Involvering i hinandens liv. - Resultater af projektet»omvendt integration«i Havredal i

Transkript

1 Involvering i hinandens liv - Resultater af projektet»omvendt integration«i Havredal i

2 Involvering i hinandens liv - Resultater af projektet Omvendt integration i Havredal Side 4-5: Projekt Omvendt integration. Side 6: Vi involverer os i hinandens liv. Side 7: Det bedste er det færdige resultat. Det var tiden værd. Side 8: Økonomien. Projektet er et fundament til fremtiden. Side 9: Samarbejde styrker sammenholdet og udvikler ildsjæle. Side 10-11: Multibane. Jeg lærte at snakke med nye. Side 12: Forsamlingshuset. Side 13: Planlægning er alfa og omega. Sammenholdet er det bedste. Side 14: Veterantraktorprojekt. Det var som om, vi havde guld i øjnene. Side 15: It kursus. Kunst med kartofler. Side 16: Sidegevinst årets lokalområde i Viborg Kommune Evaluering af projekt»havredal Kultur- og Forsamlingshus - omvendt integration«udgivet af styregruppen i Havredal i 2010 Fotos: Knud Gaarn Larsen, Kristian Krogh og Hanne Baltzer Idé, koordinering og tekster: Baltzers bureau Layout og tryk: Videbæk Bogtrykkeri 2

3 Omvendt integration Vi har forsøgt at integrere byen i skolernes projekter og skolerne i byen. Det har givet både byen og de unge en ny dimension, og borgerne har engageret sig ud over det sædvanlige. Unge, der tidligere kun har oplevet at blive overset, bliver nu udfordret og værdsat. Poul Erik Clausen, initiativtager til projektet 3

4 Præsentation af projektet: Havredal Kultur- og Forsamlinghus omvendt integration Landsbyen Havredal ligger på den store Alheden lidt uden for Karup i Midtjylland og er en del af Viborg Kommune. Det lille samfund tæller ca. 150 borgere. Visionen Borgerne vil gøre landsbyen mere levende og smuk, så de, der allerede bor der, kan trives optimalt, og så flere får lyst til at flytte til. Det blev konkluderet på borgermødet den 24. oktober 2006, hvor mange var mødt op for at diskutere byens fremtid. Siden tog Havredal Borgerforening initiativ til en landsbyplan 2007, der også indeholdt en handlingsplan, hvor borgerne prioriterede de forskellige indsatser. Konkret førte det til yderligere ideer om en større renovering af forsamlingshuset, der blev udmøntet i et landsbyprojekt, hvor formålet på den ene side i sær var at få forsamlingshuset restaureret og på den anden side at give eleverne på Havredal Gl. Skole og Havredal Praktiske Landbrugsskole en naturlig anledning til at møde borgerne i byen og bruge lokalsamfundet. Tilbage i 1990erne fik landsbyen de to uddannelsessteder, og det gav landsbyen en ekstra dimension og ditto udfordringer. Begge skolers elever oplevede, at det var svært at blive integreret i det lokale fritids- og foreningsliv. Og det er en løbende udfordring for medarbejderne på skolerne at få de unge integreret i lokalsamfundet, så risikoen for, at de ender i ensomhed og isolation mindskes. Udfordringen Med afsæt i ovenstående problemstilling rejste Havredal spørgsmålet: Hvordan kan vi blive bedre til at få vores svage unge til at bruge lokalsamfundet og omvendt? Formål Projektets formål var at udvikle og afprøve metoder til omvendt integration af bogligt svage eller andre unge med indlæringsvanskeligheder, så lokalsamfundet kunne integreres i de unges hverdag. Det blev søgt opnået ved, at der blev skabt fysiske rammer og fællesaktiviteter tæt på de unges hverdag, der tilgodeså de unges og lokalsamfundets behov. Indhold Restaurering af forsamlingshuset i tre etaper. Indviet forår Multibane indviet den 28. marts Veterantraktorprojekt projektet startet i efteråret Forskønnelse af indkørslerne i Havredal. Færdig den 28. august It kurser / it support. Påbegyndt primo

5 Tidsplan Projektet startede i 2008 og blev færdigt den 1. oktober Nedenfor er den forventede tidsplan ved projektets start. Etablering af styregruppe: August 2008 Iværksættelse af små praktiske projekter underudvalg: August 2008 Projektering af større fællesfaciliteter: August 2008 Organisering af fælles aktiviteter og arrangementer: August 2008 Afvikling af fælles aktiviteter og arrangementer: Efterår 2008 / 2009 Evaluering og afrapportering: Efterår 2009 Deltagere, organisering og styring Projektet blev forankret i Havredal Borgerforening og en styregruppe blev nedsat bestående af repræsentanter fra foreningen, institutionerne, erhvervsdrivende, landbruget og interesserede borgere. Set i lyset af, at der arbejdes med bogligt svage unge, var det nødvendigt, at der konstant var en professionel pædagogisk opbakning hvorfor der blev frikøbt pædagoger fra institutionerne. Den frivillige indsats var indregnet som relativ stor i projektet, og en en lokal byggesagkyndig påtog sig opgaven at lede byggeriet. Årets lokalområde en ekstra gevinst Den 21. september i 2009 blev Havredal udnævnt til årets lokalområde i Viborg Kommune Med æren fulgte en check på kr. De mindre projekter var tænkt som en demokratisk proces i arbejdsgrupperne, hvor de unge blev involveret i detailudviklingen. Med andre ord, gruppen får en forskønnelsesopgave og en pose penge, hvorefter de selv arbejder med udviklingen. 5

6 Poul Erik Clausen, initiativtager og medlem af styregruppen Vi involverer os i hinandens liv Poul Erik Clausen brænder for at hjælpe unge, der har læse- og indlæringsvanskeligheder. Som forstander på Havredal Praktiske Landbrugsskole ved han, at netop de unge har svært ved at indgå i sociale sammenhænge. Samtidig syntes han, at lokalsamfundet ville få noget ud af at lære de unge at kende og dermed også få mere kendskab til de to skoler, der ligger i Havredal. Poul Eriks ideer og visioner er nu realiseret i projekt omvendt integration med restaurering af forsamlingshuset som omdrejningspunkt. Første spadestik i projektet var at skrive ansøgningerne og søge de mange penge hjem, og da LAG bevilgede mere end halvdelen af finansieringen, var glæden stor i Havredal. Projektet blev inddelt i faser; nu kunne flere års arbejde begynde med en styregruppe som tovholdere. Det var en klar styrke, at styregruppen bestod af samtlige interessenter, der alle havde lederkompetencer. Det var det, jeg gik efter, da jeg skulle sætte holdet. At vi kunne have hver vores rolle, have en gensidig respekt og supplerede hinanden godt også ved uenigheder! Kunsten blev at uddelegere, bakke op og holde hinanden fast på projektets opgaver. Også da det lange seje træk kom mod slutningen, siger Poul Erik. Jeg mener, vi nåede i mål bortset fra at skabe endnu flere fælles aktiviteter tæt på de unges hverdag. Men det skal nok komme. De unge føler sig hjemme i byen nu, og de har lært meget. Samtidig er der i dag en helt anden forståelse og viden om skolerne i Havredal. Vores erfaringer med omvendt integration i landdistrikterne kan gentages andre steder, hvis man er villige til at lægge indsatsen. Vores unge er blevet bedre til at bruge lokalsamfundet, fordi de føler sig mere trygge nu, hvor de kender flere af borgerne. Omvendt integration er en succes på grund af borgernes engagement. Vi har aldrig tidligere oplevet en så stor anerkendelse og forståelse på skolerne, som vi oplever nu. Der er simpelthen en anden åbenhed, og jeg glæder mig over, at mange elever fra landbrugsskolen var med. 6

7 Anja Lind, formand for borgerforeningen i Havredal, medlem af styregruppen: Det bedste er det færdige resultat Anja flyttede til Havredal fra Herning i 1996, og det har hun ikke fortrudt. Havredal er et godt sted at bo for både børn, unge og voksne. Vi er gode til at samarbejde, og det meste af det, vi sætter os for, bliver til noget, siger hun. Hun mener, projektet omvendt integration har knyttet landsbyen til skolerne, og at den omvendte integration i høj grad er lykkes. Mange af borgerne kender flere elever end før. Og kun på den positive måde, som da alle var inviteret til idrætsdag i orienteringsklubben. Det var en succes og et arrangement, der tåler gentagelse, og måske kunne det næste gang være på en af skolerne, foreslår hun. Som medlem af styregruppen husker hun ting, der har været uenighed om. Men det er ikke det, der fylder: Det er gået over al forventning, siger hun. - Det er blevet et rigtig, rigtig godt resultat. Vores forsamlingshus er fx blevet flot, og jeg får gode tilbagemeldinger, når folk lejer det. Jeg havde ikke regnet med, vi kunne nå alle de mange ting i projektet, og jeg er stolt over, at så lille et lokalsamfund kan løfte så meget. Det sidste halve år har været lidt trægt. Vi har alle været ved at køre trætte, men nu er vi færdige, og der vil gå et pænt stykke tid, før vi går i gang med nye projekter, smiler hun. Nicolaj, elev på Havredal gl. Skole: Det var tiden værd Ideer gav penge og trætte hænder I flere år havde folk snakket om i Havredal, at forsamlingshuset trængte til en kærlig hånd, men hvor var det, de kunne søge midler? Siden udvidede ideerne sig og udmøntede sig i ansøgninger. Poul Erik Clausen fik det hele skrevet sammen til projekt omvendt integration, der bl.a. fik penge fra LAG. Nicolaj går ikke af vejen for frivilligt arbejde, og som elev på Havredal gl. Skole har han de sidste par år hjulpet flere gange: med multibanen, i forsamlingshuset og med it kurserne. Han har fx slæbt gulv ind, pillet fliser op og hjulpet med at bygge nyt depotrum. Af og til har der været en lærer med fra skolen, men oftest har han meldt sig til en opgave. - Har man sagt A, må man også sige B. Det kunne være hårdt at starte, men pludselig gik det om en leg. Jeg er god til at hjælpe andre, og jeg kan også godt lide det, hvis der er nogen, der har brug for hjælp efter fyraften. Han kan stadig huske, da en sagde: Du kommer som sendt fra himlen af. Det var rart. - Der er en god stemning og en fin arbejdsfordeling, vi får snakket sammen, og der drilles også lidt, siger Nicolaj med et glimt i øjet. Efter at han begyndte at hjælpe med de mange projekter i landsbyen, er det også lettere at deltage i fællesspisningen i forsamlingshuset. Nicolaj ser frem til årets Havredal festival, for der træffer han mange af kollegerne fra ombygningsprojekterne igen. 7

8 Nikolai Pedersen, projektleder/ tovholder Fundament til fremtiden Det er en stolt projektleder, der husker tilbage på mange timers arbejde og glæder sig over resultaterne og mange gode, nye faciliteter i Havredal. Som projektleder og tidligere finansmand har regneark og overblik været nyttige værktøjer. Fra starten har han i styregruppen lagt vægt på, at projektet skulle gennemarbejdes med milepæle, tidsplaner og månedlige opfølgninger. Og det er kørt godt. Nikolai har styret projekt, økonomi, opfølgninger, beslutningsreferater og møder. - En stor styrke i projektet har været, at folk har overholdt aftaler og været omkostningsbevidste. Folk har tænkt sig om og udvist stort ansvarsfølelse. Har der været problemer og uenigheder har vi vendt det i styregruppen. Vi har haft kompetencer på forskellige områder, og milepælsprojekter har fx været uddelegeret fra starten. - Det har overrasket mig, hvordan folk med vidt forskellig baggrund er gået ind og har løst deres opgave. Fra starten købte vi en computer med et solidt regnskabsprogram for at arbejde så professionelt og effektivt som muligt. Og det har klart gjort min opgave lettere, siger han. Snak i øjenhøjde Nåede Havredal så målene om omvendt integration? Ifølge Nikolai blev der lagt et fundament til fremtiden. - Borgerne er kommet nærmere de unges hverdag og kan bedre forstå og acceptere deres situation end de kunne tidligere. Nu er der mere snak i øjenhøjde. På den anden side har jeg været overrasket over, at de unges interesse ikke har været overvældende, men det hører måske også deres alder til? Jeg tror, at flere fælles aktiviteter mellem borgere og de unge vil fremme den omvendte integration. Havde projektet alene handlet om integration, var vi ikke nået i mål. Det er nu her efter, det skal vise sig, om de fælles indsatser bærer fællesskab i sig, siger en tilfreds Nikolai. Nye mål at nå Fra projektbeskrivelsen: Efterhånden som projektet skrider frem, søges netværket styrket ved afholdelse af forskellige kulturelle og idrætslige arrangementer og aktiviteter. Der søges opbygget en kontinuitet i aktiviteterne, således kontakten mellem borgerne og de unge opretholdes, for på den måde at skabe omvendt integration. Økonomi Kultur- og Forsamlingshus Ombygningen blev i ansøgningen budgetteret til kr. Det forventes, at det endelige regnskab udviser en samlet udgift på ca kr., hvilket skyldes besparelser på posterne administration, uforudsete omkostninger, køkken og toiletter. Det oprindelige tilskud på kr. bliver reguleret i forhold til de realiserede omkostninger. Omvendt integration Der blev oprindelig bevilget kr., men det endelige regnskab forventes ikke at overstige kr. Den budgetterede omkostning til sekretariat på kr. er ikke udløst, så tilskuddet vil derfor blive reduceret tilsvarende. Projektet blev finansieret af - Lag Viborg, EU, Velfærdsministeriet, Tuborgfondet, Vanførefondet, Andelskassen, Lions Club, murermester Steen Fløjgaard A/S, XL Byg A/S og frivilligt arbejde. 8

9 Jane Faurbye, lærer på Havredal gl. Skole, med i styregruppen Samarbejde styrker sammenholdet og udvikler ildsjæle En lokal ildsjæl er den korte betegnelse for Jane Faurbye, der siden hun flyttede til Havredal for 15 år siden har været involveret i meget forskelligt. Da der skulle samles en styregruppe til projektet Omvendt integration var det oplagt at spørge Jane. Hun har både et stort lokalt kendskab, og som lærer er hun et relevant bindeled til Havredal gl. Skole. Jane har været en del af den vedholdende gruppe af 20 borgere, der har trukket det store læs i projektet. - Det har været vildt spændende at være med til at gøre en forskel, og jeg får så meget retur. Mange har været med undervejs, og jeg kan lide kontakten til mange mennesker. Det er en tilfredsstillelse at være med til at føre beslutninger ud i livet. Beslutninger, der fører meget godt med sig for Havredal, siger Jane. Hun indrømmer gerne, at mange er trætte nu og nok også har været det de seneste måneder. Det sidste arbejde var en drøj omgang. Vi ikke dem og os Jane er ikke i tvivl om, at der er sket noget med sammenholdet i byen. - Vi er blevet bedre integreret med hinanden. I dag er der en anden forståelse af, hvem vi er som skole, og hvilke elever vi har her. Da skolerne startede i sin tid, var der en stor skepsis fra landsbyen, og der har været meget snak. Også snak der bunder i uvidenhed. Der er sket et skred nu i positiv retning. Borgerne har mødt de unge, og det har rykket forståelsen af, hvem de er. Nogle af vore unge er nu mere trygge ved at komme hen i fx forsamlingshuset. Eleverne har brudt nogle grænser, og de har oplevet at blive en del af et normalt fællesskab, siger Jane. Hun håber, at fx borgerforeningen fremover vil lægge arrangementer på skolerne, så vi-ånden fortsætter. Til Sankt Hans så man fx børn og elever piske rundt på multibanen, mens andre elever og borgere fra Havredal fik sig en god snak i den lune sommeraften. Styregruppen styrer Bag projektet har siddet en styregruppe, og i det store hele har deltagerne i den været enige om, hvordan de ville køre projektet. På et tidligt stadie blev der lavet en detaljeret plan for hvordan og hvornår projekterne skulle realiseres. Det har været vigtigt. Endnu vigtigere har det været at sikre sig befolkningens opbakning til projektet og til stadighed informere om, hvor projektet var og fejre resultaterne undervejs. - Folk har taget opgaven på sig og stillet op til det, de har lovet at tage ansvar for. Vi har været gode til at beskæftige os med det, vi har interesse for og viden om. Det har betydet, at jeg fx har kunnet læne mig tilbage under punktet økonomi, for der havde en anden overblikket. Jeg har haft en del ideer og været med til at organisere og finde frivillige. Fra starten skulle vi måske have uddelegeret flere konkrete ansvarsområder, tilføjer hun. På lige fod I projektet er der lagt vægt på, at når mennesker arbejder sammen om at nå fælles mål, opstår der en viden om hinanden, der er med til at dræbe fordomme. Samtidig arbejder man på lige fod. - Vore elever har været med til at løfte en opgave på lige fod med andre frivillige. Det var rigtig godt for dem, mener Jane. Samtidig er hun bevidst om, at den pædagogiske indsats i projektet har været nødvendig. - Det ville have været for svært for de unge og sat byens folk i nogle dilemmaer, for der er jo hensyn, der skal tages til de unge. Jeg havde nok håbet på, at vore unge havde været lettere at få med i projekterne, men det har været et stort skridt for mange at deltage. Konkret projekt - god læring Skolen stillede sig til rådighed i projekterne med lærerkræfter, så eleverne gennem arbejdsopgaverne tilegnede sig viden og erfaring i fx ombygning ud fra devisen, at konkrete projekter med forskellige måder at arbejde på er god læring. 9

10 I mange år kan vi med stolthed bryste os af vores multibane, der vil blive et af byens gode samlingssteder. Vi har bygget den selv, vi har samarbejdet og løftet i flok. Jane Faurbye ved indvielsen af multibanen Multibanen Hver eftermiddag i mange uger har elever fra skolerne samt folk fra by og omegn knoklet med at få multibanen klar. Der er savet, boret i jernrør, vasket og malet brædder, fjernet muldjord, fyldt op med sand, stabilgrus og stenmel. Der er blevet stampet og anrettet, gravet huller, støbt stolper ned, lagt kunstgræs, sat bander op og så videre. Derfor skulle Havredals multibane indvies på behørig vis. Det blev den også den 28. marts 2009, da repræsentanter fra borgerforeningen, Havredal Gl. Skole og Havredal Praktiske Landbrugsskole klippede snoren over, inden banen blev taget i brug til en lokal fodboldturnering. Siden er der brugt mange legetimer på multibanen, som nu også er et yndet sted at tage hen til børnefødselsdage. Ved fælles hjælp og omtanke er multibanen blevet et fint samlingssted for byens børn, unge, deres forældre, og alle andre. Oprindeligt var det en bane betalt af Dansk Boldspil Union, DBU, men da Havredal Borgerforening senere fik midlerne til et omvendt integrationsprojekt åbnede der sig så pludselig andre muligheder. 10

11 Claus, elev på Havredal gl. Skole Jeg lærte at snakke med nye Det er første gang, Claus melder sig som frivillig, og han gør det for at lære nyt og indgå socialt sammen med andre. At møde nye mennesker er ikke hans stærke side. - I starten gad jeg ikke, men så tog jeg mig sammen og kom i gang med at hjælpe. Det fortrød jeg ikke. Overhovedet ikke, fortæller Claus. Han synes om arbejdet og resultaterne. - Engang i mellem var det lidt for spændende, for jeg er noget indelukket, men selv om jeg ikke sagde så meget, så arbejdede jeg, mens jeg lagde mærke til omgivelserne. Nogle gange var vi få, andre gange op til 20 personer, og man lærer af hinanden. Det er dejligt at se landsbyen brænde for noget. Jeg lærte at snakke med nye og åbne mere op. Sådan stille og roligt, siger Claus, der har fået arbejde hos en tømrer og snart flytter i egen lejlighed i Viborg. 11

12 Forsamlingshuset Sveden tørres af panden, mens et par frivillige tilfredse kigger ud over den store sal i Havredal Kultur - & Forsamlingshus. De er ved at være færdige med at male, og det er fint nok, for huset er lejet ud til en barnedåb lige om lidt. Sådan skrev lokalaviserne i 2009, da flere frivillige også brugte ferie og fritid på at restaurere forsamlingshuset. Her mange timers arbejde senere er der nyt indgangsparti, et nyt depotrum, nyt gulv i salen, der er indsat nyt energivenligt varmesystem, ny scene og Der er lagt 3000 der er malet hist og pist. Tidligere i 2009 fik det gamle hus fra 1886 helt nyt industrikøkken og et handicaptoilet for at give brugerne de bedste forhold, hvad enten det er til den private fest eller et møde. I alt er der lagt ca frivillige arbejdstimer. Projektets hovedaktivitet var da også ombygningen af forsamlingshuset, hvor de unge gav en stor hånd på lige fod med de andre frivillige. En oase for omvendt integration! Ombygninger og ændringer Scenen renoveres og moderniseres med av-udstyr Den store sals gulv renoveres og salen friskes op. Depotfaciliteterne til den store sal udbygges, så der etableres plads til rekvisitter og udstyr. Depotfaciliteterne indrettes i forbindelse med det nuværende grovkøkken. Det betyder, at nyt køkken sættes op. Der bygges et handicaptoilet. Indgangspartiet til huset ændres og forbedres med handicapvenlig adgang. Hele huset gennemgås med henblik på energibesparende foranstaltninger. frivilige timer i forsamlingshuset 12

13 Arne Grøndkjær Pedersen byggeleder, med i styregruppen Planlægning er alfa og omega De sidste par år har Arne været koordinator af den store ombygning i Havredal forsamlingshus, der fyldte knap 80 procent af projekt omvendt integration. Nu 3000 mandetimer senere er han en træt og tilfreds mand. Han gik med, fordi en opgave skulle løftes, og på et tidspunkt kørte hele tre ombygningsprojekter samtidig. Det krævede et rutineret overblik og ro. - Forsamlingshuset er lige som mit barn. Jeg har brugt meget tid der, og kender at lede byggerier fra min dagligdag. Samtidig er det primært frivillig arbejdskraft, og vi skulle gerne have et godt fællesskab også bagefter, siger Arne med et glimt i øjet. Fin indsats fra de unge - Hvis et projekt skal lykkes, skal det også være lysten, der driver værket det meste af tiden. Af og til er det også pligt, som når det går trægt med at skaffe frivillige her i slutningen af projektet, også selvom der står næsten 60 på listen. Men jeg har nydt at planlægge, koordinere og udføre tingene undervejs. Planlægning er helt klart alfa og omega. Det skal hele tiden tænkes fremad, og der skal være materialer på rette tidspunkt og noget folk kan lave, når de kommer for at give en hånd med. Arne har hele tiden været klar over, at når det primært er frivillige, der medvirker i et byggeprojekt, så kan noget tage længere tid. Han har kun ros tilovers for eleverne, der har været med til at løfte i flok, og han er stolt af et forsamlingshus i tip top stand. - Det er gået godt med eleverne. Sætter man dem til det rigtige, så går det godt. Og det fornemmer man hurtigt, hvad der passer til den enkelte. Mennesker skal tages, som de er. Det er mit udgangspunkt, og de unge har ydet en fin indsats. Det gik, som jeg regnede med! I sin tid var det ikke uden snak og skepsis, at Havredal fik to skoler for unge med særlige udfordringer. I dag er fokus flyttet hos de fleste. Skolerne har givet arbejdspladser og liv i byen, og via projektet har borgerne desuden mødt unge fra skolerne. Det personlige møde virker stærkt. Mest positivt. Anders - elev på Havredal Praktiske Landbrugsskole Sammenholdet er det bedste Anders var fx med til at brække gulv op og køre det ud med minilæsser, med til at male og med til at bygge en veterantraktor om. Frie weekends er brugt til at give en hånd med i Havredal. - Jeg vil gerne ud og opleve noget i stedet for at ligge foran fjernsynet. Så kommer jeg også til at snakke med nye, siger Anders, der er elev på Havredal Praktiske Landbrugsskole. Han kender mange flere nu, han har arbejdet sammen med nogen af borgerne. Når han møder dem til fællesspisning eller på multibanen, er det lettere at sige andet end hej. - Sammenholdet, mens man arbejder, er det bedste. Vi snakker meget, og hyggeligt er det også, mener Anders, der er bidt af landbrugsmaskiner. Så da veterantraktoren skulle laves ( se side 14), var han klar til at pudse, samle og male de mange dele. Derfor glæder han sig også over, at den del af projektet kører videre. Næste maskine at restaurere er en gammel roerenser. Fælles interesser giver fælles oplevelser, sammenhold og viden om mekanik. 13

14 Lars - elev på Havredal Praktiske Landbrugsskole Det var som om, vi havde guld i øjnene Multibane, veterantraktor, forsamlingshus og kartoffeljubilæum. Lars har været med til det hele. - Jeg kan ikke sidde stille, og derfor har jeg brugt en del fritid på at være med i Havredal. Som elev på Havredal Praktiske Landbrugsskole har han hænderne skruet rigtigt på, og det har flere projekter nydt godt af. Fra skrot til traktor Lars brænder for at lave gamle maskiner om til noget flot. I et af milepælsprojekterne, veterantraktor,skulle deltagerne lave en ældgammel traktor om til en flot veterantraktor. Efter timers arbejde og hygge var det et stolt øjeblik, da den flotte traktor blev præsenteret på en udstilling i Kongensbro. - Vi fik flere positive kommentarer med hjem, og mange kom hen for at snakke. Den dag var bare noget særligt. Et kæmpe kryds at sætte i kalenderen. Som om vi havde guld i øjnene, siger Lars begejstret. Veterantraktor projektet kører videre med både elever og borgere. Næste projekt er at restaurere en roerenser. - Jeg elsker at makke med traktor og maskiner. Og jeg kører da også traktortræk. Støjen er det bedste! Det siger noget om, hvor mange hestekræfter der er. Det kunne have været kedeligt Det var sjovt at være med til lidt af hvert, mener Lars, der troede, det havde været mere kedeligt. Han synes, han har lært en del. I hvert fald lært mange flere at kende fra landsbyen, og siden har de snakket om alt det, de har lavet. En stor dag var det, fx da Havredal blev udnævnt til årets landsby. - Det har meget at sige, at vi er sammen om at lave tingene. Vi er jo ikke en flok idioter, men nogle der gider lave noget. Her bagefter kender jeg flere, og det er lettere at gå hen og snakke, fortæller Lars, der har fundet et job, når skolen er færdig i Den flotte veterantraktor kom med til Kongensbro, og hyggen på værkstedet med at restaurere fra rustbunke til rost håndværk er en aktivitet, der er kommet for at blive i Havredal. Unge og voksne fra byen arbejder side om side. Omvendt integration i praksis. 14

15 Koncentrationen var i top, da der blev holdt pc kursus på Havredal gl. Skole. IT kursus fælles læring mellem unge og borgerne i Havredal Snakken går mellem de 7-8 deltagere og deres undervisere på it-kurset på Havredal gl. Skole, hvor man bliver opdateret i den daglige brug af sin pc og mere grundlæggende omkring brug af virtuelle muligheder. Kurset er en del af projekt Omvendt integration. Underviser på kurset er Kristian Krogh, og han får hjælp af elever fra Havredal gl. Skole, som er støttelærere under de praktiske øvelser i grundlæggende håndtering af pc eren: hvordan opretter man dokumenter, mapper, flytter billeder fra kamera over på computeren og videre ind i dokumenter og sender og modtager s. Vi bygger flere dele på i den nærmeste fremtid. Bl.a. vil vi udforske mulighederne i regneark, tekstbehandling mm. Et hjemmebesøg hos de kursister, der har stationære computere, er også på tapetet, så de kan få en vurdering af, om de har en computer, der er fit for fight også i 2010, fortæller Kristian Krogh. Kunst med kartofler Den 28. august 2009 blev ny kunst afsløret ved de nyrestaurerede vejchikaner i Havredal. En stor flot smedet kurv med kartofler i. En lokal smed kreerede kurven, og elever fra Havredal Praktiske Landbrugsskole tog kartoflerne op af jorden og puttede dem i den flotte kurv. Anledningen var det store jubilæum, hvor det i august 2009 var 250 år siden, at kartoffeltyskerne kom til området. 15

16 Skulle jeg sætte tre ord på Havredal er det: lille, social og vågen. Projektet med omvendt integration mellem uddannelsessteder og Havredal som lokalsamfund gjorde indtryk, og det sociale aspekt, som kendetegner projektet, er helt unikt. I har forstået, at man aldrig kommer foran, hvis man går i andres fodspor. Derfor træder I jeres egne spor. Sagt af Mette Møller, formand for Viborg Kommunes demokratiudvalg, da Havredal blev årets lokalområde i Viborg Kommune, 2009.