Forslag til model for økonomisk optimering af betalingsfiskeri i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til model for økonomisk optimering af betalingsfiskeri i Grønland"

Transkript

1 Forslag til model for økonomisk optimering af betalingsfiskeri i Grønland Marts 2009 Udarbejdet af: Arbejdsgruppen for Værdiskabelse af de levende ressourcer V/ Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Grønlands Turist- og Erhvervsråd Grønlands Fiskerilicenskontrol KNAPK KANUKOKA Grønlands Hjemmestyre Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

2 Indhold Baggrund... 3 Arbejdsgruppens kommissorium... 5 Intern høringsrunde...5 Konklusion...7 Arbejdsgruppens indstilling ) Bibeholdelse af gældende nationale fiskekort...8 Ændringer i lovgrundlag:...9 2) Indførsel af kommunalt fiskekort til særskilte elve....9 Forslag til ændringer i lovgrundlag: ) Udarbejdelse af Lov om tildeling af brugsret til de levende ressourcer...10 Ændringer i lovgrundlag:...11 Økonomisk analyse af tiltaget Det nationale fiskekort...13 Indførsel af kommunalt fiskekort til særskilte elve...14 Elve underlagt lov om tildeling af brugsret til de levende ressourcer...15 Arbejdsmarkedet og årsværk...17 Konklusion...17 Generelt om den økonomiske vurdering...19 Konsekvensanalyse Bibeholdelse af gældende nationale fiskekort...20 Indførsel af kommunalt fiskekort til ørredførende elve...20 Lov om tildeling af brugsret til de levende ressourcer...20 Ændringer for betalingsfiskere kontra herboende

3 Baggrund Reglerne for fiskeri efter fjeldørred er beskrevet i bekendtgørelse nr. 20 af 25. august 2005 om fiskeri efter fjeldørred og reglerne vedr. betalingsfiskeri i bekendtgørelse nr. 18 af 26. juni 2002 om betalingsjagt og fiskeri 2-5 med hjemmel i Landstingslov nr. 18 af. 31 oktober 1996 om fiskeri kap Af Landstingslov nr. 18 af. 31 oktober 1996 om fiskeri kap. 5 8.stk 1. fremgår det at, Ikkeerhvervsmæssigt fiskeri på Grønlands fiskeri- og landterritorium må udøves af danske statsborgere med fast bopæl i Grønland. og af 8 stk. 3. at, personer som ikke er omfattet af stk. 1 skal have særlig tilladelse til ikke-erhvervsmæssigt fiskeri. Således er personer med fast bopæl i Grønland herefter kaldet herboende - underlagt bekendtgørelse nr. 20 af 25. august 2005 om fiskeri efter fjeldørred og der kan ikke opkræves en afgift for disse. Personer underlagt lovens 8. stk herefter kaldet betalingsfiskere - henhører under bekendtgørelse nr. 18 af 26. juni 2002 om betalingsjagt og fiskeri 2-5 hvor landsstyret fastsætter nærmere vilkår om betaling af en afgift. Ikke-erhvervsmæssigt fiskeri efter fjeldørred har en lang tradition i Grønland og ressourcen udnyttes primært som et supplement til husholdningen. Derudover anses den relativt åbne tilgang til ressourcen som en essentiel ret af befolkningen i Grønland. Der er således tradition for at familier igennem generationer har haft deres egen elv og føler en hævd til denne. I de senere årtier er der på verdensplan sket en markant stigning i turismeaktiviteter og efterspørgslen efter unikke og eksklusive oplevelser bliver stadig større. I Grønland findes der en række aktører som igennem en årrække har forsøgt at opbygge et eksklusivt marked for lystfiskeri. Grønland besidder i den forbindelse en række komparative fortrin i form af store uberørte vidder samt en rig diversitet af levende ressourcer og der findes mange købestærke individer på det internationale marked som er villige til betale for en sådan unik oplevelse. Det er dog turisterhvervets opfattelse at de nuværende rammer for betalingsfiskeriet ikke udnytter dette potentiale i tilstrækkelig grad. Ifølge Landkassens regnskab 2008 tegnede de samlede indtægter fra betalingsfiskeri sig for DKK Til sammenligning genererede den direkte indtjening for laksefiskeri i Island i 2002 ca. US $ 14.7 mil hvilket i 2002 svarede til DKK 114 mil. 3

4 Det skal understreges at betalingsfiskeri efter fjeldørred ikke har samme prestige og derved ikke er direkte sammenlignelig, men prisdifferencen afspejler at rammerne for betalingsfiskeri i Grønland står for en tiltrængt revidering. Der skal også tages højde for forskelle i udregningsgrundlaget, da Landskassen regnskab alene inkluderer de direkte indtægter ifm. afgifter. En af årsagerne til den store forskel skyldes at den islandske stat allerede i 1932 opkøbte alle laksekvoter i det kystnære fiskeri, med den begrundelse at en laks fanget på stang repræsenter en værdi 70 gange så høj som en laks fanget i garn. Siden 1932 har myndighederne spillet en meget tilbagetrukket rolle, og har kun gennem overordnede reguleringer lagt rammerne for erhvervet. Dette har gjort det muligt for private aktører at skabe et eksklusivt erhverv gennem langsigtede investeringer. I Island er incitamentet for langvarige investeringer sikret ved at retten til udnyttelsen af ressourcerne følger den private ejendomsret. I Grønland findes der ingen privat ejendomsret, men jf. Landstingsforordning nr. 11 af 5. december 2008 om planlægning og arealanvendelse kap kan man til opførsel af anlæg og øvrig infrastruktur opnå en arealtildeling. Det skal bemærkes at der ved denne lov alene kan tildeles et areal svarende til det den fysiske installation dækker et område til brug for turisme-aktiviteter kan således ikke hjemles ved denne lov. 4

5 Arbejdsgruppens kommissorium Arbejdsgruppen bestående af en repræsentant fra henholdsvis KNAPK, KANUKOKA, Grønlands Turist- og Erhvervsråd, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Styrelsen for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Grønlands Fiskerilicenskontrol samt Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked blev nedsat d. 9. september 2008 på foranledning af Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Formålet med arbejdsgruppen er at undersøge mulighederne for at øge beskæftigelsen i fangst- og fiskerierhvervet, jf. projektet med alternative indtjeningsmuligheder i relation til socioøkonomisk analyse af fangererhvervet samt at sikre et større økonomisk afkast på de levende ressourcer. Med udgangspunkt i at udvikle en bæredygtigt forvaltningsplan for de levende ressourcer har arbejdsgruppen som første punkt behandlet forvaltningen af fjeldørredressourcen. Senere eller parallelt med nærværende opgave, vil der også igangsættes andre lignende projekter, f.eks. generel evaluering af eksisterende trofæjagt-muligheder. Det er ønskeligt at skabe rammer for et erhverv som, indirekte og direkte, vil kunne styrke økonomien i lokalsamfundene. Gruppen arbejder derfor ud fra følgende overordnede målsætninger: øget beskæftigelse i fiskeri- og fangererhvervet større økonomisk afkast på ressourcerne bæredygtig forvaltning lokal kompetenceudvikling kanalisering af indtægter til de involverede lokalsamfund styrkelse af turismeerhvervet Det var arbejdsgruppens umiddelbare opfattelse at der skulle arbejdes for at rettighederne til en given elv kunne sikres ved tildeling af en flerårig brugsret (koncession) til de levende ressourcer. Gruppen noterede sig på forhånd de konflikter som kunne følge deraf, særlig den frie tilgang til landets ressourcer i Grønland, der betragtes som en essentiel rettighed og at det i den sammenhæng var vigtig ikke at komme i konflikt med lokale interesser. 5

6 Intern høringsrunde Med udgangspunkt i ovenstående har aktører under GTE samt KNAPK s lokalafdelinger været hørt i forbindelsen med udarbejdelsen af en handlingsplan. Der var både fra fisker- og fangererhvervet samt turisterhvervet en bred opbakning til at udvikle et eksklusivt lystfiskeri i Grønland. Nedenfor er indstillingerne fra de forskellige parter skitseret: Turisterhvervet: - Tildeling af brugsret er en nødvendighed for udvikling af et eksklusivt lystfiskeri efter fjeldørred og anses som den endegyldige løsning - Der skal forsat være mulighed for at udbyde fiskeri efter fjeldørred til en overkommelig pris for turister hvor lystfiskeri ikke er det primære mål for rejsen. - Lokale interesser skal varetages for ikke at skabe konflikt med turisterhvervet, men skal et eksklusivt marked opbygges skal elve hvor der er tildelt en brugsret friholdes for fiskeri efter gældende lovgivning både for lokale som for turister. - Områder underlagt brugsret skal have en omkransende zone friholdt for erhvervsmæssig udnyttelse for at sikre kvaliteten på ressourcerne - Områderne skal holdes under opsyn og der skal føres en stram politik overfor ulovligheder. - Der skal stilles krav til redskabsbrug i elve underlagt en brugsret Fangererhvervet: - Kompetencen til at give lokale rettigheder til udnyttelse af elve skal ligge i den lokale kommune - Rettigheden til udnyttelse af elve skal gives efter de lokale fangere/fiskere og de flerårige brugere af elvene er blevet hørt. - Kommunerne skal lave lokalplan vedr. udnyttelsen af elvene sammen med de flerårige brugere og de lokale fisker/fanger organisationer. - Grønlands Hjemmestyre arbejder for at lempe eller arbejde for en ordning, så det bliver muligt for fangerne/fiskerne at sejle med turisterne (jf. krav om p-både). Som loven er i dag er det umuligt for fangere og fiskere at opfylde kravene for at sejle med turister, både økonomisk og udstyrsmæssigt. 6

7 Konklusion På baggrund af ovenstående høringssvar konkluderer arbejdsgruppen at der skal arbejdes for følgende: Sikre lokales rettigheder og traditioner Udbyde et eksklusivt lystfiskeri Sikre den almene turists tilgang til fiskeri på Grønlands land- og fiskeriterritorium Langsigtet forvaltning af bestande gennem øget kontrol. 7

8 Arbejdsgruppens indstilling Afslutningsvis konkluderer arbejdsgruppen at der skal arbejdes med en såkaldt 3-kategori-model. Fiskekort defineret i modellens kategori 1 og 2 indfatter personer omfattet af Landstingslov nr. 18 af. 31 oktober 1996 om fiskeri kapitel 5. 8 stk. 3. og vil medføre en revidering af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 26. juni 2002 om betalingsjagt og fiskeri 2-5. Herboende vil forsat være underlagt bekendtgørelse nr. 20 af 25. august 2005 om fiskeri efter fjeldørred. Ergo revideres primært lovgivning gældende for betalingsfiskere, da personer med folkeregister i Grønland kun vil begrænses i tilgangen til ressourcen i de særlige beskrevne elve jf. pkt. 3. Modellen skal ses som en kompromisløsning som på den ene side vil kunne optimere afkastet på fjeldørredressourcen ifølge med turismeaktiviteter og på den anden side ikke begrænse lokale til ressourcen. Arbejdsgruppen vurderer at, det deraf afledte arbejde med revidering af gældende love og bekendtgørelser skal danne rammerne for det fremtidige udviklingspotentiale. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug skal i samarbejde med Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked være lead på udarbejdelsen af rammerne jf. tiltagets pkt. 3. Den medførte ændringer ifølge med tiltagets pkt. 2 henhører alene under Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug s ansvar. De fremtidige forvaltningsmæssige aspekter, herunder branding og markedsføring, vil ikke falde i arbejdsgruppens opgaveportefølje. Markedsføring bør ske fra turistaktørernes side. Arbejdsgruppen anbefaler at ressortmyndigheden for søfart arbejder for et tiltag, der muliggør at erhvervsfangere kan transportere turister i fremtiden. 1) Bibeholdelse af gældende nationale fiskekort Arbejdsgruppen vurderer at det nationale fiskekort skal bibeholdes i sin nuværende form. Ergo skal alle personer omfatter af Landstingslov nr. 18 af. 31 oktober 1996 om fiskeri 8 stk. 3 forsat indløse et nationalt fiskekort. Et grundlæggende fiskekort til Grønlands land- og fiskeriterritorium skal sikre turisters tilgang til havfiskeri og fiskeri generelt. Dette åbner også mulighederne for eventuelle senere tiltag på andre områder indenfor betalingsfiskeri. Afgiften fra det nationale fiskekort skal fortsat fastsættes af Landsstyret og tilfalde landskassen. 8

9 Ændringer i lovgrundlag: - Ingen 2) Indførsel af kommunalt fiskekort til særskilte elve. Arbejdsgruppen anbefaler at der indføres et tillægs-fiskekort i, af kommunen udpegede, særskilte ørredelve. Det er hensigten at alle elve med anadrom 1 ørred i udgangspunktet skal pålægges en ekstraordinær kommunal afgift for betalingsfiskeri. Der gives hjemmel i Landstingslov nr. 18 af. 31 oktober 1996 om fiskeri til at kommunerne i særskilte elve kan opkræve en ekstraordinær afgift. Disse elve skal udpeges af kommunen og særskilte krav til fangstredskaber, begrænsning i antal fiskende samt indføring af dagskvoter kan stadfæstes i en kommunal vedtægt. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 26. juni 2002 om betalingsjagt og fiskeri giver i sin nuværende form ikke hjemmel til differentieret prisregulering i kommunalt udpegede elve. Ved indføring af dette kort vil der gives mulighed for at prisen kan reguleres efter udbud og efterspørgsel, samt at afgiftsprovenuet tilfalder regionerne/kommunerne. Ved at flytte dele af omsætningen fra betalingsfiskeri til regionerne skønnes det også at man vil opnå en højere grad af selvjustits i form af øget værn og respekt for lokale erhverv. Personer med folkeregisteradresse i Grønland vil forsat kunne fiske efter gældende bestemmelser. Således vil dette tiltag kun være medvirkende til at regulere strømmen af betalingsfiskere til de grønlandske elve. Tiltaget vil dog fordre at man i kontroløjemed tydeligt skal kunne skelne mellem herboende og ikke-herboende. 1 Anadrom: fisk som vandrer mellem elv og hav/fjord 9

10 Forslag til ændringer i lovgrundlag: - Landstingslov nr. 18 af. 31 oktober 1996 om fiskeri kap give hjemmel til at kommunerne kan opkræve ekstraordinære afgift for fiskeri i et nærmere defineret geografisk afgrænset område. - Udarbejde ny bekendtgørelse om betalingsfiskeri med særskilt kapitel om fiskeri efter fjeldørred på Grønlands landterritorium. Denne bemyndiger kommunerne til at opkræve særskilt afgift på de, i en kommunal vedtægt, særlig udvalgte ørredelve. Afgiften skal tilfalde kommunekassen. - Bekendtgørelse nr. 20 af 25. august 2005 om fiskeri efter fjeldørred. Der skal i denne stilles krav om at personer tilknyttet et grønlandsk folkeregister at kunne legitimere sig enten i form af bopælsattest eller et fritids-/erhvervsfangerbevis. 3) Udarbejdelse af Lov om tildeling af brugsret til de levende ressourcer Der skal i særskilt lovgivning gives hjemmel til at tildele en brugsret i et geografisk afgrænset område herunder til bestemte arter. Loven skal fungere som en rammelov og vil ikke kun gøre sig gældende til elvene, men vil også kunne bruges i trofæ-jagtsøjemed. Udarbejdelsen af en sådan lovgivning kan tage udgangspunkt i Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001 om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (is- og vandeksportloven). Der skal lægges op til at aktører selv ansøger om tildeling af brugsret hos kommunen/landsstyret og kan tildeles en sådan efter en lokalhøring og efter retten er udbudt i licitation. Arbejdsgruppen vurderer at der i en høringsrunde skal sikres at lokale ikke bliver frataget vigtige rekreative områder og at der i særlige tilfælde skal kunne stilles en klausul om at personer bosat i umiddelbar nærhed af et aktuelt område forsat skal have tilgang til ressourcen. En brugsret vil i givet fald gøre sig gældende i en periode på op til 10 år. Afgiftsprovenuet fastsættes af kommunen og tilfalder kommunekassen. Der skal i en sådan lovgivning stilles klare retningslinjer til brugsretshaver om krav til udnyttelse, forvaltning, statistisk indberetning og eventuel afvikling. En eventuel udbygning af infrastruktur i det, i brugsrettens definerede område, vil forsat kræve indhentelse af arealtildeling jf. gældende lovgivning. Dog skal der i lov om tildeling af brugsret til de levende ressourcer kunne stilles krav til at brugsretsindehaver kan stille garanti for oprydning som måtte følge af eventuel afvikling. 10

11 Det er vigtigt for turisme-produktet at kvaliteten på ressourcen er høj, såsom store fisk, store trofæer etc., derfor skal der kunne stilles skærpede krav til reguleringer for det erhvervsmæssige fiskeri omkring det pågældende område. Ligeledes skal det sikres at fangsten er økologisk-bæredygtigt, enten ved om nødvendigt at begrænse antallet af turister, eller at sætte kvoter for den daglige fangst. Der skal fastsættes krav til brugsretsindehaver om at denne er tilmeldt et Grønlandsk folkeregister samt har været bosiddende i Grønland i en sammenhængende periode på min. 2 år. Ændringer i lovgrundlag: - Udarbejdelse af lov om tildeling af brugsret til de levende ressourcer skal hjemle tildeling af brugsret til bestemt fastsatte arter i et nærmere defineret geografisk-afgrænset område i en afgrænset tidsperiode. - Landstingslov nr. 18 af. 31 oktober 1996 om fiskeri kap. 5 8 samt Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt 7 skal tilpasses ny lovgivning Med baggrund i de overordnede målsætninger indstilles det at loven bygger på følgende principper: En brugsret tildeles alene til udnyttelsen af en de levende ressourcer herunder til en nærmere defineret art, i et geografisk afgrænset område og for en nærmere defineret tidsperiode. - Fredningsperioder fastsættes som hidtil for hver art for sig. - Fangstredskaber og våbenbrug fastsættes som hidtil for hver art for sig. I dette område får brugsretsindehaveren eneret på fiskeri/jagt til den i brugsretten fastsatte art. Brugsretten giver alene ret til udnyttelse, såfremt jagt/fiskeri sker til ikke-erhvervsmæssig brug (turister). Brugsretsindehaveren betaler en afgift for eneretten, minimum svarende til de estimerede indtægter kommunen vil have opnået ved at udbyde elven med kommunale fiskekort. For jagtområder skal fastsættes en lignende beregning. Kommunen kan dog bestemme at visse personer/slægter med særlig tilknytning fortsat kan fiske/jage i deres traditionelle områder. 11

12 Kommunen skal udbyde brugsretten i offentlig auktion således at enhver kan byde på den. En brugsret kan kun erhverves en person/et selskab som har boet/været indregistreret på Grønland i 2 år. Brugsretten/eneretten tildeles for hver art for sig, men en person/juridisk enhed/ kan få tildelt flere kort, idet de i så fald udbydes samlet på auktionen. Brugsretten/eneretten tidsbegrænses til 10 år, men kan forlænges. Brugsretten og den medfølgende eneret tildeles af kommunen. Kommunen kan give brugsretsindehaveren ret til at opsætte skilte eller på anden måde gøre publikum opmærksom på, at en del af en elv/et område er undergivet eneret. Brugsretsindehaveren bemyndiges ret til at udbyde licenser i overensstemmelse med øvrig lovgivning Et fiskekort giver eneret på fiskeri i en elv/en del af en elv af den fiskeart, kortet afgrænser. Et jagtkort giver eneret på jagt i et område, men giver ikke ret til at forhindre publikums adgang til området. En brugsret kan ikke overdrages, men kan gå i arv. Det sikres ved høringsregler, at en brugsret ikke tildeles for områder, hvor lokalbefolkningen har velerhvervede rettigheder til jagt eller fiskeri. Brugsretsindehaveren bestemmer selv i hvor lang en periode indenfor brugsrettens gyldighed han/hun vil lade andre få del i fiskeriet/jagten. Kommunen kan begrænse antal/mængde, der må jages/fiskes og/eller antallet af personer der må jage/fiske i et område hvor der er tildelt en brugsret, på en gang samtidigt eller over en periode. Kommunen kan fastsætte miljøregler for indehaveren af en brugsret. Brugsretsindehaveren har ansvaret for, at regler knyttet til en brugsret, overholdes af de, der får del i fiskeri/jagtretten. Brugsretsindehaveren kan pålægges at stille garanti for overholdelse af reglerne. Brugsretsindehaveren kan i forbindelse med udbud af licenser pålægges at indberette/føre statistik over antal af personer, som jager/fisker samt antal/mængde af dyr/fugle/fisk som skydes/fiskes i en given periode. brugsretten kan betinges af, at der over en periode på ikke mindre end ét år sker en af kommunen bestemt minimumsudnyttelse af i brugsrettens definerede retningslinier, idet retten til ressourcen ellers bortfalder. Den udstedende myndighed skal føre en gennemsigtig oversigt over koncessionszoner som offentliggøres opdateret årligt. 12

13 Økonomisk analyse af tiltaget Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har på baggrund af anbefalingerne fra arbejdsgruppen udarbejdet en økonomisk analyse af tiltaget. De, i analysen, anførte fordelinger af indtægter ved nærværende tiltag er gjort alene på baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger Den endelige fordeling må således forventes at være en politisk beslutning. Datamaterialet der bruges i estimatet er indhentet fra kommunerne, GFLK, Danmarks Miljø Undersøgelser, Grønlands Statistik og Grønlands Naturinstitut. Ifølge kommunerne antages det at der findes 16 elve som kan være potentielle brugsretselve og 181 kommunale elve. Tallene er foreløbige og kan afvige fra det reelle tal. Ifølge turistorganisationerne antages det at en gennemsnitlig grønlandsk ørredelv vil kunne bære op til 10 betalingsfiskere pr. dag. Det opstillede estimat antager, at have fuld belægning i løbet af hele sæsonen, det må således formodes at dette ikke er helt realistisk. Det kan formodes at, brugsrets-elve, efter en periode, vil opleve en stigende efterspørgsel og heraf afledt stigende priseffekt, når et brand er fuldt opbygget hos betalingsfiskere. Denne effekt er ikke medtaget i estimatet. Det er i analysen antaget at de solgte fiskelicenser for 2006 og 2008 er benyttet i forbindelse med betalingsfiskeri efter ørred. Dette kan være behæftet med en vis usikkerhed, da enkelte betalingsfiskere vælger havfiskeri efter helleflynder som deres primære mål. Den direkte omkostning fra betalingsfiskere til brugsretsindehaver er benyttet som markedsprisen for en brugsretselve. Eventuelle omkostninger i produktet, der ikke vedrører betalingsfiskeri på ørredelve er ikke indberegnet - det er afledte omkostninger, såsom flybilletter eller hotelophold. Det nationale fiskekort Den nuværende ordning har en fordel for turister, der ønsker at besøge Grønland, og benytte sig af de mange elve og den lange kyststrækning. I den økonomiske vurdering, er der ikke vurderet om denne ordning er den optimale, for Grønland som et turistmål. Det skal påpeges, at de nuværende indtægter fra fisketegnet er yderste begrænsede set i lyset af en markedsværdi på ørredelve. Den nuværende indtægt til landskassen 13

14 er kun i et begrænset omfang udtryk for den omsætning, der kan kanaliseres ind i det Grønlandske samfund på baggrund af produktets markedsværdi. I 2007 var indtægterne på fisketegn kr. og i 2008 var indtægterne på kr. Indførsel af kommunalt fiskekort til særskilte elve I nedenstående estimat for kommunale ørredelve, antages det at markedsværdien på ørredelve repræsenterer en merværdi pr. uge på ca. 800 kr., hvilket tilsvarer 114 kr. pr. dag. Dette er under forudsætning af, at produktet er en uformel rettighed, men at der ikke er en formel ret til at have sikkerhed for afkast på investeringer og markedsføring jf. en brugsret. Det antages, at der er en stor efterspørgsel fra betalingsfiskere efter eksklusivitet ved elvfiskeriet, og at værdien af fiskeriet forøges ved størrelsen på ørrederne og antallet. Det formodes at betalingsfiskere ønsker en form for solitude omkring deres fiskeri, og der er en forøget efterspørgsel ved et forbedret produkt. De gode ørredelve, antages at have en efterspørgsels kurve, der er marginalt stigende med prisen indtil en vis grænse, som et omvendt U. En stigning i prisen for et fisketegn eller licens vil således kunne indbringe et højere provenu. Det er ud fra arbejdsgruppens kommissorium ønskeligt, at den forøgede omsætning tilfalder kommunerne. Kommunerne forventes derfor at være vigtige instanser til at sikre forøget kvalitet, og sikre eksklusiviteten af ørredelve. Tabel 1: Merværdien i kommunale elve med udgangspunkt i det nuværende marked Gennemsnit Indtægter ved nationalt fiskekort (200 kr.) pr. uge Antal solgte fisketegn omregnet (200 kr. pr stk.) Værdien af kommunalt fiskekort (800 kr.) pr. uge I nedenstående estimat, er en forøgelse af betaling til specifikke ørredelve sat til 800 kr. jf. oplysninger fra turisterhvervet. Dette medfører en estimeret stigning i omsætningen på kr. pr. kommunal elv pr. sæson. Det estimeres at for alle de kommunale ørredelve, vil dette betyde en stigning på op til kr. Dette under forudsætning af at markedet opnår fuld dækning gennem hele sæsonen og om logistikken kan klare efterspørgslen. 14

15 Tabel 2: Estimat for indtægter ved kommunale elve ved fuld markedsbelægning Fisketegns betaling 800 kr. Kommunalt Fisketegn (800 kr. pr. uge) estimeret stigning i omsætning pr. elv pr. sæson Stigning i omsætning for 181 elve med kommunalt fisketegn Det skal understreges at den forøgede betaling ikke medfører en sikkerhed for eventuelle investeringer, men alene afspejler ressourcens værdi ved en uformel rettighed. Elve underlagt lov om tildeling af brugsret til de levende ressourcer Den estimerede markedsværdi for ørredelve er fundet ved at sammenligne priser for de nuværende udbud af fiskerejser til ørredelve. Estimatet er den gennemsnitlige direkte omsætning for brugsretshaver. Der er derudover lavet en beregning på omsætning ved mindre elve, der ikke i samme grad kan bære en kommerciel udnyttelse med hensyn til miljøet og krav fra betalingsfiskere. I øjeblikket er der forskellige udbydere, de har divergerende produkter, og forskellighed i markedsføring. Det er en sammenligning af disse produkter, der ligger til grund for pris antagelse. Den nuværende ordning har en gennemsnitlig markedspris på ca kr. pr. dag, hvilket medfører at brugsrets-elve, der har en sæson på 56 dage eller 8 uger vil have nedenstående omsætning. 15

16 Tabel 3: Sammenligning af estimat for indtægter ved brugsrets-elve og kommunale elve Estimat af omsætning ved hhv. "brugsrets-elve" og elve med kommunalt fiskekort i hele kr. Fiskedage i sæsonen 56 Brugsrets-elve Kommunale elve Antal elve Fiskerestænger der er bæredygtigt pr. dag (10-12 fiskestænger pr. uge) Værdisætning af en elv pr. dag kr Fiskelicens pr. dag (200 kr. for en uge) ifm. nationalt fiskekort Samlet omsætning pr. dag kr Samlet omsætning for sæsonen pr. elv kr Estimeret omsætning for 16 "brugsretselveselve" Indirekte omsætning, det antages at dette er 10 % Direkte omsætning for sæsonen Indirekte omsætning pr. "brugsrets-elv" (Hotel ophold, andre turisme aktiviteter ) Samlet omsætning for betalingsfiskeri på ørrededelve Fisketegn samlede omsætning i estimatet (200 kr. for en uge) Landskassens indtægter for fisketegn i Som det fremgår af tabel 3. er der en klar difference mellem potentialet og den nuværende betaling til fisketegn til landskassen - alene ved at forøge incitament for aktører til investeringer. Der findes i Grønland allerede enkelte aktører, som har skabt et produkt som i sin udformning afspejler en brugsretselv, men som lovgivningen er i dag har disse udbydere ingen sikkerhed for deres investeringer. Skal man målrettet satse på at skabe eksklusivitet med deraf større afkast er det en nødvendighed at indføre nærværende tiltag. For de kommunale elve er det antaget, at disse kan understøtte fiskeri for 10 fiskestænger om dagen, hvilket er det samme som brugsrets-elve. En stigning i markedsprisen, er også en betaling for at undgå overmætning af markedet, dvs. den marginale pris + en pris for eksklusivitet og et kvalitetsprodukt. Det skønnes med et forsigtigt estimat, på baggrund af subsidierende produkter i andre lande og de højeste priser i Grønland, at der kan opnås en betalingsvillighed på mellem og kr. pr. dag. Det antages således, at erhvervet har mulighed for en kraftig stigning i omsætningen ved markedsføring og investeringer. Ved at tildele en brugsret kan omsætningen markant forøges i forhold til de kommunale elve. 16

17 Arbejdsmarkedet og årsværk Arbejdsmarkedet og årsværk for koncession på en elv, hvad den generer på kort og længere sigt. Ørredelve sæsonen antages generelt at være 8 uger fra midten af juli til starten af september. Betalingsfiskeri efter ørred er således i høj grad, et sæson præget erhverv. Kompetencer og investeringerne, der benyttes i forbindelse med fritidsfiskeriet kan dog benyttes i forbindelse med anden turisme aktiviteter. Det antages på baggrund af ovenstående punkter, at årsværket vil være mellem 1-2 ved en brugsrets-elve. Det er opgivet fra Grønlands Statistik, at de indirekte omkostninger for en turist beløber sig på kr. under deres ophold. 2 Grønlands Statistik anførere derudover, at der er stor spredning omkring beløbet, og her må det formodes at for betalingsfiskere, vil beløbet være væsentligt lavere. Der er i heri estimeret med indirekte omkostninger på 10 %, hvilket også dækker over hotel ophold. Konklusion Estimat ved tiltag for en elv pr. sæson Merværdi ved brugsretselve Brugsretlicens til kommunen Kommunekassens provenu Landskassens provenu 0 Grønlands land og fiskeriterritorium Kommunaleelve Brugsretselve Figur 1: Fordeling af indtægter ved de 3 tiltag jf. arbejdsgruppens indstilling 2 Grønlands Statistik, Markedsanalyse for turisme

18 Figur 1. viser den estimerede indtægtsfordeling til landskassen, kommunekassen samt merværdien i en brugsret. Det skal igen understreges at indtægtsfordelingen er beregnet ud fra arbejdsgruppens ønske om at bibeholde det nationale fiskekort og at en betaling for en brugsret til kommunen skal tilsvare den værdi kommunen vil have opnået ved at forvalte fiskeriet selv. Som det fremgår af figuren optimeres værdien af ressourcen i det øjeblik at forvaltningen af denne udbydes som en eksklusiv ret og afkastet på investeringer dermed sikres Indtægter til Landskassen v. 197 elve indtægter til Kommunekasserne v. 181 elve + 16 brugsretslicenser Markedsværdi for brugsretshavere (samlet værdi for 16 brugsretselve) Samlet værdi Indtægter v. max. Belægning Figur 2: Fordeling af indtægter jf. arbejdsgruppens indstilling ved max belægning på alle elve Af figur 2 fremgår det at den potentielt samlede værdi af fjeldørred ressourcen ligger på ca. 33,6 mil kr. Dette under forudsætning af at markedet er fuldt belagt gennem hele sæsonen hvilket betyder et marked i nærheden af betalingsfiskere pr. år. I henhold arbejdsgruppens anbefalinger ved en fordeling af de samlede ressourcer, betyder det at indtægter til landskassen estimeres til 3,1 mil. kr., indtægterne til kommunekassen estimeres til 12,6 mil. kr. og markedsværdien for brugsretten estimeres til 17,8 mil. kr. 18

19 Generelt om den økonomiske analyse Antal af brugsrets-elve og antallet af kommunale elve, er fastsat på baggrund af data fra kommunerne. Kommunerne er blevet bedt om at lave en opgørelse over elve der er ørredførende, samt kan understøtte et bæredygtigt betalingsfiskeri. Den estimerede samlede omsætning ved kommunale elve, er behæftet med usikkerhed, da det reelle antal af kommunale elve, kan divergere fra det oplyste. En sammenlignelig med andre markeder og deres udnyttelse af levende ressourcer er også ønskeligt, for at undersøge den optimale kostpris og den mulige vækst i omsætningen. Det amerikanske og engelske fritidsfiskeindustri formodes at have en større betalingsvillighed end det danske, hvilket er blevet benyttet som grundlag for denne økonomiske analyse.. 19

20 Konsekvensanalyse Bibeholdelse af gældende nationale fiskekort Incitamentet i at bibeholde et grundlæggende nationalt fiskekort er at sikre en forsat let tilgang til fiskeri i grønlands søterritorium for personer bosat uden for Grønland. Personer med fast bopæl i Grønland vil forsat være underlagt Landstingslov nr. 18 af. 31 oktober 1996 om fiskeri kap. 5 8 stk. 1. og vil derfor ikke begrænses ved indførsel af nærværende indstilling. Indførsel af kommunalt fiskekort til ørredførende elve Indførslen af et ekstraordinært kommunalt fiskekort til ørredførende elve skal sikre en økonomisk optimering af betalingsfiskeri i Grønland. Det er primært fiskeri efter fjeldørred som efterspørges på markedet, samt til dels havfiskeri. Tiltaget vil medføre at kommunerne skal udarbejde en liste over de ørredførende elve, hvorefter de fastsætter en realistisk merbetaling for fiskeri en betaling som kan reguleres efter udbud og efterspørgsel til de individuelle elve. Endvidere skal kommunen udarbejde en liste over hvor mange personer som tillades pr. elv pr. dag. Fra andre lande samt det etablerede turisterhverv i Grønland vurderes det at der ikke skal tillades mere end 1 person pr. kilometer elv, hvis man vil sikre en høj kvalitet på turisme produktet. For herboende medfører dette tiltag ingen ændringer i forhold til nuværende lovgivning. Lov om tildeling af brugsret til de levende ressourcer Ifølge arbejdsgruppens anbefalinger skal betalingsfiskeri tilrettelægges således at alle elve med anadrom laksefisk i udgangspunktet er kommunale elve jf. pkt. 2. En brugsret kan herefter tildeles en juridisk person, der måtte ønske at købe den fulde rettighed til at opbygge et erhverv for betalingsfiskeri til en given elv. Jf. den økonomiske analyse fastsættes en merbetaling til de kommunale elve efter udbud og efterspørgsel det skal derfor sikres at der ved tildeling af en brugsret fastsættes en betaling til kommunen som tilsvarer den de måtte have opnået ved at administrere fiskeriet selv. 20

Handlingsplan for revidering af betalingsjagt i Grønland

Handlingsplan for revidering af betalingsjagt i Grønland Handlingsplan for revidering af betalingsjagt i Grønland November 2009 Af Arbejdsgruppen for Værdiskabelse af De Levende Ressourcer V/ Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Departementet for Erhverv

Læs mere

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Landstingsmedlem Per Berthelsen /HER

Læs mere

10. august 2012 EM 2012/84. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

10. august 2012 EM 2012/84. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 10. august 2012 EM 2012/84 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Formålet med forslaget er at indsætte bestemmelse om gebyrer i fiskeriloven. Indføringen er reelt set ikke ny,

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx.xxxx om fiskeri efter laks.

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx.xxxx om fiskeri efter laks. Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx.xxxx om fiskeri efter laks. I medfør af 5, 8, 10, 10a, stk. 1, 13, stk. 2, 23, 24, stk. 1, 25, 26, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i landstingslov nr. 18 af 31. oktober

Læs mere

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER I medfør af Inatsisartuts forretningsorden

Læs mere

selvstyrets bekendtgørelse nr. 20 af 9. oktober 2015 om fiskeri efter laks Imedfør af 5, 8, 10, 10a, stk. l, 13, stk. 2, 23, 25, 26, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 19. august 2002 om betalingsjagt og -fiskeri

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 19. august 2002 om betalingsjagt og -fiskeri Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 19. august 2002 om betalingsjagt og -fiskeri I medfør af 7 og 8, 10, 12 og 13, 15, stk. 4, 17 og 18 i landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt som

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 8. september 2000 om forvaltning af græsningsområder og husdyr.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 8. september 2000 om forvaltning af græsningsområder og husdyr. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 8. september 2000 om forvaltning af græsningsområder og husdyr. I medfør af 5, 6, stk. 1 og stk. 2, 8, stk. 1, 9, 12 og 15, stk. 2 i landstingslov nr. 5 af 2. maj

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (is og vandeksportloven) Kapitel 1.

Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (is og vandeksportloven) Kapitel 1. Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (is og vandeksportloven) Kapitel 1. Anvendelsesområde 1. Landstingsloven regulerer udnyttelse af is og vand med henblik

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 17. marts 2006 FM 2006/21 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Baggrunden for forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004, der trådte i kraft den 1.

Læs mere

Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland

Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland 2 Finansdepartementet Hilmar Ögmundsson, chefkonsulent 31. August 2016 Rejeafgift Afgift på rejer blev først opkrævet i 1984 produktionsafgift fastsat i forbindelse

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 15. august 2008 25. januar 2008 31.07.2007 EM 2008/10 FM 2008/39 EM 2007/39 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Den gældende landstingsforordning om hjælp til børn

Læs mere

09. maj 2016 EM2016/xxx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

09. maj 2016 EM2016/xxx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 09. maj 2016 EM2016/xxx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001 om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (isog vandeksportloven)

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges ved EM2014 at fremlægge forslag til ændring af Landstingslov

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

Kapitel 1. Lovens område og formål

Kapitel 1. Lovens område og formål Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri. Kapitel 1. Lovens område og formål 1. Loven omfatter det erhvervsmæssige og det ikke erhvervsmæssige fiskeri i Grønland og på Grønlands fiskeriterritorium,

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri I medfør af 9, 10, 10a, 10b, 11, 13, stk. 2 og stk. 3, 23, 24, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober

Læs mere

25. juli 2011 EM 2011/103. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

25. juli 2011 EM 2011/103. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 25. juli 2011 EM 2011/103 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Landsstyret nedsatte i 1993 Landbrugsrådet med det formål, at rådet skulle være rådgivende for Landsstyret

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12 EM2007/49 Ændringsforslag til Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence Fremsat af Landsstyret til 2. behandling. Til 12 1. Stk. 2 affattes således: "Stk. 2. Påbud kan udstedes, når støtten:

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske

Læs mere

DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING. Hjemmestyret Direktoratet for Fangst, Fiskeri og Landbrug Postboks Nuuk

DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING. Hjemmestyret Direktoratet for Fangst, Fiskeri og Landbrug Postboks Nuuk DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING Hjemmestyret Direktoratet for Fangst, Fiskeri og Landbrug Postboks 269 3900 Nuuk Svar til høring om forslag til Landstingslov om fiskeri. KANUKOKA skal efter høring

Læs mere

Kapitel 1 Anvendelsesområde. 1. Inatsisartutloven finder anvendelse på udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi.

Kapitel 1 Anvendelsesområde. 1. Inatsisartutloven finder anvendelse på udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi. Inatsisartutlov nr. 12 af 1. december 2009 om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi Historisk Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Inatsisartutloven finder anvendelse på udnyttelse af vandkraftressourcer

Læs mere

3. juli 2014 EM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget

3. juli 2014 EM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget 3. juli 2014 EM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger til forslaget 1. Indledning Med vedtagelsen af landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i lejeboliger har

Læs mere

Almindelige bemærkninger.

Almindelige bemærkninger. 11. marts 2004 FM 2004/23 Almindelige bemærkninger. Baggrunden for nærværende forslag til landstingslov er, at der på konto 20.11.50. FL 2004 er afsat 3 millioner kroner til det i forslaget skitserede

Læs mere

Kapitel 1. Anvendelsesområde

Kapitel 1. Anvendelsesområde Inatsisartutlov nr. 9 af 3. juni 2015 om havne Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Anlæg og drift af havne med tilhørende landanlæg, med undtagelse af de i 2 nævnte havne med tilhørende landanlæg, der anvendes

Læs mere

Kapitel 1 Formål og definitioner

Kapitel 1 Formål og definitioner Landstingslov nr. 23 af 18. december 2003 om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed m.v. Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Formålet med

Læs mere

Lovens anvendelsesområde. 1. Loven finder anvendelse på fangst og jagt på Grønlands land- og fiskeriterritorium. Lovens formål.

Lovens anvendelsesområde. 1. Loven finder anvendelse på fangst og jagt på Grønlands land- og fiskeriterritorium. Lovens formål. Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt. Lovens anvendelsesområde. 1. Loven finder anvendelse på fangst og jagt på Grønlands land- og fiskeriterritorium. Lovens formål. 2. Loven har

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål.

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst Landstingsmedlem Marie Fleischer /HER Spørgsmål til Landsstyret

Læs mere

28. februar 2011 FM 2011/88. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger

28. februar 2011 FM 2011/88. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger 28. februar 2011 FM 2011/88 Bemærkninger til Lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Forslaget har til hensigt at forbedre rammebetingelserne for fiskeriet som en følge af udviklingen i fiskerierhvervet.

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 22. september 2005 om beskyttelse og fangst af isbjørne

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 22. september 2005 om beskyttelse og fangst af isbjørne Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 22. september 2005 om beskyttelse og fangst af isbjørne I medfør af 2, stk. 4, 8, 11-13, 15, stk. 4, og 17 i landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og

Læs mere

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER - I BILAG INATSISARTUT Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER Dato: 25. marts 2015 J.nr.: 01.36.01.03-00056 FM20l5/89. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx. af

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 Jie Zhang og Lene Feldthus Andersen Center for Regional- og Turismeforskning Titel: De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Overordnede retningslinier for incitamentsaflønning af bestyrelse, direktion og øvrige medarbejdere i Nordic Tankers A/S

Overordnede retningslinier for incitamentsaflønning af bestyrelse, direktion og øvrige medarbejdere i Nordic Tankers A/S Nordic Tankers A/S generalforsamling 22. april 2010 Bilag 2. Overordnede retningslinier for incitamentsaflønning af bestyrelse, direktion og øvrige medarbejdere i Nordic Tankers A/S I overensstemmelse

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

K E N D E L S E. F Kommune har den 19. marts 2008 truffet afgørelse i sagen, hvorefter der blev givet afslag.

K E N D E L S E. F Kommune har den 19. marts 2008 truffet afgørelse i sagen, hvorefter der blev givet afslag. Det Sociale Ankenævn har den 8. oktober 2010 behandlet din klage over F Kommunes afgørelser af 19. marts 2008 og 15. april 2008 om afslag på offentlig hjælp til tøj og har afsagt følgende K E N D E L S

Læs mere

Referat af Levende Resurceudvalgets møde 02/2015, den 19. februar 2015 kl. 8:30

Referat af Levende Resurceudvalgets møde 02/2015, den 19. februar 2015 kl. 8:30 Oversigt åbent møde: Imm. 01 Godkendelse af dagsorden. Generelle sager Punkt 02 Tildeling af hvalroskvoter for kvoteåret 2015. Punkt 03 Høring vedrørende fangstperioder og kvoter for betalingsjagt på rensdyr

Læs mere

FORTROLIG. Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning den 16. januar 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00095 (Landsstyremøde den 13.01.

FORTROLIG. Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning den 16. januar 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00095 (Landsstyremøde den 13.01. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: J.nr.: 16. januar 2005 01.31.06/05-00095 Landsstyret FORTROLIG Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning

Læs mere

8. august 2013 EM 2013/101. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

8. august 2013 EM 2013/101. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 8. august 2013 EM 2013/101 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Forslaget er foranlediget af de berørte rederiers ønske om at gøre op med de svagheder, som den

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

Turisme. Turismen 2006-2009 2010:2. Sammenfatning

Turisme. Turismen 2006-2009 2010:2. Sammenfatning Turisme 21:2 Turismen 26-29 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 29 Figur 1. Hermed offentliggøres tallene for fly- og krydstogtpassagerstatistik. Publikationen indeholder et estimat over

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 8 2013 Dato: 4. september 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1269 Dok.nr: 2013-152514 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 26. februar 1998 om fredning af og fangst af hvalros.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 26. februar 1998 om fredning af og fangst af hvalros. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 26. februar 1998 om fredning af og fangst af hvalros. I medfør 5, stk. 1-3, 7, 8 stk. 2 og 12, stk. 2 i landstingslov nr. 15 af 6. november 1997 om fangst og jagt

Læs mere

Bilag 4: Udkast til programtilladelse for sendemulighed med en kapacitet på 128 kbit/s

Bilag 4: Udkast til programtilladelse for sendemulighed med en kapacitet på 128 kbit/s Bilag 4: Udkast til programtilladelse for sendemulighed med en kapacitet på 128 kbit/s RADIO- OG TV-NÆVNET Tilladelse til programvirksomhed på sendemulighed Y med en kapacitet på 128 kbit/s (kaldet DAB

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 OM DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 er en klassisk branchestatistik, som opgør musikbranchens samlede økonomiske værdi for 2013. Musik er overalt

Læs mere

RETLIGE RAMMER FOR KØB AF YDELSE, HHV. STØTTE TIL EN EKSTERN AKTØR

RETLIGE RAMMER FOR KØB AF YDELSE, HHV. STØTTE TIL EN EKSTERN AKTØR Advokat Rikke Søgaard Berth Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf. +45 3334 4000 J.nr. 173691 RETLIGE RAMMER FOR KØB AF YDELSE, HHV. STØTTE TIL EN EKSTERN AKTØR 1. BAGGRUND Socialforvaltningen, Københavns

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udbudsmateriale. Bilag 1. Farvand 3. Østersøen omkring Møn. Bilag 2. Farvand 5. Østersøen vest for Gedser

Indholdsfortegnelse. Udbudsmateriale. Bilag 1. Farvand 3. Østersøen omkring Møn. Bilag 2. Farvand 5. Østersøen vest for Gedser Indholdsfortegnelse Udbudsmateriale Bilag 1. Farvand 3. Østersøen omkring Møn. Bilag 2. Farvand 5. Østersøen vest for Gedser Bilag 3. Farvand 7. Øresund. Bilag 4. Formular til brug ved afgivelse af bud

Læs mere

Kontrakt om leje og administration af fiskeri i Ralgravene i Grærup

Kontrakt om leje og administration af fiskeri i Ralgravene i Grærup Kontrakt om leje og administration af fiskeri i Ralgravene i Grærup 1 AFTALENS PARTER Herved indgås følgende aftale om leje og administration af fiskeri i Ralgravene i Grærup mellem: Udlejer Miljøministeriet

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: 27. september 2012 EM 2012/112 Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør NASDAQ OMX Copenhagens regler for udstedere af aktier pkt. 4.1 (bilag

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

9. september 2011 EM 2011/110. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

9. september 2011 EM 2011/110. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 9. september 2011 EM 2011/110 Bemærkninger til lovforslaget 1. Lovforslagets baggrund Almindelige bemærkninger Det foreslås, at der indføres et nyt indeks til beregning af rejeafgiften, i situationer hvor

Læs mere

Vederlag. Udførelse af Teknisk Revision af Energimærkninger af bygninger. Bilag 5

Vederlag. Udførelse af Teknisk Revision af Energimærkninger af bygninger. Bilag 5 Vederlag Udførelse af Teknisk Revision af Energimærkninger af bygninger Bilag 5 Udbud af udførelsen af Teknisk Revision af Energimærkninger af bygninger 1/10 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Indledning I 2013 indledtes på forsøgsbasis makrelfiskeri i Grønland. Den samlede fangst udgjorde 51.337 tons i 2013. Med

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 19. marts 2014 FM 2014/120 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Indledning I 2011 indledtes makrelfiskeri på forsøgsbasis i Grønland. I 2011, hvor fiskeindustrien

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 12. april 2010 FM 2010/119 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Indledning Almindelige bemærkninger Dette forslag til Inatsisartutforordning fremlægges for at give førtidspensionister bedre økonomiske

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Vedtægt om anvendelse af motoriserede befordringsmidler i det åbne land i Qaasuitsup Kommunia.

Vedtægt om anvendelse af motoriserede befordringsmidler i det åbne land i Qaasuitsup Kommunia. Vedtægt om anvendelse af motoriserede befordringsmidler i det åbne land i Qaasuitsup Kommunia. I medfør af Selvstyrets bekendtgørelse nr. 10 af 10. oktober 2013 fastsættes følgende bestemmelser: Anvendelsesområder

Læs mere

Referat af Levende Resurseudvalgsmødet den 16. december 201, møde nr. 05/2013 kl. 8:30

Referat af Levende Resurseudvalgsmødet den 16. december 201, møde nr. 05/2013 kl. 8:30 Dagsorden åbent møde: Pkt. 01 Godkendelse af dagsorden Pkt. 02 Pkt. 03 Generelle sager Seminar om indhandlingssteder Høring vedr. ændringsforslag til loven om fiskeri. Pkt. 04 Forslag til Levende resurseudvalgets

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap

Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap Sammenskrivningen er ikke retlig bindende. Sammenskrivningen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

9. december 2016 FM2017/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

9. december 2016 FM2017/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 9. december 2016 FM2017/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingsforordning om revalidering er fra 2001 og senest ændret i 2006. Der pågår i øjeblikket en række

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Rettelsesblad. (erstatter s. 1 5 i forslag dateret den 11. marts 2004) Almindelige bemærkninger.

Rettelsesblad. (erstatter s. 1 5 i forslag dateret den 11. marts 2004) Almindelige bemærkninger. 23. april 2004 FM 2004/23 Rettelsesblad (erstatter s. 1 5 i forslag dateret den 11. marts 2004) Almindelige bemærkninger. Baggrunden for nærværende forslag til landstingslov er, at der på Finansloven for

Læs mere

Landstingslov nr. 10 af 15. april 2003 om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. Kapitel 1. Undervisning m.v.

Landstingslov nr. 10 af 15. april 2003 om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. Kapitel 1. Undervisning m.v. Landstingslov nr. 10 af 15. april 2003 om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. Kapitel 1. Undervisning m.v. 1. Frie grundskoler giver undervisning inden for 1. 10. klassetrin, som står mål med,

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

Frit leverandørvalg valg af model

Frit leverandørvalg valg af model Frit leverandørvalg valg af model 1.0 Baggrund Kommunerne er i henhold til Lov om Social Service 91 forpligtet til at sikre borgerne et frit valg af leverandører af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice.

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 22. april 2004 om myndighedsbehandling af ansøgninger i henhold til is og vandeksportloven

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 22. april 2004 om myndighedsbehandling af ansøgninger i henhold til is og vandeksportloven Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 22. april 2004 om myndighedsbehandling af ansøgninger i henhold til is og vandeksportloven I medfør af 19 og 27 i landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001 om udnyttelse

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: Inatsisartutlov nr. 26 af 18. december 2012 om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES GRAKOM ANALYSE 11.5.16 BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES Blankbåndsvederlaget er en anakronistisk og unødvendig afgift, hvis afskaffelse bør være en selvfølgelig konsekvens af regeringens ønske om at sanere

Læs mere

I medfør af 1 og 6 i landstingsforordning nr. 1 af 4. maj 1990 om erhvervsuddannelse, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning fastsættes:

I medfør af 1 og 6 i landstingsforordning nr. 1 af 4. maj 1990 om erhvervsuddannelse, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning fastsættes: Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 20 af 27. maj 1991 om styrelsen af erhvervsuddannelsesområdet I medfør af 1 og 6 i landstingsforordning nr. 1 af 4. maj 1990 om erhvervsuddannelse, uddannelsesstøtte og

Læs mere

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Socialstatistik Sociale ydelser Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af midlertidige

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)

Ændringsforslag. til. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) 23. november 2009 EM 2009/120 Ændringsforslag Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) Fremsat af Naalakkersuisut til 2. behandling.

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet I medfør af 49 og 52, stk. 2, i landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Baggrundsnotat for å-turismeprojekt

Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Herning Kommune har besluttet at afsætte i alt 5 millioner, i budget år 2016 og 2017, til udvikling af turismen langs Skjern Å og Karup Å. Der er på nuværende tidspunkt

Læs mere

27. november EM2015/124 BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget. vedrørende

27. november EM2015/124 BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget. vedrørende 27. november BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2015 om bekæmpelse af zoonoser og zoonotiske agens. Fremsat af Naalakkersuisoq

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.3.2014 COM(2014) 139 final 2014/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse, på vegne af Den Europæiske Union, af aftalen mellem Den Europæiske Union

Læs mere

26. april 2006 FM 2006/29. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

26. april 2006 FM 2006/29. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 26. april 2006 FM 2006/29 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Formålet med ændringsforslaget: Reglen, i 7, stk. 1, i landstingsforordning nr. 1 af 12. maj 2005 om lægemidler,

Læs mere

11. oktober 2016 EM2016/43 & FM2016/43 EM2016/125 & FM2016/125 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

11. oktober 2016 EM2016/43 & FM2016/43 EM2016/125 & FM2016/125 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. 11. oktober 2016 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativ til opprioritering

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 28.8.2012 2012/0130(NLE) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udviklingsudvalget til Fiskeriudvalget om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen

Læs mere

LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden,

LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I erkendelse af den særstilling, som Grønland i national, kulturel og geografisk henseende indtager

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa

Læs mere

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Indhold: Om notatet... 1 Indledning... 2 Bogbarometret... 4 2008-9... 4 Forlagenes salg fordelt på salgskanaler ifl. Bogbarometret

Læs mere

At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men som samtidigt skal tage

At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men som samtidigt skal tage 6.4 Teleanl g.qxd 19-12-2005 19:32 Side 1 Foto: Fyns Amt 6.4 Teleanlæg Amtsrådets mål At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men

Læs mere

Vejledning til ansøgning om indsættelse af et indhandlingsfartøj (Omladningstilladelse)

Vejledning til ansøgning om indsættelse af et indhandlingsfartøj (Omladningstilladelse) Namminersorlutik Oqartussat - Grønlands Selvstyre Government of Greenland Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ministry of Fisheries,

Læs mere

Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter

Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Peder Andersen (med bidrag fra Max Nielsen) Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk? Præsentationen 1. Hvad har vi lært?

Læs mere