Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler
|
|
|
- Gregers Clemmensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Cooperative Learning Open by Night Center for Undervisningsmidler
2 Den næste halve time En overordnet introduktion til Cooperative Learning et overblik Redskaber til at komme i gang med at arbejde med CL
3 Goddag, hvem er du? Tre-trins interview 1. Teamets fire medlemmer danner to par. I hvert par interviewer partner A partner B. 2. Der byttes roller, så partner B interviewer A 3. I ordet rundt fortæller hvert team-medlem resten af teamet, hvad de lærte af den, de interviewede Navn Skole Familie Anciennitet, år som lærer Hvorfor lærer Fag Kendskab til CL Erfaring med CL Forventninger til aftenen 1 minut pr. interview, 30 sek. præsentation. 3
4 Hvad er Cooperative Learning? Undervisning, hvor eleverne samarbejder efter bestemte principper med læring som mål. Strukturer Foregår oftest i teams Læring er en social proces, der finder sted i interaktion med andre (Vygotskij Socialkonstruktivistisk tanke) Kommunikation som læringsredskab Behov for social kontakt (Maslow) tilgodeses Ambition: at udvikle elevernes sociale kompetencer Grundvilkår: Alle er i dialog, får sparring og feedback (via strukturer) Undervisning med samarbejdsstrukturer Spencer Kagan, Jette Stenlev, Alinea
5 CL kan anskues ud fra to synsvinkler CL som redskab til at forbedre det sociale såvel som det faglige aspekt. CL skaber samhørighed, faglighed, fagligt ansvar og stor aktivitet. CL som metode til varierende arbejdsformer. CL kan bruges i alle fag, på alle klassetrin og på alle niveauer.
6 Hvorfor bruge CL hvad siger forskningen? Forbedrer faglige og sociale færdigheder fagligt ansvar/udbytte under samarbejde Bedre sprogudvikling kommunikation/italesættelse Høj motivation set, hørt, feedback Reduktion af mobning og uro i klassen bedre relationer Bedre selvværd hos eleverne ingen passivitet Gladere elever og lærere deltagelse, at bidrage. Kilde: Margit Weidner Kooperativ læring i undervisningen Dafolo 2010
7 Strukturer Indholdsfri opskrifter på, hvordan interaktion om lærestof skal forløbe ml. elever Indholdstomme, men tilgodeser et eller flere forsk. aspekter af læring (færdigheder, videndeling, classbuilding m.v) Rammer og roller fordel for både lærer og elever. Giver eleverne ansvar og roller, så de frigøres fra deres normale roller og reaktionsmønstre (ikke opretholde en facade f.eks) Skaber mulighed for alle for at være aktive samtidig og få feedback. 7
8 SPIL principperne kernen i CL Samtidig interaktion - - alle er i gang i en rolle Positiv indbyrdes afhængighed - Grund til at lytte, fælles mål, flere svar på spørgsmålene, vidensproduktion, roller Individuel ansvarlighed - Mulighed for at deltage, individuelt udgangspunkt Lige deltagelse - organisering, teamrelationen styrkes Kagan og Stenlev 2006, Cooperative Learning.
9 Samtidig interaktion Samtidig interaktion Alle elever deltager aktivt samtidig I teams har 25% af eleverne ordet samtidig I par har 50% af eleverne ordet samtidig Dette gælder både ved indlæring af viden/færdigheder samt ved præsentation af det tillærte Elevernes taletid mangedobles i forhold til klasseundervisning
10 Positiv indbyrdes afhængighed Alle er afhængige af deres samarbejdspartnere/team for at kunne løse opgaven Alle får noget ud af, at de andre klarer sig bedst muligt Eleverne coacher hinanden uden at overtage løsningen af opgaverne
11 Individuel ansvarlighed Alle elever skal tage fagligt ansvar redegøre for forståelsen af stoffet Opsummere Præsentere Redegøre for egen læring
12 Lige deltagelse Tidsfaktoren er vigtig I strukturerne sikres, at alle elever får lige meget taletid, så de skiftes til at være på, og dermed får alle mulighed for at bidrage til arbejdsprocessen.
13 Team dannelse 4 medlemmer sammensat af læreren Sammen i 5-6 uger Heterogene teams forskelligheden styrkes alle kan flyttes - dynamik Hvert fag sine teams? Anbefales ikke lad i stedet teamdannelsen gå på skift ml. lærerne Stærk Middel Andre: Homogene teams mindre dynamiske indforståethed. Uformelle teams vha. strukturerne 10 min/1 time af og til Classbuilding og yderligere videndeling Tvillingebegrebet Middel Svag
14 CL i klasseværelset
15
16
17 Strukturer - 6 læreprocesdomæner Repræsenterer de sociale, faglige og kommunikative kompetencer, der kan fremmes i en struktur. Strukturerne indeholder flere forsk. domæner Classbuilding - Relationer på tværs af teams(quiz og byt, svar-bazar) Teambuilding samarbejdsfærdigheder, tilhørsforhold (Magiske stjerner, Min partners liv) Kommunikative færdigheder - klar og demokratisk kommunikation (Fang en makker, en for alle) Viden og færdigheder tilegnelse af viden, opøvelse af færdigheder (quiz og byt, dobbeltcirkler) Tænke-færdigheder selvstændig tænkning, refleksion over egen læring (Par-sammenligning, ordet rundt, møde på midten) Videndeling fremmer færdigheder i præsentation og formidling (Besøg en vismand, teaminterview) 3 første = reference til processer, der udvikler sociale og kommunikative kompetencer 3 sidste = dækker mere faglige læreprocesser Vælg struktur ud fra målet! (Socialt, kognitivt, kommunikativt) Spencer Kagan, Jette Stenlev Undervisning med samarbejdsstrukturer, Alinea 2006
18 Input, output og elevfejl Masser af input tekster, billeder, film, lytteøvelser Strukturer kan bearbejde alle former for input, og gøre stoffet til elevernes eget. Eleverne producerer meget output - reflekterer, videndeler, diskuterer, redegør Output evalueres af andre elever hvad så med fejl? Der arbejdes med korrekthed og faglighed ud fra forskning, der peger på, at elevernes udbytte af at blive rettet er begrænset og demotiverende, hvis det sker foran andre.(stenlev, Jette: Cooperative Learning i engelsk, tysk og franskundervisningen artikel Autentisk evaluering: Læreren går rundt og lytter hører elevernes niveau og fejl. Kan tage fejlene op efterfølgende. 18
19 Classbuilding/teambuilding Classbuilding : Alle elever bliver blandet sammen Arbejder på tværs af de sociale grupper De kommer op og bevæger sig Teambuilding: Eleverne kommer tættere på hinanden Styrker team sammenholdet Føler sig tryg Føler at man giver noget til fællesskabet En bekræftende atmosfære Team-navn, Team-maskot, Magiske stjerner, Fire-på-stribe
20 Stillesignal Henleder opmærksomheden på læreren skaber ro. Eleverne ser noget og skal gøre det samme Læreren sparer stemmen Bevar den positive stemning/energien
21 Man lærer 5 % af det, man hører 10 % af det, man læser eller ser 20 % af det, man hører og ser 30 % af det, man ser demonstreret 50 % af det, man taler med andre om 75 % af det, man selv aktivt anvender 90 % af det, man forklarer eller lærer en anden Kilde: Kooperatives Lernen in der Grundschule: Kirchmann/Bochmann
22 Afprøvning af struktur Vælg fra viften: Hvad er SPIL? Hvad er et stillesignal? Hvordan er et ideelt team sat sammen? Team- og classbuilding. Et antal kort med spørgsmål 1. Elev 1 holder kortene i en vifte og siger. Vælg et kort 2. Elev 2 tager et kort, læser spørgsmålet op og giver tænketid 3. Elev 3 svarer 4. Elev 4 giver feedback i form af hjælp og tilføjelser og altid ros 5. Rollerne roterer med uret, dvs. elev 2 får kortene og holder nu viften osv. 22
Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København
Samarbejdende læring i fremmedsprog Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Program for eftermiddagen Workshop, del 1 (12:15-14.00) Teamdannelse Hvordan lærer
CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum
Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning
Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC
Cooperative Learning Viborg 8. nov.2012 Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Oplæggets ramme CL -Hvad? CL- Hvorfor? CL- Hvordan? Cooperative Learning CL er udråbt til at være Guds gave til lærere. Men
At lære i fællesskab Om CL i praksis. Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013
At lære i fællesskab Om CL i praksis Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013 Fortæl mig det, og jeg glemmer lær mig det, og jeg husker inddrag mig, og jeg lærer Benjamin Franklin
Cooperative Learning i børnehaveklassen.
Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning
Læring gennem dialog og samarbejde
9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding
Cooperative Learning
Cooperative Learning in English 21. marts 2012 1. Alle deltagere har et stykke papir med personer, der skal findes 2. De står op og rækker hånden i vejret 3. De finder en ledig partner, som også har hånden
Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?
Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man
Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa
Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Beskrivelse af undervisningslaboratorium i fag: Afsætning A Klasse: HH1c Lærer: KIL Sammenhæng
Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen
Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen Der er, efter at have haft en del forskellige klasser til tysk, særlig en klasse jeg husker specielt godt. Det er ubetinget den
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
18 High Street. Forløbet er tilrettelagt således, at det henvender sig til 4.-5. klasse, da tekstmængden er begrænset og opgaverne forenklede.
18 High Street Niveau 4. klasse Varighed 8-10 lektioner Om forløbet Forløbet 18 High Street tager udgangspunkt i et hus, hvor eleverne møder to forskellige familier. De får et indblik i de forskellige
Matematik med øjne, ører, hænder og krop
Matematik med øjne, ører, hænder og krop, KURSETS MÅL OG PROGRAM At orientere om læringsstile og give bud på visuelle, auditive, taktile og kinæstetiske matematikaktiviteter. At give idéer og konkrete
Målstyret læring. Sommeruni 2015
Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse
Bedre. møder. med Cooperative Learning. Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard. Bedre. møder. med. Cooperative Learning. viden og værktøjer
Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard Bedre med Cooperative Learning viden og værktøjer 1 Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard Bedre viden og værktøjer 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne
HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?
HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? Det har du nemlig lov til Ved du, at der er en lov, der handler om, hvordan du har det i skolen? Det er der, og den hedder Undervisningsmiljøloven.
Synlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
In a dark, dark Town
In a dark, dark Town Niveau 1.-3. Klasse Varighed ca. 8-10 lektioner Om forløbet Historien In a dark, dark Town, er en lille fortælling med små overraskelsesmomenter i. Det er en historie skabt af et ordforråd,
Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Teamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Mobillæring. Vejle, oktober 2011
Mobillæring Vejle, oktober 2011 Hvordan bruger vi mobiltelefoner i undervisningen? http://www.youtube.com/watch?v=cl9wu2kwwsy o Vi har arbejdet med CL i 3 år. Alle sidder i grupper. o Vi har lektiefri
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Cooperative Learning og Læringsstile
Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,
INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ
INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område
- et udkog af Spencer Kagan og Jette Stenslev (2006)
COOPERATIV LEARNING - et udkog af Spencer Kagan og Jette Stenslev (2006) Svanemøllen, den 22. august 2013 Nærværende udkog afsluttes med betragtninger af professor Lars Qvortrup fra bogen Perspektiver
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Målgruppe: mellemtrinnet
Nyheder til dansklærerne i Grønland COOPERATIVE LEARNING med novellelæsning I dette nummer af Dansk 2000 er der fokus på cooperative learning I forbindelse med novelle læsning målgruppen er sidst på mellemtrinnet
Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Grammatikken. Staveundervisning i grundskolen
Grammatikken Staveundervisning i grundskolen Program Præsentation Teoretisk ståsted Vores praksis Aktiviteter Produktion Organisering af undervisningen Differentiering, feedback og evaluering Retskrivningsprøven
Kompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:
360 evaluering af din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som vil: have feedback på dine kommunikationsevner forbedre din kommunikation afstemme forventninger med dine medarbejdere omkring din måde
Rådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011. Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark
Rådgivningsmetodik Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Hvad er god rådgivning? To og to Hvad kendetegner god rådgivning?
Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath
Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber
Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann
Læringsmålstyret undervisning Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann Lene Heckmann Lærer, forfatter og udviklingskonsulent i Danmark og Norge Indehaver Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
It på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Klart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen
Mette stange Mette stange Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard
Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Strategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
At lede frivillige. V/ Rie Frilund Skårhøj. Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO
Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. At lede frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO En social opgave Vær opmærksom på de frivilliges
Læringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING
ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse
Lad de Studerende Undervise Sig Selv SUSS metoden
Lad de Studerende Undervise Sig Selv SUSS metoden Jacob Lemming, Niels Brock (Nørre Voldgade) Abstrakt I denne artikel præsenteres SUSS metoden. Metoden har fokus på de studerenes mundtlighed og kan bruges
Cooperative Learning i voksenundervisningen
Cooperative Learning i voksenundervisningen - læring og lærerkompetencer Evaluering af VUC-projektet Det samarbejdende klasserum Bjarne Wahlgren København, november 2010 Titel: Cooperative Learning i voksenundervisningen
Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed
LÆRERVEJLEDNING Fattigdom og ulighed KERNESTOF FAG 1: Samfundsfag På a-niveau lærer eleverne at: Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre
SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo
SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for
Den pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Kompetenceprofiler for
Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger
Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Feedback i erhvervsuddannelserne
Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback
Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner:
CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner: Anvendelse af talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog
DUET MODUL 1-2. Dansk for begyndere lærervejledning og kopiark. Alfabeta. Joanna Haskiel Kirsa Freimann Olesen
4 1 2 3 5 6 7 8 DUET MODUL 1-2 Dansk for begyndere lærervejledning og kopiark Joanna Haskiel Kirsa Freimann Olesen Alfabeta 1 2 3 4 5 6 7 8 DUET Dansk for begyndere lærervejledning og kopiark Joanna Haskiel
Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).
Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og
GØR DINE ELEVER AKTIVE VED HJÆLP AF STRUKTURER. Ulla Krogsgaard [email protected] 72481959
GØR DINE ELEVER AKTIVE VED HJÆLP AF STRUKTURER Ulla Krogsgaard [email protected] 72481959 Kort baggrund om CL VISION FOR DAGEN: CL >< gruppearbejde SPIL principper Strukturer til værktøjskassen REJS DIG HVIS:
Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN
Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Aktive børn der lærer endnu mere Tjek: http://www.cooperativelearning.dk/ Prøv at bruge Cooperative Learning i klassen Verbal bearbejdning
Kvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Inklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Pædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Prøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Merry Christmas. Hvis du vil udfordre dine elever, kan du bede dem om at slå gloserne fra, når de læser teksterne.
Merry Christmas Niveau 4. - 5. klasse Varighed 2-4 lektioner Om forløbet Forløbet Merry Christmas er centreret omkring emnet jul og juletraditioner. Eleverne får mulighed for at opfriske og udvide deres
B A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Cooperative Learning i voksenundervisningen
Cooperative Learning i voksenundervisningen - læring og lærerkompetencer Midtvejsevaluering af VUC-projektet Det samarbejdende klasserum Lea Lund Larsen og Bjarne Wahlgren København, februar 2010 Forord
Sprogsynet bag de nye opgaver
Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann
11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST
Synlig læring TORBEN RAHN KARSTENSEN 10.AUGUST Program 1. Velkomst dagens mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Gode læringsmål 4. Kriterier som skridt på vejen 5. Egne læringsmål 6. Opsamling
Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune
Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Indhold: 1. Målet med en handleplan målrettet tosprogede elever... 2 2. Skolernes arbejde med dansk som andetsprog... 4 2.1. Inspiration til den sproglige
Bordet rundt. Dobbeltcirkler. Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar.
Bordet rundt Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar. Efter tur giver eleverne deres svar på arket, og giver pen og papir videre
Greve Kommune. Klasserumsledelse. - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Klasserumsledelse - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Sprogbrug i forhold til skole og SFO...3 Hvorfor klasserumsledelse?...4
Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
C-Licens Evaluering. 23. november 2013. Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF.
23. november 2013 C-Licens Evaluering Forløb fra 19. april 2013-12. november 2013 (Online Eksamen - 25 spørgsmål indenfor en time) Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF. December 2012 startede
L Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en