Opsummering af rapport: Omkostninger og gevinster ved indførelse af alternative publiceringsmodeller i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opsummering af rapport: Omkostninger og gevinster ved indførelse af alternative publiceringsmodeller i Danmark"

Transkript

1 Opsummering af rapport: Omkostninger og gevinster ved indførelse af alternative publiceringsmodeller i Danmark Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek

2 Opsummering af rapport: Omkostninger og gevinster ved indførelse af alternative publiceringsmodeller i Danmark Costs and Benefits of Alternative Publishing Models: Denmark John Houghton Centre for Strategic Economic Studies Victoria University, Melbourne 29 may 2009 Dette er en opsummering af Houghtons rapport. Af hensyn til omfanget er der set bort fra rapportens sidste kapitel, der indeholder en række konklusioner og anbefalinger. Her henvises til den fulde engelske rapport. Alle henvisninger i opsummeringen refererer til den fulde rapport, som er offentliggjort på

3 Indledning I de seneste to årtier er der sket en stor udvikling i den måde, hvorpå videnskabelige forskningsresultater og videnskabelige værker publiceres. Publiceringen er blevet mere og mere koncentreret på store udenlandske forlag, og prisen på tidsskrifter og for elektronisk adgang hertil er steget kraftigt. Det har betydet store udgifter for biblioteker, forskningsinstitutioner og virksomheder til at abonnere på de videnskabelige tidsskrifter. På grund af omkostningerne er der mange mindre virksomheder, enkeltpersoner o.l. som ikke får adgang til at indhente den nyeste faglige viden. Denne manglende adgang har også samfundsmæssige konsekvenser, idet viden ikke udnyttes optimalt. Den teknologiske udvikling har dog samtidig åbnet for nye alternativer til de traditionelle publiceringsmetoder, og begrebet Open Access er opstået. Open Access betyder fri adgang til den videnskabelige litteratur og kan implementeres ved hjælp af forskellige publiceringsmodeller. Selvom der tales om gratis adgang til videnskabelige værker, artikler og forskningsresultater, er Open Access ikke omkostningsfrit, men indførelsen af Open Access vil betyde utroligt mange fordele og besparelser. Rapporten indeholder en cost-benefit analyse, som viser hvilken indvirkning det vil have for Danmark, hvis man indførte Open Access overalt. Rapporten beskriver hvilke omkostninger og gevinster, der vil være ved indførelsen af Open Access, og beskriver de parametre, som analysen bygger på. Der bliver i den forbindelse sat konkrete tal på. Derudover beskriver den hele værdikæden i forbindelse med publicering af videnskabelige værker og hvilke konsekvenser det vil få, hvis man går ind og ændrer på et led i kæden, f.eks. selve publiceringen. Rapporten bygger på en indgående analyse af hele værdikæden i den videnskabelige publi-ceringsproces (informationssøgning, dataindsamling, skrivning, peer review, publicering osv.). Folkene bag rapporten har udviklet en beregningsmetode, der bygger på hundredvis af parametre. Derfor udgør den et særdeles godt arbejdsværktøj i forbindelse med beregning af effekten af Open Access og kan implementeres ved hjælp af forskellige publiceringsmodeller. 1

4 Metode Rapporten vedrørende de danske forhold benytter sig af samme metode og modeller, som blev anvendt ved lignende rapporter udarbejdet i henholdsvis Australien, Storbritannien og Holland. Tilsvarende fremgangsmåde kan også benyttes for Danmark, hvor man har foretaget en grundig undersøgelse af forskellige omkostninger og potentielle fordele i Danmark. Omkostningerne er identificeret via omfattende dataindsamling, litteraturstudier, regnskaber for statslige organer og ministerier, lønskalaer for forskere, m.m. Rapporten ser ikke blot på selve publiceringsleddet, men tager hele den videnskabelige kommunikationsproces (hele værdikæden) med i betragtning. Den videnskabelige kommunikationsproces omfatter fem kerneaktiviteter: Bevilling af støtte til forskning og forskningskommunikation Forskning og videreformidling af forskningsresultater Publicering af videnskabelige værker Understøttelse af videnspredning, informationssøgning og bevarelse af forskningsresultater Studier af publikationer og implementering af viden. Resultaterne i rapporten bygger på mange hundrede variabler, hvilket giver et solidt grundlag for konklusionerne. Rapporten har på baggrund af omfattende kildemateriale, undersøgelse/analyse af aktiviteter og omkostninger estimeret omkostningerne i hele den videnskabelige kommunikationsproces (værdikæden) på nationalt plan samt for otte universiteter i Danmark. Omkostninger i den videnskabelige kommunikationsproces Al forskning er kumulativ dvs. at ny forskning bygger på tidligere forskning. En forsker skal således læse videnskabelige publikationer. Læsning af videnskabelige publikationer i bred forstand udgør en væsentlig aktivitet for danske forskere og akademikere, og skønnes at koste omkring 16 mia. kr. om året. Af dette beløb skønnes læsning med henblik på aktiv publicering, at beløbe sig til ca. 6,6 mia. kr. i Derudover skønnes kvalitetssikring (peer review) at koste omkring 390 mio. kr. i 2007, og redaktionsarbejde skønnes at udgøre ca. 170 mio. kr. Publiceringsomkostninger for danske publikationer skønnes at udgøre ca. 780 mio. kr. (ekskl. de eksterne udgifter, der er nævnt ovenfor). Samlet set betyder det, at de basale omkostninger forbundet med publicering - altså hele den videnskabelige publikationsværdikæde set under ét - udgjorde ca. 11 mia. kr. i Danmark i En lignende analyse er foretaget for otte universiteter i Danmark: Læsning blandt akademisk personale kostede ca. 8,3 mia. kr. i Heraf udgjorde publicerende forskeres læsning ca. 5 mia. kr. I rapporten skønnes det, at udarbejdelsen af kvalitetssikrede (peer reviewed) videnskabelige publikationer på universiteterne beløb sig til 2,5 mia. kr., og at udarbejdelse og behandling af ansøgninger til forskningsråd m.m. i sig selv kan beløbe sig til 185 mio. kr. Peer review af videnskabelige publikationer foretaget af akademisk personale på vegne af forlagene kostede ca. 356 mio. kr. i 2007 og andet redaktionsarbejde 125 mio. kr. 2

5 Omkostninger forbundet med alternative modeller Rapportens analyse fokuserer på tre alternative modeller for videnskabelig publicering. Abonnements-/licensbaseret publicering Publicering med forfatterbetalt fri adgang (gylden Open Access) Selvarkivering med fri adgang (grøn Open Access). Ad. Abonnements-/licensbaseret publicering Abonnementer og adgangslicenser koster universitetsbibliotekerne 94 mio. kr. Forhandling af abonnementer, og licenser, adgangskontroller m.m. i den forbindelse udgør en betydelig andel af universitetsbibliotekernes ikke-indkøbsrelaterede omkostninger. Andre forskningsbiblioteker brugte 126 mio. kr. til indkøb (f.eks. materiale og online ressourcer). Ad. Publicering med fri adgang (Open Access) Ved denne publiceringsform betaler forfatteren eller den institution, som forfatteren er tilknyttet, for publiceringen uden tilknyttede restriktioner. Open Access-publicering af samtlige tidsskriftsartikler fra danske universiteter ville i den forfatterbetalte model beløbe sig til ca. 230 mio. kr. (dvs kr. pr. artikel). Det antages, at kun omkring halvdelen af OA tidsskrifterne rent faktisk opkræver betaling fra forfatterne. Ad. Selvarkivering med fri adgang (Open Access) Ved OA selvarkivering deponerer forfatterne deres arbejder i åbne online databaser, hvor de er frit tilgængelige. Også her er der minimale restriktioner på brugen. Omkostningerne til selvarkivering med fri adgang er baseret på de estimerede omkostninger til digitale arkiveringsdatabaser (repositories). Såfremt der fandtes et arkiveringssystem, hvor de otte universiteter havde hver deres publikationsrelaterede database og alle publikationer blev selvarkiveret én gang, ville det koste ca. 9 mio. kr. om året (i 2007 priser/tilnærmede værdier). Omkostningsberegning af aktiviteter, publikationstyper og funktioner Den matrixopbyggede beregningsmetode, der er brugt til beregning af aktivitetsomkostningerne, gør det muligt at præsentere dem på forskellig vis. Hvis man f.eks. sammenlægger aktivitetsomkostningerne for de enkelte publikationstyper (objekter), kan man se, at det i gennemsnit kostede omkring kr. at producere tidsskriftsartikler i Danmark (2007), hvoraf kr. vedrørte direkte omkostninger til skrivning (dog ikke input-forskningsaktivitet som f.eks. læsning), kr. vedrørte udgivelsesomkostninger og kr. gik til kvalitetskontrol (peer review) pr. offentliggjort artikel. I lighed hermed skønnes forskningsmonografier (bøger) i gennemsnit at koste omkring 1 mio. kr. at producere, hvoraf kr. vedrører direkte omkostninger til skrivning (dog ikke input-forskningsaktiviteter, som f.eks. læsning), kr. vedrører udgivelsesomkostninger og kr. skønnes at gå til distributionsomkostninger og kr. til ekstern kvalitetskontrol (peer review) pr. offentliggjort titel. Omkostningerne kan også relateres til specifikke funktionsomkostninger, f.eks. peer review og kvalitetskontrol/godkendelse (omfatter både interne og eksterne reviews). Pr. offentliggjort artikel skønnes disse at udgøre henholdsvis kr. og kr., hvilket vil sige en samlet funktionsomkostning på kr. (2007). For bøger skønnes de tilsvarende udgifter at udgøre kr. pr. titel 3

6 til forlagsredigering og kr. til ekstern kvalitetskontrol (peer review), hvilket vil sige en samlet funktionsomkostning på kr. Nedenfor er vist figur 2 fra rapporten, hvor omkostningsfordelingen vises i procent: Kilde: Costs and Benefits of Alternative Publishing Models: Denmark, John Houghton Publiceringsomkostninger pr. tidsskriftsartikel Det kan være vanskeligt at sammenligne abbonnementsbaseret publicering med Open Access, når artiklen ikke er udgivet i samme format, dvs. at sammenligne en trykt publiceret artikel med en artikel, der er udgivet elektronisk. Rapporten har dog søgt at gøre det muligt ved at estimere omkostningerne for trykte artikler, for artikler, der udelukkende findes i elektronisk format og for en kombination af disse, og dernæst foretaget en sammenligning mellem abonnementspublicering og Open Access-publicering, som om der kun fandtes elektroniske formater. Alle omkostningsberegningerne indeholder forlagsavance. Ved abonnementsbaseret publicering anslås de gennemsnitlige udgivelsesomkostninger at være kr. pr. artikel for artikler, der er både trykte og elektroniske, kr. pr. trykt artikel og kr. pr. artikel, der udelukkende foreligger elektronisk. Ved Open Access-publicering anslås den gennemsnitlige publiceringsomkostning pr. artikel at være kr. for elektroniske artikler. Ses der bort fra omkostninger til trykning og levering, estimerer rapporten omkostninger for de kombinerede artikler til ca kr. pr. artikel og kr. pr. trykt artikel. Hvis de nævnte udgivelsesomkostninger til redigering/kvalitetssikring i forbindelse med selvarkivering blev indregnet sammen med samme kommercielle håndtering, investering og profitmarginer, ville omkostninger til peer review, redigering, produktion og korrekturlæsning koste omkring kr. pr. artikel ekskl. hosting eller kr. inkl. hosting. 4

7 Publiceringsomkostninger pr. bogtitel Kildematerialet til beregning af omkostninger ved publicering af akademiske bøger er ikke helt så omfattende, og det eksisterende materiale viser, at publiceringsomkostninger varierer betydeligt. Baseret på kildematerialet vurderes den gennemsnitlige nettoomsætning hos forlagene/udgiverne til mellem kr. til kr. i 2007-priser (uden eksternt peer review). De gennemsnitlige omkostninger kan opsummeres baseret på format og publiceringsmodel, således at omkostninger til bogudgivelser i trykt form med betalt adgang skønnes til gennemsnitligt kr. pr. titel. Med hensyn til de elektroniske formater skønnes omkostningerne til bøger med abonnements-/licensbetalt adgang at udgøre ca kr. pr. titel og ca kr. pr. titel ved Open Access-publicering. De nævnte gennemsnitlige værdier er estimerede værdier. Fordeling af omkostninger til udgivelse Margin/profit 10% Distribution Marketing and sales 8% Forskellene bliver endnu tydeligere, hvis man tager højde for distributørrabatter. Disse rabatter kan være betydelige og udgøre op til %. Rabatterne bør ikke uden videre inkluderes i publiceringsomkostningerne, men snarere identificeres separat som distributions- eller kanaliseringsomkostninger. Hvis beregningerne justeres for distributørrabatter bringer det de estimerede gennemsnitsomkostninger op på kr. for trykte bøger, kr. for e-bøger med licensbetaling og et uændret på beløb på kr. for e-bøger med fri adgang (Open Access), hvilket øger forskellen mellem publiceringsmodellerne betragteligt. Effekten af at anvende alternative publiceringsmetoder Man kan således udlede, at de samlede omkostninger til produktion, publicering og udbredelse af artikler gennemsnitligt vil udgøre kr. pr. artikel i det abonnementsbetalte system (ekskl. moms), kr. ved Open Access-publicering og kr. pr. artikel med Open Access selvarkivering (herunder peer review, produktion og kommerciel avance). Open Access-publicering ville således være omkring kr. billigere pr. artikel end ved abonnementsbetalt publicering, og selvarkivering med kvalitetskontrol ville være omkring kr. billigere pr. artikel. 5

8 For de videregående uddannelser (universiteterne) ville et skift i publiceringsform fra abonnementbaseret til Open Access betyde en gevinst på 122 mio. kr. årligt (2007-priser) og 180 mio. kr. ved et skift til Open Access selvarkivering inkl. omkostninger til tillægsydelser. Selvom modellerne for publicering af videnskabelige bøger ikke bygger på et helt så solidt grundlag, tegner der sig også et billede af betydelige omkostningsbesparelser her. Ud over de direkte omkostningsforskelle er der også potentielle systembesparelser. Afsmitning på afkastet fra forskning og udvikling Den benyttede model i rapporten er en viderebygning på Solow-Swan modellen. I Solow-Swan modellen antages det, at al forskning og udvikling giver brugbar viden, og at al forskning og udvikling er lige tilgængelig. Men da dette ikke er realistisk i den virkelige verden, har Houghton i rapporten, med henblik på at undersøge hvilken effekt, forbedret adgang vil have på afkastet fra forskning og udvikling, udbygget Solow-Swans model ved at introducere tilgængelighed og effektivitet som negative variabler eller friktionsvariabler. Dernæst beregnes det, hvilken effekt det vil have på afkastet, hvis man reducerer friktionen (begrænsningerne) ved at øge adgangen og effektiviteten heraf. Rapporten når således frem til, at med et 20 % afkast af offentligt finansieret forskning og udvikling, (baseret på de væsentligste kategorier af forskningsudgifter i Danmark i 2007), vil 5 % forøgelse af adgangen og effektivitet betyde: 304 mio. kr. om året i forbedret afkast af forskning og udvikling i den offentlige sektor (stat og videregående uddannelser) svarende til 243 mio. kr. om året i forbedret afkast af forskning og udvikling ved de videregående uddannelser, og 61 mio. kr. om året i forbedret afkast af statslig forskning. Disse gevinster vil være årligt tilbagevendende gevinster som resultat af ét års forskningsudgifter, og hvis ændringerne i adgang og effektivitet er permanente, vil gevinsterne smitte af på vækstraten. Rapporten skønner, at gylden Open Access-publicering af tidsskriftsartikler (via det forfatterbetalte system) kan føre til en gevinst på ca. 520 mio. kr. pr. år i Danmark i et verdensomspændende Open Access system, hvoraf 340 mio. kr. gælder universiteterne. Grøn Open Access (selvarkivering uden opsigelse af abonnementer) vil eventuelt kunne føre til en gevinst på 215 mio. kr. pr. år nationalt i et verdensomspændende Grønt Open Access system, hvoraf ca. 130 mio. kr. gælder universiteterne. Modellen med Open Access selvarkivering inkl. tillægsydelser (peer review mm.) er i sagens natur usikker, men tyder på, at der kan være en gevinst på 570 mio. kr. årligt nationalt, såfremt tillægsydelserne indgår i et internationalt system, hvoraf 390 mio. kr. gælder universiteterne. Disse gevinster kan holdes op imod omkostningerne til Open Access-publicering. Hvis alle producerede tidsskriftsartikler blev pålagt et forfattergebyr på kr., ville det beløbe sig til 250 mio. kr. (2007), hvoraf 225 mio. kr. dermed skulle betales af universiteterne. Til sammenligning vil omkostningerne til repositories udgøre ca. 12 mio. kr. nationalt og 8 mio. kr. for universiteterne. De potentielle gevinster ved Grøn Open Access eller selvarkivering inkl. tillægsydelser (i form af peer reviews, redigering, m.m.) ville altså være betydelige. 6

9 Sammenligning af økonomiske gevinster og omkostninger Laver man en model over, hvilken effekt den øgede tilgængelighed og effektivitet, der opstår som følge af Open Access, vil have på forskning (R&D) set over en 20-årig periode, og dernæst sammenligner omkostninger og økonomiske gevinster, viser det sig, at gevinsterne langt vil overstige omkostningerne. Rapporten foretager en cost-benefit analyse ved at antage forskellige scenarier. Et alt-andet-lige scenarie, hvor man blot tilføjer Open Access-publicering og selvarkivering til de eksisterende aktiviteter. Et nettoomkostningsscenarie, hvor Open Access-publicering og selvarkivering ses som et alternativ til de eksisterende aktiviteter. Disse sammenligninger af økonomiske gevinster og omkostninger viser, at det ekstra afkast af forskningen (R&D), som følge af øget tilgængelighed og effektivitet i sig selv vil være tilstrækkeligt til at dække omkostningerne ved Grøn Open Access (parallelt med det nuværende abonnementssystem). Forskellen mellem besparelser og omkostninger viser en betydelig forbedring af cost-benefit ratioen, således at de økonomiske gevinster langt overstiger omkostningerne for både Open Access-publicering og selvarkivering (dvs. både gylden og grøn OA). Ses der på situationen, når den har stabiliseret sig efter overgangen til Open Access (steady-state), ser det ud til, at de alternative publiceringsformer og selvarkiveringssystemer vil føre til betydeligt højere nettogevinster, så snart de er etablerede. I overgangsperioden skønner rapporten at, i en verden med fri adgang til den videnskabelige forskning ville: De samlede omkostningsbesparelser og gevinster fra øget afkast på R&D som følge af Open Accesspublicering af alle tidsskriftsartikler produceret i Danmarks universiteter via forfatterbetalte systemer være omkring tre gange så høje som omkostningerne. De samlede omkostningsbesparelser og gevinster fra Open Access selvarkivering parallelt med abonnementspublicering (Grøn OA) være omkring 27 gange så høje som omkostningerne, og De samlede omkostningsbesparelser og gevinster fra et alternativt Open Access system med selvarkivering inkl. tillægsydelser i form af kvalitetssikring, hosting, osv., være omkring fire gange så høje som omkostningerne. Kort beskrivelse af afkastmodellen Karakteristika: En regnearksmodel til estimering af hvorledes øget tilgængelighed og effektivitet indvirker på afkastet, set over en 20-årig periode baseret på (i) Udgifter til R&D, (ii) årlige omkostninger forbundet med publiceringsmodellen og (iii) årlige besparelser, som følge af publiceringsmodellen (kun i nettoomkostningsscenariet). Forudsætninger og parametre: Alle parametre er manipulerbare, således at man kan undersøge forskellige scenarier og teste følsomheden. Nøgleparametre omfatter: (i) det sociale afkast af R&D, (ii) afskrivningsgraden på den underliggende videnbase, (iii) diskonteringssatser for omkostninger og gevinster med henblik på udregning af nutidsværdien, (iv) vækstraten i forsknings- og udviklingsomkostninger, (v) vækstraten i omkostninger forbundet med de undersøgte alternative publiceringsscenarier, (vi) gennemsnitlig forsinkelse (antal år) mellem publikation/selvarkivering og afkast af R&D, og (vii) gennemsnitlig forsinkelse (antal år) mellem forsknings- og udviklingsomkostninger og publikation. Overgang i forhold til steady-state : På grund af forsinkelsen mellem forskningsudgifter og realiseringen af de økonomiske og sociale afkast af forskningen, er virkningen på afkastet af forskning og udviklingen forsinket med 10 år i overgangsscenariet, og værdien af afkastet er diskonteret tilsvarende. 7

10 Dette viser, at et skift til OA-publicering og selvarkivering ville være fremtidsrettet og ikke bagudrettet, og at den økonomiske effekt af den forbedrede tilgængelighed og effektivitet ikke vil blive afspejlet i forskningen, før end afkastet er realiseret. En alternativ fremgangsmåde kunne være en model baseret på et hypotetisk alternativt steady-statesystem for alternative publiceringsmodeller, hvor fremtidige gevinster af historisk stigning i tilgængelighed og effektivitet tilbagediskonteres til år 1. Dette ville afspejle situationen i et alternativt system, efter overgangen var gennemført og ikke længere påvirkede afkastet af forsknings- og udviklingsinvesteringerne. Den model, der er anvendt i rapporten, fokuserer på overgangen og undersøger alternative modeller ved hjælp af en række scenarier over en 20-årig overgangsperiode. Dog undersøges den mulige virkning af et hypotetisk alternativt steady-state system (som et vejledende eksempel) ved at indregne den estimerede årlige stigning i afkast i år 1. Dette udligner den tidsmæssige forskel, men kan ikke anses for andet end vejledende, da det ikke omfatter de tilbagevendende gevinster af historiske omkostninger, der har været før overgangen til "steady-state". Skemaerne på næste side opsummerer i simplificeret form, hvilken effekt det vil have på Danmark og de danske universiteter, hvis man indfører alternative publiceringsformer (Grøn Open Access, Gylden Open Access og selvarkivering med tillægsydelser) henholdsvis unilateralt (udelukkende i Danmark) og på verdensplan. 8

11 Sammendrag af cost-benefit analysen ud fra forskellige scenarier og modeller. (Beløb i mio. kr. og benefit-cost ratio) Alt-andet-lige scenarier Overgangsmodel: Omkost. Bespar. Afkast OA-publicering på universiteter (urealistisk) ,4 OA-publicering nationalt (urealistisk) ,5 Benefit -cost ratio OA-selvarkivering på universiteter ,3 OA-selvarkivering nationalt ,4 Simuleret model for Steady State : OA-publicering på universiteter (urealistisk) ,9 OA-publicering nationalt (urealistisk) ,6 OA-selvarkivering på universiteter ,3 OA-selvarkivering nationalt ,0 Nettoomkostningsscenarier Scenarie (OA udelukkende i Danmark) Overgangsmodel: OA-publicering på universiteter ,0 OA-selvarkivering på universiteter (Grøn OA) ,5 OA-selvarkivering på universiteter (Tillægsydelser) ,6 OA-publicering nationalt ,1 OA-selvarkivering nationalt (Grøn OA) ,6 OA-selvarkivering nationalt (Tillægsydelser) ,6 Simuleret Steady State Model: OA-publicering på universiteter ,4 OA-selvarkivering på universiteter (Grøn OA) ,4 OA-selvarkivering på universiteter (Tillægsydelser) Gevinst ,3 OA-publicering nationalt ,1 OA-selvarkivering nationalt (Grøn OA) ,2 OA-selvarkivering nationalt (Tillægsydelser) ,0 Scenarie (OA på verdensplan) Overgangsmodel: OA-publicering på universiteter ,9 OA-selvarkivering på universiteter (Grøn OA) ,3 OA-selvarkivering på universiteter ,8 (Tillægsydelser) OA-publicering nationalt ,6 OA-selvarkivering nationalt (Grøn OA) ,5 OA-selvarkivering nationalt (Tillægsydelser) ,5 Simuleret Steady State Model: OA-publicering på universiteter ,4 OA-selvarkivering på universiteter (Grøn OA) ,2 OA-selvarkivering på universiteter ,5 (Tillægsydelser) OA-publicering nationalt ,7 OA-selvarkivering nationalt (Grøn OA) ,1 OA-selvarkivering nationalt (Tillægsydelser) ,9 9

12 Cost-benefit eksempel: OA Self-archiving Nationally (Green OA) i en overgangsfase i et unilateralt scenario Omkostningerne udgør 160 mio. kr. Det koster altså 160 mio. kr. at etablere en struktur med respositories og selvarkivering i Danmark parallelt med det eksisterende publiceringssystem Besparelser på 31 mio. kr. og fordele på mio. kr. Et forhold mellem fordele og omkostninger på: ( )/160 = 9,6 Det vil sige, at fordele er 9,6 gange så store som omkostningerne i dette scenario. Rapportens analyse indikerer, at de realiserede gevinster og omkostninger i høj grad afhænger af, hvilken publiceringsmodel, der vælges. Det ser ud til, at øget fri adgang vil føre til store nettogevinster på lang sigt, og selvom nettogevinsterne vil være lavere i overgangsperioden, vil de sandsynligvis være positive for både gylden OA og grøn OA. Gevinster ved indførelse af Open Access Gevinsterne ved Open Access omfatter både besparelser og øget afkast af investeringer i forskning og udvikling (R&D). Besparelserne og det øgede afkast kommer til udtryk inden for forskellige grupper af samfundet, og rapporten giver mange eksempler på fordelene for henholdsvis forskningen, samfundet og industrien. Gevinster for forskningen: Adgang for alle Større potentiale for nye opdagelser/opfindelser Mindre risiko for dobbeltarbejde Færre blindgyder (situationer, hvor man ikke kan få adgang til det ønskede materiale) Nye forskningsmuligheder Bedre søgemuligheder (selvarkiveringsfunktionen kunne organiseres og udføres centralt (f.eks. af forskningsbiblioteker)) Bedre uddannelse og forbedrede forskningsmuligheder (synergieffekt) Større mulighed for forskerne for at blive læst og citeret (eksponering) Øget synlighed af forskningen Mindre tid brugt på adgang og tilladelser = mere tid til forskning. 10

13 Gevinster for samfundet: Adgang efter behov Bevidste forbrugere (f.eks. sundhed og uddannelse) Bedre uddannelsestilbud Nemmere for forbrugerne at træffe gode valg, hvilket kan føre til bedre velfærd, som igen kan føre til produktivitetsforbedringer i samfundet Forbedret forskningsformidling. Gevinster for industrien: Adgang efter behov Nye avancerede specialprodukter Hurtigere og bedre muligheder for samarbejde Lettere kommercialisering Bedre adgang for læger, sygeplejersker Bedre adgang for lærere og studerende Bedre adgang for små konsulentvirksomheder Bedre adgang for IT- og kommunikationsvirksomheder Bedre adgang for virksomheder inden for nanoteknologi, bioteknologi, osv. Potentiale for opståen af nye virksomheder baseret på Open Access. Besparelser Fri adgang til viden og forskningsresultater vil betyde besparelser på flere områder. Transaktionsomkostninger til håndtering af rettigheder og adgangsstyring vil blive reduceret, og der vil være bedre mulighed for tværgående søgning. Muligheden for genanvendelse af viden og resultater vil blive forbedret væsentligt til glæde for undervisningen på universiteter og andre læreanstalter, og for forskningen generelt. Den tværgående søgemulighed vil samtidig betyde tidsbesparelser i forbindelse med litteratursøgning, og ved at man ikke skal sætte sig ind i et utal af søgesystemer. Der vil også opstå tidsbesparelser i relation til autentificering, betalingsbarrierer og dokumentlevering. Endelig vil den frie adgang også betyde besparelser i relation til forvaltningsorganisationer (COPYDAN), idet systemet stort set vil være frit for ophavsrets- og licensrestriktioner. 11

14 Afslutning Rapporten giver en dybdegående analyse af gevinster og omkostninger forbundet med overgang til Open Access set med danske øjne. Rapporten er således velegnet som arbejdsværktøj for beslutningstagere og forskere i relation til spørgsmålet om at indføre Open Access i Danmark; hvilken model man i så fald skal vælge, hvordan de digitale samlinger/arkiver (repositories) skal organiseres (inkl. bevillinger hertil) og hvordan forfatterbetalingen skal foregå (inkl. bevillinger hertil.) Rapportens sidste kapitel rummer en række konklusioner og anbefalinger til centrale interessenter i forhold til forskningskommunikation. Disse er af hensyn til overskueligheden ikke inkluderet i denne opsummering, og der henvises i stedet til den fulde engelske rapport. 12

15 Opsummering: Omkostninger og gevinster ved indførelse af alternative publiceringsmodeller i Danmark Udgivet i 2009 af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard København V Tel Forsidefoto: Tobias Toyberg Elektronisk ISBN:

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Version af 27. august 2014 Udsendt 27. august 2014 Udsendt af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) H. C. Andersens Boulevard 2 1553

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

DEF E-publicering - Perspektivplan for 2004-05

DEF E-publicering - Perspektivplan for 2004-05 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Maj 2004 DEF E-publicering - Perspektivplan for 2004-05 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Programområdet for elektronisk videnskabelig publicering etableredes

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Anbefalinger til implementering af Open Access i Danmark Afsluttende rapport fra Open Access Udvalget

Anbefalinger til implementering af Open Access i Danmark Afsluttende rapport fra Open Access Udvalget Anbefalinger til implementering af Open Access i Danmark Afsluttende rapport fra Open Access Udvalget Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Anbefalinger til implementering af Open Access i

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

National strategi for Datamanagement

National strategi for Datamanagement National strategi for Datamanagement Statsbibliotekets potentielle rolle Bjarne Andersen sektionsleder it bevaring Alle illustrationer fra www.digitalbevaring.dk Statsbiblioteket Institution under Kultur

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

ÅRS- STATISTIK. Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk

ÅRS- STATISTIK. Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk ÅRS- STATISTIK 2013 Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk Forlagenes omsætning 2013 Omsætning 2013 på niveau med 2012 Forlagenes omsætning

Læs mere

KUBIS Serviceprofil 2015

KUBIS Serviceprofil 2015 Københavns Universitets Biblioteksservice / KUBIS Universitetsbibliotekaren 21. november 2014 Sagsnr. 2009-024391 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Serviceprofil 2015 I. Indledning I henhold til KUBIS2-aftalen

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Da jeg ansøgte, The Scandanavia- Sasakawa foundation om et legat, var at mindske det lån, jeg har været nødt til at tage for at dække

Læs mere

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder CMA: California Maritime Academy Library KMRC: MERIKOTA/Kotka Maritime

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Anbefalinger til implementering af Open Access i Danmark Rapport fra Open Access Udvalget

Anbefalinger til implementering af Open Access i Danmark Rapport fra Open Access Udvalget Anbefalinger til implementering af Open Access i Danmark Rapport fra Open Access Udvalget Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Anbefalinger til implementering af Open Access i Danmark Rapport

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Når du udstiller dine data

Når du udstiller dine data Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Version 1.0, november 2010 > Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Udgivet af:

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

DEFF Licenssekretariatets servicedeklaration

DEFF Licenssekretariatets servicedeklaration DEFF Licenssekretariatet DEFF Licenssekretariatet er et sekretariat under Styrelsen for Bibliotek og Medier. DEFF Licenssekretariatet er finansieret af Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Ministeriet

Læs mere

Brugervejledning for niveauinddeling

Brugervejledning for niveauinddeling Brugervejledning for niveauinddeling Niveauinddeling Mine serier 1. Formål: På denne side kan faggrupperne niveauinddele deres egne serier på autoritetslisten - bogserier, tidsskrifter og konferenceserier

Læs mere

Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk

Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk 2014 Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk Forlagenes omsætning 2014 Bogbranchen - en gradvis digital udvikling Forlagenes omsætning i

Læs mere

Rapporten er baseret på input fra Universitetsbibliotekerne i København (KU) og Aarhus (AU). Bidragsydere:

Rapporten er baseret på input fra Universitetsbibliotekerne i København (KU) og Aarhus (AU). Bidragsydere: Landerapport NJB 2015 DANMARK Rapporten er baseret på input fra Universitetsbibliotekerne i København (KU) og Aarhus (AU). Bidragsydere: Bo Søgaard Jensen, KU Marianne Tind, AU Henrik Tvermoes, AU (Ansvarlig

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Baggrund og formål med den bibliometriske forskningsindikator Politisk aftale fra 2009 ( løber til og med 2017) Formålet med BFI er at måle

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014 Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer,

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer, Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening Kære Medlemmer, Aarhus, Det er en fornøjelse at kunne sætte jer ind i foreningsåret 2013/2014 set fra et økonomisk perspektiv. Som altid præsenteres her

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

E-bøger og akademiske biblioteker

E-bøger og akademiske biblioteker E-bøger og akademiske biblioteker Diskussionsseminarium om svenska e-böcker på akademiska bibliotek Lidt baggrund: Hvem er Samfundslitteratur? Vi stammer fra dengang verden var i sort/hvid I 1967 åbnede

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler Mellem Uddannelsesorganisationen: (i det følgende betegnet UO ) og Forvaltningsselskaberne: Copydan-foreningerne Tekst & Node og BilledKunst

Læs mere

DK-Aarhus: It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support 2011/S 171-281336 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer

DK-Aarhus: It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support 2011/S 171-281336 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:281336-2011:text:da:html DK-Aarhus: It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support 2011/S 171-281336

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser.

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser. «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet Virksomheden ) og Copydan foreningerne Tekst & Node og BilledKunst Bryggervangen 8, 2. sal 2100 København Ø T&N CVR: 18463504

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Udbudsregler og valg af lovprogram

Udbudsregler og valg af lovprogram Udbudsregler og valg af lovprogram Norddjurs Kommune har modtaget et uopfordret tilbud fra EG Kommuneinformation på køb af deres lovprogram og økonomiprogram, NIS. Norddjurs Kommune har i forvejen en kommunelicens

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data Forvaltning af adgang til -data Retningslinjer pr. august 2012 1. Indledende kommentarer -data (HHDD-data) er indsamlet i 2001, 2006 og 2010. Data baserer sig på postomdelte spørgeskemaer, hvori der spørges

Læs mere

i4i INFORMATION FOR INNOVATION

i4i INFORMATION FOR INNOVATION i4i INFORMATION FOR INNOVATION Rapport til DEFF i4i Information for Innovation et forprojekt til analyse af forretningsmodeller et samarbejde mellem DTU Bibliotek og Scion DTU INDHOLD Resumé... 2 Undersøgelse

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S E - B O G S A F T A L E Mellem: ( Forfatteren ) og Vognmagergade 11 1148 København K ( Forlaget ) er dags dato truffet følgende aftale ( E-bogsaftalen ): 3. juli 2015 1 Aftalens omfang Stk. 1 Forfatteren

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

FAVRSKOV BIBLIOTEKERNE SÅDAN GØR VI

FAVRSKOV BIBLIOTEKERNE SÅDAN GØR VI FAVRSKOV BIBLIOTEKERNE SÅDAN GØR VI TAL OG TILGANG Fakta: Ca. 47.000 indbyggere Ingen hovedby, 3 lige store byer, alle med kulturhuse. Et mindre bibliotek. Ca. 21 årsværk biblioteker, ca. 2 kulturhuse

Læs mere

Hvad er capex-investeringer?

Hvad er capex-investeringer? 1 2 Hvad er capex-investeringer? Normalt store investeringsprojekter Nogle gange kan capex-investeringerne være tilbagevendende vær opmærksom på at opnå det fulde potentiale Capex-investeringer er ikke

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet December 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering om Rigsrevisionens undersøgelse

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Open Access kortlægning 2011

Open Access kortlægning 2011 Open Access kortlægning 20 En analyse af universiteternes BFI-publikationer 202 Kolofon Open Access kortlægning 20: En analyse af universiteternes BFI-publikationer 20 Udgivet: 24. marts 204, rettet 7.

Læs mere

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER 10+ 2-10 0-1. +10 år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder.

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER 10+ 2-10 0-1. +10 år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder. 2 3 Antal ansatte ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE 1+ 2-1 -1 1 2 3 4 5 6 Antal virksomheder VIRKSOMHEDERNES ALDER Alder +1 år 6-1 år -5 år 5 1 15 2 25 Antal 4 3 35 4 45 SAMMENSÆTNING AF BRANCHER Basissoftware

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Opdateret: 1. marts 2015

Opdateret: 1. marts 2015 Opdateret: 1. marts 2015 Autodesk er i færd med gradvist at omlægge nye softwarekøb for vores produkter til udelukkende at være tilgængelige som abonnementsaftaler. I første fase af denne overgang bliver

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere