KLINISK RETNINGSLINIE Evidensbaseret klinisk retningslinie for ernæringsbehandling til voksne patienter med erhvervet svær hjerneskade. 1.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KLINISK RETNINGSLINIE Evidensbaseret klinisk retningslinie for ernæringsbehandling til voksne patienter med erhvervet svær hjerneskade. 1."

Transkript

1 KLINISK RETNINGSLINIE Evidensbaseret klinisk retningslinie for ernæringsbehandling til voksne patienter med erhvervet svær hjerneskade 1. udgave Dato: 21. december 2007 Revisionsdato: 1. december 2009 Tidsplan audit: 1 gang årlig Udarbejdet af Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Afdeling for Neurorehabilitering, Hvidovre Hospital. Godkendt af Centerledelsen, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Afdelingsledelsen, Afdeling for Neurorehabilitering, Hvidovre Hospital. Titel Evidensbaseret klinisk retningslinie for ernæringsbehandling til voksne patienter med erhvervet svær hjerneskade. Arbejdsgruppe og styregruppe Arbejdsgruppe i alfabetisk rækkefølge Line Møller Frederiksen, sygeplejerske, Regionshospitalet Hammel Neurocenter Annette Grøn, klinisk diætist, Regionshospitalet Hammel Neurocenter Marianne Strøh Hansen, sygeplejerske, Afdeling for Neurorehabilitering, Hvidovre Hospital Annette Kjærsgaard, ergoterapeut, klinisk kvalitetsudvikler, MScOT, Regionshospitalet Hammel Neurocenter Ingrid Poulsen, sygeplejerske, forsker, dr. med, Forskningsenheden, Afdeling for Neurorehabilitering, Hvidovre Hospital Lene Rindom, udviklingssygeplejerske, MPH, Regionshospitalet Hammel Neurocenter Anne Ørskov, klinisk sygeplejespecialist, Hvidovre Hospital Konsulent Lars Westergaard, overlæge, Afdeling for Neurorehabilitering Hvidovre Hospital Styregruppe Centerledelsen, Regionshospitalet Hammel Neurocenter Afdelingsledelsen, Afdeling for Neurorehabilitering, Hvidovre Hospital Målgruppe Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, kliniske diætister, læger og ergoterapeuter, der har ansvar for ernæringsbehandling hos voksne patienter 18 år med erhvervet svær hjerneskade. Baggrund Termer og begreber Ernæring forstås som tilstrækkelig tilførsel af næringsstoffer samt måden, hvorpå det administreres, optages og omsættes i kroppen. Dysfagi forstås som synkeproblemer i præoral-, oral-, faryngeal- og/eller øsofageal fase af normal synkning (1). Voksne er patienter 18 år. Erhvervet svær hjerneskade forstås som patienter med Glasgow Coma Score (GCS) på <9 ved indlæggelse i fase I (2) (BILAG 1). Fase I (Den akutte traumebehandling). Fase II (Behandling og rehabilitering i hospitalsfasen) (2) (BILAG 2). Problemstilling Traumer i væv, herunder i hjernen medfører ændringer i organismens metabolisme. Jo større traumet er, jo mere udtalt er organismens endokrin-metabolske stressrespons. Koncentrationen af de katabole hormoner, adrenalin, noradrenalin, kortisol og glukagon øges, mens virkningen af det anabole hormon insulin svækkes. Det hormonelle respons sikrer en stor glukoseproduktion, som fungerer som byggesten til glukoneogenesen, og der opstår en diabeteslignende tilstand. Samtidig øges energiomsætningen. Den øgede mængde af glukose i kroppen hjælper til øget energiproduktion, men det sker på bekostning af Side 1 af 14

2 kroppens proteinholdige væv, hvilket fører til en negativ nitrogenbalance. Ved at give kulhydrat intravenøst kan man reducere proteinnedbrydningen. På grund af bl.a. immobilitet, og dermed fysiologisk tab af muskelmasse, er proteintabet ofte meget stort for patienter med traume. Multitraumatiserede patienter, der kun spiser ad libitum, har et proteintab svarende til 5 kg muskelmasse på 10 dage. For patienter med pneumoni vil det tilsvarende tab være 1,8 kg på 10 dage (3). Underernæring påvirker mange led i immunprocessen negativt og giver større risiko for infektioner. Det er vist at ernæringsterapi kan forebygge infektioner hos udsatte patienter (4). Blandt patienter med hjerneskade er der udført flere undersøgelser, hvor det er vist, at energibehovet er væsentligt forhøjet (5-7). Det er denne grundlæggende teoretiske forståelse, der er baggrunden for at beskæftige sig med ernæring til patienter med erhvervet svær hjerneskade. Patienterne er ofte ikke i stand til selv at dække det øgede energibehov ved hjælp af peroral ernæring, selvom det fysiologisk er muligt at spise per os. Der er derfor behov for andre metoder (5). Ernæring kan tilføres parenteralt eller enteralt afhængigt af patientens tilstand og behov. Patienterne kommer ofte til, på grund af hjerneskaden, at rykke i nasalsonden, så den displaceres, hvilket øger risikoen for aspiration (8). Et sufficient ernæringsindtag er forbundet med et bedre outcome f.eks. lavere morbiditet og mortalitet, kortere indlæggelsestid og bedre funktionsniveau (5;9;10). Det er også vist, at tidlig start på ernæringsintervention hos patienter med hovedtraume reducerer dødeligheden i forhold til sen start (11). Forskellige tilstande og medicinsk behandling er beskrevet som betydningsfulde for patienternes outcome, herunder hyperglykæmi, brug af IGF (Insulin-like Growth Factor), glukose- og protein tilskud i forbindelse med træning samt overspisning. De vil kort blive omtalt herunder, men der vil ikke blive givet anbefalinger på disse områder. Det er vist, at tidlig hyperglykæmi er forbundet med et dårligt outcome for patienter med svær traumatisk hjerneskade (12). Den ovenfor beskrevne diabeteslignende tilstand gør det indimellem nødvendigt at give insulin og i hvert fald monitorere patienterne med blodglukosemålinger. Der er udført forsøg med IGF (Insulin-like growth factor-i) givet intravenøst, og et af disse har vist, at det muligvis kan forbedre det kliniske outcome og nitrogen balancen hos patienter med moderat til svær hjerneskade (13). Studier på raske populationer har vist, at glukose givet efter træning resulterede i en mere positiv proteinbalance (14). Andre studier har vist, at proteintilskud givet i forbindelse med træning har haft en positiv indvirkning på muskelopbygning (15;16). Desværre har det ikke været muligt at finde lignende dokumentation for patienter med erhvervet svær hjerneskade. Erfaringer viser, at patienter efter opvågningsperioden kan udvikle en spiseadfærd, hvor der kan være tale om overspisning. En enkelt undersøgelse beskriver dette som en del af et syndrom: the Kluver Bucy Syndrome, der kan indeholde ernæringsrelaterede symptomer som øget oral aktivitet og bulimi (17). Antallet af personer i Danmark, der fik diagnosticeret svær traumatisk hjerneskade, var i personer per indbyggere (18), og for patienter med hjernekvæstelse eller traumatisk intrakraniel blødning var i personer per indbyggere (19). Blandt patienter med erhvervet svær hjerneskade, der indlægges til neurorehabilitering (fase II), har 56% en sonde ved indlæggelsen, og 65% bliver vurderet til at have dysfagi ved indlæggelsen (20). Nedsat synkefunktion ved indlæggelse til neurorehabilitering er en vigtig prædiktor for behov for hjælp med spisning efter udskrivelse fra neurorehabilitering samt op til et år efter udskrivelsen (21). Tilstedeværelse af en svær dysfagi er en indikator for neurorehabiliteringsperiodens længde og patientens funktionsniveau målt ved FIM (Functional Independence Measure) (22). Tidlig screening og undersøgelse af dysfagi og aspiration er vigtig i den akutte fase med henblik på at iværksætte en relevant ernæringsterapi og derved mindske komplikationer som aspirationspneumoni (23-25). Flere faktorer har indflydelse på patientens evne til at indtage oral ernæring f.eks. stabil medicinsk tilstand, at være vågen og kunne samarbejde, at være i stand til at holde hovedet i midtlinie og sidde med støtte, at kunne synke sekret, hoste eller rømme sig spontant (1;26). Håndtering af ernæring til patienter med dysfagi er Side 2 af 14

3 kompleks og kræver en tværfaglig tilgang (8). Håndteringen af ernæring hos patienter med dysfagi er en udfordring for det tværfaglige team, da kognitive-, kommunikative- og adfærdsmæssige problemer influerer på sikker oral ernæring (22). Mennesker med dysfagi oplever store begrænsninger i deres hverdagsliv. De kan udover fysiske vanskeligheder opleve såvel kognitive som sociale problemer. De undgår at komme ud blandt andre og isolerer sig, samtidig med at de mister noget af det vigtigste i menneskelig sammenhæng, at dele måltider med pårørende og andre. Dette er med til at forringe patientens livskvalitet i væsentlig grad (27-30). Det er vigtigt, at behandlingen tager højde for personlige og sociale faktorer samt ernæringsmæssige faktorer. Indtagelse af ernæring skal være effektiv og sikker, da den er kilden til overlevelse (31). Der skal tages hensyn til de personlige og sociale sider af måltidet, da de har konsekvenser for personens oplevelse af velvære og for motivationen til at spise. Vi har desværre ikke kunnet finde litteratur, der har kunnet belyse patienternes eller de pårørendes oplevelser af ernæringseller dysfagi problemer. Patientgruppe Patienter med erhvervet svær hjerneskade 18 år (2). Hele indlæggelsesforløbet fra tilskadekomst (akut afsnit fase I) til patienten afsluttes i hospitalsneurorehabilitering (Fase II). Eksklusionskriterier: patienter med apopleksi. Formål At forebygge og behandle ernæringsproblemer hos patienter med erhvervet svær hjerneskade. Metode Litteratursøgning og strategi Søgeord Søgeord er afgrænset i samarbejde med forskningskolleger og bibliotekar på Århus Sygehus. Ordene er valgt med udgangspunkt i MESH-termer fra Pub Med databasen. Søgning i øvrige baser er sket med størst mulig overensstemmelse med MESH-termerne. Detaljeret beskrivelse af litteratursøgning fremgår af BILAG 3. MESH-termer Nutrition, brain injury, cerebrovascular disease, deglutition disorders (dysphagia) og i enkelte tilfælde er rehabilitation anvendt til yderligere afgrænsning af søgningen. Søgedatabaser Der er blevet foretaget systematisk søgning i følgende databaser: Pub Med, EMBASE, PsycInfo, COCHRANE, CINAHL, AMED (CATS), SveMed+ og Web of Science. Der blev desuden forsøgt foretaget systematiske søgninger i: UpToDate, Omni og HTA (Medicinsk Teknologi Vurdering), hvilket ikke har været muligt. Afgrænsninger (limits) Limits: humans AND language=english OR danish OR german OR norwegian OR swedish. Tidspunkt for litteratursøgning Den primære litteratursøgning er udført i første halvdel af 2006 med løbende opdateringer suppleret med håndsøgninger indtil foråret Udvælgelse af litteratur Efter søgeprocessen blev de enkelte databasers søgelister med abstrakts udskrevet. Udvælgelsen af fuldtekst artikler blev foretaget på baggrund af gennemlæsning af abstrakts. Udvælgelsen er fortaget af to personer fra arbejdsgruppen. Ved uenighed blev tredjepart inddraget indtil opnåelse af konsensus. Kriterier for inklusion: Der er inkluderet engelske, tyske, danske, norske og svenske artikler. Der er primært udvalgt randomiserede undersøgelser og metaanalyser, men da området er sparsomt beskrevet i forhold til diagnosegruppen svær erhvervet hjerneskade (brain injury), er undersøgelser med lavere evidensniveau inkluderet. Kriterier for eksklusion: Case-rapporter, editorial articles, mindre undersøgelser og undersøgelser af ringe kvalitet er ekskluderet. Med undtagelse af få grundartikler, er artikler udgivet før 1990 blevet ekskluderet. Side 3 af 14

4 Vurdering af litteratur Den udvalgte litteratur er vurderet ved hjælp af Sekretariatet for Referenceprogrammers (SfR) checklister (32). Alle artikler er kritisk kvalitetsvurderet, inkl. evidensniveau bedømt af mindst to medlemmer af arbejdsgruppen med forskningsmæssig kompetence. Ved uenighed blev tredjepart inddraget indtil opnåelse af konsensus. Efter gennemlæsningen af ca. halvdelen af artiklerne blev det konstateret, at der er forskel i den kliniske tilgang til ernæring til patienter med erhvervet svær hjerneskade og patienter med apopleksi (stroke). Derfor valgte arbejdsgruppen at udelukke artikler med meshtermerne Cerebrovascular Disease. Formulering af anbefalingerne Alle anbefalinger er formuleret efter opnåelse af konsensus i arbejdsgruppen. For at tydeliggøre hierarkiet i anbefalingerne er anvendt følgende taxonomi: Evidensniveau A og Sundhedsstyrelsesanbefalinger: anbefalingen skal og bør følges Evidensniveau B, C & D: anbefalingen kan følges. Supplerende vurderet litteraturliste kan fås ved henvendelse til arbejdsgruppens medlemmer. Anbefalinger (Evidensstyrke A-D er angivet i parentes efter hver reference) Hvornår og hvordan screenes for ernæringsproblemer? Screening af patienter i ernæringsmæssig risiko skal udføres efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger og inden for 24 timer efter indlæggelsen (33)(D). Hvornår og hvordan påbegyndes ernæringsbehandling? Ernæringsbehandling skal påbegyndes indenfor 72 timer efter tilskadekomst (5);(34)(A). Ernæringsbehandling skal udføres efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger (33)(D). Gives ernæringsbehandling enteralt eller parenteralt? Enteral ernæring kan anbefales frem for parenteral (35);(36);(6);(37)(B) og der er ingen risiko ved at kombinere enteral og parenteral ernæring (38)(A). Sondetype: Nasogastrisk (NGS) eller Percutan endoskopisk gastrostomi (PEG) sonde? Det kan anbefales at anlægge PEG-sonde hos patienter, der ikke forbedrer deres funktionsniveau indenfor 14 dage efter tilskadekomst (9)(D). PEG-sonde kan anbefales hos patienter, der er i risiko for selv at seponere nasalsonden, da seponering øger risiko for aspiration (8)(D). PEG-sonde kan anbefales frem for anden administrationsform, da ernæringstilstanden stabiliseres og serum-albumin generelt stiger (39)(D) Sonde placering: Gastro eller duodenal / jejunal? Ernæringssonden kan som udgangspunkt anlægges i ventriklen (6);(35);(40)(B). Ernæringssonden kan ved risiko for refluks og eller aspirationsproblemer anlægges i jejunum (6)(B);(35)(B);(40)(B). Hvordan kontrolleres sondens placering? Nasalsondens beliggenhed kan umiddelbart efter anlæggelse kontrolleres med røntgengennemlysning (41)(D). Hvor røntgengennemlysning ikke er mulig og før hver indgift af sondeernæring, bør sondens beliggenhed kontrolleres ved indblæsning af luft, hvorved der med stetoskop skal høres en tydelig boblelyd over epigastriets øvre venstre kvadrant. Ved tvivl suppleres med aspiration fra ventriklen eller røntgen over abdomen (41);(42)(D). Hvilken slags sondeernæring anbefales? Færdigblandet sondeernæring i et lukket system kan anvendes frem for sondeernæring i et åbent system, da det minimerer antal infektioner og økonomiske omkostninger (43)(B). Der anbefales at anvende almindeligt protein, da bestemte peptider ikke giver bedre klinisk outcome (38)(A) Side 4 af 14

5 Tilsættes sondeernæring glutamin og selen? Sondeernæring indeholdende glutamin og probiotics kan gives i minimum 5 dage under indlæggelsen i intensiv regi for at nedsætte infektionsrisikoen og forkorte indlæggelsestiden (44);(45)(B). Selen anbefales ikke som supplement til sondeernæring (46)(A). Hvordan administreres sondeernæringen? Det kan anbefales at give kontinuerlig infusion af sondeernæring, da den tolereres bedre end ernæring indgivet som bolus (47)(C). Det kan anbefales at al sondehåndtering foregår med ikke-sterile engangshandsker (48)(B). Hvordan behandles problemer med aspirat? Residualaspirat kan behandles med metoclopramid (35)(B). Sondeernæring kan fortsættes på trods af et residualaspirat op til ml, med mindre at dette giver anledning til opstød, opkastning eller aspiration til lungerne. Patientens tilstand skal da observeres tæt (40)(B). Det kan anbefales at sengens hovedgærde eleveres til mindst 30 ved indgivelse af sondeernæring (40);(35)(B). Hvordan kombineres oral og nonoral ernæring? Oral ernæring kan suppleres med non-oral ernæring (sonde), da patienter med dysfagi har behov for non-oral ernæring tre til fire gange så lang tid som patienter uden dysfagi (49)(C). Det kan anbefales at konsistensen af mad og drikke tilpasses patientens præorale-, orale-, faryngeale- og øsofageale funktionsniveau (50);(1)(D). Hvornår screenes og klinisk undersøges for aspiration/dysfagi? Det anbefales at screening for dysfagi udføres indenfor 24 timer 1 efter indlæggelse (8)(D). Det kan anbefales at dysfagi og aspiration identificeres i den akutte fase (fase I) med henblik på at iværksætte en relevant ernæringsterapi samt minimering af komplikationer som f.eks. pneumoni (23)(C). Det kan anbefales at synkefunktionen undersøges standardiseret inden påbegyndelse af oral ernæring med henblik på identifikation af risiko for aspiration og graden af dysfagi (23)(C). Det kan anbefales at patienternes synkefunktion undersøges både klinisk og instrumentelt inden opstart af enteral ernæring (24)(D). Hvordan foretages screening, klinisk- og instrumentel undersøgelse af dysfagi? Et tredelt undersøgelsesprogram kan anbefales (51)(D). o Screening med indsamling af medicinske oplysninger og udførelse af vandtest. o Klinisk undersøgelse. o Instrumentelle undersøgelser f.eks. Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktion (FEES) eller videofluoroskopi. Der henvises til Klinisk retningslinie for undersøgelse af dysfagi udarbejdet på Neurokirurgisk afdeling, Århus Sygehus. Endnu ikke offentliggjort (52). Hvem foretager screening, klinisk- og instrumentel undersøgelse af dysfagi? En tværfaglig tilgang kan anbefales på grund af kompleksiteten af dysfagi (53)(D). Screeningen/undersøgelsen kan anbefales udført af fagpersoner med speciel oplæring/uddannelse i dysfagi (54)(D). Hvilket niveau på RLAS skalaen kan forudsige patientens bevidsthedsniveau for påbegyndelse af oral ernæring? Det kan anbefales ikke at påbegynde oral ernæring før patienten har opnået niveau IV på Rancho Los Amigos Scale (RLAS) (49)(C). Det kan anbefales at patienten ikke får fuld oral ernæring inden patienten opnår niveau VI på RLAS (49)(C). 1 Referencen anbefaler så tidligt som muligt, hvilket gruppen definerer som indenfor 24 timer Side 5 af 14

6 Monitorering Standardbetegnelse Standard Indikator Standarder og indikatorer 1) Ernæringsscreening Patienterne ernæringsscreenes vha. Sundhedsstyrelsen screeningsskema (primær og sekundær screening). 2) Ernæringsbehandling Ernæringsbehandling skal påbegyndes indenfor 72 timer efter tilskadekomst. 95% af patienter er screenet indenfor 24 timer efter indlæggelsen. 95% af patienterne er påbegyndt ernæringsbehandling indenfor 72 timer efter tilskadekomst. 3) Behandling af residualaspirat Patienter med residualaspirat skal behandles med metoclopramid. Hos 95% af patienter med residualaspirat er metoclopramid forsøgt i behandlingen. 4) Lejring i forbindelse med sondeernæring Hos sengeliggende patienter der får sondeernæring skal hovedgærdet være eleveret mindst 30. Hos alle (100%) af sengeliggende patienter der får sondeernæring er hovedgærdet eleveret mindst 30. 5) Dysfagiscreening Dysfagiscreening skal foretages indenfor 24 timer efter indlæggelsen. Dysfagiscreening foretages hos alle (95%) patienter indenfor 24 timer efter indlæggelsen. 6) Påbegyndelse af oral ernæring a) RLAS score skal være IV før patienter med dysfagi kan påbegynde oral ernæring b) RLAS score skal være VI før patienter med dysfagi udelukkende får oral ernæring 95% af patienter med dysfagi har en RLAS score på IV når de påbegynder oral ernæring. 95% af patienter med dysfagi har en RLAS score på VI når de udelukkende får oral ernæring. Audit En gang årligt gennemgås 20 tilfældigt udvalgte journaler på Traumeafsnittet på Hvidovre Hospital samt afdelingerne for svært skadede på Regionshospitalet Hammel Neurocenter af to personer med et auditskema, der udvikles i gruppen der skal implementere den kliniske retningslinie. To gange årligt undersøges ved observation om patienter der er sengeliggende og får sondeernæring har deres hovedgærde eleveret til mindst 30. Disse audits foretages af de to interne arbejdsgrupper omkring den kliniske retningslinie. Tidsplan og opdatering Der nedsættes en gruppe bestående af 3-4 repræsentanter fra henholdsvis Hvidovre Hospital og Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Gruppens medlemmer kommer til at bestå af personer med forskningsmæssig baggrund samt personer fra klinisk praksis. Gruppens formål er implementering og opdatering af den kliniske retningslinie omkring ernæring. Implementeringsplanen er under udarbejdelse og der vil formentlig blive tale om to forskellige modeller da de to institutioner i forvejen har forskellige tilgange til implementering. Desuden søges samarbejde med fase I behandlingsstederne, da anbefalingerne rækker ud over rehabiliteringen i fase II. Der planlægges implementering i første halvår af 2008 og opdatering/revision ultimo Side 6 af 14

7 Økonomiske overvejelser Den væsentligste økonomiske konsekvens der er ved implementering af denne kliniske retningslinie, er at patienterne rutinemæssigt vil blive screenet for dysfagi (vandtest), hvilket vil indebærer nye opgaver for sygeplejerskerne. Desuden vil instrumentel undersøgelse af synkefunktionen f.eks. FEES, indebære indkøb af materiel og oplæring af personale i at gennemføre samt tolke resultaterne af undersøgelsen. Alternativt vil afdelingen skulle købe sig til de instrumentelle undersøgelser. Dette skal holdes op imod at ernæringsbehandlingen kan foregå mere rationelt sandsynligvis medførende kortere rehabiliteringsophold, idet f.eks. aspirationspneumonier vil kunne minimeres væsentligt. Side 7 af 14

8 REFERENCELISTE (1) Kjærsgaard A. Ansigt, mund og svælg. undersøgelse og behandling efter Coombes-konceptet. 1. udgave ed. Kbh.: FADL, (2) Behandling af traumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelser. Redegørelse - nuværende og fremtidig organisation. Kbh.: Sundhedsstyrelsen, (3) Hessov I. Klinisk ernæring. 3. udgave ed. København: Munksgaard, (4) Kondrup J, Bak L, Hansen BS, Ipsen B, Ronneby H. Outcome from nutritional support using hospital food. Nutrition 1998; 14(3): (5) Perel P, Yanagawa T, Bunn F, Roberts I, Wentz R, Pierro A. Nutritional support for head-injured patients. Cochrane Database Syst Rev 2006;(4):CD (6) The Brain Trauma Foundation. The American Association of Neurological Surgeons. The Joint Section on Neurotrauma and Critical Care. Nutrition. J Neurotrauma 2000; 17(6-7): (7) Clifton GL, Robertson CS, Grossman RG, Hodge S, Foltz R, Garza C. The metabolic response to severe head injury. J Neurosurg 1984; 60(4): (8) Logemann JA, Pepe J., Mackay L. Disorders of nutrition and swallowing: Intervention strategies in the trauma center. J Head Trauma Rehabil. 9[1], (9) Akkersdijk WL, Roukema JA, van der WC. Percutaneous endoscopic gastrostomy for patients with severe cerebral injury. Injury 1998; 29(1): (10) Young B, Ott L, Twyman D, Norton J, Rapp R, Tibbs P et al. The effect of nutritional support on outcome from severe head injury. J Neurosurg 1987; 67(5): (11) Rapp RP, Young B, Twyman D, Bivins BA, Haack D, Tibbs PA et al. The favorable effect of early parenteral feeding on survival in head-injured patients. J Neurosurg 1983; 58(6): (12) Jeremitsky E, Omert LA, Dunham CM, Wilberger J, Rodriguez A. The impact of hyperglycemia on patients with severe brain injury. J Trauma 2005; 58(1): (13) Hatton J, Rapp RP, Kudsk KA, Brown RO, Luer MS, Bukar JG et al. Intravenous insulin-like growth factor-i (IGF-I) in moderate-to-severe head injury: a phase II safety and efficacy trial. J Neurosurg 1997; 86(5): (14) Roy BD, Tarnopolsky MA, MacDougall JD, Fowles J, Yarasheski KE. Effect of glucose supplement timing on protein metabolism after resistance training. J Appl Physiol 1997; 82(6): (15) Esmarck B, Andersen JL, Olsen S, Richter EA, Mizuno M, Kjaer M. Timing of postexercise protein intake is important for muscle hypertrophy with resistance training in elderly humans. J Physiol 2001; 535(Pt 1): (16) Gripp PJ, Hayes A. Effects of supplement timing and resistance exercise on skeletal muscle hypertrophy. Med Sci Sports Exerc 2006; 38(11): (17) Goscinski I, Kwiatkowski S, Polak J, Orlowiejska M, Partyk A. The Kluver-Bucy syndrome. J Neurosurg Sci 1997; 41(3): (18) Engberg AW, Teasdale TW. [Epidemiology and treatment of head injuries in Denmark , illustrated with hospital statistics]. Ugeskr Laeger 2007; 169(3): (19) Engberg AW, Teasdale TW. [Epidemiology of non-traumatic brain injury of sudden onset in Denmark ]. Ugeskr Laeger 2007; 169(3): (20) Huld K. Spise/synkefunktion efter erhvervet svær hjerneskade Speciale ved den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse i Århus. Side 8 af 14

9 (21) Duong TT, Englander J, Wright J, Cifu DX, Greenwald BD, Brown AW. Relationship between strength, balance, and swallowing deficits and outcome after traumatic brain injury: a multicenter analysis. Arch Phys Med Rehabil 2004; 85(8): (22) Halper AS, Cherney LR, Cichowski K, Zhang M. Dysphagia after head trauma: the effect of cognitivecommunicative impairments on functional outcomes. J Head Trauma Rehabil 1999; 14(5): (23) Mackay LE, Morgan AS, Bernstein BA. Factors affecting oral feeding with severe traumatic brain injury. J Head Trauma Rehabil 1999; 14(5): (24) Munro N. Pulmonary challenges in neurotrauma. Crit Care Nurs Clin North Am 2000; 12(4): (25) Woratyla SP, Morgan AS, Mackay L, Bernstein B, Barba C. Factors associated with early onset pneumonia in the severely brain-injured patient. Conn Med 1995; 59(11): (26) Seidl R.O., Nusser-Müller-Busch R. Die Trachealkanüle:Segen und Fluch. In: Nusser, Müller, Busch, editors. Die Therapie des Facio-OralenTraks. Berlin: Springer Verlag Berlin Heidelberg, 2004: (27) Ekberg O, Hamdy S, Woisard V, Wuttge-Hannig A, Ortega P. Social and psychological burden of dysphagia: its impact on diagnosis and treatment. Dysphagia 2002; 17(2): (28) Elferich B. Beobachtungen und gedanken zur neurologischen Rehabilitation von Dysphagiepatienten. Jubiläumsschrift 10 Jahre Schuulungszentrum. Burgau: Therapiezentrum Burgau, (29) Grahn L.T. Dysfagi: Ett vanligt men dolt handikapp. Läkartidningen 93[47], Läkartidningen. (30) Stensvold H, Utne L. Dysfagi. 2. utg. ed. Oslo: Ad Notam Gyldendal, (31) Buchholz DW. What is dysphagia? Dysphagia 1996; 11(1): (32) Sekretariatet for Referenceprogrammer. Checklister. Sundhedsstyrelsen (33) Sundhedsstyrelsen. Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister : screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. Version 1.0 ed (34) Taylor SJ, Fettes SB, Jewkes C, Nelson RJ. Prospective, randomized, controlled trial to determine the effect of early enhanced enteral nutrition on clinical outcome in mechanically ventilated patients suffering head injury. Crit Care Med 1999; 27(11): (35) Heyland DK, Dhaliwal R, Drover JW, Gramlich L, Dodek P. Canadian clinical practice guidelines for nutrition support in mechanically ventilated, critically ill adult patients. JPEN J Parenter Enteral Nutr 2003; 27(5): (36) Pepe JL, Barba CA. The metabolic response to acute traumatic brain injury and implications for nutritional support. J Head Trauma Rehabil 1999; 14(5): (37) Borzotta AP, Pennings J, Papasadero B, Paxton J, Mardesic S, Borzotta R et al. Enteral versus parenteral nutrition after severe closed head injury. J Trauma 1994; 37(3): (38) Kreymann KG, Berger MM, Deutz NE, Hiesmayr M, Jolliet P, Kazandjiev G et al. ESPEN Guidelines on Enteral Nutrition: Intensive care. Clin Nutr 2006; 25(2): (39) Fertl E, Steinhoff N, Schofl R, Potzi R, Doppelbauer A, Muller C et al. Transient and long-term feeding by means of percutaneous endoscopic gastrostomy in neurological rehabilitation. Eur Neurol 1998; 40(1): (40) Williams TA, Leslie GD. A review of the nursing care of enteral feeding tubes in critically ill adults: part I. Intensive Crit Care Nurs 2004; 20(6): (41) Sundhedsstyrelsen. Vejledning om anvendelse af perorale fødesonder. Sundhedsstyrelsen (42) Gottschlich M.M (editor). The science and pratice of nutritional support. A Case-Based Core Curriculum. USA: Kendall/Hunt Publishing Compagny, Side 9 af 14

10 (43) Herlick SJ, Vogt C, Pangman V, Fallis W. Comparison of open versus closed systems of intermittent enteral feeding in two long-term care facilities. Nutr Clin Pract 2000; 15(6): (44) Falcão de Arruda IS. Benefits of early enteral nutrition with glutamine and probiotics in brain injury patients. Clinical Science 2004;(106): (45) Houdijk AP, Rijnsburger ER, Jansen J, Wesdorp RI, Weiss JK, McCamish MA et al. Randomised trial of glutamine-enriched enteral nutrition on infectious morbidity in patients with multiple trauma. Lancet 1998; 352(9130): (46) Avenell A, Noble DW, Barr J, Engelhardt T. Selenium supplementation for critically ill adults. Cochrane Database Syst Rev 2004;(4):CD (47) Rhoney DH, Parker D, Jr., Formea CM, Yap C, Coplin WM. Tolerability of bolus versus continuous gastric feeding in brain-injured patients. Neurol Res 2002; 24(6): (48) Anderton A, Aidoo KE. The effect of handling procedures on microbial contamination of enteral feeds--a comparison of the use of sterile vs non-sterile gloves. J Hosp Infect 1991; 17(4): (49) Mackay LE, Morgan AS, Bernstein BA. Swallowing disorders in severe brain injury: risk factors affecting return to oral intake. Arch Phys Med Rehabil 1999; 80(4): (50) Kostforum. Den Nationale Kosthåndbog. Kostforum (51) Farrell Z, O'Neill D. Towards better screening and assessment of oropharyngeal swallow disorders in the general hospital. Lancet 1999; 354(9176): (52) langhorn L, Eriksen E. Klinisk retningslinie for undersøgelse af dysfagi (53) Schurr MJ, Ebner KA, Maser AL, Sperling KB, Helgerson RB, Harms B. Formal swallowing evaluation and therapy after traumatic brain injury improves dysphagia outcomes. J Trauma 1999; 46(5): (54) Hamdy S, Jilani S, Price V, Parker C, Hall N, Power M. Modulation of human swallowing behaviour by thermal and chemical stimulation in health and after brain injury. Neurogastroenterol Motil 2003; 15(1): Side 10 af 14

11 BILAG 1 Ovenstående illustration er fra Sundhedsstyrelsens redegørelse: Behandling af traumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelser (2) Side 11 af 14

12 BILAG 2 Ovenstående illustration er fra Sundhedsstyrelsens redegørelse: Behandling af traumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelser (2) Side 12 af 14

13 Detaljeret beskrivelse af litteratursøgning, strategi og antal hits BILAG 3 Database Dato MESH-termer og søgestrategi Hits Pub Med Medline Der blev foretaget seks søgninger vha. MESH termer: 'brain injuries' AND 'nutrition' AND ([danish]lim OR [english]/lim OR [german]/lim OR [norwegian]/lim OR[swedish]/lim AND [humans]/lim 'brain injuries' AND deglutition disorders' AND ([danish]lim OR [english]/lim OR [german]/lim OR [norwegian]/lim OR[swedish]/lim AND [humans]/lim 'brain injuries AND 'nutrition' AND 'rehabilitation' AND ([danish]lim OR [english]/lim OR [german]/lim OR [norwegian]/lim OR[swedish]/lim AND [humans]/lim 'cerebrovascular disorders' AND 'nutrition' ([danish]lim OR [english]/lim OR [german]/lim OR [norwegian]/lim OR[swedish]/lim AND [humans]/lim 'cerebrovascular disorders' AND 'deglutition disorders' AND ([danish]lim OR [english]/lim OR [german]/lim OR [norwegian]/lim OR[swedish]/lim AND [humans]/lim 'cerebrovascular disorders' AND 'nutrition' AND rehabilitation AND ([danish]lim OR [english]/lim OR [german]/lim OR [norwegian]/lim OR[swedish]/lim AND [humans]/lim EMBASE Der blev foretaget fire søgninger vha. EMTREE keywords: 'brain injury'/mj AND 'nutrition'/mj AND ([danish]lim OR [english]/lim OR [german]/lim OR [norwegian]/lim OR[swedish]/lim AND [humans]/lim 'brain injury'/mj AND 'dysphagia'/mj AND ([danish]lim OR [english]/lim OR [german]/lim OR [norwegian]/lim OR[swedish]/lim AND [humans]/lim 'cerebrovascular disease'/mj AND 'nutrition'/mj AND ([danish]lim OR [english]/lim OR [german]/lim OR [norwegian]/lim OR[swedish]/lim AND [hu'mans]/lim 'cerebrovascular disease'/mj AND 'dysphagia'/mj AND ([danish]lim OR [english]/lim OR [german]/lim OR [norwegian]/lim OR[swedish]/lim AND [humans]/lim Cochrane Der blev foretaget fire søgninger uden limitations Restricted to reviews Web of Science 'brain injuries' AND 'nutrition' 'brain injuries' AND 'deglutition disorders' 'cerebrovascular disorders' AND 'nutrition' 'cerebrovascular disorders' AND 'deglutition disorders' Der blev foretaget fire søgninger vha. Search Tag Key: TS= Topic TS=(Brain injury AND Nutrition) DocType=All document types; Language=English OR Danish OR German OR Norwegian OR Swedish; Databases=SCI-EXPANDED, SSCI, A&HCI; Timespand= TS=(Brain injury AND Dysphagia) DocType=All document types; Language=English OR Danish OR German OR Norwegian OR Swedish; Side 13 af 14

14 Databases=SCI-EXPANDED, SSCI, A&HCI; Timespand= TS=(Cerebrovascular disease AND Nutrition) DocType=All document types; Language=English OR Danish OR German OR Norwegian OR Swedish; Databases=SCI-EXPANDED, SSCI, A&HCI; Timespand= TS=(Cerebrovascular disease AND Dysphagia) DocType=All document types; Language=English OR Danish OR German OR Norwegian OR Swedish; Databases=SCI-EXPANDED, SSCI, A&HCI; Timespand= PsycINFO Der blev foretaget otte søgninger vha. Thesaurus uden limitations S1 Traumatic Brain Injury in MJ, MN S2 Cerebrovascular disorders in MJ, MN S3 Nutrition in MJ, MN S4 Dysphagia in Mj, MN Derefter kombineres ovenstående søgninger S5 (#1 AND #3) S6 (#1 AND #4) S7 (#2 AND #3) S8 (#2 AND #4) CINAHL Der blev foretaget otte søgninger vha. Thesaurus uden limitations /all TOPICAL SUBHEADINGS/ all AGE in DE S1 Cerebrovascular-Disorders S2 Brain-Injuries S3 Nutrition S4 Deglutition Disorders Derefter kombineres ovenstående søgninger S5 (#1 AND #3) S6 (#1 AND #4) S7 (#2 AND #3) S8 (#2 AND #4) AMED (CATS) Der blev foretaget otte Query uden Limiters/Expanders. Last Run Via Interface EBSCOhost. Search Screen Advanced. Database AMED (Alternative Medicine) S1 (DE CEREBROVASCULAR DISORDERS ) S2 (DE NUTRITION ) S3 (DE DEGLUTITION DISORDERS ) S4 (DE BRAIN INJURIES ) Derefter kombineres ovenstående søgninger S6 (S4 AND S3) S7 (S4 AND S2) S8 (S2 AND S1) S9 (S3 AND S1) SveMed Der blev foretaget fire explodesökninger S1 Explodesökning på Cerebrovascular-Disorders S2 Explodesökning på Nutrition S3 Explodesökning på Deglutition-Disorders S4 Explodesökning på Brain-Injuries Derefter kombineres ovenstående søgninger S5 (S4 AND S2) S7 (S4 AND S3) S9 (S1 AND S2 S11(S1 AND S3) Side 14 af 14

SUPPLERENDE LITTERATURLISTE - Evidensbaseret klinisk retningslinie ernæring

SUPPLERENDE LITTERATURLISTE - Evidensbaseret klinisk retningslinie ernæring SUPPLERENDE LITTERATURLISTE - Evidensbaseret klinisk retningslinie ernæring Anbefalinger (Evidensstyrke A-D er angivet i parentes efter hver reference) Hvornår og hvordan screenes for ernæringsproblemer?

Læs mere

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1 Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital

Læs mere

DYSFAGI. Definition. Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00. Dysfagi er på latin dys-phagia.

DYSFAGI. Definition. Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00. Dysfagi er på latin dys-phagia. DYSFAGI Ph.d stud, MSc, Specialergoterapeut, F.O.T.T. Instruktør Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00 Definitioner Symptomer, årsager og konsekvenser Normal synkning Incidens og prævalens Screening,

Læs mere

Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi?

Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi? Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi? Anne Marie Beck LIFE Dias 1 Introduktion Følger efter slagtilfælde..kraftigt underernæret. ikke udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed

Læs mere

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle

Læs mere

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi

Læs mere

Dysfagi Dorte Melgaard

Dysfagi Dorte Melgaard Dysfagi Dorte Melgaard Dagens program 13.00 13.10 Velkomst 13.10-14.10 Forskningresultater - dysfagi hos den ældre medicinske pa9ent 14.10-14.30 Pause 14.30-15.30 Screening og undersøgelse af dysfagi Fysisk

Læs mere

Opdateres senest: september 2010. 2. udgave juni 2008

Opdateres senest: september 2010. 2. udgave juni 2008 Resumé Klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos patienter med traumatisk hjerneskade Arbejdsgruppe Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn, Neurokirurgisk Afdeling, Århus Sygehus Specialeansvarlig

Læs mere

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse PhD project Trine Hansen, OTR, MPH, PhD student Copenhagen University and Department of occcupational therapy/ Department

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Klinisk retningslinje for ernæringsbehandling til voksne patienter 18 år med svær erhvervet hjerneskade i den akutte og sub-akutte rehabilitering CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato:

Læs mere

DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser

DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser Annette Kjærsgaard Ph.d. studerende, MSc, Ergoterapeut Forskningsinitiativerne for Rehabilitering og Aktivitetsstudier/Ergoterapi, Syddansk Universitet Tilknyttet

Læs mere

Ernæringsproblemer hos svækkede ældre. Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk

Ernæringsproblemer hos svækkede ældre. Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk Ernæringsproblemer hos svækkede ældre Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk 2 clinical interventions for weight loss have been used with modest succes. Bales CW, Ritchie CS.

Læs mere

Klinisk retningslinje for ernæringsbehandling til voksne patienter 18 år, med svær erhvervet hjerneskade i den akutte og sub-akutte rehabilitering

Klinisk retningslinje for ernæringsbehandling til voksne patienter 18 år, med svær erhvervet hjerneskade i den akutte og sub-akutte rehabilitering Titel Søgeord Klinisk retningslinje for ernæringsbehandling til voksne patienter 18 år, med svær erhvervet hjerneskade i den akutte og sub-akutte rehabilitering Hoved søgeord: Ernæring Andre søgeord: svær

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Forskning i neurorehabilitering

Forskning i neurorehabilitering Af Trine Schow, Ph.d. forskningsergoterapeut. Afdeling for Ergoterapi, Hvidovre Hospital. Afdeling Stine for Holm, Højt børneergoterapeut Specialiseret, og kandidat i Glostrup Hospital med pædagogisk udefunktion

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 18. juni 2009

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

MAD OG DRIKKE MED MODIFICERET KONSISTENS TIL PERSONER MED DYSFAGI

MAD OG DRIKKE MED MODIFICERET KONSISTENS TIL PERSONER MED DYSFAGI MAD OG DRIKKE MED MODIFICERET TIL PERSONER MED DYSFAGI Af specialergoterapeut senhjerneskadede F.O.T.T. instruktør Annette Kjærsgaard, Hammel Neurocenter, klinisk diætist, cand.scient. i Human Ernæring

Læs mere

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Business Case nr. I 30X/01

Business Case nr. I 30X/01 Business Case nr. I 30X/01 Forslagets overskrift: Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi Forslagsstiller: Tværgående gruppe sudfordring (vision): Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi,

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for synkebesvær Baggrund og formål En velfungerende synkefunktion er afgørende for at bringe mad og drikke fra mundhulen gennem svælget

Læs mere

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet Hvorfor lære hospitalspersonale neurologiske afdelinger samtalestøtte? Hvordan bruges Samtalestøttemetoden (SCA) i hospitalsfasen? Implementering af SCA-metoden Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE BILAG 4 Detaljer vedrørende medtagede studier Ved beskrivelsen af konsistens af drikke og mad anvendes den betegnelse, som er anvendt i artiklen. Den engelske tekst fra artiklerne fremgår af fodnoterne.

Læs mere

SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 18. juni 2009 Godkendt af Rådet

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Apopleksipatientens ernæring i et humanøkologisk perspektiv

Apopleksipatientens ernæring i et humanøkologisk perspektiv Apopleksipatientens ernæring i et humanøkologisk perspektiv Malnutrition is a common problem among apoplexia cerebri patients in Danish hospitals. In spite of procedures regarding sufficient nutrition,

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE BILAG 6 RESUME Klinisk retningslinje for ernæring til patienter indlagt med KOL i exacerbation Arbejdsgruppe Hovedforfatter: Pernille Maria Wodskou, cand.scient.san., sygeplejerske. Projektleder, lungemedicinske

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2012.

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2012. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5411 Web www.regionh.dk Ref.: Line Sønderby Christensen Ansøgningsskema

Læs mere

IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI

IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for Behandling af lænderygsmerter søgning på Guidelines Projektgruppe Mette Jensen Stochkendahl (fagkonsulent) / Betina Højgaard

Læs mere

Klinisk undersøgelse af mund og svælg

Klinisk undersøgelse af mund og svælg Klinisk undersøgelse af mund og svælg Annette Kjærsgaard Ph.d. studerende, MSc, Ergoterapeut Forskningsinitiativerne for Rehabilitering og Aktivitetsstudier, Syddansk Universitet Tilknyttet Regionshospitalet

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

ENTERAL NUTRITION. Vejledning i anvendelse af enteral ernæring

ENTERAL NUTRITION. Vejledning i anvendelse af enteral ernæring ENTERAL NUTRITION Vejledning i anvendelse af enteral ernæring Vejledning enteral ernæring Dette er en vejledning i anvendelse af enteral ernæring (sondeernæring eller enteral nutrition). Enteral ernæring

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan En foreløbig version af projektbeskrivelsen er diskuteret med forsker Anette Ekmann

Læs mere

Det smager af torskerogn Temadag om dysfagi d. 19. november 2013. Ergoterapeut Dorthe Braüner Bjerge Aarhus Kommunes Neurocenter

Det smager af torskerogn Temadag om dysfagi d. 19. november 2013. Ergoterapeut Dorthe Braüner Bjerge Aarhus Kommunes Neurocenter Det smager af torskerogn Temadag om dysfagi d. 19. november 2013 Ergoterapeut Dorthe Braüner Bjerge Aarhus Kommunes Neurocenter Ergoterapeutens rolle Et tværfagligt samarbejde Fysioterapeut Ergoterapeut

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer (150116/KIBI)

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer (150116/KIBI) Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer (150116/KIBI) Projekttitel/aspekt NKR for Rehabilitering af Prostatakræft - Guidelines Projektgruppe Eik Bjerre (fagkonsulent) / Rasmus Trap Wolf (projektleder)

Læs mere

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU

Læs mere

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden

Læs mere

Systematisk opsporing af dysfagi

Systematisk opsporing af dysfagi Systematisk opsporing af dysfagi Temadag 31.05.16 NKR for øvre dysfagi Ergoterapeuter Casper Dyhr og Line Scheppan Østerskov Rehabiliteringsafdelingen OUH NKR - Anbefaling Centrale budskaber Overvej at

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER

DANSK APOPLEKSIREGISTER DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Marts 2012 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,

Læs mere

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008

Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008 GOSE Glasgow Outcome Scale Dansk manual Hvidovre Oktober 2008 Oversættelsen af DRS er foretaget efter standardiseret metode (1): Oversat til fra engelsk til dansk af Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut,

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer

Læs mere

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542

Læs mere

Sundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland

Sundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsstyregruppen Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer.

PROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer. Bilag 2 PROJEKTBESKRIVELSE TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer. PROJEKTET KORT Projektets formål er at modvirke tab af muskelstyrke og funktionsevne

Læs mere

University College Lillebaelt Ernæringslære og diætetik

University College Lillebaelt Ernæringslære og diætetik Studieplan Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Introduktion til faget og en forelæsning om energigivende næringsstoffer, vitaminer, mineraler og energibehov. Efterfølgende

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital

Læs mere

Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk

Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk Herlevs Herligheder/Christiansborg Christian Bitz; Anne Marie Beck; Annette Vedelspang;

Læs mere

I N D S T I L L I N G S S K E M A

I N D S T I L L I N G S S K E M A I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Region Nordjylland. Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Behandlingscentret Østerskoven.

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Vejledning i anvendelse af sondeernæring

ENTERAL ERNÆRING. Vejledning i anvendelse af sondeernæring ENTERAL ERNÆRING Vejledning i anvendelse af sondeernæring Vejledning sondeernæring Denne vejledning er tænkt som støtte til plejepersonalet, der håndterer sondeernæring. Sondeernæring anvendes, når patienten

Læs mere

VOLUME-VISCOSITY SWALLOW TEST: EN KLINISK METODE TIL DIAGNOSTICERING AF OROFARYNGEAL DYSFAGI

VOLUME-VISCOSITY SWALLOW TEST: EN KLINISK METODE TIL DIAGNOSTICERING AF OROFARYNGEAL DYSFAGI VOLUME-VISCOSITY SWALLOW TEST: EN KLINISK METODE TIL DIAGNOSTICERING AF OROFARYNGEAL DYSFAGI VOLUME-VISCOSITY SWALLOW TEST (V-VST): EN KLINISK METODE TIL DIAGNOSTICERING AF OROFARYNGEAL DYSFAGI INDLEDNING

Læs mere

Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,

Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Vision for evidensbaseret praksis på BBH Empiriske og teoretiske kundskaber Patientens præferencer

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Har du erfaringer med intensiv indsats?

Har du erfaringer med intensiv indsats? Hvad tænker du om intensitet? Hvordan vil du definere intensiv sprogtræning? Har du erfaringer med intensiv indsats? 1 www.regionmidtjylland.dk CILT Constraint Induced Language Therapy Netværksdag DTHS,

Læs mere

Øvre luftvejsproblemer og dysfagi Dansk Selskab for Neurorehabilitering 27 september Glostrup Hospital 2010

Øvre luftvejsproblemer og dysfagi Dansk Selskab for Neurorehabilitering 27 september Glostrup Hospital 2010 Øvre luftvejsproblemer og dysfagi Dansk Selskab for Neurorehabilitering 27 september Glostrup Hospital 2010 Carsten Kock-Jensen Neurokirurg Klinikchef Klinik for Tidlig Neurorehabilitering Traumatisk hjerneskade

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Vægtaflastet træningsprojekt

Vægtaflastet træningsprojekt Vægtaflastet træningsprojekt Fysioterapeut Birgitte Sommer bs@cfh.ku.dk Center for Hjerneskade Marts 2009 Disposition Baggrund for projekt Formål Design Test og Træning Erfaringer Litteraturliste (Ref:

Læs mere

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk

Læs mere

Udvikling og pilottestning af en klinisk retningslinje. Temadag om dysfagi 19. November 2013 Susanne Zielke Schaarup

Udvikling og pilottestning af en klinisk retningslinje. Temadag om dysfagi 19. November 2013 Susanne Zielke Schaarup Udvikling og pilottestning af en klinisk retningslinje Temadag om dysfagi 19. November 2013 Susanne Zielke Schaarup Retningslinjen Identifikation af vanskelig af vanskeligheder med at spise hos patienter/borgere

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan

Læs mere