KLINISK RETNINGSLINIE Evidensbaseret klinisk retningslinie for ernæringsbehandling til voksne patienter med erhvervet svær hjerneskade. 1.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KLINISK RETNINGSLINIE Evidensbaseret klinisk retningslinie for ernæringsbehandling til voksne patienter med erhvervet svær hjerneskade. 1."

Transkript

1 KLINISK RETNINGSLINIE Evidensbaseret klinisk retningslinie for ernæringsbehandling til voksne patienter med erhvervet svær hjerneskade 1. udgave Dato: 21. december 2007 Revisionsdato: 1. december 2009 Tidsplan audit: 1 gang årlig Udarbejdet af Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Afdeling for Neurorehabilitering, Hvidovre Hospital. Godkendt af Centerledelsen, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Afdelingsledelsen, Afdeling for Neurorehabilitering, Hvidovre Hospital. Titel Evidensbaseret klinisk retningslinie for ernæringsbehandling til voksne patienter med erhvervet svær hjerneskade. Arbejdsgruppe og styregruppe Arbejdsgruppe i alfabetisk rækkefølge Line Møller Frederiksen, sygeplejerske, Regionshospitalet Hammel Neurocenter Annette Grøn, klinisk diætist, Regionshospitalet Hammel Neurocenter Marianne Strøh Hansen, sygeplejerske, Afdeling for Neurorehabilitering, Hvidovre Hospital Annette Kjærsgaard, ergoterapeut, klinisk kvalitetsudvikler, MScOT, Regionshospitalet Hammel Neurocenter Ingrid Poulsen, sygeplejerske, forsker, dr. med, Forskningsenheden, Afdeling for Neurorehabilitering, Hvidovre Hospital Lene Rindom, udviklingssygeplejerske, MPH, Regionshospitalet Hammel Neurocenter Anne Ørskov, klinisk sygeplejespecialist, Hvidovre Hospital Konsulent Lars Westergaard, overlæge, Afdeling for Neurorehabilitering Hvidovre Hospital Styregruppe Centerledelsen, Regionshospitalet Hammel Neurocenter Afdelingsledelsen, Afdeling for Neurorehabilitering, Hvidovre Hospital Målgruppe Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, kliniske diætister, læger og ergoterapeuter, der har ansvar for ernæringsbehandling hos voksne patienter 18 år med erhvervet svær hjerneskade. Baggrund Termer og begreber Ernæring forstås som tilstrækkelig tilførsel af næringsstoffer samt måden, hvorpå det administreres, optages og omsættes i kroppen. Dysfagi forstås som synkeproblemer i præoral-, oral-, faryngeal- og/eller øsofageal fase af normal synkning (1). Voksne er patienter 18 år. Erhvervet svær hjerneskade forstås som patienter med Glasgow Coma Score (GCS) på <9 ved indlæggelse i fase I (2) (BILAG 1). Fase I (Den akutte traumebehandling). Fase II (Behandling og rehabilitering i hospitalsfasen) (2) (BILAG 2). Problemstilling Traumer i væv, herunder i hjernen medfører ændringer i organismens metabolisme. Jo større traumet er, jo mere udtalt er organismens endokrin-metabolske stressrespons. Koncentrationen af de katabole hormoner, adrenalin, noradrenalin, kortisol og glukagon øges, mens virkningen af det anabole hormon insulin svækkes. Det hormonelle respons sikrer en stor glukoseproduktion, som fungerer som byggesten til glukoneogenesen, og der opstår en diabeteslignende tilstand. Samtidig øges energiomsætningen. Den øgede mængde af glukose i kroppen hjælper til øget energiproduktion, men det sker på bekostning af Side 1 af 14

2 kroppens proteinholdige væv, hvilket fører til en negativ nitrogenbalance. Ved at give kulhydrat intravenøst kan man reducere proteinnedbrydningen. På grund af bl.a. immobilitet, og dermed fysiologisk tab af muskelmasse, er proteintabet ofte meget stort for patienter med traume. Multitraumatiserede patienter, der kun spiser ad libitum, har et proteintab svarende til 5 kg muskelmasse på 10 dage. For patienter med pneumoni vil det tilsvarende tab være 1,8 kg på 10 dage (3). Underernæring påvirker mange led i immunprocessen negativt og giver større risiko for infektioner. Det er vist at ernæringsterapi kan forebygge infektioner hos udsatte patienter (4). Blandt patienter med hjerneskade er der udført flere undersøgelser, hvor det er vist, at energibehovet er væsentligt forhøjet (5-7). Det er denne grundlæggende teoretiske forståelse, der er baggrunden for at beskæftige sig med ernæring til patienter med erhvervet svær hjerneskade. Patienterne er ofte ikke i stand til selv at dække det øgede energibehov ved hjælp af peroral ernæring, selvom det fysiologisk er muligt at spise per os. Der er derfor behov for andre metoder (5). Ernæring kan tilføres parenteralt eller enteralt afhængigt af patientens tilstand og behov. Patienterne kommer ofte til, på grund af hjerneskaden, at rykke i nasalsonden, så den displaceres, hvilket øger risikoen for aspiration (8). Et sufficient ernæringsindtag er forbundet med et bedre outcome f.eks. lavere morbiditet og mortalitet, kortere indlæggelsestid og bedre funktionsniveau (5;9;10). Det er også vist, at tidlig start på ernæringsintervention hos patienter med hovedtraume reducerer dødeligheden i forhold til sen start (11). Forskellige tilstande og medicinsk behandling er beskrevet som betydningsfulde for patienternes outcome, herunder hyperglykæmi, brug af IGF (Insulin-like Growth Factor), glukose- og protein tilskud i forbindelse med træning samt overspisning. De vil kort blive omtalt herunder, men der vil ikke blive givet anbefalinger på disse områder. Det er vist, at tidlig hyperglykæmi er forbundet med et dårligt outcome for patienter med svær traumatisk hjerneskade (12). Den ovenfor beskrevne diabeteslignende tilstand gør det indimellem nødvendigt at give insulin og i hvert fald monitorere patienterne med blodglukosemålinger. Der er udført forsøg med IGF (Insulin-like growth factor-i) givet intravenøst, og et af disse har vist, at det muligvis kan forbedre det kliniske outcome og nitrogen balancen hos patienter med moderat til svær hjerneskade (13). Studier på raske populationer har vist, at glukose givet efter træning resulterede i en mere positiv proteinbalance (14). Andre studier har vist, at proteintilskud givet i forbindelse med træning har haft en positiv indvirkning på muskelopbygning (15;16). Desværre har det ikke været muligt at finde lignende dokumentation for patienter med erhvervet svær hjerneskade. Erfaringer viser, at patienter efter opvågningsperioden kan udvikle en spiseadfærd, hvor der kan være tale om overspisning. En enkelt undersøgelse beskriver dette som en del af et syndrom: the Kluver Bucy Syndrome, der kan indeholde ernæringsrelaterede symptomer som øget oral aktivitet og bulimi (17). Antallet af personer i Danmark, der fik diagnosticeret svær traumatisk hjerneskade, var i personer per indbyggere (18), og for patienter med hjernekvæstelse eller traumatisk intrakraniel blødning var i personer per indbyggere (19). Blandt patienter med erhvervet svær hjerneskade, der indlægges til neurorehabilitering (fase II), har 56% en sonde ved indlæggelsen, og 65% bliver vurderet til at have dysfagi ved indlæggelsen (20). Nedsat synkefunktion ved indlæggelse til neurorehabilitering er en vigtig prædiktor for behov for hjælp med spisning efter udskrivelse fra neurorehabilitering samt op til et år efter udskrivelsen (21). Tilstedeværelse af en svær dysfagi er en indikator for neurorehabiliteringsperiodens længde og patientens funktionsniveau målt ved FIM (Functional Independence Measure) (22). Tidlig screening og undersøgelse af dysfagi og aspiration er vigtig i den akutte fase med henblik på at iværksætte en relevant ernæringsterapi og derved mindske komplikationer som aspirationspneumoni (23-25). Flere faktorer har indflydelse på patientens evne til at indtage oral ernæring f.eks. stabil medicinsk tilstand, at være vågen og kunne samarbejde, at være i stand til at holde hovedet i midtlinie og sidde med støtte, at kunne synke sekret, hoste eller rømme sig spontant (1;26). Håndtering af ernæring til patienter med dysfagi er Side 2 af 14

3 kompleks og kræver en tværfaglig tilgang (8). Håndteringen af ernæring hos patienter med dysfagi er en udfordring for det tværfaglige team, da kognitive-, kommunikative- og adfærdsmæssige problemer influerer på sikker oral ernæring (22). Mennesker med dysfagi oplever store begrænsninger i deres hverdagsliv. De kan udover fysiske vanskeligheder opleve såvel kognitive som sociale problemer. De undgår at komme ud blandt andre og isolerer sig, samtidig med at de mister noget af det vigtigste i menneskelig sammenhæng, at dele måltider med pårørende og andre. Dette er med til at forringe patientens livskvalitet i væsentlig grad (27-30). Det er vigtigt, at behandlingen tager højde for personlige og sociale faktorer samt ernæringsmæssige faktorer. Indtagelse af ernæring skal være effektiv og sikker, da den er kilden til overlevelse (31). Der skal tages hensyn til de personlige og sociale sider af måltidet, da de har konsekvenser for personens oplevelse af velvære og for motivationen til at spise. Vi har desværre ikke kunnet finde litteratur, der har kunnet belyse patienternes eller de pårørendes oplevelser af ernæringseller dysfagi problemer. Patientgruppe Patienter med erhvervet svær hjerneskade 18 år (2). Hele indlæggelsesforløbet fra tilskadekomst (akut afsnit fase I) til patienten afsluttes i hospitalsneurorehabilitering (Fase II). Eksklusionskriterier: patienter med apopleksi. Formål At forebygge og behandle ernæringsproblemer hos patienter med erhvervet svær hjerneskade. Metode Litteratursøgning og strategi Søgeord Søgeord er afgrænset i samarbejde med forskningskolleger og bibliotekar på Århus Sygehus. Ordene er valgt med udgangspunkt i MESH-termer fra Pub Med databasen. Søgning i øvrige baser er sket med størst mulig overensstemmelse med MESH-termerne. Detaljeret beskrivelse af litteratursøgning fremgår af BILAG 3. MESH-termer Nutrition, brain injury, cerebrovascular disease, deglutition disorders (dysphagia) og i enkelte tilfælde er rehabilitation anvendt til yderligere afgrænsning af søgningen. Søgedatabaser Der er blevet foretaget systematisk søgning i følgende databaser: Pub Med, EMBASE, PsycInfo, COCHRANE, CINAHL, AMED (CATS), SveMed+ og Web of Science. Der blev desuden forsøgt foretaget systematiske søgninger i: UpToDate, Omni og HTA (Medicinsk Teknologi Vurdering), hvilket ikke har været muligt. Afgrænsninger (limits) Limits: humans AND language=english OR danish OR german OR norwegian OR swedish. Tidspunkt for litteratursøgning Den primære litteratursøgning er udført i første halvdel af 2006 med løbende opdateringer suppleret med håndsøgninger indtil foråret Udvælgelse af litteratur Efter søgeprocessen blev de enkelte databasers søgelister med abstrakts udskrevet. Udvælgelsen af fuldtekst artikler blev foretaget på baggrund af gennemlæsning af abstrakts. Udvælgelsen er fortaget af to personer fra arbejdsgruppen. Ved uenighed blev tredjepart inddraget indtil opnåelse af konsensus. Kriterier for inklusion: Der er inkluderet engelske, tyske, danske, norske og svenske artikler. Der er primært udvalgt randomiserede undersøgelser og metaanalyser, men da området er sparsomt beskrevet i forhold til diagnosegruppen svær erhvervet hjerneskade (brain injury), er undersøgelser med lavere evidensniveau inkluderet. Kriterier for eksklusion: Case-rapporter, editorial articles, mindre undersøgelser og undersøgelser af ringe kvalitet er ekskluderet. Med undtagelse af få grundartikler, er artikler udgivet før 1990 blevet ekskluderet. Side 3 af 14

4 Vurdering af litteratur Den udvalgte litteratur er vurderet ved hjælp af Sekretariatet for Referenceprogrammers (SfR) checklister (32). Alle artikler er kritisk kvalitetsvurderet, inkl. evidensniveau bedømt af mindst to medlemmer af arbejdsgruppen med forskningsmæssig kompetence. Ved uenighed blev tredjepart inddraget indtil opnåelse af konsensus. Efter gennemlæsningen af ca. halvdelen af artiklerne blev det konstateret, at der er forskel i den kliniske tilgang til ernæring til patienter med erhvervet svær hjerneskade og patienter med apopleksi (stroke). Derfor valgte arbejdsgruppen at udelukke artikler med meshtermerne Cerebrovascular Disease. Formulering af anbefalingerne Alle anbefalinger er formuleret efter opnåelse af konsensus i arbejdsgruppen. For at tydeliggøre hierarkiet i anbefalingerne er anvendt følgende taxonomi: Evidensniveau A og Sundhedsstyrelsesanbefalinger: anbefalingen skal og bør følges Evidensniveau B, C & D: anbefalingen kan følges. Supplerende vurderet litteraturliste kan fås ved henvendelse til arbejdsgruppens medlemmer. Anbefalinger (Evidensstyrke A-D er angivet i parentes efter hver reference) Hvornår og hvordan screenes for ernæringsproblemer? Screening af patienter i ernæringsmæssig risiko skal udføres efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger og inden for 24 timer efter indlæggelsen (33)(D). Hvornår og hvordan påbegyndes ernæringsbehandling? Ernæringsbehandling skal påbegyndes indenfor 72 timer efter tilskadekomst (5);(34)(A). Ernæringsbehandling skal udføres efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger (33)(D). Gives ernæringsbehandling enteralt eller parenteralt? Enteral ernæring kan anbefales frem for parenteral (35);(36);(6);(37)(B) og der er ingen risiko ved at kombinere enteral og parenteral ernæring (38)(A). Sondetype: Nasogastrisk (NGS) eller Percutan endoskopisk gastrostomi (PEG) sonde? Det kan anbefales at anlægge PEG-sonde hos patienter, der ikke forbedrer deres funktionsniveau indenfor 14 dage efter tilskadekomst (9)(D). PEG-sonde kan anbefales hos patienter, der er i risiko for selv at seponere nasalsonden, da seponering øger risiko for aspiration (8)(D). PEG-sonde kan anbefales frem for anden administrationsform, da ernæringstilstanden stabiliseres og serum-albumin generelt stiger (39)(D) Sonde placering: Gastro eller duodenal / jejunal? Ernæringssonden kan som udgangspunkt anlægges i ventriklen (6);(35);(40)(B). Ernæringssonden kan ved risiko for refluks og eller aspirationsproblemer anlægges i jejunum (6)(B);(35)(B);(40)(B). Hvordan kontrolleres sondens placering? Nasalsondens beliggenhed kan umiddelbart efter anlæggelse kontrolleres med røntgengennemlysning (41)(D). Hvor røntgengennemlysning ikke er mulig og før hver indgift af sondeernæring, bør sondens beliggenhed kontrolleres ved indblæsning af luft, hvorved der med stetoskop skal høres en tydelig boblelyd over epigastriets øvre venstre kvadrant. Ved tvivl suppleres med aspiration fra ventriklen eller røntgen over abdomen (41);(42)(D). Hvilken slags sondeernæring anbefales? Færdigblandet sondeernæring i et lukket system kan anvendes frem for sondeernæring i et åbent system, da det minimerer antal infektioner og økonomiske omkostninger (43)(B). Der anbefales at anvende almindeligt protein, da bestemte peptider ikke giver bedre klinisk outcome (38)(A) Side 4 af 14

5 Tilsættes sondeernæring glutamin og selen? Sondeernæring indeholdende glutamin og probiotics kan gives i minimum 5 dage under indlæggelsen i intensiv regi for at nedsætte infektionsrisikoen og forkorte indlæggelsestiden (44);(45)(B). Selen anbefales ikke som supplement til sondeernæring (46)(A). Hvordan administreres sondeernæringen? Det kan anbefales at give kontinuerlig infusion af sondeernæring, da den tolereres bedre end ernæring indgivet som bolus (47)(C). Det kan anbefales at al sondehåndtering foregår med ikke-sterile engangshandsker (48)(B). Hvordan behandles problemer med aspirat? Residualaspirat kan behandles med metoclopramid (35)(B). Sondeernæring kan fortsættes på trods af et residualaspirat op til ml, med mindre at dette giver anledning til opstød, opkastning eller aspiration til lungerne. Patientens tilstand skal da observeres tæt (40)(B). Det kan anbefales at sengens hovedgærde eleveres til mindst 30 ved indgivelse af sondeernæring (40);(35)(B). Hvordan kombineres oral og nonoral ernæring? Oral ernæring kan suppleres med non-oral ernæring (sonde), da patienter med dysfagi har behov for non-oral ernæring tre til fire gange så lang tid som patienter uden dysfagi (49)(C). Det kan anbefales at konsistensen af mad og drikke tilpasses patientens præorale-, orale-, faryngeale- og øsofageale funktionsniveau (50);(1)(D). Hvornår screenes og klinisk undersøges for aspiration/dysfagi? Det anbefales at screening for dysfagi udføres indenfor 24 timer 1 efter indlæggelse (8)(D). Det kan anbefales at dysfagi og aspiration identificeres i den akutte fase (fase I) med henblik på at iværksætte en relevant ernæringsterapi samt minimering af komplikationer som f.eks. pneumoni (23)(C). Det kan anbefales at synkefunktionen undersøges standardiseret inden påbegyndelse af oral ernæring med henblik på identifikation af risiko for aspiration og graden af dysfagi (23)(C). Det kan anbefales at patienternes synkefunktion undersøges både klinisk og instrumentelt inden opstart af enteral ernæring (24)(D). Hvordan foretages screening, klinisk- og instrumentel undersøgelse af dysfagi? Et tredelt undersøgelsesprogram kan anbefales (51)(D). o Screening med indsamling af medicinske oplysninger og udførelse af vandtest. o Klinisk undersøgelse. o Instrumentelle undersøgelser f.eks. Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktion (FEES) eller videofluoroskopi. Der henvises til Klinisk retningslinie for undersøgelse af dysfagi udarbejdet på Neurokirurgisk afdeling, Århus Sygehus. Endnu ikke offentliggjort (52). Hvem foretager screening, klinisk- og instrumentel undersøgelse af dysfagi? En tværfaglig tilgang kan anbefales på grund af kompleksiteten af dysfagi (53)(D). Screeningen/undersøgelsen kan anbefales udført af fagpersoner med speciel oplæring/uddannelse i dysfagi (54)(D). Hvilket niveau på RLAS skalaen kan forudsige patientens bevidsthedsniveau for påbegyndelse af oral ernæring? Det kan anbefales ikke at påbegynde oral ernæring før patienten har opnået niveau IV på Rancho Los Amigos Scale (RLAS) (49)(C). Det kan anbefales at patienten ikke får fuld oral ernæring inden patienten opnår niveau VI på RLAS (49)(C). 1 Referencen anbefaler så tidligt som muligt, hvilket gruppen definerer som indenfor 24 timer Side 5 af 14

6 Monitorering Standardbetegnelse Standard Indikator Standarder og indikatorer 1) Ernæringsscreening Patienterne ernæringsscreenes vha. Sundhedsstyrelsen screeningsskema (primær og sekundær screening). 2) Ernæringsbehandling Ernæringsbehandling skal påbegyndes indenfor 72 timer efter tilskadekomst. 95% af patienter er screenet indenfor 24 timer efter indlæggelsen. 95% af patienterne er påbegyndt ernæringsbehandling indenfor 72 timer efter tilskadekomst. 3) Behandling af residualaspirat Patienter med residualaspirat skal behandles med metoclopramid. Hos 95% af patienter med residualaspirat er metoclopramid forsøgt i behandlingen. 4) Lejring i forbindelse med sondeernæring Hos sengeliggende patienter der får sondeernæring skal hovedgærdet være eleveret mindst 30. Hos alle (100%) af sengeliggende patienter der får sondeernæring er hovedgærdet eleveret mindst 30. 5) Dysfagiscreening Dysfagiscreening skal foretages indenfor 24 timer efter indlæggelsen. Dysfagiscreening foretages hos alle (95%) patienter indenfor 24 timer efter indlæggelsen. 6) Påbegyndelse af oral ernæring a) RLAS score skal være IV før patienter med dysfagi kan påbegynde oral ernæring b) RLAS score skal være VI før patienter med dysfagi udelukkende får oral ernæring 95% af patienter med dysfagi har en RLAS score på IV når de påbegynder oral ernæring. 95% af patienter med dysfagi har en RLAS score på VI når de udelukkende får oral ernæring. Audit En gang årligt gennemgås 20 tilfældigt udvalgte journaler på Traumeafsnittet på Hvidovre Hospital samt afdelingerne for svært skadede på Regionshospitalet Hammel Neurocenter af to personer med et auditskema, der udvikles i gruppen der skal implementere den kliniske retningslinie. To gange årligt undersøges ved observation om patienter der er sengeliggende og får sondeernæring har deres hovedgærde eleveret til mindst 30. Disse audits foretages af de to interne arbejdsgrupper omkring den kliniske retningslinie. Tidsplan og opdatering Der nedsættes en gruppe bestående af 3-4 repræsentanter fra henholdsvis Hvidovre Hospital og Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Gruppens medlemmer kommer til at bestå af personer med forskningsmæssig baggrund samt personer fra klinisk praksis. Gruppens formål er implementering og opdatering af den kliniske retningslinie omkring ernæring. Implementeringsplanen er under udarbejdelse og der vil formentlig blive tale om to forskellige modeller da de to institutioner i forvejen har forskellige tilgange til implementering. Desuden søges samarbejde med fase I behandlingsstederne, da anbefalingerne rækker ud over rehabiliteringen i fase II. Der planlægges implementering i første halvår af 2008 og opdatering/revision ultimo Side 6 af 14

7 Økonomiske overvejelser Den væsentligste økonomiske konsekvens der er ved implementering af denne kliniske retningslinie, er at patienterne rutinemæssigt vil blive screenet for dysfagi (vandtest), hvilket vil indebærer nye opgaver for sygeplejerskerne. Desuden vil instrumentel undersøgelse af synkefunktionen f.eks. FEES, indebære indkøb af materiel og oplæring af personale i at gennemføre samt tolke resultaterne af undersøgelsen. Alternativt vil afdelingen skulle købe sig til de instrumentelle undersøgelser. Dette skal holdes op imod at ernæringsbehandlingen kan foregå mere rationelt sandsynligvis medførende kortere rehabiliteringsophold, idet f.eks. aspirationspneumonier vil kunne minimeres væsentligt. Side 7 af 14

8 REFERENCELISTE (1) Kjærsgaard A. Ansigt, mund og svælg. undersøgelse og behandling efter Coombes-konceptet. 1. udgave ed. Kbh.: FADL, (2) Behandling af traumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelser. Redegørelse - nuværende og fremtidig organisation. Kbh.: Sundhedsstyrelsen, (3) Hessov I. Klinisk ernæring. 3. udgave ed. København: Munksgaard, (4) Kondrup J, Bak L, Hansen BS, Ipsen B, Ronneby H. Outcome from nutritional support using hospital food. Nutrition 1998; 14(3): (5) Perel P, Yanagawa T, Bunn F, Roberts I, Wentz R, Pierro A. Nutritional support for head-injured patients. Cochrane Database Syst Rev 2006;(4):CD (6) The Brain Trauma Foundation. The American Association of Neurological Surgeons. The Joint Section on Neurotrauma and Critical Care. Nutrition. J Neurotrauma 2000; 17(6-7): (7) Clifton GL, Robertson CS, Grossman RG, Hodge S, Foltz R, Garza C. The metabolic response to severe head injury. J Neurosurg 1984; 60(4): (8) Logemann JA, Pepe J., Mackay L. Disorders of nutrition and swallowing: Intervention strategies in the trauma center. J Head Trauma Rehabil. 9[1], (9) Akkersdijk WL, Roukema JA, van der WC. Percutaneous endoscopic gastrostomy for patients with severe cerebral injury. Injury 1998; 29(1): (10) Young B, Ott L, Twyman D, Norton J, Rapp R, Tibbs P et al. The effect of nutritional support on outcome from severe head injury. J Neurosurg 1987; 67(5): (11) Rapp RP, Young B, Twyman D, Bivins BA, Haack D, Tibbs PA et al. The favorable effect of early parenteral feeding on survival in head-injured patients. J Neurosurg 1983; 58(6): (12) Jeremitsky E, Omert LA, Dunham CM, Wilberger J, Rodriguez A. The impact of hyperglycemia on patients with severe brain injury. J Trauma 2005; 58(1): (13) Hatton J, Rapp RP, Kudsk KA, Brown RO, Luer MS, Bukar JG et al. Intravenous insulin-like growth factor-i (IGF-I) in moderate-to-severe head injury: a phase II safety and efficacy trial. J Neurosurg 1997; 86(5): (14) Roy BD, Tarnopolsky MA, MacDougall JD, Fowles J, Yarasheski KE. Effect of glucose supplement timing on protein metabolism after resistance training. J Appl Physiol 1997; 82(6): (15) Esmarck B, Andersen JL, Olsen S, Richter EA, Mizuno M, Kjaer M. Timing of postexercise protein intake is important for muscle hypertrophy with resistance training in elderly humans. J Physiol 2001; 535(Pt 1): (16) Gripp PJ, Hayes A. Effects of supplement timing and resistance exercise on skeletal muscle hypertrophy. Med Sci Sports Exerc 2006; 38(11): (17) Goscinski I, Kwiatkowski S, Polak J, Orlowiejska M, Partyk A. The Kluver-Bucy syndrome. J Neurosurg Sci 1997; 41(3): (18) Engberg AW, Teasdale TW. [Epidemiology and treatment of head injuries in Denmark , illustrated with hospital statistics]. Ugeskr Laeger 2007; 169(3): (19) Engberg AW, Teasdale TW. [Epidemiology of non-traumatic brain injury of sudden onset in Denmark ]. Ugeskr Laeger 2007; 169(3): (20) Huld K. Spise/synkefunktion efter erhvervet svær hjerneskade Speciale ved den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse i Århus. Side 8 af 14

9 (21) Duong TT, Englander J, Wright J, Cifu DX, Greenwald BD, Brown AW. Relationship between strength, balance, and swallowing deficits and outcome after traumatic brain injury: a multicenter analysis. Arch Phys Med Rehabil 2004; 85(8): (22) Halper AS, Cherney LR, Cichowski K, Zhang M. Dysphagia after head trauma: the effect of cognitivecommunicative impairments on functional outcomes. J Head Trauma Rehabil 1999; 14(5): (23) Mackay LE, Morgan AS, Bernstein BA. Factors affecting oral feeding with severe traumatic brain injury. J Head Trauma Rehabil 1999; 14(5): (24) Munro N. Pulmonary challenges in neurotrauma. Crit Care Nurs Clin North Am 2000; 12(4): (25) Woratyla SP, Morgan AS, Mackay L, Bernstein B, Barba C. Factors associated with early onset pneumonia in the severely brain-injured patient. Conn Med 1995; 59(11): (26) Seidl R.O., Nusser-Müller-Busch R. Die Trachealkanüle:Segen und Fluch. In: Nusser, Müller, Busch, editors. Die Therapie des Facio-OralenTraks. Berlin: Springer Verlag Berlin Heidelberg, 2004: (27) Ekberg O, Hamdy S, Woisard V, Wuttge-Hannig A, Ortega P. Social and psychological burden of dysphagia: its impact on diagnosis and treatment. Dysphagia 2002; 17(2): (28) Elferich B. Beobachtungen und gedanken zur neurologischen Rehabilitation von Dysphagiepatienten. Jubiläumsschrift 10 Jahre Schuulungszentrum. Burgau: Therapiezentrum Burgau, (29) Grahn L.T. Dysfagi: Ett vanligt men dolt handikapp. Läkartidningen 93[47], Läkartidningen. (30) Stensvold H, Utne L. Dysfagi. 2. utg. ed. Oslo: Ad Notam Gyldendal, (31) Buchholz DW. What is dysphagia? Dysphagia 1996; 11(1): (32) Sekretariatet for Referenceprogrammer. Checklister. Sundhedsstyrelsen (33) Sundhedsstyrelsen. Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister : screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. Version 1.0 ed (34) Taylor SJ, Fettes SB, Jewkes C, Nelson RJ. Prospective, randomized, controlled trial to determine the effect of early enhanced enteral nutrition on clinical outcome in mechanically ventilated patients suffering head injury. Crit Care Med 1999; 27(11): (35) Heyland DK, Dhaliwal R, Drover JW, Gramlich L, Dodek P. Canadian clinical practice guidelines for nutrition support in mechanically ventilated, critically ill adult patients. JPEN J Parenter Enteral Nutr 2003; 27(5): (36) Pepe JL, Barba CA. The metabolic response to acute traumatic brain injury and implications for nutritional support. J Head Trauma Rehabil 1999; 14(5): (37) Borzotta AP, Pennings J, Papasadero B, Paxton J, Mardesic S, Borzotta R et al. Enteral versus parenteral nutrition after severe closed head injury. J Trauma 1994; 37(3): (38) Kreymann KG, Berger MM, Deutz NE, Hiesmayr M, Jolliet P, Kazandjiev G et al. ESPEN Guidelines on Enteral Nutrition: Intensive care. Clin Nutr 2006; 25(2): (39) Fertl E, Steinhoff N, Schofl R, Potzi R, Doppelbauer A, Muller C et al. Transient and long-term feeding by means of percutaneous endoscopic gastrostomy in neurological rehabilitation. Eur Neurol 1998; 40(1): (40) Williams TA, Leslie GD. A review of the nursing care of enteral feeding tubes in critically ill adults: part I. Intensive Crit Care Nurs 2004; 20(6): (41) Sundhedsstyrelsen. Vejledning om anvendelse af perorale fødesonder. Sundhedsstyrelsen (42) Gottschlich M.M (editor). The science and pratice of nutritional support. A Case-Based Core Curriculum. USA: Kendall/Hunt Publishing Compagny, Side 9 af 14

10 (43) Herlick SJ, Vogt C, Pangman V, Fallis W. Comparison of open versus closed systems of intermittent enteral feeding in two long-term care facilities. Nutr Clin Pract 2000; 15(6): (44) Falcão de Arruda IS. Benefits of early enteral nutrition with glutamine and probiotics in brain injury patients. Clinical Science 2004;(106): (45) Houdijk AP, Rijnsburger ER, Jansen J, Wesdorp RI, Weiss JK, McCamish MA et al. Randomised trial of glutamine-enriched enteral nutrition on infectious morbidity in patients with multiple trauma. Lancet 1998; 352(9130): (46) Avenell A, Noble DW, Barr J, Engelhardt T. Selenium supplementation for critically ill adults. Cochrane Database Syst Rev 2004;(4):CD (47) Rhoney DH, Parker D, Jr., Formea CM, Yap C, Coplin WM. Tolerability of bolus versus continuous gastric feeding in brain-injured patients. Neurol Res 2002; 24(6): (48) Anderton A, Aidoo KE. The effect of handling procedures on microbial contamination of enteral feeds--a comparison of the use of sterile vs non-sterile gloves. J Hosp Infect 1991; 17(4): (49) Mackay LE, Morgan AS, Bernstein BA. Swallowing disorders in severe brain injury: risk factors affecting return to oral intake. Arch Phys Med Rehabil 1999; 80(4): (50) Kostforum. Den Nationale Kosthåndbog. Kostforum (51) Farrell Z, O'Neill D. Towards better screening and assessment of oropharyngeal swallow disorders in the general hospital. Lancet 1999; 354(9176): (52) langhorn L, Eriksen E. Klinisk retningslinie for undersøgelse af dysfagi (53) Schurr MJ, Ebner KA, Maser AL, Sperling KB, Helgerson RB, Harms B. Formal swallowing evaluation and therapy after traumatic brain injury improves dysphagia outcomes. J Trauma 1999; 46(5): (54) Hamdy S, Jilani S, Price V, Parker C, Hall N, Power M. Modulation of human swallowing behaviour by thermal and chemical stimulation in health and after brain injury. Neurogastroenterol Motil 2003; 15(1): Side 10 af 14

11 BILAG 1 Ovenstående illustration er fra Sundhedsstyrelsens redegørelse: Behandling af traumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelser (2) Side 11 af 14

12 BILAG 2 Ovenstående illustration er fra Sundhedsstyrelsens redegørelse: Behandling af traumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelser (2) Side 12 af 14

13 Detaljeret beskrivelse af litteratursøgning, strategi og antal hits BILAG 3 Database Dato MESH-termer og søgestrategi Hits Pub Med Medline Der blev foretaget seks søgninger vha. MESH termer: 'brain injuries' AND 'nutrition' AND ([danish]lim OR [english]/lim OR [german]/lim OR [norwegian]/lim OR[swedish]/lim AND [humans]/lim 'brain injuries' AND deglutition disorders' AND ([danish]lim OR [english]/lim OR [german]/lim OR [norwegian]/lim OR[swedish]/lim AND [humans]/lim 'brain injuries AND 'nutrition' AND 'rehabilitation' AND ([danish]lim OR [english]/lim OR [german]/lim OR [norwegian]/lim OR[swedish]/lim AND [humans]/lim 'cerebrovascular disorders' AND 'nutrition' ([danish]lim OR [english]/lim OR [german]/lim OR [norwegian]/lim OR[swedish]/lim AND [humans]/lim 'cerebrovascular disorders' AND 'deglutition disorders' AND ([danish]lim OR [english]/lim OR [german]/lim OR [norwegian]/lim OR[swedish]/lim AND [humans]/lim 'cerebrovascular disorders' AND 'nutrition' AND rehabilitation AND ([danish]lim OR [english]/lim OR [german]/lim OR [norwegian]/lim OR[swedish]/lim AND [humans]/lim EMBASE Der blev foretaget fire søgninger vha. EMTREE keywords: 'brain injury'/mj AND 'nutrition'/mj AND ([danish]lim OR [english]/lim OR [german]/lim OR [norwegian]/lim OR[swedish]/lim AND [humans]/lim 'brain injury'/mj AND 'dysphagia'/mj AND ([danish]lim OR [english]/lim OR [german]/lim OR [norwegian]/lim OR[swedish]/lim AND [humans]/lim 'cerebrovascular disease'/mj AND 'nutrition'/mj AND ([danish]lim OR [english]/lim OR [german]/lim OR [norwegian]/lim OR[swedish]/lim AND [hu'mans]/lim 'cerebrovascular disease'/mj AND 'dysphagia'/mj AND ([danish]lim OR [english]/lim OR [german]/lim OR [norwegian]/lim OR[swedish]/lim AND [humans]/lim Cochrane Der blev foretaget fire søgninger uden limitations Restricted to reviews Web of Science 'brain injuries' AND 'nutrition' 'brain injuries' AND 'deglutition disorders' 'cerebrovascular disorders' AND 'nutrition' 'cerebrovascular disorders' AND 'deglutition disorders' Der blev foretaget fire søgninger vha. Search Tag Key: TS= Topic TS=(Brain injury AND Nutrition) DocType=All document types; Language=English OR Danish OR German OR Norwegian OR Swedish; Databases=SCI-EXPANDED, SSCI, A&HCI; Timespand= TS=(Brain injury AND Dysphagia) DocType=All document types; Language=English OR Danish OR German OR Norwegian OR Swedish; Side 13 af 14

14 Databases=SCI-EXPANDED, SSCI, A&HCI; Timespand= TS=(Cerebrovascular disease AND Nutrition) DocType=All document types; Language=English OR Danish OR German OR Norwegian OR Swedish; Databases=SCI-EXPANDED, SSCI, A&HCI; Timespand= TS=(Cerebrovascular disease AND Dysphagia) DocType=All document types; Language=English OR Danish OR German OR Norwegian OR Swedish; Databases=SCI-EXPANDED, SSCI, A&HCI; Timespand= PsycINFO Der blev foretaget otte søgninger vha. Thesaurus uden limitations S1 Traumatic Brain Injury in MJ, MN S2 Cerebrovascular disorders in MJ, MN S3 Nutrition in MJ, MN S4 Dysphagia in Mj, MN Derefter kombineres ovenstående søgninger S5 (#1 AND #3) S6 (#1 AND #4) S7 (#2 AND #3) S8 (#2 AND #4) CINAHL Der blev foretaget otte søgninger vha. Thesaurus uden limitations /all TOPICAL SUBHEADINGS/ all AGE in DE S1 Cerebrovascular-Disorders S2 Brain-Injuries S3 Nutrition S4 Deglutition Disorders Derefter kombineres ovenstående søgninger S5 (#1 AND #3) S6 (#1 AND #4) S7 (#2 AND #3) S8 (#2 AND #4) AMED (CATS) Der blev foretaget otte Query uden Limiters/Expanders. Last Run Via Interface EBSCOhost. Search Screen Advanced. Database AMED (Alternative Medicine) S1 (DE CEREBROVASCULAR DISORDERS ) S2 (DE NUTRITION ) S3 (DE DEGLUTITION DISORDERS ) S4 (DE BRAIN INJURIES ) Derefter kombineres ovenstående søgninger S6 (S4 AND S3) S7 (S4 AND S2) S8 (S2 AND S1) S9 (S3 AND S1) SveMed Der blev foretaget fire explodesökninger S1 Explodesökning på Cerebrovascular-Disorders S2 Explodesökning på Nutrition S3 Explodesökning på Deglutition-Disorders S4 Explodesökning på Brain-Injuries Derefter kombineres ovenstående søgninger S5 (S4 AND S2) S7 (S4 AND S3) S9 (S1 AND S2 S11(S1 AND S3) Side 14 af 14

DYSFAGI. Definition. Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00. Dysfagi er på latin dys-phagia.

DYSFAGI. Definition. Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00. Dysfagi er på latin dys-phagia. DYSFAGI Ph.d stud, MSc, Specialergoterapeut, F.O.T.T. Instruktør Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00 Definitioner Symptomer, årsager og konsekvenser Normal synkning Incidens og prævalens Screening,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Klinisk retningslinje for ernæringsbehandling til voksne patienter 18 år med svær erhvervet hjerneskade i den akutte og sub-akutte rehabilitering CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato:

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

MAD OG DRIKKE MED MODIFICERET KONSISTENS TIL PERSONER MED DYSFAGI

MAD OG DRIKKE MED MODIFICERET KONSISTENS TIL PERSONER MED DYSFAGI MAD OG DRIKKE MED MODIFICERET TIL PERSONER MED DYSFAGI Af specialergoterapeut senhjerneskadede F.O.T.T. instruktør Annette Kjærsgaard, Hammel Neurocenter, klinisk diætist, cand.scient. i Human Ernæring

Læs mere

SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 18. juni 2009

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

ENTERAL NUTRITION. Vejledning i anvendelse af enteral ernæring

ENTERAL NUTRITION. Vejledning i anvendelse af enteral ernæring ENTERAL NUTRITION Vejledning i anvendelse af enteral ernæring Vejledning enteral ernæring Dette er en vejledning i anvendelse af enteral ernæring (sondeernæring eller enteral nutrition). Enteral ernæring

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Denne publikation er særligt rettet imod ledelse og plejepersonale i kommuner og på sygehuse. Temarapport om dysfagi. - om faren ved fejlsynkning

Denne publikation er særligt rettet imod ledelse og plejepersonale i kommuner og på sygehuse. Temarapport om dysfagi. - om faren ved fejlsynkning Denne publikation er særligt rettet imod ledelse og plejepersonale i kommuner og på sygehuse. Temarapport om dysfagi - om faren ved fejlsynkning 2012 Titel: Temarapport om dysfagi Patientombuddet, 15.

Læs mere

Formand: Annette Kjærsgaard Kort præsentation Interesse i forhold til dysfagiområdet Vision for EFS for dysfagi

Formand: Annette Kjærsgaard Kort præsentation Interesse i forhold til dysfagiområdet Vision for EFS for dysfagi Formand: Annette Kjærsgaard Ph.d., MScOT, Specialergoterapeut-neurorehabilitering, F.O.T.T. Instruktør 1989 - ergoterapeut fra Ergoterapeutskolen i Holstebro 2002 - F.O.T.T. Instruktør 2006 MScOT fra Lunds

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Pensumliste Modul 11

Pensumliste Modul 11 Pensumliste Modul 11 Geriatrisk Afdeling Udarbejdet feb. 2013 af Klinisk vejleder Inge Taasti Uddannelsesansvarlig Karin R. Laugesen 1 Geriatrisk Afdeling er i besiddelse af de bøger, der er henvist til

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Når arbejdet driller - ERGOTERAPEUTERS FACILITERING TIL, A T BORGERE MED DISKRETE KOGNITIVE DEFICITS KAN GENOPTAGE A RBEJDE Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Bachelorprojekt

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Undersøgelse af synkeproblemer hos senhjerneskadede patienter

Undersøgelse af synkeproblemer hos senhjerneskadede patienter SATSPULJEPROJEKTET Undersøgelse af synkeproblemer hos senhjerneskadede patienter Projektrapporten er udarbejdet af: Projektperiode: Udviklingsergoterapeut 01.04.2001 til 31.12.2002 Annette Kjærsgaard,

Læs mere

Undersøgelse af synkeproblemer hos senhjerneskadede patienter

Undersøgelse af synkeproblemer hos senhjerneskadede patienter SATSPULJEPROJEKTET Undersøgelse af synkeproblemer hos senhjerneskadede patienter Projektrapporten er udarbejdet af: Projektperiode: Udviklingsergoterapeut 01.04.2001 til 31.12.2002 Annette Kjærsgaard,

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Pensumliste Modul 12

Pensumliste Modul 12 Pensumliste Modul 12 Geriatrisk Afdeling er i besiddelse af de bøger, der er henvist til i pensumlisten. Bøgerne kan lånes mod udfyldt udlånskvittering. Udlånskvittering afleveres til klinisk vejleder

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital

Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital Jens Rikardt Andersen Institut for Human Ernæring, Kbh Universitet Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet Hvad ved vi om tiden efter udskrivelse? Alt for

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Litteratursøgning. Litteratursøgning 1

Litteratursøgning. Litteratursøgning 1 Litteratursøgning Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus Litteratursøgning

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Rapport på spørgeskemaundersøgelse blandt kræftsygeplejersker 01-06-2014 Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Klinisk retningslinje for modificeret kost og væske til voksne ( 18 år) personer med dysfagi

Klinisk retningslinje for modificeret kost og væske til voksne ( 18 år) personer med dysfagi Titel Søgeord Arbejdsgruppe Godkendelse Dato Bedømt af Målgruppe Klinisk retningslinje for modificeret kost og væske til voksne ( 18 år) personer med dysfagi Hoved søgeord: Ernæring Andre søgeord: Kost-

Læs mere

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK Kursuskatalog Kurser i informationssøgning og referencehåndtering Medicinsk Biblioteks kursusoversigt Velkommen til Medicinsk Biblioteks kursuskatalog I kataloget finder

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Intensiv patient desaturerer uobserveret Juli 2006 1. Resume af kerneårsagsanalysen Hændelsen Svært lungesyg patient indlagt på intensiv afdeling på grund af pneumoni.

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Manual til den danske version af. Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01.

Manual til den danske version af. Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01. Manual til den danske version af Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01.14 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål og målgruppe... 3 Beskrivelse

Læs mere

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College Find vejen frem VIA University College Dato: 9. februar 2015 Ref.: Charlotte Qvist - VIA Bibliotekerne CINAHL Complete Indhold Om CINAHL Complete 2 Søging..2 Advanced Search 3 Basic Sarch 7 CINAHL Headings.8

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

PROCEDURE. Hospice Sønderjylland. Procedure: Sondeernæring

PROCEDURE. Hospice Sønderjylland. Procedure: Sondeernæring Hospice Sønderjylland Procedure: Sondeernæring Oprettet d. 03/08-2007 af: TS Sidst revideret d. 01.07.2013 af: HLE Godkendt d. 01.07.2013 af: HLE /IAB Skal revideres d. 01.07.2015 af: KIG Formål: At ernæring

Læs mere

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis H:S Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis maj 2005 1. Resume af hændelsen En patient med type 2 diabetes skal opereres. Efter anæstesiens start ordineres

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Synkebesvær øger dødelighed

Synkebesvær øger dødelighed Synkebesvær øger dødelighed Ældres risiko for lungebetændelse stiger, hvis de ikke kan synke mad og drikke normalt, og det medfører flere dødsfald. Af Britta Lundqvist tema dysfagi Fire ud af 10, der indlægges

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen

Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Data på EWS og proces for indsamling af data Anvende erfaringer fra EWS-proces til andre monitoreringer Tage udgangspunkt i data i dialog med personalet Anvende pt.data

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Aspiratproblematik ved enteral ernæring

Aspiratproblematik ved enteral ernæring Aspiratproblematik ved enteral ernæring hos den neurointensive patient Udarbejdet af: Vejleder: Stine Furuly Neurointensiv afd. 2093 Suzanne F. Herling Afleveret: 08. maj 2007 RESUMÈ Hvornår har intuberede

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Måltidsvaner blandt børn og unge

Måltidsvaner blandt børn og unge Trine Pagh Pedersen, Cand, Scient. San. Publ Ph.d.-studerende i forskningsprogrammet for børn og unges sundhed og trivsel Måltidsvaner blandt børn og unge - betydning af familie og skole Konferencen Sunde

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING v/ Sasja Jul Håkonsen Videnskabelige medarbejder Center for Kliniske Retningslinjer Sygepleje Minimum Datasæt (Nursing Minimum data set NMDS) A NMDS is comprised

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Kognitiv forandring hos kræftpatienter under og efter kemoterapi

Kognitiv forandring hos kræftpatienter under og efter kemoterapi BESKRIVELSE AF LITTERATURSØGTE OMRÅDER Titel Kognitiv forandring hos kræftpatienter under og efter kemoterapi Søgeord Baggrund Hoved søgeord: Viden og udvikling Andre søgeord: Kemohjerne, kognitiv forandring

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Klinisk retningslinje for modificeret kost og væske til voksne ( 18 år) personer med øvre dysfagi CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato: 18.06.2012 Revisions dato: 18.11.2014 Ophørs dato:

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Vejledning Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Via Regionslicenser kan hver region tilbyde alle hospitalsansatte og praksissektoren adgang til en række elektroniske ressourcer Adgangen

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Afsnit H3 Regionshospitalet Hammel Neurocenter Voldbyvej 15 8450 Hammel Telefon: 78419264 Organisatorisk placering Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet

Læs mere

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s.

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s. Ulla Hedegaard Klinisk farmaceut, Ph.d.-studerende Klinisk Farmakologi Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Postaddresse: J. B. Winsløws Vej 19, 2. 5000 Odense C Danmark Postaddresse: J. B. Winsløws

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring.

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Disability Rating Scale (DRS) VEJLEDNING. i brug af DRS. Disability Rating Scale. Hvidovre Hospital oktober 2008

Disability Rating Scale (DRS) VEJLEDNING. i brug af DRS. Disability Rating Scale. Hvidovre Hospital oktober 2008 1 VEJLEDNING i brug af DRS Disability Rating Scale Hvidovre Hospital oktober 2008 Oversættelsen af DRS er foretaget efter standardiseret metode (1): Oversat fra engelsk til dansk af Karin Spangsberg Kristensen

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Isolation af patienter med hæmatologisk cancer og neutropeni

Isolation af patienter med hæmatologisk cancer og neutropeni Titel Isolation af patienter med hæmatologisk cancer og neutropeni Søgeord Hovedsøgeord: Viden og udvikling Andre søgeord: Hæmatologi, neutropeni, isolation, infektion, infektionsforebyggelse, beskyttende

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

En innovativ nyhed til osteoarthritis

En innovativ nyhed til osteoarthritis En innovativ nyhed til osteoarthritis Osteoarthritis, en kompleks lidelse: Forskellige løsninger til hvert stadie. Præklinisk Fase Subklinisk Fase idlig Klinisk Fase Sen Klinisk Fase Symptomernes intensitet

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere