Liv på grænsen. Tand for tunge. Uden for nummer. Trange tider
|
|
- Monika Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 13. maj årgang Dansk Psykolog Forening 8 Liv på grænsen Rejsebrev fra dansk studerende, der arbejder et halvt år i psykologisk klinik på grænsen mellem Thailand og Burma. Side 4 Tand for tunge Interview med tre psykologer om deres erfaring med og holdning til tavshedspligt. SIDE 8 Trange tider Hvordan overlever psykologfagligheden i de økonomisk trængte kommuner? SIDE 12 Uden for nummer Personer med en funktionel lidelse negligeres både i somatikken og psykiatrien. SIDE 16
2 Interview med tre psykologer om deres erfaring med og holdning til tavshedspligt. SIDE 8 Hvordan overlever psykologfagligheden i de økonomisk trængte kommuner? SIDE maj årgang Dansk Psykolog Forening Rejsebrev fra dansk studerende, der arbejder et halvt år i psykologisk klinik på grænsen mellem Thailand og Burma. SIDE 4 Personer med en funktionel lidelse negligeres både i somatikken og psykiatrien. SIDE 16 8 LEDER I Dansk Psykolog Forening går fællesskabet for ikke i opløsning. Det er blandt andet det, årsmøder.tand vi markerer, når vi holder tunge Liv på grænsen Trange tider Uden for nummer Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Sin egen lykkes smed I disse dage er mange af Dansk Psykolog Forenings medlemmer samlet til årsmøde i Nyborg. Det tema, vi mødes om, er Lykkeridderen individualiseringens frontfigur. Den person, der kun vil sit eget. Fagligt et værdigt emne at drøfte, men også organisatorisk. Ikke mindst i fagforeninger, for hvem maj måned har en historisk betydning, og hvor fællesskabet rækker langt ud over de rituelle markeringer den første i måneden. Grundlæggende er Dansk Psykolog Forening som de øvrige fagforeninger forhandlingsorganisationer med det vigtige mål at tjene fællesskabets og indirekte dermed den enkeltes bedste. En af vores fornemste opgaver er overenskomster. Søger vi fx i en overenskomst at opnå et resultat for en mindre del af den gruppe, der forhandles for, er det med tanke på det langsigtede perspektiv: at det enkelte snævre resultat åbner for de mange brede resultater efterfølgende. En sådan filosofi giver ikke det hurtige kick, lykkeridderen lever af. Lykkeridderen formår måske at realisere sin individuelle kontrakt med dertilhørende løn mv. på kort sigt, men med 35 eller 40 år på arbejdsmarkedet falder slutresultatet negativt ud, hvis løndannelse og øvrige arbejdsvilkår bygges på, hvad man kan rage til sig i nuet på bekostning af andre. Når vi helst vil have kollektive overenskomster, hænger det derfor sammen med, at det bedste for alle er, at fællesskab går frem for egenskab. Man løfter bedst i flok, for nu at gribe til en frase. Prisen bliver, at ingen får sin helt egen vilje. Det er kun et problem for lykkeridderen, for hvem hensynet til den anden forsvinder. I Dansk Psykolog Forening går fællesskabet ikke i opløsning. Det er blandt andet det, vi markerer, når vi holder årsmøder. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Design og produktion: Mediegruppen A/S Tryk: Jørn Thomsen/Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsidefoto: Kasper Haun Jobannoncer 2011 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2011: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 10 23/5 10/6 11 6/6 24/ /6 8/7 Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening
3 I KORT FORM Beskæftigelsen skal sikres Som opfølgning på undersøgelsen Psykologers Beskæftigelse 2010 iværksætter Dansk Psykolog Forening frem til 2012 en række initiativer, der skal fremtidssikre psykologers jobmuligheder. En konklusion på undersøgelsen blev, at flere psykologer uddannes og de studerende debuterer tidligere på studiet. Hertil kommer, at seniorerne forlader arbejdsmarkedet relativt sent. Der forventes at være behov for nye job hvert For lidt viden om stress år for at sikre en uændret beskæftigelsesgrad fra Foreningen sætter fra andet kvartal af 2011 fokus på vækstmulighederne i erhvervslivet, rettet mod psykologers muligheder for at opnå ansættelse i det private erhvervsliv. Prioriteringen af privatansatte psykologer begrundes med den aktuelle situation på det private arbejdsmarked, hvor der p.t. kan spores periodiske stigninger i beskæftigelsen. mnø Vi ved, at stress er naturligt, og at vi har gavn af at være stressede i enkeltstående, pressede situationer som fx en eksamen eller en kortere periode med spidsbelastning på arbejdet. Vi ved også, at længere perioder med stress kan gøre os syge og øge risikoen for fx hjertekarsygdomme. Men vi mangler stadig reel viden om, hvor meget vi præcis skal stresse, før vi bliver syge, hvordan man gør risikoen for sygdom mindre eller hvordan vi finder de bedste veje ud af stresssuppedasen, siger Naja Hulvej Rod til videnskab.dk. Naja Hulvej Rod forsker i stress på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, og stiller sig på grund af den begrænsede viden om stress kritisk over for virksomheders stresskonsulenter. Hun mener, at de i nogle tilfælde mangler ordentlig uddannelse og forsøger at finde hurtige løsninger. Ifølge Naja Hulvej Rod er et ordentligt stressforskningsmiljø, der kan bringe os nærmere nogle svar, først nu ved at blive etableret. dnp 8888 medlemmer Dansk Psykolog Forening vokser støt og kan med udgangen af april 2011 notere et medlemstal på Væksten er netop nu særlig stor blandt de studerende medlemmer. I marts 2010 udgjorde deres tal 905 mod nu Stigningen hænger primært sammen med beslutningen på sidste års generalforsamling om et meget lavt kontingent for studerende det første år, de er medlemmer. Øvrige medlemsgrupper er præget af en mere afdæmpet vækst. I alt er medlemstallet de seneste 13 måneder steget med 627. jc Tal for sundhedsforsikringer Op mod en million danskere har adgang til behandling ved privathospitaler i kraft af en privat sundhedsforsikring, og de bruger derfor de offentlige hospitaler mindre end borgere uden forsikring. Helt præcis er der tale om et reduceret forbrug svarende til 385 kr. pr. person pr. år. Det viser en ny undersøgelse gen- nemført af forskere fra Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering, Syddansk Universitet. De sundhedsforsikrede adskiller sig fra gennemsnittet af befolkningen. De er marginalt yngre og i højere grad mænd, gifte, etnisk danske, bosiddende på Sjælland, uddannede, fuldtidsarbejdende, vellønnede, ansat i aktieselskaber og med tydelig overrepræsentation i visse brancher. De har færre kontakter til egen læge og praktiserende speciallæger og køber mindre receptpligtig medicin end gennemsnitsborgeren. Se rapporten på jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 3
4 REJSEBREV On the borderline SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR
5 Fotos: Forfatteren En dansk psykologistuderende beretter fra en klinik ved den thai-burmesiske grænse. Efter et halvt års ophold har tid, kultur og psykologfaglighed fået helt ny betydning for ham. O mtrent km fra Aarhus Universitet ligger den nordvestligste thailandske grænseby Mae Sot. På den anden side af grænsen ligger den krigsprægede burmesiske stat Karen State. Halvdelen af Mae Sots indbyggere er illegale burmesiske flygtninge. En by, hvor et overvældende antal thailandske politibetjente spankulerer rundt i gaderne og åbenlyst opkræver kulsorte penge af disse flygtninge, som til gengæld får en begrænset frihed retur. Indtil næste gang. Og kun hvis de kan betale. Udsigten på en køretur gennem Mae Sot er forvirrende. Man ser nyrige thailændere og kinesere, som har tjent fedt på grænsehandel. De bor i store villaer og kommer som regel drønende i kæmpestore pickups. Længere nede ad gaden er det slummen og elendigheden, der springer i øjnene. Her sover folk enten i faldefærdige træskure eller på gaden blandt geder, får, høns og vilde hunde. Frivillige vesterlændinge kommer oksende på cykel på vej fra det ene møde til det næste. Kontrasterne i byen er til at få øje på og mangfoldigheden, hvor kristne, muslimer og buddhister lever side om side, er stor. Midt i dette virvar ligger Mae Tao Clinic (MTC). MTC er et hospital drevet af burmesere og frivillige, udelukkende baseret på donationer, og som tilbyder lægehjælp til burmesiske flygtninge. Klinikken har også en psykologisk afdeling, og her tog jeg til for seks måneder siden sammen med en medstuderende, Ida Knakkergaard, for at arbejde frivilligt. Forventninger, der ikke holdt I min alt for tungt pakkede bagage, som ud over tøj indeholdt donationer til klinikkens børn fra Lego, havde jeg medbragt et billede. Et billede, der forestillede forventninger om min kommende tilværelse i Thailand. Af dette billede fremstod det klart, at jeg skulle arbejde som psykolog under supervision i klinisk forstand. Der ville være tolk til stede og det ville være svært i begyndelsen, men derefter ville det køre derudad. Da vi ankom på klinikken en varm novemberdag, gik det medbragte billede omgående itu. Ikke blot rammen krakelerede, men PSYKOLOG NYT NR SIDE 5
6 Baggrund Artiklens forfatter og hans medstuderende har opholdt sig i Mae Sot, på grænsen mellem Thailand og Burma, siden den 1. no vember Efter et halvt års arbejde ved Mae Tao Clinic forlader de stedet med udgangen af april 2011 og vender tilbage for at afslutte psykologstudiet på Aarhus Universitet. selve billedet blev revet i bittesmå stykker, og grønne forventninger dalede mod jorden, nu parat til at blive samlet op igen og sammensat i et nyt motiv af erfaringer. Trods korrespondance gennem et år med MTC s ledelse virkede personalet på klinikkens psykologafdeling yderst overrasket og forvirret over vores ankomst. For afdelingens manager var gode råd dyre i forhold til, hvad han skulle stille op med de to aliens, der nu stod foran ham. Afdelingen består af seks fastansatte, alle burmesiske, hvoraf kun én taler flydende engelsk. Sprogbarrieren og manglende kulturelt kendskab gjorde mildest talt starten på vores ophold noget vaklende. Specielt var det svært at vænne sig til hverdagens sløve tempo. Den første tværkulturelle lærestreg vedrørte netop tiden; det er ikke muligt at arbejde effektivt i ineffektive omgivelser. Den vante fornemmelse af ubehag, opstået ved at forlade læsesalen til frokostpause og samtidig konstatere ikke at have nået en tredjedel af det forventede, sad stadig i min krop. Denne reaktion måtte aflæres og erstattes med tålmodighed. Et omvandrende leksikon Tålmodighed, ydmyghed, åbenhed og en god portion nysgerrighed var ingredienserne i den opskrift, jeg skulle følge for at tage ved lære af de nye omgivelser. Den første arbejdsmæssige oplevelse var grænseoverskridende. Jeg skulle følge vores kollega i at lede en session i gruppeterapi. Troede jeg. Hvad vil du sige til denne patient for at hjælpe hende?, lød spørgsmålet på gebrokkent engelsk fra min burmesiske kollega Thanda Thew, da jeg første gang sad over for en patient. Mine tanker gik i stå. Ud over det chokerende syn, der ventede, da vi entrerede patientafdelingen, var jeg også meget overrasket over SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR
7 min uventede rolle fra føl til psykolog. Desuden anede jeg af naturlige årsager ikke råd for, hvad man siger til en døende kvinde med en baby, som tilmed var stærkt skadet på fødderne fra et militærangreb på deres landsby. Ud fra denne oplevelse og flere lignende var der et par ting, som gik op for mig. De fleste burmesere anser en vesterlænding med uddannelse for at være et omvandrende leksikon. Derfor gik min kollega fra førnævnte situation ud fra, at jeg som dansk psykologistuderende måtte vide, hvad der normativt skulle siges for at hjælpe denne stærkt traumatiserede kvinde. En anden erkendelse følger af den første. Burmeserne har uhyre begrænset adgang til uddannelse. Mine kolleger er ikke rigtige psykologer, men er selv flygtninge med en meget basal uddannelse i medicin og emotionel støtte. Mit forventningsbillede viste, at vi skulle lære terapeutiske færdigheder af psykologer fra en anden kultur. Mine kolleger forventede det modsatte. Der var altså mange forventninger, der måtte afstemmes, før en nærmere definition af min rolle i dette eventyr blev tydeligere. Gode intentioner ikke altid nok Han er født i Burma, men kan aldrig vende tilbage, fordi han valgte at uddanne sig til psykolog i Australien. Jeg taler her om manden, som blev min mentor under hele opholdet. Dr. Aung Myint er umulig at aldersbestemme og vil ikke selv ud med sproget. At møde ham blev vendepunktet for mig. En mand med en så stor visdom, men på samme tid i besiddelse af en utrolig respekt og ydmyghed over for andre, havde jeg aldrig mødt før. Er du fremmed, så vær ydmyg, hvis du ikke taler sproget, vær da dobbelt så ydmyg. Informationer underrepræsenterer altid virkeligheden. Disse to råd gav han mig fra starten. Han forlangte tålmodighed og ydmyghed. Til gengæld viste han mig en tillid, jeg som studerende aldrig før i Danmark er blevet vist. Senere forstod jeg meningen bag disse råd. Jeg har oplevet alt for mange vesterlændinge med gode intentioner komme her til Mae Sot med den naive holdning, at de nu skal ned og vise de stakkels fattige mennesker, hvor skabet skal stå, og hvordan kagen skal skæres. Problemet er dog, at folk, der bor i bambushytter, slet ikke bruger skabe og ej heller har råd til kniv eller kage. Af-akademisering Efter en periode med perifer deltagelse i et væld af forskellige aktiviteter gik arbejdet for alvor i gang. At undervise en gruppe burmesiske kvinder i PTSD hos børn, som et led i deres uddannelse, var den første opgave. Ved hjælp af mine medbragte noter fik jeg hurtigt lavet nogle handouts og var klar. Jeg mødtes med min oversætter, en ung mand iført engelsk fodboldtrøje fra midt 90 erne, for at gennemgå undervisningen. Han nikkede på sædvanlig asiatisk manér venligt ja til, at han var med på, hvad undervisningen handlede om. Alligevel efterspurgte jeg hans forklaring af en traumatisk oplevelse. Et traume er, når man falder til fodbold og bliver skadet, lød hans eksempel. Noget sagde mig, at han alligevel ikke var helt med. Jeg vidste allerede, at psykologiske termer ikke er specielt udbredte i Burma, men hvis traumatisk oplevelse ikke engang forstås i psykologisk forstand, hvordan skulle de så have en jordisk chance for at forstå begreber som multi- og ækvifinalitet? Paradoksalt er det, at der ikke findes et begreb for noget, som rigtig mange burmesere er, nemlig traumatiserede. Jeg måtte nu smide de akademiske briller og tilpasse undervisningen situationens krav. Det var faktisk noget af en udfordring, hvilket bevidner, hvor akademiseret blot tre år på universitet kan gøre én. Bag mit øre vil der i fremtiden stå noteret, at folk ikke nødvendigvis forstår det sprog, der tales inden for universitetets vægge. Senere hen fik vi en mere permanent opgave. Nærmere bestemt en sag på et børnehjem, der involverede neglekt i en alvorlig grad. En følelsesmæssig hård opgave, men særdeles lærefuld og berigende. Kulturpsykologiske forskelle Vi kommer ikke uden om ham, Franzoi vores alle sammens socialpsykologiske grundbogsforfatter. I hvert kapitel benævner Frazoi de fremstillede teoriers usikkerhed i forhold til østlig psykologi. Det individuelle selv kontra det sociale selv benævnes som den største kulturpsykologiske forskel. Derfor var jeg inden afrejsen yderst spændt på, om jeg ville få det sociale selv at se. Det gjorde jeg. På MTC s psykologiske afdeling er det normalt for en klient at medbringe hele familien til individuel konsultation og lade dem tale mindst lige så meget som klienten selv. Psykologisk praksis, som vi kender den hjemmefra, giver ikke mening her. En burmeser vil aldrig forholde sig individuelt til sig selv. For en misbruger ville den største motivation for afvænning ikke være overlevelse, men afgjort at genvinde sin sociale rolle i samfundet og familien. En anden afgørende faktor, der besværliggør psykologien, som vi forstår den, er burmeseres ukuelige anstrengelser for ikke at tabe ansigt. Det er ikke socialt acceptabelt at udvise store følelser og derfor heller ikke normalt at tale om dem. Dette kaldes Ana. Negative hændelser afværges ofte med et smil. Mit bedste eksempel herpå er, da min chef, Saw Ku Thew, grinende trådte ind på vores kontor og fortalte mig, at en bombe var faldet, en kilometer fra hvor vi sad. Bomben dræbte tre og sårede toogtyve. Det var svært at begribe, hvad han sagde, fordi hans mimik var i uoverensstemmelse med hans ord. Først da jeg hørte militærhelikopterne over taget, gik det op for mig, hvad han havde sagt. I nye og uvante omgivelser har jeg set mig selv og min uddannelse i et nyt lys og har fået tilbudt en alternativ forståelsesramme. Jeg glad for at have taget noget tid ud og have levet noget liv, før jeg engang skal hjælpe andre med at leve deres. Det kan varmt anbefales. Kasper Haun, stud.psych., Aarhus Universitet PSYKOLOG NYT NR SIDE 7
8 INTERVIEW x 3 Psykologer i vidneskranken Tavshedspligten kan kun vige, hvis det forhindrer mennesker i at komme til skade fremover. Ellers ikke. Det er to forskere og en privatpraktiserende psykolog enige om. SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR
9 Yvonne Kronberg, specialist i psykoterapi, privatpraktiserende psykolog i Hillerød: H vad betyder det for dit arbejde, at du har tavshedspligt? - I det daglige tænker jeg ikke over tavshedspligten. Den ligger fuldstændig implicit som en sikker grund i ethvert forløb. Terapi handler utrolig meget om at etablere en god forbindelse og en gensidighed og tillid i relationen, og her er tavshedspligten fundamentet. Klienten ved, at han eller hun kan sige alt her, det kommer ikke ud af dette rum. Hvor vigtigt er det i praksis? - Der er mange steder i det moderne samfund, hvor man skal skrive under på samtykkeerklæringer, fx i sager om fleksjob, førtidspension eller sygedagpenge skriver klienten under på, at kommunen må indhente oplysninger om dem hos psykologen. Så oplever jeg indimellem, at de spørger til min tavshedspligt: Det her, det kommer ingen vegne?. De ved godt, at jeg har tavshedspligt, men når de er pressede, bliver de usikre ved at fortælle noget, som er meget privat. De er nødt til at give samtykke for at få sygedagpenge, men usikre på, hvor meget psykologen kan sige videre af det, de fortæller. Hvad siger du så til dem? - At jeg har en procedure: Jeg skriver noget, og de ser det. Jeg er nødt til at svare på det, kommunen vil have, men på en måde, som jeg kan stå inde for, og som tager vare på deres oplysninger. Jeg er nødt til at give de oplysninger, så kommunen kan forstå, at de skal lade dem være. Det er som at bevæge sig på en knivsæg. Jeg videregiver jo oplysninger om helbred og psyke. Hvad ville det betyde for forholdet mellem psykolog og klient, hvis den ikke fandtes? - Jamen, så tror jeg slet ikke, terapi kunne lade sig gøre. Tavshedspligten er urgrunden, og brud på den kan virke som et jordskælv; den er baggrunden for, at vi kan etablere et tillidsforhold. Mange klienter venter jo, til de har ryggen helt op mod muren, før de går til en psykolog, og hvis vi skal kunne samarbejde, er jeg nødt til at have de rigtige oplysninger og hele historien. Har du oplevet situationer, hvor du overvejede, om en sag var omfattet af indberetningspligt? - Ja, det har jeg selvfølgelig gjort, men det er nu ikke mange. Jeg arbejdede i flere år med flygtninge og indvandrere, hvor jeg fik kendskab til en, som fortalte om en nærtstående person, der havde giftet sig proforma. Der var jeg meget i tvivl, om jeg skulle indberette det eller ej, for det kolliderede i den grad med mine egne holdninger. Men jeg valgte ikke at gøre det. Der kan også være klienter, som fortæller om økonomisk kriminalitet, men det anser jeg ikke for at være lige så alvorligt som overgreb på børn eller planer om at myrde andre. Har du oplevet situationer, hvor du overvejede, om du burde bryde din tavshedspligt? - Meget sjældent, og det er egentlig forbavsende, i betragtning af hvor mange mennesker jeg har talt med. I arbejdet med flygtninge og indvandrere var der nogle, som forsøgte at snyde med at sige, at de havde været udsat for tortur, eller forsøgte at snyde sig til pension. Men da havde jeg mulighed for at handle på det, for jeg skulle jo give myndighederne min vurdering af deres sag. - Hvis mindreårige børn går i terapi og forældrene presser lidt på for at få at vide, hvad der foregår, opstår der et dilemma. På et plan skal de inddrages, på et andet skal barnet vide, at det, de fortæller om mor og far, ikke kommer videre. Det løser vi ved at spørge barnet: Hvad siger du til, at vi taler med mor om denne sag? Og hvis barnet så siger nej, må man respektere det. Det kan godt være, at forældrene kunne få medhold i, at man skulle fortælle det, fordi det vedrører et barn, men jeg ville alligevel sige nej. Kunne du forestille dig andre sager, hvor det er rimeligt at ophæve tavshedspligten? - Overgreb på børn og forbrydelser på liv og lemmer. Jeg har aldrig været ude for en klient, som selv havde begået overgreb på børn, men hvis jeg får noget på tredjehånd, har vi talt om det på en måde, så klienten selv er gået videre med det. For mange år siden havde jeg en klient, som jeg frygtede var suicidal, og som jeg sørgede for at få indlagt. Det var ikke brud på tavshedspligten, for jeg fik klientens tilladelse til at kontakte hospitalet og bad dem beholde den pågældende. Det var et dilemma, som jeg tænkte meget over, men hvis et liv er i fare, synes jeg, man bliver nødt til at handle. Kunne du forestille dig sager, hvor det var i orden at pålægge en psykolog at vidne? - I princippet synes jeg, det er forkert. Hvis man begynder at åbne for det, så kommer der sprækker i tavshedspligten og dermed i det fundament, som den udgør for tillidsforholdet. Hvad er så det næste, man kan pålægge psykologer at vidne om, hvad synes domstolen så næste gang? Det er lidt som med ytringsfriheden hvis der er nogle ting, du må udtale dig om, og andre ikke, så har du reelt afskaffet den. PSYKOLOG NYT NR SIDE 9
10 Stig Bernt Poulsen, lektor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, forsker blandt andet i psykoterapi. Har vidnet til fordel for psykologen i sagen. H vorfor er tavshedspligten så vigtig for psykologer? - Tavshedspligten er vigtig for at gennemføre en psykoterapi og opnå et godt resultat. Jo alvorligere problemstillingen er, jo vigtigere er tavshedspligten for klienten. Tavshedspligten har stor betydning for den terapeutiske alliance. Den gode relation er vigtig for at nå et godt resultat. Hvis du sår tvivl om den absolutte fortrolighed, svækker du terapiens effekt. Mange klienter har i forvejen problemer med at føle tillid, fordi de har oplevet svigt. Det er vigtigt for terapien, at vi kan opbygge og opretholde den tillid. Hvad betyder det i den konkrete situation? - Hvis du arbejder med mennesker, som er lidt på kanten af samfundet, kan det være, at de selv eller i deres relationer til andre kender til større eller mindre forseelser som sort arbejde eller socialt bedrageri. Det behøver ikke være store sager, men hvis der opstår en frygt for, at psykologen kunne finde på at indberette sådanne forhold, kan terapien blive alvorligt forstyrret. - I den mere alvorlige ende, fx når soldater er i krig, vil der kunne opstå gråzoner eller situationer, hvor de bliver i tvivl om, hvorvidt noget var etisk forsvarligt eller ej. Hvis det kommer overordnede for øre, kan de risikere en sag enten for dem selv eller deres kammerater. Hvad ville det betyde for forholdet mellem psykolog og klient, hvis tavshedspligten ikke fandtes? - Det afgørende i psykoterapien er, at klienten kan tale frit og have en god relation til terapeuten. Det er noget af det, der gør, at terapien virker. En del undersøgelser viser ret entydigt, at det er med til at begrænse effekten af terapien og også afholde folk fra at opsøge terapi, hvis der ikke er sikkerhed for fortrolighed. Fx viser en undersøgelse blandt amerikanske militærfolk, at netop tvivl om tavshedspligten var et helt konkret problem, som afholdt flere fra at tale med en psykolog. Hvor langt skal psykologer gå for at holde fast i deres tavshedspligt? - Hvis du fx får kendskab til børnemishandling, aktive pædofile eller depressive, som har planer om at begå selvmord, så er du etisk forpligtet til at skride til handling. Men princippet er, at man kan indberette forhold, når det tjener til at beskytte mennesker mod fremtidige skader, ikke når det drejer sig om at opklare tidligere forbrydelser. Det er knæsat i etiske regelsæt for psykologer verden over. Sådan er praksis globalt. - Vi risikerer en glidebane, hvis ikke vi har meget klare regler. Hvis en psykolog, som er ansat i socialforvaltningen, skal oplyse om socialt bedrageri eller sort arbejde, kommer vi til at fungere som politibetjente, og så er vi ikke i stand til at røgte vores arbejde. Er retten ikke netop garant for, at det ikke er bagateller, der lægges til grund for at tvinge en psykolog til at vidne? - Jeg kan godt forstå synspunktet, men hvis vi ikke har et nagelfast princip om, at det alene handler om at forebygge fremtidige skader, hvis vi begynder at gradbøje tavshedspligten, så er vi ude på en glidebane allerede. Vi har en etisk forpligtelse, der for mig at se er mere fundamental end domstolens afgørelser. Den skal ingen gradbøje heller ikke Østre Landsret. Kunne du forestille dig sager, hvor det alligevel er rimeligt at ophæve tavshedspligten? - Nej, det vil jeg ikke sige. Hvis en psykolog i en konkret sag føler sig forpligtet til at bryde sin tavshedspligt, vil jeg ikke gøre mig til dommer, men som stand må vi holde fast i tavshedspligtens ukrænkelighed over for fortidens hændelser, som ikke indebærer nogen akut fare. Ask Elklit, professor ved Videnscenter for psykotraumatologi, Syddansk Universitet. Har vidnet til fordel for psykologen i sagen. H vorfor er tavshedspligten så vigtig for psykologer? - Fordi vores klienter skal have tillid til, at det, de fortæller os, bliver i det terapeutiske rum. Når man fortæller noget, som er svært for én: problemer, man har, ting, man ikke kan klare, eller som er skamfulde så er det vigtigt, at der er fortrolighed og tillid til, at det, man fortæller, kan blive i den kontekst og ikke går ud af det rum. Hvad så, hvis det sker alligevel? - Så taber klienten tilliden til psykologen. Så har psykologen svigtet den grundlæggende tillid, klienten havde til ham eller hende. Hvad ville det betyde for forholdet mellem psykolog og klient, hvis tavshedspligten ikke fandtes? - Det ville betyde, at alt, hvad man sagde, kunne høres andre SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR
11 steder. Det har jeg selv oplevet engang, hvor jeg var i par terapi, og hvor jeg bagefter hørte fra andre, hvad terapeuten syntes jeg skulle have gjort. Det skal lige siges, at pågældende ikke var psykolog. Det var meget ubehageligt. Og hvis bare et eneste eksempel kommer ud blandt soldater, så vil antallet af soldater, der bruger psykologer, falde drastisk. De er sårbare i forvejen og meget svære at holde fast. Hvis de får ret i den skepsis, de har i forvejen, vil langt færre soldater søge psykolog, og det er rigtig synd. Psykologer har meget, de kan hjælpe soldater med, men det er svært at overbevise de soldater, der bor ude i skoven eller har det rigtig dårligt, så der skal bare én sag til, så er det hele ødelagt. Hvor langt skal psykologer gå for at holde fast i deres tavshedspligt? - Jeg ville gå hele vejen, fordi det er enormt vigtigt for det, vi laver. Man må tage bøder og fængsel med, fordi det er et enormt vigtigt princip. Er der ikke forskel på at sladre om klienter og så vidne i en sag om mulig fangemishandling? - Jo. Men i denne sag er der jo en primær person, og det er tolken. Forsvaret må kunne få den nødvendige viden ud af ham. Det er åbenbart kikset, og nu prøver de så at vride den viden ud af psykologen. Jeg synes, forsvaret skulle bruge det primære vidne. Når man ikke kan det, så er der et eller andet galt, som jeg ikke ved noget om. Så stopper sagen. Kunne du forestille dig sager, hvor det alligevel er rimeligt at ophæve tavshedspligten? - Kun hvis man har viden om personer, som er i fare eller bliver udsat for overgreb. Eller hvis en person vil tage sit eget liv, da har man pligt til at reagere. Men som terapeut kan man komme rigtig langt via klienten. Man kan lave et sikkerhedsnet, som man selv er en del af. Hvis det ikke er nok, kan man komme i den situation, at man må tage fat i familien eller politiet eller tale vedkommende til at melde sig selv eller give de nødvendige oplysninger. Man kan komme langt med det terapeutiske arbejde, for hvis klienten siger noget, er det, fordi der er noget, som plager ham, og som han gerne vil have hul på. Hvad har du ellers fortalt retten i denne sag? - Jeg fortalte om den metode, der hedder vidnesbyrd, som blandt andet er brugt blandt chilenske flygtninge, hvor de sammen med psykologen beskrev den tortur, de havde været udsat for. Man mener, det i de situationer har en terapeutisk virkning at vidne, fordi det kan medvirke til at vende en anklage mod myndighederne i Chile. Men her var klienten indforstået med det. Hvis klienten siger ja, er det noget helt andet. Sagen kort Psykologer har tavshedspligt efter psykologlovens 21 og kan straffes, hvis de giver fortrolige oplysninger videre. Psykologer er desuden omfattet af regler for vidneudelukkelse, som svarer til de regler, der gælder for læger, jf. retsplejelovens 170. Det betyder, at psykologer kun kan pålægges at vidne mod klientens ønske, hvis en domstol beslutter, at psykologens forklaring er så nødvendig og sagen så væsentlig, at tavshedspligten bør sættes til side for at opklare sagen. Det var, hvad Østre Landsret mente, da den for nylig pålagde en psykolog at vidne i en sag om mulig mishandling af krigsfanger i Afghanistan. Psykologen ønsker ikke at vidne og henviser til sin tavshedspligt. Psykologen søger nu om, at afgørelsen går videre til Højesteret. Psykologer og alle andre borgere har ifølge Serviceloven pligt til at underrette kommunen, hvis de får viden om, at et barn eller en ung udsættes for overgreb eller omsorgssvigt. Bille Sterll, journalist, Dansk Psykolog Forening PSYKOLOG NYT NR SIDE 11
atienter med en funktionel DIAGNOSE
DIAGNOSE atienter med en funktionel Der er i dag et langt mere nuanceret syn på funktionelle lidelser end for få år siden. Hverken det sociale system eller sundhedsvæsnet er dog tunet ind på patientgruppen.
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereHold op med at mærke efter i dig selv
Udgivet på Information (http://www.information.dk) Hjem > Hold op med at mærke efter i dig selv Hold op med at mærke efter i dig selv Psykologiprofessor Svend Brinkmann har lavet en syvtrinsguide, der
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs merenår alting bliver til sex på arbejdspladsen
når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereTag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014
Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,
Læs mereGuide: Utroskab - sådan kommer du videre
Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereAKADEMIKERE I REGIONERNE FAGLIGHEDER I SPIL I FÆLLESSKAB
AKADEMIKERE I REGIONERNE FAGLIGHEDER I SPIL I FÆLLESSKAB 2 JEG SER ET MENNESKE, IKKE EN DIAGNOSE Måske går det svære ikke over, men det kan blive bedre eller anderledes. Dét blik kan jeg hjælpe mine patienter
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs merePersonaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap
Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereMailene. Dit liv B side 14
Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs meresam- værspolitik Red Barnet Ungdom
sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereVejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk
Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Denne tekst beskriver bedste praksis, når du samarbejder med forsikringsselskaber og netværk. Et stigende antal klienter
Læs mere23 år og diagnosen fibromyalgi
23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen
Læs mereRapport fra udvekslingsophold
Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs merePsykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter
Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereMINDFULNESS FOR BØRN
MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereDER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.
DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereInformation til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen
Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs mereEtikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder
Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens
Læs mereIndledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien
Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det
Læs mereStresshåndteringsværktøjer fokus på psyken
Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereResultater fra evaluering af rehabiliteringsteamet
Retur Resultater fra evaluering af rehabiliteringsteamet I perioden d.. september til 3. november har borgere, der har været til møde i rehabiliteringsteamet, fået udleveret et spørgeskema om deres oplevelser
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mere- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk
- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereNyhedsbrev for september 2008
Nyhedsbrev for september 2008 Indhold i denne udgave Coaching eller mentoring 1 Når vi arbejder med forandring 2 Er det rart at arbejde? 4 Gode kollegaer er vigtigere end god løn 4 Vi bliver konstant forstyrret
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereRÅDGIVNING af børn og unge
Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereUdsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:
Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et
Læs mereGuide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det
Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereNyhedsbrev for maj 2010
Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs merePINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00
PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereGODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1
GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning
Læs mereDistrikts og lokalpsykiatrien
Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereBeredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge
Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere
Læs mereFamilier med SMA 1. Temadag om palliativ indsats til børn og unge 25. Oktober 2017
Familier med SMA 1 Temadag om palliativ indsats til børn og unge 25. Oktober 2017 Fysioterapeut PhD, Ulla Werlauff, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Indhold RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Rehabilitering
Læs merePårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse
Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereTema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?
Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:
Læs mereR: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!
09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke
Læs mere1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes
1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereNår sjælen er gået i stykker
Når sjælen er gået i stykker Psykologi Flugt på hjernen, Exit Zimbabwe AF Simon Ankjærgaard, kommunikationsmedarbejder for Rehabilitering- og Forskningscentret for torturofre (RCT), udgivet i RCT s årsberetmning
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereOm et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra
Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe
Læs mereSåvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-
1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet
Læs mere