Mørkt stof i Universet Oprindelsen af mørkt stof og masse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mørkt stof i Universet Oprindelsen af mørkt stof og masse"

Transkript

1 Mørkt stof i Universet Oprindelsen af mørkt stof og masse Mads Toudal Frandsen NSFyn, SDU, 10 April, 2012!

2 Outline! Introduction til universets sammensætning! Universet, mikroskopisk! - Partikelfysikkens Standard Model, Higgs mekanismen, stærke!vekselvirkninger! Universet, makroskopisk! - Kosmologiens standard model ΛCDM! Findes mørkt stof?! - Astrofysiske observationer der peger på mørkt stof! - Mørkt stof fra et partikelfysik perspektiv! Kan vi observere mørkt stof direkte/i laboratoriet?!!! Jeg anbefaler at google: IntroducHon to cosmology, subir sarkar, cern 2008!

3 Universets sammensætning ~ 5% Synligt stof Beskrevet af Standard Modellen Universets masse/energi budget ~ 70% Mørk energi ~25% Mørkt stof* *Stof der ikke udsender lys og ikke er beskrevet af nogen parhkler I Standard Modellen

4

5 Universets sammensætning Universets masse/energi - budget Hvordan opstod masse? Hvad er mørkt stof? ~ 5% Synligt stof Hvad er mørk energi? ~ 70% Mørk energi ~25% Mørkt stof Hvordan kan vi tale om masse og energi i samme budget?

6 Universets sammensætning Universets masse/energi - budget Hvordan opstod masse? ~ 5% Synligt stof Hvad er mørkt stof? ~25% Mørkt stof Hvad er mørk energi? ~ 70% Mørk energi Hvordan kan vi tale om masse og energi i samme budget? E = mc 2

7 E = m c 2 Einsteins berømte formel er på arbejde hver dag ved LHC eksperimentet Hundredevis af massive parhkler bliver skabt i kollision mellem to høj energiske protoner E -> m c 2

8 Universets sammensætning Universets masse/energi - budget Hvordan opstod masse? ~ 5% Synligt stof Hvad er moerkt stof? ~25% Moerkt stof Hvad er moerk energi? ~ 70% Moerk energi Hvordan kan vi tale om masse og energi i samme budget? E = mc 2 Hvad består synligt stof af?

9 Synligt stof Standard Modellen ElementarparHkler Kræ]er/ vekselvirkninger/ dynamik F. eks elektronerne I atomet F. eks den elektromagnehske kra] på elektrisk ladede parhkler

10 Synligt stof Standard Modellen

11 Synligt stof Standard Modellen 2 slags stof- parhkler : quarker har alle ladninger 4 naturkræ]er Den elektromagnehske kra] 1 elektrisk ladning (+/- ) Den stærke kernekra] 3 farve ladninger (farve/anh- farve) Leptoner har ikke farve (og neutrinoer har ikke Elektrisk ladning) Den svage kernekra] 2 Isospin/anH- isospin Tyngdekra]en masse Bemærk at de 4 (kendte) naturkræ]er også er beskrevet ved elementarparhkler

12 Synligt stof Standard Modellen 2 slags stof- parhkler : quarker har alle ladninger 4 naturkræ]er Den elektromagnehske kra] elektrisk ladning (+/- ) Den stærke kernekra] farve (farve/anh- farve) Den svage kernekra] Isospin/anH- isospin Leptoner har ikke farve (og neutrinoer har ikke Elektrisk ladning) Tyngdekra]en masse Bemærk at de 4 (kendte) naturkræ]er også er beskrevet ved elementarparhkler Hvordan kan en kra], f.eks den elektriske frastødning mellem to ens laddede par4kler beskrives af parhkel udveksling?

13 Synligt stof Standard Modellen 2 slags stof- parhkler : quarker har alle ladninger 4 naturkræ]er Den elektromagnehske kra] elektrisk ladning (+/- ) Den stærke kernekra] farve (farve/anh- farve) Den svage kernekra] Isospin/anH- isospin Leptoner har ikke farve (og neutrinoer har ikke Elektrisk ladning) Tyngdekra]en masse Bemærk at de 4 (kendte) naturkræ]er også er beskrevet ved elementarparhkler Hvordan kan en kra], f.eks den elektriske frastødning mellem to ens laddede par4kler beskrives af parhkel udveksling? Hvad med Hltrækning?

14 Synligt stof Standard Modellen 2 slags stof- parhkler : Quarker har alle ladninger 4 naturkræ]er Den elektromagnehske kra] elektrisk ladning (+/- ) Den stærke kernekra] farve (farve/anh- farve) Den svage kernekra] Isospin/anH- isospin Leptoner har ikke farve (og neutrinoer har ikke Elektrisk ladning) Tyngdekra]en masse Bemærk at de 4 (kendte) naturkræ]er også er beskrevet ved elementarparhkler Stof parhklerne er også inddelt I 3 familier hver familie er kun adskilt ved deres forskellige masse og det faktum at de tunge familier henfalder hurhgt

15 Mysterier i den synlige verden Hvorfor er der 4 naturkræ]er? Er det I virkeligheden manifestahoner af 1 kra]? (såkaldt Grand unificahon) Hvorfor er tyngdekra]en så svag I forhold Hl de andre kræ]er? Hvorfor er der 3 familier af parhkler med meget forskellig masse? (En version af hierarki- problemet) Hvorfor har nogle af de kra]- bærende parhkler masse? (Higgs- mekanismen!) Hvorfor er der ingen anh- masse? (Når der er anh- ladninger Hl alle andre kræ]er) Hvordan opstod masse? Vi har desuden brug for mørkt stof for at forklare Universets masse. Hvad er mørkt stof?

16 Mysterier i den synlige verden Hvorfor er der 4 naturkrae]er? Er det I virkeligheden manifestahoner af 1 kra] (Grand unificahon) Hvorfor er tyngdekra]en så svag I forhold Hl de andre kræ]er? Hvorfor er der 3 familier af parhkler med meget forskellig masse? (En version af hierarki- problemet) Hvorfor har nogle af de kra]- bærende parhkler masse? (Higgs- mekanismen) Hvorfor er der ingen anh- masse? (Når der er anh- ladninger Hl alle andre kræ]er) Hvordan opstod masse? Vi har desuden brug for mørkt stof for at forklare Universets masse. Hvad er mørkt stof? En masse ubesvarede spørgsmål om masse!

17 Elementarpartiklernes masse Higgs mekanismen

18 Higgs mekanismen Tænk på en berømthed som folk meget gerne vil vekselvirke med I et tomt rum har berømtheden let ved at bevæge sig, dvs hun/han har ingen iner4

19 Higgs mekanismen Tænk på en berømthed som folk meget gerne vil vekselvirke med I et tomt rum har berømtheden let ved at bevæge sig, dvs hun/han har ingen iner4 I et fyldt rum shmler folk naturligt sammen og det er sværere for berømtheden at komme I bevægelse mængden har givet berømtheden inerh dvs. effekhv masse

20 Higgs mekanismen Tænk på en berømthed som folk meget gerne vil vekselvirke med I et tomt rum har berømtheden let ved at bevæge sig, dvs hun/han har ingen iner4 I et fyldt rum shmler folk naturligt sammen og det er sværere for berømtheden at komme I bevægelse mængden har givet berømtheden inerh dvs. effekhv masse Masse selv kan opstå fra vekselvirkninger mellem parhkler det kender vi fakhsk allerede fra superledning og den stærke vekselvirkning Higgs mekanismen er netop et sådant felt (folkemængde) der fylder det tomme rum ved lave Energier og giver parhklerne masse, mens feltet forsvinder ved høje energier hvor parhklerne er effekhvt masseløse

21 Energi-skalaer i naturen Protonen består af 2 up og 1 down quark, som Hlsammen vejer ~ 0.01 GeV Protonen selv vejer 1 GeV! Protonens vægt kommer fra den energi der er bundet i de stærke vekselvirkninger Mellem quarker og gluoner (kra]bærerne) inden I protonen En lignende mekansime gør fotonen massiv i en superleder!

22 Energi-skalaer i naturen W/Z bosonerne er ~100 gange tungere end protonen, skalaen for higgs mekanismen Er ~100 gange højere end skalaen for de stærke vekselvirkninger. Nye stærke vekselvikninger er en naturlig mulighed

23 Standard modellen for partikel-fysik Vi tror Higgs mekanismen ligger bag elementarparhklernes masse. Men hvad ligger bag Higgs mekanismen!? En ny Higgs- par4kel - med eller uden nye (super)- symmetrier? En ny stærk naturkra] (New Strong Dynamics/Technicolor)? Eller?

24 Universets sammensætning Universets masse/energi - budget Hvordan opstod masse? Hvad er mørkt stof? ~ 5% Synligt stof Hvad er mørk energi? ~ 70% Moerk energi ~25% Mørkt stof Hvorfor kan vi tale om masse og energi i samme budget? E = mc 2 Hvad bestaar synligt stof af? Hvorfor er elementarparhklerne relevante for den kosmiske udviklingshistorie, når universet mest er tomt rum og kæmpestore galaksehobe?

25 Den kosmiske scene for partikelfysikken! Verden makroskopisk! Universet startede i et Big Bang. Det Hdlige univers var meget småt og meget varmt! Alle elementar parhkler, som quarker, (mørkt stof!) etc strømmede frit rundt. Universets Hdlige historie er med Hl at bestemme dets struktur idag, især pga. inflahon

26

27

28 Med teleskoper kan vi ikke se længere end Hl ~ år før BB.

29 Hvorfor mener vi at Big Bang fandt sted?

30 S. Sarkar CERN, 2008

31 Tænk på en ballon der pustes op - > men uden rum omkring, ballonen er rum- Hden S. Sarkar CERN, 2008

32 S. Sarkar - hup://indico.cern.ch/getfile.py/access?resid=0&materialid=slides&confid=34711

33 Noget mangler Ω=1 er hele masse budgeuet iflg. vores big bang model Når den synlige masse kun bidrager ~5% må der enten være Nye par4kler dvs mørkt stof udgøres af ny(e) elementarparhkler eller vi må revurdere Newtons og Einsteins love for tyngdekra]en!

34 Observationer af mørkt stof 1! Spiral galakser! Fra Newtons love og Virial Teoremet: E pot =- 2 E kin finder vi rotahonshashgheden af objekter I galaksen som funkhon af deres afstand Hl galaksen G m M(r) / r = m v 2 eller

35 Observationer af mørkt stof 1! Spiral galakser! ObservaHoner viser I stedet for deue

36 Observationer af mørkt stof 1! Spiral galakser! Noget stemmer ikke! Er der noget galt med Dynamikken dvs med Newtons/Einsteins love Som vi brugte Hl at bestemme hashghederne med Eller: Hvordan kan mørkt stof forklare disse ObservaHoner?

37 Observationer af mørkt stof 1! Spiral galakser! Noget stemmer ikke! Er der noget galt med Dynamikken dvs med Newtons/Einsteins love Som vi brugte Hl at bestemme hashghederne med Eller: Hvordan kan mørkt stof forklare disse ObservaHoner? Hvis der er en halo af mørk stof uden om galaksen med en massetæthed ρ DM ~ 1/r 2 kan vi forklare observahonerne

38 Observationer af mørkt stof 2! Gravitational lensing! TyngdepotenHalet I nogle Galakse- hobe kan rekonstrueres via gravita4onal lensing Det viser en komponent af jævnt fordelt usynlig masses i galaksehobe

39 Observationer af mørkt stof 3! Bullet Cluster kollisionen! 2 Galakse hobe er stoedt sammen: Den ene som en kugle (Hl hoejre) gennem den anden Røngten strålingen viser at de 2 centre for den synlige masse (gul) ikke stemmer overens med de to centre for den totale masse (de inderste grønne cirkler)

40 Observationer af mørkt stof 4! Bullet Cluster/Abell cluster kollisionenerne! Bulet cluster- kollisionen et stærkt indicie for mørkt stofs eksistens for en måned siden kom nye observahoner af Abell clusteren kollisionen

41 Observationer af mørkt stof 4! Bullet Cluster/Abell cluster kollisionenerne!

42 Observationer af mørkt stof 4! Bullet Cluster/Abell cluster kollisionenerne! Måske giver Abell hoben nye indsigter i hvordan mørkt stof vekselvirker med sig selv!

43

44 Opsumering! Vi har to Standard modeller i parhkel fysikken og astro- parhkel fysikken 1) Standard modellen for elementarparhklerne 2) og de 4 (kendte) naturkræ]er 2) Kosmologiens Standard Model ΛCDM Mørkt stof Synligt stof + InflaHon, Baryogenesis, (ParHkelfysikkens Standard model) I begge modeller er masse et centralt problem: Hvad er massens oprindelse og hvad er Hovedbestanddelen af universets masse, det mørke stof

45 Mørkt stof et partikelfysiks perspektiv Synligt stof er (hovedsageligt) sammensat (protoner har substruktur) og asymmetrisk (dvs ingen an4par4kler 4lbage) Mauer Mængden af mørkt stof og synligt stof er (for en teorehsk fysiker) nogenlunde den samme: Ω DM /Ω B ~ 5 Dark Mauer Dark Energy De fleste modeller for mørkt stof giver ikke noget link mellem Ω DM and Ω B og har brug for nye ad hoc symmetrier for at stabilisere DM parhklen (e.g. neutralino en der stabiliseres af R- parity i supersymmetriske modeller) I modeller baseret på nye stærke vekselvirkninger, New Strong Dynamics/Technicolor, er DM parhklen sammensat (ligesom protonen), asymmetrisk og kræver ikke nogen ad hoc ny symmetry men er stabil på samme måde som protonen Både ved CP3- Origins, SDU, og ved Oxford University forskes der intenst i assymetrisk Mørkt stof fra nye stærke vekselvirkninger

46 Kan vi direkte observere mørkt stof? Der er i øjeblikket en kæmpe eksperimentel indsats for at afdække oprindelsen af masse og det mørke stof på parhkel- niveau LHC eksperimentet leder e]er spor af både Higgs mekanismen og mørkt stof Direkte observahons ekperimenter Astro- fysiske (sauelit) (DM direct detechon experiments) observahoner

47 Direkte observation af mørkt stof - I Direct detechon/nuclear recoil detechon eksperimenter

48 Direkte observation af mørkt stof - I

49 Direkte observation af mørkt stof - I

50 Billede af direkte detektions eksp

51 Direkte observation af mørkt stof - I Event- rate og modulahon

52 Direkte observation af mørkt stof - II LHC eksperiment, manglende energi/manglende impuls observahoner

53 Direkte observation af mørkt stof - III Sauelit observahoner af annihilahon/henfald af mørkt stof Vi mener at kende den gnms tæthed af mørkt stof f.eks i vores galakse og områder med Høj DM tæthed vha metoder som Hdligere beskrevet Hvis der både er mørkt stof parhkler og anh- parhkler kan de af og Hl annihilere Hl kendte SM parhkler som kan observeres. Hvis der kun er parhkler kan de af og Hl henfalde (men den gnms levehd må være længere End universets ) Hvordan kan vi skelne de to forskellige processer som funkhon of DM tætheden?

54 Direkte observation af mørkt stof - IIII En mørk sol! A heart of darkness New ScienHst Dark maper may be building up inside the Sun Wired magazine (med S. Sarkar)

55 Opsummering! Vi har meget stærke astrofysiske indicier for mørkt stofs eksistens Det er både muligt, og velmohveret, at oprindelsen af masse, dvs Higgs- mekanismen, og oprindelsen af mørkt stof stammer fra den samme type ny fysik (nye parhkler og/eller ny(e) naturkræ]er) Der er en intens teorehsk og eksperimentel forskningsindsats i jagten på svarene. Stærk dansk indsats: CP3- Origins er et af de mest akhve centre indenfor forskning i modeller af mørkt stof baseret på nye stærke vekselvirkinger. Dark center I København er dedikeret Hl bedre at forstå astrofysiske konsekvenser af DM.

Mads Toudal Frandsen. frandsen@cp3- origins.net. Mørkt Stof 4% Dark. Dark 23% 73% energy. ma)er

Mads Toudal Frandsen. frandsen@cp3- origins.net. Mørkt Stof 4% Dark. Dark 23% 73% energy. ma)er Mads Toudal Frandsen frandsen@cp3- origins.net Mørkt Stof 4% Dark 73% energy Dark 23% ma)er Disposition! Ø Hvad er mørkt stof?! Astronomisk, partikelfysisk, astropartikelfysisk! Ø Hvorfor mørkt stof?!

Læs mere

Standardmodellen og moderne fysik

Standardmodellen og moderne fysik Standardmodellen og moderne fysik Christian Christensen Niels Bohr instituttet Stof og vekselvirkninger Standardmodellen Higgs LHC ATLAS Kvark-gluon plasma ALICE Dias 1 Hvad beskriver standardmodellen?

Læs mere

Mørkt stof og mørk energi

Mørkt stof og mørk energi Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

LHC, Higgs-partiklen og et stort hul i Texas

LHC, Higgs-partiklen og et stort hul i Texas LHC, Higgs-partiklen og et stort hul i Texas Af Mads Toudal Frandsen Mads Toudal Frandsen er PhD på NBI og SDU, hvor han arbejder på Theory and Phenomenology of the Standard Model and Beyond. E-mail: toudal@

Læs mere

Den specielle rela2vitetsteori

Den specielle rela2vitetsteori Den specielle rela2vitetsteori Einstein roder rundt med -d og rum Mogens Dam Niels Bohr Ins2tutet Hvor hur2gt bevæger du dig netop nu?? 0 m/s i forhold 2l din stol 400 m/s i forhold 2l Jordens centrum

Læs mere

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter. Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger

Læs mere

Rela2vitetsteori (iii)

Rela2vitetsteori (iii) Rela2vitetsteori (iii) Einstein roder rundt med rum og.d Mogens Dam Niels Bohr Ins2tutet Udgangspunktet: Einsteins rela2vitetsprincip Einsteins postulater: 1. Alle iner*alsystemer er ligeværdige for udførelse

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

I dag. Er der cooling flows i centrum af hobe? Hvad er Sunyaev-Zeldovich effekten, og hvad kan den bruges til?

I dag. Er der cooling flows i centrum af hobe? Hvad er Sunyaev-Zeldovich effekten, og hvad kan den bruges til? Galakser 2014 F10 1 I dag Er der cooling flows i centrum af hobe? Hvad er specielt ved The Bullet Cluster? Hvad er Sunyaev-Zeldovich effekten, og hvad kan den bruges til? Hvilke egenskaber for galaksehobe

Læs mere

Tillæg til partikelfysik (foreløbig)

Tillæg til partikelfysik (foreløbig) Tillæg til partikelfysik (foreløbig) Vekselvirkninger Hvordan afgør man, hvilken vekselvirkning, som gør sig gældende i en given reaktion? Gravitationsvekselvirkningen ser vi bort fra. Reaktionen Der skabes

Læs mere

CHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ

CHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ OUTLINE Hvad er kosmologi Observationer i astrofysik Hvorfor må vi have mørk energi og mørkt stof for at forstå observationerne? 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele Logi: Læren om Kosmo+logi: Læren om

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Velkommen til CERN. Enten p-p, p-pb eller Pb-Pb collisioner. LHC ring: 27 km omkreds. LHCb CMS ATLAS ALICE. Jørn Dines Hansen 1

Velkommen til CERN. Enten p-p, p-pb eller Pb-Pb collisioner. LHC ring: 27 km omkreds. LHCb CMS ATLAS ALICE. Jørn Dines Hansen 1 Velkommen til CERN LHCb CMS ATLAS Enten p-p, p-pb eller Pb-Pb collisioner ALICE LHC ring: 27 km omkreds Jørn Dines Hansen 1 CERN blev grundlagt i 1954 af 12 europæiske lande. Science for Peace ~ 2300 staff

Læs mere

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET IGEN OG IGEN, LIGE SIDEN JEG SOM 16 ÅRIG FALDT PLA- DASK FOR FYSIK, PARTIKLERNE OG DET STORE UNIV- ERS. IKKE NOK MED, AT JEG KAN HUSKE, HVILKET ÅR JEG FANDT

Læs mere

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE

Læs mere

Usynlige legoklodser - om mørkt stof i Universet

Usynlige legoklodser - om mørkt stof i Universet Usynlige legoklodser - om mørkt stof i Universet Af er PhD studerende på Dark Cosmology Centre ved NBI med projektet Characterization of Dark Matter from Observations. E-mail: signe@ dark-cosmology. dk

Læs mere

På jagt efter Higgs-bosonen

På jagt efter Higgs-bosonen På jagt efter Higgs-bosonen Af Stefania Xella, Niels Bohr Institutet Higgs-bosonen er den eneste partikel forudsagt af partikelfysikkens Standardmodel, som ikke er blevet observeret eksperimentelt endnu.

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Standardmodellen. Allan Finnich Bachelor of Science. 4. april 2013

Standardmodellen. Allan Finnich Bachelor of Science. 4. april 2013 Standardmodellen Allan Finnich Bachelor of Science 4. april 2013 Email: Website: alfin@alfin.dk www.alfin.dk Dette foredrag Vejen til Standardmodellen Hvad er Standardmodellen? Basale begreber og enheder

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 2stx131-FYS/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.flickr.com/photos/39338509 @N00/3105456059/sizes/o/in/photostream/

Læs mere

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?

Læs mere

På sporet af det mørke stof

På sporet af det mørke stof 26 FORSKNING På sporet af det mørke stof Det er mere end 80 år siden, at fysikere indså, at der er meget mere masse i Universet, end man umiddelbart kan se. Endnu har vi ikke afsløret, hvad dette mørke

Læs mere

Holder Standardmodellen? Folkeuniversitetet, Århus, 10. marts 2014 Ved Christian Bierlich, Ph.D.-studerende, Lund Universitet

Holder Standardmodellen? Folkeuniversitetet, Århus, 10. marts 2014 Ved Christian Bierlich, Ph.D.-studerende, Lund Universitet Holder Standardmodellen? Folkeuniversitetet, Århus, 10. marts 2014 Ved Christian Bierlich, Ph.D.-studerende, Lund Universitet Velkommen Om mig Kandidat i eksperimentel partikelfysik fra KU Laver Ph.D i

Læs mere

Antistofteorien, en ny teori om universets skabelse.

Antistofteorien, en ny teori om universets skabelse. Antistofteorien, en ny teori om universets skabelse. Hvad er mørk energi? Big Bang har længe været en anerkendt model for universets skabelse. Den har imidlertid mange mangler. For at forklare universets

Læs mere

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Astronomer

Læs mere

Fremtidige acceleratorer

Fremtidige acceleratorer Fremtidige acceleratorer Af Mogens Dam, Discovery Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Med Large Hadron Collider har CERN et banebrydende fysik-program, der strækker sig omkring to årtier

Læs mere

Moderne Fysik 8 Side 1 af 9 Partikelfysik og kosmologi

Moderne Fysik 8 Side 1 af 9 Partikelfysik og kosmologi Moderne Fysik 8 Side 1 af 9 I dag: Noget om det allermest fundamentale i naturen; nemlig naturens mindste byggesten og de fundamentale naturkræfter, som styrer al vekselvirkning mellem stof. Desuden skal

Læs mere

I dag. Quasar absorptionslinjer. Hvordan er massen fordelt i hobene? Hvad er forskellen på en hob og en gruppe?

I dag. Quasar absorptionslinjer. Hvordan er massen fordelt i hobene? Hvad er forskellen på en hob og en gruppe? Galakser 2014 F9 1 I dag Quasar absorptionslinjer. Hvad er forskellen på en hob og en gruppe? Hvad finder vi i den lokale gruppe, og hvordan bestemmer vi dens masse? Hvad er forskellen på en regulær og

Læs mere

Luminositetsfunktionen

Luminositetsfunktionen Galakser 2014 F7 1 Luminositetsfunktionen Antalstæthed af galakser med luminositet L: Φ L Kræver kendskab til Galaksers luminositet Mange galakser Bias (lettest at se de klare) Schechter-funktionen er

Læs mere

I dag. Hvad er principperne i strukturdannelse i Universet og hvordan kan vi simulere det?

I dag. Hvad er principperne i strukturdannelse i Universet og hvordan kan vi simulere det? Galakser 2014 F11 1 I dag Hvad er principperne i strukturdannelse i Universet og hvordan kan vi simulere det? Hvad fortæller simuleringerne os er der nogen forskelle/problemer i forhold hvad der observeres?

Læs mere

Om stof, atomer og partikler. Hans Buhl Steno Museet Aarhus Universitet

Om stof, atomer og partikler. Hans Buhl Steno Museet Aarhus Universitet Om stof, atomer og partikler Hans Buhl Steno Museet Aarhus Universitet Hvad består alting af? Thales fra Milet (ca. 635-546 f.kr.) Alt er vand Første eks. på reduktionisme Fra mytisk til rationel verdensforståelse

Læs mere

Theory Danish (Denmark)

Theory Danish (Denmark) Q3-1 Large Hadron Collider (10 point) Læs venligst de generelle instruktioner fra den separate konvolut, før du starter på denne opgave. Denne opgave handler om fysikken bag partikelacceleratorer LHC (Large

Læs mere

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29 LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

CERN og partikelfysikken Af Peter Hansen

CERN og partikelfysikken Af Peter Hansen CERN og partikelfysikken Af Peter Hansen CERNs fødsel I 2008 vil den største atomknuser, som verden endnu har set, begynde at kollidere protoner mod hinanden med hver en energi på 7 TeV, d.v.s. energien

Læs mere

Partikelfysikkens Hvad & Hvorfor

Partikelfysikkens Hvad & Hvorfor Jagten på universets gåder Rejsen til det ukendte Standardmodellens herligheder Og dens vitale mangler Partikelfysikkens Hvad & Hvorfor Jørgen Beck Hansen Niels Bohr Institutet Marts 2016 Vores nuværende

Læs mere

Af Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman

Af Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman DET MØRKE UNIVERS Når man en stjerneklar aften lægger nakken tilbage og betragter himlens myriader af stjerner, kan man let blive svimmel over at tænke på de helt enkle, men meget store spørgsmål der uvilkårligt

Læs mere

Technicolor ved LHC. Mads T. Frandsen

Technicolor ved LHC. Mads T. Frandsen Technicolor ved LHC Af er ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet og High Energy Physics Center, Syddansk Universitet. E-mail:toudal@ nbi. dk Resumé I denne artikel vil jeg beskrive Technicolor som

Læs mere

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Søren Pape Møller Indhold Partikelaccelerator maskine til atomare partikler med høje hastigheder/energier Selve accelerationen, forøgelse i hastighed, kommer

Læs mere

Universet. Fra superstrenge til stjerner

Universet. Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic

Læs mere

Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard

Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Lys fra silicium-nanopartikler Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Oversigt Hvorfor silicium? Hvorfor lyser nano-struktureret silicium? Hvad er en nanokrystal og hvordan laver man den? Hvad studerer

Læs mere

Stjernestøv og Meteoritter

Stjernestøv og Meteoritter Stjernestøv og Meteoritter Anja C. Andersen Dark Cosmology Centre Niels Bohr Institutet http://www.astro.ku.dk/~anja Dark Cosmology Centre MÅLET er at afdække naturen af universets ukendte hovedbestanddele:

Læs mere

Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg

Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Medicinsk fysik p.1/21 Medicinsk fysik Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Søren Weber Friis-Nielsen 3. maj 2005 weber@phys.au.dk Indhold Medicinsk fysik p.2/21 Overblik over strålingstyper Doser

Læs mere

Kapitel 6. CERN og partikelfysikken. Af Peter Hansen. CERNs fødsel

Kapitel 6. CERN og partikelfysikken. Af Peter Hansen. CERNs fødsel Kapitel 6 CERN og partikelfysikken Af Peter Hansen CERNs fødsel I 2008 vil den største atomknuser, som verden endnu har set, begynde at kollidere protoner mod hinanden med hver en energi på 7 TeV, dvs.

Læs mere

Myonens Levetid. 6. december 2017

Myonens Levetid. 6. december 2017 Myonens Levetid 6. december 2017 Det er en almindelig opfattelse at rigtigheden af relativitetsteorien nødvendigvis er vanskelig at eftervise eksperimentelt. Det er den faktisk ikke. Et lille eksperiment

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

OM ANTISTOF: HVORFOR ER HALVDELEN AF UNIVERSET FORSVUNDET?

OM ANTISTOF: HVORFOR ER HALVDELEN AF UNIVERSET FORSVUNDET? 38 5 OM ANTISTOF: HVORFOR ER HALVDELEN AF UNIVERSET FORSVUNDET? Af JEFFREY HANGST PROFESSOR, PH.D. INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI, AARHUS UNIVERSITET MODTAGET STØTTE TIL SEMPER ARDENS-PROJEKTET: THE ALPHA-G

Læs mere

Forventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie

Forventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie Det såkaldte Hubble-flow betegner galaksernes bevægelse væk fra hinanden. Det skyldes universets evige ekspansion, der begyndte med det berømte Big Bang. Der findes ikke noget centrum, og alle ting bevæger

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

1.x 2004 FYSIK Noter

1.x 2004 FYSIK Noter 1.x 004 FYSIK Noter De 4 naturkræfter Vi har set, hvordan Newtons. lov kan benyttes til at beregne bevægelsesændringen for en genstand med den træge masse m træg, når den påvirkes af kræfter, der svarer

Læs mere

ESA s mikrobølgesatellit PLANCK

ESA s mikrobølgesatellit PLANCK ESA s mikrobølgesatellit PLANCK Af Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen, DTU Space, Institut for Rumforskning og -teknologi, Danmarks Tekniske Universitet Med ESA s Planck satellit vil vi få kort over mikrobølge-baggrundstrålingen

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Big Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning.

Big Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning. Big Bang Modellen Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning. Jacob Nielsen 1 Varmestråling spiller en central rolle i forståelsen af universets stofsammensætning og udvikling. Derfor

Læs mere

Big Bang og inflation

Big Bang og inflation Big Bang og inflation Af Michael Cramer Andersen, Christianshavns Gymnasium og John Rosendal Nielsen, Aurehøj Gymnasium I denne artikel vil vi give en introduktion til nogle af de væsentligste træk ved

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Gravitationsbølger Steen Hannestad, astronomidag 1. april 2016

Gravitationsbølger Steen Hannestad, astronomidag 1. april 2016 Gravitationsbølger Steen Hannestad, astronomidag 1. april 2016 TYNGDELOVEN SIDST I 1600-TALLET FORMULEREDE NEWTON EN UNIVERSEL LOV FOR TYNGDEKRAFTEN, DER GAV EN FORKLARING PÅ KEPLERS LOVE TYNGDELOVEN SIGER,

Læs mere

Øvelse 2: Myonens levetid

Øvelse 2: Myonens levetid Øvelse 2: Myonens levetid Det er en almindelig opfattelse at rigtigheden af relativitetsteorien nødvendigvis er vanskelig at eftervise eksperimentelt. Det er den faktisk ikke. Et lille eksperiment (og,

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

24 Jagten på de ekstra dimensioner

24 Jagten på de ekstra dimensioner Jagten på de ekstra dimensioner Af Jørgen Beck Hansen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Idéen om ekstra dimensioner ud over vores, fra dagligdagen, velkendte fire dimensioner, har eksisteret

Læs mere

Naturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud:

Naturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud: Naturvidenskab Videnskab handler om at samle ny viden, så natur-videnskab er det ord, vi bruger om at samle ny viden om naturen. Når vi hører ordene videnskab eller naturvidenskab, er det første, der dukker

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Teknologi & kommunikation

Teknologi & kommunikation Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet

Læs mere

Observationelle Værktøjer

Observationelle Værktøjer Observationelle Værktøjer Et værktøjskursus. Afsluttes med en rapport på ca. 10-15 sider (IKKE et Bachelor Projekt!). Tenerife Kursus (Januar 2010?). Matlab programmering. Øvelser i 1525-319, Instruktor:

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

Astrologi & Einsteins relativitetsteori

Astrologi & Einsteins relativitetsteori 1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: gsfya403 S13/14 Fysik B->A, STX

Undervisningsbeskrivelse for: gsfya403 S13/14 Fysik B->A, STX Undervisningsbeskrivelse for: gsfya403 S13/14 Fysik B->A, STX Fag: Fysik B->A, STX Niveau: A Institution: Københavns VUC - Sankt Petri Passage 1 (280103) Hold: Fysik B-A 4 uger Termin: August 2013 Uddannelse:

Læs mere

AT KASTE LYS OVER ANTISTOF ALPHA-FORSØGET VED CERN

AT KASTE LYS OVER ANTISTOF ALPHA-FORSØGET VED CERN 42 5 AT KASTE LYS OVER ANTISTOF ALPHA-FORSØGET VED CERN Af JEFFREY HANGST PROFESSOR, PH.D. INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI, AARHUS UNIVERSITET Jeffrey Hangst publicerede for nylig artiklen Observation

Læs mere

Årets nobelpris i fysik bygger videre på resultater opnået af danske forskere

Årets nobelpris i fysik bygger videre på resultater opnået af danske forskere Årets nobelpris i fysik bygger videre på resultater opnået af danske forskere Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen, DTU Space og Leif Hansen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Nobelprisen i fysik 2011

Læs mere

Program 1. del. Kvantemekanikken. Newton s klassiske mekanik. Newton s klassiske mekanik

Program 1. del. Kvantemekanikken. Newton s klassiske mekanik. Newton s klassiske mekanik Kvantemekanikken Kvantemekanikken som fysisk teori Kvantemekanikkens filosofiske paradokser og paradoksale anvendelser. Program 1. del. Introduktion til klassisk fysik Niels Bohrs atom (1913) Kvantemekanikken

Læs mere

Kvanteinformation, kvantekryptografi

Kvanteinformation, kvantekryptografi The Niels Bohr Institute Kvanteinformation, kvantekryptografi og kvantecomputere Anders S. Sørensen, Niels Bohr Institutet DFF Natur og Univers Kvantemekanik er svært Det kan da! ikke passe Jo det kan!

Læs mere

Jagten på det mørke stof

Jagten på det mørke stof Jagten på det mørke stof 115 Det lysende stof i universet, planeter, stjerner og gas, udgør kun en lille del af alt stof. Observationer viser, at stjerners og galaksers bevægelse er styret af langt større

Læs mere

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse stx Fag og niveau Fysik B Lærer(e) Christian Møller Pedersen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jesper Sommer-Larsen

Læs mere

Universet bliver mørkere og mørkere

Universet bliver mørkere og mørkere Universet bliver mørkere og mørkere Af Signe Riemer-Sørensen, School of Physics and Mathematics, University of Queensland og Tamara Davis, School of Physics and Mathematics, University of Queensland samt

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad

Læs mere

Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael

Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael Denne rapport i grafisk design, vil tage udgangspunkt i den PowerPoint præsentation vi lavede i forbindelse med en opgave i samfundsfag. Rapporten er inddelt

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015. Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015. Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015 Teoretisk prøve Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 15 spørgsmål fordelt på 5 opgaver. Bemærk, at de enkelte spørgsmål ikke tæller

Læs mere

i fundamental fysik og metrologi. Målingen involverede en to foton anslåning

i fundamental fysik og metrologi. Målingen involverede en to foton anslåning Antibrint på flaske Niels Madsen, Michael Charlton, Stefan Eriksson, C. Aled Isaac og Dirk Peter van der Werf Physics Department, College of Science, Swansea University, Swansea SA2 8PP, UK Vi beskriver

Læs mere

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer. FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 10/11 Institution Uddannelsescenter Herning, Teknisk Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Acceleratorer og detektorer

Acceleratorer og detektorer Børge Svane Nielsen, Niels Bohr Institutet Acceleratorer og detektorer CERN, 16. marts 2016 Børge Svane Nielsen, Niels Bohr Institutet, København Naturens byggestene Børge Svane Nielsen, Niels Bohr Institutet

Læs mere

Atomer, molekyler og tilstande 1 Side 1 af 7 Naturens byggesten

Atomer, molekyler og tilstande 1 Side 1 af 7 Naturens byggesten Atomer, molekyler og tilstande 1 Side 1 af 7 I dag: Hvad er det for byggesten, som alt stof i naturen er opbygget af? [Elektrondiffraktion] Atomet O. 400 fvt. (Demokrit): Hvis stof sønderdeles i mindre

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

De fire Grundelementer og Verdensrummet

De fire Grundelementer og Verdensrummet De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter

Læs mere

Kosmologi supplerende note

Kosmologi supplerende note Kosmologi supplerende note. November 015. Michael A. D. Møller. side 1/10 Kosmologi supplerende note Denne note omhandler skalafaktoren for Universets ekspansion, og i modellen er inkluderet de seneste

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger Galakser 2014 F1 1 Praktiske oplysninger Forelæser Hans Kjeldsen, hans@phys.au.dk, 1520-527 Instruktor Magnus Johan Aarslev, maj@phys.au.dk, 1520, 4th floor Bog Extragalactic Astronomy and Cosmology, Schneider

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Universets begyndelse

Universets begyndelse Universets begyndelse Af Erik Høg, Peter Laursen og Johan Samsing, Niels Bohr Institutet Vi gør op med populære misforståelser for at skabe mere klarhed. Teorien om Big Bang handler ikke om Universets

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der

Læs mere

I dag. Er der mørkt stof i elliptiske og spiralgalakser? Hvordan karakteriserer vi galakser?

I dag. Er der mørkt stof i elliptiske og spiralgalakser? Hvordan karakteriserer vi galakser? Galakser 2014 F5 1 I dag Hvordan karakteriserer vi galakser? Hvorfor er elliptiske galakser elliptiske? Er der afvigelser fra ellipticitet? Er der mørkt stof i elliptiske og spiralgalakser? Hvordan ser

Læs mere