KVALITETSMODEL BILAG 2
|
|
- Kjeld Troels Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KVALITETSMODEL BILAG 2 Eksisterende kvalitets- og akkrediteringsmodeller i kommunerne samt aktuelle forslag og aftaler om kommende modeller Der er i dag flere kvalitets- og akkrediteringsmodeller i drift i kommunerne. Samtidig er der i forskellige regi indgået mere eller mindre konkrete aftaler om udvikling af kvalitets- og akkrediteringsmodeller. I dette bilag gives en kort omtale af a. Eksisterende sektorspecifikke kvalitets- og akkrediteringsmodeller b. Eksisterende helhedsorienterede modeller c. Allerede indgåede aftaler om kommende kvalitets- og akkrediteringsmodeller a. Eksisterende sektorspecifikke kvalitets- og akkrediteringsmodeller Den 27. februar 2008 Jnr G61 Sagsid Ref MDS/CAO/THT/PEB peb@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /8 Den Danske Kvalitetsmodel på sundhedsområdet Grundlaget for modellen: Den nye sundhedslov præciserer, at regioner og kommuner skal sikre kvalitetsudvikling af deres sundhedsydelser ( 193). Organisatorisk fokus og metode: Den Danske Kvalitetsmodel bygger på selvevaluering gennem læringsciklens fire trin: Planlæg, udfør, følg op, tilpas (Plan, Do, Check, Act). Lidt firkantet sagt følger de enkelte standarder i Den Danske Kvalitetsmodel følgende skabelon: 1) Lav retningslinjer for indsatsen, 2) medarbejderne skal kende retningslinjerne, 3) monitorer arbejdet, 4) følg op på fejl og manglende målopfyldelse. Efterfølgende akkreditering sker ved ekstern evaluering. Modellens fokus er rettet mod arbejdsprocesserne bag leveringen af sundhedsydelserne. Monitoreringen kan ske i form brugerundersøgelser, journalaudits og anden monitorering.
2 Status: Udviklingen af de første standarder til det kommunale sundhedsområde blev igangsat med inddragelse af ni kommuner i efteråret Standarderne har været i høring og er p.t. i pilottest tre kommuner. Andet udviklingsforløb blev i efteråret 2007 igangsat med inddragelse af 17 kommuner. I regeringsgrundlaget understreges det, at Den Danske kvalitetsmodel skal indføres på sygehusområdet i 2008 og dernæst i det øvrige sundhedsvæsen. Det er KL s fortolkning, at Den Danske Kvalitetsmodel er obligatorisk på sygehusområdet og p.t. er frivillig for kommunerne. Som tilkendegivet i regeringsgrundlaget må det forventes at Den Danske Kvalitetsmodel også på det kommunale område gøres obligatorisk måske allerede gældende fra 2009 eller KL s rolle: KL sidder i bestyrelsen for Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) v. EFP. Kommunerne betaler årligt ca. 6,5 mio. kr. til IKAS over blottilskuddet. Kvalitetsstyringssystem i kommunerne på miljøområdet Kommunen skal Den 1. januar 2007 have vedtaget kvalitetspolitikker og - mål samt de procedurer, der drejer sig om selve systemet, herunder procedurer for fordeling af ansvar og beføjelser. Herudover skal kommunerne have udarbejdet en kvalitetshåndbog. Og endelig skal kommunerne indberette til Miljøministeriet, at denne fase af arbejdet er gennemført. Det fuldt udbyggede system inklusiv certificering skal foreligge Den 1. januar Kommunen skal således have indført alle sagsbehandlerprocedurerne inden certificeringsprocessen sættes i gang. Der skal ca. beregnes et halvt år til certificeringsprocessen. Alle procedurer skal være indført på dette tidspunkt, men det er ikke et krav, at alle procedurer skal have været til genstand for intern audit inden 1.gangscertificeringen. Det forventes indgået en aftale mellem KL og Miljøstyrelsen om den faseopdelte udbygning af systemet i perioden ind til 1. januar Det er tanken, at aftalen skal omhandle i hvilken takt sagsbehandlerprocedurerne skal være indført og anvendt. Et styrende princip vil være, at de mest komplicerede opgaver, herunder de, der overgår fra amter til kommuner, skal prioriteres først. Loven stiller bl.a. krav om, at der skal udnævnes en systemansvarlig, som skal opdatere og vedligeholde systemet, samt at der skal udpeges nogle auditorer, der skal foretage den interne evaluering af systemets funktion. 2
3 Det er endvidere et krav i loven, at myndighedens medarbejdere skal være bekendt med systemet og dets funktion. KL har afholder løbende en auditoruddannelse på den kommunale højskole. Formålet er at uddanne de systemansvarlige og de interne auditorer, sådan at de kan varetage den nye rolle som de står i. Uddannelsen afsluttes med en eksamen Danske Regioners kvalitetsmodel på det sociale område Grundlaget for modellen: Danske Regioners kvalitetsmodel er udviklet med udgangspunkt i sagen om Strandvænget og det i tiden stigende fokus på kvalitet og kvalitetsmodeller. Organisatorisk fokus og metode: Danske Regioners kvalitetsmodel på det sociale område tager i høj grad udgangspunkt i Den Danske Kvalitetsmodel på sundhedsområdet. Danske Regioners kvalitetsmodel er dog i højere grad tilpasset den regionale og kommunale virkelighed i valget af indsatsområder og metode. Eksempelvis er brugerinddragelse stærkere integreret i modellen end den er i Den Danske Kvalitetsmodel. Danske Regioners kvalitetsmodel bygger som Den Danske Kvalitetsmodel på læringsciklens fire trin: Planlæg, udfør, undersøg, korriger (Plan, Do, Check, Act). Modellens fokus er også rettet mod arbejdsprocesserne bag leveringen af ydelserne på det sociale område med tilsvarende monitorering i form af brugerundersøgelser, journalaudits og anden monitorering. I forhold til Den Danske Kvalitetsmodel har Danske regioners kvalitetsmodel mere fokus på selvevaluering og mindre fokus på akkreditering. Status: Danske Regioners kvalitetsmodel står overfor en vedtagelse i DR s bestyrelse ved årsskiftet 2007/08 med forventet indførelse i 2008 og mulig akkreditering i KL s rolle: KL er orienteret om regionernes kvalitetsmodel, men har ikke indflydelse på den overordnede ramme for modellen. KL har hverken officielt eller på sekretariatsplan lovet DR at følge regionernes kvalitetsmodel i vores arbejde med udvikling af kvalitets- og akkrediteringsmodeller på det sociale område. KL er fra DR s side tiltænkt en rolle i arbejdsgrupper og evt. følgegruppe for kvalitetsmodellen. 3
4 Kvalitetsstyring og kvalitetsudvikling på folkeskoleområdet På folkeskoleområdet findes der ikke en central kvalitetsmodel, som alle kommuner skal benytte. En række nye tiltag trækker dog i retning af en mere samlet tilgang til kvalitetsstyring og kvalitetsudvikling. Obligatoriske kvalitetsrapporter De detaljerede krav til de obligatoriske årlige kvalitetsrapporter om folkeskolen, som alle kommunalbestyrelser har skullet behandle for første gang i 2007 må ses som udtryk for et statsligt ønske om en fælles systematik i kommunernes arbejde med området. Kvalitetsrapporterne skal således indeholde dokumentation for en række beskrevne forhold vedrørende rammebetingelser, processer og resultater. På baggrund af dokumentationen skal kommunalbestyrelsen vurdere de enkelte skoler og skolevæsenet som helhed og følge op med handlingsplaner, hvis ikke kvaliteten er tilfredsstillende. KL mener, at kvalitetsrapporterne kan udvikles til at blive et godt redskab til dokumentation og dialog om udvikling af mål og kvalitet i folkeskolen i den enkelte kommune. KL er imod en række konkrete bestemmelser om kvalitetsrapporterne, herunder den centralt fastsatte tidsfrist for kommunalbestyrelsens behandling af rapporten. Bud på en samlet kvalitetsmodel fra Skolestyrelsen og Skolerådet Rådet for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen (Skolerådet) blev nedsat i I sin første beretning bebudede rådets formandskab, at det vil bidrage til at udvikle en samlet model for vurdering af kvaliteten i folkeskolen baseret på en række eksisterende og nye indikatorer. Skolestyrelsen, der servicerer Skolerådet, har på et møde i december 2007 oplyst, at styrelsen arbejder med at udvikle et indikatorbaseret kvalitetssystem. Det er aftalt, at styrelsen vil redegøre nærmere for sine overvejelser om kvalitetssystemet over for KL på et møde i foråret KL har over for Skolerådets formandskab udtrykt skepsis over for intentionen om at udvikle en samlet model for vurdering af kvaliteten på folkeskoleområdet, da en sådan model vanskeligt vil kunne afspejle de forskellige lokale muligheder for at prioritere nogle mål over andre. Kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet Grundlag for en eventuel model: På dagtilbudsområdet findes der heller ikke en centralt udviklet kvalitetsmodel. I regeringsgrundlaget november 2007 henvises imidlertid til kvalitetsreformudspillet, hvori der omtales udvikling 4
5 og forsøg med akkreditering af dagtilbud. Regeringen vil ifølge udspillet i samarbejde med kommunerne fra 2008 udvikle og iværksætte forsøg med akkreditering på udvalgte områder i dagtilbud. Der skal udvikles en enkel akkrediteringsmodel, som skal ses som et værktøj, der understøtter arbejdet med de pædagogiske læreplaner, sprogvurdering og børnemiljøvurderinger. Modellen skal være med til at sikre løbende udvikling af kvaliteten gennem læring og indsigt i egen praksis ved brug af selvevaluering og ekstern sparring. Status: Som parallel til folkeskoleområdet er der allerede i dag fra statens side indført en overordnet systematik i kommunernes arbejde med kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet. Lederne af de enkelte dagtilbud skal årligt udarbejde evalueringer af de pædagogiske læreplaner. Evalueringerne skal med Dagtilbudsloven af 6. juni 2007 drøftes i kommunalbestyrelsen, som på baggrund af evalueringerne skal tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. KL s rolle: KL er enig i at sætte fokus på kvalitetsudvikling af dagtilbudsområdet. I KL s kvalitetsprojekt er det med partnerskabsprojektet på dagtilbudsområdet tanken, at kommunerne selv tager teten i en systematisk kvalitetsudvikling af kerneydelsen i dagtilbuddene og dokumentation heraf. b. Eksisterende, generelle kvalitetsmodeller KVIK-modellen (og EFQM-modellen) KVIK-modellen er grundlæggende en generisk helhedsorienteret kvalitetsmodel, der kan anvendes i hele den kommunale organisation eller i udvalgte dele. EFQM-modellen er kvikmodellens storebror er mere kompliceret og rummer mulighed for international anderkendelse og akkredittering. I forhold til en kvalitetsmodel i kommunerne vurderes KVIK-modellen at være mere relevant at beskrive, hvorfor resten af teksten handler om kvik-modellen. Modellen anvendes samlet i 2 kommuner i dag og i mindre dele af organisationen (fx et forvaltningsområde eller en institution i yderligere 5-10 kommuner) Modellen tilbyder: 1. En systematik omkring helhedsorientering af kvalitetsarbejdetsymboliseret ved de 9 temaer i kvalitetsmodellen jf. illustrationen 5
6 2. En vurderingsmetode indenfor hver af de 9 temaer (og 25 undertemaer) vurderes organisationens præstationer gennem en række vejledende spørgsmål med udgangspunk i kvalitetscirklen jf. illustrationen 3. En organisation af kvalitetsarbejdet kvik er en selvevalueringsmetode der bygger på en høj grad af medarbejderinddragelse medarbejderne selvevaluerer individuelt, derefter via konsensus i projektgruppe, hvorefter ledelsen prioriterer resultater 4. En kompatibilitet med modeller hvor der kan akkrediteres som fx Excellencemodellen og den danske kvalitetspris De 9 temaer i modellen Kvalitetscirklen PDCA Cirklen Erfare og tilpasse Lever resultaterne op til målene? Skal fremgangsmåden forbedres? Hvad kan vi lære af forløbet? Skal vi gøre noget helt andet næste gang? Planlægge tænke Hvorfor gør vi det? Hvordan vil vi gøre det (valg af fremgangsmåde)? Hvad er målene og hvordan måler vi? Hvilke erfaringer kan vi trække på? Udføre - handle Udføre arbejdet Gennemføre målinger Checke resultater Hvilke resultater opnåede vi? Har vi gjort som vi planlagde? 6
7 KL s rolle: KL har været med i udviklingen af KVIK-modellen, men besluttede i sidste ende ikke at indgå i den danske kvalitetspris, der er en pris, man kan søge om efter anvendelse af KVIK-modellen. Balanced Scorecard Balanced Scorecard (BSC) er et redskab til styring af indholdet af en virksomhed ud fra et strategisk perspektiv. Organisationens mission og vision omsættes til en strategi, og hvor pejlemærker i form af mål kobles til fire perspektiver: økonomi, kunder/brugere, interne processer samt udvikling og læring. Målene inden for perspektiverne er indbyrdes afhængige og dækker tilsammen de strategiske dimensioner af en virksomhed. Ved at arbejde for målopfyldelsen inden for de fire perspektiver søges skabt en balance i virksomhedens strategiske udvikling herfra balancen i BSC. For at sikre, at organisationen er på ret kurs, foretages løbende opfølgning på de opstillede mål i form af målinger, der sammenholdes med de opstillede succesfaktorer heraf scorecard et i BSC. KL s rolle: BSC er et kvalitetssystem der er udviklet på baggrund af en privat ledelses- og styringsmodel. KL udgav for næsten 10 år siden en publikation om anvendelsen og den mulige oversættelse af BSC til kommuner. c. Allerede indgåede aftaler om kommende kvalitets- og akkrediteringsmodeller I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 er det aftalt mellem KL og regeringen, at der skal indgås et samarbejde om udvikling af frivillige akkrediteringsmodeller, fx på det sociale område. Denne aftale er gentaget i regeringsgrundlaget Mulighedernes samfund med en præcisering af at udviklingsarbejdet skal starte på plejehjems/plejeboligområdet. 7
8 Status: Der er igangsat en møderække mellem KL og Velfærdsministeriet i forhold til opfyldelse af økonomiaftalens og regeringsgrundlagets intentioner. 8
Formålet med dette notat er, at skitsere de indholdsmæssige rammer for arbejdet med at udvikle en fælleskommunal kvalitetsmodel.
KVALITETSMODEL Rammenotat for kvalitetsmodel Formålet med dette notat er, at skitsere de indholdsmæssige rammer for arbejdet med at udvikle en fælleskommunal kvalitetsmodel. I dette dokument redegøres
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget
Læs mereIndledning. Den 28. februar 2009. Jnr 0 0 Sagsid. Ref PEB peb@kl.dk Dir 3370 3275. Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S
DEN KOMMUNALE KVALITETSMODEL Indledning I denne pjece præsenteres de foreløbige resultater af arbejdet med at udvikle en enkel kvalitets model for hele kommunen. Projektet er en del af Det Fælleskommunale
Læs mereHelhedsorienteret selvevaluering -Fra dokumentation til organisationsudvikling
Helhedsorienteret selvevaluering -Fra dokumentation til organisationsudvikling Dansk Evalueringsselskabs årskonference Lørdag 13. september 2008, Hanne Dorthe Sørensen Direktør for Statens Center for Kompetence-
Læs mereStyringsredskaber for Dagtilbud til børn til understøttelse af kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene
Bilag 8.7.2010 Styringsredskaber for Dagtilbud til børn til understøttelse af kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene 1. Indledning Dagtilbuddene på 0 til 5 års området har gennem de senere år oplevet et
Læs mereSammenhæng? Sammenlignelig Brugerinformation. Kommunalbestyrelsens. mål og resultatkrav. Faglige kvalitetsindikatorer
Sammenhæng? Faglige kvalitetsindikatorer Brugerundersøgelser Kommunalbestyrelsens mål og resultatkrav Sammenlignelig Brugerinformation Institutionens egne mål og resultatkrav Akkreditering light Fælles
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012
R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N
Læs mereIntroduktion til KVIK
Introduktion til KVIK -Selvevaluering fra start til slut Torsdag d. 3. april 2008 kl.13-16 SCKK Introduktion til KVIK -Selvevaluering fra start til slut Nyt program 13.00-13.15: Velkomst og gennemgang
Læs mereDen Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion
Den Kommunale Kvalitetsmodel En introduktion Indhold Forord 2 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel 3 Kort om baggrunden for Den Kommunale Kvalitetsmodel 4 Modellens opbygning 5 Modellens kvalitetsbegreb
Læs mereDSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas
1 2 DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas 3 Formål med workshoppen Introducere til DDKM i kommunerne Kvalitetsudvikling At skabe et grundlag for,
Læs mereAkkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser
Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser Maj 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Kvalitetsmodeller, akkreditering og anerkendelser... 6 2.1 Kvalitet... 7 2.2 Kvalitetsmodeller... 7
Læs mereKvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet
BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser
www.kk.dk Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser Disposition Behov for kvalitetsmonitorering DDKM status og indhold DDKM og akkrediteringsstandarder for kommunale sundhedsydelser DDKM og
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereKL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET
KVALITETSPROGRAMMET KL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Odeon kongreshus, Odense den 29. marts 2017 Hanne Agerbak, kontorchef, Center for social og sundhed, KL Det nationale kvalitetsprogram
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel
Læs mereKvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM
Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Introduktion til kvalitetsmodellen Ledelsesseminar den 28. januar 2010 Dias 1 Dagens program Kl. 10.00 10.10: Velkomst Kl. 10.10 11.00: Introduktion til kvalitetsmodellen
Læs mereOm projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009
Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009 Projektet er et tilbud til kommunerne om at være med til at udvikle og afprøve redskaber, som alle kommuner og dagtilbud frivilligt
Læs mereStatus for projekt akkreditering på dagtilbudsområdet i Faaborg - Midtfyn Kommune september Status
Status for projekt akkreditering på dagtilbudsområdet i Faaborg - Midtfyn Kommune september 2009 1. Status Der har nu været afholdt de fem planlagte temadage for de 14 frivilligt medvirkende institutioner
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs merebegrebet akkreditering
En definition påp begrebet akkreditering Procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, tet, ydelse eller organisation lever op til et sæt s t af fælles f standarder. Ved akkreditering
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereSCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole
Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til
Læs mereEt fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Læs mereSkive Tekniske Skoles kvalitetskoncept
Skive Tekniske Skole arbejder systematisk med evaluering og kvalitetsudvikling, og det er målet, at det kan bidrage konstruktiv til de fire kvalitetsmål for erhvervsuddannelsernes udvikling. Skolens kvalitetsarbejde
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereAKKREDITERING. Klinikpersonalets uddannelsesdag. Maj 2014 Middelfart og Køge
AKKREDITERING Klinikpersonalets uddannelsesdag Maj 2014 Middelfart og Køge ERFARINGER FRA LÆGEHUSET I BORUP, PILOTTEST FORÅRET 2012 YouTube DDKM i almen praksis (5 min) Lene Unnerup AKKREDITERING OG RØDDING
Læs mere1. april Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen
Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Simon Schytte-Hansen Lone Staun Poulsen 2 Kort præsentation af deltagere Navn Apotek Hvad er din funktion og erfaring på apoteket i forhold til kvalitetsarbejdet?
Læs mereSkal I akkrediteres? Januar 2015
Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? I Rudersdal Kommune er RusmiddelRådgivning pilotprojekt for akkreditering som kvalitetsmodel. Pjecen er en kort introduktion til akkreditering som
Læs mereTil ledelsen af kvalitetstyringssystemet for natur og miljøområdet. 2. maj Analyserapport for kvalitetsstyringssystemet på natur og miljøområdet
Til ledelsen af kvalitetstyringssystemet for natur og miljøområdet. Svendborg Kommune Centrumpladsen 7, 2. 5700 Svendborg Tlf. 62 21 19 04 Fax. xxxxxxxx www.svendborg.dk 2. maj 2012 Analyserapport for
Læs mereDokumentation i Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Oplæg for projektledere i det norske kvalitetsprojekt den 18. marts 2009 København
Dokumentation i Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Oplæg for projektledere i det norske kvalitetsprojekt den 18. marts 2009 København Agenda Dokumentationsdagsordnen i Danmark før og efter kommunalreformen
Læs mereTitel Nr. Udgave dato Svendborg Kommunes overordnede kvalitetspolitik og mål for natur- og miljøområdet.
Generelt Kvalitetsstyringssystemet beskriver kvalitetspolitik og - mål, ansvarsfordeling samt de procedurer, som dokumenterer, at Svendborg Kommune lever op til kravene i kvalitetsstyringsloven. Udover
Læs merePædagogisk tilsyn i Køge Kommunes dagtilbud
Pædagogisk tilsyn i Køge Kommunes dagtilbud Pædagogisk tilsyn Kommunens forpligtelser Ifølge Dagtilbudsloven skal kommunerne føre pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for formiddagen 09.00-09.10 Velkomst
Læs mereKVIK Modellen. Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut. Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 SCKK
KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 Hvad er SCKK? Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling Formål: Styrke kompetence-
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne
Læs mereANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN
ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN 1 INDHOLD 2 Indledning... 3 3 Brugertilfredshedsundersøgelse... 3 4 Kvalitetspolitik... 3 5 Opfølgning på kvalitetsmål
Læs mereAnalyserapport for Kvalitetsstyringssystem for Natur- og Miljøadministrationen
Analyserapport for 2013 Kvalitetsstyringssystem for Natur- og Miljøadministrationen 2 Indhold Indledning... 4 Brugertilfredshedsundersøgelse... 4 Kvalitetspolitik... 4 Opfølgning på kvalitetsmål for 2013...
Læs mereRedegørelse vedrørende kvalitetssikringssystem for natur- og miljøadministrationen, februar 2010
Sagsnr.: 2007/02235 Dato: Februar 2010 Sag: Redegørelse vedrørende kvalitetssikringssystem for natur- og miljøadministrationen, februar 2010 Sagsbehandler: Mette Vestergaard Redegørelse vedrørende kvalitetssikringssystem
Læs mereMålene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
Læs mereKvalitetsrapport Dagplejen Delrapport
Kvalitetsrapport Dagplejen 2017-2018 Delrapport 1 Indhold 1. Forord... 3 1.1 Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet... 3 1.2 Målsætninger og opfølgning... 3 1.3 Opfølgning på kvalitetsrapporten... 5 2. Resultater
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereDDKM Den Danske Kvalitetsmodel
Lektion 5 DDKM Den Danske Kvalitetsmodel Indhold: Formål Omfang og temaer Opbygning af standarder Sammenhæng til PDSA og processer Basisvurdering/selvevaluering Interne survey 1 Kvalitetsudvikling 193.
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereNOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA
Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs mereKvalitetsrapport fra. for 2011
Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72
Læs mereOPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer:
OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer: 621401 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Opfølgning på arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) 4 4
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereIKAS. 4. december 2009
IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets
Læs mereMiddelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område
Middelfart, mandag den 30. november 2009 Kvalitetsmodellen på det sociale område Kvalitetsmodellen Formål: - Kvalitetsudvikling - Faglig udvikling og læring - Systematisk dokumentation synlighed og gennemsigtighed
Læs mereFUS - Lederforum onsdag d. 24 september 2008
FUS - Lederforum onsdag d. 24 september 2008 Præsentation af Akkreditering Danmark og arbejdet med at lave en akkrediteringsstandard for erhvervsskoler, dagtilbud og erhvervsafklaring - Oplæg v/ Jan Alder,
Læs mereTids- og handleplan Indførsel af Kvalitetsstyring i Teknisk Forvaltning
Tids- og handleplan Indførsel af Kvalitetsstyring i Teknisk Forvaltning Miljøafdelingen og Planafdelingen 1. februar 2008 Vi skal lave faglig kvalitet effektivitet ensartethed for at sikre borgernes og
Læs mereScreening af systemdokumentationen. 11/8 2009 Skanderborg Kommune
Screening af systemdokumentationen 11/8 2009 Skanderborg Kommune Auditteam: Ledende auditor Kim Hammersholt Hansen Underskrift: Formål: Vurdering af overensstemmelse og implementering af systemet i forhold
Læs mereGodkendt: 16/
Overskrift: Kvalitetsarbejdet Akkrediteringsstandard: Kvalitetsarbejdet Formål: Godkendt: 16/12 2014 Revideres: December 2015 At alle medarbejdere skal være involverede i kvalitetsudviklingen i Sundhed
Læs mere24. september 2015. Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Formål med kurset. Dagens program
Den Danske Kvalitetsmodel 1 Formål med kurset At introducere jer til DDKM og akkrediteringsprocessen 2 Dagens program Velkomst Præsentation af deltagere Introduktion til IKAS og DDKM Akkrediteringsstandarderne
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Indhold Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 4 Læringsmiljøer 6 Kvalitetsstandard for dagtilbud September 2014 Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Faaborg-Midtfyn
Læs mereKoncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet
Bilag 1 Økonomi og Administration Louise Nordestgaard Stabskonsulent Sagsnr.: 00.01.10-P20-87-13 Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet I Horsens Kommunes styringsmodel for dagtilbud
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring
Læs mereStil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud
Stil skarpt på tilsyn Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Pædagogisk tilsyn Ifølge dagtilbudsloven skal kommunerne føre pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene. Tilsynet indgår
Læs mereRedegørelse vedr. Norddjurs Kommunes kvalitetsstyringssystem for natur- og miljøområdet
Redegørelse vedr. Norddjurs Kommunes kvalitetsstyringssystem for natur- og miljøområdet i 2011 Indholdsfortegnelse: 1. Kvalitetspolitik 2. Kvalitetsmål 3. Ledelsens evaluering af kvalitetsstyringssystemet
Læs mereKvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet
Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet Mogens Hørder Professor,dr.med. Rådgiver for Ledelsen Syddansk Universitet Kvalitetsmodellen ved Syddansk Universitet Individuelle
Læs merekvalitetsrapport på dagtilbudsområdet I Hørsholm Kommune FOR:
kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet I Hørsholm Kommune FOR: kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet Formål Formålet med udarbejdelse af kvalitetsrapporter i de enkelte dagtilbud og udarbejdelse af en fælles
Læs merePOLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET
POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole
Læs mereKvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Læs mereVirksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011
Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011 1 Indledning: Virksomhedsplanen (VP)er et redskab for institutionerne til at omsætte og dokumenter mål og indsatsområder. Institutionslederen
Læs mereK V A L I T E T S R A P P O R T P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T
K VALITETSRAPPORT PÅ D A G T ILBUDSOMRÅDET K O M M U N E K VALITETSRAPPORT PÅ D A G T ILBUDSOMRÅDET Kommunens navn: Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse.
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Dagtilbudsloven er vedtaget den 24. maj 2007. Loven samler for første gang reglerne om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i en
Læs mereAnalyserapport. inden sommerferien
1/6 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsstyringssystemet i Teknik og Miljø i Sønderborg Kommune. Rapporten danner grundlag for ledelsens evaluering. I 2012
Læs mereManual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske
Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning
Læs mereN O TAT. Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces
N O TAT Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces Frem mod foråret 2013 igangsættes en intensiv proces, der skal bidrage til at vise kommunesektorens potentiale på sundhedsområdet
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner
Rigsrevisionens notat om beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner April 2018 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2017 om
Læs mereNSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.
1 2 NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april 2009 Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel en unik model en unik mulighed 3 Den Danske Kvalitetsmodel,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for dagen 10.00-10.10 Velkomst og introduktion
Læs mereAt sikre, at alle er bekendt med kvalitetssystemet og de hovedansvarsområder den enkelte medarbejder har i forhold til kvalitetsstyringssystemet.
Procedure 5.5.4 procedure vedr. ansvarsfordeling 1) Formål 2) Baggrund, anvendelse og gyldighed 3) Ansvar 4) Fremgangsmåde 4.01) Oganisationsdiagram 4.02) Byrådets opgaver 4.03) Økonomiudvalgets opgaver
Læs mereKommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland
Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune Regionsrådet Region Sjælland modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelsen
Læs mereAkkreditering almen praksis
Akkreditering almen praksis PILOTTEST I 26 PRAKSIS I DANMARK FORÅR 2012 1 Supplerende til uddannelsesdagen maj 2014 Lene Unnerup Hvad er kvalitet? Hvordan ved I, om I har udført jeres arbejde godt, dvs.
Læs mereDen regionale udviklingsplan - en vision for Tel regional udvikling i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Procesbeskrivelse for udarbejdelse af 1. generation af Den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728
Læs mereAkkreditering i SOF
Akkreditering i SOF 2014-2015 Akkreditering i SOF - baggrund I 2010 fik Socialudvalget den idé, at vi skal arbejde med akkreditering i Socialforvaltningen. Det blev besluttet, at Socialforvaltningen skulle
Læs mereInternt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes
Læs mereLedelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi
Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereVurderingsprincipper i DDKM af 2017 for kiropraktorer Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn
Vurderingsprincipper i DDKM af 2017 for kiropraktorer Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Indholdsfortegnelse Vurderingsprincipper i
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel
Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Zainab Al-Zergani Kvalitetskonsulent, København Rådgiver på apoteksområdet T: 20679451 E: zaz@ikas.dk Lone Staun Poulsen Seniorkonsulent, Aarhus Projektleder og
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.
Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?
Læs mereHvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.
Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor
Læs mereMidtvejsstatus på akkreditering, Forår 2019
Midtvejsstatus på akkreditering, Forår 2019 1 Indhold Introduktion... 3 Baggrund... 3 Økonomi... 4 Status... 4 Akkreditering, status og resultater... 4 Tabel 2: Antal mangler pr. klinik... 6 Introkurser
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel. Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS
Den Danske Kvalitetsmodel Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS 1 Hvad er DDKM? En kvalitetsmodel, som dækker hele det danske sundhedsvæsen med det formål at sikre og
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser. Juni 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser Juni 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om viden om effekter af de sociale indsatser (beretning
Læs mereAkkreditering i SOF 2015
Akkreditering i SOF 2015 Akkreditering i SOF - formål Vi arbejder med akkreditering i SOF, fordi vi har en ambition om at være en organisation, hvor vi sammen udvikler tilbud af høj kvalitet. Kvalitetsmodellen
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereProces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen
Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)
Læs mereEkstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mere