Bygningsakustik. ~ I B~:ryto~'. ~ I Te~or------~ l ' Sopran , l I Alt--~ Afcivilingeniør J. Rechn,agel, Birch og Krogboe KjS.

Transkript

1 Anvendelse: Til udendørs gummiprfiler f eks til tætningsprfiler i facadeelementer CWrprengummi (Nepren) Er et af de ældste g mest betydningsfulde syntetiske kunstgummier Nepren er Du Pnt's handelsnavn fr chlrprengummi men anvendes fte generelt m cwrprengummi Egenskaber: Trækstyrke: 2 kgcm 2 armebestandighed: Lidt bedre end naturgummis ejrbestandighed: Gd Kemikaliebestandighed: Gd Tåler dg ikke benzin g lie dentifikatin: BrændprØve viser gul sdende flamme Stikkende lugt Sur røg Anvendelse: Til gummigulvbelægninger lejeplader fr bærende knstruktiner lyd g svingningsdæmpende kldser f eks til mntagebyggeri Tætningslister gså i frskummet udgave Sulfidgummi (Plysulfid Thikl) Handelsnavnet Thikl anvendes fte generelt m sulfidgummi Fruden sm fast gummi fremstilles sulfidgummi i en speciel type der er flydende i vulkaniseret tilstand Den kan ved tilsætning af en hærder vergå til den elastiske tilstand Egenskaber: Trækstyrke: kgcm 2 armebestandighed: Maks temperatur C ejrbestandighed: Udmærket Kemikaliebestandighed: Tåler udmærket benzin g lie mindre gdt svage syrer g alkali dentifikatin: BrændprØver viser blå flamme Svvlagtig lugt sur røg Anvendelse: byggeriet er den langt vigtigste anvendelse sm fugemasse specielt til udendørs fuger P Salling Bygningsakustik Afcivilingeniør J Rechnagel Birch g Krgbe KjS Hvad er lyd? Lyd er svingende mlekylebevægelser der frplanter sig i et fast flydende eller luftfrmigt medium Udbredelse i luft har størst interesse da det nrmalt er luftens svingninger der ved påvirkning af øret giver anledning til vr pfattelse af lyden Støj er UØnsket lyd Der er t begreber sm har str interesse det er lydens frekvens g dens styrke Frekvenser angives i Hertz (Hz) hvrved frstås antal afsvingninger pr sekund Dybe tner har lille frekvens høje tner har str frekvens Unge mennesker med nrmal hørelse kan høre fra Hz til 000 Hz De fleste lyde er sammensat af flere frekvenser Frekvensspektret pdeles fte i mråder hver dækkende en hel eller en tredjedel ktav hvr en ktav dannes af t frekvenser der har frhldet 1 : 2 Lydens styrke måles i Decibel (db) Denne måleenhed er sådan indrettet at O db er den nedre grænse fr en hørbar lyd med frekvensen 0 Hz Endvidere er måleenheden lgaritmisk hvilket indebærer at t ens lydgivere tilsammen giver 3 db større lydniveau end en lydgiver Dette svarer til en angivelse af en films lysfølsmhed i DN hvr en film på 18 DN kun kræver det halve lys af en film på 15 DN Da ørets følsmhed fr dybe tner er mindre end fr høje har man indbygget filtre i lydmålerne således at lydmålere reducerer styrken af de dybe tner så følsmheden ved de frskellige _L '_ frekvenser mtrent svarer til ørets Den herved målte styrke benævnes db (A) Decibel bruges ikke blt til angivelse af lydstyrke men gså f eks til angivelse af lydislering Sammenhængen mellem bygningsakustikkens frskellige mråder Bygningsakustikken kan pdeles i frskellige grupper der igen kan pdeles i undergrupper En sådan pdeling er fretaget nedenfr g man kan her få et verblik ver sammenhængen mellem akustikkens frskellige mråder Fig 2 :) Bygningslydislering er islering md lyd der pstår ved direkte mekanisk påvirkning af bygningsdel 1 l ' A li C E F G A H C E F G A H e d f g a h c' d' e' " g' ' h' e' d' ri ' ri' a' h' e' d' d l' ti'' l' c d' e' 'O' il C\ LO g:j O00 O<O O Russ 00 C\ N LO O' ljdo Bas Fig! Klaviaturet B:ryt' Ter l Alt l ' Spran 4 5

2 Wattcm l 1D" db ver WOlt'cm' 1 Phn 110 h 1 i:: 'R t'' 90 t f : f r ' 3D r :::;;>; " lo' O" J J J 0 ' lo O 101 lo" '10 7 " 1O" 1 O l rr 10 1 f Hz 2Oi Rumakustik rum der anvendes til fredrag undervisning eller musik er det vigtigt dels at have ensartet lydfrdeling g dels at have en passende efterklangstid Lydfrdelingen er intet prblem i mindre rum; men i frsamlingssale bigrafer teatre kncertsale m m er det nødvendigt ved hjælp af regulering af rumfrm eller psætning af reflektrer at sørge fr at de pladser hvr " " j B( 0 :D v 11 1 der rummets udfrmning væg gulv g lftmaterialer samt møblering g antal af persner i rummet det færdige rum kan efterklangstiden måles Såfremt en beregning eller måling viser at ef terklangstiden i et rum ikke er sm ønsket kan man regulere denne ved at ændre væg eller lftsbeklædning Ønskes krtere efterklangstid anvendes de kendte»akustiske lfter«listelfter træpaneler gardiner m m; en længere efterklangstid fås ved at gøre væg g lftsbeklædningen så hård g stiv sm mulig Myndighedskrav 5 <2 v O" Fig 4 Frskellige frekvenskarakteristikker A B g C kurverne findes i de fleste lydtrykmålere Dkurven vil frmentlig blive anvendt i flere fremtidige lydtrykmålere ' Frskellige støjniveauer Smertegrænse ' nærheden af jetfly Dampudblæsning fra stre anlæg med højt tryk TrykluftværktØj MY lkmtiv 715 meters afstand rum med større luftkmpressrer Fabrikslkaler m tung industri Kraftig radimusik rum med større kølekmpressrer fyrrum større frretningslkaler : ventilatrrum Almindelig tale i blig Støj i stue fra jævnt trafikeret vej Køleskab til hushldningsbrug Sagte hvisken Baggrundsstøj i et radistudie Høretærskel ed lydregulering frstås her de franstaltninger der fretages i et rum fr at ændre lydfrhldene i dette F eks søger man ved lft g vægbeklædninger at ændre rummets akustik ' f02 Fig 34 ørets flsl1lhed51<urver (Feeiler g MUllsn) Lydregulering S Fig 3 FletcherMunsn ørefølsmhedskurver der angiver ørets følsmhed ver fr rene tner 6 ]) 1 10' + rlf 1 O" f ' 1151 db2 X 10 5Nm 2 1l (kurve C) db _ (kurve B) db 25 (kurve A) den direkte lyd er relativt svag bliver frsynet med reflekteret lyd samt at der bliver pbygget et passende diffust g ekkfrit lydfelt Fr at pnå en gd frståelse fr tale eller fr at musik kan klinge rigtig må et rum have en passende eherklangstid d v s at lyden skal være en passende tid m at klinge ud det må hverken runge fr meget 'eller være fr dødt Den Ønskede efterklangstid afhænger af rummets størrelse g af rummets anvendelse (tale musik) Efterklangstiden bør sm regel ligge et sted mellem 06 g 15 sek Efterklangstiden skal være længere fr musikrum end fr fredragssale g længere fr stre rum end fr små rum Efterklangstiden kan beregnes når man ken bygningsreglementet stilles krav til efterklangs tid af hensyn til talefrståeligheden i undervisningslkaler hvr efterklangstiden skal ligge mellem 06 g 10 sek g specialklasser hvr efterklangstiden skal være mindre end 06 sek Advarsel Der må advares md den fejlagtige pfattelse at et rum bliver lydrnæssigt gdt når blt man psætter»akustiske lfter«under hele lftet Gør man det får man tit fr kraftig dæmpning; tærtimd kan det være nødvendigt i f eks en fredragssal at anvende så kraftigt reflekterende materialer sm muligt til lft g vægbeklædning rum med større dybde end 1215 m kan man risikere ekkdannelse Det er derfr altid nødvendigt at sådanne rum bliver gjrt til genstand fr en nøjere akustisk undersøgelse StØjdæmpning en række frskellige typer ru'm f eks kntrer restauratiner kantiner værksteder butikker gange m m frembringes en del støj der kan virke generende på de mennesker der befinder sig'i rummet En dæmpning af denne støj kan fretages ved at man anbringer rigeligt med dæmpende materiale i rummet (akustiske lfter) Da efterklangstiden aftager j mere rummet dæmpes g da efterklangstiden let kan kntrlleres ved en måling pgives tit krav til lav efterklangstid i stedet fr et direkte krav til rummets absrptin Myndighedskrav bygningsreglementet er der fr bligbyggeri stillet krav m at efterklangstiden i fælles trapperum hldes under 15 sek g i gange under 10 sek Herudver stilles krav fra Arbejdstilsynet m dæmpning i arbejdslkaler således at der ved et knstant støjniveau kan tillades et niveau på maksimalt 90 db (A) arierer støjen kan der udregnes et ækvivalent knstant støjniveau FrundersØgelser nden man skal fretage en dæmpning af støjen i et rum vil det fte være nødvendigt at fretage en frekvens analyse af støjen d v s man måler hvr str en del af støjen der er dybtnet mellemtnet g høj tnet således at man kan vælge netp de lydabsrberende materialer der er kraftigt dæmpende ved de mest støjende frekvenser Det er ligeledes Ønskeligt ved hjælp af en efterklangsmåling at bestemme rummets absrptin De materialer der anvendes er f eks de venfr nævnte»akustiske lfter«listelfter træpaneler gardiner g tæpper på gulvene Er der enkelte særligt generende støjgivere (f eks bghlderimaskiner) kan det tit være nyttigt at anbringe tætte skærme mkring støjgiveren; en sådan skærm skal være stærkt absrberende på den side der vender md støjgiveren Fejl ved udførelsen af»akustiske lfter«fr at man kan få en gd absrptin ved hjælp af perfrerede plader skal de sidde i en passende a:fstand fra lftet g der anbringes mineraluldbatts umiddelbart p ad pladerne Fr at und gå drys fra mineraluldbatten anbringer man fte silkepapir mellem 'batts g plade'ligger papiret løst knitrer det ved luftbevægelse (åbne vinduer åbning g lukning af døre); derfr bliver papiret tit limet til de perfrerede plader Hvis man ikke skal miste en væsentlig del af pladernes absrptin må papiret ikke være limet til hele pladen Papiret skal være punktlimet eller limet i striber il man pnå størst mulig absrptin må man undgå papir (med de batts der i dag anvendes skulle drys praktisk taget ikke frekmme) eventuelt erstatte papiret med glasuldsvæv Almindelig plastikflie mellem plade g batts ødelægger det allermeste af pladernes 'absrptin PrØse»akustiske plader«(f eks Rckfn eller Ecphn) bør nmmalt ikke limes direkte til lftet da man i så tilfælde ikke får ngen absrptin af de dybe tner En psætning på lægter giver allerede ngen absrptin af de dybere tner g det kan være tilstrækkeligt når der tillige er dybtneabsrptin i vinduer bræddegulve træpaneler skabe m m ed maling af perfrerede plader må hullerne ikke tilstppes g de prøse plader må 7

3 helst slet ikke males Skal de endelig males må det ske efter pladeleverandørens anvisning med en meget tynd prøs dækning Hvis pladerne er blevet malet med en fr tyk maling kan man genvinde absrbtin ved at prikke huller i malingn Der skal prikkes mindst 3 a 4 huller pr cm 2 Det kan f eks ske ved at presse spidssøm mnteret på en træklds ind i pladen men ftest er det billigst at udskifte pladerne 6 Luftlydislering Gener fra luftlyd frekmmer først g fremmest mellem rum der grænser direkte p md hinanden Rumisleringen mellem t rum angives i db g måles' sm frskellen i lydniveauet i de t rum når der er anbragt en 'lydgiver i det ene rum Et mellemliggende rum sm ikke er i åben frbindelse med et af de t andre frembyder en ganske betydelig islering sleringen mellem t rum afhænger først g fremmest af selve den mellemliggende vægs (etageadskillelses) isleringsevne der i øvrigt karakteriseres ved det såkaldte reduktinstal; men dernæst gør frskellige andre frhld sig gældende f ekslydgennemgang gennem vægge stødende p til den mellemliggende væg (d v s flankerende vægge) g huller i væggen visse tilfælde kan panelradiatrer fungere sm mikrfn g højttaler i de t rum g ødelægge en ellers 8 D < db Svag tale kan høres g frstås 7 L ' ; > 1 j 2 13 r D = db Almindelig tale kan høres g frstås ;'1;11 D = db Almindelig tale kan høres men kun 'frstås hvis man lytter kncentreret Fig 5 Frskellige veje fr luftlydstransmissin mellem t nabrum: 1 Direkte gennem den adskillende væg eller dæk 2 Gennem huller eller revner 35 Gennem flankerende vægge eller dæk (flankeringstransmissin) 6 Transmissin ved et tredie rum 7 Transmissin mellem frbundne membraner sm lette panelradiatrer Lydislering Støjprblemer løses fte bedst ad planløsningens vej På et tidligt tidspunkt af prjekteringen må man gøre sig klart m der er støjende maskiner eller rum med støjende aktiviteter der kan virke generende i andre rum i huset Desuden bør man undersøge m der er særligt støjende mgivelser (veje jernbane fabrikker m m) der kan virke generende Herefter må man søge at anbringe de frskellige støjende rum eller bygninger hensigtsmæssigt i frhld til mindre støjende De fejl der her gøres er utallige f eks når en patientbygning på et sygehus anbringes ud md en stærkt trafikeret vej g de støjende serviceafdelinger på et ellers rligt mråde bagest på sygehusmrådet Eller når et ventilatinsrum anbringes umiddelbart p ad et undervisningslkale Eller når sangklassen eller sløjds alen i en skle anbringes p ad nrmalklasser FØrst 'når de muligheder planlægningen giver ikke har kunnet løse støjprblemerne er tiden inde til at finde frem til en egentlig lydislering sm vil kunne hindre støjgener 1 51 D = 45 db Kraftig tale kan høres men kun frstås hvis man lytter kncentreret D = db Radi med nrmal styrke g tale kan ikke høres D = db Sang råben g kraftig radi kan ikke høres Fig 6 Sammenhæng mellem rumislering målt i db g hørbarheden mellem rum gd lydislering Andre tungere g stivere radiatrer har ikke denne egenskab Sm venfr nævnt karakteriseres en vægs isleringsgrænse ved dens lydreduktin Lydreduktinen udtrykkes i db g angiver i lgaritmisk mål frhldet mellem den indfaldende g den på den mdsatte side udstrålende lydeffekt Myndighedskrav Bygningsreglementet stiller krav både til rumlydsislering g til adskillende bygningsdeles reduktins'tal Begge dele kræves målt med 13 ktav filter g skal efter nærmere regler verhlde visse minimumsværdier ligesm gennemsnittet af målingerne skal verhlde visse minimumsværdier Der er i regulativet angivet en del vægg dækknstruktiner der pfylder kravene De vigtigste er fr alm bebelsesejend0!l!me plejehjem hteller m m 23 cm pudset teglstensmur eller 15 cm betnmur Fr række g kædehuse er angivet 35 cm pudset mur eller 25 cm betnmur sm adskillelse mellem de enkelte huse Udførelse af lydislerende vægge En væg med gd lydislering kan man skaffe sig på 2 måder: Enten ved at anvende en tung væg eller ved at udføre væggen sm en dbbeltvæg Oftest er det mest hensigtsmæssigt at anvende tunge vægge æggens reduktinstal frøges med ca 46 db ved en frdbling af væggens vægt (fig 8) æggens reduktinstal stiger med frekvensen således at en frdbling af frekvensen giver ca 5 db frbedring Undertiden er det nødvendigt at udføre en væg sm en dbbeltvæg af ringe vægt f eks hvis væggen stilles på et dæk med begrænset bæreevne En sådan væg udføres sm t adskilte vægdele med mineraluld imellem æggen skal udføres med særlig mhu g med ekstra tilsyn da det er vigtigt at de t vægdele virkelig er adskilt g der ikke af en eller anden grund pstår»lydbrer«ægges tilslutning til de mgivende knstruktiner skal ligeledes være tæt Angående udførelsen henvises i Øvrigt til Statens Byggefrskningsinstituts iydpjecer Almindelige fejl ved vægge Murede vægge udføres alt fr fte uden fyldte fuger hvilket giver anledning til at den ønskede islering ikke pnås ed elementbyggeri er det vigtigt at få støbt alle fuger tætte især etagekryds kan være vanskelige at få tætte når vægtykkelsen er så lille at knasterne på dækelementerne når sammen Der henvises i Øvrigt til SB anvisning nr 90 ed lette dbbelte vægge er en almindelig fejl at bræddegulv g lftfrskalling føres ubrudt igennem under g ver væggen æggen skal føres fra indskud eller betn i gulvet til indskud eller betn ver lftet En helt elendig udførelse er det at lade væggen slutte p imd et lft af perfrerede eller prøse akustikplader Det er en almindelig g fejlagtig pfattelse at disse aku stikplader lydislerer irkeligheden er den at den lydislerende virkning er yderst ringe Udføres lftet md et gennemgående tagrum udelukkende af sådanne plader får man både træk g en dårlig lydislering mellem de frskellige rum under tagrummet Endelig må advares md huller i væggene; sådanne skal altid tætnes mhyggeligt Fr rørgennemføringer findes specialbøsninger hvr der er tætnet mellem rør g bøsning Fr gennemgående kabetbakker g klemkasser skal gennemføringen gennem væggen ske i rør; rørene tætnes med plastisk kit Flankerende vægge af letbetn kan gså være skyld i dårlig lydislering sålecjes ville man på et plejehjem der var pført med letbetnskillerum frbedre lydisleringen ved at beklæde væggene mellem de frskellige værelser med gipsplader på lægter psat på begge' sider af skillerummet g hulrummet mellem lægterne udfyldt med mineraluld men resultatet svarede ikke til det frventede frdi der gik letbetnvægge ubrudt på tværs igennem væggen mellem værelserne g lyden frplantede sig ad vej 3 sm angivet på fig 5 ed en udvidelse af plejehjemmet udførtes væggene mellem værelserne af 15 cm betnelementer ført ca halvt ud i facademuren dergså var af letbetn Der blev på den ene side af betnvæggen udført en blød fuge md de flankerende skillerum Herefter var lydisleringen i rden 9

4 dl (JO O jpjjj [) lk \eb'rl<> v :;l? " 'rjrligere w Ọ 00 2()O ;00 Fig 7 Rumislering db 10 r Plan af den første pførte bygning Fig 9 Lydislering i et plejehjem v f Hz '" '" ' '" '" km' Fig 8 Reduktinstal sm funktin' af vægten pr m 2 r Tilet facade: 2 cm letbetn ærelse 1O cm letbetn Tilet "" mineraluld 13 mm gipsplade ærelse rl Eks på rumislering Bygningsreglementets kravkurve Summen af de negative afvigelser må fr de 16 standardfrekvenser ikke verstige 16 db (tilsvarende bestemmelser gælder fr reduktinstal) Teretisk beregnet værdi Bestemt på grundlag af en lang række målinger Tilet Tilet facade: 23 cm letbetn lblødfuge ærelse \5 c betn 10 cm letbetn ærelse Plan af den sidste pførte bygning et andet tilfælde var en sklestue placeret i en kntrbygning Støjen herfra generede nabkntret hvrfr bygningens arkitekt ld psætte en perfreret gipsplade på lægter med mineraluld i hulrummet Dette hjalp ikke på lydisleringen hvrimd lærerne nu klagede ver at sklestuen ikke var til at undervise i g det var frdi det i Øvrigt fr kraftigt dæmpede rum blev yderligere 'dæmpet af den perfrerede gipsplade anbragt bag læreren Der skal man passe på tilslutning til facade Fr det første advares md at lade lette facader føres ubrudt frbi lydislerende skillerum g dæk Facaden bør deles g der bør udføres elastiske samlinger så lyd ikke verføres Endvidere er det netp ved tilslutning af en tværvæg md en facade med gennemgående vinduespartier fte vanskeligt at få tætte samlinger Det skyldes at facadens knstruktin veksler fra gulv til lft: Først brystning så vinduer g dernæst bjælkeknstruktinen ver vinduerne Overgangen mellem hver af disse tre knstruktiner bliver fte verset under prjekteringen Tilslutningen ved lftet skal gså fres særlig pmærksmhed især kan det være prblemer med TT plader hvr der ikke udstøbes bag pladerne imd facadedrageren g dette hulrum kan transprtere lyden ver lange strækninger; denne fuge bør udfyldes med mørtel eller andet tætningsmateriale Til slut: Pas på ventilatinskanaler g ldrette udluftningskanaler fr naturlig ventilatin Sådanne kanaler er fte skyld i lydtransmissin mellem køkkener eller baderum Lyden kan transmittere i kanaler gennem åbningen g videre gennem tynde kanalvægge ud i de rum sm kanalen føres igennem eller lyden kan føres p gennem taget g fra afdækningsplader reflekteres ned i en nabkanal g herfra udstråles i det rum denne kanal ventilerer Derfr bør sådanne kanaler udføres med tykke kanalvægge g kanalerne bør føres adskilt ver tag DØre Er der en dør i væggen mellem t rum kan man ikke frvente ngen gd lydislering; en frbedring kan pnås ved at gøre døren tung g udføre speciel tætning langs kanterne En væsentlig bedre islering fås såfremt man udfører døren sm en dbbeltdør Døre kan leveres sm 25 eller 35 dbdøre DØre fra bliger til fælles trappe eller gang skal pfylde kravene til :w dbdøre eller der skal mellem fælles trapperum m v g frstue anbringes 2 døre der tilsammen har et middelreduktinstal på mindst db Trinlydislering Trinlydislering kan man principielt pnå på 3 måder: 1 ed at udføre en passende blød gulvbelægning der afbøder slaget mellem fd g etageadskillelse således at svingninger i bygningen undgås 2 ed at hindre svingningerne i at udbrede sig til de Øvrige bygningsdele 3 ed at hindre lydens udstråling fra råbygningen Under 1) henhører anvendelsen af gulvtæpper linleum med krkment g vinyl med vinylskum på undersiden Under 2) henhører anvendelsen af svømende gulve f eks en 5 cm betnplade 5 cm anhydrit eller ca 2 cm støbeasfalt udstøbt på mineraluldsbatts eller trægulv på strøer udlagt på mineraluldstrimler Det er yderst vigtigt at der ikke er ngen selv nk så lille fast frbindelse mellem det sømmende gulv g de øvrige bygningsdele Eksempel på 3) er nedhængte (tætte) lfter anbragt under den etageadskillelse hvis trinlyd man Ønsker at islere Af de 3 metder er 1 den bedste hvis man i Øvrigt kan gdkende et blødt gulv; 2 skal udføres med megen mhu hvis det tynde' betnlag ikke skal revne En ulempe ved denne fremgangsmåde er at den frøger støjen i rummet hvr trinstøjen frembringes (trmmelyd) 3 bør kun bruges i nødstilfælde Lydtransmissin gennem flankerende vægge kan mindske virkningen af det nedhængte lft betydeligt En gulvbelægnings trinlydsdæmpning er differencen mellem det trinlydsniveau der måles under etageadskillelsen uden g med gulvbelægning Kender man gulvbelægningens trinlydsdæmpning g trinlydniveauet under et dæk uden belægning kan det resulterende trinlydniveau beregnes Man kender trinlydsdæmpningen fr en række belægninger Myndighedskrav bygningsreglementet stilles krav til det maksimale trinlydsniveau under en etageadskillelse g der gives eksempler på gulvknstruktiner der pfylder disse krav 510 J 511

5 rir d 1" i""' v '\ "" ' '" r z '(!(:J r [ Bygningsreglementets kravkurve Eks på trinlydniveau Summen af de negative afvigelser målt ved 16 standardfrekvenser må ikke verstige 16 db 11 h dl '8 O O 4'00 POO 0 $15G flz 0 Fig 10 Trinlydniveau LYDMÅLNG Fejl ved trinlydsdæmpning Afløbsrør Den mest almindelige fejl ved svømmende gulve er at der findes steder hvr der er»krtslutriing«gennem mineraluldsmåtten eller langs fugerne ved de tilstødende vægge Denne krtslutning kan skyldes dårlig arbejdsudførelse hvrfr mhyggeligt tilsyn er nødvendigt men det kan gså skyldes fejl' i prjekteringen hvr man ikke har løst prblemer med rørgennemføringer Et svømmende gulv må ikke føres ubrudt igennem fra et rum til et andet der skal mindst være en fuge i gulvet gså i døråbninger lejlighedsskel 'imellem htel eller plejehjemsværelser m m bør skillerummene føres igennem det svømmende gulv ned til den bærende betnplade badeværelser er det tit vanskeligt at pnå den i bygningsreglementet krævede trinlydislering; fte er den eneste løsning at anvende en blød' gulvbelægning sm vinyl med vinylskum Fr afløbsinstallatiner hidrører energimsætningen fra tyngdekraftens virkning g da der tillige er tale m delvis vandfyldte rør har støjen en anden karakter end støjen fra vandfyldte rør Støjen fra faldrør pstår frtrinsvis i bøjninger g ved afgreninger g især på steder hvr vimdet har haft en str faldhøjde gennem et ldret faldrør FaldrØr af plastic giver ca 10 db kraftigere støj end støbejernsrør ign Oklavnd niveau 1 db N N 115 Nl10 Nl0S N 90 Acceptable støjniveauer: N Eksempler på lkaler 2535 Bebelse sygehuse læsesale knferenceværelser N BO 3545 Restauratiner krridrer lbbjes banker N 75 Frretningslkaler kntrer med skrivemaskiner 45 Yærkstedslkaler med let maskineri N 90 N 85 N N 65 N N 55 N nstallatinsstøj Myndighedskrav N 95 N 45 Der er i bygningsreglementet stillet krav til maksimalt tilladeligt støjniveau fra installatinsgenstande i bebelses htel plejehjems g undervisningsbyggeri Kravene er stillet sm 'krav til maksimal db (A) værdier Fr anden art af bebyggelse findes pgivelser ver acceptable støjniveauer Ofte stilles kravet at støjen ikke må verskride en nærmere angivet Nkurve entilatinsstøj Støj fra ventilatinsanlæg stammer bl a fra ventilatrerne entilatrstøjen dæmpes under passage gennem kanalerne Undertiden kan det være nødvendigt at kanalerne frsynes med en indvendig lyddæmpende beklædning eller der anbringes såkaldte lydfælder i kanalen Støj der pstår i kanalen vil nrmalt med rimelige lufthastigheder g såfremt der ikke frekmmer skarpe kanter i kanalerne være uden betydning Hvr støj frekmmer pstår den sm ftest i selve indsugnings eller udblæsningsåbningerne Man bør derfr vælge støjsvage ventiler Der bør altid fretages en lydrnæssig dimensinering af ventilatinsanlægget Alt fr fte er der ikke udført ngen dimensinering g når støjen efter anlæggenes udførelse skal reduceres er der ingen plads til indbygning af lyddæmpere Af andre fejlmuligheder kan nævnes fejlagtige placeringer af ventilatinsrum g utilstrækkelig lydislering af disse fra nabrummene ' J Rechnage! N N 35 N N 25 NO Birch & Krgbe 2 S NS 0 N 10 0 N1S N 00 Hz Oktavbånds A B C Lin centerfrekvens Fig 11 Nkurver Nise Rating er et system af kurver ver støjniveauer pr 11 ktav sm funktin af frekvensen Et ønsket støjniveau angives ved en Nværdi g den tilsvarende kurve angiver den øvre grænse fr støjniveauet skemaet er angivet ngle Nværdier sm anses fr passende i frskellige typer af rum 512 andrør Litteraturfrtegnelse: Støjen fra vandfyldte rørsystemer spredes dels sm luftlyd g dels sm bygningslyd Støjen frembringes de steder hvr der 'er stre enkeltmdstande (ventiler) Det er derfr set fra et støjrnæssigt synspunkt Ønskeligt m rørsystemet dimensineres således at energitabet frdeles ver de friejedningsstrækninger (mindre rør) Det kan være nødvendigt hvis vandtrykket er fr højt at indsætte reduktinsventiler i kælderen fr at aftapningsventilerne i lejlighederne ikke skal støje mere end bygningsreglementet tillader slering af rørphæng fr at undgå bygningsstøj giver sjældent gdt resultat A ngerslev: Akustik Statens Byggefrskningsinstituts pubiktiner: Jørgen Petersen: Bygningsakustik 1: Grundlag rumakustik SB anv 65 Jørgen Kristensen g Kaj Ovesen: Støj fra installatiner SB anv 79 Lydislering i mntagebyggeri SB anv 90 SB Lydpjecer: Lyd 1: Trægulv på strøer Lyd 2: Svømmende betngulve Lyd 3: Pladebeklædte træskeletvægge enkelte Lyd 4: Pladebeklædte træskeletvægge dbbelte Lyd 5: Pladebeklædte stålskeletvægge enkelte Lyd 6: Pladebeklædte stålskeletvægge dbbelte Lyd 7: Døre Lyd 8: Bligventilatin Lyd 9: Murstensvægge enkelte Lyd 10: Betnvægge enkelte Ole B Stampe: Lyd i 'ventilatin'sanlæg 513