Tylstrup. Sulsted. Vadum. Øster Uttrup Hasseris AALBORG. Sønder Tranders. Gug. Skalborg Frejlev Dall Villaby. Visse. Nøvling.

Transkript

1 Marts 2013 LOKALPLAN Boliger, Griegsvej Frejlev Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg Hjallerup Dronninglund Vadum Vodskov Langholt Brovst Stae Ulsted Kølby Farstrup Stavn Barmer Valsted Sebbersund Store Ajstrup Limfjorden Bislev Nibe Klitgård Nørholm Sønderholm Egholm NØRRESUNDBY Rørdal Øster Uttrup Hasseris AALBORG Nørre Tranders Skalborg Frejlev Dall Villaby Svenstrup Godthåb Ellidshøj Ferslev Gug Visse Sønder Tranders Gistrup Nøvling Klarup Storvorde Sejlflod Lillevorde Gudum Vaarst Vester Hassing Gandrup Gudumholm Gudumlund Skelby Skellet Mou Egense Hou Koldkær Bisnap Hals Aalborg Bugt Volsted Fjellerad Nørre Kongerslev Dokkedal Støvring Kongerslev Skørping Lille Vildmose Aars Rold Skov Terndrup Øster Hurup

2 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks Nørresundby Tlf Mail:

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?... 4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål... 5 Lokalplanområdet... 5 Lokalplanområdets omgivelser... 6 Lokalplanens indhold... 6 Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning... 7 Befolkningens levevilkår og materielle goder... 8 Menneskers sundhed... 8 Klimatiske faktorer... 8 Landskab... 9 Biologisk mangfoldighed, fauna og flora... 9 Arkæologisk arv, kulturarv, arkitektonisk arv... 9 Grundvand, overfladevand og jordbund... 9 Teknisk forsyning Tilladelser eller dispensa tio ner i medfør af anden lovgivning Servitutter Lov om miljøvurdering af planer og programmer Planbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger Bilag Anvendelseskategorier, Bilag A * Støj fra erhverv, Bilag B * Støj fra trafik, Bilag C * Parkeringsnormer, Bilag F * * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Vejforhold... Bilag 3 Marts

4 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvor dan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Vejforholdskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Anvendelseskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter pro ce duren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Marts

5 Redegørelse Ny Nibevej Brahmsvej Vivaldisvej sportsplads Wagnersvej Frejlev Skolevej Frejlev Skole Nibevej 100 m 1:7.000 Lokalplanområdets afgrænsning. Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanen er udarbejdet for at muliggøre, at området kan udbygges med åben-lav boligbebyggelse som en videreførelse af Frejlevs byfront mod nordvest. I planlægningen af området er der lagt særlig vægt på at sikre åbenhed i området, så der forsat er udsigtslinjer til fjorden fra den bagvedliggende by. Området skal vejbetjenes fra Nibevej, og der skal sikres gennemgående stiforbindelser til den øvrige by. Lokalplanområdet Lokalplanområdet, der er privat ejet, omfatter et areal på ca. 10,3 ha, der ligger i den nordvestlige udkant af Frejlev i umiddelbar tilknytning til skolen, sportshallen og idrætspladsen. Arealet ligger i landzone og henligger som landbrugsjord uden bebyggelse. Terrænmæssigt er området jævnt kuperet og falder fra kote ca. 15 til kote ca. 5 (DVR90) i nordlig retning mod fjorden. Dette giver området unikke udsigtsforhold, som kan komme fremtidige beboere til gode. Marts

6 Redegørelse Lokalplanområdets omgivelser Mod øst grænser området op mod Frejlev Skolevej og mod sydøst til idrætsbanen, der er markeret med et levende hegn. Resten af arealet grænser op til det åbne land, herunder til støjkonsekvenszonen omkring Ny Nibevej, der ligger ca. 140 m nord for området. Lokalplanområdet får vejadgang fra Nibevej, som har status som offentlig vej. Nibevej går gennem Frejlev og forbinder byen med Aalborg og Nibe. Stierne indenfor lokalplanområdet skal kobles på byens øvrige stinet via Frejlev Skolevej. Frejlev Skole og hallen ligger umiddelbart syd for idrætsbanen, mens det øvrige byområde strækker sig mod øst og mod syd. Naboområdet mod øst - beliggende øst for for Frejlev Skolevej - er et stort boligområde med en blanding af åben-lav og tæt-lav bebyggelse samt en række jordbrugsparceller længst mod nord mod Ny Nibevej. Endelig ligger der en landbrugsejendom lidt syd for lokalplanområdet. Ejendommen ligger umiddelbart ved Frejlevs vestlige bygrænse. Området her er omfattet af særlige drikkevandsinteresser. Lokalplanens indhold Lokalplanen åbner mulighed for, at området kan udbygges med åben-lav boligbebyggelse. Udbygning af området skal ske ud fra et grundlæggende princip, hvor bebyggelsen disponeres i "stænger" eller "grupper", der adskilles af gennemgående grønne kiler. De grønne kiler skal sikre åbenhed såvel som lange nord-syd-gående kig til fjorden og engene. De grønne kiler skal også fungere som fælles opholdsarealer for områdets beboere og anlægges med stiforbindelser til det øvrige byområde. Der vil i alt kunne etableres 61 boliger i området. Bebyggelsesplanen er udarbejdet med afsæt i et tidligere udarbejdet idéoplæg for et større område vest for Frejlev Skole, som fastlægger en hovedløsning for vejadgang, stier og grønne kiler. Skråfoto af lokalplanområdet set fra syd. Marts

7 Redegørelse I bebyggelsesplanen er der - af både funktionelle og æstetiske grunde - indlagt en afstandszone på min. 6 m mellem skel for nye udstykninger og plantebæltet vest for idrætsbanen. I zonen kan der indpasses en stiforbindelse, der kobles på det eksisterende stinet vest for skolen. Øvrige stiforbindelser er knyttet op på de grønne kiler, jf. Bilag 2. 50meter sportsplads Frejlevhallen Bebyggelsesprocenten er fastsat til maks. 30. Bebyggelse må opføres i maks. 1½ etage, dvs. 1 etage med udnyttet tagetage. Den maksimale bygningshøjde er fastsat til 8,5 m. Dog må sekundære bygninger som garager, redskabsskure o.l. af hensyn til udsigten fra de enkelte grunde kun opføres i 1 etage og ikke nærmere vejskel end 2,5 m. Lokalplanen fastlægger desuden specifikke krav til bebyggelsens udformning mht. materialevalg, farveholdning, terrænregulering mv. For inspiration henvises til "Vejledning om terrænregulering og kotering" på Aalborg Kommunes hjemmeside. Forslag til udstykningsprincip for åben-lav boligbebyggelse. Planen har sit primære afsæt i landskabet og landskabsformen på lokaliteten, som er kendetegnet ved et jævnt men tydeligt terrænfald i retning mod fjorden og deraf meget attraktive udsigtskvaliteter. Principperne for landskabstilpasningen og udformningen af den grønne struktur genfindes i lokalplanen. Her stilles der bl.a. krav om, at de grønne kiler skal gives en åben karakter uden høje beplantninger, så de unikke kig til fjorden bevares. Som noget særligt er der også mulighed for "udvidet" terrænregulering på de fælles friarealer, så terrænfaldet kan optages i terrasser. Området skal vejbetjenes fra Nibevej via den primære adgangsvej a-a, jf. Bilag 2 og Bilag 3. Hertil kobles en fordelingsvej, hvorfra der udgår mindre stikveje med adgang til de enkelte parceller. Der kan evt. i forbindelse med de interne fordelingsveje og vendepladser anlægges fælles opholdsarealer i form af befæstede torve- og legeområder, såfremt det sker iht. færdselslovens bestemmelser. Adgangsvejen a-a anlægges med kørebane og græsrabatter. Adgangsvejen er placeret, så det undgås, at bløde trafikanter skal krydse den, og så den ikke hindrer en eventuel fremtidig udbygning af Frejlev mod vest. Vejadgang til regnvandsbassinet nord for lokalplanområdet skal ske fra Frejlev Skolevej. Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning Se også afsnittet Miljøvurdering af planer og programmer, side 14. Kommuneplanen Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 6.3.B7 "Vest for skolen" og er i overensstemmelse hermed. Bolig- og befolkningsprognose I Aalborg Kommunes boligprognose for perioden er det forudsat, at der i Frejlev bliver bygget 86 nye boliger. Heraf omfatter lokalplanområdet 61 boliger. Skole og institutioner Børn, der kommer til at bo i lokalplanområdet, kan benytte Frejlev Skole. Skolen er tresporet og har undervisning fra børnehaveklasse til 9. klasse. Der er også DUS-fritidsordning for både de mindre og mellemstore elever. De 0-3 årige passes i dagpleje, mens der til de lidt større børn er 4 lokale børnehaver i Frejlev. Bæredygtighed i lokalplanen Gennem Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi og Aalborg Commitments har Aalborg Kommune forpligtet sig til at arbejde målrettet for en bæredygtig udvikling. Bæredygtighedsaspektet er derfor tænkt ind gennem planlægningen af lokalplanområdet. I denne lokalplan Marts

8 Redegørelse er bæredygtighedstemaerne: Klima, Ressourcer, Natur samt Miljø og sundhed. Befolkningens levevilkår og materielle goder Boligforhold Lokalplanen giver mulighed for opførelse af 61 boliger med private haver samt adgang til fælles opholdsarealer i form af grønne kiler. Planlægningen af de nye boliger vil være med til at tilgodese den stigende efterspørgsel på byggegrunde i Frejlev. Adgang til uddannelse, arbejde og indkøbsmuligheder Området ligger i tæt tilknytning til skolen og idrætsfaciliteterne i Frejlev samt i gangafstand til indkøbsmuligheder. Kollektiv trafik Området ligger med en afstand på meter til nærmeste buslinje på Nibevej. Målsætningen om en maks. gangafstand på 500 m er således ikke opfyldt, selvom nye stier inden for området tilkobles det eksisterende stinet. Erhverv Det er en forudsætning, at jordbrugsdriften ophører, når området overgår til boligformål. Den planlagte anvendelse af området har dog ikke yderligere konsekvenser for omkringliggende landbrugserhverv. Jævnfør endvidere punktet om luftkvalitet/lugtgener under "Menneskers sundhed". Menneskers sundhed Støjpåvirkning Ny Nibevej har en trafik på ca biler pr. døgn (ÅDT i 2008). Fremskrives trafikken til henholdsvis 2011 og 2021 vil den stige til henholdsvis og biler pr. døgn. Lokalplanområdet er bevidst - af støjmæssige hensyn - afgrænset ca. 140 m fra Ny Nibevej. Det vurderes derfor, at de gældende grænseværdier for vejtrafikstøj uden problemer kan overholdes. Lokalplanområdet grænser endvidere op til idrætsbanerne ved Frejlev Skole, hvor der er aktiviteter både i og uden for skoletiden. Banerne er i dag afskærmet af et 25 m bredt (og tæt) beplantningsbælte. Af hensyn til den lejlighedsvise støj fra idrætsbanerne - og som supplement til beplantningsbæltet - stilles der i planen krav om, at der skal sikres en afstandszone mellem fremtidige boligskel og plantebæltet mod banerne på 6 m. Lokalplanområdet forventes ikke at blive påvirket af støj fra selve skoleområdet (mod sydøst). Luftkvalitet mv. På landbrugsejendommen Nibevej 344 syd for området er der registreret dyrehold på ca. 15 DE i form af kvæg og heste. Afstanden til lokalplanområdet er ca. 220 m. På baggrund af afstanden og dyreholdets størrelse vurderes landbrugsdriften at være uden betydning for den planlagte fremtidige anvendelse til boligformål. Lysgener Der er belysning på den nordligste halvdel af idrætsbanearealet, men lyset vurderes at være så godt rettet ind, at der kun vil være begrænsede gener for naboarealerne - herunder lokalplanområdet. Trafiksikkerhed Stisystemet krydser ikke adgangsvejen til lokalplanområdet. Dette skal sikre, at de bløde trafikanter kan færdes sikkert mellem lokalplanområdet og den øvrige by. Lokalplanområdet kan - med en turrate på 3,5 bilture pr. bolig pr. døgn - forventes at generere en trafik på køretøjer pr. døgn. Friluftsliv og rekreative interesser I planen sikres fælles opholdsarealer i form af grønne kiler mellem bebyggelsen. Arealerne er primært møntet på områdets beboere, men vil også kunne bruges af beboerne i de omkringliggende eksisterende boligområder. Klimatiske faktorer Energiforbrug (CO 2 ) Der stilles som udgangspunkt krav om lavenergibyggeri under forudsætning af en positiv samfundsøkonomi. Marts

9 Redegørelse Landskab Landskabelig værdi/æstetisk ændring Udviklingen af området til boligformål vil resultere i en visuel ændring af området, der hidtil har ligget hen som åbne marker. Indpasning af bebyggelse og beplantning vil således sløre landskabsoplevelsen. Dog sikrer planen, at der etableres/friholdes åbne kiler med lav og sparsom beplantning, så der forsat sikres kig/udsigter til det åbne fjordlandskab mod nord. Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Dyre- og planteliv - generelt set Området vil efter udbygning (med grønne kiler og private haver) være leve/opholdssted for dyre- og planteliv. En mere varieret beplantningssammensætning end ved fortsat landbrugsdrift vil øge områdets "brugskvalitet" i denne sammenhæng. Lokalplanen ligger indenfor udbredelsesområdet for en række arter opført på Habitatdirektivets Bilag IV. Arealet er intensiv dyrket landbrugsjord. Det vurderes derfor, at arealet ikke opfylder betingelserne som yngle- eller rasteområde for arter på Habitatdirektivets Bilag IV. Arkæologisk arv, kulturarv, arkitektonisk arv Arkæologiske værdier Aalborg Historiske Museum kan have væsentlige arkæologiske interesser i det pågældende lokalplanområde. Umiddelbart syd for området har der ifølge gamle kort tidligere ligget en gravhøj, og lidt vest for planområdet registrerede museet i forbindelse overflyvning af regionen i sommeren 2008 spor efter forhistoriske langhuse i markerne. jf. luftfotoet på side 11. Planområdet har rent topografisk en placering lig arealet med langhusbebyggelsen længere mod vest. Endvidere findes spor efter tilhørende bebyggelser og flere grave erfaringsmæssigt hyppigt i nærområdet omkring gravhøje. Det er således Aalborg Historiske Museums vurdering, at der er en stor risiko for at påtræffe fortidsminder under terræn ved anlægsarbejder og byggeri på stedet. Det anbefales derfor at lade museet gennemføre en arkæologisk forundersøgelse for at få af- eller bekræftet tilstedeværelsen af fortidsminder inden for lokalplanområdet. Da arealet er ca. 10,3 ha stort, er der jævnfør Museumslovens 26 (lov nr. 473 af 7. juni 2001) tale om en større arkæologisk forundersøgelse, og udgiften til en sådan afholdes af den, for hvis regning et jordarbejde udføres. Såfremt der ved forundersøgelsen ikke påvises nogen væsentlige fortidsminder, foretager museet sig ikke yderligere. Skulle man efterfølgende ved byggemodning/byggeri alligevel påtræffe fortidsminder, vil udgiften til en arkæologisk udgravning i det tilfælde påhvile Kulturarvsstyrelsen. Da forundersøgelsens resultater kan få indflydelse på planlægning og byggemodning i lokalplanområdet, anbefales det bygherren at kontakte Aalborg Historiske Museum på et tidligt tidspunkt i projekteringen. For at sikre en koordinering af anlægsarbejdet og de arkæologiske undersøgelser, bedes bygherren under alle omstændigheder kontakte museet i så god tid som muligt forud for iværksættelse af gravearbejde på arealet. Grundvand, overfladevand og jordbund Grundvandsinteresser Lokalplanområdet ligger inden for et område med drikkevandsinteresser. Der skal sikres en generel beskyttelse af grundvandet - både over for kendte og fremtidige forureningskilder. Adgangsvejen til lokalplanområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, og overfladevand for vej- og parkeringsarealer bør derfor opsamles i kloak eller alternativt i grøft med tæt bund og afvandes ud af området. Desuden bør der ikke anvendes slagger og flyveaske i veje og befæstede arealer i områder med særlige drikkevandsinteresser Håndtering af overfladevand I planen forudsættes det, at regn- og overfladevand fra området håndteres lokalt, enten ved nedsivning eller forsinkelse. Der påtænkes etableret et regnvandsbassin på markarealet umiddelbart nord for lokalplanområdet, som vist på illustrationen s. 10. Håndtering af spildevand Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spil- Marts

10 Redegørelse devandsplan, hvor området er angivet som planlagt separatkloakeret. Separat spildevand skal afledes til den afskærende ledning beliggende i området og ledes til rensning på renseanlæg Vest. Topografien inden for lokalplanområdet bevirker, at det ikke vurderes muligt at aflede spildevand ved gravitation fra hele området. Hvis der skal afledes spildevand fra den nordlige del af lokalplanområdet, skal spildevand afledes via en pumpeløsning. Overfladevand fra lokalplanområdet skal afledes mod nord og via kloakforsyningens overfladevandsledning til Hasseris Å. Overfladevand skal forsinkes til 1 l/s/ha inden afledning til kloakforsyningens ledninger. Der skal udføres væsentlige anlægsarbejder, inden der kan afledes separat overfladevand og spildevand fra området. Det må derfor påregnes, at der vil gå minimum 6-9 måneder fra en beslutning om udbygning af området, til der kan ske afledning til den offentlige kloak. Jordforurening, jordhåndtering og -flytning Der vil forekomme almindelig jordhåndtering/-flytning i bygge- og anlægsfasen. Der er 1. januar 2008 indført nye regler om områdeklassificering. På kan man se, om lokalplanområdet er helt eller delvist omfattet af områdeklassificering. Områdeklassificering betyder, at jorden defineres som værende lettere forurenet. Det medfører, at flytning af jord fra hver enkelt matrikel skal anmeldes til Aalborg Forsyning, Renovation, og at jorden fra hver matrikel skal analyseres i forbindelse med jordflytningen. Teknisk forsyning Renovation Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter Aalborg Forsyning, Renovations regulativer, som findes på Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Aalborg Forsyning, Renovations regulativer, som findes på Regnvandsbassinet påtænkes placeret nord for lokalplanområdet. Marts

11 Redegørelse Yderligere oplysninger findes på eller på tlf Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. Kloakering Gennem den sydlige del af området løber en afskærende kloakledning til Renseanlæg Vest. Kloakledningen er tinglyst den 13. august 1990 og fastlægger et deklarationsbælte i varierende bredder fra 4,0-7,0 m. Inden for deklarationsbæltet må der ikke placeres bebyggelse eller større beplantninger. Ved disponeringen og udstykning af området er der taget de nødvendige hensyn til dette, jf. kortet s. 12 samt Bilag 2. Tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning Trafikregulering Der kan ikke, uden samtykke fra politiet, gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Landbrugspligt Der er landbrugspligt på den del af lokalplanområdet, der er i landzone (se Bilag 1). Der må derfor ikke foretages ændringer af eksisterende forhold, før Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har godkendt, at land brugspligten ophæves for dette areal. Ophævelsen af landbrugspligten sker i forbindelse med Kort- og Matrikelstyrelsens godkendelse af udstykningen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan i forbindelse med ophævelsen af landbrugspligten stille betingelser i medfør af landbrugsloven vedrørende jordens drift og/eller afhændelse af ejendommens øvrige jorder til sammenlægning med anden landbrugsejendom. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og Langhuse Ortofoto fra 2010 med angivelse af lokalplanområdet (hvid ramme), kendte gravhøje fra området (røde prikker), fredningszoner omkring fredede gravhøjde (blå cikler) samt arealet med langhuse fundet ved overflyvning af området (hvidt felt). Marts

12 Redegørelse anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandled ninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsy ningsselskaber, der dækker det pågældende område. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lov om miljøvurdering af planer og programmer Det væsentligste formål med lov om miljøvurdering af planer og programmer er at fremme en bæredygtig udvikling. Planen er derfor, udover lovens kriterier, også vurderet i forhold til Aalborg Kommunes bæredygtigshedsstrategi. Bæredygtighedsstrategi I forhold til Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi er der mål, der er relevante i forbindelse med planlægningen, i forhold til temaerne: Klima, Ressourcer, Natur samt Miljø og sundhed. Klima Der stilles som udgangspunkt krav om lavenergibyggeri under forudsætning af en positiv samfundsøkonomi. Der er mulighed for opsætning af solenergianlæg og etablering af grønne tage. Derudover arbejdes der ikke med lokal afledning/anvendelse af regnvand udover krav om forsinkelse af regnvand via bassin. Ressourcer Der er ikke forhold, der er relevante i forhold til ressourcer. Natur Der sikres åbne kiler med kig mod nord mod fjordlandskabet, og der stilles krav om forsinkelse af regnvand. skal der efter lovens bestemmelser gennemføres en miljøvurdering. Lokalplanen omfatter et projekt i lovens bilag 4, pkt. 10b: Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. Det vurderes dog samtidig, at planen er omfattet af lovens 3, stk. 2, idet den fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Der skal således kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Planen er derfor screenet i forhold til kriterierne nævnt i lovens Bilag 2. Det vurderes, at følgende miljøforhold bliver påvirket ved gennemførelsen af planen: landskab, overfladevand og befolkningens levevilkår. Påvirkningerne er nærmere beskrevet i redegørelsen. Samlet vurderes det, at påvirkningerne ikke er væsentlige, og planen er således ikke omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering. Ny Nibevej Brahmsvej Vivaldisvej Miljø og sundhed Området er afgrænset i forhold til støj fra Ny Nibevej, og der stilles krav om forsinkelse af regnvand. Miljøvurderingsloven Lov om miljøvurdering af planer og programmer opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Hvis en plan medfører en væsentlig indvirkning på miljøet, Signatur Regnvandsledning Fællesledning Offenbachsvej Tinglyste spildevandsledninger i området med tilhørende deklarationsbælte. Marts

13 Planbestemmelser Ny Nibevej Brahmsvej Vivaldisvej Wagnersvej Offenbachsvej Frejlev Skolevej Nibevej 100 m 1:6.000 Lokalplanområdets afgrænsning. Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende for de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Marts

14 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at området kan anvendes til boligformål, 1.2 at fastlægge principper for disponering af bebyggelse, friarealer, beplantning mv. så udsigtlinjer til fjorden bevares, 1.3 at der udlægges areal til fælles ophold, 1.4 sammenhængende stiforbindelser til naboområderne, 1.5 at vejadgang til området sker fra Nibevej. 2. Område og zonestatus 2.1 Lokalplanens område Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter nuværende og fremtidige ejendomme, dele af ejendomme, ejerlejligheder, umatrikulerede arealer og vejarealer. Bilag 1 er et matrikelkort, og man kan af kortet aflæse, hvilke matrikelnumre, planen omfatter. 2.3 Zoneforhold Lokalplanområdet ligger i landzone. Med bekendtgørelsen af den endeligt vedtagne lokalplan overføres landzonearealet, som er vist med lodret skravering på Bilag 1, til byzone. Følgende arealer overføres til byzone: - del af matr. nr. 7a, Frejlev By, Frejlev: 10,2780 m Arealanvendelse 3.1 Anvendelse Boliger (åben-lav) Rekreative formål Tekniske anlæg * * Tekniske anlæg primært til områdets lokale forsyning. Anvendelserne er specificeret i Bilag A. 4. Udstykning 4.1 Udstykningsprincip Inden for lokalplanområdet må udstykningen kun foretages i overensstemmelse med den på Bilag 2 viste udstykningsplan. 4.2 Grundstørrelse Ejendomme skal udstykkes med en grundstørrelse på min. 800 m2 og maks m2. Udstykningsprincippet omfatter 61 grunde med en grundstørrelse på ca m2. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Bebyggelsesprocent Bebyggelsesprocent maks. 30. Bebyggelsesprocenten beregnes ud fra den enkelte parcels areal uden tillæg af andel i fællesarealer. 5.2 Antal etager og bygningshøjder Ny bebyggelse må opføres i max. 1½ etage. Bygningshøjden fastsættes til max. 8,5 meter. Højder måles fra et niveauplan fastsat i henhold til Bygningsreglementet. Efter endt byggemodning skal der indsendes en niveauplan for hele lokalplanområdet til Aalborg Kommune, der kan danne grundlag for fastsættelse af niveauplan på de enkelte grunde. 5.3 Byggelinjer og afstand til skel Lokalplanområdet berøres af et deklarationsbælte på 4,0-7,0 m omkring en gennemskærende kloakledning, som vist på Bilag 2. Inden for deklarationsbæltet må der ikke bygges eller indpasses større beplantninger. Der kan godt indpasses hæk o.l. Ny bebyggelse må ikke placeres nærmere end 2,5 m fra vejskel og naboskel. 5.4 Mindre, sekundære bygninger Garager, carporte, redskabsskure o.l. sekundære bygninger må højst være i 1 etage og må ikke placeres nærmere vejskel end 2,5 m. Marts

15 Planbestemmelser 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Facader Bygningsfacader skal fremtræde som murværk (blank, pudset eller vandskuret), overfladebehandlet beton, fiberbeton, eternit eller træ (ikke bjælkekonstruktioner og krydsende hjørner). Delpartier og mindre bygningsdele kan fremtræde i andre materialer. Farvemæssigt skal udvendige bygningssider fremtræde i materialernes naturfarve, hvid, sort, jordfarver eller disse blandet med hvid eller sort. Facader på sekundære bygninger skal udføres i materialer og farver, der harmonerer med selve boligen. 6.2 Tag Tage skal udformes med en hældning på maks. 45 grader. Til tagdækning - også på sekundære bygninger - må anvendes tegl- eller betontagsten (ikke glaserede), tagpap, naturskifer, eternitskifer, forpatinerede metalplader og -profiler, samt grønne tage (Mos Sedum o.l.). Tagmaterialer må således ikke være reflekterende, undtaget tagvinduer og mindre partier af ovenlys. Garager, carporte o.l. sekundære bygninger, der bygges sammen med selve boligen, skal fremtræde med samme tagmateriale som boligen eller tagpap. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Fælles opholdsareal Inden for området skal udlægges areal til fælles ophold svarende til min. 10% af det samlede område. Områderne administreres og drives af grundejerforeningen. I beplantningsbæltet langs fordelingsvejen b-b skal der plantes træer med en indbyrdes afstand på 5-10 m. Indgange til stikveje og grønne områder skal markeres med et træ på hvert hjørne. Træernes krone må ikke beskæres, men gerne opstammes, så træet fremstår med "naturlig" vækstform. Træerne skal være minimum 9 m og maksimalt 15 m som fuldvokset træ. Træerne skal have bærsætning, der fremmer dyreliv. Der skal anvendes lysåbne, hjemmehørende træer som fx Bornholmsk røn, Sorbus intermedia. Beplantningen på de fælles opholdsarealer må ikke være tæt, men må gerne være fritstående eller i mindre grupper. Beplantningen skal dog understøtte en rumskabende effekt i de grønne strøg, så man får skabt nicher i friarealet, der indbyder til ophold, og som kan understøtte terrænets former. Arealerne skal derfor fremtræde som naturgrund eller græssåede, evt. suppleret med lave træer og grupper af buske o.l., der er hjemmehørende. Her kan med fordel anvendes frugtbærende arter, fx Malus, Sorbus, eller Prunus for at fremme den biologiske mangfoldighed, samt øge den rekreative gevinst. Mod lokalplanområdets nordlige grænse skal kilerne delvist enten "kantes af" af beplantningsbælter/-volde eller evt. hække, som vist i princippet på Bilag 2. Det skal være muligt at kunne færdes på langs (nordsydgående), enten på en grussti / trampesti eller en sti slået i græsset. Endvidere skal der sikres en "afstandszone" på min. 6 m langs den østlige grænse mod sportspladsen, jf. Bilag 2. De viste beplantningsbælter og hække skal sikre området en mere varieret og naturlig overgang til fjordlandskabet mod nord - en overgang, der også visuelt markerer sig ved færdsel langs Ny Nibevej. Samtidig er disse med til at sikre partier med læ og skygge i de grønne kiler. 7.2 Belægninger Belagte flader - fx fortove, stier, opholds- og legeområder mv. - skal udføres med et materialevalg, der afspejler de respektive arealers funktioner, og som giver en god helhedsvirkning for det samlede område. 7.3 Hegn Eventuelle hegn i området skal være levende hegn (hække o.l.). Der kan dog i begrænset omfang opsættes faste hegn omkring terrasser o.l., men kun i direkte tilknytning til boligen. I overgangen mellem de nordligste grunde og det åbne land, skal der plantes levende hegn med den samme plantesammensætning. Buskene skal plantes indenfor skel på den enkelte grund, i samme omfang som en dobbeltradet hæk, og vedligeholdes således, at de ikke Marts

16 Planbestemmelser 7.5 Terrænregulering - fællesarealer Undtaget fra de generelle bestemmelser om regulering af terræn er terrænregulering, der evt. anlægges på fællesarealer som "landskabsterrasser". Terrasserne kan optage den naturlige terrænvariation i lokalplanområdet og kan evt. udformes med belægningsskifte og lav beplantning indlagt som rekreative elementer. 7.6 Udendørs oplag Oplagring må ikke ske uden for bygninger eller særligt afskærmede arealer. Endvidere må der ikke henstilles uindregistrerede køretøjer, campingvogne, både o.l. 8. Veje, stier og parkering Principiel placering af beplantning mod det åbne land. vokser ud over skellet. Beplantningen skal fortsætte rundt i kanten langs de hjørnegrunde, der ligger ud til fællesområderne og mod det åbne land, som vist i princippet på illustrationen ovenfor. Beplantningen skal fremstå uklippet mod det åbne land, og skal minimum nå en færdig højde på 150 cm. Beplantningen kan eksempelvis primært bestå af Malus sargentii iblandet rosa canina, ribes alpinum, samt enkelte Cratagus. Det visuelle udtryk set udefra, skal være et fritvoksende, lavt buskads, der på indersiden gerne må holdes som en hæk. 7.4 Terrænregulering - generelt Terrænregulering må ikke ske nærmere skel til vej og nabo end 2,5 meter. Terrænregulering må ikke overstige +/- 0,5 meter i forhold til et inden for området fastsat niveauplan. I forbindelse med terrænregulering må der ikke etableres støttemure, ligesom den maksimale hældning på skrænter ikke må overstige 1:2. Terrænregulering skal desuden tilstræbes udført på en sådan måde, at tilpasninger udføres blødt afrundet op mod bygninger og anlæg. I forbindelse med byggemodningen kan der ske yderligere terrænregulering af hensyn til kloakeringsforholdene. 8.1 Vejadgang Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Nibevej som vist i princippet på Bilag 2 og Bilag 3. Vejadgang til regnvandsbassinet nord for lokalplanområdet skal ske fra Frejlev Skolevej som vist i princippet på Bilag 2 og Bilag 3. Med "i princippet" menes, at vejen godt kan flyttes nogle meter i forbindelse med fastlæggelsen af den endelige vejstruktur. 8.2 Veje Vejene udlægges og anlægges med følgende bredder: Adgangsvej a-a: 13 meter udlæg, 7 meter kørebane, fordelingsvej b-b: 11 meter udlæg, 6 meter kørebane, stikveje c-c, d-d, e-e, f-f, g-g, h-h og i-i: 9 meter udlæg, 5,5 meter kørebane. Vendepladser skal anlægges med manøvremulighed for et 10 m langt køretøj og anlægges iht. vejlovgivningens regler, jf. Bilag Stier De primære stier j-j, k-k og l-l udlægges i min. 4 meters bredde og med en placering som vist i princippet på Bilag 2. Eventuelle øvrige stier inden for området skal udlægges i min. 3 meters bredde. 8.4 Parkering Anlæg af parkering skal ske i overensstemmelse med de P-normer, der er angivet i Bilag F. Kravet er 2 p-pladser pr. bolig ved åben-lav bebyggelse. Marts

17 Planbestemmelser 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger, kabler mv. Ledninger til el, telefon, antenner og lignende skal fremføres under terræn. 9.2 Antenner og paraboler Individuelle antenner og paraboler må ikke være synlige fra nabobebyggelser samt offentlige veje og stier. 9.3 Fjernvarme Ny bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisninger. For enfamiliehuse, der opfylder klassifikationskravene for lavenergihuse, har kommunen pligt til at dispensere fra denne bestemmelse. 9.4 Energiklassificering Der stilles som udgangspunkt krav om lavenergibyggeri under forudsætning af en positiv samfundsøkonomi. 9.5 Solcelleanlæg Solcelleanlæg o.l. kan opsættes, såfremt det sker som en integreret del af bygningens arkitektur. Eventuelle anlæg skal nedfældes i tagfladen og må ikke medføre blændingsgener for naboer, genboer og forbipasserende. 9.6 Kloakering Ny bebyggelse i området skal separatkloakeres og tilsluttes kloaksystemet efter kommunens anvisning. Grundet terrænforholdene i den nordlige del af lokalplanområdet skal der sikres mulighed for indpasning af en spildevandspumpestation. Regnvand fra området påtænkes forsinket ved udvidelse af det eksisterende bassin nord for lokalplanområdet, Bygherre skal således tilkøbe areal til bassinudvidelsen, som kun kan gennemføres på baggrund af en landzonetilladelse. Hvis denne tilladelse ikke kan opnås, skal forsinkelsesbassin placeres inden for lokalplanområdet. Gennem den sydlige del af området løber en afskærende kloakledning til Renseanlæg Vest. Kloakledningen er tinglyst den 13. august Ved disponeringen af området er der taget hensyn til kloakledningens beliggenhed, jf. Bilag Renovation Der skal reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald i overensstemmelse med Aalborg Forsyning, Renovations regulativer. Regulativerne findes på Øvrige tekniske anlæg Transformere, pumpestationer, regnvandsbassiner o.l. kan indpasses i området, når de er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser om anvendelse og bebyggelsens udseende. 10. Miljø 10.1 Støj fra vejtrafik Ved nybyggeri skal det sikres, at det støjniveau, som vejtrafikken påfører bebyggelse og primære opholdsarealer, ikke overstiger Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier for trafikstøj fra veje. Se Bilag C, der omfatter de p.t. gældende grænseværdier Støj fra erhverv Ved nybyggeri skal det sikres, at støj fra virksomheder, institutioner o.l. ikke overstiger Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder. Se Bilag B, der omfatter de p.t. gældende grænseværdier. 11. Grundejerforening 11.1 Medlemspligt Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere inden for lokalplanens område Opgaver Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af beplantning, adgangsveje, stier, belysning, og øvrige lignende fællesanlæg. Foreningen skal i øvrigt forestå de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til denne Vedtægter Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Aalborg Kommune Oprettelse Grundejerforeningen skal oprettes senest når Aalborg Kommune kræver det. Marts

18 Planbestemmelser 11.5 Foreningens størrelse Grundejerforeningen skal, efter krav fra Aalborg Kommune, optage medlemmer fra tilgrænsende områder, sammenslutte sig med en eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Ny bebyggelse må ikke tages i brug uden Aalborg Kommunes tilladelse, før nedennævnte anlæg er udført for den del af området, som tages i brug: - Anlæg af fællesarealer er udført i overensstemmelse med pkt Veje er anlagt jf. pkt. 8.1 og Stier er anlagt i overensstemmelse med pkt Parkering er anlagt i overensstemmelse med pkt Bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning, jf. pkt Bebyggelsen er separatkloakeret og tilsluttet kloaksystemet efter kommunens anvisning, jf. pkt Lokalplan og byplan vedtægt Ingen eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt. 14. Servitutter Der ophæves ingen servitutter. 15. Retsvirkninger Lokalplanen 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offent ligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, be bygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lo kalplan om rådet kan fortsætte som hidtil Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper. Byrådet har pligt til at dispensere fra bestemmelser om tilslutning til kollektiv varmeforsyning, når et enfamiliehus opføres som lavenergihus Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdel se af en ny lokalplan Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere. Vedtagelse Lokalplanen er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den xx. xxxxx Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den xx. xxxxx fra hvilken dato planens retsvirkninger indtræder. Marts

19 Anvendelseskategorier: Bilag A Introduktion I kommuneplanens rammebestemmelser og i lokalplaner fastlægges bl.a. anvendelsen af de enkelte områder. Til det formål bruges nedenstående skema, som giver en oversigt over hvilke anvendelseskategorier, der arbejdes med, og hvilke typer af boliger, virksomheder og anlæg, der hører til hver enkelt anvendelseskategori. For Butikker, Enkeltstående butikker, Butikker til særlig pladskrævende varegrupper, Mindre butikker til salg af egne produkter og Butikker ved Trafikanlæg og lignende gælder særlige regler for placering, etagearealer, indretning mv., se kommuneplanens hovedstruktur, afsnit 7 Butikker, med tilhørende retningslinje til I skemaet er også vist, hvordan de forskellige typer af virksomheder og anlæg indplaceres i miljøklasser, alt efter hvor miljøbelastende de typisk er. Der arbejdes med 7 miljøklasser, som beskrives nærmere nedenfor. Vejledning om miljøklasser og beskyt telsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder, evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belas tende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særlig ris iko betonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) De nævnte minimumsafstande er vejledende og har dels til formål at sikre, at der ikke planlægges for miljøbelastende formål for tæt på miljøfølsom anvendelse eller omvendt. Ud over at angivelsen af miljøklasser for et område således sender et signal om hvilke hensyn, der skal tages i en planlægningssituation, så er det også samtidig et signal til virksomheder, der ønsker at etablere sig i området. Afhængig af størrelse og udformning dækker de enkelte virksomhedstyper ofte over flere miljøklasser. Den enkelte virksomhed har derfor selv et ansvar for at sikre sig, at den er i overensstemmelse med de angivne miljøklasser både på kort og lang sigt. I modsat fald må virksomheden påregne at blive stillet over for strengere miljøkrav, end hvad der ellers vil blive stillet til lignende virksomheder, der er lokaliseret korrekt i forhold til deres miljøklasse. Minimumsafstandene kan fraviges, men kun på grundlag af en konkret vurdering af den enkelte virksomheds miljøbelastning på både kort og lang sigt. Marts

20 Anvendelseskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på typer Miljøklasse Bemærkninger Boliger Åben-lav boliger Rekreative formål Grønne områder Torve, pladser o.l. Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) P-pladser 1-4 Pumpestation o.l. 1-4 Transformere (små) Marts

21 Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Områder til industri med særlige beliggenhedskrav (M-områder) Områder til industri- og transportvirksomheder (I-områder), 70 db 70 db 70 db men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Områder til industri- og transportvirksomheder (I-områder) 60 db 60 db 60 db Områder til lettere erhverv (H-områder) 60 db 60 db 60 db Blandede bolig- og erhvervsområder (D-områder) 55 db 45 db 40 (55) db Centerområder (C-områder) 55 db 45 db 40 (55) db Etageboligområder og institutionsområder 50 db 45 db 40 (55) db Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) 45 db 40 db 35 (50) db Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder 40 db 35 db 35 (50) db Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (fx områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier mv.) og beliggenheden (fx grøn ne kiler mellem erhvervs områ der) kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Marts

22 Støj fra erhverv: Bilag B I planlægningssituationer skal de vejledende grænseværdier lægges til grund ved vurdering af, om et område er støjbelastet. Som udgangspunkt kan der ikke planlægges for støjfølsom arealanvendelse i et støjbelastet område (planlovens 15a), med mindre det kan godtgøres, at støjbelastningen kan bringes til ophør ved en støjskærm på selve lokalplanområdet. Undtagelsen er de områder, der i kommuneplanen er udpeget til byomdannelsesområder. Her kan der lokalplanlægges for støjfølsom arealanvendelse, selvom området er støjbelastet, under forudsætning af, at det i lokalplanens redegørelsesdel redegøres for, hvordan støjbelastningen bringes til ophør. Planloven indeholder nærmere bestemmelser for udpegningen af byomdannelsesområder, og Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj i byomdannelsesområder indeholder yderligere retningslinjer for håndteringen af disse situationer. Nye, støjisolerede boliger i eksisterende, støjbelastede byområder Enkelte virksomheder som oftest ældre virksomheder - i eksisterende byområder kan være i den situation, at det ikke har været teknisk og økonomisk muligt for virksomheden at nedbringe støjen til de vejledende grænseværdier, der fremgår af vejledning 5/1984. Virksomhederne kan derfor have fået tilsynsmyndighedens accept af højere støjgrænser ved nabobeboelser. Som ovenfor nævnt kan der i sådanne tilfælde ikke opføres nye boliger o.l., med mindre støjbelastningen kan nedbringes ved en støjskærm på lokalplanområdet. I disse områder er der fremover mulighed for at forny boligkvarterer, herunder såkaldt huludfyldning, hvis lokalplanen klart sikrer at: Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boligerne, har et støjniveau, som er lavere end den vejledende grænseværdi i vejledning 5/1984 for den relevante områdetype. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, men ikke fortove), og Boligernes facader udformes, så støjniveauet i sove- og opholdsrum indendørs med åbne vinduer ikke overstiger værdierne i tabellen nedenfor (eksempelvis ved særlig afskærmning uden for vinduerne eller særligt støjisolerende konstruktioner). Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag Søn- og helligdage Blandet bolig og erhverv (bykerne) 43 db 33 db 28 db Etageboligområde 38 db 33 db 28 db Åben og lav boligbebyggelse 33 db 28 db 23 db Værdierne gælder for støjbelastningen L r fra hver enkelt virksomhed. For retningslinjer vedr. bestemmelsen af støjbelastningen, se: Tillæg til vejledning nr. 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder, juli For boliger, hvor disse hensyn imødekommes, skal det udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de almindelige vejledende grænseværdier i vejledning 5/1984. Derimod skal disse grænseværdier stadig være overholdt på de udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til boligerne. Bestemmelserne om isolering mod støj af ny boligbebyggelse gælder som nævnt i byområder i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner. Bestemmelserne kan ikke anvendes ved ændret arealanvendelse, fx i forbindelse med byomdannelse. Marts