SKOLEUDVIKLINGSPLAN Aabybro skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015. Aabybro skole"

Transkript

1 SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015 Aabybro skole

2 Indhold Indledning... 2 Skoleudviklingsplanen i perspektiv af Kvalitetsrapporten graders læring alles læring og trivsel på kanten af det vi gør!... 6 Lærer og pædagogsamarbejde yngste afdeling... 8 Målstyret undervisning med særligt fokus på fagteamsamarbejde Skolens arbejde med temaerne i Folkeskolereformen Skolebestyrelsens bemærkninger Side 1 af 17

3 Indledning Skoleudviklingsplanen skal ses som et kvalificeret udgangspunkt for skolens interne dialog mellem ledelse, medarbejdere og skolebestyrelse. Denne dialog forudsættes at være løbende, således at udviklingsplanen ikke er det produkt, der er et mål i sig selv, men i stedet bliver anvendt processuelt til at reflektere skolens pædagogiske og ledelsesmæssige praksis. Skoleudviklingsplanen er ligeledes et kvalificeret grundlag for skolens ledelses til at tale med skolechefen om mål og indsatsområder udfordringer og muligheder. Aabybro Skole er en afdelingsopdelt skole: Yngste afdeling klasse Mellemste afdeling klasse Ældste afdeling klasse klassecenter Specialklasser for børn med generelle indlæringsvanskeligheder er alderssvarende opdelt med skolens almenafdelinger, som de er tilknyttet Akt-specialklasser, som er opdelt som almenafdelingerne i yngste, mellemste og ældstegrupper. Sfo i tilknytning til almen og specialområdet Ulveskov Børnehave Det er grundlæggende for skolens opgavevaretagelse, at lærerne og pædagogerne samarbejder i team og arbejder med en anerkendende relations- og resurseorienteret tilgang til deres opgaver. Det betyder, at de har flg. tilgang til deres professionsudøvelse: de tager ansvar for hver enkelt elevs personlige, faglige og sociale dannelse de arbejder i team om den pædagogiske opgave de arbejder inkluderende de arbejder med holddeling og undervisningsdifferentiering de arbejder for at skabe gode relationer mellem elev og lærer de arbejder bevidst med klasseledelse og opnår optimalt læringsudbytte for alle elever de arbejder bevidst med indretning af lokaler og dokumentation, så det understøtter det pædagogiske arbejde. Side 2 af 17

4 Skoleudviklingsplanen i perspektiv af Kvalitetsrapporten Sammenhæng (Hvor er vi?) I kvalitetsrapporten fremgår det, at karaktergennemsnittet i afgangsprøverne for 9. klasserne ligger pænt - endda over landsgennemsnittet. Det er dog bekymrende, at 15,4 % forlod skolen med en karakter under 2, hvilket indikerer at øvrige elever ligger højt i karaktergennemsnit. Skolen har en del specialklasseelever med sprog-læsevanskeligheder, generelle indlæringsvanskeligheder og akt-klasser, som har vanskeligheder. Det skal også bemærkes, at 88,7 % er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Det ligger på kommunegennemsnittet, men bør ligge højere. Resultaterne af de nationale test viser: I læsning er det de yngste elever i 2. klasse, som klarer sig gennemsnitligt dårligst. Resultaterne viser, at eleverne klarer sig bedre i test efterhånden som de bliver ældre i 4. klasse, 6. klasse og 8. klasse. Der bliver en større andel af gode læsere, men stadig for mange dårlige læsere. I matematik er de samlede gennemsnitlige resultater ikke helt så gode som i læsning, men der er også i testresultaterne her en tendens til at eleverne klarer sig bedre i test op gennem skoleforløbet. Mål (hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år?) at testresultaterne i læsning for 2. klasse bliver markant bedre med flere gode læsere. at andelen af dårlige læsere falder. at testresultaterne i matematik bliver bedre for alle elever. at andelen af elever, der forlader 9. klasse med karakteren mindst 2 stiger. at fastholde et højt karaktergennemsnit ved afgangsprøverne. at andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9 klasse er stigende. Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering, at der er et øget fokus på dette forhold? Der er fokus fra ledelsen på teamenes og den enkelte lærers pædagogiske arbejde i undervisningen det gælder den enkelte og teamets didaktisk kompetencer, relationelle kompetencer og klasseledelse. Fokus er på elevernes læring og progression i viden, færdigheder og kompetencer. Der er en sammenhængende organisering af lærere med specialfunktioner (læsevejledere, naturfagsvejleder, matematikvejleder, andre vejledere, teamfacilitatorer, skolebibliotekarer i samspil med ledelsen) med henblik på at understøtte lærernes pædagogiske opgaver. Side 3 af 17

5 Tiltag (hvordan kommer vi derhen?) Igangværende tiltag: Skolen har i perioden op til jul 2014 gennemført de frivillige nationale test for at få et bedre grundlag for at vurdere fremadrettede indsatser. Disse viste et bedre resultat end resultaterne fra de obligatoriske nationale test i 2014, men tendenserne var dog nogenlunde den samme. Der er udarbejdet en læsepolitik med strategier for indsatsen i hele skoleforløbet. Denne revideres løbende i sammenhæng med skolens indsatser. Skolens ledelse og læsevejlederne har jævnligt møder, hvor strategier for indsatser er på dagsordenen. Skolen har fokus på, at det er lærere med fag-faglige kompetencer, der underviser i skolens fag. Skolen har nu uddannet 3 læsevejledere og en under uddannelse. De er tilknyttet skolens afdelinger. Derudover er en lærer i gang med at uddanne sig til matematikvejleder. Det skal også nævnes, at skolen har en uddannet naturfagsvejleder og planlægger at uddanne en engelskvejleder. Skolen har fokus på den tidlige indsats derfor gennemfører børnehaveklasselederne, som er pædagoguddannet, en supplerende uddannelse i linjefag, der vil styrke det didaktiske arbejde og den faglige sammenhæng i overgangen mellem 0. og 1. klasse. Fremadrettede tiltag: Testresultaterne i læsning for de yngste elever viser en tendens til, at eleverne har vanskeligt ved at afkode ord og sprog. Der sættes flg. handlinger ind i første halvdel af 2015: Læsevejlederne underviser lærerne i afkodningsstrategier, som bliver indarbejdet i undervisningen. Der bliver fokus på arbejdet med kompenserende it-værktøjer for eleverne fra 2. årgang. Læsevejlederne vejleder lærere og eleverne i brugen, og desuden gives forældrene mulighed for at få en vejledning i brugen af værktøjerne. Testresultaterne i matematik viser en tendens til at flere elever har problemer med flere af fagets faglige områder (tal og algebra, geometri og matematik i anvendelse). Der sættes flg. handlinger ind i 2015: For at styrke vejledningen er en lærer i gang med uddannelsen som matematikvejleder (på sigt ønsker skolen endnu en uddannet matematikvejleder). Afdelingslederne har dialog med fagteamene om forhold i undervisningen, der kan styrke det pædagogiske arbejde og dermed elevernes resultat. Læsevejlederne vejleder omkring arbejdet i matematik i forhold til faglig læsning (dette sker også i andre fag) og it-kompenserende værktøjer. Afgangsprøverne viser en forholdsvis stor andel af elever, som ikke får mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Der sættes ind med flg. handlinger i 2015: Læsevejlederne vejleder lærere og eleverne i arbejdet med læsning og faglig læsning. Der sættes en særlig indsats ind i arbejdet med skolens specialklasseelever i brugen af itkompenserende værktøjer. Der sættes en særlig pædagogisk indsats ind i forhold til de elever, der har vanskeligheder. Der arbejdes i den understøttende undervisning i 7. og 8. klasserne med tværfaglig læsning og skrivning. Side 4 af 17

6 Kvalitetsrapporten peger på at andelen af elever, der er i gang med en uddannelse efter 15 måneder ikke er tilstrækkelig stor. Der sættes ind med flg. handlinger i 2015: Skolen vil i de ældste klasser have fokus på problematikken i et samarbejde med UU og ungdomsuddannelserne. Der etableres EUD10-tilbud på Aabybro Skole. Dette gøres først og fremmest i et samarbejde med erhvervsuddannelserne i Aalborg. Skolen etablerer et samarbejde mellem lærerne i 10. klasserne og erhvervsskolerne samt UU for at undervisningen bliver sammenhængende og motiverende for de unges videre uddannelsesforløb. Tegn (hvordan vil vi vide, når målene er nået) Lærernes arbejde individuelt og i team tager udgangspunkt i progression i elevernes læring. Ledelsen har fokus på kvaliteten i undervisningen og elevernes læring i samtaler med medarbejdere og team. Eleverne får bedre testresultater. Vejledernes indsats bliver tydelig for lærerne, elever og forældre. Skolens karaktergennemsnit ved afgangsprøverne fastholdes og andelen af elever, der får mindst karakteren 2 i dansk og matematik stiger. Det målrettede samarbejde mellem UU og erhvervsuddannelserne vil på sigt bevirke, at andelen af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse vil stige. Evaluering (hvordan vil vi evaluere og følge op) Lærerne og team drøfter resultaterne af indsatsen og test med henblik på at udvikle læringen i relation til eleverne. Indsatserne og resultaterne af test drøftes mellem ledelsen og vejlederne med henblik på at udvikle vejledningen og fremtidige indsatser. Samarbejdet mellem ungdomsuddannelserne, skolen og UU bliver drøftet på fællesmøder, hvor det er arbejdet og resultaterne af elevernes valg, der bliver gjort til genstand for drøftelserne. I efteråret 2015 gennemføres de frivillige nationale test, for at give en dokumentation af at indsatserne giver en bedre progression i elevernes resultater. Side 5 af 17

7 360 graders læring alles læring og trivsel på kanten af det vi gør! Nedenstående udviklingspunkt skal ses som fundamentet i hele vores pædagogiske platform. Det er et udviklingspunkt, der er båret af at være tæt på læring og trivsel. Til grund for udviklingspunktet ligger inspiration hentet fra den systemiske verden præget af appreciative inquiry, 4 D modellen og det narrative. Sammenhæng (Hvor er vi?) Da skoleåret 2013/2014 blev skudt i gang var hele skolevæsenet samlet og Lene Tanggard holdt et oplæg for hele personalegruppen med temaet: På kanten af det vi gør! Lene Tanggard gav inspiration til den efterfølgende proces med at udvikle og implementere Folkeskolereformen på Aabybro Skole. Her afviklede vi 4 pædagogiske arrangementer med henblik på at sætte fokus på, hvordan vi på Aabybro Skole ville forstørre og udvælge fokuspunkter i reformen set i lyset af den pædagogiske hverdag. Vi anvendte tre tilgange: 1) Den dybe tallerken: Det der virker, og som vi skal fortsætte med. 2) Delete-knappen: Det vi vil tage væk eller lave om. 3) Musselmalet: Det som vi gerne vil udvikle af noget som vi i forvejen gør. Ovenstående gav blandt andet anledning til, at vi gerne vil udvikle en feedbackmodel, hvor ledelsen er tæt på den pædagogiske praksis via observationer. Denne model gav vi navnet Guldkornsmodellen. 1 Udover at være en model for leder til pædagog/lærer feedback blev den også udviklet til at være en teamudviklingsmodel i form af en såkaldt Guldkornsteamsamtale. Hensigten var og er, at de enkelte teammedlemmer sammen med en leder sætter læring på dagsordenen i forhold til den individuelle feedback. Udover at være en feedbackmodel for lærere og pædagoger, er modellen også en feedback på afdelingslederrollen, når skolelederen anvender Guldkornsmodellen i feedbacken til afdelingslederen. Alle Guldkornsteamsamtaler evalueres på ledermøde, således at der kan tales læring og trivsel på tværs af hele Aabybro Skole. Til skoleudviklingsamtalen foråret 2014 kom der endnu en tilføjelse til arbejdet med at finde guldkorn. Lærere og pædagoger skal genfortælle hinandens undervisning/praksis. For pædagogerne er der blevet arbejdet med videofeedback. I arbejdet med teamfacilitatorerne var der et stort fokus på teamets funktionalitet og mødeafvikling, og i mindre grad på læring og trivsel blandt eleverne. Dette fokus på læring var derfor efterspurgt for at lærere og pædagoger bedre kunne koble sig på hinandens praksis. I forbindelse med det kommunale indsatsområde Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør har vi igangsat en proces sammen med vores pædagogiske udvalg, der har fokus på den læring, der foregår mellem elever. Elev til elev læring. 1 Se bilag vedr. Guldkornsmodellen Side 6 af 17

8 Mål (hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år?) At udvikle en feedbackkultur på hele Aabybro Skole At udnytte hinandens viden om læring og trivsel At udvikle vores pædagogiske platform At forstørre det der virker de gode historier! At lære elever at lære fra sig At elever lærer af hinandens læring og trivsel via erfaringsudveksling Tiltag (hvordan kommer vi derhen?) Fortsat implementering af hele Guldkornsmodellen 2 med guldkornssamtaler, guldkornsteamsamtaler, genfortællinger, mv. Udvikling af elev til elev læring på tværs af klasser, årgange og afdelinger Forløb hvor elever lærer andre elever om fx it, idræt, læsning, mv. Udvikling af elev til elev proces med pædagogisk udvalg, afdelinger og teams jf. indsatsområdet Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør Tegn (hvordan vil vi vide, når målene er nået) At reflektere over egen praksis med leder og kollegaer Ledere, der laver observationer af den pædagogiske praksis Der afvikles Guldkornsteamsamtaler med refleksion over praksis Teams der taler om fælles læring og ikke kun forholder sig til egen praksis Vi ser elever der lærer af og om hinanden Evaluering (hvordan vil vi evaluere og følge op) Via Guldkornssamtaler evalueres undervisningen løbende Via Guldkornsteamsamtaler evalueres hele teamets læring Afdelingslederen evalueres af skolelederen Lederteamet evaluerer alle teams Lærerne/pædagogerne evaluerer hinanden via genfortælling eller videofeedback Pædagogisk udvalgs løbende evaluering af udviklingspunktet Elevevaluering via klassesamtaler hvad fik du ud af det? Hvordan oplevede du det? Der samles op på evalueringen på afdelingsmøder og via pædagogisk udvalg 2 Se bilag vedr. Guldkornsmodellen Side 7 af 17

9 Lærer og pædagogsamarbejde yngste afdeling Sammenhæng (Hvor er vi?) Med den nye skolereform er der kommet et nye muligheder for inddrage pædagoger i undervisningsdelen, - især i den understøttende undervisning. Det forudsættes, at lærer og pædagoger i fællesskab planlægger indholdet i undervisningen. Den understøttende undervisning beskrives af undervisningen som værende et supplement og en understøttelse af undervisningen i fagene. Det kan have et direkte fagrelateret indhold eller være til at styrke elevernes læringsparathed, social relationer, alsidige udvikling eller trivsel. Den understøttende undervisning skal inddrage situationer fra dagligdagen, som eleverne genkender og oplever som relevante og interessante. I Yngste afdeling har pædagoger fået deres gang i skoledel i såvel ugentlige projektdag, støttetimer og i en del af den understøttende undervisning af. Det er en ny opgave for pædagogerne at skulle planlægge og gennemføre understøttende undervisning og opgaven er indtil nu beskrevet som værende kvalificerede pædagogiske aktiviteter. Pædagogerne skal i deres planlægning af timerne spørge sig selv hvad skal børnene lære. Det har ikke i dette skoleår været et mål, at undervisningen skulle supplere og understøtte undervisningen i fagene, - derimod i højere grad have børnenes trivsel for øje samt styrke klassefællesskabet. Pædagogernes og lærernes arbejde med børnenes trivsel vil naturligvis forsat være et tema, der skal arbejdes med. Lærer og pædagoger, der samarbejder om en årgang, har i løbet af året haft et møde på en time hver 14. dag, hvor de i fællesskab kunne planlægge og sætte mål. Herudover har der været tilrettelagt 2 eftermiddag, hvor årgangsteamsene havde et 3-timers møde. Mål (hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år?) At den understøttende undervisning får en større sammenhæng med den fagdelte undervisning At valget af pædagogisk understøttende aktiviteter i højere grad vælges ud fra bevidste didaktiske overvejelser At der skabes bedre muligheder for fælles møder for lærer og pædagoger og gennemføre en organisering der gør teamarbejdet reelt. Tiltag (hvordan kommer vi derhen?) Pædagog og lærer planlægger i samarbejde skoleåret. Der tilrettelægges temamøder for lærer/pædagoger omhandlende den understøttende undervisning med det formål at kvalificere forståelse af, hvad indholdet den understøttende er og hvordan undervisning tilrettelægges Side 8 af 17

10 Tegn (hvordan vil vi vide, når målene er nået) Der afholdes lærer/pædagogteammøde uge 27 og 32 Der vil i løbet af skoleåret kunne ses en større sammenhæng mellem den fagdelte undervisning og den understøttende undervisning Målsætning og planlægning foregår i samarbejde mellem lærer og pædagoger Evaluering (hvordan vil vi evaluere og følge op) Hver team evaluerer mundligt deres teamsamarbejde ved skoleårets afslutning. Der samles op på dette på afdelingsmøder. Ved skoleårets afslutning evalueres indsatsen ved spørgeskema til medarbejderne Side 9 af 17

11 Målstyret undervisning med særligt fokus på fagteamsamarbejde Sammenhæng (Hvor er vi?) Fra skoleåret indføres nye Fælles Mål. På Aabybro Skole besluttede vi os for at arbejde med de udgivne forenklede Fælles Mål i skoleåret , dels for at være på forkant, men også fordi der for skoleåret er indført nye elevplaner. Skolens ledelse deltog i efteråret 2014 i et seminar om forenklede Fælles Mål med inspiration til arbejdet med læringsmålstyret undervisning. I efteråret var udvalgte faglærere på kursus i forenklede Fælles Mål målstyret undervisning med henblik på at brede viden ud til alle lærere på skolen. I januar afholdt vi et pædagogisk arrangement, hvor en konsulent fra UCN, fortalte om forenklede Fælles Mål og kom med et bud på en målstyret undervisning i fag og årsplaner. Lærerne arbejdede derefter i videre i faggrupper. I skoleåret vil vi videreudvikle målstyret undervisning og fagteamsamarbejde. Fagene har fortsat samme mål og indhold, men der er øget fokus på tydelige mål for, hvad eleverne skal lære. Lærerne skal derfor kunne omsætte læringsmål til undervisningsmål for undervisningen og efterfølgende evaluere på målene. Mål (hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år?) At sikre de bedst mulige læringsbetingelser for den enkelte elev ved at lærerne i fagteam sikrer progression og sammenhæng i forhold til fagene At der skabes en stærkere sammenhæng mellem faglige mål, undervisningsforløb og evaluering i forhold til årsplanerne. At bringe forskellige kompetencer i fagteamene i spil, således at den fælles viden bliver brugt til at højne fagligheden for alle. At lærerne medinddrager eleverne i at sætte læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte i centrum. Tiltag (hvordan kommer vi derhen?) At lærerne planlægger skoleåret ved at arbejde med læringsmålstyret undervisning i forhold til færdigheds-, videns- og kompetencemål. At lærerne samarbejder i fagteam på årgange og i afdelinger, og at der koordineres med andre faglærere på årgangene om den tværfaglige undervisning. At lærerne arbejder med fleksible årsplaner. At ledelsen følger op og understøtter udviklingen af praksis via spørgsmål, der fører til refleksion, praksisanalyse og praksisudvikling. Lærerne mødes flere gang årligt i fagteam. Side 10 af 17

12 Side 11 af 17

13 Tegn (hvordan vil vi vide, når målene er nået) At faglærerne omsætter Fælles Mål til konkrete læringsmål og vælger relevante undervisningsaktiviteter, der understøtter målene. At de opstillede læringsmål og den efterfølgende evaluering er styrende for valg af indhold og aktiviteter i undervisningen. At eleverne bliver bevidste om egne læringsmål, og at de lærer at sætte egne mål. Evaluering (hvordan vil vi evaluere og følge op) Lærerne opstiller mål for fag og fagteamenes arbejde, evaluerer og sætter mål for indsats for den næste arbejdsperiode ved at anvende SMTTE-modellen. Elevernes læringsmål evalueres ved elevsamtaler og ved læringssamtaler. Side 12 af 17

14 Skolens arbejde med temaerne i Folkeskolereformen I reformen af Folkeskolen er der seks temaer, som giver anledning til opmærksomhed. Aabybro Skole har i planlægningen af indeværende skoleår implementeret disse temaer, som vil være under stadig udvikling i de kommende år. Skolefritidsordningen (SFO) Eleverne trives i en sammenhængende skoledag. Skolen arbejder med et tættere samarbejde mellem pædagoger og lærere med fokus på elevernes sociale udvikling og individuelle læringsmål både fagligt og socialt. Pædagogerne er med i undervisningen specielt den understøttende undervisning, bevægelse og støtte- /ressourcetimer. Pædagoger og lærere planlægger i et ligeværdigt samarbejde i årgangsteam. Afdelingsleder følger proces tæt på teammøder, afdelingsmøder og i felten. Understøttende undervisning (USU) - Børns og unges læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse og indhold. Arbejdet med den understøttende undervisning bliver løst på forskellige måder i de forskellige afdelinger. Den understøttende undervisning skal ses som et supplement til den fagopdelte undervisning, hvor der defineres mål og rammer for en periode. I yngste og mellemste afdeling er der planlagt med projektdage, som relaterer til anden faglig undervisningsforløb. I ældste afdeling er den understøttende undervisning knyttet til primært tværfaglig læsning og skrivning samt undervisningen i profilfag, som er selvstændige valgfag, som supplerer den fagopdelte undervisning. Evaluering og faglig løft Skolens team både i skoledel, fritidsdel og børnehave - er omdrejningspunktet i arbejdet med elevernes trivsel, evaluering og faglig løft. I skoledelen har vi i organiseringen fokus på opgaven ved at arbejde med tvillingeklasser, holddeling og parallellagte fagundervisningstimer, der giver en ramme med større fokus på det enkelte barns faglige løft. Der er udarbejdet en mere systematisk evaluering af den pædagogiske indsats i samarbejde med bl.a. skolens læsevejledere. Der er udviklet systematisk arbejde med elevsamtaler og læringssamtaler, hvor forældre er involveret. Der er udviklet nye dynamiske elevplaner tilpasset elevens mål og læring. Skolen har i dette skoleårs forløb haft fokus på målstyret undervisning. Skolen er tilknyttet undervisningsministeriets udviklingsprogram vedr. de nye fæles mål i skolens fag. Side 13 af 17

15 Læring gennem brugen af it Skolen arbejder med at udvikle egen digitaliseringsstrategi i sammenhæng med den kommunale digitaliseringsstrategi. I skoleårets forløb har skolen fået uddannet it-faginnovatører, som skal være medvirkende til at nå skolens mål, at it i undervisningen bliver et redskab i progressionen af elevernes læring. Skolen har åbnet op for, at elever, der har mulighed derfor medbringer eget it-udstyr, således at it bliver en lige så naturlig del at medbringe i skole, som skoletaske og penalhus. Der er SmartBoards i alle klasse- og faglokaler, og brugen af denne i undervisningen udvikles løbende af den enkelte og i teamsamarbejdet. Skolen ser frem til, at der skiftes udbyder på skolens it-materiel. Vi forventer, at det vil give nogle bedre muligheder for at kunne benytte it-udstyr som et fast og naturligt redskab i arbejdet med den enkelte elevs læring. Skolens åbning mod det omgivende samfund natur, kultur og erhverv Det er et mål for skolen, at det bliver et kulturcenter, hvor børn og voksne mødes i skole og fritid. Målet er et åbent og tæt samarbejde med det omgivende samfund, andre institutioner, DGI-hus, foreningsliv og erhvervsliv, hvor børnenes forskellige måder at lære på er i centrum. Skolen har udarbejdet en undersøgelse af, hvor meget forenings- og erhvervsliv og andre udefra er blevet inddraget i undervisningen. Det gav et billede af, at det er indtænkt i mange undervisningsforløb. Vi har haft to møder med foreningsliv, for at diskutere, hvordan foreningslivets kompetencer kan inddrages i undervisningen. Skolen vil følge op med flere fælles initiativer med foreningslivet. Der er også et fokus i forhold til samarbejdet med erhvervslivet. Skolen har et samarbejde med Kulturskolen, Ungdomsskolen og Fjerritslev Gymnasium. Fremover vil skolen også udvikle samarbejdet med erhvervsskolerne i Aalborg om de unges fremtidige uddannelsesvalg. Skolen har opbygget en frivilligforening for at bidrage til børnenes læring og skolen som et omdrejningspunkt i byen. De frivillige møder børnene på en anden måde end professionelle og giver børnene et andet indblik og udsyn. Kompetenceudvikling Det er vigtigt for børnenes læring, at de møder professionelle og kompetente voksne i skolen. Skolen har fokus på: Børnehaveklasselærerne, som er pædagoguddannede, har eller er i gang med at uddanne sig i et linjefag fra læreruddannelse. Det styrker dem i deres arbejde og samarbejde med skolens lærere i arbejdet med den enkelte elevs sociale og faglige læring. Der er uddannet 3 læsevejledere og en er yderligere under uddannelse. Læsevejledere vil således være tilknyttet alle skolens afdelinger. Side 14 af 17

16 En lærer er under uddannelse til matematikvejleder. Skolen ønsker at få uddannet to matematikvejledere. Desuden har skolen en uddannet naturfagsvejleder. I det kommende skoleår vil en lærer begynde uddannelsen som engelskvejleder og en vil begynde uddannelsen som praktikvejleder. Det sidste er væsentligt, da Aabybro Skole er fast praktikskole for UCNlæreruddannelsen i Aalborg. Lærernes og pædagogernes udgangspunkt for deres arbejde er team. Der er uddannet teamfacilitator tilknyttet hvert team. Det kan være nødvendigt, at der henover årene uddannes nye teamfacilitatorer. Skolen prioriterer, at lærerne underviser i deres linjefag, så der er de rette fagfaglige kompetencer i planlægningen og gennemførelsen af undervisningen. Skolen har fokus på at lærerne udvikler deres fagfaglige kompetencer, og mangler der fagfaglige kompetencer i arbejdsfordelingen har og vil skolen sende lærere på uddannelse i linjefag. Side 15 af 17

17 Skolebestyrelsens bemærkninger Skolebestyrelsen finder skoleudviklingsplanen for 2015 grundigt gennemtænkt og kan oplyse om, at de opstillede tiltag allerede er i gang. Skolebestyrelsen vil fortsætte med den opfølgende dialog om planen. I løbet af skoleåret vil skolen løbende indgå i dialog med skolens ledelse om tegn og evaluering af de igangsatte handlinger, som planen beskriver. Vi er tillidsfulde om den retning som skolen arbejder med folkeskolereformen. Der er i skoleudviklingsplanen ikke beskrevet et direkte punkt omkring forældresamarbejde. Her vil vi i fællesskab løbende udvikle og beskrive tiltag. Side 16 af 17

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013 1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Indhold Indledning... 2 Forhold som resultaterne i kvalitetsrapport giver anledning til at have fokus på... 3 Status:... 3 Mål hvilke ændringer vil

Indhold Indledning... 2 Forhold som resultaterne i kvalitetsrapport giver anledning til at have fokus på... 3 Status:... 3 Mål hvilke ændringer vil SKOLEUDVIKLINGSPLANEN 2015 ØREBROSKOLEN Indhold Indledning... 2 Forhold som resultaterne i kvalitetsrapport giver anledning til at have fokus på... 3 Status:... 3 Mål hvilke ændringer vil vi gerne se....

Læs mere

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem og Børneog skoleudvalget Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: og Børne- og skoleudvalget og Center for Undervisning for 2014/15.

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015

Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015 Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015 Skolebestyrelsen på Søndersøskolen har i foråret 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor forældres, elevers og medarbejderes oplevelse af implementeringen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Indkaldelse. 24. Folkeskolereform - 2014. Resumé. Koordineringsgruppen indstiller,

Indkaldelse. 24. Folkeskolereform - 2014. Resumé. Koordineringsgruppen indstiller, til mødet i Børne- og uddannelsesudvalg den 3. marts 2014 kl. 12:30 i Mødelokale 3, Struer Rådhus Afbud fra/fraværende: Mødet hævet kl.:15.00 Indkaldte.: Indkaldelse Steen Jakobsen Karin Houmann Per Jakobsen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

U erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej 2 7480 Vildbjerg

U erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej 2 7480 Vildbjerg U erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej 2 7480 Vildbjerg Tlf: 96287700 www.vildbjerg-skole.dk Kvalitetsrapport for Vildbjerg Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 1 af 5 U. Pædagogiske processer -

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen 1. Indledning Da vores nuværende viceskoleleder har søgt nye udfordringer, er stillingen som viceskoleleder ledig til besættelse snarest muligt.

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme: NOTAT Forsøgs- og udviklingsmidler, 2014/15 12. marts 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/0012786-1 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje, som udvalget hvert

Læs mere

Ansøgning A. P. Møller Fonden.

Ansøgning A. P. Møller Fonden. Punkt 8. Ansøgning A. P. Møller Fonden. 2014-20298. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgtes orientering og bekræftelse ansøgning til A. P. Møller Fonden. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt

Læs mere

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Mål og Midler Ungdomsskoler

Mål og Midler Ungdomsskoler Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger, Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse

Læs mere

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Halsnæs Kommune har med den brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau formuleret en ambition om løfte det faglige niveau. Børn, Unge og

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og intentioner Fra reform til virkelighed

Folkeskolereformen. Indhold og intentioner Fra reform til virkelighed Folkeskolereformen Indhold og intentioner Fra reform til virkelighed Målet med den kommende time At få indsigt i reformens indhold og intentioner At få indblik i de nye forenklede fællesmål At blive klædt

Læs mere

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010 Notat Emne Til Kopi til Bilag 1. Udkast til Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune Nils Petersen, Ole Kiil Jacobsen, Charlotte Groftved Ole Ibsen og Simon Calmar Andersen Den 27.

Læs mere

Evalueringsdesign for realisering af skolereformen

Evalueringsdesign for realisering af skolereformen GLADSAXE KOMMNE Skoleafdelingen Den 17. oktober 2014 Mads Aagaard og Kasper Willems Evalueringsdesign for realisering af skolereformen Den 19. marts 2014 besluttede Byrådet grundlaget for Realisering af

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 1 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 2 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Forslagets titel Forslagsstiller Tilskudsmodtager Faglig mentor Favrskov Kommune Favrskov Kommune

Læs mere

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver

Læs mere