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. På tværs af fagkulturer og paradigmer, 2. udgave, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg, Hulgård, Lars m.fl.: Alternativ beskæftigelse og integration af social udsatte grupper, CSE Publications 02:08, Roskilde, Jørgensen, Marianne Winther & Phillips, Louise: Diskursanalyse som teori og metode, Samfundslitteratur, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg, Kock, Anne-Dorte Boa: En plads til de uplacerbare, i: Fleksicurity, Magasinet om det rummelige arbejdsmarked, nr. 25, 7. årgang, okt Kærgård, Niels: Lyst og pligt til arbejde: Kald og incitamenter i velfærdsstaten, i: Petersen, Jørn Henrik m.fl. (red.): 13 værdier bag den danske velfærdsstat, Syddansk Universitetsforlag, Odense, Lalau, Ernesto: New Reflections on the Revolution of Our Time, Verso, London, U.K., Laclau, Ernesto & Mouffe, Chantal: Hegemony and Socialist Strategy. Towards a Radical Democratic Politics, 2. udgave, Verso, London, U.K., 1985/2001. Laville, Jean-Louis: Solidarity Economy (Économie solidaire), i: Hart, K., Laville, J.-L. & Cattani, A. D. (red.): The Human Economy. A Citizen s Guide, Polity Press, Cambridge, 2006/2010. Mørk, Mette: De sårbare har brug for socialøkonomien, i: Uden for nummer, Tidsskriftet for forskning og praksis i socialt arbejde, nr. 25, 13. årgang, Petersen, Bjarne: Socialøkonomiske virksomheder på beskæftigelsesområdet, i: Uden for nummer, Tidsskriftet for forskning og praksis i socialt arbejde, nr. 25, 13. årgang,

66 Salmon, Anne: Corporate Social Responsibility, i: Hart, K., Laville, J.-L. & Cattani, A. D. (red.): The Human Economy. A Citizen s Guide, Polity Press, Cambridge, 2006/2010. Steincke, K. K.: Indledning til Socialreformen, i: Pedersen, P. J. m.fl.: Social Reformen i korte Træk, Hjemmets Bibliotek, København, Torfing, Jacob: New Theories of Discource: Laclau, Mouffe and Žižek, Blackwell Publishers, Oxford, U.K., Visser, Wayne: The Age of Responsibility: CSR 2.0 and the New DNA of Business, John Wiley & Sons, West Sussex, U.K., Rapporter mv. Center for Socialøkonomi: Nordjysk hotel vinder FDB s Socialøkonomiske Årspris, Den Sociale Kapitalfond: Resultater og erfaringer 2013, Årsrapport, jun Erhvervs- og Vækstministeriet: Kommissorium for Udvalget for socialøkonomiske virksomheder, Regeringen og Enhedslisten: Aftale om Finansloven for 2013, nov SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte, 23:13, Udvalget for socialøkonomiske virksomheder: Anbefalingsrapport fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder, sept Hjemmesider Arbejdsmarkedsstyrelsen: Beskæftigelsesministeriet: Center for Socialøkonomi: Den Sociale Kapitalfond: HKI Hans Knudsen Instituttet: Place de Bleu: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: Skovsgård Hotel: 61

67 Social-, børne- og integrationsministeriet: STU Skovsgård/Attrup: Referenceramme FDBs Socialøkonomiske Årspris - uddeling 2011, videopræsentation, feb. 2012, heri: Videopræsentation af Skovsgård Hotel. Studiebesøg med Center for Socialt Entreprenørskab hos Place de Bleu, , herunder: Oplæg v. daglig leder Trine Alette Panton. Høringen: Åben høring om socialøkonomiske virksomheder, arr. Erhvervsstyrelsen, , herunder: Paneldeltagelse af daglig leder Trine Alette Panton, Place de Bleu. Overnatning på Skovsgård Hotel, Konferencen: Socialøkonomi - Sammen om udviklingen af fremtidens velfærdssamfund, Dansk Erhverv, , herunder: Oplæg v. seniorforsker Henning Bjerregaard Bach, SFI Oplæg v. direktør Lars Jannick Johansen, Den Sociale Kapitalfond Paneldeltagelse af daglige leder Trine Alette Panton, Place de Bleu. Prisuddelingen: Socialøkonomisk Årspris 2013, Center for Socialøkonomi, , herunder: Velkomst etc. v. direktør Anne Worning, Center for Socialøkonomi Oplæg v. bestyrelsesformand John Dahl, Center for Socialøkonomi Street talk m. Råd & Dåd, samarbejdspartner til Skovsgård Hotel. 62

68 10. Bilag I nærværende bilag findes dele af analyserne af henholdsvis Place de Bleu og Skovgård Hotel. Derefter ses de tekster fra hjemmesider og artikler, som jeg anvender i min analyse af henholdsvis Place de Bleu, Skovsgård Hotel og Center for Socialøkonomi. Citaterne er set på de respektive hjemmesider i oktober og november måned Uddrag af analyser Momenter fra Place de Bleu som diskurs Målgruppe: Indvandrerkvinder Målgruppen betegnes i ovenstående som marginaliserede grupper, mens den i værdigrundlaget blot er benævnt som kvinder. Andre betegnelser på hjemmesiden er etniske minoritetskvinder, indvandrerkvinder og kvinder, der hidtil ikke har kunnet finde fodfæste på det danske arbejdsmarked. Det er altså en bestemt målgruppe, som Place de Bleu rummer og vise versa, og dette lader sig gøre som følge af et særligt arbejdsliv. Produktkvalitet: Unika med historie, design Det er ved at virke i et rummeligt arbejdsmiljø, at målgruppen gives værdighed og meningsfuldhed pga. stoltheden over at skabe produkter i topkvalitet. Produktkvaliteten opnås ud fra kvindernes kulturelle baggrund og deres kendskab til traditionelle håndværkstraditioner. Puderne og de øvrige produkter beskrives som designobjekter og unika med en historie, og det fremhæves, at der sker et frugtbart møde mellem en skandinavisk enkelhed og en global og farverig verden (Jf. Bilag: 66). Kompetenceudvikling: Yde efter evne, vokse med opgaven At kvinderne er i stand til at fremstille disse produkter, beror desuden på systematisk kompetenceudvikling. Ifølge Trine Alette Panton handler det om at tage udgangspunkt i de håndarbejdsmæssige evner, og derefter give kvinderne mulighed for at yde efter evne og vokse med opgaven (Kock 2013: 31). Det står også i andet punkt i værdigrundlaget, at Place de Bleu hjælper kvinderne til at identificere og realisere deres egne kompetencer. Place de Bleu arbejder i ud fra Foreningen Qaravanes trappemodel for indslusning af marginaliserede indvandrerkvinder på arbejdsmarkedet. I modellen findes seks faser, og der arbejdes først med inklusion til samfundet via sociale aktiviteter, særligt tilrettelagte forløb og praktikforløb, og derefter med integration på arbejdsmarkedet, hvor der tilbydes fleksibel ansættelse 5-25 t/uge, løntilskud 31 t/uge og ordinær beskæftigelse t/uge (SFI 13: ). Det forklares, at såfremt kvinderne er motiverede og kan magte opgaverne, er der en hensigt om at ansætte dem, men i første omgang handler det om optræning af basale sociale færdigheder (SFI 2013: 156). Beskæftigelsesmuligheder: Model for fleksibel indslusning Målet med Place de Bleus arbejde er at skabe beskæftigelsesmuligheder, og dette opnås via indsatsen hos Place de Bleu, som giver målgruppen konkrete muligheder for beskæftigelse og opkvalificering (Jf. Bilag: 67). Virksomheden sikrer dem en plads på arbejdsmarkedet, som det anføres i 63

69 værdigrundlagets punkt to. I oktober måned 2013 beskæftigede Place de Bleu 16 personer i alt, heraf fem kvinder fra målgruppen, som i dag er ordinært ansatte, og syv kvinder fra målgruppen, som var i løntilskud eller modtog supplerende kontanthjælp (Kock 2013: 32). Anerkendelse: Tro på kvindernes ressourcer At kunne arbejde efter en sådan model forudsætter en grundlæggende tro på og en anerkendelse af kvindernes potentielle ressourcer. Anerkendelsen har også fået et selvstændigt punkt i værdigrundlaget, hvor det i punkt fem lyder, at: Place de Bleu anerkender kvindernes ressourcer og kompetencer som et positivt bidrag til det danske samfund (Jf. Bilag: 68). Produktion: Kommercielt salg gør det muligt Grundlaget for at kunne tilbyde beskæftigelse og den anerkendelse, der ligger heri, sker ved at skabe en produktionsvirksomhed på kommerciel basis (Jf. Bilag: 67). Produktion er derfor næste moment i den artikulationskæden. Produktionen og salget af tekstilvarer er midlet til at kunne give kvinderne stolthed og værdighed, og det er naturligvis også forudsætningen for at kunne oprette arbejdspladser. Bæredygtighed: Overskudstekstiler Endvidere er produktionen kendetegnet ved ikke kun at anerkende menneskelige ressourcer, men også at være miljømæssigt forsvarlig. Bæredygtighed er en integreret del af produktionen, idet der anvendes materialer, der er overskudstekstiler fra en dansk producent, som donerer disse. Samfundsmæssige mål: Håndarbejde; anerkendelse; velfærdsopgave; WISE Med hensyn til virksomhedens samfundsmæssige mål kan der identificeres fire mål, herunder tre i selve værdigrundlaget; punkt tre, fire og fem. Af disse punkter ses et specifikt mål om at bidrage til at bevare gamle håndarbejdsteknikker. Der er et mål om at løfte en af velfærdssamfundets sværeste opgaver, og der er et mål om at anerkende kvindernes ressourcer som et positivt bidrag til det danske samfund (Jf. Bilag: 68). Derudover beskrives det på hjemmesiden, at Place de Bleu har en vision om at afprøve forretningsmodeller for socialøkonomiske virksomheder (Jf. Biag: 67). Visuelt udtryk: Grafisk, rene linjer og etnisk Endelig vil jeg, som Laclau og Mouffe pointerer væsentligheden af, også se på andre sociale fænomener end det skriftlige udtryk. Hvad angår det visuelle udtryk på hjemmesiden stemmer dette overens med Place de Bleus produkter, idet udtrykket på hjemmesiden både enkelt og farverigt. Fysisk rammer: Store vinduer, åben systue Hvad angår de fysiske rammer havde systue og showroom på Blågårds Plads store, åbne vinduer ud til Blågårds Plads og et skilt med et design i flere farver. Skiltet matcher virksomhedens mest kendte produkt, en rund pude med et stilistisk stjerneformet mønster i en etnisk farvesammensætning. Indenfor var butikslokalet lyst og fyldt med de designede produkter, og der opstår en vis kontrast mellem det smarte ydre og den brogede skare af kvinder på systuen Momenter fra Skovsgård Hotel som diskurs Produktion: Udviklende, meningsfyldt Første punkt i idégrundlaget er produktion, hvilket jeg derfor vil se som det første moment i artikulationen. Produktion betegnes hos Skovsgård Hotel som værende med vægt på udviklende 64

70 udfoldelse og meningsfuld beskæftigelse. Der er således tale om en produktionsform, hvor processen også er væsentlig. Arbejdsliv: Socialt fællesskab Hermed sker en kobling til momentet arbejdsliv, idet livet på denne arbejdsplads beskrives som et tilbud om meningsfuld beskæftigelse og at være en del af et socialt fællesskab (Jf. Bilag: 72). Målgruppen: Udviklingshæmmede, de uden fodfæste på arbejdsmarkedet Målgruppen for at indgå i dette fællesskab defineres bredt som mennesker, der af forskellige grunde ikke har kunnet få fodfæste på det almindelige arbejdsmarked (Jf. Bilag: 72). Målgruppen på Skovsgård Hotel er primært mennesker med varigt nedsat psykisk funktionsevne, men det fremgår ikke af selve hjemmesiden, hvor der er fokus på at sælge varen uden at beskrive de nærmere forhold omkring målgruppen. I værdigrundlaget benyttes til gengæld betegnelsen handicappede. Produktkvalitet: Ud over det sædvanlige, enestående service Fra selve målgruppen ser jeg en kobling til det momentet produktkvalitet. Skovsgård Hotel benytter sig af sloganet Et anderledes hotel, og på hjemmesiden beskrives det i forlængelse heraf, at de engagerede medarbejderne søger at gøre dit besøg til en oplevelse ud over det sædvanlige. Den særlige kvalitet knytter sig altså til målgruppens handicap, og det konstateres, at man som besøgende vil blive mødt af en medmenneskelig varme, skæv humor og en enestående service (Jf. Bilag: 70). Anerkendelse: Nytte for lokalsamfund I egenskab at være medarbejdere på hotellet fremfor brugere af et offentligt værksted eller værested, får målgruppen mulighed for at yde service for kunder og få anerkendelse for deres indsats. Den anerkendelse bygger på den stærke forankring i lokalsamfundet, og hotellet ejes af lokale andelshavere, hvilke også er den kundegruppe, som gæster i restauranten og brugere stedet som mødested eller forsamlingshus. Kompetenceudvikling: Udvikle hel personlighed Denne gensidige integration er også grundlaget for målgruppens kompetenceudvikling. Som initiativtager Carl Christensen ser det, er der behov for spillerum for at udvikle målgruppens ressourcer. Ud over troen på, at alle har ressourcer, er det en grundlæggende værdi, at produktion skal være udviklende. Carl Christensen forklarer, at kan man se meningen med og udfordres man af det, man laver, udvikles en langt mere hel personlighed med større selvagtelse (Mørk 2012: 12, 14). Beskæftigelsesmuligheder: Permanent arbejdsplads på særlige vilkår På Skovsgård Hotel handler kompetenceudvikling ikke kun om faglige færdigheder, men også om fritidstilbud til medarbejdere og de, der er i gang med STU-uddannelse. Hvad angår målgruppens beskæftigelsesmuligheder beskrives det, at mange medarbejdere har en årelang tilknytning til Skovsgård Hotel. Dette fordi der er etableret en arbejdsplads på særlige vilkår (Jf. Bilag: 72). Bæredygtighed: Andelsselskab med lokal integration Med hensyn til bæredygtigheden henvises til vedtægterne for den andelsvirksomhed, som blev etableret i 1992 af lokale borgere. Af vedtægterne ses tre hovedformål, hvilke er at drive hotel, at skabe arbejdspladser på særlige vilkår samt at danne ramme om kulturtiltag og medborgerhuslignende aktiviteter (Jf. Bilag: 72). 65

71 Visuelt indtryk: Tradition, smedejernsskilt Hvad angår det visuelle udtryk på hjemmesiden og i trykte materialer er dette ganske traditionelt og altid prydet af en tegning eller et fotografi af skiltet fra det gamle jernbanehotel. Det er et snørklet smedejernsskilt med gammeldags skrifttyper, som fungerer som virksomhedens logo. Fysiske rammer: Tradition, kunst og liv De fysiske rammer består i en stor bygning midt på hovedgaden i Skovgård, hvilken udstråler stolte traditioner. Gæster modtages i restauranten, som minder om en krostue, og prydes af udstillinger ved lokale kunstnere. Modtagelsen er hjertelig og lever op til den lovede enestående service Information om Place de Bleu HISTORIE, VÆRDIER OG MÅL Om Place de Bleu Place de Bleu designer brugsting, der gør en forskel. Designs, der skaber positiv opmærksomhed og daglig glæde over kvaliteten, det gode håndværk og det unikke udtryk. De tre produktlinjer har fokus på Interiør og Bolig (Prima Bleu), Accessories (Belle Bleu) og børn (Petit Bleu). Place de Bleu s designprofil er resultatet af et frugtbart møde mellem skandinavisk enkelhed og en global og farverig verden. Ambitionen er at nyfortolke den skandinaviske designtradition med inspiration, mennesker og håndværksteknikker fra verdenen omkring. Place de Bleu s enkle grafiske og samtidig elegante formsprog har fået stor opmærksomhed og er anerkendt for sin evne til at mikse former, farver og teksturer til et personligt, tidløst og inspirerende udtryk. Place de Bleu er drevet af passion for kvalitet og ønsket om at bibeholde traditionelle håndværkstraditioner og -teknikker. Håndværk er for Place de Bleu ikke bare en detalje eller finish, men selve den unikke konstruktion, der gør, at ikke to produkter er ens. Blandt andet derfor blev vi i 2012 valgt til at repræsentere det ypperste af dansk kunsthåndværk ved Danish Craft Collection 16 i Alle vores produkter er lavet i hånden og designet og produceret i Danmark. Syet, hæklet eller broderet på vores værksted på Nørrebro af indvandrerkvinder, der viderefører og fastholder traditionelt kunsthåndværk. Disse kvinder har hidtil ikke kunnet finde fodfæste på det danske arbejdsmarked, på grund af sprogvanskeligheder, sygdom eller menneskelig sårbarhed. Place de Bleu hjælper kvinderne til et arbejdsliv med værdighed, meningsfuldhed og glæde, og kvinderne kvitterer ved at skabe designs med øje, sans og hjerte for detaljen. Også i valget af materialer udtrykker Place de Bleu et ønske om intelligent brug af ressourcer. Vi producerer af overskudstekstiler fra den danske tekstilproducent 66

72 Kvadrat. Dette sikrer en ekstrem høj produktkvalitet, produktionens bæredygtighed og giver produkterne karakter af limited edition. Et produkt fra Place de Bleu bliver aldrig mainstream, det er et stykke unika med en historie, der taler til folk med blik for æstetik, kvalitet og den bæredygtige tanke. Place de Bleu har eksisteret siden februar 2010 og har til huse på Blågårds Plads i København; deraf navnet Place de Bleu. Place de Bleu forhandles i dag i et eksklusivt udvalg af møbel- og designbutikker rundt om i Danmark og et par enkelte i udlandet samt naturligvis i vores egen webshop og i butikken på Blågårds Plads. En social-økonomisk virksomhed Place de Bleu er meget mere end smukt design. Place de Bleu er en social-økonomisk virksomhed, der producerer og sælger eksklusive designprodukter, samtidig med at den opkvalificerer og beskæftiger kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Visionen er at skabe beskæftigelse på alternative vilkår for marginaliserede grupper, medvirke til et mere rummeligt arbejdsmarked og afprøve forretningsmodeller for socioøkonomiske virksomheder. Det er virksomhedens formulerede mission at synliggøre - og dermed bidrage til at bevare traditionelle og potentielt truede håndværkstraditioner og -teknikker ved at skabe en produktionsvirksomhed på kommerciel basis. Place de Bleu er en non-forprofit virksomhed, alt overskud fra salg af designobjekter og salg i systuen geninvesteres i virksomhedens formål. Place de Bleu er ledet af foreningen Qaravane, som arbejder på at forbedre juridiske barrierer for beskæftigelsen af minoritetskvinder og skabe beskæftigelse på alternative vilkår. Historie Projektet Place de Bleu og Foreningen Qaravane blev initieret af tre aktører inden for socialt arbejde i København, nemlig de tre rådgivnings- og væresteder på Nørrebro og i Nordvest for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk: Indvandrer Kvindecenteret, FAKTI og Kringlebakken. Målgruppen for Foreningen Qaravanes arbejde er etniske minoritetskvinder, som i vid udstrækning taler dårligt dansk, er uden arbejdsmarkedserfaring og ofte så fysisk og psykisk dårlige, at de kun kan arbejde timer om ugen. Qaravane arbejder politisk for at forbedre de etniske minoritetskvinders vilkår og understøtter indsatsen ved gennem Place de Bleu at give en række kvinder konkrete muligheder for beskæftigelse og opkvalificering. ( 67

73 PLACE DE BLEUS VÆRDIGRUNDLAG Place de Bleu skaber et nyt og fleksibelt arbejdsmarked, som kan rumme kvinderne og som kvinderne kan rumme. Place De Bleu forbedrer kvindernes livssituation, hjælper dem til at identificere og realisere deres egne kompetencer og sikrer dem en plads på arbejdsmarkedet. Place de Bleu forener danske design og etnisk håndarbejde og ønsker dermed at bidrage til at bevare gamle håndarbejdsteknikker. Place de Bleu løfter en af velfærdssamfundets sværeste opgaver og fungerer derfor på et blandet grundlag af offentlig og privat finansiering. Place de Bleu anerkender kvindernes ressourcer og kompetencer som et positivt bidrag til det danske samfund. ( HVEM STØTTER OS Støtte af Place de Bleu's arbejde Foreningen Qaravane er finansieret på en hybrid af kilder, der alle bidrager til at sikre Place de Bleu's fortsatte eksistens: offentlige puljer, private fonde, CSR-samarbejder og støttebidrag fra både private og virksomheder, samt Place de Bleu's egen indtjening. FUNDERS Ministeriet for Indvandrere, Flygtninge og Integration Det lokale Beskæftigelsesråd Københavns Kommune Fonden Roskilde Festival Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond Lauritzen Fond Kvindernes Bygnings Fond Edith & Gotfred Kirk Christiansens Fond Otto Bruuns Fond CSR-SAMARBEJDER Kvadrat A/S 68

74 Fotograf Jakob Kirk Grafiker Louise Zyskind Formula Tryxager Sandner Jebe PR & Trading Kaspar Basse, Joe & The Juice TAK TIL Jurist Uffe Bech De mange frivillige, der har hjulpet os og hjælper os med istandsættelse af lokaler, udvikling af hjemmeside, sekretærbistand, håndtering af medlemskaber, fundraising, praktisk hjælp på systuen m.v. ( LEDELSE OG BESTYRELSE Bestyrelse Foreningen Qaravane, der leder Place de Bleu har en bestyrelse på fem medlemmer: Formand Strategisk rådgiver Brian Engblad, CPHmade/GlobeEight Leder Lisbeth Vibe Utzon, Integrationshuset Kringlebakken Arbejdsleder Balder Johansen, Logik & Co. Advokat Knud Foldschack, Foldschack & Forchhammer Direktør Lars Bonde Lindberg, Stenklint A/S Advisory Board Projektkoordinator Lise Bisballe, Center for Socialt Entreprenørskab, Roskilde Universitetscenter Designer Mette Nielsen, Random Luxury Daglig ledelse Daglig leder af Place de Bleu: Trine Alette Panton. Mail: 69

75 Designer og systueleder: Lena Børre. Mail: Produktionsleder: Sigrid Buus Nielsen. Mail: PR- og salgsansvarlig: Sofie Heller Lützen. Mail: ( Information om Skovsgård Hotel s.m.b.a. Velkommen på Skovsgård Hotel Skovsgård Hotel er et andeledes hotel - en socialøkonomisk virksomhed, som viderefører det traditionsrige jernbanehotel i Skovsgård på nye vilkår. Vi er 20 engagerede medarbejdere, der arbejder for at gøre dit besøg til en oplevelse ud over det sædvanlige. -Noget du ser frem til at gentage. Skovsgård Hotel er et alsidigt sted, her kan du: Spise i hotellets restaurant: Dagens middag tirsdag, onsdag, torsdag og fredag samt aftenmenu torsdag og fredag Bestille mad ud af huset fra dagens menu eller andet efter aftale, hvis I er mindst 10 personer Komme som selskab og spise i et af vores hyggelige lokaler efter aftale Afholde fester og andre arrangementer, som planlægges i tæt samarbejde med vores personale Overnatte i hyggelige, lyse værelser Deltage i koncerter og andre kulturelle arrangementer Afholde kurser og møder Få serveret fredagsøl i Slyngelstuen fra Som lokal forening bruge lokalerne til forskellige arrangementer efter aftale Få repareret eller opgraderet din PC samt købe nyt til computeren I alle sammenhænge vil du blive mødt af en medmenneskelig varme, skæv humor og en enestående service. ( Skovsgård Hotel drives af en stab på ca. 20 medarbejdere. Hotellet fungerer som arbejdsplads på særlige vilkår for mennesker, der af forskellige grunde ikke har kunnet få fodfæste på det almindelige arbejdsmarked. Vi har en høj grad af ligeværdighed på arbejdspladsen og arbejder sammen om at få tingene til at fungere. En del af os har været i mange år, men der kommer med jævne mellemrum nye folk til. Arbejdspladsen er åben for nye medarbejdere, som ønsker en meningsfuld beskæftigelse og at være en del af socialt fællesskab. 70

76 Siden 2010 har vi haft en STU-uddannelse sammen med 2 andre arbejdspladser i området. Hotellet bruges som praktiksted for STU'en. ( Historien bag Skovsgård Hotel Skovsgård Hotel har eksisteret på de nuværende vilkår siden Det ejes på andelsbasis af borgerne i Skovsgård og andre, som synes ideen er værd at støtte op om. Omkring 1990 var hotellet gået fallit flere gange, som det er sket for mange mindre hoteller og kroer i Danmark. Og til sidst stod det tomt og ubrugt hen. En kreds af engagerede borgere i Skovsgård fik da ideen til at reorganisere hotellet som et andelsselskab med følgende vedtægter : At sikre at der fortsat drives hotel i Skovsgård. At skabe arbejdspladser på særlige vilkår for mennesker som står uden for det alm. arbejdsmarked. At danne rammen om kulturtiltag og medborgerhuslignende aktiviteter i Skovsgård. Ideen har vist sig at være bæredygtig. I Skovsgård og omegn findes der andre socialøkonomiske virksomheder, som er udsprunget fra de samme ideer om gensidig integration : Udsatte borgere får arbejde og derved anerkendelse i et lokalsamfund, som har brug for dem. ( Ideerne som Skovsgård Hotel er udviklet efter, har med tiden fået navnet PHIL-ideerne : P for produktion, som alternativ til beskyttede værksteder, med vægt på udviklende udfoldelse og meningsfuld beskæftigelse. H for handicappet - at udviske skellet mellem forskellige handicapgrupper - nedbryde båsesystemet - og bygge bro mellem handicappede og normalbefolkningen. I for integration - arbejde for aktiv integration i lokalområdet ved at man som handicappet kan være med til at påtage sig nyttige arbejdsopgaver og dermed blive anerkendt som en person med ressourcer. L for lokalsamfund, bidrage til at holde liv i et hensygnende lokalsamfund. Man kan sammenfatte det på denne måde: Sigtet er at give mulighed for, at mennesker med et handicap får mulighed at blive medarbejdere fremfor brugere og bliver medborgere i stedet for klienter. ( 71

77 Hvem er vi? Skovsgård Hotel drives af en stab på ca. 20 medarbejdere. Hotellet er en social økonomisk virksomhed og fungerer som arbejdsplads på særlige vilkår, for mennesker, der af forskellige grunde ikke har kunnet få fodfæste på det almindelige arbejdsmarked. Vi har en høj grad af ligeværdighed på arbejdspladsen og arbejder sammen om at få tingene til at fungere. En del har været ansat i mange år, men der kommer med jævne mellemrum nye til. Arbejdspladsen er åben for nye medarbejdere, som ønsker en meningsfuld beskæftigelse og at være en del af socialt arbejdsfællesskab. Siden 2010 har vi haft en STU-uddannelse sammen med 2 andre social økonomiske arbejdspladser i området. Hotellet bruges med jævne mellemrum som praktiksted for STU elever. Når vi har tid og råd, laver vi også andre ting sammen end hotelarbejde. Vi tager på udlandsrejse for at hente inspiration og ny energi ca. hvert 2. år og har nogle traditioner som fx den årlige julefrokost, sommerudflugt, besøg i kurbad, m.m. Som ansatte er vi selvfølgelig tit koncertgæster eller publikum til nogle af de mange arrangementer, som hotellet lægger hus til. Vi har det generelt alt andet end kedeligt! Mange af hotellets medarbejdere er tilknyttet Poststrædet 2, som er et bofællesskabslignende tilbud i Skovsgård - et netværk, som støtter op i hverdagen både i forhold til individuelle behov og ved at skabe netværk om fritidslivet. Hotellet og Poststrædet 2 samarbejder tæt. ( Andelsselskab Støt et lokalt projekt - tegn en andel i Skovsgård Hotel s.m.b.a. - s.m.b.a. betyder "selskab med begrænset ansvar", det vil sige, at man som andelshaver kun hæfter med sit indskud. Man er selvfølgelig velkommen til at købe mere end en andel. Der betales ikke udbytte, men som andelshaver har du en række fordele : - du kan leje hotellet på forsamlingshuslignende vilkår. Du kan arrangere din fest selv og medbringe egne råvarer og drikkevarer. - som andelshaver har du stemmeret på generalforsamlingen og kan være med til at påvirke, hvilken retning hotellet skal udvikle sig i. Du har kun én stemme uanset andelens størrelse - du kan med partner deltage gratis i middag og evt. underholdning. Et andelsbevis er personligt og fordelene kan ikke udnyttes af andre. Andelsbeviset kan ikke sælges, men kan i tilfælde af fraflytning eller dødsfald overdrages til ægtefælle eller børn. Der er pt. 280 andelshavere og en andelskapital på ca kr. Andele á 1000 kr. kan købes på hotellet. ( 72

78 Netværksprisen: Nordjysk hotel vinder FDB s Socialøkonomiske Årspris Skovsgård Hotel i Nordjylland skaber arbejdspladser til mennesker, der ellers er uden for det normale arbejdsmarked. Det gør Skovsgård Hotel så godt, at de 31. januar 2012 har fået overrakt FDB s Socialøkonomiske Årspris For tredje år i træk uddeler FDB og Center for Socialøkonomi FDB s Socialøkonomiske Årspris, der er på kroner. Prisen uddeles til en forbilledlig socialøkonomisk virksomhed. Dommerkomitéen har enstemmigt peget på Skovsgård Hotel blandt fem nominerede. Skovsgård Hotel er ejet af 275 lokale andelshavere og driver hotel og restaurant. Samtidig er stedet arbejdsplads for en række ansatte i beskyttet beskæftigelse og samlingssted for lokalområdet. Skovsgård Hotel er en meningsfuld arbejdsplads for en gruppe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet og skaber samtidig liv i lokalsamfundet. Det er et forbilledligt eksempel på, hvad der sker, når mennesker i et lokalområde går sammen om at gøre noget bedre, siger adm. direktør i FDB Thomas Bagge Olsen om motivationen for prisen. Formålet med FDB s Socialøkonomiske Årspris er at fremhæve rollemodeller inden for det socialøkonomiske felt til inspiration for andre - og for sætte spot på de mange gevinster, der er ved at tænke virksomhed og samfundsværdi sammen. Vi er stolte af at kunne give prisen til en nordjysk virksomhed. Det er med til at understrege, at det at drive socialøkonomisk virksomhed ikke er et hovedstadsfænomen, siger Bjarne Petersen, der er formand for Fonden Socialøkonomi.dk. På Skovsgård Hotel ser man prisen som et stort skulderklap. Vi giver mennesker, der ellers ville være udenfor arbejdsmarkedet, mulighed for at have et meningsfuldt arbejde. Samtidig er hotellet et samlingssted, der holder liv i et ellers hensygnende lokalsamfund. Vi mener, at vores koncept har vækstpotentiale og med fordel kunne udbredes til resten af landet. Og det er prisen med til at understrege, siger Ruth Højlund og fortæller, at de kroner bliver omsat til noget, som gavner hele lokalsamfundet omkring Skovsgård Hotel. For yderligere information Adm. direktør Thomas Bagge Olesen, FDB, tlf.: Bestyrelsesformand Bjarne Petersen, Fonden Socialøkonomi.dk, tlf.: Leder Ruth Højlund, Skovsgård Hotel, tlf.: Fakta om Skovsgård Hotel - Skovsgård Hotel ligger i landsbyen Skovsgård ved Brovst i Nordjylland. Hotellet har eksisteret som socialøkonomisk virksomhed i sin nuværende form siden Hotellet har i alt 19 ansatte heraf 12 ansatte i beskyttet beskæftigelse, to i skånejob og en i fleksjob. Derudover er der tilknyttet omkring 20 frivillige. - Hotellets aktiviteter er tredelte: At være samlingssted for lokalbefolkningen i Skovsgård 73

79 At skabe meningsfuldt arbejde til mennesker, der ikke kan være på det almindelige arbejdsmarked At drive hotel og restaurant - Skovsgård Hotel har flere partnerskaber både med det offentlige, private og andre socialøkonomiske virksomheder herunder Råd og Dåd, der blandt andet driver økologisk gårdbutik og Købmandsgården, som er et bo-, arbejds- og fritidstilbud for udviklingshæmmede. ( Information om Center for Socialøkonomi OM OS Centrets aktiviteter Gennem Centerets aktiviteter støttes etableringen og udviklingen af virksomheder, der har et almennyttigt formål, primært på det sociale-, sundheds- og miljømæssige område. Samtidig opsamles og analyseres viden til at kvalificere rådgivningen og lave en oplysende indsats i den brede offentlighed og blandt meningsdannere på området. Centeret blev etableret i 2007 af Fonden Socialøkonomi.dk, som er blevet opstartet af Kooperationen. Dengang var den socialøkonomiske virksomhedsform og socialt iværksætteri stadig et nyt felt. Siden har vi gjort os en række erfaringer og høstet brugbar viden, som gør, at vi kan skærpe og målrette indsatsen mere. Dette skyldes også, at vi efterhånden har oparbejdet et stort netværk af aktører på området, som vi både kan samarbejde med som vidensinstitution og støtte som virksomhed afhængig af, hvor de er henne i deres udvikling og bevidsthed om den socialøkonomiske virksomhedsform. Målgruppen for center for Socialøkonomis aktiviteter sociale iværksættere socialøkonomiske virksomheder foreninger og organisationer med almennyttige formål erhvervslivet erhvervs- og virksomhedsrådgivere i kommuner og væksthuse politiske beslutningstagere og centraladministrationen, offentligheden 74

80 Centrets videre arbejde Der er fortsat brug for at kvalificere og indsamle viden gennem færdsel i miljøet og blandt aktørerne rundt om de socialøkonomiske virksomheder. Det skal ses i sammenhæng med, at der politisk er igangsat et arbejde om rammevilkårene for socialøkonomiske virksomheder, hvor det må forventes, at der kommer en række initiativer i forlængelse heraf, hvor centeret vil kunne bidrage til implementeringen og udviklingen i de kommende år. Center for Socialøkonomi vil således fortsætte sit arbejde for at forøge den socialøkonomiske kapacitet for derigennem at sikre, at de muligheder dette felt kan bidrage med til udvikling af velfærdssamfund får optimale betingelser. Viden Indsamles og systematiseres på baggrund af kontakten med sociale iværksættere, socialøkonomiske virksomheder, gennem samarbejder / partnerskaber med af andre aktører på feltet, med erhvervsservicesystemet, med de socialøkonomiske netværk, med uddannelsessektoren samt gennem gennemførelse af projektforløb og lignende. Analyse Gennem viden fra praksis anvendt sammen med surveys, undersøgelser, cases samt andre kvalitative metoder skabes grundlag for at gennemføre analyser om tendenser og tilstande i feltet, herunder analyser af vækstmuligheder og rammevilkår og kriterier for succes (best practice). Perspektiv På baggrund af analysearbejdet tilrettelægges den perspektiverende policyindsats, hvor man rådgiver og løser opgaver for relevante aktører på området, herunder centrale ministerier og styrelser. Derudover varetager Centeret en generel formidlingsopgave vedrørende området. Centret indtager på baggrund heraf en anerkendt ekspertfunktion inden for sine indsatsområder. Dokumentation, effektmåling og evaluering Al rådgivnings- og netværksaktiviteter bliver gennem løbende registrering årligt evalueret kvalitativt og kvantitativt for at sikre, at aktiviteterne skaber den ønskede effekt. De kvantitative målinger bliver brugt til at sikre en tiltagende stigning både i forhold til antal og geografisk spredning i rådgivninger såvel som netværks-arrangementer og til at sikre, at udbuddet passer til efterspørgslen. De kvantitative målinger bliver suppleret af kvalitative interviews og fokusgruppe interviews med brugere af aktiviteterne samt med eksperter indenfor området for at sikre tilpasninger i udbuddet og løbende udvikling i aktiviteter og indhold. ( 75

81 Hvad er socialøkonomisk iværksætteri og socialøkonomiske virksomheder? 29. Jan-2013 af: Mia Steen Hansen Socialøkonomiske virksomheder og socialt iværksætteri findes inden for en variation af brancher og sektorer i Danmark. Center for Socialøkonomi arbejder med én klar definition af, hvad socialt iværksætteri og socialøkonomiske virksomheder er. Kendetegn ved socialøkonomiske virksomheder Samfundsnyttigt formål: Socialøkonomiske virksomheder arbejder for at fremme et socialt, sundheds- eller miljømæssigt formål. Det kan være alt fra beskæftigelse af udsatte grupper, børnepasning, uddannelse, pleje af ældre og miljøfremmende formål Egenindtjening: Socialøkonomiske virksomheder får hele eller dele af deres indtjening gennem salg af produkter eller ydelser. Man kan dog supplere dette med tilskud fra puljer eller fonde Geninvestering: Et eventuelt overskud geninvesteres i formålet eller i udviklingen af virksomheden, og der er fuld gennemsigtighed med, hvad der sker med fortjenesten Organisatorisk uafhængig: Socialøkonomiske virksomheder er organisatorisk uafhængige af den offentlige sektor. Det betyder, at de har retten til at oprette og nedlægge sig selv Ses ofte også: som brugerdrevne løsninger, innovation, partnerskaber og lokal forankring Overordnet er der to typer af socialøkonomiske virksomheder: De virksomheder, der arbejder for en målgruppe. Virksomhederne tjener penge eller genererer viden for at gavne en sag De virksomheder, der arbejder med en målgruppe. Virksomhederne gavner sagen i sig selv ved at arbejde direkte med målgruppen Socialøkonomiske iværksættere Socialøkonomiske iværksættere ser muligheder, hvor andre ser uløselige problemer, uarbejdsdygtige mennesker og manglende ressourcer. Med engagement og ildhu løser socialøkonomiske virksomheder eksisterende behov i markedet, som andre organisationer, institutioner eller virksomheder ikke tilfredsstiller. Socialøkonomiske virksomheder startes derfor af engagerede sociale iværksættere, der har udækkede behov eller uløste problemer tæt på sig, og som har fået en god idé til en løsning. Dette er vejen til banebrydende ideer, nye og effektive velfærdsløsninger og dermed bæredygtig vækst i samfundet. 76

82 Den socialøkonomiske iværksætters drivkraft kan have sit udspring i et eller flere af følgende årsager: Social indignation eller en mærkesag Lysten til at gøre en forskel Ønsket om at give noget tilbage til samfundet Interessen i andre mennesker At tjene penge på en ansvarlig måde Socialøkonomiske virksomheder Socialøkonomiske virksomheder bidrager på hver deres måde til at skabe social værdi og til at bane vej for nye løsninger i samfundet, og de udspringer typisk af en stærk vision om at skabe forbedringer i samfundet. Virksomhederne er kendetegnet ved at være innovative - blandt andet ved at lave nye produkter, tilbyde nye ydelser eller tænke i nye måde, hvorpå de kan involvere samarbejdspartnere. De involverer brugere og forankrer lokalt. Desuden etablerer de partnerskaber på tværs af sektorer. De drives som virksomheder, men indtjeningen er først og fremmest et middel til at styrke deres sociale, sundhedsmæssige eller miljømæssige engagement. Et engagement, der er drevet af evnen til at se nye løsninger på kendte udfordringer. Alligevel har evnen til at tjene penge stor betydning for de fleste socialøkonomiske virksomheder. En god indtjening giver økonomisk uafhængighed og frihed til at skabe endnu mere social værdi. ( Så blev det tid til konferencen for Socialøkonomisk Årspris Nov-2013 af: Mia Steen Hansen Konferencen for Socialøkonomisk Årspris 2013 er netop afholdt. Læs om konferencen og prisoverrækkelsen her. Tirsdag d.29. oktober løb konferencen for Socialøkonomisk Årspris 2013 af stablen. Til konferencen havde vi fornøjelsen af at tage del i en formiddag, hvor Annette Vilhelmsen overrakte Socialøkonomisk Årspris 2013 til den socialøkonomiske virksomhed Bybi, som på prisværdig vis skaber arbejdspladser til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet gennem bæredygtig byhonningsindustri. Overrækkelsen skete foran et bifaldende publikum i det stemningsfyldte lokomotivværksted i København. 77

83 Samfundet har brug for flere virksomheder, der, ligesom Bybi formår at skabe en bæredygtig forretning med socialt formål, fortalte Annette Vilhelmsen. Jeg er godt klar over, at det er en kunst og rigtig hårdt arbejde, men vi har brug for nytænkning og nye løsninger til at få integreret udsatte personer på arbejdsmarkedet, til at finde nye løsninger til miljøforbedringer, sundhedsudfordringer, og på sociale problemer. Annette Vilhelmsen gjorde det yderligere klart, at hun i sit arbejde som Social-, børne og integrationsminister er optaget af socialøkonomiske virksomheders innovative løsninger på sociale udfordringer i sit arbejde. Regeringen planlægger i denne folketingssamling at fremsætte et lovforslag om en registreringsmodel til socialøkonomiske virksomheder. Registreringsmodellen kan bidrage til at skabe en fælles identitet for den socialøkonomiske sektor og øge virksomhedernes legitimitet, lød det fra scenen. ( ) ( Socialøkonomiske virksomheder Velfærdssamfundets iværksættere Banebrydende idéer Effektive velfærdsløsninger Bæredygtig vækst Center for Socialøkonomi er etableret den med støtte fra Folketingets Satspulje. Centret er en uafhængig, praksisnær og samlende platform for de eksisterende og kommende socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Vi arbejder med rådgivning, koordinering og formidling for at fremme en socialøkonomisk iværksætterkultur i Danmark. Det betyder at: Vi samarbejder med socialøkonomiske iværksættere, frivillige organisationer, NGO ere, erhvervsliv, kommuner og regioner om at starte socialøkonomiske virksomheder. Vi involverer erhvervslivet, som bidrager med forretningsmæssig viden, netværk og bestyrelsesmedlemmer til socialøkonomiske iværksættere og virksomheder. Vi skaber rum for samarbejde, videndeling og forretningsmuligheder ved at etablere netværk på tværs af sektorer og brancher. Vi formidler viden til alle sektorer om mulighederne for at indgå partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder. Vi fortæller om succeserne, sætter ord på effekten af partnerskaber og orienterer bredt om relevante arrangementer. (Papomslag benyttet til konference Socialøkonomisk Årspris 2013, forside/bagside). 78