AKTIVITETSPLAN Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed

Transkript

1 AKTIVITETSPLAN 2013 Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed 1

2 FORORD... 3 BUDGET FOR BAR SOSUs AKTIVITETER I INDSATS OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ APV og psykisk arbejdsmiljø Vidner til mobning Arbejdstid rette tid og sted Konferencer om tidsmiljøer, teknologi og grænseløst arbejde Hverdagsrehabilitering og relationel koordinering Etsundarbejdsliv.dk Tryk af voldscases Videreføres fra 2012-aktivitetsplanen INDSATS OM MUSKEL OG SKELET QR-koder med instruktionsvideoer om arbejdsteknik Hjælpemidler og robotteknologi Forebyggelse af muskel- og skeletbesvær på dagsordenen Fagligt træf for forflytningsvejledere Forflyt.dk Ambassadørprojektet Tilbage til arbejde - TTA Videreføres fra 2012-aktivitetsplanen INDSATS OM ULYKKER Videreudvikling af værktøj til analyse af arbejdsulykker Udvikling af INFO-kort til risikovurdering Videreføres fra 2012-aktivitetsplanen ØVRIGE AKTIVITETER Indeklimaportalen.dk Indsats byggeri og indretning Unges og nyansattes arbejdsmiljø Brugerundersøgelse Opmærksomhedskampagne Uddannelsesdage Videreføres fra 2012-aktivitetsplanen KOMMUNIKATIONSAKTIVITETER Digital formidling via arbejdsmiljoweb.dk APPs Messer Genoptryk og opdatering

3 FORORD BAR SoSu fremlægger med denne plan sine indsatser og aktiviteter i 2013, der er en del af rådets strategi frem mod Aktivitetsplanen udmønter rådets indsats inden for rammerne af den nationale strategi for arbejdsmiljø. Det er BAR SoSus mål at nå ud til de beskæftigede medarbejdere inden for social- og sundhedsområdet på de institutioner og virksomheder inden for området. Rådet ønsker at rette sin vejledning mod hele branchen og de forskellige typer af medarbejdere og derved nå hele vejen rundt til hospitaler, daginstitutioner, døgninstitutioner, plejehjem, hjemmeplejen, fysioterapien og læge-, speciallæge-, dyrlæge- og tandlægeklinikker. Rådet vil anvende en kombination af flere formidlingskanaler med fokus på formidling af viden og værktøjer gennem hhv. elektroniske og trykte medier og give arbejdspladserne inspiration til at anvende forskellige redskaber og metoder. Rådet vil frem mod 2020 prioritere de nationale indsatsområder psykisk arbejdsmiljø, muskel & skelet samt ulykker og de branchespecifikke områder indeklima, indretning og støj og vil endvidere sætte fokus på gruppen unge og nyansatte. Denne aktivitetsplan er udviklet af BAR SoSus råd, styregrupper og sekretariat og godkendt efter behandling på rådsmødet den 27. september

4 BUDGET FOR BAR SOSUs AKTIVITETER I 2013 PSYKISK ARBEJDSMILJØ Etsundarbejdsliv.dk APV og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstid Mobning Hverdagsrehabilitering og Social Kapital Konferencer om tidsmiljøer Tryk af voldscases Psykisk arbejdsmiljø i alt MUSKEL OG SKELET Forflyt.dk Fagligt træf Forebyggelse af MSB på dagsordenen QR-koder med instruktionsvideoer Hjælpemidler og robotteknologi Ambassadørnetværket TTA tilbage til arbejdet Muskel- og skelet i alt ULYKKER Projekt ulykker: Information, redskaber og bearbejdning Ulykker i alt ØVRIGE INDSATSER Opmærksomhedskampagne Brugerundersøgelse evaluering Byggeri og indretning Indeklima Fælles BAR evaluering Øvrige indsatser i alt KOMMUNIKATION Arbejdsmiljoweb og dattersider Apps Messer Genoptryk og opdatering Kommunikation i alt Aktiviteter i alt

5 Økonomisk ramme Restmidler fra projekter afsluttet tidligere år Restmidler fra 2012 ramme I alt ramme Difference ramme 2013 minus budget Fordeling på indsatsområder i budget % 11% 13% 34% Psykisk arbejdsmiljø Muskel og skelet Ulykker Øvrige indsatser Kommunikation 28% 5

6 2. INDSATS OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ BAR SoSus strategi for indsatsen for et bedre psykisk arbejdsmiljø er fortsat både at arbejde med at forhindre nedslidning og at have fokus på såvel de positive som de negative faktorer i arbejdsmiljøet med henblik på at skabe et godt arbejdsmiljø. I 2013 vil fokus på stress- og voldsrelaterede belastninger fortsætte, og der igangsættes flere nye aktiviteter. Aktiviteterne har forskellige målgrupper, afhængigt af problemerne og målene for aktiviteterne. Det drejer om i alt fem aktiviteter: APV og psykisk arbejdsmiljø Et Idekatalog: hvordan APV bedst kan koordineres med andre udviklingsprocesser på arbejdspladsen. Vidner til mobning Et forsøgsprojekt: hvordan kolleger og ledere aktivt kan støtte personer som er udsatte ift. mobning. Arbejdstid rette tid og sted Et inspirationshæfte: Viden om hvordan arbejdstid og arbejdsmiljø hænger sammen og ideer til arbejdet. Konferencer om tidsmiljøer, teknologi og grænseløst arbejde Relationel koordinering og rehabilitering Formidling af forskning og nye guides. Etsundtarbejdsliv.dk BAR SoSu s hjemmeside om psykisk arbejdsmiljø Tryk af voldscases Trykning af cases fra laboratorier om voldsforebyggelse Psykisk arbejdsmiljø % 7% 2% 10% Etsundarbejdsliv.dk APV og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstid 24% 36% Mobning 14% Hverdagsrehabilitering og Social Kapital Konferencer om tidsmiljøer 6

7 2.1 APV og psykisk arbejdsmiljø De seneste år har offentlige arbejdspladser gennemført mange arbejdspladsvurderinger samtidig med at der gennemføres sideløbende udviklingsprocesser fx trivselsundersøgelser, innovationsprojekter, ledelsesudvikling eller projekter støttet af Forebyggelsesfonden. For arbejdsmiljøgrupperne, de interne konsulenter og lederne er det en væsentlig opgave, at sikre løsning af de konkrete arbejdsmiljøproblemer samtidig med, at der sker en koordinering i forhold til indsatserne for trivsel og udvikling. BAR SoSu vil finde forskellige gode eksempler og på den måde afdække erfaringer og metoder, som er frugtbare i forhold til både at løse arbejdsmiljøproblemer og skabe udvikling på arbejdet. Målet er at formidle de konkrete gode erfaringer og perspektivere pointerne i forhold til det praktiske arbejdsmiljøarbejde med disse to spørgsmål: Hvordan virker APV egentlig bedst? Og, hvordan virker APV bedst i forhold til andre udviklingsprocesser? Aktiviteten består i at udvikle en eksempelsamling, som viser meningsfulde måder, at arbejde med APV, der samtidig holder fokus på koordinering til andre udviklingsområder og brændende platforme på arbejdspladserne. Den primære målgruppe er interne arbejdsmiljøkonsulenter og Hoved-MED, den sekundære er arbejdsmiljøgrupperne. LederAPV relanceres eventuelt som led i aktiviteten. Effektmålet er minimum 10 gode eksempler på koordinerede indsatser. 2.2 Vidner til mobning Mobning er et problem både for den ramte, kollegaer og lederen, men også for effektiviteten og kvaliteten i arbejdet. Fokus på negative relationer kan fjerne energien fra den professionelle relation omkring kerneopgaven og påvirke samarbejdet negativt. Erfaringer viser, at det er meget vanskeligt, både for den ramte og for lederen at agere, hvis mobning på arbejdspladsen er fremskreden. Samtidig har lederen stor interesse i, at stoppe mobning og forhindre, at det overhovedet udvikler sig. Lederen er derfor en hel central aktør i en given indsats. Målgruppen er kolleger i deres position, som vidner til mobning. Som kollega har du mulighed for at tage afstand fra negative handlinger og forsøge at styrke samarbejdet. Mange mobbe-handlinger er ikke-handlinger idet de ramte holdes udenfor ved passivitet og ved at blive ignoreret. Derfor kan aktiv involvering og dialog bidrage til et bedre samarbejdsklima. Det er kollegaerne, der ser og hører de negative handlinger, som kan sige fra, og i praksis gøre en forskel for den ramte. Teorien er at appellere til den menige medarbejder, mens arbejdsmiljøgruppen, herunder leder og arbejdsmiljørepræsentant, er dem, der skal bære aktiviteten ind på arbejdspladsen. Kampagnen skal have en positiv ladning i form af godt kollegaskab. Der udvælges 3-5 test arbejdspladser, som prøver en lokal kampagne af, herefter besluttes det, hvordan en landsdækkende aktivitet kan spredes i Kampagnen kan også omfatte udgivelse af en ny version af publikationen Den mobbefri zone som kan anvendes til en introducerende dialog om negative handlinger fx på et personalemøde. Effektmålet er, at testarbejdspladserne gennemfører testningen, og at det giver grundlag for en landsdækkende kampagne. 7

8 2.3 Arbejdstid rette tid og sted Arbejdstid og arbejdsmiljø hænger nøje sammen. Det handler både om hvordan man organiserer et godt vagtarbejde og den øgede grænseløshed omkring arbejdets udførelse. Nyere forskning taler for en opdatering af BAR SoSus materiale om arbejdstid i særdeleshed pjecen natarbejde og den generelle information om betydningen af indflydelse på arbejdstid (bl.a. nye tider i ældreplejen, grænseløst arbejde: stress, søvn og privatliv og NFA og Prioriteret arbejdstid, RUC og NFA). Det vil være relevant at revidere pjecen Arbejde og fritid med ny viden om det grænseløse arbejde, og den betydning det får for den konkrete tid til arbejdet. For AC erne inden for BAR SoSus område er arbejdstid relevant ud fra en bredere vinkel end vagtarbejde. Hvordan gør en mere grænseløs arbejdstid det muligt at løse opgaverne og skabe et særligt tidsmiljø?. Målet for aktiviteten er at samle den nye viden og de praktiske anbefalinger for at give målgrupperne bedre indblik i og overblik over hvad tiden kan betyde for arbejdsmiljøet inden for BAR Social og Sundhed. Aktiviteten består af en ny samlet publikation om Arbejdstid og Arbejdsmiljø suppleret med ny viden og praksis. Aktiviteten følges op med regionale fyraftensmøder i 2014 med henblik på direkte dialog med målgrupperne med anvendelse af den nye viden i det praktiske arbejdsmiljøarbejde. Effektmålet er download af publikationen i løbet af det første halvår af 2014 samt en telefonisk opfølgning medio 2014 blandt centrale enheder i kommuner og regioner på brugbarheden i forhold til de konkrete problemer arbejdspladserne har med håndtering af tid i forhold til arbejdsmiljø. Aktiviteten skal ligge i forlængelse af partsprojekt med konkrete nye gode erfaringer (DSR, FOA, og Regionerne). 2.4 Konferencer om tidsmiljøer, teknologi og grænseløst arbejde I det hele taget oplever mange arbejdspladser i den offentlige og finansielle sektor, at arbejdet i stigende grad præges af grænseløshed samt stor arbejdsmængde og tidspres, og det kan medføre stress og udbrændthed. Ud fra et arbejdsmiljøperspektiv har det vist sig at give mening at tage udgangspunkt i det tidssociologiske begreb tidsmiljø og arbejde med, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af tiden og klarhed omkring tidsmiljøerne på arbejdspladserne. Det gælder uanset om det drejer sig om grænseløst arbejde, nye teknologier eller oplevelsen af, at tiden til at udføre kerneopgaven er kommet under pres. Af samme grund udvikler alle tre råd vejledninger, inspiration og værktøjer til at sætte fokus på arbejdspladsens tidsmiljøer. Som opfølgning på arbejdet med tidsmiljøer vil de BAR SoSu og BAR Foka, gennemføre 5 regionale konferencer. På konferencerne vil deltagerne høre inspirerende oplæg om tidsmiljøer og afprøve rådenes nyudviklede værktøjer og tjeklister til at stille skarpt på arbejdspladsernes tidsmiljøer. Om muligt vil der indgå gode eksempler fra arbejdspladser samt forskningsresultater fra bl.a. COWI og RUC. Målgrupperne er centrale og lokale trioer (leder, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentant) på BAR SoSu og BAR FOKAs arbejdspladser. Målet er at inspirere til konkret handling og opfølgning på arbejdspladserne. Evaluering af konferencerne: - 85 % af deltagerne finder viden relevant ud fra et produktivitets-, kvalitets- og trivselsperspektiv - 85 % af deltagerne finder værktøjer på konferencen relevante og brugbare for deres arbejdsplads 8

9 Efter konferencen (6 måneder): - 50 % af deltagerne har sat tidsmiljøer på dagsordenen - 50 % af deltagerne har afprøvet værktøjer - 20 % af deltagerne har aftalt konkrete handlinger Evalueringen sker pr. evalueringsskema samt indtryk og uformelle tilbagemeldinger på konferencen og ved spørgeskema efter konferencen. 2.5 Hverdagsrehabilitering og relationel koordinering BAR SoSu ønsker at bidrage til formidling af forskningsprojekt om hverdagsrehabilitering og relationel koordinering støttet af Arbejdsmiljøforskningsfondet. BAR SoSu vil bidrage med formidling af de guides, som udvikles i projektet ultimo Aktiviteten gennemføres med det forbehold, at formidlingen skal vurderes ud fra de resultater, som forskningsprojektet kommer frem med; om og hvordan, og er det noget BAR SoSu kan stå bag. I formidlingen skal der være særligt fokus på instruktion og oplæring, både i forhold til forebyggelse af MSB og de psykosociale konsekvenser og nye samarbejdsmuligheder. Effektmålet er at formidle guides og pointer i overensstemmelse med BAR SoSus øvrige budskaber inden for social kapital og MSB via Etsundarbejdsliv.dk er BAR SoSus hjemmeside om psykisk arbejdsmiljø i social- og sundhedssektoren, der udgiver 4-6 nyhedsbreve og aktuelle temaer i Her finder målgrupperne BAR SoSus materialer og værktøjer om psykisk arbejdsmiljø og organisationsudvikling. Der vil fortsat være drift og udvikling af hjemmesiden etsundtarbejdsliv.dk i En særlig indsats på etsundarbejdsliv.dk i 2013 er formidling af voldsaktiviteterne fra de fire arbejdspladslaboratorier, som gennemføres i samarbejde med Vold Som Udtryksform fra 2012 og ind i Effektmålet er en stigning i antallet af tilmeldte på nyhedsbrevet på 10 % i løbet af Tryk af voldscases Som led i aktiviteten om arbejdspladslaboratorier om voldsforebyggelse på sygehuse og på børn og ungeområdet på 12 arbejdspladser (Samarbejdsprojekt med Socialt Udviklingscenter SUS i 2012 som slutter i 2013) trykkes 12 casehistorier om deres resultater og erfaringer. 2.8 Videreføres fra 2012-aktivitetsplanen - Social kapital 2.0 (forløber medio 2012-primo 2013) - 5 konferencer om social kapital (afholdes primo/medio 2013) 9

10 3. INDSATS OM MUSKEL OG SKELET Nedslidning og smerter i muskler og led er et problem inden for social- og sundhedssektoren med store omkostninger både for den enkelte medarbejder og for arbejdspladsen på grund af sygefravær, behandling og udstødning fra arbejdsmarkedet. LO s rapport Arbejdsmiljø set i et virksomhedsøkonomisk perspektiv dokumenterer, at investeringer til forbedring af det ergonomiske arbejdsmiljø f.eks. hjælpemidler, uddannelse af medarbejderne og ændringer i arbejdsorganiseringen kan betale sig for virksomhederne i form af lavere sygefravær, mindre personaleomsætning og øget produktivitet. Tilbagebetalingstiden for investeringen vil oftest være under 1 år. BAR SoSus indsats i forhold til muskel- og skeletbesvær vil i 2013 være koncentreret om 2 aktivitetsområder: - Ny teknologi, som indeholder 2 aktiviteter: Instruktionsvideoer om arbejdsteknik formidlet via QR-koder samt hjælpemidler og robotteknologi. - Det strategiske niveau i kommuner og regioner, som vil indeholde aktiviteten Forebyggelse af Muskel- og skeletbesvær på dagsordenen. Udover ovenstående fokusområder vil indsatsen i forhold til muskel- og skeletbesvær omfatte formidlingsaktiviteter som Fagligt træf, forflyt.dk, initiativer vedr. tilbagevenden til arbejdet og Ambassadørnetværk. Muskel & skelet % 14% 5% 18% Forflyt.dk Fagligt træf Forebyggelse af MSB på dagsordenen 6% QR-koder med instruktionsvideoer 21% Hjælpemidler og robotteknologi Ambassadørnetværket 28% TTA tilbage til arbejdet 10

11 Ny teknologi Den teknologiske udvikling har betydet, at der efterhånden er mange muligheder for både at lette den fysiske belastning ved udvikling og produktion af nye hjælpemidler, og for at øge formidlingen af viden omkring forebyggelse ud i organisationen gennem nye informationsteknologiske teknikker (Apps, QR-koder m.m.). Øget anvendelse af hjælpemidler og informationsteknologi vil både reducere belastningerne for medarbejderne og give mere tid til udførelsen af kerneopgaverne. 3.1 QR-koder med instruktionsvideoer om arbejdsteknik Undervisning i arbejdsteknik foregår ofte løsrevet fra den praktiske hverdag. Det kan være svært at overføre eller huske de teoretisk indlærte teknikker i den praktiske hverdag. Antagelsen er, at små instruktionsvideoer, som er let tilgængelige f.eks. i smartphones, kan bidrage til at bygge bro over gabet mellem teori og praksis. Målgruppen for instruktionsvideoerne via QR-koder er ansatte, som har arbejdsfunktioner med muskel- skeletbelastninger, nyansatte og unge under uddannelse/i praktik. Målet med aktiviteten er at øge den enkelte ansattes viden om arbejdsteknik, så de kan anvende den i praksis. Effektmålet er, at der udarbejdes 4 6 instruktionsvideoer, som demonstrerer generel arbejdsteknik løft, rækkeafstand m.m., som kan anvendes inden for køkken og rengøring, samt i det omfang det er muligt 1 2 forflytningssituationer. Information om videoerne formidles gennem nyhedsbreve. 3.2 Hjælpemidler og robotteknologi Der er dokumentation for, at den mest effektive metode til at reducere muskel- og skeletbelastningen og skaderne af dette inden for plejesektoren, er anvendelsen af tekniske hjælpemidler. Der sker stor udvikling specielt i forhold til robotteknologi, som i højere grad reducerer behovet for manuel håndtering i plejearbejdet. Også inden for andre af BAR SoSus områder udvikles nye teknologier til nedbringelse af muskel-skeletbelastningen. Aktiviteten går ud på at være i dialog med arbejdspladser, som afprøver/implementerer ny teknologi, samt producenter og udviklere af hjælpemidler og robotter. Målgruppen for indsatsen er ledere og arbejdsmiljørepræsentanter. Målet er at formidle erfaringer med anvendelse og implementering på såvel forflyt.dk som på arbejdsmiljoweb.dk. Punktet omkring hjælpemidler på forflyt.dk udbygges med eksempler på implementering - herunder oplæring og instruktion i nye hjælpemidler. Punktet Krop og sundhed på arbejdsmiljoweb.dk udbygges med informationer om hjælpeudstyr inden for de relevante områder. Effektmålet er, at det totale antal besøg på forflyt.dk/hjælpemidler og arbejdsmiljoweb.dk øges med 10 %. Den strategiske indsats Muskel- og skelet besvær har ikke haft så stor bevågenhed i den strategiske ledelse på socialog sundhedsområdet, selv om det har haft stor betydning for økonomien bl.a. i forbindelse med sygefravær og oplæring af nye i jobbet. En indsats, som både synliggør de økonomiske muligheder i et forbedret ergonomisk arbejdsmiljø, og som anviser redskaber til at arbejde med det strategisk, vil medvirke til at sætte forebyggelse af muskel- og skeletbesvær på dagsordenen i kommuner og regioner. 11

12 3.3 Forebyggelse af muskel- og skeletbesvær på dagsordenen Muskel- og skeletindsatser er oftest rettet mod løsning af konkrete problemstillinger decentralt i organisationerne. Derfor udarbejdes der sjældent centrale strategier for at nedbringe belastningerne og følgerne af belastningerne f.eks. i form af sygefravær. BAR SoSu gennemfører i 2012 en antropologisk undersøgelse af, hvordan Forflytningsblomsten kan anvendes som strategisk ledelsesredskab til forbedring af forflytningskulturen og dermed reducering af muskel- og skeletbelastningerne, samt hvilke barrierer der er for at få det strategiske niveau til at anvende metoden. Der er flere delelementer i aktiviteten: - Identifikation af mulige målgrupper for en informationsindsats - Opsporing af eksempler på, at indsatser virker både i forhold til økonomien og kvaliteten i arbejdet - Formidling af redskaber, forskningsresultater og erfaringer om forebyggelse af muskelog skeletbesvær - videreudvikling af Forflytningssblomsten på baggrund af undersøgelsen i 2012, så den adresserer de strategiske niveauer i kommuner og regioner Målet er for det første, at kunne målrette en informationsindsats om effekten af forbedring af arbejdsmiljøet på muskel- og skeletområdet til de rigtige aktører centralt i kommuner og regioner. For det andet er målet, at de strategiske niveauer i kommuner og regioner i løbet af 2013/14 vil iværksætte indsatser til nedbringelse af følgerne af muskel- og skeletbesvær. Effektmålene er: - at få udarbejdet en liste over kontaktpersoner, som kan bringe vores informationsmaterialer og redskaber i anvendelse i kommuner og regioner, samt at få udarbejdet en oversigt over gode eksempler på anvendelsen af f.eks. arbejdsmiljøregnskab, den årlige drøftelse af arbejdsmiljøet, APV til nedbringelse af muskel- og skeletbesvær. - At min. 1 2 kommuners/regioners HovedMed sætter strategiske aktiviteter i gang i forhold til Muskel- og skeletbesvær Målgrupperne for aktiviteterne er de grupper, som er identificeret i foregående aktivitet. Det kan f.eks. være interne HR- og arbejdsmiljøkonsulenter samt Hoved Med på sygehuse og i kommunale forvaltninger. 3.4 Fagligt træf for forflytningsvejledere BAR SoSu vil videreføre netværksarbejdet i forhold til forflytningsvejledere på arbejdspladserne og vil afholde et forflytningstræf for mere end 200 forflytningsvejledere. Målgruppen er ansatte på sygehuse, plejehjem, hjemmepleje, døgnpleje som i det daglige har som opgave at vejlede og/eller undervise kolleger, nyansatte og elever i forflytningsteknik og brug af hjælpemidler til forflytning. Målet er at styrke forflytningsvejlederne både fagligt og personligt, så de mestrer vejledningsog undervisningsopgaverne. Effektmålet er, at der deltager min. 200 forflytningsvejledere. 80 % skal tilkendegive, at de oplever, at Fagligt træf styrker dem i udførelsen af deres opgaver hjemme i egen organisation 3.5 Forflyt.dk Hjemmesiden vil fungere som formidlingskanal i forhold til de øvrige aktiviteter, BAR SoSu gennemfører i forhold til forflytning. Desuden vil der blive udgivet 6 nyhedsbreve om forflytning. Målgrupperne for forflyt.dk er ledere, medarbejder og forflytningsvejledere, som har forflytning som arbejds- og/eller ansvarsområde. 12

13 Effektmålet er en øgning af besøgstallet på hjemmesiden med 10 % samt en øgning i abonnenterne på nyhedsbrevet på 10 %. 3.6 Ambassadørprojektet BAR SoSu har gennem flere år etableret et netværk af arbejdsmiljøambassadører. Ambassadørerne er undervisere, der udvikler ideer til undervisning og undervisningsmateriale, om hvordan arbejdsmiljø kan integreres i alle de fag, der undervises i på social- og sundhedsskolerne. Evalueringen af Ambassadørnetværket viser, at det har en gavnlig effekt på de studerendes praksis i forhold til at sikre deres eget arbejdsmiljø. Denne aktivitet ønskes fortsat og udvidet til også at omfatte sygeplejerske-, ergo- og fysioterapeut-, bioanalytiker- samt pædagogundervisere. Tanken er, at gøre undervisere til arbejdsmiljøambassadører, så de er rustet til at undervise de unge om de risici, der er i de pågældende brancher. De skal bl.a. gives kompetencer til at forebygge konflikter ift. med vold på arbejdspladsen, således at disse kompetencer kan anvendes ved løsning af kerneopgaven. Der afholdes 2 møder for ambassadørnetværket for SoSu-skolerne for deltagere fra de 20 So- Su-skoler, som deltagerne oplever hjælper dem i deres arbejdsmiljøundervisning. Der etableres desuden et netværk for sygeplejerske-, ergo- og fysioterapeut-, bioanalytiker- samt pædagogundervisere, og der afholdes efterfølgende 2 møder for denne målgruppe. Målgruppen er undervisere på hhv. SoSu-uddannelser og university-colleges. 75 % af ambassadørerne skal kunne svare Ja til, at arbejdsmiljøundervisningen er blevet bedre. 3.7 Tilbage til arbejde - TTA Tilbagevenden til arbejdet TTA er et indsatsområde med stort politisk bevågenhed: Hvordan kan vi lykkes med at få mennesker tilbage til arbejde, som har været fraværende med en fysisk eller psykisk lidelse? Det er også et område, som rejser nye spørgsmål til arbejdsmiljøet på arbejdspladserne: Hvad betyder det for den enkelte, der vender tilbage? Og hvad betyder det for de øvrige medarbejdere og for håndteringen af opgaverne, hvis en tidligere fuldtidsmedarbejder vender tilbage på deltid? Ultimo 2012 vil BAR SoSu udgive et idé-katalog med best practice i forhold til, at integrere og fastholde medarbejdere med nedsat arbejdsevne (jf aktivitetsplanen). Her skal bl.a. formidles eksempler inden for flere af BAR SoSus områder på, hvordan man har taklet denne udfordring til glæde for såvel den sygdomsramte medarbejder som for arbejdspladsen. Målgruppen er MED-organisationen og den lokale arbejdsmiljøgruppe. I 2013 bliver aktiviteten at formidle og øge kendskabet hos målgruppen til løsningerne i idékataloget. Aktiviteten er at udgive et idékatalog, der virker relevant for målgruppen. Tegn på succes vil være, hvis der sker mange download af materialet, når det udkommer samt året ud. Mål: downloads, som bliver optalt ved årsskiftet. Katalogets brugbarhed testes ved en skriftlig evaluering. 3.8 Videreføres fra 2012-aktivitetsplanen - Værktøj til forebyggelse af problemer med statisk arbejde og løft - Værktøjer til risikovurdering i forbindelse med forflytning med lift - Vejledning om sygehuspersonale, som skal udføre behandling i borgernes hjem - Tilbagevenden til arbejdet og fastholdelse (TTA) 13

14 4. INDSATS OM ULYKKER BAR SoSu fik i 2010 udarbejdet en rapport om forekomsten af arbejdsulykker inden for socialog sundhedssektoren. Rapporten viser, at såvel antal som incidents af arbejdsulykker er stigende og over gennemsnittet for alle grupper på arbejdsmarkedet. Skaderne er især forstuvninger, sårskader, knoglebrud, stikskader og chok. Skaderne sker oftest ved fald, overbelastning, støden ind i eller ramt af genstande, kontakt med skarpe/stikkende genstande samt akutte psykiske overbelastninger og fysisk vold. Rapporten påpeger, at flere faggrupper ikke anser ulykker som et problem, men som et vilkår ved arbejdet, hvilket gør det vanskeligt at sætte forebyggende aktiviteter i værk. I forhold til voldsulykker er der i 2012 udviklet særlige værktøjer, som er formidlet til arbejdspladserne. Indsatsen i 2013 i forhold til ulykker vil være at udvikle konkrete redskaber, som kan anvendes dels i de lokale arbejdsmiljøgrupper til analyse af de bagvedliggende årsager til ulykker dels i arbejdsmiljøorganisationen til vurdering af de væsentligste ulykkesrisici og sikkerhedsbarrierer: Videreudvikling af BAR SoSu s redskab til analyse af arbejdsulykker, herunder udvikling af undervisningsmateriale til ledere og arbejdsmiljørepræsentanter om analyse af ulykker Udvikling af INFO-kort til identifikation af ulykkesrisici Antagelsen er, at hvis arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljøorganisationen får stillet gode og anvendelige redskaber til rådighed kan disse øge bevidstheden om ulykker, så der skabes en sikkerhedskultur, der i sig selv er forebyggende for ulykker. Målgrupperne for ulykkesindsatsen er dels de lokale arbejdsmiljøgrupper dels MED/arbejdsmiljøorganisationen samt interne arbejdsmiljø- og HR-konsulenter Hensigten med ulykkesindsatsen er at medvirke til at der over en årrække vil ses et fald i antallet af arbejdsulykker, og at arbejdspladsernes evner til at forudse ulykkesrisici øges. 4.1 Videreudvikling af værktøj til analyse af arbejdsulykker Rapporten fra 2010 viser, at der mangler bevidsthed inden for BAR SoSus brancheområder om hvilke risici, der skaber arbejdsulykker, hvilken måde den enkelte skal være opmærksom på, at risici er til stede, samt hvilken adfærd det kræver af den enkelte, for at forhindre ulykken i at ske. BAR SoSus Værktøj til analyse og forebyggelse af arbejdsulykker rummer en vejledning om, hvordan man indsamler de væsentligste oplysninger om en hændt ulykke, samt en måde til vurdering af, hvordan man kan bruge oplysningerne om de eventuelle årsager til ulykken. Værktøjerne er målrettet pædagogiske arbejdspladser, sygehuse og ældreplejen. Værktøjerne har ikke fokus på, hvordan man kan bruge analyse af et årsagsforløb eller kortlægning af de bagvedliggende årsager til ulykken i det forebyggende arbejde. BAR SoSus aktivitet i 2013 vil derfor videreudvikle det eksisterende værktøj med de elementer, der mangler, for at det kan bruges til læring og forebyggelse af ulykker på arbejdspladsen. Der udvikles desuden et undervisningsmateriale, som skal bruges til uddannelse af ledere og arbejdsmiljørepræsentanter i at gennemføre analyser af ulykker. Målet med denne aktivitet, der blev opstartet i 2012 er at kvalificere arbejdsmiljøgrupperne til at gennemføre ulykkesanalyser samt stille et værktøj til rådighed for dem, som gør dem i stand til at udarbejde analyser af skete ulykker. 14

15 Målgruppen er dels interne arbejdsmiljø- og HR-konsulenter i forhold til undervisningsmaterialet, dels arbejdsmiljøgrupperne på BAR SoSus arbejdspladser i forhold til analyseværktøjet. Effektmålet er, at værktøjet downloades 150 gange, samt at interne konsulenter i kommuner og regioner uddannes til at bruge undervise i brug af værktøjet 4.2 Udvikling af INFO-kort til risikovurdering Et vigtigt element i ulykkesforebyggelsen er, at både ledere og medarbejdere ved, hvilke risici, de skal være bevidste om samt hvilke sikkerhedsbarrierer, der skal skabes for at sikkerheden er god. Det er først, når denne viden og bevidsthed er til stede, at man ved, hvad man skal observere af risici, hvordan man skal vurdere risiciene, samt hvordan man skal handle. BAR SoSus vil i 2013 udvikle INFO-kort om udvalgte typer af risici, som oftest ses på arbejdspladserne. INFO-kortene fortæller, hvad man skal være særlig opmærksom på, og hvad man skal gøre forebyggende i forhold til disse risici. Målgruppen for aktiviteten er arbejdsmiljøgrupperne inden for BAR SoSus område. Målet med indsatsen er at øge bevidstheden om, hvordan arbejdsmiljøgrupperne konkret kan medvirke til forebyggelse af ulykker ved at være opmærksomme på forhold som kan føre til en ulykke. Effektmålet er, at der udvikles 8 forskellige INFO-kort, som formidles via arbejdsmiljoweb.dk 4.3 Videreføres fra 2012-aktivitetsplanen - Inspirationsmøder om voldsforebyggelse (afholdes fra ult. november ult. januar 2013) - Netværk for specialskoler - Arbejdspladslaboratorier til voldsforebyggelse - Gennemføre en informations- og vejledningsindsats - Udvikling af ulykkesforebyggende redskaber til faggrupper indenfor BAR SoSu 15

16 5. ØVRIGE AKTIVITETER 5.1 Indeklimaportalen.dk 3 BAR indsats i forhold til indeklima sker via hjemmesiden På hjemmesiden informeres om aktuelle indeklimaproblemstillinger, som formidles via 10 årlige nyhedsbreve. De emner der tages op, vil være centrale for de tre brancher. Blandt emnerne i 2012 kan nævnes Tobaksrøg i borgerens hjem. Hvordan tackler man dette? Hvad er bedst automatisk eller manuel ventilation? Hvordan undgår vi at blive generet af den lavt hængende sol i forårsmånederne? En nylig foretaget spørgeskemaundersøgelse blandt abonnenter viser, at såvel hjemmeside som nyhedsbrev primært bruges af arbejdsmiljørepræsentanter, der skal have svar på konkrete spørgsmål. Antallet af abonnenter var svagt stigende i Det samme var antallet af totale besøg. Målet for hjemmesiden er at øge antallet af totale besøg og antal abonnenter med 10 %. Fortrinsvis gennem søgemaskineoptimering, fortsat udsendelse af nyhedsbreve samt markedsføring. 5.2 Indsats byggeri og indretning I disse år investeres der milliarder af kroner i offentligt byggeri. De nye supersygehuse udgør selvsagt en væsentlig del af aktiviteterne, men der bygges og renoveres også nye skoler, plejeboliger, dagtilbud og storrumskontorer. Nye arbejdspladser med et godt arbejdsmiljø kan fremmes ved at inddrage brugerne i byggeprocessen. Det viser en lang række erfaringer. BAR SoSu har sammen med BAR U&F og BAR FOKA udarbejdet adskillige materialer om godt byggeri og gode byggeprocesser fra hospitaler over skoler og storrumskontorer til plejeboliger. De øgede byggeaktiviteter gør det aktuelt at gennemføre en indsats, der fremmer kendskabet og anvendelsen af disse materialer. Samtidig er der stor forskel på, hvordan målgrupperne for indsatserne nås. Derfor er en differentieret afdækkende indsats en forudsætning for et øget kendskab. Ved at afdække hvordan målgrupperne bedst nås, øges chancerne for at den får kendskab til materialerne og dermed medvirker til at det kommer i konkret anvendelse. Indsatsen vil bestå af flere elementer: Identifikation af målgrupper (indsamling af mailadresser) for BARenes indsatser, dvs. de centrale personer i virksomhederne, som kan være med til at bringe materialet i anvendelse samt udbrede kendskabet til disse. Identifikation af de kanaler ad hvilke målgrupperne bedst nås direkte via organisationerne, direkte, via centrale organer på arbejdspladserne mv. Udarbejdelse af mailtekster med link til relevant indhold. Udarbejdelse af nye sider på arbejdsmiljøweb, som samler de mange aktiviteter Udarbejdelse af fire nyhedsbreve med særligt fokus byggeri herunder på vigtigheden af brugerinddragelse. Produktion af tre videoklip med erfaringer fra arbejdspladser. Der foretages en rundspørge blandt målgruppen for indsatsen. Den skal afdække om informationen om materialet er nået frem og i bekræftende fald, om det kan bruges og om hvad brugen har resulteret i. Alt efter hvilke materialer og brancher der arbejdes indenfor, er målgrupperne forskellige Samlet set arbejdes der med flg. målgrupper: Hoved MED, MED arbejdsmiljøgrupperne, tekniske forvaltninger samt ledelse, medarbejdere, bygherrer, bygherrerådgivere. 16

17 Der skal registreres en 10 % stigning i antallet af besøg på arbejdsmiljøweb.dk/byggeri, godtskolebyggeri.dk og sygehusbyggeri.dk. 5.3 Unges og nyansattes arbejdsmiljø BARene afholdt i samarbejde med de øvrige arbejdsmiljøaktører en konference om unge og nyansattes arbejdsmiljø. I 2013 er det tanken at forsøge at gennemføre en fælles og mere koordineret indsats fra flere arbejdsmiljøaktører på dette område. Baggrunden for dette initiativ er at netop denne gruppe af medarbejdere i særlig grad er udsat på arbejdsmarkedet både hvad angår det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Hvis arbejdsmiljøaktørerne får skabt større opmærksomhed på arbejdspladserne i forhold til at bl.a. instruktion af nyansatte og forebyggelse af ulykker vil der kunne hentes meget på dette område. BARene har i forvejen en fælles indsats i forhold til unge i form af hjemmesiden Her kan arbejdsgivere, forældre, lærere og unge læse om de forhold man skal være opmærksom på i de enkelte brancher og hvordan man undgår at komme til skade. Der udgives to årlige nyhedsbreve og indholdet på hjemmesiden opdateres med ny viden og indhold fra de branchearbejdsmiljøråd, der medvirker til aktiviteten. Aktiviteten følger ansøgning fra BAR U&F, som AT har givet tilsagn til. BAR U&F er ansvarlig for aktiviteten. Rådene har afsat midler i perioden frem til 2013 til aktiviteten. Målgruppen er arbejdsgivere, unge ansatte, forældre og undervisere. Der er opsat følgende måleindikatorer for projektet i dets løbetid: Antallet af abonnenter på Nyhedsbrev om arbejdsmiljøundervisning øges med 20 % om året At 75 % af abonnenterne vurderer, at indholdet af nyhedsbrevet er interessant og relevant At antallet af besøgende på ungmedjob.dk øges med 20 % om året Effektevalueringen sker på baggrund af web-statistik. 5.4 Brugerundersøgelse De 3 BAR gennemførte i 2011 en undersøgelse af kendskabet til hhv. BAR FOKA, BAR U&F og BAR SoSu samt kendskabet til og anvendelsen af de forskellige aktiviteter, som rådene tilbyder målgrupperne. Undersøgelsen blev gennemført med telefon interviews. I 2012 har de 3 BAR planlagt en opfølgning på denne undersøgelse. Opfølgningen vil evaluere, hvordan målgrupperne kender og vurderer de aktiviteter de 3 BAR gennemfører. Der vil dels blive stillet spørgsmål, hvis resultater kan sammenlignes med 2011 dels en række nye spørgsmål, der kan give rådene ny viden om målgruppernes behov og ønsker i forhold til BARenes virksomhed. Undersøgelserne gennemføres fordi: - De bibringer vigtig viden om målgrupperne og deres behov/tilfredshed - De dokumenterer at de 3 BARs aktiviteter kendes og anvendes af arbejdspladserne - De er de 3BARs effektevalueringsmetode i forhold til AT Der gennemføres en undersøgelse, der 1) afdækker om der er sket en øgning i kendskabs- og anvendelsesgraden af rådenes aktiviteter og 2) klarlægger om de mål der opstilles i aktivitetsplanen for 2012 er blevet indfriet. I forbindelse med undersøgelsens tilrettelæggelse bliver der mulighed for at gentage samme spørgsmål stillet ift. sidste undersøgelse samt stille nye spørgsmål, der udbygger forståelsen af de målgrupper og den opgave de 3 BAR er sat til at løse dvs. at vejlede arbejdspladserne. 17

18 Med henblik på at styrke kendskabet og anvendelsen af de 3 BARs aktiviteter planlægges en opsøgende indsats overfor konkrete arbejdspladser med bl.a. mail fra den relevante BAR med introduktionsmateriale til arbejdsmiljøgruppen. Målgruppen er ledere og arbejdsmiljørepræsentanter samt tillidsrepræsentanter og centrale arbejdsmiljøaktører i virksomhederne. Ved udgangen af 2013 skal flertallet blandt BAR SoSus hovedmålgruppe kende og anvende BAR SoSus tilbud, og et flertal af brugerne skal rapportere, at de oplever, at disse hjælper dem i deres arbejdsmiljøarbejde. 5.5 Opmærksomhedskampagne Som opfølgning på rådenes kendskabs- og anvendelsesanalyse iværksættes en målrettet kampagne for at styrke formidlingen af BARenes vejledningsindsats. Analysen viste, at 45 % af målgruppen har et godt kendskab til BAR, mens 40 % har interesse for arbejdsmiljø, men ikke kendskab til de 3 BAR er. Særligt den sidste målgruppe er væsentlig at nå, da det kan have stor betydning for arbejdsmiljøet, at denne gruppe der er interesseret i arbejdsmiljø også får kendskab til de mange værktøjer og vejledningstilbud, der er i BAR-regi. Af øvrige konklusioner fra undersøgelsen kan fremhæves: Der er en høj interesse for arbejdsmiljø i alle 3 BAR. Mere end ¾ af respondenterne benytter nettet, når de skal finde informationer 86 % af respondenterne svarer, at de er enige i, at samarbejdet fungerer godt i arbejdsmiljøorganisationen. I løbet af efteråret 2012 er der gennemført en målrettet informationsindsats på delbrancheniveau til arbejdsmiljørepræsentanter og ledere. Indsatsen har blandt andet bestået i en mail til ledere og tillidsvalgte mv. samt en trimning og tuning af de digitale platforme (hjemmesider facebook, styrkelse af afsenderidentitet mv.). Målet har været at øge kendskabet til de tre Branchearbejdsmiljøråd og den vejledning og værktøjer de hver især tilbyder. Denne indsats følges der op på i Der afvikles en langsigtet netværksindsats, der har til formål at manifestere indsatsen fra efteråret 2012, så den huskes og forankres hos målgruppen. Indsatsen skal gøre brug af forskellige henvendelsesformer og medier. Den endelige udformning vil blive til i tæt dialog mellem styregruppen, rådet og eksterne samarbejdsparter. Den primære målgruppe er de 40 % interesserede, som ikke kender deres BAR jfr. Brugerundersøgelsen. De skal findes blandt ledere, arbejdsmiljørepræsentanter, HR- og arbejdsmiljøkonsulenter. Dertil kommer tillidsrepræsentanter, HR- og arbejdsmiljøkonsulenter, rådgivere samt almindeligt interesserede i arbejdsmiljø. Følgende elementer overvejes: 1. Presseindsats: Webannoncering for den relevante BAR på andre arbejdsmiljøhjemmesider (hos forbundene mv.) 2. Bannere: Placering af BAR-bannere på arbejdspladsernes intranet. 3. Søgemaskineoptimering: Søgeoptimering målrettet særlige brancheområder og øget markedsføring via google mv. 4. Justeret designmanual: Justering af designmanualen, sådan at BARene brandes bedre og skarpere når der laves nye printmaterialer. 18

19 5. Trimning af det digitale univers: Skarpere markedsføring af BARene på eksisterende hjemmesider. Her trimmes det digitale univers med fokus på at øge kendskabsgraden. 6. Kvik-guide med gode råd om arbejdsmiljø: Guide, der giver gode råd til centrale arbejdsmiljøproblemstillinger og guider ind til de materialer 3BAR tilbyder 7. Konkurrence: En konkurrence, hvor arbejdspladserne kan sende deres bedste arbejdsmiljøråd ind 5.6 Uddannelsesdage BAR BYG har indgået et samarbejde med 8 arbejdsmiljøundervisningsudbydere om et tilbud på de supplerende arbejdsmiljøefteruddannelsesdage. I-BAR har gjort deres roadshow til et tilbud om supplerende arbejdsmiljøuddannelse, og måske kunne det også være en ide for andre branchearbejdsmiljøråd, herunder BAR SoSu at tilvejebringe et tilbud, hvor man i samarbejde med en række udbydere dels kunne understøtte, at der skete en opkvalificering af arbejdsmiljøgruppernes arbejde dels kunne formidle de værktøjer, der er udviklet i BAR-regi. Den umiddelbare baggrund for at tage et sådant initiativ er at skabe nye veje, hvor BAR via andre dvs. arbejdsmiljøunderviserne formidler egne vejledninger. Hvis BAR SoSu vælger at gennemføre denne aktivitet, er det hensigten, at den økonomisk skal hvile i sig selv. 5.7 Videreføres fra 2012-aktivitetsplanen - unges arbejdsmiljø - plejeboliger/sygehuse 19

20 6. KOMMUNIKATIONSAKTIVITETER Kommunikation udgør et stort og vigtigt område for BAR SoSu, fordi det er en væsentlig forudsætning for at rådets aktiviteter har den virkning, at de formidles til brugerne, så de får kendskab til de mange forskellige vejledningstilbud rådet har. BAR SoSu har derfor de seneste år prioriteret den elektroniske formidling og den direkte kommunikation ansigt til ansigt på messer og konferencer eller på møder tilrettelagt i samarbejde med arbejdspladser, fordi disse kanaler er virkningsfulde i forhold til at sprede et grundlæggende kendskab til rådets vejledningstilbud. I BAR SoSus kommunikationsstrategi er der følgende målsætninger: Fra ord til handling Synlighed ad flere kanaler Samspil og synergi mellem indsatser og aktører Det betyder, at BAR SoSu prioriterer, at virksomhederne kommer fra ord til handling ved at de dels let kan finde rådets værktøjer og ved at inspirere til, hvordan de kan komme i anvendelse. Det vil dels ske på rådenes hjemmeside arbejdsmiljoweb.dk, dels i nyhedsbreve og på de møder og konferencer rådet deltager i. Synlighed søges skabt ved at benytte de medier og kanaler som også målgruppen benytter og ved, at sørge for, at de er trimmet til at være synlige i cyberspace. Aktiviteterne sker i samspil med andre indsatser og aktører, som er relevante i forhold til den aktuelle indsats. Koblingen mellem det overordnede strategiske niveau og de enkelte aktiviteter og hvordan vi forestiller os disse vil fungere til formålet, fremgår endvidere implicit af beskrivelserne for de enkelte aktiviteter. Kommunikation % 22% 27% 46% arbejdsmiljoweb og dattersider Apps Messer Genoptryk og opdatering 20