Evalueringsrapport Pilotprojekt om pædagogisk it og medielæring

Transkript

1 Evalueringsrapport Pilotprojekt om pædagogisk it og medielæring Evalueringen er foretaget af: Pelle Ussing konsulent for Pædagogisk IT- og medielæring og Hanne Larsen, Projektleder og udviklingskonsulent Børneområdet oktober

2 Indledning Målet med denne evaluering er at få systematiseret erfaringerne fra pilotprojektet til brug for fortsat understøttelse af pædagogers og børns It- og medielæring i de involverede børnehuse. Erfaringerne skal ligeledes danne grundlag den videre udbredelse af projektet til de øvrige 30 børnehuse som vil ske i perioden I pilotprojektperioden (febr-okt 2014) har pædagoger i 11 børnehuse 1 anvendt ipads, afprøvet udvalgte læringsapps, BørneRude Apps - og et enkelt Børnehus har afprøvet NemTjekind. Herudover fik alle pædagoger indlagt mail- og kalenderprogram. Evalueringen af pilotprojektet er baseret på 3 forskellige informationskilder 2 : et midtvejsstatusmøde med erfaringsopsamling fra de involverede pædagoger. besvarelse af tre spørgsmål, med udgangspunkt i mål for projektet (besvaret af de 11 involverede børnehuse). survey udsendt til de 91 deltagere i pilotprojektet (besvarelsesprocent 60%). Opbygning af evalueringsrapporten Rapportens første del er projektets kontekst og målene for pilotprojektet. I de efterfølgende afsnit, findes gennemarbejdede data og opsamling på de anbefalinger og opmærksomhedspunkter der kan arbejdes videre med på børnehusniveau og på forvaltningsniveau. Afsnit 7 omhandler inklusion, afsnit 8 projektets organisering og afsnit 9 er konklusionen. God læsning! 1 Bilag 1 2 Her udover vil der blive udlagt virtuelle præsentationer på BørneRuden 2

3 Pilotprojektets kontekst - organisering og økonomi Børneområdet har finansieret indkøb af ipads, apps, gravering, nummerering og opsætning af nye wifi-sendere (trådløst netværksdækning i de 11 børnehuse) samt undervisningsforløb, og udgifter i forbindelse med afprøvning af NemtjekInd. De deltagende børnehuse har afholdt udgiften til deltagelse i projektgruppemøder og i pædagogernes deltagelse i undervisningsforløb. Herudover har 3 inklusionspædagoger og to ressourcepædagoger deltaget i projektet. Mål for IT- og medielæring 1. Afprøve og indhente erfaringer med, hvordan tablets kan udvikle og understøtte den pædagogiske kerneopgave herunder læreplanstemaerne. 2. Indhente erfaring med, hvordan børn kan være medskabere af digitale produktioner (lyd, foto, billedbehandling m.v.) 3. Afprøve og opsamle erfaringer med nye arbejdsgange og organiseringsformer i forhold til tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde ved brug af tablets 4. Bibringe erfaringer om behovet for kompetenceudvikling, således at pædagogerne kan mestre både den tekniske og den didaktiske udfordring ved indførelse af digitale medier 5. Få erfaring med, hvordan digitale medier kan understøtte en god overgang til skolen. 6. Afprøvning af IT standard for teknisk infrastruktur, behov for tablets mv. - bibringe erfaringer om behovet for tekniske installationer og infrastruktur I den oprindelige projektbeskrivelse var der ikke lagt op til, at der blev installeret mail- og kalenderprogram, på samme måde forholdt det sig med de tre BørneRudeapps, hvilket er indarbejdet i evalueringen Validitet Validitet af undersøgelsens resultater Under et pilotprojektforløb som IT- og børnemedielæring, hvor opmærksomheden har været stor, er det naturligt at deltagerne i projektperioden arbejder mere målrettet og intensivt, derfor kan evalueringsrapporten være fejlbehæftet med for store succeser. Alligevel må vi fastslå, at resultaterne af det afviklede projekt har været meget positive i forhold til de fastlagte mål. Der er fra deltagernes side udvist begejstring og udtrykt et stærkt ønske om også fremover, at kunne anvende ipad i det pædagogiske arbejde, både som pædagogens eget kommunikations- og arbejdsredskab og i forhold til det pædagogiske arbejde med børnene. 3

4 Definitioner Digitale redskaber er i rapporten defineret bredt, det kan være hardware (ipad, projektor, kamera), software (forskellige programmer og Apps) og it-systemer (fx BørneRuden). Den kvantitative undersøgelse er foretaget i kommunens spørgeskemaprogram defgo. Der er i undersøgelsen oftest anvendt 6 kategorier, hvor laveste kategori er 1. I meget lav grad og højeste værdi er 6. I meget høj grad. Når der i rapporten anvendes udtrykket i overvejende grad er kategorierne lagt sammen. 1. og 2. Understøtte den pædagogiske kerneopgave herunder erfaring med hvordan børn kan være medskabere af digitale produktioner I det pædagogiske arbejde har ipaden været med til at vise nye veje for samarbejdet, dels på tværs af børnehuset, men også i forhold til alder og faggrupper. 72% af pædagogerne svarer, at de har drøftet problemstillingerne med kollegaerne og at næsten halvdelen har inddraget den daglige leder. 3/4 svarer at den hjælp der så er givet har været tilfredsstillende. Den enkelte pædagog udtrykker, at der i væsentligt højere grad end tidligere, er arbejdet med pædagogisk målsætning, efter introduktionen af ipad/apps (71%). For daglig ledere er tallet 60%. Dette kan indikere, at medielæring har medvirket til en øget målstyring i forhold til planlægning og tilrettelæggelse, som forudsætning for at opnå et godt resultat 3. Evalueringen viser, at der er arbejdet med ipad både i forhold til daglige rutiner, spontane aktiviteter og i forhold til læreplanstemaerne. Det er karakteristisk at flere læreplanstemaer er i spil på en gang, fx skriver et børnehuse: at vuggestuen og specialpædagogerne i brugen af ibook har fået er faringer med at styrke børnenes sprog, selvopfattelse og bevidsthed om de andre (sociale, sproglige og personlige kompetence) og at film og foto styrker børnenes erindringer om fælles oplevelser og giver pædagogerne bedre indsigt i, hvad børnene har fået ud af aktiviteterne. I forhold til at understøtte de faglige mål for det pædagogiske arbejde vurderer 75% af pædagogerne, at anvendelse af digitale redskaber i væsentlig grad har bidraget til at styrke den sproglige udvikling. Programmet StopMotion er anvendt: hvor børnene lavede alfabetet hvor de brugte sig selv som bogstaver, det blev til en film med levende bogstaver. 60% mener at arbejdet med den personlige og sociale udvikling er styrket i høj eller meget høj grad. Nedenfor er vist et udpluk af eksempler: To børn låner en ipad og de laver deres eget vendespil med billeder af deres egne ansigter med forskellige følelser. 3 Svaret kan også indikere, at et krav til pilothusene var, at eller flere medielæringsforløb skulle målfastsættes fra start. 4

5 Børnene har været med til at udarbejde en modtagerfotoserie, hvor børnene har indtalt det, der skulle fortælles til nye børn og forældre Et andet eksempel er dagens fotograf hvor et barn tager billeder af dagens forløb og har sat tekst på I børnehavegrupperne har der været arbejdet med at lade børnene været med til at lave små filmoptagelser af aktiviteter i værksted og på legeplads. Vi oplever, at vi gennem medielæringsprojektet har fået ændret børnenes forventninger til brug af ipads fra passiv underholdning til, at de nu forventer at være aktive medskabere af billeder og film. De kvalitative data viser, at flere børnehuse har gode erfaringer med at inddrage ipad i forhold til temaet krop og bevægelse, men i det statistiske materiale fremgår, at kun 24% vurderer at arbejdet med ipads i væsentlig grad har bidraget til at understøtte det faglige mål. De læringsapps der er mest anvendt er Huskespillet (68%), Book Creator (65%), tegneblokken (71%) og familieappen Play Home Lite (62%). De mere teknisk udfordrende programmer; PuppetPals og istopmotion og imovie er mindre anvendt, dog giver op til 33% af pædagogerne udtryk for at anvende dem. Den skoleforberedende app; Skriv og Læs og Pippiappen til fx dialogisk læsning er anvendt, men i mindre grad 4. Det er interessant, at flere af de teknisk krævende apps, er anvendt af børnene, således skriver et børnehus: Nogle børn i vores storebørnsgruppe har arbejdet med PuppetPals i forbindelse med Robin Hoodprojektet. En af drengene kunne arbejde med programmet og lærte det videre til kammeraterne. Integration af dokumentation og evaluering i det daglige arbejde. Både daglige ledere og pædagoger beskriver hvordan digitale redskaber giver bedre mulighed for at systematisere og integrere dokumentation og evaluering i det daglige arbejde. Undersøgelsen viser, at foto og video dokumentation er anvendt af 94% af pædagogerne, dels til dokumentation på BørneRuden, ofte i samarbejde med børnene, men også som en integreret del i andre programmer, hvor foto og video kan indsættes 5. I eksemplet her anvendes ipaden til dokumentation på forskellige niveauer og til forskellige målgrupper: ipad er brugt til at fastholde oplevelser. Pædagogerne har lavet mange små videoer og en del er brugt i udformning af ebøger i appén BookCreator om det børnene har vist interesse for f.eks. Gravkøer og store biler/arbejdsredskaber. I forbindelsen med læringsforløbet Skovstafetten fra maj-september 2014 er der lavet film om dyr, som børnene har været med til. Skovfilm og billeder er givet tilbage til børnene ved visning med projektor. Film og dokumentation blev også vist og talt sammen om til forældremødet under overskriften Pædagogik og Dialog om ipads og medielæring. Pædagogerne udtaler, at dokumentation i børnehøjde nu opleves som lettere at integrere i det pædagogiske arbejde sammen med børnene end de gamle analoge dokumentations- 4 Her kan der være forbehold overfor besvarelserne, idet vuggestuepædagoger sandsynligvis ikke har anvendt de pågældende applikationer, og derfor trækker ned i statistikken. 5 imovie, BookCreator, VenneVillaen, PuppetPals og Fotohuskespillet 5

6 former. Pædagogerne beskriver hvordan foto og video åbner op for at børnene kan være med til at udvælge og uddybe snakken om et læreplanstema, eller en etisk overvejelse omkring et foto eller ved at lade børnene gå på jagt, med kameraet, efter steder de godt kan lide: Et par børn havde fået til opgave, at videofilme børnehaven set med deres øjne. Filmen blev vist til en samling. Børnene skal øve sig i at filme, med henblik på at vise små film, de selv har lavet om børnehaven.... Pædagogerne skriver at de nu har fået en bedre mulighed for at få et andet indblik i, hvordan børnene oplever deres hverdag og herved kan styrke det pædagogiske arbejde: Film og foto styrker børnenes erindring om fælles oplevelser og pædagogerne kan evaluere sammen med børnene og på den måde få bedre indsigt i hvad børnene har fået ud af aktiviteterne Øget videndeling blandt pædagogerne er blevet lettere, både fordi det nu er muligt at dele digital dokumentation let og hurtigt (airdrop) på tværs af børnehuset, og herigennem trække på hinandens erfaringer om pædagogiske forløb (kopiere dem eller omforme dem). De kan læse hinandens evalueringer, hvilket medfører en mere eksplicit og oplyst dialog omkring hvad der sker i huset, hvilket også bruges i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Et børnehus har arbejdet med forbedring og ændring af en rutine ved hjælp af ipad og video som en integreret del af et aktionslæringsforløb: Vi lavede nye videooptagelser placeret i forskellige rum med henblik på at se effekten af aktionerne. Udvalgte optagelser blev vist på det efterfølgende personalemøde. Her blev der reflekteret i plenum og i grupper, efter principperne for reflekterende team. Forløbet er planlagt og evalueret ud fra den didaktiske aktionslæringsmodel, understøttet af muligheder som ipadprojektet har stillet til rådighed i form af digitale redskaber. Didaktiske udfordringer Resultaterne viser, at børnenes aktivitet med ipads i overvejende grad afgøres af pædagogernes kendskab til de forskellige apps - og kompetencer i forhold til at kunne omsætte og integrere dem i pædagogisk aktiviteter: Vores erfaring er, at det kræver en voksen introduktion og styring, hvis det skal lykkes for dem at anvende appsene, som tiltænkt. Børnene arbejder meget frit og eksperimenterer gerne med at trykke på forskellige knapper. IPadsene er tilgængelige i børnehøjde og børnene fotograferer meget, især i skoven. De kvalitative data nuancerer problemstillingen de viser, at børnene hurtigt bliver dygtige til at anvende ipad i læringsaktiviteter, når den voksne kan understøtte oplæringen i brugen af applikationer: Børnene kan meget mere end vi tror, og de lærer ret hurtigt. Børnene er ikke bange for at gå i gang med at arbejde med ipad, de syntes det er sjovt og lærerigt og vi har gjort os tanker om, at der er børn der bedre udtrykker sig gennem en ipad. Eller når en gruppe børn arbejder alene med en ipad: En gruppe børn låner en ipad, børnene arbejder helt selvstændigt med at lave et eventyr, De tre Bukke Bruse, i et program på ipad PuppetPals med billeder og lyd. Et andet eksempel er to børn låner en ipad og de laver deres eget vendespil med billeder af deres egne ansigter med forskellige følelser. 6

7 Citaterne underbygger, at børnenes hurtige tilegnelse af digitale færdigheder og anvendelse af nye apps, er afhængig af den voksnes viden om og kendskab til den enkelte applikation. Først herefter begynder børnenes medskabelse og selvstændige samskabelse. På spørgsmålet i spørgeskemaundersøgelsen, om børnenes anvendelse af digitale redskaber på eget initiativ, svarer kun 28% af pædagogerne, at de aktivt understøtter dette, hvilket dog delvist afkræftes i de kvalitative data, som skitseret ovenfor. Erfaringerne peger på, at børnene skal have et relativt stort handlerum, når der produceres e-bøger og Vennevillabøger. Børnene dekobles nemt, når de voksne tager over eller styrer for stramt. Der er gode erfaringer med at benytte en legende tilgang, hvor de voksne viser vej, men overlader ipad en til børnene og lader dem eksperimentere. Det er vigtigt, at pædagogerne har en fleksibel indgangsvinkel til resultatet. Selvom projektet oprindeligt handler om et bestemt emne, kan det sagtens være at børnenes produkt ender et andet sted. En for stram styring demotiverer børnene. En del pædagoger gives udtryk for, at det kan opleves som en vanskelig opgave at håndtere børnegrupper omkring en ipad en og samtidig få et godt udbytte: For mig fungerer det som en ekstra opgave. Den er uhandy at have med på tur og den er svær at anvende med mange børn og med noget der inddrager flertallet En anden udtrykker det således: Som ældre Ipad-uerfaren medarbejder, kunne jeg godt tænke mig et start-up kursus, hvor der begyndes med Adam og Eva for at afdække, lære at se de utallige muligheder. Resultaterne viser, at flere medarbejdere oplever, at den tekniske og programmæssige viden er en barrierer. Dette er et opmærksomhedspunkt som der lokalt i børnehuset bør fokuseres ledelsesmæssigt på og i forvaltningen stiller det krav om tilrettelæggelse af fleksible og niveaudelte undervisningsforløb. VenneVillaen en læringsapp afprøvet i børnehavegrupperne i Ny Holtes 5 børnehuse Der er relativt stor tilfredshed med Vennevillaen og appens brugerflade. Således svarer 77% af pædagogerne at de i forskellige grader er enige i, at Vennevillaen er let og intuitiv at anvende for både børn og voksne. Der er endda en let overvægt i retning af, at den er mest intuitiv for børnene at anvende. Den overvejende del af pædagoger mener, at appen har styrket det pædagogiske arbejde og at app en bør udbredes til de øvrige børnehuse. Der er i app en mulighed for at gense de bøger som børnene har produceret. Børnenes produktioner kan således anvendes til at arbejde med dokumentation af- og refleksioner over børnehavelivet, med det enkelte barn. Der er dog ingen pædagoger der giver udtryk for, eller er enige i, at Vennevilla-produktionerne er lette at dele med forældrene. 7

8 Opmærksomhedspunkter I børnehuset Intern videndeling i børnehuset om hvordan og hvornår digitale redskaber kan bidrage til understøttelse af det faglige arbejde Fortsat fokus på didaktiske overvejelser, fx mulighed for anvendelse af aktionslæringsmodellen i fremtidige medielæringsprojekter Ledelsesmæssigt fokus på medarbejdernes meget forskellige medielæringskompetencer Inddragelse af IT-redskaber i læreplanstemaet krop- og bevægelse Højere grad af fokus på hvordan børnene kan arbejde selvstændigt og på eget initiativ, da kun 28% af pædagogerne mener, at de aktivt understøtter dette. På forvaltningsniveau Kommende videndelingsmøder/undervisning skal være fleksible og tage udgangspunkt i pædagogernes forskellige behov/niveau understøtte inddragelse af temaet krop og bevægelse styrke børnenes anvendelse af digitale redskaber på eget initiativ 3. Organisering af det pædagogiske arbejde I forhold til organiseringen af det pædagogiske arbejde har digitale redskaber tydeligvis haft en understøttende effekt. Det drejer sig om mail- og kalenderfunktionen og de tre BørneRude-apps, hvoraf det primært er NemFoto og PersonaleNet der har været med til at styrke organiseringen omkring dokumentation og kommunikation. Medarbejdernes svar giver et praj om styrken i forhold til den interne organisering: Kommunikation og organisering er styrket med brugen af mail og out-lookkalender. Udveksling af aktiviteter og muligheden for at fortsætte andres digitale projekter er styrket. Målfastsættelse og udveksling af mål, dokumentation og evaluering er styrket med øget adgang til digital og dermed ikke fysisk forankret kommunikation. ipaden bruges ligeledes til intern dialog mellem dagligleder, team koordinatorer og det pædagogiske personale: Det har betydet helt vildt meget for kommunikationen. Vi har fået en meget bedre og hurtigere information imellem os. Det er meget fantastisk Resultaterne viser, helt utilsigtet at de to BørneRudeapps som netop var udviklet og derfor i sidste øjeblik blev udlagt i appspakken har haft stor effekt - og i dag er den foretrukne adgangsmulighed til BørneRuden og samtidig har styrket pædagogs anvendelse og hyppighed hvormed der udlægges materiale på BørneRuden. Således tilkendegiver 85% af pædagogerne at overgangen fra PC til ipad har øget brugen. Samtidig svarer 49% at de nu anvender BørneRuden i samarbejde med børnene, i modsætning til tidligere, hvor PC var eneste mulighed for at tilgå BørneRuden. En proces der kunne være tung og ofte langsommelig, og som foregik uden inddragelse af børnene. 8

9 En medarbejder udtrykker: Uden sidestykke er der blevet nemmere at dokumentere på BørneRuden, slå oplysninger op osv. Et andet børnehus udtrykker det således: Vores kommunikation til forældrene er forbedret, omkring dagbøger og oplag. Gode erfaringer med at vise klip fra dagligdagen ved forældremøder, som dokumentation i det pædagogiske udviklingsarbejde. Det giver forældrene en god indsigt i børnenes dagligdag. ipaden er godt på vej til at blive pædagogens skrivebord, således anvendes både mail og kalenderfunktion flittigt og næsten halvdelen af respondenterne har anvendt tekstbehandlingsprogrammet Pages. Øget fleksibilitet i det pædagogiske arbejde Områdeledernes beslutning om, at betale for et antal ipads med 4G, til hvert børnehus har indirekte styrket kerneopgaven såvel fagligt som organisatorisk, en uventet sidegevinst som har betydet at ipadén i endnu højere grad er et anvendeligt arbejdsredskab på ture, i skoven, på museer etc og til dokumentation. Kombinationen af 4G løsningen og BørneRudeApp (NemFoto) muliggør i dag, at pædagoger og børn på tur, har mulighed for at opdatere direkte til BørneRuden, et første, men sikkert skridt i retning af at lære børnene at være på sociale medier. Pædagogen har nu en ON- LOCATION mulighed for, at opdatere tekst og billeder. En pædagogisk aktivitet der forener og formidler samtiden. Evalueringen viser eksempler på, at pædagogerne har taget denne mulighed til sig og nu i samarbejde med børnene dokumenterer dagens aktiviteter på BørneRuden. I dag diskuteres både etiske og kommunikationsmæssige problemstillinger omkring udlægning af billeder; hvordan man gerne vil positionere sig på BørneRuden. Det er ikke lige fedt hvordan man ser ud eller i hvilken situation man optræder. Børnene er på vej til at bliver bevidste mediebrugere, hjulpet på vej af pædagogen, et nyt element i den pædagogiske kerneopgave. Et børnehus beskriver det således: Vi mener at det er vigtigt at børnene på sigt lærer at begå sig på de sociale medier, hvorfor vi har arbejdet med de ældste børn for at lære dem at forholde sig kritisk til de billeder og andet som vi publicere på Børneruden. Viser de fotos vi udvælger, det vi gerne vil fortælle? Bliver alle personer på billederne vist fra deres bedste side? Er der udvist respekt for den enkelte? Sådanne spørgsmål har børnene skulle forholde sig til i samarbejde med pædagogerne. Muligheden for at anvende ipaden hvis der er indlagt 4G, er også nævnt som en alternativ mulighed, og sikker forbindelse i forhold til at oploade på BørneRuden, så man ikke længere er bundet af stationær PC. Et børnehus udtrykker det således om forskellen på en ipad med eller uden 4G: den måde vi arbejder med ipad på, kan det være en udfordring at ikke alle vores ipad er på nettet(4g) hele tiden, i forhold til at lægge billeder og dagbøger på børneruden. Her vil der være en tids besparelse. Citatet udtrykker således, at det ville være en tidsbesparelse, såfremt der var 4G på alle ipads. Endelige er der et andet børnehus der udtrykker at: Nu er der ikke kø til PCén 9

10 Problemstillinger i forhold til BørneRuden Problematikken omkring integration af ipad og Apps i forhold til BørneRuden er et område der kræver fortsat videreudvikling. Der er stadig udfordringer i forhold til at oploade film, ligesom flere af BørneRudens faciliteter kun kan tilgås via en stationær PC. Herunder publicering af fotomateriale til entreskærmen hvor flere pædagoger udtrykker: problem at ipad ikke kan kommunikere med entreskærmen og ligeledes meget ærgerligt at ibook ikke kan sendes til forældrene og en anden skriver: at BørneRuden skal opdateres så den kan det samme på ipaden som på computeren, så man ikke behøver begge dele. Det ville være en kæmpe hjælp Endelig mangler vi, at finde en langtidsholdbar løsning på at kunne gemme foto- og videomateriale og at kunne dele e-bøger med forældrene. Hvis ikke BørneRuden på sigt kan håndtere dette, skal der i givet fald findes en anden løsning. Det er ligeledes ikke muligt at anvende video-materiale på børnehusenes hjemmesider eller på anden måde offentliggøre videodokumentation af den pædagogiske praksis, ud over det videomateriale der uploades til BørneRuden som forældrene har adgang til. NemTjekind NemTjekind har været afprøvet i et enkelt børnehus i en periode på knap 4 måneder. Det er et sparsomt erfaringsgrundlag, da projektet kunne have et andet resultat i et andet børnehus. Erfaringerne viser, at særligt fremmødefunktionen har været let anvendelig og dagligt blevet brugt af størstedelen af børnene/forældrene. De fleste forældre har støttet børnene i selv at tjekke ind. Der er dog behov for løbende dialog med forældrene omkring inddragelse af børnene. Børnene anvender NemTjekind i pædagogiske aktiviteter (samlinger o.l.) hvor det kan give mening at de laver navneopråb m.m. I disse situationer anvendes NemTjekind på en af medarbejdernes ipad. Det er vigtigt at NemTjekindskærmen er placeret ved de vigtigste indgange, der benyttes af børn og forældre, da dette øger anvendelsen. Skærmen skal placeres væsentligt over vuggestuebarn-højde, da der ellers vil forekomme en del fejl-ud-/indtjekninger. Ind-/udtjekning kan også foregå på medarbejdernes ipads. Barnets mulighed for selv at indmelde sig i fællesskabet og et målrettet arbejde med udviklingen af barnets selvhjulpenhed omkring samme, er en del af forberedelsen af barnets overgang til skole. Der arbejdes pt. på at udvikle fælles standarder omkring digitalisering på skoleområdet, men der eksisterer i dag ingen fælles digital platform til registrering af fremmøde. NemTjekind kan på visse områder bidrage til en mere effektiv organisering af det pædagogiske arbejde, herunder overblik over fremmøde, forventet fremmøde på dagen og uafhængighed af fysiske protokoller, der skal tilgås et bestemt sted i bygningen. Der er dog 10

11 fortsat ikke mulighed for at tilgå det historiske fremmøde, hvilket er en forudsætning for at kunne udfase de nuværende fremmødeprotokoller. Statistikmodulet blev tilgængeligt ultimo september, hvorfor der ingen erfaringer er gjort med organisering af arbejdet udfra data genereret i NemTjekind. I spørgeskemaundersøgelsen er der også spurgt til medarbejdernes oplevelse af det ledelsesmæssige og organisatoriske fokus på anvendelse af digitale redskaber. Her viser besvarelserne, at medarbejderne oplever at der er et højt politisk, forvaltningsmæssigt og dagligleder fokus. Blandt pædagoger og daglige ledere er der færre der oplever et stort ledelsesmæssigt fokus fra områdelederen. 6 Opmærksomhedspunkter: I børnehuset Ledelsesmæssigt fokus på at skabe tilstrækkelig rum for refleksion og planlægning, herunder at kunne facilitere medarbejderne i at tilrettelægge forløb hvor det er hensigtsmæssigt at inddrage digitale redskaber At få skabt ledelsesmæssig opmærksomhed omkring inddragelse af digitale redskaber i de igangværende aktionslæringsprojekter som led i at sikre at også digitale læringsredskaber underlægges didaktisk styring På forvaltningsniveau: Styrket integration mellem BørneRudeapps på ipad og på PC. Fokus på udvikling af platform for videndeling, så det er muligt at tilgå data fra forskellige systemer. Rammer for hvordan der kan rekvireres hjælp til understøttelse af børnehusenes mediedidaktiske problemstillinger Udarbejde plan for udrulningen af Nemtjekind og mulighederne for udfasning af fremmødeprotokoller skal undersøges. 4. Kompetenceudvikling Der har været stor tilfredshed med organiseringen og indholdet på tre fyraftensmøder. Medarbejderne udtrykker, at de har fået et godt afsæt for i fællesskab at komme videre fra den ene undervisningsgang til den næste. Det har været godt med de små hjemmeopgaver fra gang til gang. Kolleger og daglig ledere er i vidt omfang undervejs blevet brugt til sparring og support. 79% af pædagogerne har således i væsentlig grad benyttet sig af kolleger, mens 45% har benyttet sig af daglig ledere og der har også været tilfredse (80%) med den hjælp de så har fået. 6 Der kan være en vis usikkerhed behæftet med dette svar, da områdelederens fokus går via den daglige leder og derfor kan være svart at vurdere for pædagogerne. 11

12 En anden interessant og iøjefaldende ændring der er sket er glidning, et brud mellem arbejde og fritid. Således svarer 21% at de i væsentlig grad - og 61% at de i en eller anden grad har fået teknisk hjælp fra familien. Næsten alle der har fået hjælp fra familien (90%) har været tilfredse med den hjælp de har fået. Der er ovnikøbet en medarbejder der har købt netforbindelse pga projektet: Det har været vigtigt med hjælp fra starten, da jeg ingen forudsætninger havde nu har jeg måtte købe en netforbindelse hjemme for at kunne øve mig, da jeg ikke havde de forudsætninger der skulle til. I dag kunne jeg godt bruge en opfølgning Der er, som det også er dokumenteret tidligere, store forskelle på medarbejdernes digitale kompetencer og motivation, i den ene ende af spektret er der dygtige og engagerede brugere, en stor mellemgruppe som gerne vil, men fortsat skal understøttes og en mindre gruppe der har vanskeligt ved at klare den tekniske udfordring og samtidig skulle omsætte den pædagogisk. Erfaringerne tyder på, at får de forskellige medarbejdergrupper ikke den nødvendige hjælp demotiveres de let. Der er således behov for en differentieret understøttelse af medarbejderne, som skal ind tænkes i kompetenceudvikling. De kvalitative data kan indikerer, at det har betydning om børnehuset har formået at etablere en organisation omkring pilotprojektet (udpeget ansvarsperson(er), fast punkt på personalemødet, afsat tid til planlægningen og diskussion), i forhold til den mangfoldighed og variation der er i brug af de forskellige læringsredskaber. Opmærksomhedspunkter I børnehuset Øget fokus på organisering, herunder at der er afsat tid på personalemøder - i daglig pædagogisk planlægningsarbejde og til afprøvning. Fokus på sidemandsoplæring i og mellem undervisningsgangene Øget fokus på videndeling i forhold til hvordan aktuelle medielæringsaktiviteter i børnehuset kan videreudvikles/genbruges. På forvaltningsniveau: Undervisningsforløb der på kort sigt er differentieret og kan favne medarbejdernes forskellige behov. Læreplansmål omkring digital dannelse Udvikling af langsigtet medielæringsstrategi og platforme til videndeling, faglig sparring og kompetenceudvikling. Jvf punkt 5. Opmærksomhed på at videreudbygge kendskab til, hvordan der kan arbejdes med overgangsprojekter herunder integration af læringsapps der er målrettet de store kommende skolebørn fx BookCreator, Skriv og Læs, PuppetPals. 12

13 5. Overgang til skolen I forhold til anvendelse af læringsprogrammer i overgangen til skolen, svarer 57% at der i væsentlig grad på husniveau anvendes ipads i det skoleforberedende arbejde, hvilket bekræftes i de kvalitative data. Her gives et spændende indblik i, hvordan digitale redskaber har været brugt på i overgangen. Et udpluk af hvad børnehusene har arbejdet med: Vi har i marts og april arbejdet med Ipad og SFO-Skoleovergang. Vi har taget billeder af vores modtage-skoler og kommende skolebørn. Herefter har vi brugt appen PuppetPals HD, hvor børnene har brugt fotos fra skolerne som baggrund og brugt foto af dem selv som aktører i en lille film om, hvordan det er at gå i skole og gå på opdagelsen i de nye lokaliteter. Book Creator, skriv og læs, og ibook har været nemme at gå til. Børnene har fået god fornemmelse for det skrevne sprog, og har arbejdet meget selvstændigt. Vi har erfaret, at lærerne på skolen syntes vores aktiviteter med ipad er spændende og understøtter deres videre arbejde. Vi skal arbejde videre på at videndele internt og eksternt. Til sprogstimulering er ipad med ibook brugt til at lave barnets bog med aktiviteter og oplevelser.læring om alfabetet hvor stop motion er brugt hvor børnene lavede alfabetet hvor de brugte sig selv som bogstaver, det blev til en film med levende bogstaver Vi mener, at en af forudsætninger for at børnene får en god skolestart er, at de i løbet af deres første 6 år har fået styrket og understøttet deres naturlige nysgerrighed. Derfor er det vigtigt, at børnene er omgivet af voksne, der kan og vil svarer relevant på deres mange spørgsmål. I børnehaven har ipads været brugt som redskab til at voksne og børn sammen via Google 7, har kunnet finde svar på fx naturvidenskabelige spørgsmål, som pædagogerne ikke umiddelbart har kunnet svare på Eksemplerne viser, at digitale redskaber er med til at styrke samarbejde omkring overgangen - på nye måder. I forhold til spørgsmålet om anvendelse af konkrete apps i det skoleforberedende arbejde viser undersøgelsen, at der er behov for at styrke kendskabet til appen Skriv og Læs og bogen Pippi (tiltænkt dialogisk læsning) da kun et mindretal har anvendt disse. Baggrunden for den ringere anvendelse, kan dels ses på baggrund af den relative korte tid der har været til rådighed, ligesom tidspunktet for igangsættelsen af pilotprojektet (midt i et skoleår) kan have betydet at det skolefor-beredende arbejde allerede var godt i gang. Svaret kan dog også dække over at pædagogerne i første omgang selv skal tilegne sig viden om appens funktionalitet inden pædagogen er parate til at lære fra sig. 7 Søgetjenester er en af de funktioner der hyppigst anvendes af 76% af de adspurgte 13

14 Opmærksomhedspunkter I børnehuset Fortsat fokus på at arbejde med digitale redskaber i overgangsprojekter Indtænkning af lokale målsætninger om den gode overgang i forhold til at anvende digitale redskaber På forvaltningsniveau: Undervisning der sigter på at videreudbygge kendskab til hvordan der kan arbejdes med overgangsprojekter herunder uddybet viden om konkrete applikationer BookCreator, Skriv og Læs, PuppetPals og dialogisk læsning 6. IT standard og teknisk support I forhold til teknisk support viser undersøgelsen, at der har været stor tilfredshed med den support der er givet fra IT-afdelingen og fra Børneområdet. Blandt daglig lederne svarer 100%, at de har været meget tilfredse. Overraskende er det, at der har været meget få problemer med de udleverede ipads, der har næsten ikke været skader, en er gået i stykker og 3 ipads er blevet stjålet. En af årsagerne til den relative smertefrie opstart kan tilskrives en velfungerende, men simpel opsætning af brugernes ipad, iklædt sikkerhedscover og personlig brugsret over egen ipad. Endelig har opgradering og udskiftning af børnehusenes trådløs netværksdækning været en forudsætning for, at projektet er kommet så godt fra start. 80% vurderer at dækningen er tilstrækkelig i de indendørs lokaler, og udtaler: det gør det så meget nemmere at komme på BørneRuden, tjekke mails, kalender osv Ligeså vigtigt er det, at påpege at samarbejdet mellem de mange forskellige fagpersoner i ITafdelingen, som har været i berøring med projektet, har fungeret optimalt. Der er løbende, gennem hele projektforløbet samarbejdet omkring projektets mange delområder, der er forbedret og skabt mere agile samarbejdsfora. Der er nu etableret en samarbejdsstruktur med jævnlige statusmøder, der er udarbejdet arbejdsgangsbeskrivelser, og identificeret snitflader mellem Børneområdet og IT-afdelingens nøglepersoner. Med denne evaluering er vi godt rustede og parate til at forankre pilotprojektet og samtidig klar til at udbrede projektet til de resterende 30 børnehuse. I pilotprojektfasen er der etableret udendørs netværksdækning, en stor udgiftspost, i forhold til begrænset rækkevidde og anvendelsesmulighed. Erfaringerne viser med al tydelighed, at 14

15 det i højere grad kan betale sig at indkøbe ipads med mulighed for 4G. Herved opnås en mere fleksibel løsning, som i højere grad matcher behovet for fleksibilitet i forhold til den pædagogiske praksis. Opmærksomhedspunkter på forvaltningsniveau: Etablering af platform for netværksorienteret videndeling og undervisning Etablering af en sky-løsning så der er mulighed for at have adgang til et sikkerhedsgodkendt filhåndteringssystem som fx DropBox Fortsat konstruktiv dialog med IT-afdelingen omkring snitflader i forhold til håndtering af opsætning af ipads. (MDM-løsning) Lige nu sker der store ændringer i Apples administration af apps og mulighed for central styring af den enkelte brugers ipad. Dette betyder at Børneområdet i samarbejde med IT-afdelingen skal afklare: Administration af enheder og licenser hvordan? Fremtidig procedure for indkøb af apps Nye økonomiske og administrative procedurer for indkøb af apps (centralt og i børnehuset). Etablering af en organisation i forhold til administration af MDM-løsningen. Spørgsmål til afklaring i områdeledergruppen: Beslutning om hvem der betaler for supplerende ipads ved personaleudvidelser og omrokeringer af pædagoger Retningslinjer i forhold til betaling af ipads der går i stykker eller bliver stjålet Forældelsestiden for en ipad er 3-4år, hvad gør vi på sigt? Bedre tilkoblingsprocedurer til projektor og storskærme Indkøb af udstyr, projektor, kamera, mikroskoper o.l. - skal det ligge i en central udstyrsbank og udlånes - eller er det børnehusets eget ansvar? 7. Inklusion I pilotprojektet har tre inklusionspædagoger og to specialpædagoger deltaget i afprøvningen. Erfaringerne viser, at ipad og de afprøvede læringsapps har en stor værdi for arbejdet med inklusion. Inklusionspædagoger har oplevet mange eksempler på, at børn kunne øve specifikke færdigheder ved brug af ipad. Børnene har øvet sig i at filme eller tage billeder. Der er udviklet forskellige former for nye lege eller spil, hvor børnene har afprøvet deres generelle færdigheder i kombination med ipad. Der er taget billeder af små udsnit af genstande eller kropsdele. Legen går ud på at finde ud af, hvad de forskellige billeder forestiller og hvor tingene eller de affotograferede børn befinder sig i virkeligheden. Her opstår en forståelse af helheden vs. detalje, rum-retningssansen trænes mm. 15

16 Børn i udsatte positioner har også haft rollen som superbruger, og dermed vundet status i børnegruppen. Inklusionspædagogerne har en lang række videodokumentationsmateriale, der viser, at enkelte børn har arbejdet med ipad, og på denne måde har øget deres status i gruppen: Et barn arbejder med at producere en film. Andre børn ser det og finder det spændende. Der opstår samarbejde og samspil, med film og ipad som det fælles tredje. Her foregår læring for samtlige involverede børn. Den dreng, der oplever sig selv som en vigtig deltager i legen lærer, at han netop kan det. Han oplever sig selv som kompetent. De andre deltagende børn lærer, at den dreng, som de ellers ikke oplever som en interessant legekammerat, i denne situation bliver interessant, fordi de har arbejder med noget, der er tiltrækkende. ipaden er også brugt til at tydeliggøre overfor børn, hvordan en stemning kan komme til udtryk: Der blev lavet en fotosession med en hel børnehavegruppe om: Hvordan ser jeg ud når.... Der blev taget billeder af børnenes ansigtsudtryk og kropssprog, som både inklusionspædagogen og de faste pædagoger brugte i deres dialog med børnene om samvær. I den kommende tid vil inklusionspædagoger arbejde med dokumentation af deres erfaringer med ipad. Der skal bl.a. arbejdes med evalueringsformer såsom børneinterviews, spørgeskemaer, (skriftlige) og læringsfortællinger. Afslutningsvis skal det også ponteres at inklusionspædagogerne har oplevet, at brugen af ipaden kan virke forstyrrende, især i de huse, som ikke var tilknyttet ipadprojektet kunne der opstå etiske og praktiske dilemmaer Opmærksomhedspunkter Løsning på hvordan man gemme store mængder materiale (foto, film), da inklusionspædagogerne ikke er tilknyttet et børnehus, men betjener flere huse samtidig. Der overvejes at anskaffe en ekstern harddisk for at gemme inklusionspædagogernes samlede materiale. 8. Organisering af projektet Inden projektopstart og undervisningsforløb blev igangsat, afholdt vi et informationsmøde for daglige ledere og områdeledere, formålet var, at give information og inspiration til de kommende pilotprojektdeltagere. Der blev orienteret om udleveringsprocedure, om afvikling af kompetenceudvikling og om projektorganiseringen generelt. De indkomne svar dokumenterer, at den valgte fremgangsmåde har bidraget med stor tilfredshed, da stort set alle respondenter (96%) svarer ja til, at de var tilfredse med udleveringsproceduren, 94% med fyraftensmøderne og 96% med skriftligt materiale Kom godt i gang med dit nye arbejdsredskab. 16

17 Fremgangsmåden har således matchet børnehusets behov ret godt. Samtidig med, at børneområdet og IT-afdelingens medarbejdere allerede fra start, har været på besøg og er blevet bekendt med børnehusets personale og de er blevet præsenteret for os, der sidder deroppe. 9. Samlet konklusion Kortlægningen viser, at der i alle børnehuse er gjort erfaringer med at anvende digitale redskaber i det pædagogiske arbejde. De erfaringer der er gjort er meget positive og der gives udtryk for, at det er et spændende nyt område og anvendelsen af digitale redskaber er mangfoldig. Der er gjort erfaringer indenfor alle læreplanstemaerne, der er arbejdet med kreative læringsprocesser hvor børnene har været på fotojagt, eller når de har været medudviklere og medproducenter i udarbejdelse af E-bøger, optages video eller foto. Der hvor pædagogerne er mest forbeholdne i deres vurdering er i forhold til temaet krop og bevægelse. Her skal der fremadrettet fokuseres både ledelses- og forvaltningsmæssigt. Flere børnehuse har arbejdet med digital dannelse været fortrop for, at inddrage og tale med børnene om etik og hvordan man kan håndtere billeder på BørneRuden Erfaringerne viser, at digitale redskaber giver nogle særlige muligheder for arbejdet med børn med særlige behov, både pædagoger, inklusionspædagoger og specialpædagoger giver udtryk for, at digitale redskaber kan fungere som en ramme et fælles tredje, hvor det igennem digitale redskaber kan være lettere for barnet at danne relationer til andre børn. Evalueringen tyder på, at pædagogerne skal styrkes yderligere i forhold til, at kunne omsætte de muligheder som digitale redskaber giver, der skal yderligere træning og viden for, at kunne omsætte og indarbejde en læringsapp til en relevant pædagogisk aktivitet. Her kan målrettede (aktions)læringsforløb med indbyggede praksisafprøvninger være en måde, til fortsat at understøtte og integrere viden om, hvordan konkrete digitale redskaber (apps, Google, video, foto, BørneRuden) kan videreudvikles i en didaktisk sammenhæng. Både centrale og decentrale initiativer der sigter på at videreudvikle videndeling på dette område bør prioriteres. Overgang til skolen Erfaringerne med inddragelse af digitale redskaberi i det skoleforberedende arbejde, befinder sig i en opstartsfase, men allerede nu gives et spændende indblik i, hvordan digitale redskaber er anvendt i konkrete projekter og giver håb om fremtidige samarbejdsmuligheder. Undersøgelsen viser, at der skal fokuseres yderligere på kendskabet til flere af de læringsprogrammer der er målrettet de kommende skolebørn. 17

18 BørneRuden Kortlægning viser at s og BørneRuden anvendes af næsten alle pædagogerne og at kalenderfunktionen også har vundet stor udbredelse. NemFoto og PersonaleNet har indirekte styrket organiseringen af det pædagogiske arbejde, hvilket underbygges af, at det er blevet betydelig lettere at arbejde med, samtidig med at tilgængeligheden er styrket. Skal den gode udvikling fastholdes og udbygges, er det ikke nok at tilgængeligheden er forbedret. Der skal fortsat arbejdes målrettet med kommunikation via BørneRuden, og et delvist uopdyrket område som fx videodokumentation skal også styrkes. Ledelsesmæssigt fokus Undersøgelsen viser at medarbejderne generelt oplever at der er et stort organisatorisk fokus på digitalisering i børnehusene, både fra det politisk og forvaltningsmæssigt niveau. De kvalitative data peger i retning af, at der er en sammenhæng mellem stærkt ledelsesmæssigt fokus og i hvor høj grad der er fokuseret på brug af digitale redskaber. Jo tættere ledelsesmæssig opbakning der er, desto større udbytte. Det giver derfor god mening at forfølge dette spor få styrket den ledelsesmæssige organisering på forvaltningsniveau, områdelederniveau og daglig leder niveau og sammen søge at skabe et stærkere ledelsesmæssigt fokus på medielæring. IT-standard og forhold i børnehuset En væsentlig forudsætning for de positive erfaringer er, at der fra start har været udtænkt en it-standard som har været gældende for alle børnehuse. Dette har haft stor betydning for brugertilfredsheden, samtidig med at den hurtige og lette adgang til trådløst netværk, den enkle opsætning af medarbejderens ipad og den forholdsvis lette adgang til support, enten fra en kollega eller fra Børneområdet eller en medarbejder i IT-afdelingen, har haft stor betydning. Afslutning Kortlægningen viser, at der er lyst og gå på mod og samtidig rum for udvikling og forbedringer, både pædagogisk, ledelsesmæssigt og i forhold til at styrke anvendelsen af BørneRuden mere effektivt. Med disse evalueringsresultater i hånden og ved hjælp fra den generelle samfundsudvikling som styrer mod yderligere digitalisering - er udviklingen i sig selv med til at skubber på, i forhold til at digitale redskaber vinder indpas, udnyttes og integreres i det pædagogisk didaktiske arbejde. Yderligere oplysninger Pelle Ussing, Konsulent Pædagogisk IT og medielæring pss@rudersdal.dk Hanne Larsen, Udviklingskonsulent i Børneområdet: hla@rudersdal.dk 18

19 Deltagende børnehuse i pilotprojektet Pædagogisk IT og medielæring Kommunale børnehuse Kastaniebakken Pilegården Tusindbenshuset Flintehøj Ny Holte VenneVillaen App til de 3-5årige Selvejende Institutioner Skovstjernen Dronninggård Skovly Mælkebøtten Karethen Elverhøj Nærum Menighedsbørnehave Inklusion 1 konsulent 3 Inklusionspædagoger 2 Ressourcegrupper i Tusindbenshuset Deltagerkreds Der deltager 11 børnehuse i pilotprojektet, heraf afprøver 6 børnehuse og 2 teampædagogerne 10 forskellige læringsapps. I Området NY Holte afprøver alle 5 børnehuse en app med læringsprogrammet VenneVillaen målrettet de 3-5 årige. 19