~NTERBYGG ERI. .'. tj&b2:& Statens Byggeforskningsinstitut. Borgergade 20, København K. Anvisning =::::...L~ ~~------~

Transkript

1 Statens Byggefrskningsinstitut. Brgergade 20, København K. Anvisning =::::...L~ ~~------~ ~NTERBYGG ERI INLENING I et er nu almindelig erkendt både her g i udlandet, at det er teknisk muligt at gennemføre byggearbejde under praktisk taget alle vejrfrhld, g at det ikke kan betale sig at lade byggepladserne ligge stille i 2-3 måneder m vinteren. Her i landet er vinterdage med stærke kuldegrader g strt snefald frhldsvis få, g kun sjældent udsættes vi fr fasandsvintre sm i g 42. en nrmale danske vinter er netp karakteristisk ved sit milde, men skiftende frløb, hvr perider med i g fr sig gde arbejdsdage afbrydes af enkelte dage med stærkere frst g sne. ette medfører, at vi kan klare s igennem vinteren med ret simple franstaltninger, g det vil ikke i almindelighed kunne betale sig at indrette byggepladserne, så man gså kan arbejde på de strengeste vinterdage. Målet bør være at indvinde alle de mellemliggende dage sm arbejdsdage, men sm frudsætning fr denne indstilling verfr vinterarbejdet gælder følgende: Fr det første: At pladsen er så frsynet med tildæknings- g islatinsmateriale, at udførte knstruktiner ikke skades, hvis der kmmer stærkere frst, end man er indstillet på at arbejde i. Fr det andet: At de franstaltninger, man træffer, er effektive, g at de tilsammen udgør et kmplet sæt, så ikke en enkelt frglemmelse kuldkaster værdien af al den øvrige ulejlighed. Netp det kmplette sæt er det vigtigt at sikre sig i gd tid, vejret kan hurtigt slå m, så det bliver fr sent at hente frstærkning. Fr det tredie: At indendørs arbejde så vidt muligt er hldt i reserve til dage, hvr udendørs arbejde må stppes. Fr det fjerde: At pladsen frlades med tildækkede materialer g knstruktiner, tømte vandrør, tmme baljer. s. v., så man straks kan kmme i gang igen, så snart vejret tillader det. Enkelte dage ( nætter) med frst sne har tidligere fået arbejdet til at gå i stå, g det er ikke kmmet i gang igen, før sneen af sig selv var frsvundet, g materialer g vandrør igen var tøet p af en hel række dage med mildt vejr. isse dage kunne lige så gdt være brugt til at arbejde i, - hvis man havde truffet sine frhldsregler..'. tj&b2:& STATENS 6Vr,AfFR~N1NA~INSTIlUT flt JJ f/ 1 9 JUU 1988 enne anvisning er på grundlag af de i 1949 g 1950 udsendte ABC'er samt de af SBI g Bligministeriets knsulenttjeneste indsamlede erfaringer udarbejdet af arkitekt M.A.A.. Gerner Hansen. en behandler ganske krt de frhld, der kan have betydning fr traditinelt dansk bligbyggeri. Mere fyldestgørende plysninger, særlig vedrørende støbning af betn samt kunstig belysning, findes i SBI's anvisninger 17 g I. TRAFIK PÅ BYGGEPLASENl Vinterbyggeriet stiller stre krav til veje g gangstier på byggepladsen. Endelige veje bør føres frem - evt. i halvfærdig stand. Bundlaget udlægges i ekstra tykkelse - f. eks. med I cm slagger i stedet fr 5 cm. Klak g dræn lægges straks, så byggepladsen kan hldes tør. verfladebrønde isleres f. eks. med halmmåtter -, g sne fjernes straks fra veje, gangstier g stilladser. Md isslag bruges affaldssalt g grus. På stilladset dg he blæseflamme g derefter fejning, da salt skader stilladsflkenes hænder g tøj. Håndlægter på løbebrerne skåner hænderne, g afbarkning af trinene frøger sikkerheden. Sne klamper mindre under træsk med påsømmet gummisvang. Man kan gså smøre træskene under svangen med skivx parafin. SIKRING AF VANTILFØRSLEN f Mindst eet frstsikkert tapsted bør findes på pladsen. Herfra kan vandet frdeles på flere måder under hensyn til byggepladsens udstrækning. Blandt de mange kendte g mere mindre effektive hjælpemidler bør gummislangerne fremhæves. e kan tømmes effektivt g tages ind m natten. Islerer man vandledningerne, må man være pmærksm på, at isleringen kan give en frnemmelse af sikkerhed, sm faktisk ikke er til stede,' g hvis rørene fryser, kan man dårligt kmme til at tø dem p fr isleringen. I de senere år er man flere steder gået ver til el-frstsikring. en har navnlig værdi verfr de vandrette strenge, - de ldrette kan lettere tømmes. El-frstsikring gennemføres billigst ved at trække et kabel inden i vandrøret. er må regnes med 25 watt/m. Installatinen skal udføres af en autriseret installatør. løvrigt henvises til SBI anvisning 17. 6

2 PVARMNING AF VAN I pvarmning af vand kan pli mindre byggepladser ske meget simpelt i en gruekedel, en kndenskasse elier anden vandbehlder, asfaltkger elier centralvarmekedel med varmtvandsbehlder. Et gdt aftræk sparer tid, g gd islering elier verdækning betaler sig. En gruekedel kan pr. time levere ca. 1 gange sit rumfang af vand ved ca. 60 C j nlir der fyres med kul, lidt mindre når der fyres med affaldsbrænde. Man må ikke regne med at kunne bruge varmt vand til afisning g ptøning. erfr kan det fte være nødvendigt sm supplement at have en flammekaster. Ved større betnarbejder er damp frdelagtig. amp bruges fruden til pvarmning af vand gså til afisning, ptøning m. m. er er t slags dampanlæg: lavtryks- g højtryksanlæg. Lavtryksanlæg er de mindst kmplicerede både m. h. t. pstil1ing g drift. e skal tilmeldes Fabriktilsynet ved pstillingen, men er iøvrigt fritaget fr ffentligt tilsyn. Lavtrykskedler har et damptryk på lh-i kg/cm 2 e er ikke krævende m. h. t. brændsel, g dampkapaciteten er kgltime. Lavtrykskedler har helautmatisk fødning, g ildstedet er mgivet af en vandkappe, sm hindrer verhedning. e mderne lavtrykskedler har indbygget varmtvandsbehlder, sm direkte kan tilsluttes vandværksnettet g betnblanderen. Lavtrykskedler yder i reglen ikke varme nk til på større byggepladser at pvarme både vand g grus g samtidig give damp til ptøning af is g sne. Højtryksanlæg har større ydeevne end lavtrykskedlerne g må fretrækkes, hvr man har mere betnstøbning end blt etageadskillelser. Man kan grft regne, at dampkedlens antal m 2 hedeflade skal være = 2 gange det antal m3 betn, man vil udstøbe i timen + 3 gange det antal dampstråler, der skal bruges samtidig, fr eksempel: 5 m 3 betnitime X 2 = I 2 dampstråler X 3 = 6 nødvendig hedeflade m 2 Højtrykskedler kræver en mand til pasning '(eventuelt gså pasning m natten), g de bruger ca kg kul!døgn. Kedlen skal være frsynet med sikkert fødeapperat: injektr, dampfødepumpe elektrisk pumpe. Endvidere bør den være frsynet med vandrensningsfilter fr fødevandet fr at undgå dannelse af kedelsten. Ellers må der tilsættes særlige kemikalier elier kartffelafkg. Ved højtrykskedler er indbygget vandvarmer ikke tilladt. Her mli man klare sig med en åben, højtliggende vandvarmer. Hele dampanlægget bør isleres effektivt. Højtryksanlæg er under tilsyn af Fabriktilsynet. Hvis kedlen ikke er mnteret på hjul, skal den synes, hver gang den flyttes, gså inden fr samme byggeplads. Mere fyldestgørende plysninger m pvarmning findes i SBI anvisning 17. KUNSTIG BELYSNING I Kunstig belysning er fr vinterbyggepladsen en naturlig frudsætning fr fuld udnyttelse af andre trufne franstaltninger, idet belysningen muliggør 8 timers effektiv arbejdsdag. Byggepladsbelysningen kan efter mstændighederne mfatte: I. Udendørs belysning pli selve bygningen. 2. Udendørs belysning ved materialeplag, transprtveje g arbejdssteder på pladsen uden fr selve bygningen. 3. Indendørs belysning. 4. Pandelamper til enkelte arbejder. T SBI's anvisning nr. I -»Kunstig belysning på byggepladser«- er dels givet retningslinier fr g dels en beskrivelse af midlertidige belysningsanlæg med særligt henblik pli flyttelige nrmalanlæg af standardelementer. Byggepladsbelysningen bør tilrettelægges efter vennævnte anvisning g i samråd med en J autriseret installatør, således at både lamper g ledninger uskadt kan flyttes såvel indenfr I den pågældende byggeplads sm til senere brug på andre byggepladser. 3 VINTERUVALGl Efterhånden sm man ser, hvrdan vinteren udvikler sig, g arbejdet skrider frem, kan franstaltningerne tilpasses frhldene. Planlægningen er derfr ikke endt med den almindelige frberedelse m efteråret, men bør frtsættes på byggepladsen under et vist fælles ansvar vinteren igennem. en nødvendige kntakt kan pnås gennem et»vinterudvalg«, hvr pladsens ledelse g valgte repræsentanter fr svende g arbejdsmænd sammen behandler de aktuelie prblemer g enes m de mest praktiske fremgangsmåder. et behøver ikke at tage meget tid. er kan klares mange vanskeligheder på krte mrgenmøder en gang imellem. Andre artikler g bøger m vinterbyggeri. BS! Vinterbyggeri i en prvinsby g vinterbyggeri på landet. Asger Schmelling. Vinterbyggeri i Stckhlm.. Gerner Hansen. Statens Byggefrskningsinstitut, København, '950. Særtryk nr. 7, 12 S. (Særtryk af: Murermesteren, 4. årgang 1950, nr. I I, Byggehåndværkernes Medlemsblad, 35. årgang 1950, nr. 3. anmarks Håndværk, 68. årgang 1950, nr. II). Betns hærdning i kulde, Erik V. Meyer, Betn-Teknik. Cementfabrikkernes tekniske plysningskntr, København, Argang 16, 32 sider. Vinterbyggeri, beretning m et uheld.. Gerner Hansen. Statens Byggefrskningsinstitut, København, '951. Særtryk nr. 26, 12 s. (Særtryk af»byggeindustrien«, nr. I, 1951). Har vinterbyggeriet frmindsket byg-gefagenes sæsnledighed? Lars Andersen. Statens Byggefrskningsinstitut, København Særtryk nr. 27, 6 sider. (Særtryk af»byggeindustrien«, nr. II, 1951). Vinterbygge. Bertil Naslund. Statens Kmmitte fr Byggnadsfrskning. Stckhlm, Byggfrskningen, Bl'schyr Nr. 5, 31 pp. Vinterbyggeri på Bellahøj. E. Hartft-Nielsen.»Byggeindustrien«. København, ll.l'gang 4, nr. 3 g 5. (nr. 3 pp 46-47, nr. 5 p 82). Betnstøbning m vinteren. P. Nerenst, E. Rastrup g G. M. Idrn, Statens Byggefrskningsinstitut, København, Anvisning nr. 17, 108 sider. Kunstig belysning på byggepladser. Statens Byggefrskningsinstitut, København, udgave. Anvisning nr. I. 20 sider. p009 vlslll kster- I stk.: l kr., 100:Stk.: 50 kr., g tilsendes prlfril md indbetaling af beløbel til TEKNISK FRLAG Gir l' Eftertryk tilladt, men kun med kildeangivelse. ANVISNING 23 STATENS BYGGEFRSKNINGSINSTITUT,KØBENHAVN

3 ti Mursten m. m. hldes tildækket fra begr-ndelsen af ktber. Varmemateriel g reserver af tildækni l1 gsmateriel hlde.s klar. Kunstig belysning etableres....:~.., et +=1 Matel'ialer sikres til stadig levering beskyttet lager ~rettes å bygge ladsen. Fra begyndelsen af ktber l stables mursten, blkke g plader, tagsten m. m. på underlag g dækkes md nedbør (blæst} både å jrden g stilladset. Mlersten, kalksandsten, klinkerbetnsten. lign. besk}:"ttes særlig effektivt md vand. Mørtelbænke isleres g tildækkes. Mørtelen i' baljerne varmes ved hjælp af pulveriseret stenkalk hldes frstfri ved hjælp af sprit kemikalier prøres med varmt vand. n. Murværkets verside dækkes med tagpapstrimler, strimler af presenning, måtter brædder. n ynde mure 6esKyttes md sl i frstvejr ved hjælp af måtter presenninger. lermurværk beskyttes mhyggeligt md vand. Vand på støbte dæ ledes brt, så det ikke psuges af murværk. let \n Fr at undgå ståndsning af efterfølgende arbejder an det blive nødvendigt at arbejde i frssen jrd: styrtning. sprængning

4 Cl ti Cementen indkøbes i så små partier, sm frsvarligt, g pbevares i et tørt skur. Grusmaterialerne leveres frstfri. Grusbunkerne tildækkes, frtrinsvis sandbunkerne g helst med vandtæt materiale. LuftindblandingsmiddeI tilsættes. Vandet pvarmes til ca. 60 C i vandb'ehlder ver ildsted (helst indbygget isleret). i centralvarmekedei i lavtryksanlæg med damp fra højtryksanlæg. Rør g behldere isleres. Frme sikres md frsthævning g Frme, armering, hulsten. lign. hldes tildækkede md sne ~, \ ~ afises før støbning med flammekaster damp. \ \ Støbeskel pvarmes til \ alene islering.;p +Varml VtiJZd +S" UTNTliMP C ':"flj is[e,.ing ";'JtI 'VaI'nz/; valt.ø 4-1ItU'IIZtgrus... fi~ N1NTSMP, C +10 FRUSÆTNINqER,: 9.1U/Undlanding4% ~is()lei"ifzgfilr.r!e2 adgw. I HULSTENSÆl(.,: se SBr ank i7. Arfp:Jnning rretage.s i flge nrmerne ved nrlnab æm/1-er>atu:r (f5"c) efter en :/zæ7tdningstiæ Snv ang'lveb t ft'lg~ skejnq/: SIJ1;R, :BUN s/l-fvldvicldeindul3m PR..'TLAN :5 dgn- 7ddg~ :RAPI -"jjlcr. 2 cldg'h- :3 d091z.1 sj'uen.dvldt:fer søppe end :3-1'J"V : se ])841t Støbning md frssen Jr u\ 613I tvw:17- Transprt g ms 'v Inger mest mu igt. Ved lavere t:ejn.,flæ.l"a~ kræves længere Jiæ71dnings"fid, rdr arfrmning :J<:cvv f07'ecages. ly=s~l;=a~tj:==n=a:;:f=:;::e=t:==n=e=n=;:=r=e~ta=g=e=s=;;=:t=:::;:;::;::;i--_.-.i IJe?2/ 'tilstpækkelige 1l..<v>cZningstiå kan" skannes ved brug ar sm det er praktisk muligt. Betnens temperatur må es un er Betnen beskyttes ma uatørring. Islatinen bevares de første 2 døgn. BETNTE;MP. :jj)- ;.5 0 ; :10" :10- :15# " ØaNVÆRl ~2 ~3 ~4 0,5 1),0 0,8 ;1,2 ~7 -,. A~ ~.. ~J3ecnens middelfejnju!"a.i.l.zp besle»vne.s JzVeI"t dgn ved.jævnlzg..\~) ~J'I mdling, g den. tilsvarende q d'glwcel'di/ ntæ,.,es. i ~. :: -".0...,.---~:... :j ~(';':: ~l" disse "dgnvæ7'diej?" sammenlag!: nt:l:n ~;ul det af n,.. :.;.';..)merne k"aavecle antal dgn).j:cuv delt affl"m.es. q1\i\ ;J.,TJag"iigU'e be1"egningsmetcie,.. (Uzdes i SBX anvisningnr.i? -" filgencle skema: pvarmning af sand g sten samt pvarmning af udstøbt betn se SBI's anvisning nr anvunmg STATENS JtYGGEJt>R.SJCNINGSllfSTlTUT - KØBENHAVN" i953

5 rr BETNPLAER. (ang.iclnj PRTLAN- 300 kb IR.APIellel'RECR1>-300I:g l:ttz",esemzing l:tj'1i'esennin,g h e 11 ~ ål1:e I.t. 1m J l!:jklce~se '.J BETNTEMP. +ip" + 5 C ible,.ing ~ilj +yamzlvand =;~~~~~~~~~~::::~~~~~~;~ +5V7f~72ZZf~Zz~'2Z;t?(tj r:~;~;p. +:j72~w2z3; isleri/'g ';'.1" +vqrmt liahå fvaj'hztgrus zai ':'6"0[7787 ~ETNrEMp C +tti 13. et er l/cementen indkøbes ; så små partier, sm frsvarligt, g bevares i et tørt skur. Grusmaterialerne leveres frstfri. Grusbunkerne tildækkes, frtrinsvis sandbunkeme g helst med vandtæt materiale. Luftindblandingsmiddel tilsættes. Vandet pvarmes til ca. 60 C i vandbehlder ver ildsted (helst indbygget isleret). i centralvarmekedel islering.;.p +Varml Veuzd ts!e"ing ';'J6 'VaI'l1tl V(/!t& 4-wnntgras.;. 5~ ~.E10NTiMP C...10

6 R gsten g gratsten lægges i mørtel tilsat srrit cl. BtJ Planlægning sker før vinteren i samarbejde mellem de frskellige fag g frtsættes på b}'ggepl dsen af et»vinterudvalg«. Flest mulige hindringer undgås, f. eks. igennem: mlægning af arbejdsgangen, udvælgelse af egnede materialer g knstruktiner g brug af e_net materiel. På større byggepladser (med flere bygningsafsnit) begrænses g kncentreres mrådet fr vintervirksmheden. Klak, dræn g veje udføres før vinteren. Vandfrsy'ningen sikres md frst. Arbejdsstederne beskxttes hvr man kan med læskærme. Arbe'dstøj g -skur tilp'asses vinterfrhld. Stilladser udføres uden sværter igennem vinduesåbningerne, hvis der skal Qudses indvendig) før der f ug;:;:es::...:.:.n.:;:.:ed::.,:...j Bygge ladsen frsxnes med termmetre. Mursten m. m. hldes tildækket fra begxndelsen af ktber. Varmemateriel g reserver af tildækniilgsmateriel hldes klar. Kunstig belysning etableres. ~ ~'" Cl IJ t! q.. M Hvr understrygning ikke kan udsættes til stabil tøvejrsperide blandes sprit frstvædske i mørtelen, der gså tilsættes lidt cement. '- ~varmes. Fugemørteleri tilsættes Is i fugerne f ernes med sxre flammekaster. udsearbejde udsættes til stabil tøvejrsreride. Alle udvendige åbninger dækkes med flager vind'uer indsættes, ruderne beskyttes md ridser, g udvendige døråbninger lukkes med flager. Varmevne pstilles. Bygningen udluftes effektivt. Matel'ialer sikres til stadig levering beskyttet lager rettes å bygge ladsen. Fra begyndelsen af ktber! stables mursten, blkke g plader, tagsten m. m. på undcrlag g dækkes md nedbør blæst} både å jrden g stilladset. MQlersten, kalksandsten, klinkerbetnsten. besk ttes særlig effektivt md vand. Mørtelbænke isleres g tildækkes. lign. Mørtelen i baljerne varmes ved hjælp af pulveriseret stenkalk hldes frstfri ved hjælp af sprit kemikalier prøres med varmt vand. Murværkets verside dækkes med tagpapstrimler, - _. -.I L-.lll\.--1ll..'::::::..I;...~