2 Esbjerg Forsyning A/S

Transkript

1 miljøredegørelse

2 2 Esbjerg Forsyning A/S

3 Indhold 1. Esbjerg Forsyning A/S Ledelsens beretning Miljøpolitik Miljøarbejdet Organisationen Miljøaktiviteter og informationer til interessenter Miljøhændelser Vand A/S Stamdata for Vand Væsentlige processer, miljø- og risiko forhold for Vand A/S Miljødata Varme A/S Stamdata for Varme Væsentlige processer, miljø- og risikoforhold for Varme A/S Miljødata Energibesparelser Spildevand Stamdata for Spildevand Væsentlige processer, miljø- og risikoforhold for Spildevand A/S Miljødata Andre væsentlige miljøforhold Administrationsbygningen på Ravnevej Affald Resultat og målopfyldelse for Nøgleindikatorer (EMAS III) Miljømål for Verifikationserklæring og certifikat Miljøredegørelse

4 1. Esbjerg Forsyning A/S Navn: Ejerforhold: Esbjerg Forsyning A/S Ravnevej Esbjerg Ø Aktieselskab ejet af Esbjerg Kommune Telefon: Fax: Hjemmeside: CVR-nr.: P-nummer: Administrerende direktør: Miljø kontaktperson: Jesper Frost Rasmussen Tenna Nørbygaard, Miljø og kvalitetskoordinator Antal ansatte: ca. 160 Hovedaktivitet: Forsyningsselskab for vand, varme og spildevand Esbjerg Forsyning A/S er et holdingselskab, der er ejet af Esbjerg Kommune. I Esbjerg Forsyning arbejdes der for at sikre kunderne en stabil, miljørigtig forsyning af fjernvarme, levering af rent drikkevand i høj kvalitet samt en sikker afledning af spildevand og overfladevand. Esbjerg Forsyning A/S har siden 1998 arbejdet systematisk med miljøledelse og Forsyningen er certificeret efter den international standard ISO 14001:2004 og er verificeret efter EMAS III-forordningen. Esbjerg Forsyning er en moderne virksomhed med 160 medarbejdere. 4 Esbjerg Forsyning A/S

5 2. Ledelsens beretning Esbjerg Forsyning A/S har som EMAS III-registreret virksomhed forpligtiget sig til løbende forbedringer på miljøområdet og til at udarbejde en miljøredegørelse som verificeres hvert år og følger kalenderåret. Miljøredegørelsen omtaler alle væsentlige miljøpåvirkninger, forbrug af råvarer/ressourcer, inddrager virksomhedens tilladelser og miljøgodkendelser og oplyser om status på miljømål. I 2010 har ledelsen afholdt kvartalsvise evalueringsmøder. Dette har medført, at der systematisk følges på op miljøledelsessystemets effektivitet, status på miljømål og konstaterede forhold i den interne audit. Statusoplysninger, referater mm. er løbende blevet offentliggjort på Esbjerg Forsynings intranet hvorved medarbejderne har kunnet holde sig informeret om status på miljøområdet. Miljømålene for 2010 er opfyldt, bortset fra 2 mål. Målet omhandlede substituering af røde kemikalier med 5% er ikke nået, da der ved årets udgang var registret 2 mere i forhold til udgangspunktet. Desuden har det ikke været muligt at foretage en præcis konklusion på virksomhedens mål om reducering af papirforbruget med 10%. Der er iværksat forskellige initiativer for at begrænse papirforbruget, men målemetoden besværliggør en klar konklusion. I afsnit 9 på side 36 ses en skematisk oversigt over miljømål for 2010 med uddybende forklaring på målenes status. En af Esbjerg Forsynings store miljøpåvirkninger er energiforbruget. Samlet set har Esbjerg Forsyning A/S et forbrug på over 19 mio. kwh om året. Der er gennemført mange projekter i løbet af året med henblik på at reducere energiforbruget. Blandt andet kan nævnes udskiftning af vinduer og isolering af vægge og lofter på Gjesing Varmeværk, omfattende renovering med bedre isolerede varmeledninger, idriftsættelse af lavtemperaturdrift på varmeområdet til minimering af varmetabet, ændring af beluftning på Aike vandværk mm. Den største energibesparelse er fundet i Spildevand på renseanlægsdriften, hvor især elforbruget er reduceret med kwh ved især procesomlægninger og ændringer af procesparametre så som iltkoncentrationen i den biologiske rensning. Dette er sket udelukkende på Rens Vest. En anden stor energibesparelse er fundet i forbindelse med omrøring i beluftningstanken. Her er der indført start/stop sekvenser i stedet for kontinuerlig omrøring 24 timer i døgnet. Dette tiltag er gennemført på flere anlæg. Til trods for de ovennævnte indsatser er energiforbruget stadig stort og Esbjerg Forsyning vil i 2011 fortsætte arbejdet med at skabe løbende forbedringer med specielt fokus på at gennemføre besparelser på energiområdet og der er opstillet nye miljømål for 2011, som kan ses i afsnit 11 startende på side 34. Jesper Frost Rasmussen Administrerende direktør Esbjerg d. 24. maj Miljøredegørelse

6 3. Miljøpolitik Esbjerg Forsynings miljøpolitik: Miljøbelastningen reduceres gennem en aktiv inddragelse af medarbejderne og samarbejdspartnere Kompetenceudvikling af medarbejderne skal sikre opfyldelse af miljømålsætninger Fastholde forbrugerens tillid ved dokumentation, service og forbrugerinformation Være i åben dialog med myndigheder, borgere og andre interessenter og yde informationer omkring vores miljømæssige forhold Miljøpolitikken er offentliggjort på Esbjerg Forsynings hjemmeside på og det samme gør sig gældende med forskellige diplomer, certifikater og redegørelser. Miljøpolitikken omsættes til målsætninger og miljømål, som munder ud i konkrete handlingsplaner. Der følges op på de årlige fastsatte mål gennem fastlagte procedurer i miljøstyringssystemet. 4. Miljøarbejdet 4.1 Organisationen Esbjerg Forsyning påtager sig det nødvendige ansvar for: En sikker og stabil vand- og varmeforsyning samt håndtering af spildevand med respekt for mennesker og miljø En adfærdsregulerende information af kunderne med henblik på begrænsning af energi- og ressourceforbruget Vedligeholdelse af aktiviteterne ved bedst mulig udnyttelse af hver miljøkrone Esbjerg Forsyning opfatter miljøarbejdet som en naturlig og nødvendig del af hverdagen for at drive en forsyningsvirksomhed. Arbejdet med miljøstyring sikrer desuden, at miljøforholdene i både teori og praksis er dokumenteret og i orden. Esbjerg Forsyning A/S har haft et miljøledelsessystem siden Opstarten af miljøstyring i Vandforsyningen skete i et samarbejde med brancheforeningen DANVA og 5 andre vandforsyninger. I Vand og Varme er systemet blevet implementeret i løbet af Det samme gør sig gældende i Spildevand, hvor især Renseanlæg Vest er gået i spidsen med både arbejdsmiljø- og miljøcertificering af anlægget i Ovennævnte systemer er efterfølgende samlet i ét system: QSE-system (Quality, Safety, Enviroment-system). Sammenlægningen af systemerne foregik i hele 2007 og i november 2008 skete den endelig launching af systemet på Esbjerg Kommunes intranet. Det samlede system blev certificeret efter den internationale standard ISO 14001:2004 i april Systemet er bygget op således, at Esbjerg Forsyning A/S efterlever de krav, der er i ISO og EMAS forordningen, men væsentlig er, at systemet er tilpasset Esbjerg Forsynings orga- 6 Esbjerg Forsyning A/S

7 nisation og den kultur, der er opbygget gennem mange års virke. Systemet tilpasses løbende de aktuelle behov. Ansvar og kompetence i forhold til miljøledelsessystemet (QSE-systemet) følger de almindelige ledelsesmæssige struk- turer i Esbjerg Forsyning. Dog er der nedsat grupper til styring og drift af miljøledelsessystemet. Diagrammet herunder viser QSE organisationen: Esbjerg Forsyning A/S Kvalitetschef og Formand for QSE-system Miljø/kvalitet ADMINISTRATION QSE-Styregruppemedlem økonomi QSE-Styregruppemedlem Ledelsessystemer QSE-gruppe kundeservice vand QSE-Styregruppemedlem Varme QSE-Styregruppemedlem spildevand QSE-Styregruppemedlem Vandteknik QSE-gruppe Varmeteknik QSE-gruppe Tek/Adm support QSE-gruppe drift drift ANLÆG Produktion Produktion Distribution Produktion Distribution Måler Figur 4.1: Gul kasse viser organisatorisk enhed på niveau 3, grøn kasse viser organisatorisk enhed på niveau 4, blå kasse viser organisatorisk enhed på niveau 5, mens orange oval viser funktioner/opgave placering. QSE-organisationen og ansvarsforhold er nærmere beskrevet i QSE-systemets dokumenter, dog har Esbjerg Forsynings administrerende direktør det overordnede ansvar for QSE-systemet. 4.2 Miljøaktiviteter og informationer til interessenter Miljøaktiviteter De senere års fokus på ressourceforbrug, særligt forbrug af el og hjælpestoffer, er fastholdt i 2010, og det har igen i år resulteret i væsentlige reduktioner i el-forbruget ca kwh. På spildevandsområdet er der gjort en stor indsats for at nedbringe forbruget. I 2010 er der taget en ny gasmotor i drift på Rens Vest. Denne gasmotor har en væsentlig bedre energiudnyttelse end de gasmotorer den afløser. Det betyder en øget el-produktion og produktion af så meget varme, at en del kan sælges til fjernvarmeforsyningen. Endvidere er der taget en ny slam/ slam varmeveksler i brug, der nedsætter varmeforbruget på anlægget og dermed øger mængden af varme, der kan sælges. Miljøredegørelse

8 Vandets dag 2010 I anledning af Vandets Dag 2010 og Ribes 1300-års jubilæum skænkede Esbjerg Forsyning A/S en vandfontæne til Ribe, således at byens borgere og turister fremover kan sluk ke tørsten i koldt, friskt drikkevand fra Es bjerg For syning. På billedet ses administrerende direktør Jesper Frost Rasmussen afprøve den nye fontæne. Informationer til interessenter Formidling af information om Esbjerg Forsynings miljøforhold i 2010 er primært sket via miljøredegørelsen, gennem møder med interne og eksterne samarbejdsparter og via pressen. I 2010 har der været en del presseomtale blandt andet om nedgravning af verdens største twin-rør med en diameter på 810 millimeter og om Esbjerg Forsynings el-bilsprojekt. De 2 viste eksempler er fra Esbjerg Ugeavis. 8 Esbjerg Forsyning A/S

9 4.3 Miljøhændelser 2010 I 2010 har der været 5 miljøhændelser alle hændelser er sket i Spildevand da hverken Vand eller Varme har haft miljøhændelser, der har medført overskridelser af vilkår, tilladelser eller resulteret i klager (miljøklager) af noget art. En tilstoppet kloak resulterede i at spildevand i ca. 1 måned løb ovenud af en brønd og ud på jorden og videre via en vejgrøft til Fovrfeld Bæk. Et kraftigt regnvejr underminerede en kloakledning, hvorved der opstod brud på ledningen. Som følge af bruddet blev der ledt spildevand ud i Spangsbjerg Møllebæk. En upåagtet gasalarm på Renseanlæg Øst resulterede i støjgener for beboere i området. De 2 resterende hændelser var overskridelse af udlederkravet for ammonium fra Ribe og Spandet Renseanlæg. På Ribe Renseanlæg var temperaturen i anlægget i februar og marts for lav til at den ønskede proces kunne forløbe. Spandet Renseanlæg blev i oktober forgiftet formentlig af styren i spildevandet fra strømpeforing af kloaksystemet i Spandet. I 2010 har der været 12 henvendelser fra borgere vedrørende lugtgener fra kloaksystemet. Generne er afhjulpet så hurtigt som muligt. 5. Vand A/S Esbjerg Forsyning leverer drikkevand i primært Esbjerg, Ribe og Bramming. Vandindvindingen til Esbjerg foregår overvejende i Brørup/Holsted området. Vandet gennemgår en simpel vandbehandling, hvorefter det pumpes ud til ledningsnettet til distribution. Esbjerg Forsyning leverer vand til ca. 80% af kommunes indbyggere. De resterende 20 % dækkes af private vandværker og private boringer. Esbjerg Forsyning er også en servicevirksomhed, der har til opgave at opfylde borgernes behov for godt og rent drikkevand. Opgaven indebærer, at Esbjerg Forsyning sørger for planlægning, etablering, drift og vedligeholdelse af vandforsyningsanlæg samt kontrol af vandkvaliteten. Desuden yder Esbjerg Forsyning vejledning og service til forbrugerne og sørger for måling af vandforbruget til afregning. 5.1 Stamdata for Vand CVR-nummer: Branche: Vandforsyning (360000) P-nummer: ESBJERG VAND A/S Indvindingstilladelser I henhold til Vandforsyningsplanen fra skal den samlede indvindingstilladelse ligge 15% højere end det faktiske forbrug, netop for at sikre dækningsbehovet og reservere ressourcen af vand til indvinding. Forbruget i Esbjerg Kommune ligger på 7,4 mio. m³ det seneste år. Udledningstilladelser Når vand udledes til recipient, kræver det tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. Esbjerg Forsyning har følgende udledningstilladelser fra vandværker: Forum Vandværk: tilladelse til udledning af skyllevand efter genbrugsanlæg Astrup Vandværk: tilladelse til udledning af skyllevand efter genbrugsanlæg og efter nedsivning gennem bassin Tilsynsmyndighed: Miljø, Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg Natur, miljø og byg, Vejen Kommune, Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen. Spangsbjerg Vandværk: tilladelse til udledning af skyllevand Aike Vandværk: tilladelse til nedsivning Vand har i 2010 haft 7 vandværker i drift: 2 i Ribe, 1 i Bramming og 4 i Esbjerg. Ved udgangen af 2010 er Dagmarsgades Vandværk i Ribe taget ud af drift. Miljøredegørelse

10 Vandværk Adresse Indvindingstilladelse [m³] Udløbsdato Spangsbjerg Slåenvej 5, Esbjerg Gjesing Grønlandsparken 22, Esbjerg Forum Forum Hovedvej 177, Esbjerg Astrup Forum Hovedvej 125, Esbjerg Vognsbøl Gl. Vardevej, Esbjerg Ribe Nørremarksvej 49, Ribe Aike Vandværk og Hunderup kildefelt Risagervej 12, Gørding Kildefelt, Sekær Holsted Kildefelt, Bøgeskov Brørup Sum Anden indvinding Kildefelt, Vognsbøl Teknisk vand, Esbjerg Kildefelt, Kjersing Teknisk vand, Esbjerg Sum Noter til ovenstående tabel: 1) Ved ændring af lov om Vandforsyning af 15. december 2009 er vandindvindingstilladelser, der er gældende 1. januar 2010 forlænget til at gælde til 1 år efter vedtagelsen af den første kommunale handleplan i medfør af Miljømålsloven. 2) Ude af drift hele ) Esbjerg Forsyning har fra Esbjerg Kommune den 14. august 2010 modtaget endelig tilladelse for den samlede indvinding i Ribe. Dagmarsgades Vandværk er lukket pr. 31. december ) Esbjerg Forsyning har fra Vejen Kommune modtaget endelig tilladelse den 4. november Tabel 5.1: Indvindingstilladelser Vand. 10 Esbjerg Forsyning A/S

11 Ca. 30% af vandet til Brammings forsyningsnet leveres fra Bjøvlund Vandværk I/S, der ejes af vandværkerne i det tidligere Bramming Kommune i fællesskab. Fordeling af udpumpet vandmængde 2010 For at udnytte grundvandsressourcerne bedst muligt er der udarbejdet en vandforsyningsplan for årene I fremtiden satser vi på 3 indsatsområder, som er: 4,3% 6,7% n Husholdning n Erhverv n Institutioner, hospitaler n Tab at beskytte indvindingsområder at begrænse vandspild 37,9% 51,1% at spare på vandet Handlingsplan for Vand, 1. juli 2008 følges. Det betyder, at kapaciteterne gradvist tilpasses det nuværende lavere vandforbrug. Planen sikrer, at denne tilpasning sker under stadig sikring af forsyningssikkerhed og vandkvalitet i alle tre forsyningsnet. Figur 5.1: Fordeling af vandforbruget i Væsentlige processer, miljø- og risikoforhold for Vand A/S I 2010 har Vand opdateret miljøkortlægningen for forsyningsgrenen og resultatet af denne vises i nedenstående figur. Til vurdering og prioritering er der benyttet flere forskellige kriterier som lovkrav, bæredygtighed, krav fra interessenter mm. Ud fra disse kriterier er der opstillet en prioriteringsliste. Både kriterier og prioriteringslisten er gældende for hele Esbjerg Forsyning og procedurer/instruktioner for dette findes i QSEsystemet. Procesdiagram Esbjerg Vandforsyning El Risiko Hærværk Bakterier Anden forurening El Risiko Hærværk Bakterier Luft Anden forurening Støj Lugt Luftudblæsning El Risiko Brud Hærværk Bakterier Vira Defekte installationer Fejltilslutninger Grundvand Vandindvinding Kildepladser Råvand Rentvand Drikkevand Vandværker Distribution Forureningstrusler Pesticider Olietanke Industri Lossepladser Klorerede opløsningsmidler Grundvandskvalitet Nikkel, clorid, nitrat m.v. Tilsætningsstoffer Kalk, CO 2, luft Fældningsmiddel Forbrugsstoffer Rengøringsmidler Olie, klor, maling Papir Affald Slam Spildevand Filtersk. vand Vandtab Affald Støj Forurenet jord Overskudsjord Figur 5.2: Procesdiagram Vand A/S. Miljøredegørelse

12 5.3 Miljødata Vands data for produktion og forbrug Metode 1 Enhed Ny Esbjerg 2008 Ny Esbjerg 2009 Ny Esbjerg 2010 Ny Esbjerg Indvinding M m³ Udpumpet M m³ El-forbrug M kwh El-forbrug B kwh/ m³ 0,468 0,49 0,47 0,45 0,45 Skyllevand, netto B m³ Forbrug af brugsvand (værker) S m³ Kalkforbrug M kg Slam B kg Solgt mængde R/B m³ Købt vand, Bjøvlund M m³ Tab R/B m³ Tab % R/B % 6,8 4,4 7,7 4,1 6,7 Registreret og afregnet teknisk vand * M m³ ) M, B, R og S står henholdsvis for målt, beregnet, registreret på SCADA og skønnet, og angiver den metode der er anvendt til opgørelse af data. *) Teknisk vand bliver pumpet direkte op af kildefelt og sendt urenset ud til erhvervsvirksomheder der anvender vandet til køling. Tabel 5.3: Miljødata Vand. Som det ses af tabellen er tallene for 2007, 2008, 2009 og 2010 opgjort for den fusionerede forsyning dækker kun tidligere Esbjerg Kommune. Tabstallene skal tages med et vist forbehold, da de altid vil være behæftet med en vis usikkerhed. Dels er der de direkte måleusikkerheder, dels er der en vis usikkerhed mht. afregningstidspunkter for forbrugerne. Den sidste usikkerhed vil kunne give en vis forskydning fra år til år, men vil udlignes over en årrække. 12 Esbjerg Forsyning A/S

13 Indvinding-Udpumpning-kWh Forsyningen, Ny Esbjerg Kommune Elforbrug pr. m 3 udpumpet vand Indvinding Udpumpning Elforbrug 0, , , ,480 m 3 x kwh x kwh/m 3 0, , , , Figur Vandindvinding og udpumpning for Vand. Figur 5.3.2: Nøgletal for elforbruget pr. m³ udpumpet vand. Vands indvinding og udpumpning er faldet over årene frem til Faldet fra skyldes at 3 storforbrugere ophørte i juli Der er således ikke tale om en tendens, men én enkelt ændring, der er sket midt i 2008, og derfor først får fuld effekt i Som det ses af ovenstående figur er forbruget for 2010 stort set identiske med forbruget i Det markante fald i specifikt forbrug de seneste 2 år kan tilskrives løbende forbedringer på eksisterende vandværker, nedlæggelse af værker og at lavere forbrug giver mindre flow og dermed lavere modstand i de lange råvandsledninger. Miljøredegørelse

14 6. Varme A/S Varmeleverancen fremskaffes overvejende ved køb af spildvarme /overskudsvarme (ca.98 %) fra det kulfyrede Esbjergværket (50-60 %) og fra L90 Affaldsforbrændingen (40-50 %). Produktionen på spids- og reservelastanlæg var i 2010 alene baseret på bioolie. Fordeling af produktion på anlæg og de miljømæssige konsekvenser ses i figur 6.2. side 19 og tabel på side Stamdata for Varme CVR-nummer: Branche: Varmeforsyning (353000) Tilsynsmyndighed: Miljø, Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg Til distribution er der anlagt ca. 750 km dobbelt ledninger med et volumen på ca m³ og med forbindelse til ca kunder. Ledningsnettet renoveres løbende og i forbindelse med renovering anvendes isoleringsklasser, som er bedre en standarden, for at mindske varmetabet. Varmeværk Adresse Miljøgodkendelse (meddelt dato) Udledning af CO2 (værker over 20 MW) P-nummer Gjesing Østervangsvej 18, Esbjerg N 20. nov n Sædding Sædding Ringvej 18, Esbjerg V 22. feb jun n Hjerting Bytoften 4, Esbjerg V 19. jun n Tjæreborg Skolevej 5, Tjæreborg 19. jun Tarp Hammeren 7, Esbjerg N 19. jun Andrup Majgårdsparken 7, Esbjerg Ø 19. jun Hedelund Hedelundvej 25, Esbjerg Ø 22. okt n Vester Nebel Hygumvej 23, Esbjerg N Under 1 MW Citycentralen Stikvejen 5, 6705 Esbjerg Ø 27. oktober 2010 n Tabel 6.1: Værkoversigt - Varme. 14 Esbjerg Forsyning A/S

15 Udledningstilladelserne for CO 2, af 1. oktober 2004 er forlænget, således at tilladelsen også gælder allokeringsperiode: Varme leverance fordeling 2010 Det totale varmeforbrug i forsyningsområdet er generelt ikke forøget siden energikrisen i 1970erne trods udbygningen og forøgelsen af dækningsgraden til ca. 96%. Effektivisering og driftsoptimering samt den løbende energibesparende indsats har fuldt ud kompenseret for merforbruget. Fordelingen af den solgte varmemængde mellem virksomheder og private er ca. 65 % til private boliger og 35 % til virksomheder/institutioner. 39,5% 0,3% 58,4% n Esbjergværket n L90 n Egne værker n Industriel overskudsvarme Varmeleverancerne er hovedsagelig baseret på to hovedleverandører: 1,8% L90 Affaldsforbrændingen (Leverandørforeningen af 1990) producerer grundlasten, omkring 50 Mjoule/sekundet i mere end timer pr. år, hvilket dækker en stor del af Esbjergs behov uden for fyringssæsonen - juni, juli og august måned. Affaldsmængden, ca ton, leveres af de kommuner, der er tilsluttet L90. Anvendelsen af overskudsvarmen ved forbrænding af affald, som er delvis CO 2 neutral har reduceret varmeleverancen fra det kulfyrede centrale kraftvarmeværk Esbjergværket - med %. DONG Energy A/S, Esbjergværket Blok 3 Værket leverer overskudsvarmen fra el-produktionen, som dækker det resterende varmebehov (op til 300 MJ/sekund om vinteren). Figur 6.1: Fordeling af varmeforbrug Udover ovennævnte leveres en mindre mængde varme som overskudsvarme fra Renseanlæg Øst, hvor en gasmotor omsætter lossepladsgas til el og varme, fra Arovit samt Scan Coat. I spids- og reservelastsituationer anvendes egne 9 centraler som anvender bioolie. Dette sikrer, at Esbjerg Forsyning i stort set alle tænkelige situationer vil være i stand til at opretholde varmeforsyningen. Det vurderes, at der ikke er væsentlige miljømæssige risici forbundet med produktion, drift og vedligeholdelse af Varmeforsyningen. Processer, miljø- og risikoforhold samt grønne regnskaber for vores hovedleverandører er tilgængelige på: L 90 s hjemmeside: Esbjergværkets hjemmeside: Miljøredegørelse

16 6.2 Væsentlige processer, miljø- og risikoforhold for Varme A/S Procesdiagram Esbjerg Varmeforsyning Husholdningsog industriaffald Vand Fuelolie El L90 affaldsforbrænding kraft/varme prod. Bioolie Støj Spildevand Nordby Fjernvarme Varde Fjernvarme Emissioner Fjernvarme Spilde vand Emissioner Flyveaske Slagger Lækager El Esbjergværket Kulbaseret kraft/varme prod. Fjernvarme Spids og Reservelast Produktion & Distribution Forbrugere Varmetab Emission Kul Teknisk vand Fyringsgasolie Fueloile Fjernvarme El Industriel overskudsvarme Naturgas Vand Kemikalier Rengøringsmidler Losseplads gas (Rens Øst) Fyringsgasolie Naturgas El Fjernvarme Figur 6.2: Procesdiagram Varme 16 Esbjerg Forsyning A/S

17 6.3 Miljødata Varmes data for produktion, forbrug og emissioner Metode 1 Enhed Forbrug af fyringsgasolie M liter Forbrug af naturgas M Nm³ Forbrug af bioolie M liter Produktion egne værker B Gjoule Elforbrug egne værker M kwh tot. Elforbrug inkl. Transmission M kwh tot. Elforbrug exc. Transmission B kwh tot. Elforbrug kwh/gjoule (inkl. transm.) B 1,52 1,65 1,63 1,71 1,82 tot. Elforbrug kwh/gjoule (ekskl. transm.) B 1,37 1,41 1,41 Emission af CO 2 2 værker med > 20 MW indfyret effekt, omfattet af CO 2 kvoter (Sædding, Gjesing, Hjerting og Hedelund) Emission af CO 2 2 værker med < 20 MW indfyret effekt, ikke omfattet af CO 2 kvoter (Andrup, Tarp, Tjæreborg og Vr. Nebel) B ton B ton Emission af CO 2 alle værker B ton Emission af SO 2 B kg Forbrug af spædevand (Esbjerg) M m³ Forbrug af brugsvand (værker) M m³ Produktion Esbjergværket R Gjoule Produktion L90 Affaldsforbrænding R Gjoule Reservelastproduktion TripleNine R Gjoule Industriel overskudsproduktion Arovit R Gjoule Industriel overskudsproduktion Rens Øst R Gjoule Industriel overskudsproduktion Scan Coat R Gjoule Total produceret R/B Gjoule Graddage R ,490 Solgt mængde 4 R/B Gjoule Tab 4 B Gjoule Tab % B % 21,4 24,9 22,6 21,5 21,0 1) M, B, R og S står for henholdsvis: målt, beregnet, registreret på SCADA og skønnet, og angiver den metode, der er anvendt til opgørelse af data. 2) Produktion på værker er beregnet ud fra brændselsforbrug, indregnet med standardbrændværdi for anvendt brændsel samt en gennemsnitlig virkningsgrad på 0,85. 3) Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie og/eller naturgas på egne værker. Emissionsberegningerne er baseret på formler/nøgletal anvendt i Miljøstyrelsens Luftvejledning nr samt nøgletal fra leverandører (SO 2 ). For året 2006 og 2007 er Energistyrelsens standardfaktorer for brændværdier og CO 2 -emission anvendt. 4) På grund af ny opgørelsesmetode for 2005, er tallene ikke direkte sammenlignelige med tidligere års opgørelser. 5) Brud på vandinstallation Tjæreborg Varmeværk (ca. 270m³) + defekt hane på Hedelund Varmeværk (ca. 68 m³). Tabel 6.3.1: Miljøkortlægning Varme. Miljøredegørelse

18 Esbjerg Forsyning aftager så meget så meget miljøvenlig bioolie som muligt som erstatning for naturgas og fyringsolie. Som det ses af tabel er elforbruget på egne værker steget med 23% i forhold til Det stigende elforbrug på egne værker samt totalt set, er dels et udtryk for en betydeligt koldere fyringssæson (se graddage stigning) dels tilknyttet det faktum, at vi har sænket fremløbstemperaturen markant i alle delområderne i forbindelse med fuld implementering af Termis temperatur optimerings programmet. Denne indsats har medvirket til at øge flowet i ledningsnettet betragteligt, for at fremføre den samme energimængde ved den lavest mulige fremløbstemperatur. Den totale energiproduktion er meget afhængig af det samlede antal graddage pr. år. En graddag er et udtryk for en forskel på 1 C mellem døgntemperaturen indendørs og den udendørs døgnmiddeltemperatur i et givent døgn. Brændselsforbrug og CO 2 emission på egne værker (L90 og Esbjergværket ikke medregnet) Fyringsgas olie Naturgas Bioolie CO 2 udledning m 3 spædevand/år (incl. Varde og Nordby) m 3 N naturgas/liter olie Tons CO 2 m 3 /år * Figur 6.3.2: Brændselsforbrug og emission Varme Figur 6.3.1: Spædevandstab Som det ses af figur er spædevandsforbruget faldende. Årsagen hertil er, en målrettet renoveringsstrategi for distributionsnettet, samt en forbedret styring af tryk og temperatur. Varierende forbrug grundet vekslen mellem grønne og hvide vintre må dog fortsat forventes at kunne medføre spring i spædevandforbruget. Da hovedvægten af brændselsforbruget er lagt på bioolie er emissionerne på både CO 2 og SO 2 reduceret væsentligt i forhold til tidligere år, jf. tabel på side Energibesparelser Fra 2006 til 2009 har Esbjerg Forsyning årligt skullet indberette realiserede energibesparelser på MWh/år til Energistyrelsen. Besparelserne skulle dengang alene findes ved slutbrugerne. I 2010 blev målet for de realiserede energibesparelser ændret til MWh/år, og vi måtte medregne besparelser i ledningsnettet. Esbjerg Forsyning har i år 2010 haft et budget på ca. 5 mio. kr. til indfrielse af årets energibesparelser. Pengene er primært blevet anvendt til at yde tilskud til energibesparelserne ude ved brugerne, for at få retten til at indberette de realiserede energibesparelser til Energistyrelsen. 18 Esbjerg Forsyning A/S

19 Registrerede energibesparelser i perioden n Krav til realiserede besparelser pr. år fra og med 2006 til og med 2009: n Krav til realiserede besparelser fra 2006 til 2009 i alt: n Mål for realiserede energibesparelser pr. år fra 2010: n Samlet mål for realiserede energibesparelser frem til og med 2010: MWh MWh MWh MWh De realiserede besparelser i MWh fordeler sig som følgende: Område/år I alt Husholdning Erhverv Handel og service Produktionserhverv Offentlig sektor Ledningsnet Konverteringer I alt Tabel 6.3.2: Energibesparelser i perioden Esbjerg Forsyning har samlet set registreret væsentlig flere realiserede energibesparelser end målet. Som følge heraf er tilskuddets størrelse formindsket uden for Esbjerg Forsynings område og dermed er budgettet ændret til ca. 3 mio. kr. for år I fremtiden skal der yderligere vurderes på, hvilke dele af indsatsen, der har størst udbytte i forhold til omkostningerne/indsatsen på området. Miljøredegørelse

20 7. Spildevand Esbjerg Spildevand A/S modtager og renser ca. 90% af den samlede mængde spildevand i Esbjerg Kommune. De sidste 10% bortskaffes ved private foranstaltninger. Omkring 60% af forureningsbelastningen i spildevandet stammer fra industrien, mens resten stammer fra husholdninger. Desuden renses spildevand fra Fanø. Spildevandet transporteres i kloakledninger til renseanlæggene, hvor selve rensningen foregår. De 3 store renseanlæg: Rens Øst og Rens Vest i Esbjerg samt Ribe Centralrenseanlæg renser 87% af den samlede spildevandsmængde, der ledes til renseanlæggene. De resterende 13% renses på 10 mindre renseanlæg, som er fysisk placeret i de tidligere Ribe og Bramming Kommuner. På alle renseanlæg foregår en effektiv nedbrydning af organiske stoffer, og på de større anlæg foregår der ligeledes en effektiv fjernelse af kvælstof (typisk 90%) og fosfor (typisk 95%). Slam fra spildevandsrensningen søges nyttiggjort til jordbrugsformål. Som biaktivitet produceres der el og varme på Rens Øst og Rens Vest i Esbjerg. Energien produceres ved forbrænding af biogas fra rådnetanke og fra lossepladsen i Måde. Der fremstilles el svarende til forbruget i ca. 900 husstande, mens varmeproduktionen svarer til forbruget i ca. 350 husstande. 7.1 Stamdata for Spildevand CVR-nummer: Branche: Opsamling og behandling af spildevand (370000) Tilsynsmyndighed: Miljøcenter Ribe, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Anlæg Adresse Kapacitet (PE) Godkendelser, meddelt P-nummer Endrup Vibækvej 17, Bramming 935 Påbud 1 af 1/ Hunderup Kjærgårdvej, Bramming 400 Påbud af 1/ Bramming Syd Mulvadvej 53, Brammming Påbud af 1/ Bramming Nord Gabelsvej 26, Bramming / Gørding Engvej 2, Gørding / St. Darum Sviegade 47, Bramming Påbud af 1/ Vejrup Elmevej 4, Bramming Påbud af 1/ Gredstebro Vilslevvej 7, Gredstebro / Ribe Bjerrumvej 10, Ribe / Roager Vestermarksvej 29, Ribe 590 Påbud af 16/ Spandet Toftlundvej 110, Ribe Påbud af 16/ Mandø Midtvej/Mandø Toftevej / Rens Øst Mådevej 52, Esbjerg Ø / Rens Vest Vognbøl Engvej, Esbjerg / ) Der foreligger ingen udledningstilladelse for de mindre anlæg, men der er meddelt påbud om afløbskontrol, herunder udtagelse af prøver til egenkontrol. Tabel 7.1 Anlægsoversigt Spildevand 20 Esbjerg Forsyning A/S