5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen

Transkript

1 Delrapport II detailkortlægning nedtrængningsdybden for ilt og nitrat. Denne er igen afhængig af reduktionskapaciteten af undergrundens sedimenter i form af pyrit, organisk stof og Fe(II), som er i stand til at reducere nedsivende, nitratholdigt vand. Reduktionskapaciteten er bestemt ved kemisk analyse af prøver fra forskellige geologiske lag i snegleboringerne. Formålet er at opnå en forståelse af sedimenternes evne til at reducere nitrat både i de vandførende kvartære sandlag, som strømmer mod de dybe tertiære dale og i de lerholdige moræneaflejringer og tertiære aflejringer, hvor vandgennemstrømningen er meget lav. Arsen i grundvandet har vist sig at være et nyt problematisk stof for vandværkerne efter, at grænseværdien blev sat ned fra 50 µg/l til 5 µg/l fra 25. december En tidligere undersøgelse i Århus Amt har vist, at 28% af de analyserede indvindingsboringer i gennemsnit har et arsenindhold i råvandet over den nye grænseværdi på 5 µg/l. Specielt er der fundet et højt arsenindhold i grundvandet i sandede grundvandsmagasiner, hvor bunden består af fedt tertiært ler, ofte i forbindelse med begravede dale. Store dele af Århus Nordområdet udgør derfor et risikoområde for et højt arsenindhold i grundvandet. Kilden til arsen i grundvandet skal søges i et naturligt højt indhold af arsen i sedimenterne i undergrunden. Arsen er enten indbygget i forskellige sulfidmineraler som f.eks. pyrit eller adsorberet på forskellige jernoxider. Sedimentprøver fra snegleboringerne i Århus Nord er brugt til at få større kendskab til hvilke mineraler (pyrit eller jernoxider), som arsen er bundet til i grundvandsmagasinerne og få mere viden om udbredelsen af arsen i forskellige geologiske og geokemiske miljøer. På den baggrund er udvalgte sedimentprøver (i alt 30 prøver, fordeling fremgår af tabel 5.3.a) fra alle de udførte snegleboringer sendt til kemisk analyse hos Geomorfologisk Afdeling på Geologisk Institut, Århus Universitet (Århus Universitet, 2003) med henblik på en bestemmelse af: I) Jordlagenes nitratreduktionskapacitet (pyrit, TOC og Fe(II)indholdet) og II) Jordlagenes arsenindhold (arsen bundet til pyrit eller jernoxider). Prøverne er udvalgt med henblik på at få så bredt et datamateriale som muligt med prøver fra forskellige redoxmiljøer, aflejringsmiljøer (smeltevand, glacial og marin), geologiske tidsperioder (kvartære og tertiære) og med forskellig tekstur (sand, silt og ler) og vandmætningsforhold (umættet sandlag, vandførende sandlag og vandstandsende lerlag. Kemiske analysemetoder for sedimentprøverne I tabel 5.3.b ses en oversigt over de kemiske analyser, der er brugt til bestemmelse af nitratreduktionskapacitet og arsenindhold, på sedimentprøverne fra snegleboringerne. Usikkerheden på arsenanalyserne er relativ høj (+/10%) på grund af interferens med klorid ved AAS (atom absorption spektrofotometri med grafitovn). 5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen På grundlag af de geofysiske undersøgelser og undersøgelsesboringerne er der høstet betydelig ny viden om de geologiske forhold i Århus Nordområdet. Der hersker ikke længere nogen tvivl om, at de regionale, grundvandsmæssige interesser i Århus Nordområdet næsten udelukkende knytter sig til de begravede dale. Der er heller ingen tvivl om, at udbredelsen af og sammenhængen mellem de begravede dale først for alvor er blevet kendt efter at først og fremmest TEMsonderinger er blevet taget i brug inden for de seneste 10 år. Figur 5.4.a. Kortet viser koten for den 1. gode elektriske leder regnet fra oven (også kaldet øverste gode leder). Definitionen på den øverste gode leder er her i området, at laget har en modstand på under 15 ohmm, og at laget er mindst 10 m tykt. De begravede dale fremstår tydeligt som langstrakte blå/grønne områder, hvor den gode leder ligger dybest. 43

2 Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nordområdet Som det allerede er fremgået af de foregående afsnit i dette kapitel, er der i Århus Nord tale om et udbredt og kompliceret, sammenhængende system af begravede dale, hvoraf helt lokale dele tidligere er blevet grundigt undersøgt bl.a. som led i det Strategiske Miljøforsknings Program (SMP). Endvidere er der foretaget en sammenstilling og beskrivelse af den eksisterende viden om forekomsten af begravede dale i forbindelse med et samarbejdsprojekt, der er indgået mellem amterne i Jylland og på Fyn. Det aktuelle undersøgelsesprogram i Århus Nordområdet, der er gennemført af Århus Amt som led i en indsatsplanlægning omkring beskyttelsen af amtets fremtidige drikkevandsressourcer, er imidlertid det mest omfattende undersøgelsesprogram, der hidtil er udført i området. Foruden inddragelse af eksisterende viden omfatter undersøgelsesprogrammet bl.a. geofysiske undersøgelser, således at hele Århus Nordområdet nu er dækket af TEMsonderinger og slæbegeoelektriske målinger, ligesom der er udført i alt 22 nye undersøgelsesboringer omfattende et stort antal analyser af såvel jordprøver som vandprøver fra de udførte boringer. aflejringer overvejende af moræneler, hvilket medfører, at chancerne er ringe for at finde vandførende sandlag af betydning her. Dette har såvel de udførte undersøgelsesboringer som oplysningerne fra ældre boringer bekræftet. Boringer har ligeledes bekræftet, at den tertiære lagfølge i områder med højtliggende tertiær overflade hovedsageligt består af ler ned til meters dybde (fraregnet den del af området længst mod nordøst, hvor kalken ligger højt og de tertiære lerlag derfor er tynde). De 9 dybe undersøgelsesboringer, der blev placeret over de begravede dalstrukturer, som TEMmålingerne havde afsløret, gav alle et positivt resultat med hensyn til forekomsten af vandførende sandlag. Der blev således fundet fra m tykke vandførende sandlag i alle 9 boringer. Det må imidlertid understreges, at det ikke er overalt i de begravede dale, der kan findes grundvandsmagasiner af tilstrækkelig mægtighed til, at de kan danne grundlag for en større vandindvinding. Boringer udført i anden sammenhæng har vist dette. Det er således nødvendigt at studere eksisterende geofysiske målinger og eventuelle boringer nøje, inden man går igang med at placere nye indvindingsboringer. Ofte kan det være nødvendigt med et lokalt supplement af de eksisterende TEMsonderinger forud for fastlæggelsen af et nyt borested. De korte snegleboringer, der blev placeret på de højtliggende tertiære plateauer, bekræftede som tidligere nævnt, at der sjældent findes vandførende sandlag af indvindingsmæssig betydning her. Imidlertid viste boringerne, at der stedvis findes tynde sandlag, som har betydning for områdernes afdræning og således også for tilledningen af nydannet grundvand til de store grundvandsmagasiner i de begravede dale. I et senere, selvstændigt afsnit er udbredelsen af grundvandsmagasiner i Århus Nord behandlet mere fyldestgørende. De begravede dale og det nuværende terræn Allerede betegnelsen begravede dale antyder, at beliggenheden og forløbet af disse dale ikke er muligt at fastlægge alene ud fra observationer i det nu Grundvandet og de begravede dale Tolkningen af TEMsonderingerne er blevet dokumenteret ved hjælp af undersøgelsesboringer. I Århus Nordområdet findes der under den kvartære lagserie en tertiær overflade bestående hovedsageligt af lerede aflejringer. Denne oprindeligt højtliggende, tertiære overflade i området er efter sin dannelse blevet gennemsat af en række dybt nederoderede dalstrukturer, imellem hvilke der findes højtliggende, tertiære plateauer, som stedvis kun ligger 5 10 m under det nuværende terræn. I områderne med højtliggende tertiært ler er det kvartære dæklag de fleste steder ret tyndt. Oven på mange af disse tertiære lerplateauer består de kvartære mel dby rring rd Å LILLE FRIJSENBORG Skjød Hede Sjelle Brundt FRIJSENBORG Fajstrup Solkær Skivholme Lading Hørslevbol Tinning FOLDBY DALEN Vitten H A A Hummelure Skjoldelev Borum Labing Hørslev R Sabro Yderup T R I Haldum Folby Korsholm Hinnerup Norring Lyngby Sandby G E Mundelstrup Å Søften Kvottrup Geding Trige Mejlby Todbjerg Lisbjerg LisbjergTerp Fig 5.4.b. Begravede dale vist oven på 5mhøjdekurver for det nuværende terræn Lilleå Hår R I S T R U P E L S T E Fårup G R U N D F Ø R Mølballe True Ø D U M Tåstrup Grundfør D KASTED D A L E N D A LISBJERG Tilst L E N Ølsted Kasted Hasle Ødum Knoldene Spørring SPØRRING LYSTRUP Spørring Å Skejby Brendstrup Åb h j Vejlby Røved TODBJERG Pannerup TRUELSBJERG TRUGET Elev Elsted Bendstrup Lystrup Lindå Balle H Grøttrup Hjortsh Eg Vejlby Fed Risskov 44

3 Delrapport II detailkortlægning værende terræn. Dette er således også generelt tilfældet med de begravede dale i Århus Nord. De langstrakte men stedvis relativt smalle, begravede dale strækker sig på kryds og tværs af det nuværende landskabs bakke og dalstrukturer, jf. figur 5.4b, som viser forløbet af de begravede dale oven på et kort med 5mhøjdekurver for det nuværende terræn. Selvom der er kortere strækninger, hvor de begravede dale falder sammen med dalstrøg i det nuværende terræn, så viser deres forløb dog, at der i vid udstrækning er tale om tilfældige sammenfald, idet andre dele af samme begravede dalstrøg ikke falder sammen med et dalforløb i det nuværende terræn. Sammenfattende kan det konstateres, at det ikke er muligt at erkende, hvordan de nederoderede dale i den tertiære lerundergrund forløber ved at granske de nuværende morfologiske forhold i området. Betegnelsen begravede dale kan derfor med god ret anvendes om disse dale i hele området. mel dby rring rd Å LILLE FRIJSENBORG Skjød FRIJ F Hede Sjelle Brundt Fajstrup lkær Skivholme Lading Hørslevbol Vitten Tinning H A A Hummelure Skjoldelev Borum Labing Hørslev R Yderup T R I Haldum Folby Korsholm Norring Sabro Lyngby Sandby G E Hinnerup Fårup Mundelstrup Alderen af de begravede dale og deres indhold Der er i forbindelse med udførelsen af det relativt omfattende boreprogram i Århus Nord som nævnt i det foregående afsnit foretaget en grundig geologisk analyse af sedimentprøverne fra 4 af de dybe boringer. Dette arbejde er udført af Geologisk Institut ved Aarhus Universitet som led i et samarbejde (kaldet SeSam) mellem instituttet og de jyskfynske amter. Samarbejdet går bl.a. ud på, at der skal udvikles metoder til stratigrafisk identifi kation af de kvartære smeltevandssedimenter, som jo er vigtige elementer i kortlægningen af vore grundvandsmagasiner. De væsentligste analysemetoder, som anvendes i forbindelse med SeSam, er petrografiske og mineralogiske metoder. Der er bl.a. tale om fingrusanalyser samt ler og bulkanalyser. Herudover foretages ofte en række andre supplerende analyser og detailbeskrivelser. Resultaterne af den grundige analyse og beskrivelse af jordprøverne fra 4 af de dybe undersøgelsesboringer i Århus Nord er beskrevet i 2 rapporter (se liste over baggrundsmateriale i afsnit 5.7). Søften Kvottrup Geding Fig 5.4.c. Kort med angivelse af alderen på de ældste afl ejringer i de begravede dale. Lilleå Hår R I S T R U P ELST E G R U N D F Ø R Mølballe True Ø D U M Tåstrup Grundfør D KASTED D A L E N D A LISBJERG Tilst L E N Ølsted Kasted Hasle Ødum Spørring SPØRRING Knoldene LYSTRUP Spørring Å Trige B Røved Mejlby TODBJERG Todbjerg Lisbjerg LisbjergTerp Skejby Pannerup TRUELSBJERG TRUGET Elev Ældste aflejringer Elsted Bendstrup Lystrup Lindå Balle H Grøttru Hjortsh E Vejlby Fe Ubestemt Saale PræElster (Menap) Risskov Blandt de mere overraskende resultater af dette analysearbejde er konstateringen af, at der er stor forskel på alderen af de sedimenter, som udfylder de begravede dale i Århus Nordområdet. Således viser det sig, at smeltevandssedimenterne i FrijsenborgFoldbydalen er ældre end Elsteristiden og måske hidrører fra smeltevandsfloder fra Menapnedisningen. I RistrupGrundførØdumdalen og i HaarTrigeElsteddalen er sedimenterne klart yngre, idet de nederste sedimenter i disse begravede dale er bedømt til at være dannet i forbindelse med Saaleistiden, mens de øvre sedimenter vurderes at være fra sidste istid, Weichselistiden. Der er tale om et indledende arbejde på denne front, men med de foreliggende resultater er der grund til at se frem til forbedrede muligheder for at korrelere sedimenternes aldre og andre egenskaber af betydning for grundvandskortlægningen i løbet af de kommende år. Udvalgte geologiske tværsnit For at give et lille indtryk af den geologiske mangfoldighed i Århus Nordområdet beskrives i dette afsnit 3 forskellige geologiske tværsnit fra forskellige steder i området. De valgte tværsnit viser karakteristiske træk ved områdets geologi, men giver dog langt fra en fyldestgørende dækning af alle sider af geologien. Profilsnit I: Tinning Hedeprofilet Det første profi l viser et tværsnit hen over et højtliggende, tertiært plateau med en ganske smal, men dybt nedskåret dal i det tertiære plateau. Tværsnittet er et sydnordgående profi l, der skærer tværs over den begravede Frijsenborg Foldbydal. Tværsnittet passerer den velbeskrevne, dybe undersøgelsesboring DGU nr (OSD322), der når helt ned til bunden af den begravede dal, samt den 45

4 Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nordområdet dybe boring DGU nr (OSD323), der er placeret på det tertiære plateau ca. 550 m længere mod nord, og som gennemborer ca. 130 m af den tertiære lagserie. De gennemborede lag er beskrevet stratigrafisk, og derfor har det været muligt at forsyne profi lsnittet med geologiske aldersangivelser. Bemærk, at dalen er fyldt op med meget gamle kvartære sandaflejringer, som helt sikkert er ældre end Elster, muligvis fra Menapistiden. Profilsnit II: SabroGrundførprofilet Dette profi l viser et snit på langs gennem den begravede RistrupGrundfør Ødumdal. Profi let strækker sig fra et punkt lidt sydvest for Sabro til et punkt lige øst for Grundfør. mel oldby ørring ård Å LILLE FRIJSENBORG Galten Skjød Brundt FRIJSENBORG I Fajstrup Hede Skivholme Sjelle Skovby Solkær Lading Hørslevbol Tinning FOLDBY DALEN Vitten H A A Hummelure Skjoldelev Borum Labing Hørslev R Yderup T R I Haldum Folby Korsholm Hinnerup Norring II Sabro Lyngby Sandby G E Mundelstrup Årslev Søften Kvottrup Geding Trige Fig 5.4.d. Oversigtskort med placeringen af de 3 geologiske profilsnit fra området. Lilleå R I S T R U P Hår E LST E G R U N D F Ø R Fårup True Ø D U M Mølballe Tåstrup Grundfør KASTED D A L E N D D A LISBJERG Tilst III L E N Ølsted Kasted Spørring SPØRRING Knoldene LYSTRUP Spørring Å ÅrhusÅbyhøj Nord Mejlby Todbjerg Lisbjerg LisbjergTerp Vejlby TODBJERG Skejby Pannerup TRUELSBJERG TRUGET Elev Elsted Bendstrup Lystrup Lindå Balle Hes Grøttrup Hjortshø Egå Boringer langs Brendstrup Tinning Hede (profilsnit I) SabroSøftenGrundfør (profilsnit II) Hasle Spørring syd (profilsnit III) Vejlby Fed Risskov Profi let er forsøgt placeret langs midten af den begravede dal, men da det samtidig har været hensigten at lægge profi let op ad en række informative boringer, medfører dette, at profi let nogle steder ligger ude i siden af den begravede dal, hvilket fremgår af den stedvis ret ujævne bundtopografi i den begravede dal. Terrænoverfladen varierer meget i højde og afspejler, at den begravede dal ikke OSD3205 SYD Kote 80 Kote 0 (havnivenau) 10 m 1km Foldby Frijsenborg dalen (begravet dal) OSD3202 følger nogen nuværende dalstruktur men går på tværs af flere af de dale, vi kan observere i det nuværende terræn. Først og fremmest bemærkes, at den begravede dal indeholder betydelige mægtigheder af vandførende sandaflejringer, og overordnet set er de sandede aflejringer dominerende i dalen langs hele profi let, bortset fra lige øst for Grundfør, OSD3203 NORD Kvartær (Weichsel) (PræElster/Menap) Prekvartær (Oligocæn) (Oligocæn) (Eocæn) DGU nr. Fig 5.4.e. Geologisk profilsnit (Tinning Hede, profilsnit I) fra syd mod nord tværs over den begravede FrijsenborgFoldbydal. hvor man kan se større mægtigheder af lerede aflejringer. Det kan iøvrigt bemærkes, at lige netop den sidste boring på profi let DGU nr er særlig dyb og når helt ned i kalken. Boringen er udført i forbindelse med SMPprojektet, der er omtalt i kapitel 4, hvor der også er en principskitse omkring netop denne dals opbygning i Grundførområdet. Profi let passerer forbi Århus Kommunale Værkers kildepladsboringer ved Ristrup. Endvidere ligger én af overvågningsboringerne ved Ristrup, DGU nr (Ri 103), på profi let. Alle disse boringer dokumenterer store sandmægtigheder. To af de dybe undersøgelseboringer, som Århus Amt har fået udført i forbindelse med denne detailkortlægning, nemlig DGU nr (OSD1016) og DGU nr (OSD1017), ligger også langs profi let og dokumenterer store magasinmægtigheder. De sidstnævnte boringer er grundigere beskrevet i foregående afsnit. Tolkningerne af TEMmålingerne viser, at de sydligste kildepladsboringer ved Ristrup tilsyneladende ligger på et sted 46

5 Delrapport II detailkortlægning SYD NORD Sabro Ristrup kildepl. Søften Grundfør (OSD1017) (OSD1016) Kote Kvartær (Weichsel) Kote 0 Prækvartær (Eocæn) Dalskrænt Kalk 20 m 1km DGU nr. Fig 5.4.f. Geologisk snit (SabroGrundfør, profilsnit II) fra sydvest mod nordøst på langs af den begravede RistrupGrundførØdumdal. med en forhøjning på dalbunden. Dette fremgår også af boringsbeskrivelserne, hvor boret har nået den tertiære bund noget højere end normalt ved boring i denne dalstruktur. På tidspunktet for udførelsen af disse boringer fandtes TEMmålingerne ikke, og man havde således ikke dengang samme mulighed for at optimere boringsplaceringerne, som man har nu (se iøvrigt beskrivelsen af Ristrupværket i afsnit 3.4). I området lige sydvest for Søften er den begravede dal muligvis lidt mere leret i sin opbygning efter TEMtolkningerne at dømme. Endelig afspejler profi let ganske godt, at den begravede dal med dens betydelige grundvandsmagasiner er temmelig dårligt beskyttet af terrænnære lerdæklag langs hovedparten af profi let. Profilsnit III: Spørring Sydprofilet Dette profi l viser et tværsnit, der går fra vest mod øst fra Lilleådalen øst for Hår, syd om Spørring over Spørring Kær over mod Mejlby og. Profi lsnittet strækker sig dermed fra én begravet dal (RistrupGrundførØdumdalen) hen over et højtliggende, tertiært lerplateau med en mindre dalstruktur, til en anden begravet dalstruktur (SpørringTodbjergdalen), og videre op mod det højtliggende kalkområde ved Mejlby, hvor kalken ligger tæt på terræn i et stort, nærmest cirkelformet område med en diameter på mere end 10 km. I den vestlige del af profi let ses den begravede RistrupGrundførØdumdal, som her er sammenfaldende med den nuværende Lilleådal. Profi let passerer forbi én af de dybe undersøgelsesboringer, DGU nr (OSD1021), som viste store mægtigheder af sandede smeltevandsaflejringer. Hen over det højtliggende tertiære lerplataeu løber profi let tværs hen over en mindre begravet dal, hvori der findes et relativt overfladenært grundvandsmagasin. Længere mod øst løber profi let ud over den begravede SpørringTodbjergdal. Denne dal fremtræder meget markant på TEMkortet over koten for den gode elektriske leder, jf. fig 5.4a. Dette skyldes først og fremmest, at den gode leder mange steder i den begravede dal ikke udgøres af tertiært ler som i den øvrige del af Århus Nordområdet, men derimod af en god leder nede i kalken, som formodes at være saltvand. Den begravede dals sider udgøres dog af tertiært ler, hvilket er afgørende for dalens markante fremtræden på TEMkortene. Århus Amt har udført en dyb undersøgelsesboring i denne dal, DGU nr (OSD1027), der ses på profilet. I denne boring blev der fundet betydelige mægtigheder af smeltevandssand. Imidlertid blev der boret en anden boring, DGU nr (OSD1022), til ca. 60 meters dybde kun ca. 30 m fra førstnævnte, dybe boring. Denne boring viste betydelig større lermægtigheder end DGU nr Endelig har Århus Kommunale Værker kun ca. 400 m fra Århus 47

6 Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nordområdet VEST (OSD1021) (OSD1027) ØST Lilleåen Ristrup Grundfør Ødum dalen (begravet dal) Kote 25 Spørring Todbjerg dalen (begravet dal) Kvartær Prækvartær (Eocænt) Kote 0 Kalk DGU nr m 1km Fig 5.4.g. Geologisk profilsnit (Spørring Syd, profilsnit III) fra vest mod øst fra Lilleåen syd om Spørring over mod Mejlby. Amts dybe boring! udført en dyb undersøgelsesboring, som også går helt ned i kalken. Denne boring har helt overvejende påvist lerede aflejringer, og der er kun gennemboret ubetydelige sandlag. Dette vidner om en begravet dal, hvor lagserien veksler utroligt meget inden for selv korte afstande. Det ser ud som om, de lerede aflejringer er dominerende i den begravede dal i modsætning til den anden begravede dal i den vestlige side af dette profi lsnit, hvor de sandede aflejringer er fremherskende. Muligvis er SpørringTodbjergdalen dannet i sammenhæng med eller på samme måde som den begravede dal mellem Hadsten og Hadbjerg, hvori også de lerede sedimenter er langt de hyppigst forekommende og udbredte. Der findes dog betydelige aflejringer af sandede smeltevandsmaterialer i SpørringTodbjergdalen. Det er dokumenteret af 2 dybe boringer forskellige steder i dalen. Men det står også klart, at det er en ret kompliceret sag at udrede, hvordan sammenhængen mellem de sandede aflejringer ser ud, og i hvor stort omfang, der er sammenhæng. 5.5 Grundvandsmagasiner I dette afsnit følger en forenklet beskrivelse af de geologiske forhold set i relation til grundvandsmagasinernes vertikale og horisontale udbredelse. Som grundlag for beskrivelsen anvendes først og fremmest viden fra samtlige boringer og den geofysiske kortlægning samt fra pejleoplysninger i mindre omfang. Det har på forhånd ligget klart, at de væsentlige grundvandsmagasiner dem, som den fremtidige vandforsyning bliver baseret på er koncentreret til de kvartære sandaflejringer i de dybe begravede dalsystemer. Mange steder findes der tillige ret tykke, vandførende sandlag på flankerne af disse dybe dale. Hinnerup Vandværks anlæg ved Herredsvej er et eksempel på dette. Disse grundvandsmagasiner, som i stor udstrækning er i direkte hydraulisk forbindelse med de dybereliggende magasiner i de begravede dale, ligger således i et noget højere niveau set i forhold til magasinerne i de begravede dale, hvorfor de alt andet lige har mindre mægtigheder og en noget dårligere grundvandsbeskyttelse. Mange steder findes der grundvandsmagasiner uden for og uden kontakt med de begravede dale, men de vil generelt have en mere lokal udbredelse. Der vil dog ofte være en stor risiko for, at vandkvaliteten her er dårlig, da disse magasiner for det meste er overfladenære og uden betydende grundvandsbeskyttelse. De lukkede vandværker er i mange tilfælde beliggende i områder, hvor grundvandet indvindes overfladenært. Som en nedre begrænsning af de begravede dale er valgt den TEMbaserede kote for den gode elektriske leder, som er defineret ved jordlag med en modstand mindre end 15 ohmm og en tykkelse på minimum 10 m. Grænsedragningen for de begravede dales forløb er altid forbundet med en 48