2.1 Problemstilling Problemformulering Metode Afgrænsning Illustration af analysedesign... 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2.1 Problemstilling... 3 2.2 Problemformulering... 3 2.3 Metode... 4 2.4 Afgrænsning... 10 2.5 Illustration af analysedesign... 10"

Transkript

1

2

3 Abstract The topic of this thesis is Work Integration Social Enterprises in a Danish context. My aim is to define and examine the platform that WISE represents in the Danish labour market. Furthermore, I want to identify current tendencies in the field and look at the potential for WISE to change our way of understanding the labour market. I do this by carrying out an analysis based on Ernesto Laclau and Chantal Mouffe s discourse theory. I especially find their explanations of the process of articulation in a discourse and the concept of the field of discursivity useful. In my studies, I also draw on Laclau and Mouffe s concept of floating signifiers plus the objective and the political discourses in a hegemonic struggle. As for my empiric studies, I have analysed two social enterprises: Place de Bleu - a company selling designer pillows and other textiles made by immigrant woman, and Skovsgård Hotel - a hotel and a community house employing mentally handicapped. These enterprises, or WISEs, are characterised by a high degree of recognition of their employees, and both WISEs solve the difficult welfare problem of inclusion of people suffering from long-term unemployment for various reasons. I also study four actors in the society playing an important role in defining the characteristics of WISE as a discourse and pointing out its boundaries. These are Center for Socialøkonomi - a centre advising companies and doing advocacy, SFI - The National Research Institute, Udvalget for socialøkonomiske virksomheder - a working group being set up to give recommendations for future legislation, and last but not least Den Sociale Kapitalfond - a social venture fund. What I see happening is WISE solving problems of social exclusion whilst introducing new ways of combining business with social goals and showing ways of engaging citizens in local communities where they do business. This I interpret as an expansion of our conception of the labour market.

4 Work Integration Social Enterprise WISE som platform for inklusion på arbejdsmarkedet Indhold 1. Indledning Problemformulering og metode Problemstilling Problemformulering Metode Afgrænsning Illustration af analysedesign WISE WISE som begreb Relevant lovgivning Teori Videnskabsteoretisk afsæt Laclau og Mouffes diskursteori Udvalgte begreber Øvrige positioner Diskursanalyse af WISE Empirisk materiale Analysedesign Præsentation af virksomheder Artikulationer i WISE Delkonklusion på artikulationerne i WISE Præsentation af aktører Indholdsudfyldning af WISE Delkonklusion på indholdsudfyldning af WISE Resultat af diskursanalyse Diskussion... 53

5 6.A Det er meningsfyldt at være i beskæftigelse, og det giver anerkendelse at være medarbejder i WISE B Velfærdsopgaven med at inkludere udsatte på arbejdsmarkedet løses bedre af WISE end i den offentlige beskæftigelsesindsats C De private socialøkonomiske virksomheder løser velfærdsproblemer innovativt og effektivt D Gennem lokal forankring og inddragelse af civilsamfundet kan WISE skabe et alternativt arbejdsmarked E Den hegemoniske kamp Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger og artikler Rapporter mv Hjemmesider Referenceramme Bilag Uddrag af analyser Information om Place de Bleu Information om Skovsgård Hotel s.m.b.a Information om Center for Socialøkonomi... 74

6 1. Indledning I mit daglige virke er jeg ansat i en privat virksomhed inden for beskæftigelsesområdet, og her møder jeg borgere, som af helbredsmæssige eller sociale årsager ikke kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Jeg møder i min dagligdag velvillige arbejdsgivere med et stort socialt hjerte, men når det er sagt, ses generelt en begrænset effekt af visionen om det rummelige arbejdsmarked. Samtidig findes færre beskæftigelsesinstitutioner i det offentlige, som kan træde til i stedet. Hvad angår det rummelige arbejdsmarked var dette et politisk tiltag med henblik på at tilskynde de konventionelle, private virksomheder til at tage et socialt ansvar. Det rummelige arbejdsmarked blev som tiltag sat i søen i 1997 i forlængelse af tilsvarende initiativer under overskriften virksomhedernes sociale ansvar, som blev introduceret i 1994 (Bredgaard 2004: 1). Hensigten var, at virksomhederne skulle rumme de medarbejdergrupper, som ellers havde vanskeligt ved at opnå og fastholde beskæftigelse. Disse ordninger kan betegnes som et markant skifte i den offentlige politik, og virksomheder skulle påtage sig en ny rolle (Bredgaard 2004: 8). Der kan findes eksempler på, at det rummelige arbejdsmarked har haft en positiv effekt, men over en bred kam er arbejdsmarkedet fortsat kendetegnet af marginalisering og eksklusion. Sammenlignet med tidligere, kan stadigt færre opgaver løses af mange, ufaglærte hænder, og der stilles høje krav til medarbejderes kompetencer og effektivitet, hvilket resulterer i sygemeldinger og dårligt arbejdsmiljø (Bredgaard 2004: 19). Hvad angår de offentlige beskæftigelsesindsatser ses en forløber herfor, da pastor Hans Knudsen i 1872 oprettede foreningen Samfundet, som antager sig vanføre og lemlæstede børn, senere SAHVA, som tog sig af støtte til handicappede ( Lovgivningsmæssige var det først med Socialreformen af 1933, også kaldet Steinckes socialreform, at der kom retsprincipper for offentlig forsorg ved nedsat erhvervsevne som fx Hjælp til blinde, døvstumme, vanføre, lemlæstede, og ( ) aandssvage (Steincke 1934: 9, 15). Hermed fik SAHVA, Samfundet og Hjemmet for Vanføre, en væsentlig rolle som anstalt, og foreningen beskæftigede på daværende tidspunkt mennesker landet rundt ( Denne tankegang om undervisning og oplæring blev videreført med Lov om revalidering i I forlængelse heraf etablerede staten 12 revalideringscentre, der skulle varetage området omkring revalidering af borgere med følger efter invaliditet eller sygdom, og dette kan ses som begyndelsen på en ny drejning mod en aktiveringspolitik (Bredgaard 2004: 6). Den udvikling blev accentueret i 1998 med vedtagelse af bl.a. Lov om en aktiv socialpolitik som del af det, der til tider benævnes den lille socialreform. I dag findes kun få offentlige institutioner, som tilbyder foranstaltninger som eksempelvis revalidering eller beskyttet beskæftigelse, hvilket fortsat er en offentlig opgave ( I stedet tilbydes i dag beskæftigelsestiltag af kortere varighed, under en 1

7 lovgivning, jeg arbejder dagligt under, nemlig Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor der er fokus på den enkeltes integration på arbejdsmarkedet og eget ansvar herfor ( Men hvor efterlader det så den gruppe af udsatte borgere, som de private virksomheder ekskluderer, og det offentlige har vanskeligt ved at integrere? Disse borgere udgør et problem i vores velfærdssamfund, og der er fra politisk side håb om, at løsningen er at finde i de socialøkonomiske virksomheder (Regeringen og Enhedslisten 2012: 6). I de socialøkonomiske virksomheder, som arbejder med en målgruppe, kaldet WISE, tales der ikke om rummelighed eller integration, men om inklusion. Hermed understreges det, at den enkelte bliver en del af et fællesskab, i form af et arbejdsfællesskab. Heller ikke i WISE er det en let opgave at inkludere udsatte borgere. Det siger næsten sig selv, at det kræver kreativitet og tålmodighed at basere en produktion på arbejdskraft, som i mange tilfælde er ineffektiv. De sociale entreprenører afprøver derfor forskellige virksomhedsformer og tænker beskæftigelse på nye måder for at finde løsninger på dette velfærdsproblem. Der er tale om et område, som er i vækst herhjemme, hvilket SFI dokumenterer. Også i den brede offentlighed er der så småt et kendskab til disse nye virksomhedsformer og deres virke, og et indslag om Det Sociale Vækstprogram nåede fx den regionale radioavis den Som før nævnt er det også et område, der nyder politisk bevågenhed, og i skrivende stund pågår et lovgivningsarbejde om socialøkonomiske virksomheder. Derfor ser jeg behov for at stille skarpt på, hvad det er for en plads, WISE indtager i vores samfund, og hvem der sætter dagsordenen? Dette har jeg sat mig for at undersøge i denne afhandling. Argumentationen herfor vil jeg søge ved at analysere værdigrundlaget for to konkrete virksomheder af typen WISE og kombinere dette med analyser af rapporter fra fire aktører i det socialøkonomiske felt, hvor de definerer WISE som fænomen. Mit redskab til analysen af WISE er Laclau og Mouffes diskursteori. Jeg gør i analyserne på organisationsniveau brug af deres begreber om diskursen og det diskursive felt, ligesom jeg på et samfundsniveau vil se på den hegemoniske kamp mellem forskellige diskurser. Med udgangspunkt i den diskursteoretiske tilgang vil jeg i afhandlingen betragte WISE som en social konstruktion og gennem disse teoretiske briller, vil jeg se konturerne af en magtkamp i feltet om definitionsretten på WISE og vil iagttage tendenser i feltet. 2

8 2. Problemformulering og metode Af dette kapitel ses min problemformulering, hvorefter jeg metodisk præsenterer, hvordan de rejste spørgsmål vil blive belyst, analyseret og diskuteret. 2.1 Problemstilling Som beskrevet i indledningen udspringer afhandlingens tema af min grundlæggende interesse for at udforske inklusionen på arbejdsmarkedet i dagens Danmark. Inklusionen er i stigende grad blevet en opgave for WISE, som netop er de af de socialøkonomiske virksomheder, der har et socialt mål om at favne en mangfoldig gruppe af medarbejdere. På den måde løser WISE en opgave, der tidligere har været at betragte som en offentlig velfærdsopgave, og der ses aktuelt en politisk velvilje for at give WISE bedre vilkår. I mødet mellem socialøkonomi og beskæftigelsespolitik sker dog andet og mere end omfordeling af velfærdsopgaver, og jeg vil argumentere for, at der opstår forskydninger i vores forståelse af arbejdsmarkedet, når WISE bliver en del heraf. 2.2 Problemformulering Hvilken platform indtager de arbejdsintegrerende socialøkonomiske virksomheder (Work Integration Social Enterprises) på det danske arbejdsmarked - og hvordan kan tendenserne i WISE føre til en udvidelse af vores forståelse af arbejdsmarkedet? Uddybning Ud fra empirisk materiale vil jeg foretage en diskursanalyse af WISE som virksomhedsform og som felt i en dansk velfærdskontekst ved anvendelse af Laclau og Mouffes diskursteori. Dernæst vil jeg iagttage de socialøkonomiske virksomheder og aktørers kamp om definitionsretten på WISE samt iagttage disse som en samlet platform i det danske velfærdssamfund og diskutere de tendenser, som tegner sig. Med begrebet platform henviser jeg til det felt eller den sektor, som WISE samlet set kan siges at udgøre på arbejdsmarkedet. Platformen er kendetegnet ved en særlig logik. 3

9 Begrebet arbejdsintegrerende socialøkonomiske virksomheder anvender jeg som oversættelse af work integration social enterprises. Dette giver sprogligt et problem, idet jeg ikke ser på integration, men på inklusion. Jeg finder til gengæld begrebet WISE præcist i forhold til mit undersøgelsesfelt. Med arbejdsmarked har jeg valgt et neutralt ord til at beskrive, at jeg ser på beskæftigelsestiltag på arbejdsmarkedet, og dermed ikke ser på fx initiativer i frivillige organisationer og i det offentlige. Med begrebet tendenser tænker jeg på de retninger, som WISE udvikler sig i. Arbejdsspørgsmål til analysen Hvilke momenter kobles sammen i artikulationen i to konkrete WISE? Hvordan indholdsudfyldes WISE som flydende betegner af fire aktører i det socialøkonomiske felt? Hvor placerer hver virksomhed og aktør sig i forhold til det private og det offentlige? Hvilken platform indtager WISE som felt på arbejdsmarkedet? Arbejdsspørgsmål til diskussionen Hvordan kan diskursen om det meningsfulde arbejde anskues ud fra Niels Kærgårds beskrivelser af arbejdslivets primat? Hvordan kan diskursen om WISE som værende bedre til at inkludere end det offentlige betragtes ud fra Neil Gilberts kritiske iagttagelser af udviklingen i velfærdssamfundet? Hvordan kan diskursen om de innovative og effektive velfærdsløsninger i WISE ses i relation til Tania Ellis beskrivelser af feltets potentiale? Hvordan kan diskursen om skabelsen af et alternativt arbejdsmarked drøftes med udgangspunkt i Jean-Louis Lavilles tanker om solidaritetsøkonomi? 2.3 Metode Mit design af afhandlingen har en klassisk opbygning, og jeg vil herunder skitsere mine metodiske overvejelser og refleksioner i den rækkefølge, hvori kapitlerne optræder i afhandlingen Teori I afhandlingen har jeg valgt at have et videnskabsteoretisk ståsted i socialkonstruktivismen. Først og fremmest er det valg begrundet i, at jeg oplever, at det har skærpet mit analytiske blik. 4

10 Udgangspunktet er primært Ernesto Laclau og Chantal Mouffes hovedværk fra 1985 med titlen Hegemony and Socialist Strategy, suppleret med Laclaus bog fra 1990, New Reflections on the Revolution of Our Time. I diskursteorien er kontingens et grundlæggende begreb. Forestillingen om kontingens hænger sammen med de processer, som foregår i dannelsen af en diskurs og hos Laclau og Mouffe er alt er diskursivt. Derfor bliver alting formet efter den diskurs, det bliver indskrevet i. I den proces ses en magt som følge af til- og fravalg af betydninger og fastlåsning heraf. Som et analytisk greb betragter jeg fænomenet WISE som en social konstruktion, som en diskurs, og dette blik på empirien gør det muligt at studere betydninger. Fra Laclau og Mouffes teori vælger jeg i analyserne på organisationsniveau at benytte begreberne; diskurs, element, moment, nodalpunkt, artikulation, flydende betegner og det diskursive felt. Til brug for min diskussion på samfundsniveau vil jeg desuden inddrage begreberne; objektivitet, politik og hegemoni. Her ser jeg på diskurser i en anden betydning, idet de snarere er forståelseshorisonter eller en optik, som verden ses igennem Overvejelser vedr. valg af teori På et overordnet niveau giver det anledning til refleksioner at anvende diskursteorien som fundament. Helt indledningsvist må jeg bemærke, at det konstruktivistiske blik på verden er forførende i kraft af den måde, hvorpå eksempelvis institutioner og tankemønstre ikke tages for naturgivne. Ved at vælge den diskursteoretiske tilgang som analysemetode, må det tages ad notam, at jeg i min analyse selv skaber en diskurs eller en social konstruktion, om man vil. Endvidere må det bemærkes, at det ikke muligt at stå uden for en diskurs og betragte verden derfra, hvorfor min egen position også er i spil. Jeg søger at imødegå dette ved at udarbejde en stringent og tekstnær analyse. Ved anvendelse af Laclau og Mouffes begreber, foretager jeg en tekstnær analyse, hvor jeg fokuserer på italesættelsen af WISE og de specifikke termer, som benyttes. Jeg synes, det bibringer mulighed for at skabe et nuanceret billede af den interne logik i WISE. Med hensyn til den konkrete begrebsverden hos Laclau og Mouffe er der ikke tale om en teori, som let lader sig omsætte til konkrete analytiske greb, og det er næppe heller hensigten. Primært formidler Laclau og Mouffe en verdensforståelse, og det kan diskuteres, om teorien ydes retfærdighed, når den omsættes til en operationel, analytisk fremgangsmåde. Jeg vil dog gøre forsøget. Et enkelt begreb jeg vil kommentere nærmere, er begrebet om det diskursive felt. Jeg vil her gengive en kritik, som rettes af Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips, som efterlyser et begreb for diskursorden hos Laclau og Mouffe (Jørgensen 1999: 69-70). De argumenterer for, at begrebet det 5

11 diskursive felt ved at favne alt, som ligger uden for en diskurs, er et lidet brugbart begreb. I stedet savner de et begreb, som dækker over et potentielt eller faktisk område for diskursiv konflikt, altså der hvor to eller flere diskurser ( ) forsøger at etablere sig i samme domæne (Jørgensen 1999: 69). Det bemærkes af Jørgensen og Phillips, at Laclau og Mouffe faktisk har et begrebet om en diskursiv formation, men at dette ikke tages i anvendelse Andre teoretiske positioner I min diskussion vil jeg inddrage synspunkter fra Niels Kærgård, Neil Gilbert, Tania Ellis og Jean-Louis Laville, uden sammenligning i øvrigt. I min perspektivering vil jeg inddrage Wayne Visser og Anne Salmon. Jeg vil her henvise til mine arbejdsspørgsmål til diskussionen. Ganske kort vil jeg med Kærgård belyse, hvad han kalder lyst og pligt til arbejde. Jeg vil anvende Gilbert og hans kritiske syn på velfærdsstatens udvikling til en markedsorienteret aktiveringsstat. Med Ellis vil jeg fremhæve iagttagelserne af et nyt, socialt ansvarligt erhvervsparadigme. Og endelig vil jeg fra Laville anvende begrebet solidaritetsøkonomi, som beskriver nye, forpligtende måder at gebærde sig på. Hvad angår Salmon og Visser, iagttager sidstnævnte nye tendenser inden for virksomheders CSR-arbejde. Visser tilskriver med CSR 2.0 virksomhederne potentiale for at skabe partnerskaber og virke glokalt, mens Salmon frygter, at det vil legitimere en styrket magtposition hos virksomhederne. Refleksioner Man kan med rette mene, at jeg ikke yder de enkelte positioner retfærdighed, idet jeg kun fremdrager de pointer fra ovenstående forskere, som jeg finder relevante. Desuagtet ser jeg det muligt at belyse problemformuleringen mere kvalificeret ved at inddrage perspektiver fra disse forskere Overvejelser vedr. valg af empiri Hvad angår mine overvejelser omkring valg af empiri, vil jeg her opliste de empiriske kilder. Disse er: Place de Bleu; materiale fra hjemmeside og artikel. Skovsgård Hotel; materiale fra hjemmeside og artikel. Center for Socialøkonomi; materiale fra hjemmeside og artikel. SFI-rapporten: Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte. Anbefalingsrapport fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder. Årsrapport fra Den Sociale Kapitalfond. 6

12 Som det fremgår vil jeg analysere to virksomheder og fire aktører fra de socialøkonomiske felt. Mit valg af empiri i forhold til de to virksomheder kan næppe hævdes at være hverken repræsentativt eller eksemplarisk. Det er valg styret af mit forehavende i opgaven, hvorfor jeg har udvalgt virksomheder, der er tydelige i kommunikationen af deres virke. Samtidig har jeg udvalgt de to WISE pga. deres anerkendte position i det socialøkonomiske felt. Valget af de fire aktører er tilsvarende truffet på baggrund af deres centrale position i feltet. Endvidere ses en aktualitetsfaktor, idet de tre rapporter er udgivet i Jeg vælger i afhandlingen udelukkende at benytte mig af skriftlige, empiriske kilder. Hvad angår de to virksomheder, betragter jeg primært deres værdigrundlag, hvilke ses som en idealforestilling om den enkelte virksomhed. Der er på den måde tale om en intentionel analyse. Det samme gør sig gældende for de fire aktører. Jeg benytter mig her af rapporter, som er karakteriseret ved at beskrive virkeligheden, men samtidig have specifikke budskaber i deres afsenderforhold. Således har jeg fravalgt at gøre brug af empirisk materiale indsamlet vha. eksempelvis spørgeskema eller kvalitative interviews. Dette fordi, jeg ser det som en fordel i denne afhandling at gøre brug af skriftlige kilder. Læsningen sker dog på grundlag af besøg på de to virksomheder, supplerende materiale fra artikler samt deltagelse i konferencer. Samtidig formoder jeg, at der i de skriftlige kilder findes udsagn, der velovervejede, hvilket er af betydning, da jeg ser på de sproglige konstruktioner. Fravalg af aktører i empirien Med disse valg af nedsalgspunkter har jeg samtidigt foretaget et fravalg. Andre relevante aktører kunne have været Tænketanken Mandag Morgen med deres debatindlæg fra 2010 om Velfærdens iværksættere eller Veje til ressourcedanmark fra CABI, Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats, har også udgivet en interessant rapport Fokus på socialøkonomiske virksomheder i Europa- Kommissionen udgav i 2013 rapporten Social economy and social entrepreneurship med eksempler på socialøkonomiske initiativer fra hele EU. Også netværket Eurocities er interessant, da København er en af ni europæiske byer i Cities for Active Inclusion. Center for Social Udvikling - eller de kommunale strategier for socialøkonomi fra bl.a. Københavns Kommune ville være endnu et relevant bud Analyse I min analyse af de to virksomheder og fire aktører i det socialøkonomiske felt bruger jeg diskursanalysen som metode til at klarlægge, hvordan hver enkelt WISE og aktør placerer sig i relation til henholdsvis det private marked og den offentlige beskæftigelsesindsats. Dette illustrerer jeg med en skematisk oversigt, som er at finde på side 51 i afhandlingen. Overordnet set, kan der spores en svag 7

13 tendens mod en mere markedsorienteret diskurs. Analysen foregår således på organisationsniveau, mens jeg i de afsluttende konklusioner betragter WISE som et samlet felt og dermed bevæge mig på et samfundsniveau. Jeg fokuserer i analyserne af de to WISE primært på værdigrundlagene og deres sammenkædning af momenter i artikulationerne. Konkrete eksempler på disse koblinger er, at Place de Bleus udsatte kvinder opnår anerkendelse ved at deres produkter sælges som unika, mens anerkendelsen af medarbejderne på Skovsgård Hotel opnås gennem den tætte relation til lokalsamfundet. Mit analytiske fokus i forhold til de øvrige aktører i feltet er på deres definitioner af socialøkonomien. For alle seks enkeltanalyser, har jeg tre gennemgåede nedslagspunkter, som jeg beskriver under overskrifterne inklusion, økonomi og samfundsansvar. Disse fungerer som en opsamling på hver analyse, ligesom de sætter mig i stand til at sammenligne resultater. Endelig danner disse opsamlinger grundlag for identificering af de diskurser, jeg bringer videre til diskussionen. Refleksioner I anvendelsen af Lalau og Mouffes teori er det et grundlæggende valg, hvordan man definerer en diskurs og sætter grænserne herfor. Som nævnt er det et analytisk greb, jeg foretager, når jeg eksempelvis ser en årsrapport som en diskurs. Dette er så snæver en diskurs, at man kan diskutere, om begrebet har sin berettigelse. Det mener jeg naturligvis, det har. Senere i afhandlingen vælger jeg i stedet at betragte de seks diskurser som en samlet diskurs, og til sidst opererer jeg igen med andre typer af diskurser. På denne måde at kunne anvende de samme begreber om fænomener på forskellige abstraktionsniveauer finder jeg udbytterigt. Med hensyn til min skematiske fremstilling af de seks diskurser indebærer en sådan fremstilling naturligvis en forsimpling af virkeligheden, men netop derfor også en mulighed for et nyttigt overblik. Skemaet gør mig i stand til at visualisere WISE i spændingsfeltet mellem det private og det offentlige Diskussion I diskussionen vil jeg betragte WISE som en samlet platform i vores velfærdssamfund, der skal løfte et samfundsmæssigt problem. På baggrund af diskursanalysen identificerer jeg fire overordnede diskurser, som virksomheder og aktører italesætter eller læner sig op ad. Der er tale om diskurser, som indgår i den hegemoniske proces i feltet, og disse kan i Laclau og Mouffes terminologi karakteriseres som objektive eller politiske diskurser. Der er tale om følgende 4 diskurser: 8

14 A) Det er meningsfyldt at være i beskæftigelse, og det giver anerkendelse at være medarbejder i WISE. B) Velfærdsopgaven med at inkludere udsatte på arbejdsmarkedet løses bedre af WISE end i den offentlige beskæftigelsesindsats. C) De private socialøkonomiske virksomheder løser velfærdsproblemer innovativt og effektivt. D) Gennem lokal forankring og inddragelse af civilsamfundet kan WISE skabe et alternativt arbejdsmarked. Jeg belyser, som nævnt, diskurserne ved at inddrage teorier og tanker fra Niels Kærgård, Neil Gilbert, Tania Ellis og Jean-Louis Laville. Dette greb anvendes for at kvalificere mine betragtninger. Refleksioner I diskussionen identificerer jeg fire diskurser og ser på dem i Laclau og Mouffes terminologi - samtidig med, at jeg inddrager andre teoretiske perspektiver i tilknytning til hver diskurs. Om dette greb lykkes, vil jeg lade andre afgøre. Hvad angår mit valg af diskurser, er jeg klar over, at dette i sig selv kan ses som et politisk udsagn i Laclau og Mouffes forstand. Med hensyn til det andet delspørgsmål i problemformuleringen, er svaret på, om WISE vil forandre vores forståelse af arbejdsmarkedet - ja! Dette har jeg belyst ved at se på aktuelle tendenser i feltet, som karakteriserer WISE som platform pga. evnen til at inkludere ved at nytænke og skabe medborgerskab. Såfremt der i besvarelsen spores personlige præferencer eller forbehold, er dette ikke hensigten. Min holdning til feltet er grundlæggende, at WISE skal kunne favne bredt og virke i mange forskellige forretningsmodeller blot finder jeg det af betydning, at det billede, der tegnes af WISE i offentligheden, tilsvarende er mangfoldigt og mangefacetteret Perspektivering På baggrund af mine analyser, hvor WISE bevæger sig i retning af det private marked, kunne det være interessant at se nærmere på de private virksomheder med en CSR-politik i forhold til inklusion. Jeg opridser i den forbindelse nogle pointer fra Wayne Visser, som opererer med betegnelsen CSR 2.0, hvor der arbejdes systemisk bl.a. med partnerskaber og forskelligheder, med kreativitet og glokalitet. Sociologen Anne Salmon peger omvendt på den magtfaktor, som de multinationale virksomheder udgør, når de med CSR-fanen højt løftet indtager en rolle som welfare-companies. 9

15 2.4 Afgrænsning Det er mit valg udelukkende at se på socialøkonomiske virksomheder af typen WISE. Således må det holdes in mente, at mine iagttagelser kun i nogen grad vil være gældende socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med lokaludvikling, bæredygtighed eller projekter i den tredje verden. Jeg har også fravalgt at se på de selvejende institutioner, skønt en række af disse også arbejder med inklusionen som leverandør til det offentlige, via driftsoverenskomster, partnerskaber el.lign. Tilsvarende har jeg fravalgt at se på foreninger og NGO er samt offentlige instanser, institutioner og projekter. Jeg vil heller ikke se nærmere på de ellers ganske interessante aspekter, som optræder i partnerskaber mellem WISE og virksomheder, organisationer, lokalsamfund eller offentlige instanser. Det vanskeligste fravalg i afhandlingen har været ikke at skulle foretage analyser af de private virksomheder. Det kunne være interessant at se nærmere på de private virksomheder, hvor der med udgangspunkt i et rummeligt arbejdsmiljø eller en veldefineret CSR-politik sker en inklusion på arbejdsmarkedet. Jeg kunne især være nysgerrig på forskelle på og ligheder med WISE, hvad angår eksempelvis fastholdelse, inklusion og forretningsmodeller. Således vil jeg i min perspektivering kort åbne denne diskussion, som beskrevet i ovenstående. Endelig skal det nævnes, at jeg i afhandlingen vil fokusere på det organisatoriske og samfundsmæssige niveau og ikke vil beskæftige mig med individniveauet, med den inkluderede ansatte. Dog ville det være yderst relevant at se nærmere på oplevelsen af at være inkluderet, herunder om der for den enkelte er en usikkerhed forbundet med at være inkluderet i WISE. Jeg forestiller mig, at der i forhold til fx arbejdsmiljø og jobsikkerhed, kan vise sig at være problemer forbundet med at udlægge velfærdsopgaver med inklusion af udsatte til entreprenante ildsjæle. 2.5 Illustration af analysedesign På baggrund af ovenstående metodiske overvejelser har jeg designet en afhandling, hvor diskursanalysen af empirien er det bærende element i dokumentationen. Diskussionen antager en mere kompleks analytisk og teoretisk struktur, hvilket afspejler, at der her søges svar på et mindre håndgribeligt, undrende spørgsmål. På den følgende side har jeg afbilledet strukturen i analyse og diskussion. 10

16 Den Sociale Kapitalfond Udvalget f. socialøk. virk. SFI Center f. Socialøkonomi Skovsgård Hotel Place de Bleu DET PRIVATE MARKED WISE Place de Bleu DEN OFFENTLIGE BESKÆFTIGELSESINDSATS Skovsgård Hotel Center for Socialøkonomi SFI Udvalget Den Sociale Kapitalfond DET DISKURSIVE FELT DISKURS DET DISKURSIVE FELT Diskurs A Diskurs B Diskurs C Diskurs D KONKLUSION PERSPEKTIVERING 11

17 3. WISE I dette indledende kapitel vil jeg definere det centrale begreb Work Integration Social Enterprise. Dernæst vil jeg ganske kort kommentere på de lovgivningsmæssige rammer for mit problemfelt. 3.1 WISE som begreb I denne afhandling kunne jeg have valgt at benytte betegnelsen socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med en målgruppe. Det kan siges at være den danske pendant til den europæiske betegnelse, jeg har valgt at benytte, nemlig WISE. I øvrigt må jeg bemærke, at hvor det i engelsksproget litteratur er almindeligt at benytte flertalsformen WISEs, har jeg udeladt den form. Jeg vil herunder blot give en grundlæggende definition af begrebet WISE, da det netop er mål med min afhandling at iagttage de måder, hvorpå WISE bliver defineret i forskellige diskurser. Mit valg af begrebet WISE skal ses som en påpegning af, at vi i Danmark primært er inspireret af de europæiske traditioner på dette felt. Forskningen om den tredje sektor og socialt entreprenørskab er samlet i netværket EMES, som er førende inden for feltet. En definition fra EMES af socialøkonomisk virksomhed er bl.a. at finde hos Lars Hulgård, som i øvrigt er medstifter og præsident i netværket. Definitionen af WISE er funderet på europæisk forskning på området, hvorudfra der er udledt en række faktorer, som ofte ses afspejlet i WISE uden at være definitoriske krav. Disse faktorer er: Økonomiske faktorer: 1. Kontinuerlig produktion og salg af varer eller serviceydelser 2. Høj grad af autonomi 3. Et vist niveau af økonomisk risiko 4. Et minimum af betalt arbejde Sociale kriterier: 1. Et initiativ lanceret af en gruppe borgere 2. Beslutningstagning baseres ikke på finansielt ejerskab 3. Deltagerorientering der involverer de personer som berøres af aktiviteten 4. Begrænset profit distribution 5. Et udtalt ønske om at komme lokalsamfundet (community) til gavn (Hulgård 2008: 30). Ovenstående faktorer vil man kunne nikke genkendende til i mine analyser af de to virksomheder. Det er her de sociale faktorer om deltagerorientering og community tankegang, som er særlige for den europæiske opfattelse af de arbejdsintegrerende virksomheder. 12

18 På baggrund af EMES projektet fra 2004 blev der endvidere udledt fire typiske måder, som virksomhederne arbejder på, i forhold til indsatser for de ledige og socialt udsatte. Disse er følgende: Transitional employment Creation of permanent self-financed jobs Professional integration with permanent subsidies Socialisation through work or productive activity (Hulgård 2008: 30-32). Hermed ses fire måder at integrere forskellige målgrupper på. Første punkt handler om opkvalificering og træning med henblik på ordinær beskæftigelse. For de, som er lidt længere væk fra arbejdsmarkedet, benyttes indslusningsforløb via eksempelvis løntilskudsordninger, som er det andet punkt. Det tredje punkt henviser til permanente tilbud om fx beskyttet beskæftigelse. Og det fjerde punkt vedrører integration via produktionsfællesskaber, hvilket består i en social indsats over for de mest udsatte grupper. 3.1 Relevant lovgivning Visse dele af lovgivningen på beskæftigelsesområdet er relevante for WISE. De konkrete redskaber, det drejer sig om, er eksempelvis opkvalificerende forløb, virksomhedspraktik, fleksjob eller ansættelse med løntilskud. Disse har jeg fravalgt at beskrive nærmere her, da der findes udmærkede oversigter i både Bilag 4 i SFI-rapporten (SFI 2013) og i Appendiks 4 af Anbefalingsrapporten (Udvalget 2013). Der er tale om indsatser, som er at finde i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats ( Endvidere findes der regler i Lov om Social Service vedrørende borgere, der er omfattet af målgruppen for beskyttet beskæftigelse ( I tilknytning til de socialøkonomiske virksomheders økonomi gør det naturligvis forskel, om der er tale om redskaber, der kan sælges som en ydelse til det offentlige eller ej. Om den nuværende beskæftigelseslovgivning kan man konstatere, at den er kendetegnet ved at rumme både rettigheder og pligter for den enkelte borger. Desuden indgår aktiveringskrav samt sanktioneringsmuligheder, skulle man ikke efterkomme de krav, der stilles. Omfanget af pligter er blevet større med hver ny reform på området, og det er almindeligt at tale om en historisk glidning fra 'welfare' til 'workfare', hvilket jeg vender tilbage til, når jeg præsenterer Neil Gilbert. Kort sagt er der tale om en aktiv beskæftigelsespolitik, hvor det opfattes som den enkeltes eget ansvar at være selvforsørgende og i øvrigt leve et aktivt liv (Gilbert 2002: 63). 13

19 4. Teori Mit teoretiske fundament i afhandlingen er diskursteorien, som den præsenteres af Ernesto Laclau og Chantal Mouffe. Der er tale om et ganske omfattende teoretisk tankesæt, og nedenstående skitsering af diskursteorien og de tilhørende begreber blive netop dette; en skitsering. I nærværende kapitel vil jeg først se på det det videnskabsteoretiske afsæt for diskursteorien, og dernæst præsentere teoriens tankesæt og udvalgte begreber, for til sidst at kommentere på, hvordan jeg operationaliserer begreberne. Endelig vil kapitlet også indeholde præsentationer af den række andre forskere og debattører, hvis synspunkter jeg vil inddrage i min diskussion og perspektivering. 4.1 Videnskabsteoretisk afsæt Først vil jeg placere diskursteorien inden for socialkonstruktivismen, som er en betegnelse for en række forskellige teorier, herunder diskursteorier. De socialkonstruktivistiske tilgange har det til fælles, at der ikke opereres med en objektiv sandhed, at vi er historiske og kulturelle væsener uden essens, at viden skabes i sociale processer samt at konstruktion af viden har konsekvenser for social handlen (Jørgensen 1999: 13-14). Udover Laclau og Mouffes diskursteori kan nævnes diskurspsykologien og kritisk diskursanalyse hos blandt andre Norman Fairclough (Jørgensen 1999: 15-16). Om diskursteorien hos Laclau og Mouffe konstaterer Allan Dreyer Hansen som udgangspunkt, at denne ikke har til hensigt at komme frem til påstande om kausale forhold, men "derimod at optrævle de logikker, der eventuelt fremstår som naturlige - eller kausale - for os" (Hansen 2004: 413). Dette ser Hansen som et forsøg på at leve op til de klassiske videnskabelige dyder, idet diskursteorien kan siges at reflektere over den videnskabelige proces og problemerne heri (Hansen 2004: 412). Med hensyn til det videnskabsteoretiske ståsted betegner Hansen dette som værende inspireret af den strukturalistiske marxisme samt i særdeles af den italienske teoretiker Antonio Gramsci. Det anføres, at diskursteorien med begrebet artikulation, kan ses som en radikalisering af Gramscis forståelse af hegemoni. Som konsekvens af, at alt betragtes som et resultat af artikulation, også økonomiske forhold, kan diskursteorien heller ikke rumme forestillingen om en økonomisk determination. Derved sker der en bevægelse fra marxismen til postmarxisme (Hansen 2004: 409). Diskursteorien hos Laclau og Mouffe er derudover en tænkning om det sociale, som er inspireret af Ferdinand de Saussures strukturalistiske sprogvidenskab, Jacques Derridas dekonstruktion, Jacques Lacans psykoanalyse samt genealogien og magtbegrebet fra Michel Foucault. I forhold til Laclau og Mouffes teoridannelse og inspirationskilder vil jeg blot henholde mig til Jacob Torfings konstatering af, at giver mening at 14

20 kombinere poststrukturalisme, postmarxisme og Lacans psykoanalyse, da der kan ses et slægtsskab mellem disse måder at forstå verden på (Torfing 1999: 4). 4.2 Laclau og Mouffes diskursteori I min præsentation af Laclau og Mouffes teori tager jeg udgangspunkt i hovedværket Hegemony and Socialist Strategy. Towards a Radical Democratic Politics (Laclau 1985). Bogen er skrevet af Laclau og Mouffe i fællesskab i 1985, og blev genudgivet i 2001 med nyt forord. Jeg anvender også Laclaus bog fra 1990, New Reflections on the Revolution of Our Time (Laclau 1990). Som reference benytter jeg endvidere Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips introduktion til diskursanalyse (Jørgensen 1999), og Jacob Torfings bog om de nye diskursteorier (Torfing 1999). I Laclau og Mouffes diskursteori ses en måde at forstå verden på, som indbefatter, at der gives afkald på en opfattelse af samfundet som en totalitet (Laclau 1985: 95). Dette kan forklares med, at: Udgangspunktet for teorien er, at al artikulation og dermed al samfundsmæssighed er kontingent, mulig men ikke nødvendig (Jørgensen 1999: 50). Kontingens er et grundlæggende begreb i diskursteorien og henviser til, at betydninger ikke er givet på forhånd, men heller ikke er tilfældige. Forestillingen om kontingens hænger sammen med de artikulatoriske processer, som foregår ved dannelsen af diskurser. Teoriens grundlag er, at alt er diskursivt, hvilket skal forstås på den måde, at ( ) alt er formet (modificeret) af indskrivninger i specifikke diskurser (Hansen 2004: 393). Det er et af diskursteoriens ærinder at kortlægge de processer, hvor der kæmpes om, hvilken betydning forskellige tegn skal have (Jørgensen 1999: 36). Ligesom betydninger skabes på grundlag af kontingens, vil betydningen i en diskurs aldrig kunne fastlåses pga. konstante kampe og muligheden for reartikulation af mening i diskursen (Jørgensen 1999: 36). Det er disse betydningsdannelser og kampe om definitionsretten, jeg interesserer mig for i relation til WISE som felt. Derfor er det grundlaget for min udvælgelse af de begreber, som beskrives herunder. 4.3 Udvalgte begreber Jeg vil på baggrund af ovenstående præsentere på ti udvalgte begreber fra Laclau og Mouffes diskursteori. De syv første begreber benyttes i analysen, hvilke er diskurs, element, moment, det diskursive felt, artikulation, nodalpunkt og flydende betegnere. De tre sidste begreber inddrages i min diskussion, hvilke er det politiske, objektivitet og hegemoni. 15

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Roskilde Universitetsforlag

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk

Læs mere

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør Opkvalificerer og beskæftiger

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Boligsocial årskonference 12 - socialøkonomien set indefra! Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Boligsocial årskonference 12 - socialøkonomien set indefra! Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Boligsocial årskonference 12 - socialøkonomien set indefra! Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør, håndlavet i hjertet af Cph Opkvalificerer

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens

Læs mere

Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen

Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab kan klare alt: Fra ledighed til ligtorne En smart trend eller gammel vin på nye flasker?

Læs mere

Opsamlingsnotat fra besøgsrunde hos 13 socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune. januar marts Side 1 af 5

Opsamlingsnotat fra besøgsrunde hos 13 socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune. januar marts Side 1 af 5 Opsamlingsnotat fra besøgsrunde hos 13 socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune januar marts 2019 Side 1 af 5 Afsæt for besøgsrunden Formand for Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv

Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv Januar 2013 Et NUBU projekt 2011-2012 Anette Nielsen, Doris Overgaard Larsen & Christian Quvang Videncenterkonsulenter

Læs mere

Den sunde arbejdsplads

Den sunde arbejdsplads Den sunde arbejdsplads Sundheds- og omsorgsområdet Områdeudvalget marts 2017 15-03-2017 Side 1 Indledning Følgende notat er udarbejdet af områdeudvalget på Sundheds- og omsorgsområdet og præsenteres på

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Dagtilbuddet på Sødisbakke har i denne form eksisteret i årtier og er i høj grad bygget op omkring

Dagtilbuddet på Sødisbakke har i denne form eksisteret i årtier og er i høj grad bygget op omkring Notat Fremtidens dagtilbud på Sødisbakke Mission Der har gennem de seneste år været stor politisk og samfundsmæssig bevågenhed omkring beskæftigelsesindsatsen i Danmark herunder også den indsats, der ydes

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Almen Studieforberedelse

Almen Studieforberedelse Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse

Læs mere

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor

Læs mere

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Specialsektorens frivillighedspolitik

Specialsektorens frivillighedspolitik Specialsektorens frivillighedspolitik 1 Frivillige kan tilføje en ekstra dimension I Region Nordjylland tror vi på, at fremtidens velfærd skabes i et samspil mellem borgeren, den offentlige sektor og civilsamfundet.

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet

2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet Abstract The leadership management concept in the Danish Defense is designed to establish common guidelines for good leadership in the Defense. The management concept must be able to accommodate management

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Forord. Vi vil gerne benyttes lejligheden til at takke vores vejleder Henrik Plaschke for sine lærerige spørgsmål, input og ordsprog.

Forord. Vi vil gerne benyttes lejligheden til at takke vores vejleder Henrik Plaschke for sine lærerige spørgsmål, input og ordsprog. Forord Dette projekt afslutter 4. semesters modul i foråret 2012 under overskriften Moderne politikbegreber og politikanalyse. I projektet er der foretaget en diskursanalyse af Socialdemokraternes solidaritetsforståelse

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Handicappede og arbejdsmarkedet

Handicappede og arbejdsmarkedet Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser

Læs mere

Neoliberalisme på den danske venstrefløj

Neoliberalisme på den danske venstrefløj Neoliberalisme på den danske venstrefløj Illustration udarbejdet til nærværende speciale af Irene Veje Kandidatafhandling for Cand.soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse af Sigurd Schou Madsen og Mikkel

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige

Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 3. semester Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige 4. juni 2015 Undervisere: Ekstern lektor Henrik Bendix og Ekstern lektor Dan Bonde

Læs mere

Dagens program. Incitamenter 4/19/2018 INCITAMENTSPROBLEMER I FORBINDELSE MED DRIFTSFORBEDRINGER. Incitamentsproblem 1 Understøttes procesforbedringer

Dagens program. Incitamenter 4/19/2018 INCITAMENTSPROBLEMER I FORBINDELSE MED DRIFTSFORBEDRINGER. Incitamentsproblem 1 Understøttes procesforbedringer INCITAMENTSPROBLEMER I FORBINDELSE MED DRIFTSFORBEDRINGER Ivar Friis, Institut for produktion og erhvervsøkonomi, CBS 19. april Alumni oplæg Dagens program 2 Incitamentsproblem 1 Understøttes procesforbedringer

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

EMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND

EMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND EMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND EN OPGAVE FOR HELE UDDANNELSESSYSTEMET HANNE VOLDBORG ANDERSEN, VIAVOLDBORG.DK PH.D STUDERENDE, AALBORG UNIVERSITET NATIONAL KOORDINATOR FOR

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber

Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Jonas Hedegaard Essayopgave MSE Hold 6 Forårssemesteret 2013 Vejleder: Linda Lundgaard Andersen Antal anslag: 19.536 1. Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

AAUH i Mit ønske for AAUH i 2016 lyder:

AAUH i Mit ønske for AAUH i 2016 lyder: 1 Jeg er beæret over denne invitation til, som repræsentant for forskning ved Aalborg Universitetshospital, at bidrage til dette års nytårstale. Det er samtidig med en vis ydmyghed, at jeg står her, for

Læs mere

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Udkast #3.0 til CISUs strategi 1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019

Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune har et stort fokus på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Kommissorium for udredning af den aktive beskæftigelsesindsats En aktiv indsats med fokus på varig beskæftigelse

Kommissorium for udredning af den aktive beskæftigelsesindsats En aktiv indsats med fokus på varig beskæftigelse Februar 2013 Kommissorium for udredning af den aktive beskæftigelsesindsats En aktiv indsats med fokus på varig beskæftigelse Høj beskæftigelse er en betingelse for velfærd og velstand i Danmark. I dag

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

4 D E n G A M l E B Y

4 D E n G A M l E B Y 4 DEN GAMLE BY 2018 Den Gamle By skal tjene samfundet Thomas Bloch Ravn Efter mange års udvikling og nybrud er det nu tid at iværksætte en proces, der skal fremtidssikre Den Gamle By i de næste 10, 20,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER INSTRUKTION TIL ORDSTYRER OM DEBATKITTET 1. Debatkittet handler om de 10 pejlemærker i Socialpædagog ernes Landsforbunds strategi: Socialpædagogerne i fremtiden. 2. Debatkittet er et redskab til at få

Læs mere

Overblikpapir 1. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013

Overblikpapir 1. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Overblikpapir 1 Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Projektet...2 Del og helhed...2 Pragmatisk afgrænsning...3 Hypotese...3 Metoden interview...4 Relationen mellem iagttager,

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere