OTTO ER ET NÆSEHORN - ET UNDERVISNINGSMATERIALE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OTTO ER ET NÆSEHORN - ET UNDERVISNINGSMATERIALE"

Transkript

1 OTTO ER ET NÆSEHORN - ET UNDERVISNINGSMATERIALE Foto: Filmcompagniet / SF Film Niveau: klasse Fag: Dansk, billedkunst, film/medier Filmens credits Titel: Otto er et næsehorn Udgivelsesland og -år: Danmark, 2013 Instruktion: Kenneth Kainz, Erik Schmidt Manuskript: Rune Schjøtt Længde: 73 minutter Distribution: SF Film Medierådets vurdering: Tilladt for alle Medvirkende (danske stemmer) Topper: Lasse Kamper Viggo: Nikolai Aamand Sille: Asta Danielsson Hr. Løwe: Lars Brygmann Holm: Lars Knutzon Politimester: Tommy Kenter Fru Flora: Bodil Jørgensen Fru Løwe: Helle Dolleris Indhold Om filmen Handlingsreferat Faglige mål Fag og temaer Filmfaglige vinkler Dramaturgi Filmsprog lydsiden og billedsiden Links og litteratur Elevark (separat pdf)

2 OTTO ER ET NÆSEHORN/ SIDE 2 Om filmen Folkeskolelærer, forfatter og illustrator Ole Lund Kirkegaard ( ) udgav sin femte børnebog Otto er et næsehorn i Denne og en række af hans øvrige børnebøger har siden opnået klassikerstatus. Efter Ole Lund Kirkegaards død blev en stribe af hans bøger filmatiseret, blandt andet Gummi-Tarzan (1981), Otto er et næsehorn (1983) og Hodja fra Pjort (1985). Animationsfilmen Otto er et næsehorn (2013) er den tredje nyindspillede Ole Lund Kirkegaard-film tegnet i samme stil som Orla Frøsnapper (2011) og Gummi T (2012). Den nye 3D udgave af Ole Lund Kirkegaards klassiker om næsehornet Otto afslutter hermed animationstrilogien i en særdeles vellykket computeranimeret udgave. Instruktørerne Kenneth Kainz og Erik C. Schmidt og deres hold af computeranimatorer har udviklet en særlig teknik, der har gjort det muligt at skabe filmens helt eget look og specielle visuelle stil. Filmen er hele vejen igennem præget af en form for magisk realisme, hvor genkendelige og dagligdags ting får et skær af magi og fantasi over sig specielt når vi befinder os i børnenes verden. I alle tre film blomstrer det absurde persongalleri, og animatorerne trækker tydeligvis direkte på Ole Lund Kirkegaards naivistisk tegnede børneunivers; personer med store hoveder, skæve tænder, flakkende øjne og deforme kroppe. Instruktørerne giver det tegnede univers en fin og autentisk visuel charme og får bragt masser af humor og komik ind i replikkerne. Såvel børnene som de voksne fremstilles på fineste Ole Lund Kirkegaardske vis som både sjove og finurlige, og de voksne har en nærmest komisk barnlig og absurd fremtoning. Også manuskriptforfatter Rune Schjøtt inddrager med replikkerne på en sjov og dynamisk måde de mange skøre voksnes eskapader i det hus, hvor hovedpersonerne Topper og Viggo bor. Figurerne i filmen har en komisk og absurd fremtoning (Foto: Filmcompagniet/SF FILM)

3 OTTO ER ET NÆSEHORN/ SIDE 3 Handlingsreferat Drengen Topper er en glad og fantasifuld dreng, der bor alene med sin mor i en lejlighed i en lille havneby. Han får tiden til at gå med at være sammen med sin bedste ven Viggo, drømme om den lidt ældre Sille og skrive breve til sin far, som er taget på langfart på de syv have. Topper savner sin far, og ingen vil tro på hans historier om farens eventyr. Sommerferien står for døren, men hverken Topper og Viggo skal ud at rejse. Topper bliver inviteret til fødselsdag hos Sille, som han er meget forelsket i, og i jagten på den perfekte gave til hende finder han en magisk blyant, der forvandler tegninger til virkelige ting. Topper tegner et næsehorn på stuevæggen derhjemme, og kort efter træder næsehornet ud af væggen og står lyslevende foran Topper og Viggo. Topper er begejstret og beslutter, at næsehornet skal hedde Otto, og at Sille skal have Otto i fødselsdagsgave. Drengene finder dog hurtigt ud af, at det ikke er helt nemt at få et næsehorn ned på gaden fra 2. sal. Deres plan modarbejdes desuden af både Viggos far, politimesteren og brandvæsnet, som med alle midler forsøger at skaffe Otto af vejen. Otto selv ænser ikke det postyr, den har vakt. Den spiser blot videre af alt, den kan få fat i hjemme hos Topper. Lige indtil den ender med at falde igennem etagerne i huset, hvor den ender i Viggos far s café. Toppers far kommer tilbage fra de syv have, og han og Topper beslutter, at Otto skal sendes til Fujitsu øerne sammen med politibetjenten, så Toppers far kan blive hos familien. Topper kommer for sent til Silles fødselsdag, men de to ender dog alligevel med at udveksle kærlighedserklæringer og flette fingre på en bænk i Silles have. Filmen ender lykkeligt med romantik mellem Topper og Sille (Foto: Filmcompagniet/SF FILM)

4 OTTO ER ET NÆSEHORN/ SIDE 4 Faglige mål Dette undervisningsmateriale er tilrettelagt, så det kan bruges på klassetrin. Der lægges op til samtale om og arbejde med centrale temaer som venskaber og gruppen vs. outsideren. Opgavearket indeholder spørgsmål og opgaver, som læreren kan formidle til eleverne. Læreren kan udvælge de opgaver, der passer til den enkelte klasse. Der er opgaver til en enkelt lektions bearbejdelse af filmoplevelsen eller til et længere forløb, hvor man kan gå mere i dybden med filmen og dens temaer. Topper er forelsket i Sille (Foto: Filmcompagniet/SF FILM)

5 OTTO ER ET NÆSEHORN/ SIDE 5 Fag og temaer Da filmen er baseret på bogen af samme navn, vil det være en god idé at medtænke bogen i arbejdet med filmen. Det vil være oplagt at bruge filmen i fagene dansk og billedkunst samt i en form for film- og medieundervisning for indskolingen - evt. i en tværfaglig sammenhæng. I faget dansk: Sammenlign bog og film. En sammenligning af bog og film kan give anledning til samtale om forskelle og ligheder ved de to udtryksformer. I kan arbejde med andre filmatiseringer af fortællinger som fx Orla Frøsnapper, Gummi T., Harry Potter og Peter Plys. Læs bogen højt i klassen eller brug den som selvstændig læsning i forbindelse med et læseprojekt, hvor I også kan inddrage andre af forfatterens bøger. Denne læsning/højtlæsning giver eleverne mulighed for at læse eller lytte til skønlitteratur skrevet specielt til deres aldersgruppe. Det kan samtidig give dem lyst til at læse mere af samme forfatter, og dermed kan det være med til at styrke deres læselyst, læseevne og læsehastighed. Lav meddigtningsopgaver, hvor eleverne enten skriftligt, mundtligt eller på anden vis skal formulere, hvad de tror, der videre sker med de enkelte personer i filmen. Hvis I har filmen på dvd, kan meddigtning også indtænkes ved, at filmen stoppes centrale steder undervejs, hvor eleverne herefter skal formulere, hvad de tror, der videre vil ske. I faget billedkunst kan filmen bruges som oplæg til at arbejde med animationsfilm som kunstudtryk. Eleverne kan fordybe sig i filmens visuelle udtryk, former og farver og sammenligne filmen med ældre tegnefilmtraditioner. Vælger man en decideret film- og medieundervisning som udgangspunkt for arbejdet med filmen, vil det være oplagt at arbejde med de filmiske virkemidler (fx lyd, billedbeskæring, lys og farver) og deres betydning for vores oplevelse af filmen. Hvis I har filmen på dvd, vil det være en god idé at udvælge nogle relevante scener og bruge dem som udgangspunkt for en samtale om forskellige filmiske virkemidler. Til slut genforenes Topper og hans far (Foto: Filmcompagniet/SF FILM)

6 OTTO ER ET NÆSEHORN/ SIDE 6 Filmfaglige vinkler Dramaturgi Otto er et næsehorn er bygget op ud fra et klassisk fortælleforløb, som det til de mindre klasser vil være hensigtsmæssigt at opdele i tre dele: 1. Begyndelse, også kaldet anslag og præsentation (tidskode 0.00:13.01). Filmens personer præsenteres, og Topper finder den magiske blyant. 2. Midte, også kaldet uddybning og konfliktoptrapning (tidskode 13.02: ). Topper og Viggo tegner Otto på væggen; Otto bliver levende, og vi følger de mange oplevelser med ham og de andre beboere i byen. 3. Slutning, også kaldet klimaks og udtoning (tidskode : ). Toppers far er kommet tilbage fra de syv have, og sammen finder de ud af, at det er bedst for alle at sende Otto med en båd til Fujitsu øerne. Filmsprog Filmsproget har stor betydning for, hvordan en film opleves og fortolkes. Den visuelle stil er udtryk for instruktørens bevidste valg i forhold til, hvordan han gerne vil have, vi skal se og forstå filmen. Den visuelle stil formes ved hjælp af filmiske virkemidler som fx lydsiden, kamerabevægelser, lys og farver. Otto er et næsehorn er et rigtig godt udgangspunkt for at tale om filmiske virkemidler og introducere filmfaglige begreber for de yngste klasser. Her er det primære formål at give klassen et fælles sprog omkring filmoplevelse, som i første omgang gør det muligt for eleverne at udtrykke, hvad de ser og hører, og hvilke følelser og stemninger det skaber. Senere i skoleforløbet kan samtale om filmoplevelsen i stigende grad relateres til filmens historie, budskab, genre, personkarakteristik, symbolik osv. altså egentlig filmanalyse. I det følgende gives forslag til, hvordan Otto er et næsehorn kan bruges som indgangsvinkel til at introducere filmfaglige begreber og tale om enkelte filmiske virkemidler på en simpel måde. Hvis I har set filmen i biografen og ønsker at arbejde i detaljer med filmen bagefter, kan I gense velegnede, korte klip fra filmen på dens Facebook-side. Fx denne scene, hvor Topper og Viggo ser Otto for første gang: &type=3&theater Topper og Viggo aner ikke, hvad de er ved at rode sig ud i (Foto: Filmcompagniet/SF FILM)

7 OTTO ER ET NÆSEHORN/ SIDE 7 Lydsiden i animationsfilm er af stor betydning og kan understøtte billedsidens indhold. I film arbejder man med to former for lyd, reallyd og effektlyd. Reallyd er den lyd, både vi og filmens personer kan høre, fx dialog, fuglesang og dørknirken. Effektlyd er den lyd, kun vi (publikum) kan høre, fx underlægningsmusik og voice over. I animationsfilm bliver lydsiden ofte brugt til at understrege og forstærke bevægelser og handling, så man næsten kan se bevægelsen for sig, når lydene høres eller der afspilles musik. I Otto er et næsehorn gøres markant brug af reallyd gennem stort set hele filmen alle lyde høres og overdrives, lige fra fiskesnøren, der trækkes op af havet, til markisen, der rulles ud. De knirkende lyde fra barnevognen Skæve bliver ekstra fremhævet for at skabe dynamik (Foto: Filmcompagniet/SF FILM) Et godt eksempel på reallyde er scenen, hvor Topper og Viggo i begyndelsen af filmen møder Sille (tidskode 03: ). Her høres Silles bremsende cykel, Viggos uheld i Skæve (barnevognen), Skæves knirken samt blyantens kratten, når Topper tegner med den. Denne brug af lydsiden er med til at underbygge billedsiden, skabe dynamik og intensitet og har samtidig en humoristisk virkning - og den er gennemgående i hele filmen. Den glade og lette titelmelodi i begyndelsen (tidskode 05:32-06:40) og slutningen (01.10:26-01:12:45) af filmen understøtter med sin tekst også handlingen. Der forekommer desuden forskellige former for underlægningsmusik gennem hele filmen, der er med til at sætte os i en bestemt stemning og give en forventning om, hvad der videre vil ske. Fx i scenen, hvor Viggos far sprøjter med vand ind i lejligheden (tidskode 52: ). Her høres der dramatisk musik, som stiger i intensitet, efterhånden som scenen skrider frem. Der er dramatisk musik på lydsiden for understrege scenens action, da brandvæsnet rykker ud (Foto: Filmcompagniet/SF FILM)

8 OTTO ER ET NÆSEHORN/ SIDE 8 Billedsiden er brugt på en effektfuld måde i filmen, hvilket allerede antydes i filmens anslag, hvor et skib kommer sejlende (tidskode 00:11-00:26) billedet er vendt på hovedet og fortæller, at her er noget magisk i gang, hvilket også viser sig at være rigtigt. Når der panoreres ud over byen, ses de skæve huse og vinkler, der giver byen et ekspressionistisk præg. Husenes skæve linjer understreger, at Topper bor i en by, som ikke er helt almindelig (Foto: Filmcompagniet/SF FILM) Der gøres gennem hele filmen brug af en kombination af total- og nærbilleder, hvor der zoomes frem og tilbage mellem de to forskellige typer billedbeskæring. Totalbillederne giver os overblik og en klar fornemmelse af handlingen og hvilke personer, der er væsentlige for handlingen. Når specielt Topper men også Viggo, Sille og Otto filmes, er det oftest med nærbilleder, så vi har god mulighed for at aflæse deres ansigtsudtryk og følelser. Det er med til at underbygge vores identifikation med de centrale personer i filmen. Filmens indledende scene, hvor vi møder Topper første gang, er et godt eksempel på dette (tidskode 00:28-01:34). Det samme er scenen, hvor Topper og Viggo går fra skole efter at have fået sommerferie, og hvor Topper finder den magiske blyant (tidskode 09:18-13:00). Der er tydelig forskel på, hvordan de voksne og børnene er filmet, hvilket er med til at understrege budskabet om, at de voksne er aktører i børnenes verden. De voksne er primært filmet i halvtotal eller total, hvilket er med til at vise, at det er børnene og deres verden, der er i fokus, og de voksne må indrette sig efter dette selvom de tilsyneladende tror, det forholder sig modsat. Topper i halvnær, så vi kan aflæse hans følelser og identificere os med ham (Foto: Filmcompagniet/SF FILM) Ved hjælp af de filmiske virkemidler gives der mange oplysninger om filmens personer, genre og temaer, og der vækkes forventninger. Filmens varierede billedsprog og lydside skaber dynamik, intensitet og overraskelseseffekt, understreger kontraster og har en humoristisk effekt.

9 OTTO ER ET NÆSEHORN/ SIDE 9 Links og litteratur Om Otto er et næsehorn Filmens hjemmeside På filmens Facebook-side ligger der stillbilleder og udvalgte klip fra filmen Det elektroniske informationssystem Infomedia er et godt sted at finde supplerende læsestof om filmen, blandt andet interviews, anmeldelser m.m. Infomedia kræver abonnement; der er gratis adgang til Infomedia på biblioteket. På Gyldendals hjemmeside findes en kort forfatterbiografi. Siden giver samtidig en oversigt over Kirkegaards børnebøger samt hvilke, der også er udgivet i en Læs selv udgave. Beslægtede film Orla Frøsnapper (2011) - se undervisningsmateriale fra Det Danske Filminstitut her: skolen/undervisningsmaterialer/materialer-til-spillefilm/orla- Froesnapper.aspx Gummi T. (2012) se undervisningsmateriale fra Det Danske Filminstitut her: Lav selv animation Skriftlig vejledning, instruktionsvideoer og redigeringsprogrammet FILM-X Animation fra Det Danske Filminstitut her: Et undervisningsmateriale fra Det Danske Filminstitut om animationens historie, teknik og pædagogiske muligheder. Besøg FILM-X filmstudie for børn og unge på Det Danske Filminstitut: Fortælling og filmatisering Læs om bl.a. plot-point-modellen (tre-akter-modellen) på Danskfagets side: Den gode historie på film. Et undervisningsmateriale fra det Danske Filminstitut, der sætter fokus på filmfortælling - og på hvordan man skruer en god filmhistorie sammen. Et undervisningsmateriale fra Det Danske Filminstitut med gode forslag til at arbejde med film i indskolingen:

10 OTTO ER ET NÆSEHORN/ SIDE 10 Forfatter: Lene Pryds Redaktion: Liselotte Michelsen og Lisbeth Juhl Sibbesen Udgiver: Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K Copyright 2013, Det Danske Filminstitut

Inspiration til film, billede og lyd. PMC d. 6/10 2011

Inspiration til film, billede og lyd. PMC d. 6/10 2011 Inspiration til film, billede og lyd PMC d. 6/10 2011 Før du går i gang Hvor lang tid afsættes til forløbet Reserver udstyr Afprøv udstyr og programmer Lyd Audacity Vejledning evt. Lær IT Eksempler: Speak,

Læs mere

Lærervejledning. En anderledes dreng - et undervisningsmateriale. Indhold: Klassetrin: 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse

Lærervejledning. En anderledes dreng - et undervisningsmateriale. Indhold: Klassetrin: 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse En anderledes dreng - et undervisningsmateriale Lærervejledning Klassetrin: 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Grundskolefag: Dansk, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning, understøttende undervisning

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Filmfortællinger med lyd

Filmfortællinger med lyd Beskrivelse af workshoppen Hvordan kan en honningmelon bruges til at lave lyden af et fald? Hvorfor bruger man musik i en film? Hvordan får man en skov til at lyde som en skov? Og hvad er det egentligt

Læs mere

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse Gyldendal 1995 Handling Ludvig er en dreng på 12, som flittigt øver på flygelet i Henningsens klaverbutik hver dag efter skoletid. Han skal snart deltage i en stor musikkonkurrence, så det er vigtigt,

Læs mere

Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog

Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog Dansklærertræf Glymur maj 2015 Peter Plys: Det var klogt, da det var inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud. Program Indledning Klasserummet

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag. FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet

Læs mere

DET DANSKE FILMINSTITUT

DET DANSKE FILMINSTITUT SMÅ BØRN FILM DET DANSKE FILMINSTITUT INDHOLDSFORTEGNELSE 04 Syv gode argumenter 07 Børnebiffen 09 Filmhits for børn 10 Filmstriben 15 Pædagogiske materialer 16 Filmkurser 19 FILM-X 20 FILM-X animation

Læs mere

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd Introduktion til undervisningsmaterialet Mørkeræd 1 Introduktion til undervisningsmaterialet Kære underviser Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet. Alle

Læs mere

FILM-X ANIMATION. - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn

FILM-X ANIMATION. - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn FILM-X ANIMATION - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn FILM-X animation består af: Et produktionsværktøj, hvor man optager billeder, lyd og klipper filmen færdig Film om animationsteknikker

Læs mere

Forum for sproglærere 1. september 2010. Film som indgang til interkulturel forståelse Tysk & fransk

Forum for sproglærere 1. september 2010. Film som indgang til interkulturel forståelse Tysk & fransk Forum for sproglærere 1. september 2010 Film som indgang til interkulturel forståelse Tysk & fransk Det Danske Filminstitut v. Lisbeth Juhl Sibbesen Anslag Dramatisk Action og eventyrfilm Gådefuldt Krimier

Læs mere

ANIMATIONSFILM LEG MED I BØRNEHAVEN VEJLEDNING TIL PÆDAGOGER I FILM-X ANIMATION APP

ANIMATIONSFILM LEG MED I BØRNEHAVEN VEJLEDNING TIL PÆDAGOGER I FILM-X ANIMATION APP LEG MED ANIMATIONSFILM I BØRNEHAVEN VEJLEDNING TIL PÆDAGOGER I FILM-X ANIMATION APP De fleste børn synes det er sjovt og fascinerende at lave animationsfilm! Og så kan de snildt indgå i alle temaer i de

Læs mere

FILM LEG MED I BØRNEHAVEN INDHOLD DRENGEN I KUFFERTEN DEN LILLE RIDDER SIDE 4 SIDE 14 ERNST I SVØMME HALLEN PIP OG PAPEGØJE SIDE 8 SIDE 16 FLØJTELØS

FILM LEG MED I BØRNEHAVEN INDHOLD DRENGEN I KUFFERTEN DEN LILLE RIDDER SIDE 4 SIDE 14 ERNST I SVØMME HALLEN PIP OG PAPEGØJE SIDE 8 SIDE 16 FLØJTELØS Gj LEG MED FILM I BØRNEHAVEN INDHOLD DRENGEN I KUFFERTEN DEN LILLE RIDDER SIDE 4 ERNST I SVØMME HALLEN SIDE 14 PIP OG PAPEGØJE SIDE 8 PIPUNGERNE PRINSESSEN OG VAGTEN SIDE 16 FLØJTELØS SIDE 12 SIDE 18 Til

Læs mere

VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK

VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK INDHOLD 4 Introduktion til vejledningshæftet 5 Hvordan starter du en læsekreds? Hvordan finder du medlemmer til en læsekreds? Hvor skal I mødes?

Læs mere

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes

Læs mere

Dansk i 2. klasse. de opnår det basalt kendskab til EDB...arbejde i et tekstbehandlingsprogram.

Dansk i 2. klasse. de opnår det basalt kendskab til EDB...arbejde i et tekstbehandlingsprogram. Dansk i 2. klasse Danskfagets overordnede formål: at eleverne oplever sproget som en kilde til personlig og kulturel identitet at eleverne får lyst til at bruge sproget alsidigt og i samspil med andre

Læs mere

Litteratur der d ur yngste Vild med Vitello Kenneth Jakobsen Bøye kjboeye@hotmail.com. Vild med Vitello

Litteratur der d ur yngste Vild med Vitello Kenneth Jakobsen Bøye kjboeye@hotmail.com. Vild med Vitello Litteratur der d ur yngste Vild med Vitello Kenneth Jakobsen Bøye kjboeye@hotmail.com Vild med Vitello Book bøger af Kim Fupz Aakeson på mit CFU http://mitcfu.dk/lnkyybn Mål: Motivation og lyst til at

Læs mere

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand Introduktion til undervisningsmaterialet Min far og Vrede mand 1 Undervisningsmateriale til Min Far og Vrede Mand Kære lærer. Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen i indskolingen.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig) BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,

Læs mere

Åben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017

Åben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017 Åben skole s tilbud til skolerne 2016/2017 Kære skoler i Ringsted kommune s Åben-skole-katalog indeholder i år både nye og velkendte tilbud. Fælles for dem alle er, at der er fokus på læring, viden og

Læs mere

Historie/Dansk. Side 1 af 7

Historie/Dansk. Side 1 af 7 Side 1 af 7 Historie/Dansk Trinmål (2009) for historiefaget efter 6. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: - selv

Læs mere

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Velkommen i 7. kl. Årsplan introduceres, mål, indhold og visioner for

Læs mere

Kender jeg Ole Lund Kirkegaard?

Kender jeg Ole Lund Kirkegaard? Før jeg læser bogen Kender jeg Ole Lund Kirkegaard? Se på side 20. Her er billeder af 4 bøger. Nina Sahl Ole Lund Kirkegaard Gyldendal 1. Hvad hedder de 4 bøger? 1 2 3 4 2. Hvis du kender bøgerne, så tegn

Læs mere

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget. Bilag 4 Visualiserings interview Fortaget af 4 omgange i Film-X, København Frederik 5. B I: Hvad er det du tegner? F: Jeg tegner hvor at vi er i gang med at optage og hvordan det ser ud med at man kan

Læs mere

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole Af Hanne Pedersen, animator Vi havde en ide om at animationsmediet ville være et godt medie for autistisk udfordrede børn at udtrykke sig

Læs mere

DB Evaluering oktober 2011

DB Evaluering oktober 2011 DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår

Læs mere

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Uddybelse af idéer: Nobelprisen i litteratur - Et seminar om litterær kvalitet De fleste læsere kan fornemme, genkende og identificere litterær

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Værnær AfAnniThus hol t Mål gr uppe: 7. 9. k l as s e Vær nær! Tekster i arbejdet: Ispigen fra Ispigen og andre fortællinger af Bent Haller. Det er ikke nemt fra De andre af Anna Grue Målgruppe 7.-9. klasse

Læs mere

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder: Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk VARDES KULTURELLE RYGSÆK 1 Vardes Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk,

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen

Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN

Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN 1 KLASSETRIN: 3. -7. klasse VELEGNET TIL FAGENE: Dansk, Idræt, Musik og Drama. MEDVIRKENDE // PERFORMERE: Lars Gregersen Camila Sarrazin Filippa

Læs mere

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater udarbejdet af Susanne Hansson 2013 Forforståelse Spot på ord Grupper Målet med denne ordleg er at sætte spot på nogle væsentlige

Læs mere

Herefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet.

Herefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet. 1.lektion Sang nr. 2 synges. Samtidig vises samtalebilledet, så eleverne kan se, hvordan bogstaverne kommer til jorden. Det er vigtigt at have fokus på teksten. Denne sang handler om, at der findes røde

Læs mere

Filmtekniskevirkemidler

Filmtekniskevirkemidler Filmtekniskevirkemidler STIL OG GENRE Genre udgøres af fælles temaer behandlet med særlige stilistiske træk og fortælleform, for eksempel melodrama, farce, western og thriller. Den enkelte genre spiller

Læs mere

Film indskoling Udarbejdet af Mette Bech, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 10. februar 2015

Film indskoling Udarbejdet af Mette Bech, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 10. februar 2015 Film indskoling Udarbejdet af Mette Bech, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 10 februar 2015 Antboy http://ucsjmitcfudk/50718360 Arriettys hemmelige verden http://ucsjmitcfudk/29141614 Asterix og briterne

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier Filmmanual for tillidsvalgte Lav dine egne film til Sociale Medier Indholdsfortegnelse 1: Levende billeder på sociale medier 2: Vigtige overvejelser før du går i gang 3: Lav en simpel film 4: Lav en mere

Læs mere

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Foto: Scanbox Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Formål: Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd Fremlægge og formidle stof Analysere og forstå brugen og betydningen

Læs mere

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år Mærkning / Annoncering Tilladt for alle Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 15 år Program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever

Læs mere

ASYLBARN et temamateriale om to animationsfilm OM UNDERVISNINGSMATERIALET. Af Susanne Gjessing

ASYLBARN et temamateriale om to animationsfilm OM UNDERVISNINGSMATERIALET. Af Susanne Gjessing ASYLBARN et temamateriale om to animationsfilm Af Susanne Gjessing OM UNDERVISNINGSMATERIALET Dette undervisningsmateriale er målrettet indskolingen fra børnehaveklassen til 2. klasse, men kan også anvendes

Læs mere

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne

Lærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne Lærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne Materialets formål Med undervisningsmaterialet ønsker Hjerteforeningen at give lærerne et nemt redskab til at få mere leg

Læs mere

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser bag materialet. 2. Ideer til arbejdet med film på de yngste klassetrin

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser bag materialet. 2. Ideer til arbejdet med film på de yngste klassetrin Dagens program 1. Didaktiske overvejelser bag materialet 2. Ideer til arbejdet med film på de yngste klassetrin 3. Undervisningsforslag til fire film: - Lauges kat - Ernst i svømmehallen -Huler - Lille

Læs mere

præsenterer... Æbleskiveteater 2014/2015

præsenterer... Æbleskiveteater 2014/2015 præsenterer... Æbleskiveteater 2014/2015 Søndag den 28. september 2014 kl. 14.30 og kl. 16.00 ÅBENT HUS Ragnhilds kjole er fuld af lommer med ting i. Og hun har også et dukkehus, som er fuld af ting. I

Læs mere

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence Dagens program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence 2. Undervisningsforslag til film: - Drengen i kufferten - Bondegårdens

Læs mere

Kære underviser, pædagog, præst eller sognemedhjælper

Kære underviser, pædagog, præst eller sognemedhjælper Kære underviser, pædagog, præst eller sognemedhjælper Inspirationsmaterialet til indskolingen og kirkens minikonfirmandundervisning er udviklet af Afrika for børn og tager udgangspunkt i tre billedfortællinger

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

MENS VI VENTER PÅ FORÅRET

MENS VI VENTER PÅ FORÅRET MENS VI VENTER PÅ FORÅRET Mens vi venter på foråret og lysere tider, er der mange hyggelige tilbud for børn i alle aldre og deres voksne. Fastelavn og påske markeres med maskeværksted og påskeklip med

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Uge Emne/ område Aktivitet, materialer og tekster Faglige mål 33-35 Det skrevne sprog, læse Materialer: Skønlitterært læsekursus

Uge Emne/ område Aktivitet, materialer og tekster Faglige mål 33-35 Det skrevne sprog, læse Materialer: Skønlitterært læsekursus Årsplan for dansk i 3.kl skoleåret 2009/2010 Uge Emne/ område Aktivitet, materialer og tekster Faglige mål 33-35 Det skrevne sprog, læse Skønlitterært læsekursus Skønlitterært læsekursus for 2.-3.klasse

Læs mere

Fabians feltdagbog. Opgaver. Danskagenten

Fabians feltdagbog. Opgaver. Danskagenten Fabians feltdagbog Opgaver Danskagenten Til læreren Tillykke med dit valgt af Fabians feltdagbog af Charlo;e Blay det er en rig>g god bog. Den kan give anledning >l mange samtaler, der kan spejle elevernes

Læs mere

Maglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse.

Maglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse. Maglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse. Vores mål med at have disse arbejdspapirer er, at vi kan blive mere præcise i vores udførelse af opgaven. Vi ønsker at blive

Læs mere

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud Et godt valg -4 Daniel vælger at søge Gud Mål: Børnene opmuntres til at søge Gud. Når vi søger ham, vil Gud vise sige for os, og vi vil få lov til at kende ham. Når vi kender ham, vil vi også stå fast

Læs mere

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige

Læs mere

En aften i Hollywood

En aften i Hollywood En aften i Hollywood På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Med musikken ind i filmens verden Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Sammen med orkestret skal vi på en tur ind i filmens verden.

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Trolderim

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Trolderim Dialogisk læsning - Lotte Salling Trolderim DIALOG OG AKTIV DELTAGELSE I OPLÆSNINGEN Samtaleideer og sprogaktiviteter til bogen Trolderim af Lotte Salling. For børn i indskolingsalderen. RIMORD: Eksempel:

Læs mere

MØDER MED H.C. ANDERSEN

MØDER MED H.C. ANDERSEN MØDER MED H.C. ANDERSEN DE FØRSTE JÆGERE I DANMARK Et besøg i Krikkebjerghuse, Sagnlandet Lejres husmandssted fra midten af 1800-tallet, stofliggør den ældre litteratur. Flere kanon-forfattere er samtidige

Læs mere

Filmens byggesten - fortsat

Filmens byggesten - fortsat Filmens byggesten - fortsat Sekvens en række af scener, der er bundet sammen af en fælles idé eller et afrundet handlingsforløb. - Overholder kun handlingens enhed (ikke tid og sted). - Har ofte en begyndelse,

Læs mere

HUSET OVERFOR. Læs hele opgaven igennem, inden du åbner klippeprogrammet.

HUSET OVERFOR. Læs hele opgaven igennem, inden du åbner klippeprogrammet. HUSET OVERFOR Filminfo: Instruktør: Ask Hasselbalch, Four Hands Film / Filmværkstedet, 2009. Filmens historie: I 'Huset overfor' udfordrer to drenge hinanden til at gå på opdagelse i det uhyggelige hus

Læs mere

Motion Comic - 3. Handling. 3. Handling:

Motion Comic - 3. Handling. 3. Handling: 3. Handling: Buster har i forvejen lavet sin egen Motion Comic: Den Onde Vampyr (D.O.V.), så I kan se, hvordan I kan bygge jeres egen Motion Comic op. Ligesom rigtig mange film er D.O.V. bygget op ud fra

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

Undervisningsmateriale til animationsfilmen Stormvarsel (Rusland 2011)

Undervisningsmateriale til animationsfilmen Stormvarsel (Rusland 2011) STORMVARSEL ET UNDERVISNINGSMATERIALE Undervisningsmateriale til animationsfilmen Stormvarsel (Rusland 2011) Niveau: Indskolingen, mellemtrinnet og overbygningen Fag: Dansk og billedkunst Filmens credits

Læs mere

til refugium Fra kirke

til refugium Fra kirke Fra kirke til refugium I den historiske by Arles i Sydfrankrig har parret Anne-Laurence og Phillippe Schiepan omdannet en tidligere kirke til et utroligt hjem, hvor de selv bor på toppen. Resten af kirken

Læs mere

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal 1 youtube.com Fessor har flest views. 977. Men fuck det. Nu får han så meget baghjul, at han aldrig gider se den film igen. Jeg har forberedt mig til den her dag i flere måneder. Høj frost og solskin.

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

BLANDT MÆND OG FÅR (elevark) Undervisningsmateriale af Rasmus Welling og Mette Welling

BLANDT MÆND OG FÅR (elevark) Undervisningsmateriale af Rasmus Welling og Mette Welling BLANDT MÆND OG FÅR (elevark) Undervisningsmateriale af Rasmus Welling og Mette Welling Mål De faglige mål for dette undervisningsforløb er, at I skal: have viden om temaer, fortælleteknik og billedsprog

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Dendagmi nt eks t f i kens t emme AfL e nal i s ei bs e n Mål gr uppe: 3. 4. k l as s e Undervisningsforløb 3.-4. klasse Den dag min tekst fik en stemme Et undervisningsforløb med drama som fortolkningsmetode

Læs mere

Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune

Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune FORLAG Undervisningsforløb til 6. -10. klasse Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til læreren Randulf er den ene af de to første udgivelser i en ny

Læs mere

GREB ET UNDERVISNINGSMATERIALE. Undervisningsmateriale til novellefilmen Greb (Norge 2010)

GREB ET UNDERVISNINGSMATERIALE. Undervisningsmateriale til novellefilmen Greb (Norge 2010) GREB ET UNDERVISNINGSMATERIALE Undervisningsmateriale til novellefilmen Greb (Norge 2010) Niveau: Overbygningen Fag: Dansk, samfundsfag og medieundervisning Filmens credits Titel: Greb Original titel:

Læs mere

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase Forslag til forløb: Forforståelse Snak om titlen. Kender nogen eventyret? Hvad kan de huske? Hvem har skrevet det? Eventyret læses. Fælles eller i grupper. Personkarakteristik. Hold undervejs i læsningen

Læs mere

Oversigt over filmene på dvd erne Filmhits for børn 1-3

Oversigt over filmene på dvd erne Filmhits for børn 1-3 Oversigt over filmene på dvd erne Filmhits for børn 1-3 Med de tre dvd er Filmhits for børn 1-3 har Det Danske Filminstitut samlet en stribe af de bedste film, der har børn i indskolingsalderen som målgruppe.

Læs mere

Læsetræning 2B. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup

Læsetræning 2B. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup Læsetræning 2B - læs og forstå Margaret Maggs & Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til udskrivning på egen printer. Ved at købe adgang til

Læs mere

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Kapitel 1 1. Hvem hjælper Lulu? Svar: Bob, side 4 2. Hvem tager støvlen på? Svar: Læsefidusen, side 5 3. Hvem siger: av! Av min tå! Svar: Læsefidusen

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Den magiske krystalkugle

Den magiske krystalkugle Den magiske krystalkugle En historie i 12 kapitler Af Hans Ole Herbst & Henriette Langkjær Illustreret af Katrine Clante Som udgangspunkt foreslås det, at litteraturarbejdet med inddeles i følgende faser:

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

FILM I DANSK Dansklærerforeningen 2011

FILM I DANSK Dansklærerforeningen 2011 FILM I DANSK Dansklærerforeningen 2011 Hans Oluf Schou 1. Film og litteratur 2. Den filmiske fortælling 3. Analysestrategier og eksempler 4. Øvelser i filmanalyse 5. Flere film i dansk 1. Film og litteratur

Læs mere

Kvalificer børns møde med film og medier

Kvalificer børns møde med film og medier Kvalificer børns møde med film og medier BØRNEBIFFEN 2013/2014 Børnene var meget koncentrerede om det, der foregik på lærredet og klappede spontant efter hver film. Børnenes koncentration viste mig, at

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

I skal lave en film. Her kan I se nogle titler og slaglinjer, som I kan bruge eller I kan finde på jeres helt egne:

I skal lave en film. Her kan I se nogle titler og slaglinjer, som I kan bruge eller I kan finde på jeres helt egne: I skal lave en film. Her kan I se nogle titler og slaglinjer, som I kan bruge eller I kan finde på jeres helt egne: Mit liv som cykel En cykels tanker og følelser på en tur gennem byen Den eneste cykel

Læs mere

Kvinden Med Barnet 1

Kvinden Med Barnet 1 Kvinden Med Barnet 1 Du blev født. Du voksede op. Du blev voksen, flyttede hjemmefra og så dig aldrig tilbage. Du fik dig en god uddannelse. Du blev forelsket, og I blev kærester. I var sammen i flere

Læs mere

Jeg har hørt, at I har lært alt om venner, og jeg ved, at I alle er meget hjælpsomme.

Jeg har hørt, at I har lært alt om venner, og jeg ved, at I alle er meget hjælpsomme. Besked nr. 1. Kære drenge og piger. Jeg har hørt, at I har lært alt om venner, og jeg ved, at I alle er meget hjælpsomme. Det er derfor jeg sender denne besked til jer, og jeg tror I kan hjælpe mig. Jeg

Læs mere

Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfudk

Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfudk Side 1 af 5 Tema: mobning, sammenhold og venskab Fag: dansk Målgruppe: indskolingen Produceret af Nordisk film Udsendelses år: 2005 Varighed: 65 min. Filmen, Fuglekrigen i kanøfleskoven, handler om to

Læs mere

LOGBOG KORTFILM. Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen

LOGBOG KORTFILM. Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen LOGBOG KORTFILM Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen Analysemodel til kortfilm SKA' VI VÆRE KÆRESTER? 1) Filmens dramaturgi A. Filmens handling og fortalte tid - Hvor lang tid varer kortfilmen (fortælletiden)?

Læs mere

Analyse af og undervisning i og med filmen

Analyse af og undervisning i og med filmen Analyse af og undervisning i og med filmen 1. Arbejde i teams omkring analyse af filmen CL-strukturen ekspert-puslespil 2. Genren ungdomsfilm definition i forhold til Supervoksen 3. Teamdrøftelse af undervisningsmaterialet

Læs mere

Kender jeg Halfdan Rasmussen?

Kender jeg Halfdan Rasmussen? Før jeg læser bogen Kender jeg Halfdan Rasmussen? Se på billederne side 19, 21, 23 og 25. Her er billeder af 3 bøger og 1 CD. Nina Sahl Halfdan Rasmussen Gyldendal 1. Hvad hedder de 3 bøger og CD en? 1.

Læs mere

VIKTOR Viborgs animationsfigur. Designguide, Version 1.0

VIKTOR Viborgs animationsfigur. Designguide, Version 1.0 VIKTOR Viborgs animationsfigur Designguide, Version 1.0 BAGGRUND I forbindelse med animationsstrategien og Viborg Kommunes strategiske satsning på animation, har Viborg Kommune fået udviklet en tegnet

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Analyse af Henning Mortensens novelle Miraklet fra novellesamlingen Ofelia skal ikke være fed. Historier fra sindets hundehuller. Gyldendal,

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

B-prøven - En lærerhåndbog

B-prøven - En lærerhåndbog B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere