OTTO ER ET NÆSEHORN - ET UNDERVISNINGSMATERIALE

Transkript

1 OTTO ER ET NÆSEHORN - ET UNDERVISNINGSMATERIALE Foto: Filmcompagniet / SF Film Niveau: klasse Fag: Dansk, billedkunst, film/medier Filmens credits Titel: Otto er et næsehorn Udgivelsesland og -år: Danmark, 2013 Instruktion: Kenneth Kainz, Erik Schmidt Manuskript: Rune Schjøtt Længde: 73 minutter Distribution: SF Film Medierådets vurdering: Tilladt for alle Medvirkende (danske stemmer) Topper: Lasse Kamper Viggo: Nikolai Aamand Sille: Asta Danielsson Hr. Løwe: Lars Brygmann Holm: Lars Knutzon Politimester: Tommy Kenter Fru Flora: Bodil Jørgensen Fru Løwe: Helle Dolleris Indhold Om filmen Handlingsreferat Faglige mål Fag og temaer Filmfaglige vinkler Dramaturgi Filmsprog lydsiden og billedsiden Links og litteratur Elevark (separat pdf)

2 OTTO ER ET NÆSEHORN/ SIDE 2 Om filmen Folkeskolelærer, forfatter og illustrator Ole Lund Kirkegaard ( ) udgav sin femte børnebog Otto er et næsehorn i Denne og en række af hans øvrige børnebøger har siden opnået klassikerstatus. Efter Ole Lund Kirkegaards død blev en stribe af hans bøger filmatiseret, blandt andet Gummi-Tarzan (1981), Otto er et næsehorn (1983) og Hodja fra Pjort (1985). Animationsfilmen Otto er et næsehorn (2013) er den tredje nyindspillede Ole Lund Kirkegaard-film tegnet i samme stil som Orla Frøsnapper (2011) og Gummi T (2012). Den nye 3D udgave af Ole Lund Kirkegaards klassiker om næsehornet Otto afslutter hermed animationstrilogien i en særdeles vellykket computeranimeret udgave. Instruktørerne Kenneth Kainz og Erik C. Schmidt og deres hold af computeranimatorer har udviklet en særlig teknik, der har gjort det muligt at skabe filmens helt eget look og specielle visuelle stil. Filmen er hele vejen igennem præget af en form for magisk realisme, hvor genkendelige og dagligdags ting får et skær af magi og fantasi over sig specielt når vi befinder os i børnenes verden. I alle tre film blomstrer det absurde persongalleri, og animatorerne trækker tydeligvis direkte på Ole Lund Kirkegaards naivistisk tegnede børneunivers; personer med store hoveder, skæve tænder, flakkende øjne og deforme kroppe. Instruktørerne giver det tegnede univers en fin og autentisk visuel charme og får bragt masser af humor og komik ind i replikkerne. Såvel børnene som de voksne fremstilles på fineste Ole Lund Kirkegaardske vis som både sjove og finurlige, og de voksne har en nærmest komisk barnlig og absurd fremtoning. Også manuskriptforfatter Rune Schjøtt inddrager med replikkerne på en sjov og dynamisk måde de mange skøre voksnes eskapader i det hus, hvor hovedpersonerne Topper og Viggo bor. Figurerne i filmen har en komisk og absurd fremtoning (Foto: Filmcompagniet/SF FILM)

3 OTTO ER ET NÆSEHORN/ SIDE 3 Handlingsreferat Drengen Topper er en glad og fantasifuld dreng, der bor alene med sin mor i en lejlighed i en lille havneby. Han får tiden til at gå med at være sammen med sin bedste ven Viggo, drømme om den lidt ældre Sille og skrive breve til sin far, som er taget på langfart på de syv have. Topper savner sin far, og ingen vil tro på hans historier om farens eventyr. Sommerferien står for døren, men hverken Topper og Viggo skal ud at rejse. Topper bliver inviteret til fødselsdag hos Sille, som han er meget forelsket i, og i jagten på den perfekte gave til hende finder han en magisk blyant, der forvandler tegninger til virkelige ting. Topper tegner et næsehorn på stuevæggen derhjemme, og kort efter træder næsehornet ud af væggen og står lyslevende foran Topper og Viggo. Topper er begejstret og beslutter, at næsehornet skal hedde Otto, og at Sille skal have Otto i fødselsdagsgave. Drengene finder dog hurtigt ud af, at det ikke er helt nemt at få et næsehorn ned på gaden fra 2. sal. Deres plan modarbejdes desuden af både Viggos far, politimesteren og brandvæsnet, som med alle midler forsøger at skaffe Otto af vejen. Otto selv ænser ikke det postyr, den har vakt. Den spiser blot videre af alt, den kan få fat i hjemme hos Topper. Lige indtil den ender med at falde igennem etagerne i huset, hvor den ender i Viggos far s café. Toppers far kommer tilbage fra de syv have, og han og Topper beslutter, at Otto skal sendes til Fujitsu øerne sammen med politibetjenten, så Toppers far kan blive hos familien. Topper kommer for sent til Silles fødselsdag, men de to ender dog alligevel med at udveksle kærlighedserklæringer og flette fingre på en bænk i Silles have. Filmen ender lykkeligt med romantik mellem Topper og Sille (Foto: Filmcompagniet/SF FILM)

4 OTTO ER ET NÆSEHORN/ SIDE 4 Faglige mål Dette undervisningsmateriale er tilrettelagt, så det kan bruges på klassetrin. Der lægges op til samtale om og arbejde med centrale temaer som venskaber og gruppen vs. outsideren. Opgavearket indeholder spørgsmål og opgaver, som læreren kan formidle til eleverne. Læreren kan udvælge de opgaver, der passer til den enkelte klasse. Der er opgaver til en enkelt lektions bearbejdelse af filmoplevelsen eller til et længere forløb, hvor man kan gå mere i dybden med filmen og dens temaer. Topper er forelsket i Sille (Foto: Filmcompagniet/SF FILM)

5 OTTO ER ET NÆSEHORN/ SIDE 5 Fag og temaer Da filmen er baseret på bogen af samme navn, vil det være en god idé at medtænke bogen i arbejdet med filmen. Det vil være oplagt at bruge filmen i fagene dansk og billedkunst samt i en form for film- og medieundervisning for indskolingen - evt. i en tværfaglig sammenhæng. I faget dansk: Sammenlign bog og film. En sammenligning af bog og film kan give anledning til samtale om forskelle og ligheder ved de to udtryksformer. I kan arbejde med andre filmatiseringer af fortællinger som fx Orla Frøsnapper, Gummi T., Harry Potter og Peter Plys. Læs bogen højt i klassen eller brug den som selvstændig læsning i forbindelse med et læseprojekt, hvor I også kan inddrage andre af forfatterens bøger. Denne læsning/højtlæsning giver eleverne mulighed for at læse eller lytte til skønlitteratur skrevet specielt til deres aldersgruppe. Det kan samtidig give dem lyst til at læse mere af samme forfatter, og dermed kan det være med til at styrke deres læselyst, læseevne og læsehastighed. Lav meddigtningsopgaver, hvor eleverne enten skriftligt, mundtligt eller på anden vis skal formulere, hvad de tror, der videre sker med de enkelte personer i filmen. Hvis I har filmen på dvd, kan meddigtning også indtænkes ved, at filmen stoppes centrale steder undervejs, hvor eleverne herefter skal formulere, hvad de tror, der videre vil ske. I faget billedkunst kan filmen bruges som oplæg til at arbejde med animationsfilm som kunstudtryk. Eleverne kan fordybe sig i filmens visuelle udtryk, former og farver og sammenligne filmen med ældre tegnefilmtraditioner. Vælger man en decideret film- og medieundervisning som udgangspunkt for arbejdet med filmen, vil det være oplagt at arbejde med de filmiske virkemidler (fx lyd, billedbeskæring, lys og farver) og deres betydning for vores oplevelse af filmen. Hvis I har filmen på dvd, vil det være en god idé at udvælge nogle relevante scener og bruge dem som udgangspunkt for en samtale om forskellige filmiske virkemidler. Til slut genforenes Topper og hans far (Foto: Filmcompagniet/SF FILM)

6 OTTO ER ET NÆSEHORN/ SIDE 6 Filmfaglige vinkler Dramaturgi Otto er et næsehorn er bygget op ud fra et klassisk fortælleforløb, som det til de mindre klasser vil være hensigtsmæssigt at opdele i tre dele: 1. Begyndelse, også kaldet anslag og præsentation (tidskode 0.00:13.01). Filmens personer præsenteres, og Topper finder den magiske blyant. 2. Midte, også kaldet uddybning og konfliktoptrapning (tidskode 13.02: ). Topper og Viggo tegner Otto på væggen; Otto bliver levende, og vi følger de mange oplevelser med ham og de andre beboere i byen. 3. Slutning, også kaldet klimaks og udtoning (tidskode : ). Toppers far er kommet tilbage fra de syv have, og sammen finder de ud af, at det er bedst for alle at sende Otto med en båd til Fujitsu øerne. Filmsprog Filmsproget har stor betydning for, hvordan en film opleves og fortolkes. Den visuelle stil er udtryk for instruktørens bevidste valg i forhold til, hvordan han gerne vil have, vi skal se og forstå filmen. Den visuelle stil formes ved hjælp af filmiske virkemidler som fx lydsiden, kamerabevægelser, lys og farver. Otto er et næsehorn er et rigtig godt udgangspunkt for at tale om filmiske virkemidler og introducere filmfaglige begreber for de yngste klasser. Her er det primære formål at give klassen et fælles sprog omkring filmoplevelse, som i første omgang gør det muligt for eleverne at udtrykke, hvad de ser og hører, og hvilke følelser og stemninger det skaber. Senere i skoleforløbet kan samtale om filmoplevelsen i stigende grad relateres til filmens historie, budskab, genre, personkarakteristik, symbolik osv. altså egentlig filmanalyse. I det følgende gives forslag til, hvordan Otto er et næsehorn kan bruges som indgangsvinkel til at introducere filmfaglige begreber og tale om enkelte filmiske virkemidler på en simpel måde. Hvis I har set filmen i biografen og ønsker at arbejde i detaljer med filmen bagefter, kan I gense velegnede, korte klip fra filmen på dens Facebook-side. Fx denne scene, hvor Topper og Viggo ser Otto for første gang: &type=3&theater Topper og Viggo aner ikke, hvad de er ved at rode sig ud i (Foto: Filmcompagniet/SF FILM)

7 OTTO ER ET NÆSEHORN/ SIDE 7 Lydsiden i animationsfilm er af stor betydning og kan understøtte billedsidens indhold. I film arbejder man med to former for lyd, reallyd og effektlyd. Reallyd er den lyd, både vi og filmens personer kan høre, fx dialog, fuglesang og dørknirken. Effektlyd er den lyd, kun vi (publikum) kan høre, fx underlægningsmusik og voice over. I animationsfilm bliver lydsiden ofte brugt til at understrege og forstærke bevægelser og handling, så man næsten kan se bevægelsen for sig, når lydene høres eller der afspilles musik. I Otto er et næsehorn gøres markant brug af reallyd gennem stort set hele filmen alle lyde høres og overdrives, lige fra fiskesnøren, der trækkes op af havet, til markisen, der rulles ud. De knirkende lyde fra barnevognen Skæve bliver ekstra fremhævet for at skabe dynamik (Foto: Filmcompagniet/SF FILM) Et godt eksempel på reallyde er scenen, hvor Topper og Viggo i begyndelsen af filmen møder Sille (tidskode 03: ). Her høres Silles bremsende cykel, Viggos uheld i Skæve (barnevognen), Skæves knirken samt blyantens kratten, når Topper tegner med den. Denne brug af lydsiden er med til at underbygge billedsiden, skabe dynamik og intensitet og har samtidig en humoristisk virkning - og den er gennemgående i hele filmen. Den glade og lette titelmelodi i begyndelsen (tidskode 05:32-06:40) og slutningen (01.10:26-01:12:45) af filmen understøtter med sin tekst også handlingen. Der forekommer desuden forskellige former for underlægningsmusik gennem hele filmen, der er med til at sætte os i en bestemt stemning og give en forventning om, hvad der videre vil ske. Fx i scenen, hvor Viggos far sprøjter med vand ind i lejligheden (tidskode 52: ). Her høres der dramatisk musik, som stiger i intensitet, efterhånden som scenen skrider frem. Der er dramatisk musik på lydsiden for understrege scenens action, da brandvæsnet rykker ud (Foto: Filmcompagniet/SF FILM)

8 OTTO ER ET NÆSEHORN/ SIDE 8 Billedsiden er brugt på en effektfuld måde i filmen, hvilket allerede antydes i filmens anslag, hvor et skib kommer sejlende (tidskode 00:11-00:26) billedet er vendt på hovedet og fortæller, at her er noget magisk i gang, hvilket også viser sig at være rigtigt. Når der panoreres ud over byen, ses de skæve huse og vinkler, der giver byen et ekspressionistisk præg. Husenes skæve linjer understreger, at Topper bor i en by, som ikke er helt almindelig (Foto: Filmcompagniet/SF FILM) Der gøres gennem hele filmen brug af en kombination af total- og nærbilleder, hvor der zoomes frem og tilbage mellem de to forskellige typer billedbeskæring. Totalbillederne giver os overblik og en klar fornemmelse af handlingen og hvilke personer, der er væsentlige for handlingen. Når specielt Topper men også Viggo, Sille og Otto filmes, er det oftest med nærbilleder, så vi har god mulighed for at aflæse deres ansigtsudtryk og følelser. Det er med til at underbygge vores identifikation med de centrale personer i filmen. Filmens indledende scene, hvor vi møder Topper første gang, er et godt eksempel på dette (tidskode 00:28-01:34). Det samme er scenen, hvor Topper og Viggo går fra skole efter at have fået sommerferie, og hvor Topper finder den magiske blyant (tidskode 09:18-13:00). Der er tydelig forskel på, hvordan de voksne og børnene er filmet, hvilket er med til at understrege budskabet om, at de voksne er aktører i børnenes verden. De voksne er primært filmet i halvtotal eller total, hvilket er med til at vise, at det er børnene og deres verden, der er i fokus, og de voksne må indrette sig efter dette selvom de tilsyneladende tror, det forholder sig modsat. Topper i halvnær, så vi kan aflæse hans følelser og identificere os med ham (Foto: Filmcompagniet/SF FILM) Ved hjælp af de filmiske virkemidler gives der mange oplysninger om filmens personer, genre og temaer, og der vækkes forventninger. Filmens varierede billedsprog og lydside skaber dynamik, intensitet og overraskelseseffekt, understreger kontraster og har en humoristisk effekt.

9 OTTO ER ET NÆSEHORN/ SIDE 9 Links og litteratur Om Otto er et næsehorn Filmens hjemmeside På filmens Facebook-side ligger der stillbilleder og udvalgte klip fra filmen Det elektroniske informationssystem Infomedia er et godt sted at finde supplerende læsestof om filmen, blandt andet interviews, anmeldelser m.m. Infomedia kræver abonnement; der er gratis adgang til Infomedia på biblioteket. På Gyldendals hjemmeside findes en kort forfatterbiografi. Siden giver samtidig en oversigt over Kirkegaards børnebøger samt hvilke, der også er udgivet i en Læs selv udgave. Beslægtede film Orla Frøsnapper (2011) - se undervisningsmateriale fra Det Danske Filminstitut her: skolen/undervisningsmaterialer/materialer-til-spillefilm/orla- Froesnapper.aspx Gummi T. (2012) se undervisningsmateriale fra Det Danske Filminstitut her: Lav selv animation Skriftlig vejledning, instruktionsvideoer og redigeringsprogrammet FILM-X Animation fra Det Danske Filminstitut her: Et undervisningsmateriale fra Det Danske Filminstitut om animationens historie, teknik og pædagogiske muligheder. Besøg FILM-X filmstudie for børn og unge på Det Danske Filminstitut: Fortælling og filmatisering Læs om bl.a. plot-point-modellen (tre-akter-modellen) på Danskfagets side: Den gode historie på film. Et undervisningsmateriale fra det Danske Filminstitut, der sætter fokus på filmfortælling - og på hvordan man skruer en god filmhistorie sammen. Et undervisningsmateriale fra Det Danske Filminstitut med gode forslag til at arbejde med film i indskolingen:

10 OTTO ER ET NÆSEHORN/ SIDE 10 Forfatter: Lene Pryds Redaktion: Liselotte Michelsen og Lisbeth Juhl Sibbesen Udgiver: Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K Copyright 2013, Det Danske Filminstitut