STRATEGISK PÆDAGOGISK LEDERSKAB I SKOLEN Læseplan Lokale: Se undervisningsplan

Transkript

1 Version juli 2015 Syddansk Universitet / Aarhus Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2015 STRATEGISK PÆDAGOGISK LEDERSKAB I SKOLEN Læseplan Lokale: Se undervisningsplan Undervisere: Professor Poul Erik Mouritzen, Adjungeret professor Jørgen Søndergaard. I nærværende læseplan angives alene med nogle stikord, hvad der vil blive lagt vægt på i de enkelte moduler samt det tilhørende læsestof. Ca. 14 dage forud for hvert modul vil I få fremsendt en detaljeret plan over aktiviteterne i modulet og eventuel supplerende litteratur. INDHOLD OG MÅL Forløbet omfatter tre temaer, der tilsammen udgør grundforudsætningerne for et vellykket og effektivt strategisk pædagogisk lederskab: Skolen i organisatorisk perspektiv, hvor der fokuseres på, hvordan man gennem forskellige synsvinkler kan analysere og forstå sine omgivelser både de nære i form af skolens medarbejdere og elever og de øvrige aktører på lidt mere afstand fra skolens dagligdag; Viden om elevers læring, hvor der er fokus på de centrale elementer i skolens praksis, hvor der er evidens for gode resultater på elevernes læring samt ledelsens forskellige muligheder for at påvirke elevernes læring i skolen gennem udvikling af skolens organisation, arbejdsformer og kultur. Det personlige lederskab, hvor der er fokus på at forstå sig selv i lederrollen - betydningen af personlige værdier, motivation, sociale kompetencer, håndtering af magt og autoritetsrelationer, samt evne til at reflektere over og udvikle sit personlige lederskab. Målet er, at deltagerne får inspiration, viden og værktøjer til at: lede en strategisk pædagogisk udviklingsproces, der kontinuerligt skaber bedre undervisning og øget læring for eleverne. formulere deres egen vision for eleverne i deres skole og sætte konkrete mål for, hvad de ønsker at opnå i forhold til elevernes læring på både kortere og længere sigt. analysere egen organisation og beslutningssituation fra forskellige synsvinkler samt skabe overblik til at arbejde systematisk med styrker og svagheder i organisationen forstå sin rolle i og deltage i samspillet med den samlede forvaltning på skoleområdet udarbejde og gennemføre en konkret plan for, hvordan de vil udvikle deres organisations kompetencer, funktionalitet og kultur, der er tilpasset til den konkrete situation og til de særlige forhold og behov, som gør sig gældende på skolen udvikle, kvalitetssikre og evaluere undervisning, læring og trivsel på skolen

2 få de forskellige aktører i og uden for skolen engageret til at være aktive deltagere i skolens udvikling reflektere over og udvikle deres personlige lederskab og derigennem mere mod på rollen som strategisk pædagogisk leder LITTERATUR De tre hovedbøger, der skal bruges i efterårets undervisning er: Lee. G. Bolman & Terrence E. Deal, Reframing Organizations. Artistry, Choice and Leadership. 5. udgave. Jossey-Bass, Viviane Robinson, Student-Centered Leadership. Jossey-Bass Leadership Library in Education, (bogen findes på dansk udgivet af Dafolo) Roger Fisher & William Ury. Getting to Yes. Negotiating an agreement without giving in. Random House, 2012, (findes på dansk i en udgave fra 1995, Få ja når du forhandler Gyldendal Business). Bøgerne er bestilt hjem i boghandelen på SDU, hvorfra I kan bestille dem til hurtig levering. Se FMOLs hjemmeside, Læseplaner, Efterår 2015, nederst på den side er der en henvisning til Litteratur. I boghandelen kan også købes det kompendium, der hører til faget. De referencer, der nedenfor er markeret med en stjerne, er med i kompendiet. De der har lyst til at læse andet/mere kan fx læse: Lee. G. Bolman & Terrence E. Deal, Reframing the Path to School Leadership: A Guide for Teachers and Principals, Paperback, Corwin Press second edition. Bogen bygger på den lærebog, vi anvender, men her skrevet med fokus på skoler, hvor temaerne udfoldes gennem samtaler mellem skoleledere og lærere. Poul Tough, Whatever it Takes, Mariner Books. Bogen er skrevet af en journalist fra New York Times, der fortæller historien om Harlem Children Zone (HCZ). HCZ omfatter bl.a. 2 skoler, børnehaver mm. i et af de mest belastede områder i Harlem. Det er beretningen om en mand med en næsten ufattelig tro på, at børn i Harlem kan få lige så gode uddannelsesmuligheder som alle andre børn og hans arbejde med at skabe børnehaver og skoler, der lever op til denne tro. Bogen giver et meget konkret perspektiv på skolens muligheder for at overvinde den negative sociale arvs betydning for eleverne. City, Elizabeth A., Richard F. Elmore, Sarah E. Fiarman, and Lee Teitel Instructional Rounds in Education. A Network Approach to Improving Teaching and Learning. Harvard Education Press Bogen beskriver en metode til at skabe læring gennem fælles observation af undervisning og fælles refleksion over observationerne. De tre sidstnævnte bøger er ikke bestilt hjem til boghandelen og må derfor bestilles individuelt. 2

3 INTRODUKTION TIL FAGET Fredag den 14. august kl Lokale 131. Det vigtigste formål med introduktionen til faget er at få afstemt vore forventninger til hinanden. Vi vil fortælle Jer om læringsmålene for faget og de forskellige pædagogiske metoder vi vil anvende for at realisere disse. Vi vil derudover gennem nogle cases introducere Jer til casemetoden, som vi kommer til at anvende systematisk gennem hele forløbet. Endelig vil I møde to skoleledere, der har fulgt faget det seneste år. De to vil fortælle Jer om, hvordan man kan få optimalt udbytte af forløbet. Efter en kort indledning byder vi på en frokost, hvor I for første gang vil møde de andre deltagere på Jeres hold. Reframing Organizations. Kapitel 1 og 2. Skolerådets beretning fra 2012, side (ligger på Blackboard) MODUL I Torsdag 17. september kl lørdag 19. september kl Hotel Koldingfjord ( På dette første modul vil vi introducere og diskutere, hvad vi forstår ved strategisk pædagogisk ledelse, og den viden vi har om, hvor stor betydning det kan have for elevernes læring. Det følges op af arbejde i grupperne udgangspunkt i den SWOT analyse og den korte beskrivelse af Jeres skole, som I har udarbejdet og udvekslet på forhånd. Der afsættes ca. tre kvarter til hver deltager. Dernæst skal vi arbejde med det såkaldte Strukturperspektiv, det første af fire perspektiver, som er omfattet af bogen Reframing Organizations. Perspektivet fokuserer på, hvordan man fordeler arbejdet på en skole. Det kan lyde forholdsvis banalt, men der er mange faldgruber i arbejdsdelingen og der er erfaringsmæssigt megen inspiration at hente fra hinanden. En særlig form for arbejdsdeling er anvendelsen af teams, og naturligvis hvordan man som leder kan få teams til at arbejde effektivt. Vi vil introducere begrebet professionelle læringsfællesskaber, som karakteriserer en særlig samarbejdsform i teams. Hvad er de centrale organisatoriske udfordringer omkring teams: Hvilke teams? Hvem skal være med? Hvordan sammensættes teams? Hvordan er vejlederes og andre eksperters opgaver og ansvar i organisationen? Et andet aspekt af det strukturelle perspektiv handler om kontrol og delegation fra lederen til mellemledere og menige medarbejdere. Endelig vil vi beskæftige os med forskning i, hvordan ledelsen kan påvirke elevers læring. Formålet er at få en forståelse af de kanaler gennem hvilke ledelse kan have betydning for elevers udbytte af skolegangen. Dernæst ser vi på, hvordan ledelsen kan sætte retning for udvikling af skolen, herunder udnytte den evidens der findes om elevers læring, samt følge med i udviklingen i elevernes læring. Reframing Organizations. Kapitel 3 5 (s kan læses ekstensivt). Læs derudover s Student-Centered Leadership. Kapitel 1-3. Skolerådets beretning 2013, side (ligger på Blackboard). Interview with Richard Elmore, Leading the instructional core. * DuFour and Mattos (2013) How do principals really improve schools? Educational Leadership 70(7), * 3

4 MODUL II Torsdag 22. oktober kl fredag 23. oktober kl Lokale 99 / lokale 131. Modul II handler bl.a. om hvordan organisation og individ er tilpasset hverandre. Man taler meget om fittet mellem menneske og organisation. De store forandringer, der sker med folkeskolen i disse år kan anskues som ændringer i organisationen, der i første omgang skaber et misfit mellem lærere og deres arbejdsplads. Lederens opgave bliver i den forbindelse at genskabe balancen men under en helt ny orden. I den forbindelse er det vigtigt at forstå, hvad der motiverer og demotiverer individer i en organisation, herunder hvilke incitamenter man kan/bør tage i anvendelse under hvilke omstændigheder. Fra forskningen om ledelse og elevers læring vil vi kigge nærmere på skolen som lærende organisation for lærerne (og de øvrige ansatte). Hvad er de centrale elementer i en lærende organisation og hvordan ses det i kulturen og den daglige praksis om skolen er en lærende organisation eller ej. Og så naturligvis: Hvad skal ledelsen gøre, hvis den vil skabe/styrke en lærende organisation, herunder hvordan man kan arbejde med skolens lærerteams? Desuden vil vi se nærmere på hvordan man kan arbejde effektivt med at sikre kvaliteten af undervisningen. Reframing Organizations. Kapitel 6 8. Student-Centered Leadership. Kapitel 5-6 Vivien Troen og Katherine C. Boles, The Power of Teacher Teams, kapitel 3 og 4* Ontario Capacity Building Series: Professional Learning Communities: A Model for Ontario Schools.* Vicki Vescio, Dorene Ross, Alyson Adams (2008), A review of research on the impact of professional learning communities on teaching practice and student learning, Teaching and Teacher Education 24 (2008) 80 91* Andersen, Lotte Bøgh, Mads Leth Felsager Jakobsen, Thomas Pallesen & Søren Serritzlew Økonomiske Incitamenter i den offentlige sektor. Systime (pp og 65 79)* Suppl. Boudett, Kathryn Parker & Elizabeth City. Meeting Wise. Making the Most of Collaborative Time for Educators, Harvard Education Press,

5 MODUL III Mandag 16. november kl tirsdag 17. november kl Lokale 99. Det tredje perspektiv, som dyrkes i Reframing Organizations, er de politiske. I stort set alle organisationer, offentlige som private, er der knaphed på ressourcer og uenighed om, hvad der er væsentligt. Med andre ord, der er interesseforskelle. En central, men ofte overset ledelsesopgave, er at lede politiske processer, altså nogle forløb, der kan lede frem til, at man indgår holdbare kompromisser mellem delvis modsatrettede interesser. Men bare det at forstå, hvad det er for interesser, der omgiver os, kan være svært. Vi skal i dette modul arbejde med interessentanalyser, konfliktløsning, og forhandlinger samt beslutningsmodeller. Derudover skal I på det mere personlige plan reflektere over, hvordan Jeres tilbøjeligheder er, når I står overfor konflikter. Buser I fremad med egne interesser og kører de andres over eller vajer I som siv i vinden afhængig af, hvem I står overfor i øjeblikket. Endelig skal vi tale om skolelederen som politisk leder: Hvilke strategier kan man tage i anvendelse, hvis man vil påvirke tingene? Hvor går grænserne? Desuden vil vi beskæftige os med forskningen om, betydningen af, at ledelsen anvender skolens ressourcer strategisk, og hvad det indebærer. Reframing Organizations. Kapitel 9 11 (siderne kan læses ekstensivt). Student-Centered Leadership. Kapitel 4 Fisher, Roger & William Ury. Getting to Yes. Negotiating an agreement without giving in. Random House, 2012, (findes på dansk i en udgave fra 1995, Få ja når du forhandler ) Binderkrantz, Anne Organisationerne og indflydelsen: Hvordan interesseorganisationer søger indflydelse på offentlig politik. Politica, nr. 1, pp * Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard (2006). Demokrati, magt og politik i Danmark. Gyldendal (kapitel 13 om Beslutningsprocesser).* NETVÆRKSMØDER Mellem modul III og modul IV afsætter hver gruppe en hel dag til møde i gruppen. Denne dag aftales så vidt som muligt allerede på introdagen den 14. August. MODUL IV Fredag 4. december kl lørdag 5. december kl Lokale 131. I dette modul skal vi beskæftige os med det sidste at de fire perspektiver hos Bolman & Deal. Hvor det strukturelle perspektiv anskuer organisationen som en maskine, anskuer det symbolske perspektiv organisationen som et teater eller et tempel. Det afgørende ud fra den synsvinkel er ikke hvad der sker, men hvad det betyder for deltagerne. En folkeskole er også et kulturelt system fyldt med ritualer, ceremonier, myter og helte og heltinder (og skurke). En del af arbejdet i grupperne vil på dette modul bestå i, at I skal give hinanden feedback på et første udkast til den case, som skal udvikles frem mod det næste modul i januar. Et andet tema i dette modul handler om collective efficacy, som vi kalder kollektiv selvtillid på dansk. Forskning viser, at undervisernes opfattelse af, hvor dygtige det samlede hold af undervisere er, har stor betydning for hvor meget eleverne lærer. Vi vil undersøge mekanismerne bag ved dette og se på, hvordan ledelsen kan arbejde med at højne den kollektive selvtillid på skolen. 5

6 Endelig vil I på dette modul kort mødes med Thomas og Morten, som vil introducere Jer til testen og den efterfølgende personlige samtale. Reframing Organizations. Kapitel Student-Centered Leadership. Kapitel 7 TEST OG PERSONLIG SAMTALE 2016 Den 11. januar 2016 åbnes der på nettet for udfyldelse af personlig test. Den skal være udfyldt senest den 18. januar. De personlige samtaler med Thomas eller Morten vil primært finde sted i uge 6, dvs. fra den 8. til den 12. februar. INDIVIDUEL VEJLEDNING 2016 Individuel vejledning vedrørende egen case vil primært finde sted i uge 1. Vejledningen vil foregå pr. telefon, idet der afsættes i størrelsesordenen en halv time pr. person. Nogle dage forinden skal I fremsende et første udkast på maks. tre sider. Denne vejledning forestås af Poul Erik Mouritzen eller Jørgen Søndergaard. Efter at I har revideret casen skal den fremsendes til Jeres netværksgruppe samt til Poul Erik og Jørgen senest mandag den 25. januar kl