Sociale regnskaber. i mindre og mellemstore virksomheder. Udarbejdet af konsulentvirksomheden ValueCreator med støtte fra Beskæftigelsesministeriet

Transkript

1 Sociale regnskaber i mindre og mellemstore virksomheder Udarbejdet af konsulentvirksomheden ValueCreator med støtte fra Beskæftigelsesministeriet

2 Sociale regnskaber i mindre og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Udgiver: Tryk: ValueCreator ValueCreator med støtte fra Beskæftigelsesministeriet TL Offset A/S ISBN: Oplag: 700 Publikationen er tilgængelig på Internetadressen: Elektronisk ISBN:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 1 Projektets hovedsigte...1 Projektets organisering HVAD ER SOCIALE REGNSKABER? Hvad vil det sige at være socialt engageret? Hvad er et socialt regnskab? Hvorfor arbejde med sociale regnskaber? PROJEKTFORLØB OG METODE Hvervningsaktiviteter Aktiviteter i projektet Virksomhedsbesøg Projektmøder for virksomhederne Følgegruppemøder Midtvejskonference Modelramme for udarbejdelse af sociale regnskaber Projektets tilgang Projektgruppens anbefalinger til virksomhederne PROJEKTGRUPPENS AFSLUTTENDE RAPPORTERING Hvad har virksomhederne, medarbejdere og eksterne interessenter fået ud af at deltage i projektet om udarbejdelse af sociale regnskaber? Vilkårene for udarbejdelse af sociale regnskaber i mindre og mellemstore virksomheder Forhold som kan styrke igangsættelsen og gennemførelsen af processen Virksomhedsniveau Overordnet niveau...13

4 BILAG A PROCESSEN OMKRING SOCIALE REGNSKABER TRIN FOR TRIN...18 Trin 1. - Indledende skridt...18 Trin 2. - Værdigrundlaget og det sociale engagement...21 Trin 3. - Mål og det sociale engagement...22 Trin 4. - Strategi og det sociale engagement...23 Trin 5. - Handlingsplan og det sociale engagement...23 Trin 6. - Opstilling af indikatorer...24 Trin 7. - Rapportering...26 BILAG B INDIKATORER EKSEMPLER...30 BILAG C VIRKSOMHEDERNES SOCIALE REGNSKABER...40 Statusnotat Scandic Hotel Roskilde sociale regnskaber...41 Socialt regnskab for IT Univers ApS Socialt regnskab for Gentex...54 Socialt regnskab for Brødrene Hillers A/S...71 Socialt regnskab FC PLAST A / S...95 Socialt regnskab for SkandiaLink Livsforsikring A/S Miljøredegørelse for Dalmose Trævare-Industri A/S MiljøPrint A/S Social Profil

5 FORORD Hovedformålet med denne publikation er at formidle erfaringerne fra projektet om sociale regnskaber i mindre og mellemstore virksomheder finansieret via en bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Projektets hovedsigte Projektets hovedsigte har været at videreudvikle de metoder og processer, der indgår i udarbejdelsen af sociale regnskaber i mindre og mellemstore virksomheder samt søge at belyse de fordele, som er forbundet hermed for såvel medarbejdere, ledelse, ejere, kunder, leverandører samt det offentlige m.fl. Det var endvidere projektets mål at styrke arbejdet med sociale regnskaber i virksomhederne gennem konkret assistance og rådgivning på en sådan måde, at virksomhederne fortsætter med at udarbejde sociale regnskaber. Projektet skulle også belyse vilkårene for udarbejdelse af sociale regnskaber i mindre og mellemstore virksomheder. Endelig var hensigten med projektet at åbne for mulighederne for en mere generelt orienteret debat om virksomhedernes sociale engagement på den ene side de private virksomheders aktiviteter og på den anden side offentlige aktiviteter i lokalt, regionalt og centralt regi. Projektets organisering Konsulentvirksomheden ValueCreator har stået for gennemførelsen af projektet. Dels det processuelle arbejde i form af assistance og rådgivning til virksomhederne, dels den praktiske gennemførelse samt dels nærværende opsamling og videreformidling af projektets resultater mv. Den praktiske gennemførelse har involveret 8 mindre og mellemstore virksomheder, som har fået en forholdsvis indgående konsulentbistand fra ValueCreator til at strukturere arbejdet med deres sociale engagement og udarbejde sociale regnskaber. I tilknytning til projektets gennemførelse blev der nedsat en følgegruppe bestående af både arbejdstager- og arbejdsgiverside repræsenteret ved: Beskæftigelsesministeriet, CO-industri, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Industri (DI), Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund (HK), Handel, Transport og Serviceerhvervenes Arbejdsgiverforening (HTS-A) samt Landsorganisationen i Danmark (LO). Følgegruppen har løbende drøftet og vurderet projektets aktiviteter og resultater. Denne rapport rummer ValueCreators erfaringer med projektet samt virksomhedernes sociale regnskaber. Rapportens indhold og anbefalinger dækker således ikke nødvendigvis Følgegruppens holdninger. Som led i projektets rapporteringsfase er udarbejdet en pjece med titlen Sociale regnskaber inspiration til mindre og mellemstore virksomheder. Formålet med pjecen er på et bredere grundlag at inspirere mindre og mellemstore virksomheder til at påbegynde eller videreudvikle deres sociale regnskaber. GOD LÆSELYST Karsten Hillestrøm ValueCreator 1

6 1. HVAD ER SOCIALE REGNSKABER? Der eksisterer mange forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at være socialt engageret, og hvad et socialt regnskab egentlig handler om og ikke mindst, om det kan betale sig. Nedenstående vil derfor give en indføring i projektets tilgang til spørgsmålene:! Hvad vil det sige at være socialt engageret?! Hvad er et socialt regnskab?! Hvorfor beskæftige sig med sociale regnskaber? 1.1. Hvad vil det sige at være socialt engageret? At være socialt engageret vil sige, at virksomheden også tænker og handler socialt og at dette viser sig i virksomhedens ledelses- og styringsgrundlag såvel som i de konkrete handlinger i dagligdagen. Virksomhedens ledelses- og styringsgrundlag afspejler et socialt engagement, når virksomheden indbygger engagementet som en del af værdigrundlaget, strategierne, målene og handlingsplanerne (se mere under afsnittet Hvad er et socialt regnskab? ). De konkrete handlinger i dagligdagen afspejler et socialt engagement, når virksomheden eksempelvis ansætter medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Hvad er et socialt engagement? eksempler Interne aktiviteter -Medarbejderpolitik om f.eks.: " Rekruttering og ansættelse., fastholdelse af medarbejdere, f.eks. i forbindelse med sygdom, kompetenceudvikling, fysisk og psykisk arbejdsmiljø, alkohol-, ryge-, aidspolitik mv. Eksterne aktiviteter - Samarbejde om sociale aktiviteter med: " Kommuner, AF, kunder, leverandører, samarbejdspartnere, lokalsamfund (skoler, institutioner mv.), investorer mv 1.2. Hvad er et socialt regnskab? Et socialt regnskab er meget mere end beretningen eller rapporteringen om virksomhedens sociale indsats, som vi kender det fra virksomhedens traditionelle økonomiske årsregnskab. Det handler i bund og grund om at systematisere og synliggøre virksomhedens sociale engagement. At arbejde med sociale regnskaber er en proces. I processen indgår f.eks.: " Hvordan ønsker virksomheden at være socialt engageret? " Hvilke mål har virksomheden med den sociale indsats? " Hvordan ønsker virksomheden at rapportere om det sociale engagement? 2

7 Hvad vil det sige at arbejde med sociale regnskaber? Konkret handler arbejdet med sociale regnskaber om, at det sociale engagement bliver en del af virksomhedens værdigrundlag, mål, strategier, handlingsplaner og rapportering. Rapporteringen er fortællingen om den sociale indsats. Men selve rapporteringen er kun en del af hele processen med sociale regnskaber. Arbejdet med sociale regnskaber har 7 trin: Trin 1. Indledende skridt Hvad kan virksomheden få ud af at arbejde med sociale regnskaber? Trin 2. Værdigrundlag Hvordan kommer det sociale engagement til udtryk i virksomhedens værdigrundlag? Trin 3. Mål Hvilke sociale mål ønsker virksomheden at opnå? Trin 4. Strategi Hvilke strategier vil virksomheden følge for at opnå de sociale mål? Trin 5. Handlingsplan Hvem sørger for at gennemføre de sociale aktiviteter i dagligdagen? Trin 6. Indikatorer Hvordan kan virksomheden vurdere, om den når de mål, som er opstillet? Trin 7. Rapportering Hvordan vil virksomheden fortælle om sit sociale engagement? 1.3. Hvorfor beskæftige sig med sociale regnskaber? Der er flere gode grunde til at arbejde med sociale regnskaber - f.eks.: Markedskrav Virksomheder stilles blandt andet overfor markedskrav om, at de skal være socialt engagerede i hele produktionskæden eksempelvis, at produktionen skal tilrettelægges, så der vises et socialt engagement over for medarbejderne, og der stilles krav til leverandørerne om, at de skal have et godt og sundt arbejdsmiljø mv. Det får også betydning for mindre og mellemstore virksomheder. Som underleverandører får mindre og mellemstore virksomheder en konkurrencemæssig fordel, hvis de viser et socialt engagement og kan synliggøre det. Virksomhedens omdømme - Rapporteringen om virksomhedens sociale indsats synliggør et allerede eksisterende socialt engagement og styrker derved virksomhedens omdømme over for medarbejdere, kunder og myndigheder mv. 3

8 2. PROJEKTFORLØB OG METODE Den praktiske gennemførelse af projektet kan opdeles i faserne:! Hvervningsaktiviteter! Aktiviteter i projektet! Modelramme for udarbejdelse af sociale regnskaber 2.1. Hvervningsaktiviteter I forbindelse med igangsættelsen af projektet er der gennemført en ret omfattende rekrutteringsindsats overfor ca. 500 mindre og mellemstore virksomheder. Kontakterne er foretaget med baggrund i projektorganisationens opsøgende arbejde, anvisninger og gode råd fra blandt andet repræsentanterne i Følgegruppen, hvervningsaktiviteter via inspiratorerne i De regionale Netværk samt dialog med Udviklingscenter for Beskæftigelse på Særlige Vilkår mv. Alt i alt har 8 virksomheder været tilknyttet projektet i det samlede forløb (for virksomhedernes sociale regnskaber jf. Bilag C): " Scandic Hotel Roskilde " IT Univers ApS " Gentex " Brødrene Hillers A/S " FC Plast A/S " SkandiaLink Livsforsikring A/S " Dalmose Trævare-Industri A/S " MiljøPrint A/S 2.2. Aktiviteter i projektet Projektet har blandt andet omfattet følgende aktiviteter:! Virksomhedsbesøg hos virksomhederne.! Projektmøder for virksomhederne.! Følgegruppemøder.! Midtvejskonference. Derudover blev der etableret et website om projektet forbeholdt virksomhederne og Følgegruppen. Projektorganisationens rolle i forhold til virksomhederne har primært været at yde assistance og rådgivning i forbindelse med processen knyttet til udarbejdelse af sociale regnskaber. Det har ikke været projektorganisationens opgave at udarbejde egentlige standarder for sociale regnskaber, men derimod indsamle erfaringer og viden, der i det videre forløb kan understøtte tilrettelæggelsen af processer og materialer, der giver inspiration til sociale regnskaber. 4

9 Virksomhedsbesøg De enkelte virksomhedsbesøg har blandt andet tilgodeset følgende formål: " Præsentation af projektet og drøftelse af virksomhedernes individuelle muligheder. " Gennemgang af indholdet af - og strukturen i modelrammen, processerne samt perspektiveringen med et socialt regnskab i forhold til den enkelte virksomheds situation og forhold. " Drøftelse og bearbejdelse af et arbejdspapir, der har været rammen om det videre forløb i de enkelte virksomheder. " Gennemførelse af aktiviteter mv. " Tilrettelæggelse og opbygning af de enkelte virksomheders rapportering om den sociale indsats. " Evaluering. I forbindelse med gennemførelsen af de enkelte virksomhedsbesøg er der udarbejdet referater, udfra 2 primære formål. Dels til opsummering og opsamling af indtryk, og dels fastholdelse af - og vejledning om processen samt det videre projektforløb i de enkelte virksomheder. Virksomhedsforløbene blev gennemført udfra virksomhedens individuelle ønsker og behov - både med hensyn til tid og indhold. ValueCreator har gennemsnitligt gennemført 6 virksomhedsbesøg pr. virksomhed. Formålene med besøgene har været følgende: Første virksomhedsbesøg Præsentation af projektet Formålet med det første besøg var at præsentere projektet, drøfte indholdet og strukturen i modelrammen og processen med et socialt regnskab generelt såvel som i forhold til den enkelte virksomheds situation og forhold. Andet virksomhedsbesøg Bearbejdelse af arbejdspapir Formålet var at drøfte og bearbejde et arbejdspapir, der kunne danne rammen om det videre forløb i de enkelte virksomheder. Det endelige arbejdspapir blev udarbejdet af ValueCreator og fremsendt til virksomhederne efter virksomhedsbesøgene. Hensigten var at virksomhederne kunne anvende arbejdspapiret internt i det videre forløb med det sigte at skabe en sammenhæng mellem elementerne i modelrammen. Tredje virksomhedsbesøg Gennemførelse af aktiviteter mv. Med udgangspunkt i arbejdspapiret var formålet med det tredje virksomhedsbesøg at fastlægge en sammenhæng mellem gennemførelse af aktiviteter, metoder, opstilling af indikatorer, måling og dialog (inddragelse af medarbejdere og eksterne interessenter). Virksomheden blev således vejledt i den konkrete gennemførelse, måling, strukturering af data og vurdering af resultaterne. Fjerde, femte og sjette virksomhedsbesøg Tilrettelæggelse og opbygning af rapporteringen De resterende virksomhedsbesøg har primært drejet sig om rapporteringen om den sociale indsats. Der blev opstillet en skitse for præsentationsform, indhold, omfang samt karakteren mv. af rapporteringen. Herefter udarbejdede virksomheden et udkast til et socialt regnskab, som blev drøftet inden den endelige version af virksomhedens sociale regnskab blev udarbejdet. 5

10 Virksomhedsbesøgene blev understøttet af telefonisk kontakt/ efter behov, dialog og information på møder mellem virksomhederne og midtvejskonferencen, jf. nedenfor Projektmøder for virksomhederne Projektmøderne havde til hensigt at samle virksomhederne, Følgegruppen og projektorganisationen. I alt er 2 projektmøder afholdt. Formålet med det første møde var at orientere om projektet om sociale regnskaber, herunder gennemgå modelrammen/processen, skabe dialog mellem virksomhederne og præsentere Formålet med andet møde var, at virksomhederne skulle berette om deres arbejde med sociale regnskaber og herunder omtale indholdet, mulighederne og tilgangene til processen med et socialt regnskab med henblik på fælles drøftelse mellem de forskellige parter Følgegruppemøder Der har været afholdt 11 følgegruppemøder i forbindelse med projektet. Formålet med møderne var at drøfte projektets formål, udvikling og aktiviteter. I den forbindelse har følgegruppen løbende modtaget statusnotater fra virksomhederne, udarbejdet af projektorganisationen Midtvejskonference Formålet med midtvejskonferencen var, at videreformidle de foreløbige erfaringer og resultater fra virksomhedernes arbejde med sociale regnskaber. Midtvejskonferencen blev afholdt Modelramme for udarbejdelse af sociale regnskaber Rammen for processen om udvikling af sociale regnskaber har været tilrettelagt udfra en model, der blandt andet kan anvendes som: " Et udviklingsværktøj. " Et ledelses- og styringsværktøj. " Et internt og eksternt kommunikations- og dialogværktøj. " Et dokumentations- og rapporteringsværktøj Projektets tilgang Tilgangen til projektet om udarbejdelse af sociale regnskaber har grundlæggende hvilet på 4 hovedsynspunkter: Frivillighed, individuel- og dialogorienteret tilgang samt en bred opfattelse af begrebet social. Frivillighed Det ene hovedsynspunkt er, at det er frivilligt for virksomheder at udarbejde sociale regnskaber. Heri ligger, at det er op til virksomhederne selv (ledelse og medarbejdere) at træffe beslutning om at lave et socialt regnskab. 6

11 Individuel tilgang Det andet hovedsynspunkt er, at udarbejdelse af et socialt regnskab indebærer en individuel tilgang. Det er den enkelte virksomheds specifikke forhold, forudsætninger, mål og ressourcer, der er udgangspunktet herfor. Dialogorienteret tilgang Det tredje hovedsynspunkt er, at udarbejdelsen af sociale regnskaber skal ske i dialog med virksomhedens interessenter ud fra en betragtning om, at dialog fremmer forståelsen for virksomhedens handlinger, giver et bedre beslutningsgrundlag og er med til at synliggøre virksomhedens sociale indsats. Socialt anvendes og forstås i bred forstand Det fjerde hovedsynspunkt er, at begrebet socialt forstås og anvendes bredt - og ikke snævert. Sociale elementer er i projektet som tidligere nævnt - ikke begrænset til de områder/temaer, som eksempelvis er dækket via den sociale lovgivning. Baggrunden for denne opfattelse er dels den individuelle tilgang, dels at der ikke er en entydig opfattelse af begrebet socialt Projektgruppens anbefalinger til virksomhederne Anbefalingerne til virksomhederne om processen med sociale regnskaber har været bygget op omkring følgende elementer: Trin 1. Indledende skridt Trin 2. Værdigrundlag Trin 3. Mål Trin 4. Strategi Trin 5. Handlingsplan Trin 6. Indikatorer Trin 7. Rapportering Hvad kan virksomheden få ud af at arbejde med sociale regnskaber? Hvordan kommer det sociale engagement til udtryk i virksomhedens værdigrundlag? Hvilke sociale mål ønsker virksomheden at opnå? Hvilke strategier vil virksomheden følge for at opnå de sociale mål? Hvem sørger for at gennemføre de sociale aktiviteter i dagligdagen? Hvordan kan virksomheden vurdere, om den når de mål, som er opstillet? Hvordan vil virksomheden fortælle om sit sociale engagement? Bilag A indeholder en gennemgang af de enkelte elementer i modelrammen for udarbejdelse af sociale regnskaber, herunder de overordnede anbefalinger, der har været drøftet med virksomhederne under projektforløbet. 7

12 3. PROJEKTGRUPPENS AFSLUTTENDE RAPPORTERING Projektgruppens erfaringer fra projektet er knyttet til de to former for virksomhedskontakt, projektgruppen har etableret. Dels de erfaringer, som er indhentet i forbindelse med kontakterne til ca. 500 mindre og mellemstore virksomheder, som har været gennemført i forbindelse med at finde frem til de deltagende virksomheder. Dels hovedindtryk fra de virksomheder, som har deltaget i hele projektforløbet. Hovedindtrykkene har givet et solidt indblik til belysning af projektets hovedformål:! Hvad har virksomhederne, medarbejderne og eksterne interessenter fået ud af at deltage i projektet?! Vilkårene for udarbejdelse af sociale regnskaber i mindre og mellemstore virksomheder.! Anbefalinger til en række indsatsområder for det videre arbejde med at udbrede kendskabet til samt igangsætte og gennemføre arbejdet med sociale regnskaber i mindre og mellemstore virksomheder. På baggrund heraf er der samtidig spillet op til en mere generelt orienteret debat om virksomhedernes sociale engagement på den ene side de private virksomheders aktiviteter og på den anden side offentlige aktiviteter i lokalt, regionalt og centralt regi Hvad har virksomhederne, medarbejdere og eksterne interessenter fået ud af at deltage i projektet om udarbejdelse af sociale regnskaber? Blandt virksomhederne er der betydelig variation med hensyn til deres sociale indsats, årsagerne til at arbejde systematisk hermed samt til at berette herom. Blandt de årsager, som virksomhederne har fremhævet for at arbejde med sociale regnskaber, er eksempelvis følgende: Årsager til virksomhedernes deltagelse i projektet " Skabe et billede af en positiv virksomhed og forbedre mulighederne for rekruttering. " Stoppe faldet i ansøgninger til ledige stillinger. " Sætte mere fokus på integration. " Nedbringe sygdomsfravær. " Skabe overblik over virksomhedens samlede aktivitetsområder. " Medvirke til at give medarbejdere, der ansættes på særlige vilkår, fuld arbejdsevne. " Forbedre mulighederne for at tiltrække og integrere medarbejdere. " Tage lokale og sociale problemstillinger "ind i virksomheden". " Sikre kompetenceudvikling. " Fastholde og videreudvikle en attraktiv arbejdsplads. " Sikre virksomheden i konkurrencen om arbejdskraften, specielt i forhold til større virksomheder. 8

13 Projektforløbet har medvirket til at øge virksomhedernes bevidsthed om betydningen af det sociale engagement både internt i virksomheden og i forhold til omverden. Herudover nævner virksomhederne følgende fordele ved projektdeltagelsen: Hvad har virksomhederne fået ud af arbejdet med sociale regnskaber? " Kommunikation og dialog om socialt engagement internt og eksternt samt dokumentation af værdier og handlinger. " Forbedret omdømme hos medarbejdere, i lokalsamfundet og blandt andre interessenter. " Sammenhæng mellem virksomhedens mål, strategier og handlinger. " Pejlemærker for personalepolitikken. " Balance mellem medarbejdernes og virksomhedens udvikling. " Tilfredse, loyale og engagerede medarbejdere. " Værdiskabelse socialt og finansielt (bæredygtig udvikling). " Lever op til omverdenens krav om ansvarlighed. Vi har på FC Plast haft stort udbytte af deltagelsen i projektet. Menneskeligt har det været berigende og udviklende også for de øvrige medarbejdere. Produktionsmæssigt har det vist sig muligt at få endog meget svage unge til at deltage i den daglige drift med fuld accept fra de øvrige medarbejdere. (FC Plast) Det sociale regnskab bidrager til, at vi får gjort nogle aktiviteter synlige for os selv, og dermed gør det muligt at blive bedre på områder, som vi betragter som væsentlige i virksomhedens liv. (IT Univers ApS) Projektet har endvidere givet indblik i de fordele, som såvel medarbejdere som virksomhedernes eksterne interessenter har opnået ved at være direkte og indirekte involveret i arbejdet med sociale regnskaber. 9

14 Sociale regnskaber fordele for medarbejderne " Større forståelse og anerkendelse af ledelsens handlinger. " Øget forståelse og anerkendelse af virksomhedens sociale engagement. " Oplevelse af større medansvar og indflydelse på det daglige arbejde. " For nogle medarbejderes vedkommende har projektet betydet, at de er kommet i arbejde og med tiden fået større selvtillid. " Oplevelse af stolthed over arbejdsplads det er en dato der forandrede mit liv. Der startede jeg på Gentex. Endelig turde jeg se folk i øjnene, bare det at kunne sige et firma-navn i stedet for et komsnart-igen- kursus. Tænkt sig efter mange år med skiftende sagsbehandlere, så er det en i privat regi, der redder mig ud af dyndet. Jeg har fået mulighed for at se en fremtid, hvor jeg kan få et job og mit selvværd. (Medarbejder i Gentex) Sociale regnskaber fordele for eksterne interessenter " Mulighed for at opnå et bedre kendskab til virksomhedens værdier og handlinger. " Udvikling i lokalmiljøet: fra sponsering af lokal fodboldklub til ansættelse af personer med nedsat arbejdsevne. En erhvervskonsulent i Kvarterløft Holmbladsgade siger om IT Univers ApS: Samarbejdet mellem IT Univers og Kvarterløft Holmbladsgade-kvarteret omfatter netværksdannelse, samarbejde med Lokal Jobformidling, deltagelse i projektudvikling, m.v. IT Univers er som sådan en virksomhed, der har betydning for lokalområdet. Det giver sig udslag indenfor miljø, arbejdsmarkedet og lokalt engagement i almindelighed. Det har stor betydning i kvarterløft-sammenhæng, at lokale virksomhedsledere deltager aktivt i arbejdet med at udvikle kvarteret, da virksomheder i Holmbladsgade udgør en central del af kvarteret. Det viser sig også, at relationer mellem ledere fra lokalområdet kan afføde spændende og kreative processer og udviklingstendenser. IT Univers er central i denne udvikling. 10

15 3.2. Vilkårene for udarbejdelse af sociale regnskaber i mindre og mellemstore virksomheder Virksomhedskontakterne bekræfter, at mindre og mellemstore virksomheder har et socialt engagement. Når virksomheder på trods heraf ikke har udtrykt ønske om at deltage i projektet, er der i de fleste tilfælde tale om flere årsager hertil. De oplyste årsager giver et godt indblik i dagligdagen for de mindre og mellemstore virksomheder - også i lyset af de omstillinger, som virksomhederne gennemgår i disse år. Vi samler alle vore kræfter om den primære drift og de omstillinger, vi står midt i" "Når den økonomiske drift er i orden, kan vi begynde at tænke mere systematisk på det sociale engagement Vi har ganske enkelt ikke tid og ressourcer til at deltage Aktuel mangel på tid (og andre ressourcer) er den hyppigst nævnte årsag til, at mindre og mellemstore virksomheder ikke har ønsket at deltage i projektet. Det hænger igen sammen med, at selvom virksomhederne allerede har et socialt engagement, lægger arbejdet med systematisere og dokumentere dette også beslag på ressourcer. Virksomhederne har af indlysende årsager først og fremmest fokus på sikringen af den primære drift og de omstillingskrav, som virksomhederne stilles overfor. Ikke mindst fokus på projekter, der på den ene eller den anden måde er forbundet med øget anvendelse af IT. For så godt som alle deltagende virksomheders vedkommende er det således også hovedindtrykket, at der i forløbet har været knaphed på de tidsmæssige ressourcer, der anvendes til systematisering af arbejdet med det sociale engagement. Viljen er til stede, men varetagelsen af den daglige drift, og de ressourcer, som dette lægger beslag på, har 1. prioritet. Knapheden på de tidsmæssige ressourcer forstærkes af, at de personer i virksomhederne, som først og fremmest har ansvaret for arbejdet med systematisering af det sociale engagement, måske endnu ikke helt er fortrolige med den arbejdsform, som systematiseringen af det sociale engagement, herunder beretningen herom, er forbundet med. Virksomhedens sociale engagement er vor egen sag - det kommer faktisk ikke andre ved" Synspunktet udtrykker en blufærdighed med hensyn til virksomhedens sociale engagement. Det sociale engagement er "noget, man har", men først og fremmest i forhold til virksomhedens medarbejdere. Synspunktet dækker samtidig, at virksomhederne ikke har ønske om at berette om sin sociale indsats og derigennem synliggøre det. Synspunktet kan endvidere være en genspejling af, at virksomheden ikke ønsker at blive bragt i en situation, hvor den i givet fald har profileret sig som en virksomhed med et socialt engagement, men ikke desto mindre - som følge af omstændighedernes ugunst - måske alligevel kan blive udsat for negativ omtale som følge af konkrete hændelser mv. Virksomhederne er dog bevidste om den stigende betydning af at synliggøre det sociale engagement - også i lyset af et fortsat virke som underleverandør i forhold til en eller flere større virksomheder. Til trods herfor synes virksomhederne (endnu) ikke at have taget konkrete skridt med hensyn til at systematisere det sociale engagement. 11

16 "Vi har hørt om sociale regnskaber, men ved ikke nok om det" Næsten alle de kontaktede virksomheder har hørt om sociale regnskaber, men kun i mindre grad om de processer, der er forbundet hermed. Virksomhederne synes derfor ikke at være klar over, hvad processerne mere konkret indebærer - og hvordan arbejdet hermed kan gribes an. "Vi forventer, at det hurtigt slår igennem på virksomhedens bundlinie" Det er væsentligt for de mindre og mellemstore virksomheder, at systematiseringen af arbejdet med det sociale engagement resulterer i en forbedret bundlinie - og helst hurtigt. "Vi kan ganske enkelt ikke overkomme flere projekter - nu koncentrerer vi os helt og holdent om virksomhedens drift, som jo er det primære Mindre og mellemstore virksomheder modtager i betydeligt omfang opfordringer til at deltage i projekter og/eller opfordringer til at beskæftige personer med nedsat arbejdsevne mv. - også tilbud om deltagelse i forskellige projekter med kompetenceudvikling mv. er hyppige. Kontakterne afspejlede en "mæthedsfornemmelse" hos virksomhederne i forhold til henvendelser fra ekstern side. "For megen struktur kan ikke betale sig i min virksomhed" I sammenhængen indgik også en række øvrige betragtninger, hvor især mindre virksomheder gav udtryk for, at de ikke var større, end at det næppe kunne betale sig at anvende ressourcer på at systematisere arbejdet med det sociale engagement Forhold som kan styrke igangsættelsen og gennemførelsen af processen Mindre og mellemstore virksomheders arbejde med systematisering af det sociale engagement og de dermed tilknyttede processer er en udviklingsopgave. Forventningen er, at flere og flere mindre og mellemstore virksomheder får mod på - og går i gang med processerne. Set i lyset af erfaringerne med projektet, finder ValueCreator, at en række forhold kan styrke igangsættelsen og gennemførelsen af processerne på såvel virksomhedsniveau som mere overordnet niveau Virksomhedsniveau Behov for, at medarbejdere inddrages i processerne i endnu højere grad! Virksomhedernes medarbejdere har i mindre omfang - end umiddelbart forventet - været medinddraget i forbindelse med arbejdet. Processerne med systematisering af det sociale engagement har især været forankret hos en eller flere personer. Blandt virksomhederne er der dog også eksempler på inddragelse af medarbejderne, eksempelvis i forbindelse med gennemførelse af medarbejderundersøgelser. Hovedindtrykket er, at der er behov for en videreudvikling på dette område. Det samme billede tegner sig i forhold til inddragelsen af eksterne interessenter i arbejdet med systematiseringen. 12

17 skærpet bevidsthed om betydningen af, at virksomheder - i udgangssituationen - fastlægger, hvad man vil opnå med det sociale engagement! Virksomhederne har opnået øget bevidsthed om betydningen af at være afklaret i forhold til, hvad virksomheden ønsker at opnå med systematiseringen af det sociale engagement. Dette gælder både på de indre linier i virksomheden og i forhold til de forskellige grupper af eksterne interessenter. En af forudsætningerne for den succesfulde udfoldelse af det sociale engagement i virksomhedens dagligliv er, at virksomheden forinden har afklaret situationen i forhold til sine egne medarbejdere - og i sammenhæng hermed tillige fastlagt en personale- eller medarbejderpolitik. - Ja faktisk er dette en forudsætning for det videre forløb. Arbejdet med systematisering af det sociale engagement indebærer derfor, at virksomhederne bliver mere bevidste og afklarede om betydningen af, at der stilles skarpt på, hvad virksomhederne søger at opnå med systematiseringen, dels i forhold til virksomheden selv, dels i forhold til eksterne interessenter Overordnet niveau Vis, at det betaler sig at have et socialt engagement! For mindre og mellemstore virksomheder er det væsentligt, at de fordele, som arbejdet med systematisering af det sociale engagement er forbundet med, synliggøres og kommunikeres klart og tydeligt, herunder hvad det præcist er, virksomhederne forventes at kunne opnå ved at arbejde med sociale regnskaber - og hvilke økonomiske fordele det kan skabe 1. Ikke udtrykt i "akademisk stil", men direkte og praksisnært. Eksempelvis lødig information om, at virksomheder i fremtiden også vil blive bedømt på, hvordan de arbejder med det sociale engagement, herunder beretningen herom. At vise, at det betaler sig at have et socialt engagement, skal styrke mulighederne for, at virksomhederne i endnu højere grad oplever, at varetagelsen af det sociale engagement er en del af virksomhedens dagligdag - og af betydning for virksomhedens bundlinie. Dermed skal det også forstærke bevidstheden om, at de ressourcer, som anvendes på systematiseringen af det sociale engagement, både operationelt og strategisk set, indgår på linie med øvrige aktiviteter, som er af betydning for virksomhedens drift, og dermed det økonomiske resultat. Konkret kan det eksempelvis anbefales, at der etableres et endnu en kategori i Det Sociale Råds Vidensbank ( hvor eksempler på sociale beretninger eller regnskaber fra mindre og mellemstore virksomheder lægges ind. Samtidig anbefales det, at der i hvert enkelt tilfælde følges op med en kontakt til virksomheden, med det hovedformål at få viden om, hvad arbejdet med sociale regnskaber konkret har betydet for virksomhedens konkurrenceevne og indtjening. På samme website kan der endvidere etableres en løbende oversigt over de spørgsmål og svar, der hyppigst rejses i forbindelse med virksomhedernes arbejde med systematisering af det sociale engagement. Udarbejd en form for køreplan/vejledningsramme! Arbejdet med systematiseringen af det sociale engagement er naturligvis afhængig af den enkelte virksomheds særlige situation, mål, erfaringer og ressourcer mv. Det er derfor også den enkelte virksomheds både forventning og ønske, at der er mulighed for at tilgodese individuelle hensyn - eller have den individuelle tilgang til arbejdet. 1 Socialforskningsinstituttets publikation Danske arbejdspladser Plads til alle? (Marts 2002) indeholder konklusionerne fra et forskningsprogram om arbejdsmarkedets rummelighed. Heri understreges det endnu engang, at det økonomiske rationale er afgørende for virksomhedens sociale engagement. 13

18 På den anden side har virksomhederne samtidig ønske om en form for køreplan/vejledningsramme med hensyn til, hvordan de processer, som systematiseringen er forbundet med, kan gribes an. - Dette gælder også beretningen om den sociale indsats. Hos nogle af virksomhederne er der eksempelvis givet udtryk for ønsker om, at der forelå entydige forslag til indikatorer i forbindelse med beretningen om indsatsen, medens andre har ønsket at fastholde en højere grad af fleksibilitet på dette område. En detaljeret vejledningsramme for, hvordan mindre og mellemstore virksomheder i praksis bør systematisere arbejdet med det sociale engagement og de dermed forbundne processer vil forventeligt øve indflydelse på virksomhedernes ønske om, at de har en individuel tilgang til arbejdet. - En "skarp" vejledningsramme vil således næsten i sin natur indebære en tendens til "standardisering". Som led i projektet har ValueCreator udarbejdet en rummelig vejledningsramme til, hvordan processerne kan gribes an, uden at der øves vold på mulighederne for den individuelle tilgang for den enkelte virksomhed, jf. Bilag A. (Vejledningsrammen er endvidere indeholdt i pjecen Sociale regnskaber inspiration til mindre og mellemstore virksomheder. Pjecens indhold er dog i langt højere grad end Bilag A tilpasset målgruppen - og er således mere redskabsorienteret og formidlet i et mere direkte og praksisnært sprog). Inspirer de mindre og mellemstore virksomheder, der gerne vil arbejde med det sociale engagement, til at deltage i/etablere erfa-grupper/netværk! Erfa-grupper og netværk 2 omfattende virksomheder, der systematiseret arbejder med det sociale engagement, skaber mulighed for, at virksomhederne får gensidig støtte og inspiration 3. Såfremt erfa-grupper/netværk har ønsker om at arbejde virtuelt, anbefales det at skabe mulighed herfor inden for rammerne af det førnævnte website som indeholder eksempler på sociale beretninger fra mindre og mellemstore virksomheder, jf. foran. Såvel offentlige myndigheder som arbejdslivets og erhvervslivets organisationer opfordres til at støtte dannelse af erfa-grupper og netværk. Skab mulighed for, at mindre og mellemstore virksomheder kan få rådgivning/assistance til afklaring af opståede konkrete spørgsmål i forbindelse med arbejdet med systematisering af det sociale engagement! Et væsentligt supplement til vejledningsrammer mv. samt erfa-grupper og netværk er, at mindre og mellemstore virksomheder direkte får mulighed for rådgivning/assistance i forbindelse med konkrete spørgsmål, der vil opstå i forbindelse med systematisering af det sociale engagement. Ikke en decideret løbende konsulentbistand, men assistance til besvarelse af konkrete spørgsmål. Rådgivningen/assistancen kan forankres/kombineres på flere måder - som eksempelvis: " I tilknytning til det foran omtalte website kan der etableres et virtuelt spørgsmålsforum, hvor virksomheder kan lægge spørgsmål ind og håbe på svar fra andre virksomheder, organisationer og/eller konsulentvirksomheder mv. 2 På landsplan kan virksomheder eksempelvis søge gratis vejledning i De Regionale Netværk (Det Midtjyske Netværk, Det Regionale Netværk Sønderjylland, Det Regionale Netværk i Storkøbenhavn, Det Regionale Netværk Sjælland, Nordjysk Netværk og Socialt Netværk - Fyn), hvis sigte er at inspirere og igangsætte initiativer i relation til virksomheders sociale engagement. 3 I LO s Ugebrev A4 af fremlægges det paradoksale ved, at mange virksomheder organiserer sig decentralt. I forbindelse med ansættelse af personer i fleksjob, er der eks. tale om offentlige tilskud. Omstændigheder, som kræver ressourcer og indsigt. Det anbefales derfor, at store virksomheder udarbejder manualer for, hvordan situationen skal håndteres fra idé til ansættelse. 14

19 " Den samme mulighed kan forankres hos en eller flere af arbejdslivets og erhvervslivets organisationer i forhold til de respektive organisationers medlemmer. " Ydelsen kan forankres i regi af TIC-netværket, der årligt er i kontakt med et betydeligt antal mindre og mellemstore virksomheder. Yderligere koordinering og samordning af samarbejdet mellem på den ene side virksomheder og på en anden side de offentlige myndigheder, som er inddraget i aktiviteter knyttet til virksomhedernes sociale ansvar og Det rummelige arbejdsmarked! Projektet har - endnu engang - bekræftet, hvordan et samarbejde mellem virksomheder og offentlige myndigheder gavner begge parter. De allerede igangsatte bestræbelser for at styrke koordinering og samordning af samarbejdet mellem på den ene side virksomheder og på den anden side offentlige myndigheder bør fortsættes - og yderligere samordnes. Målet er at udvikle kontakterne til en form for partnerskaber mellem virksomheder og kommuner mv. Vurder, om de administrative opgaver for virksomhederne i forbindelse med beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne yderligere kan lettes! Virksomhedernes motivation for at udfolde det sociale engagement fremmes, såfremt virksomhedernes administrative opgaver i forbindelse med beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne yderligere kan lettes 4. Som led heri anbefales det samtidig, at både de mindre og mellemstore virksomheder og virksomhedernes organisationer mv. kommer med konkrete forslag til og eksempler på, hvordan lettelser af de administrative opgaver kan gennemføres på ovennævnte områder, eventuelt også ved anvendelse af det foran nævnte website i dette øjemed. Støt bestræbelser for, at sociale beretninger/rapporteringer indgår som et af elementerne i en samlet supplerende beretning! Blandt de mindre og mellemstore virksomheder giver det anledning til skepsis, at virksomhederne stilles over for ønsker og markedskrav om ikke blot at udarbejde sociale beretninger, men også andre former for supplerende beretninger i skikkelse af eksempelvis miljøregnskaber, etiske regnskaber, arbejdsmiljøregnskaber, kompetenceregnskaber, videnregnskaber mv. En skepsis, som også synes at være resultatet af, at det endnu ikke er afklaret, hvilket indhold de forskellige typer områder, der er i fokus ved de supplerende beretninger, bør have. I sammenhæng med ovennævnte anbefales det tillige, at det yderligere klargøres, hvilke krav supplerende beretninger skal opfylde set i forhold til den årsregnskabslov, der herhjemme er trådt i kraft pr. 1. januar Et aspekt, som eksempelvis også rapporten Digitalisering af løntilskudsordninger (Erhvervs- og selskabsstyrelsen, Marts 2002) understreger væsentligheden af (LO s Ugebrev A4, ). 15

20 BILAG A - EN MODELRAMME FOR UDARBEJDELSE AF SOCIALE REGNSKABER Et socialt regnskab er som nævnt - meget mere end beretningen eller rapporteringen om virksomhedens sociale indsats, som vi kender det fra virksomhedens traditionelle økonomiske årsregnskab. Det sociale regnskab gør det muligt, at: " Systematisere udfoldelsen af virksomhedens sociale engagement. " Gøre det sociale engagement til en del af virksomhedens dagligdag. " Synliggøre virksomhedens sociale engagement. At arbejde med sociale regnskaber er en proces. I processen indgår spørgsmål som f.eks.: " Hvordan ønsker virksomheden at være socialt engageret? " Hvilke mål har virksomheden med det sociale engagement? " Hvordan ønsker virksomheden at rapportere om det sociale engagement? Udgangspunktet er i alle tilfælde den enkelte virksomhedens egen situation, egne ønsker og ressourcer. Der er ikke lovkrav eller egentlige standarder/retningslinier for udfoldelse af virksomhedens sociale engagement, herunder rapportering herom. Derfor kan fremgangsmåden, der beskrives nedenfor, betragtes som ét vejledende praktisk eksempel på, hvordan virksomheden hensigtsmæssigt kommer i gang. ValueCreators anbefalinger til virksomhederne i forbindelse med udarbejdelsen af sociale regnskaber har omhandlet følgende proces: 16

21 Trin 1: Indledende trin og det sociale engagement! Udviser virksomheden allerede i dag et socialt engagement i dagligdagen?! Hvordan vil det styrke virksomheden at systematisere den sociale indsats?! Hvor mange kræfter skal virksomheden bruge på en social indsats? Trin 2: Værdigrundlag og det sociale engagement Trin 3: Mål og det sociale engagement! Skal hele processen med sociale regnskaber køres igennem?! Hvordan ønsker virksomheden at udmønte sit sociale engagement?! Hvordan skal det sociale engagement konkret afspejles i virksomhedens samlede værdigrundlag?! På hvilke konkrete områder ønsker virksomheden at udmønte sit sociale engagement?! Hvad er virksomhedens mål på disse områder?! Er målene realistiske? Trin 4: Strategi og det sociale engagement Trin 5: Handlingsplan og det sociale engagement Trin 6: Indikatorer og det sociale engagement! Er der sammenhæng mellem indholdet af værdigrundlaget og de opstillede mål?! Hvordan vil virksomheden nå de opstillede mål?! Hvilke midler og kræfter har virksomheden til rådighed?! Hvad skal der ske?! Hvem er ansvarlig for at udføre strategierne?! Hvordan og hvornår skal det ske?! Hvem skal orienteres og inddrages?! Hvilke indikatorer kan bedst vise, om virksomheden opfylder de fastlagte mål for den sociale indsats?! Er de valgte indikatorer tilstrækkeligt målbare og konkrete?! Har virksomheden i praksis de tilstrækkelige oplysninger og data til at kunne anvende de valgte indikatorer? Trin 7: Rapportering og det sociale engagement! Hvor mange omkostninger vil virksomheden anvende på at skaffe supplerende oplysninger og data?! Hvilke indikatorer kan bedst vise, om virksomheden opfylder de fastlagte mål for den sociale indsats?! Er de valgte indikatorer tilstrækkeligt målbare og konkrete?! Har virksomheden i praksis de tilstrækkelige oplysninger og data til at kunne anvende de valgte indikatorer?! Hvor mange omkostninger vil virksomheden anvende på at skaffe supplerende oplysninger og data? 17

22 Figuren illustrerer en naturlig rækkefølge af beslutninger og handlinger, som virksomheden anbefales at følge med henblik på at arbejde struktureret med virksomhedens sociale engagement. Det vil således være de indholdsmæssige valg, der afspejler virksomhedens sociale engagement, og som indlejres i virksomhedens konkrete beslutninger og handlinger. Indholdet og aktiviteterne som udfoldes i virksomheden - fastlægges gennem målene og strategierne for det sociale engagement og virkeliggøres gennem handlingsplaner, som udmøntes i en udvælgelse af relevante indikatorer. Samtidig er det naturligvis klart, at den konkrete indsats og de efterfølgende resultater må tilpasses de ressourcer, der er til rådighed for projektet. Derfor anbefales, at virksomheden økonomiserer med sine ressourcer gennem en grundig og veltilrettelagt planlægning af processen og indsatsen - inden iværksættelse og udførelse af initiativerne. Nedenfor gennemgås disse trin, herunder de overordnede anbefalinger, der er blevet drøftet med virksomhederne under projektforløbet. Processen omkring sociale regnskaber trin for trin Lad os se vi nærmere på de 7 trin, som vi anbefaler virksomhederne at følge for at sociale regnskaber - på systematisk vis - bliver en del af virksomhedens dagligdag. Processen med det sociale regnskab har været meget relevant for os især set i lyset af, at processen er tæt knyttet til den daglige drift. Det er væsentligt for os, når vi har travlt i dagligdagen. Men ved at processen indebærer opstilling af mål, strategier, handlingsplaner samt fastsættelse af indikatorer bliver processen et praktisk og effektivt styringsredskab i den daglige drift. (FC Plast A/S) Trin 1. Indledende trin I forbindelse med beslutningen om at arbejde med sociale regnskaber, kan virksomheden bl.a. forholde sig til følgende spørgsmål: " Udviser virksomheden allerede i dag et socialt engagement i dagligdagen? " Hvordan vil det styrke virksomheden at systematisere den sociale indsats? " Hvor mange kræfter skal virksomheden bruge på en social indsats? " Skal hele processen med sociale regnskaber køres igennem? Et vigtigt redskab i alle trin i processen med sociale regnskaber lige fra de indledende skridt, formulering af værdiggrundlag, mål, strategier, handlingsplaner, indikatorer til rapportering er dialog. Dialog fremmer forståelsen Det er vigtigt at virksomheden under processen indgår i dialog med sine interessenter - fordi dialog fremmer forståelsen. Mulige interessenter eksempler Medarbejdere, ejerkreds, kunder, leverandører, kommuner, AF. 18

23 Når virksomhed, medarbejdere og eksterne interessenter, som f.eks. kunder og kommunen, har en dialog, er det til gavn for alle parter: Virksomheden får mulighed for at vise medarbejdere og eksterne interessenter, at virksomheden er socialt engageret. Virksomheden får et bedre kendskab til virksomhedens interessenter og dermed et bedre beslutningsgrundlag for arbejdet med sociale regnskaber. Interessenterne kan evt. få medindflydelse på de områder, hvor virksomheden gør en social indsats. Inddragelsen af medarbejdere og eksterne interessenter skaber også et godt udgangspunkt for en bedre forståelse for virksomhedens konkrete handling Dialog Virksomhed Interessenter Synliggørelse af virksomhedens sociale indsats Bedre beslutningsgrundlag Større forståelse Det er vigtigt, at virksomheden finder frem til, hvilke interessenter dialogen først og fremmest skal føres med. Også af hensyn til de ressourcer, som kastes ind i arbejdet. For at komme dette nærmere, kan virksomheden stille sig selv følgende spørgsmål: " Hvilke interessenter har virksomheden? " Hvem er væsentlige - og hvorfor? " Hvem skal indgå i dialogen? " Hvordan skal dialogen foregå - og hvornår? 19

24 Hvordan kan dialog blive en del af arbejdet med sociale regnskaber? - Et eksempel Samarbejdsudvalget (SU) mødes. Hvis ikke virksomheden har et SU, nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra ledelse og medarbejdere eventuelt også med repræsentanter fra eksterne interessenter og: " Drøfter processen omkring sociale regnskaber. " Definerer et udkast til tekst, der udtrykker det sociale engagement som en del af værdigrundlaget, mål, strategier, handlingsplan, indikatorer og rapportering. " Udkastet drøftes med medarbejderne i øvrigt, repræsentanter for kunder og offentlige myndigheder m.fl. " SU/arbejdsgruppen drøfter bemærkningerne og tilføjer eventuelle ændringer. " Tilslutning fra ledelse og tillidsrepræsentanter sikres og udkastet besluttes. Det sociale engagement er nu indbygget som en del af virksomhedens samlede ledelsesog styringsværktøj og vil, når handlingsplanerne føres ud i livet, snart kunne være en del af dagligdagen. " Beslutningerne kommunikeres videre til medarbejdere og eksterne interessenter. Virksomhedernes erfaringer med at inddrage medarbejdere og eksterne interessenter i dialogen om det sociale engagement eksempler " Medarbejderne forstår og accepterer ledelsens tiltag. " Medarbejderne oplever, at de har indflydelse på dagligdagen i virksomheden og er mere tilfredse, loyale og engagerede end tidligere. " Lokalområdet får øget kendskab til virksomhedens sociale engagement. " Kommunen får større indblik i virksomhedens tiltag. " Ledelsen får større indblik i medarbejdernes dagligdag så de i fællesskab f.eks. kan sætte mere realistiske mål samt lave mere realistiske handlingsplaner mv. for den sociale indsats. MiljøPrint ville ikke være den virksomhed, den er i dag uden det gode samarbejde, vi har med kommunen. Det havde ikke været muligt at ansætte kvalificerede medarbejdere uden kommunens hjælp. Dialogen med kommunen har resulteret i, at virksomheden er blevet populær i lokalområdet. Så populær, at der ligefrem findes en liste over personer, som godt kunne tænke sig at arbejde hos os. (MiljøPrint A/S) Når virksomheden har besluttet, at den vil udmønte sit sociale engagement, er det væsentligt, at der vælges en tilgang, der tilgodeser virksomhedens individuelle og specifikke forhold og som samtidig er realistisk. 20

25 Trin 2. - Værdigrundlaget og det sociale engagement Mange virksomheder har et værdigrundlag. Værdigrundlag en definition Et værdigrundlag er de holdninger, som ligger til grund for virksomhedens overordnede såvel som daglige beslutninger og de konkrete handlinger i dagligdagen. Værdigrundlaget er derfor både udgangspunktet og grundlaget for, hvordan virksomheden vil realisere sine økonomiske mål. Kommunikation af værdigrundlaget til interessenterne får central betydning for virksomheden, hvis de ønskede mål skal opnås, idet interessenternes kendskab til formålet med og indholdet heri bidrager til forståelse og dialog. Herigennem kan virksomheden, dels sende nogle klare signaler, og dels udfra værdigrundlaget skabe en værdi- og holdningsbaseret dialog med interessenterne om virksomhedens fundament. Formuleringen af værdigrundlaget kan ske i generelle vendinger, der fortæller, hvad virksomheden står for. Samtidig bliver formuleringen af værdigrundlaget retningsgivende for den samlede processuelle tilgang for udfoldelsen af virksomhedens sociale engagement. Under forudsætning af, at virksomheden ønsker at integrere og udtrykke sit sociale engagement i virksomhedens værdigrundlag, kan processen gribes an ved at virksomheden tager stilling til: " Hvordan ønsker virksomheden at udmønte sit sociale engagement? " Hvordan skal det sociale engagement konkret afspejles i virksomhedens samlede værdigrundlag? Værdigrundlag et eksempel Vi vil være kendt for i alle henseender at være en virksomhed, der står høj respekt om i forhold til produkter/ydelser såvel som i relationerne indadtil og udadtil. Som led heri, vil vi tillige udvise social ansvarlighed over for dels medarbejdere, dels integration af personer med nedsat arbejdsevne. Værdigrundlag et eksempel Vi vil være en troværdig og effektiv arbejdsplads som: 1. Stræber efter at levere produkter af høj kvalitet. 2. Respekterer og understøtter medarbejdernes ambitioner om professionel og personlig udvikling. 3. Lægger vægt på fysisk og psykisk trivsel. Værdigrundlag eksempel fra IT-Univers ApS For os har de sociale og fysiske forhold i IT-Univers lokalområde betydning. Derfor ønsker vi at bidrage aktivt til at skabe forbedringer i lokalområdet. 21