Europa-parlamentets fi skeriudvalg skal efter planen give sin indstilling til resten af parlamentet, som derefter skal stemme om forslaget.

Transkript

1 FF NYT NO 2 MAJ 2005 Synspunkt Lad fornuften sejre Fiskemelsindustrien har igennem de sidste fi re år været underlagt EU-kommissionens forbud mod brugen af fi skemel i foder til drøvtyggere. Forbuddet blev indført for at sikre forbrugerne i EU mod kogalskab og Creutzfeldt Jacobs sygdommen. Der var således begrundet mistanke om en forbindelse, når drøvtyggere fi k foder, hvori en bestanddel bestod af animalsk protein og, at sygdommen dermed kunne overføres til mennesker. På det tidspunkt, da fi skemel blev forbudt, havde man ikke en sikker analysemetode, som kunne skelne fi skemel fra f. eks kød - og benmel. Så hensynet til de enkelte EU landes forbrugere var på sin plads - bortset fra, at fi skemel aldrig nogensinde har været mulig bidragsyder til kogalskab. Fiskemelsindustrien blev dermed taget som gidsel i en uheldig situation. Det blev som en konsekvens pålagt den internationale fi skemelsindustri at udarbejde en videnskabelig dokumenteret analysemetode, som vil kunne skelne fi skemel fra proteiner af animalsk oprindelse. Vi har internationalt arbejdet hårdt og seriøst for at løse opgaven - og har fundet løsningen. EU-kommissionen godkendte den reviderede microscopymetode den 1. juli Denne analysemetode kan detektere helt ned til 0,1% protein af animalsk oprindelse i foderblandinger med indhold op til 5% fi skemel. Endvidere har den videnskabelige styrekomite i EU fremlagt klare beviser på, at fi skemel ikke kan være kilde til kogalskab. Slutteligt bliver alt kød - og benmel i dag udelukkende benyttet som brændselsenergi i tungindustrien eller som ingrediens i foderet til pelsdyr. Man skulle dermed tro, at opgaven var løst og blot være en formsag for EU-kommissionen at ophæve forbuddet. Der har således været afholdt uformelle møder forud for fremlæggelsen af forslaget for at få forbuddet ophævet. Grundet forskellige omstændigheder er forslaget dog aldrig formelt forelagt kommissionen, og fi skemelsindustrien har dermed befundet sig i et dødvande i denne sag. I marts afholdtes en høring i Europaparlamentet i Bruxelles foranlediget af det skotske EU-parlaments medlem Struan Stevenson, der sammen med videnskabsfolk og andre eksperter fremlagde en saglig, objektiv argumentation for at ophæve forbuddet. Under høringen fi k industrien støtte fra to danske EU- parlamentarikere, tidligere fødevareminister; Henrik Dam Kristensen (S) samt Niels Busk fra Venstre. Europa-parlamentets fi skeriudvalg skal efter planen give sin indstilling til resten af parlamentet, som derefter skal stemme om forslaget. Vi sætter vores lid til, at udfaldet er positivt og, at parlamentet samlet giver kommissionen grønt lys for at løfte forbuddet. Adm. direktør Morten Broberg Med baggrund i den saglige argumentation, som forelagdes Europa-parlamentet under høringen, bør der ikke være nogen tilbageværende tvivl om, at forbuddet bør ophæves snarest muligt. Jeg har således stor tillid og forhåbning til, at parlamentet vil give sin samlede anbefaling til EU-kommissionen om at få forbuddet fjernet og dermed lade fornuften sejre, så vi kan få vore sunde og nærende fi skemelsproteiner tilbage i foderet til drøvtyggere. Som resultat vil fi skemelsindustrien positivt bidrage til øget dyre - og forbrugervelfærd i EU.

2 HISTORISK STORE LANDINGER To af Nordatlantens store Krünborg fra Færøerne og Altaire fra Shetlandsøerne lander den største mængde industrifi sk i FF s 45-årige historie Den 82 meter lange, færøske trawler Krünborg slog den kun få uger gamle landingsrekord og lossede tons blåhvilling i løbet af 23½ time Det var en historisk dag, da den shetlandske, pelagiske trawler LK 429 Altaire fra Lerwick på Shetlandsøerne midt i marts landede tons blåhvilling til FF. Der var tale om den største enkeltlanding i virksomhedens 45- årige historie. Det var derfor en tilfreds skipper, Pauli Vang, der så hurtigt kunne forlade Skagen for at fortsætte fi skeriet, oplyser formidleren af handelen. Krünborg er et af de største skibe i den pelagiske fl åde i Nordatlanten. Det er netop forlænget med otte meter fra 74 m til 82 m og har derved fået en ekstra tanksektion. Skibet har været i Skagen tidligere med makrel til konsum. Rekorden blev dog slået fem uger senere. Da anløb den færøske trawler, Krünborg Skagen med tons blåhvilling. 23½ time senere var lasten afl everet. Den shetlandske trawler Altaire med tons blåhvilling anløb Skagen med den største last i FF s 45-årige historie, men rekorden blev overgået få uger efter. 2

3 skibe leverer rekordfangst Fremtidens fi skeskibe Det var et ligeså betagende syn at opleve det knap halve år nye Altaire lægge til kaj også som et pragteksempel på fremtidens fi skeskibe i det pelagiske fi skeri. Altaire slog rekorden midt i marts med tons blåhvilling, og efter en uge kom det igen med lidt over 2000 tons. Altaire er en pelagisk trawler, der foreløbig har leveret to laster blåhvilling fra farvandet vest for Irland, hvor der traditionelt er barsk vejr i det tidlige forår. Men i år viste vejret sig fra sin milde side til gavn for fi skeriet. Området er 2 2½ døgns sejlads fra Skagen med Altaire. Altaire er på 2780 bt, 77 meter langt og 15 meter bredt. Det er bygget i Solstrand i Norge til 150 mio. norske kroner. Tophastighed 19 knob, hvad dog sjældent tages i anvendelse grundet de høje brændstofpriser. Skipper er John Peter Duncan. Høj kvalitet LK 429 Altaire er ligesom Krünborg et hurtigt skib med moderne teknologi. Det betyder, at råvaren kan landes så frisk som overhovedet muligt, hvilket naturligvis højner kvaliteten yderligere. Altaire er ikke det eneste fi skeskib fra Shetlandsøerne, der lander i Skagen. Også LK 193 Adenia fra Lerwick er jævnligt leverandør og blandt de mange udenlandske fi skeskibe, der lander industrifi sk i Skagen.. De pelagiske trawlere bliver større og større. Et betagende syn i morgensolens skær, da Altaire lossede sine tons blåhvilling til FF. 3

4 DET GRØNNE REGNSKAB Vedvarende indsats for et forbedret miljø Miljø og energibevidst indsats med kvalitetsafregning som et vigtigt bidrag til at højne kvalitet og den bedste udnyttelse af ressourcerne FF har afl everet sit syvende grønne regnskab på syv år til myndighederne. Det understreges, at det er FF s politik til stadighed at opstille nye mål for at reducere miljøbelastninger og ressourceforbrug mest muligt. Intern uddannelse Der gøres således en betydelig indsats i kraft af intern uddannelse og træning for at fremme miljøbevidstheden blandt medarbejderne, blandt andet ved at sikre en altid opdateret viden på områderne. Der foretages derudover en konstant vurdering af konsekvenserne for miljø og energi ved nyinvesteringer samt ved større omlægninger af driften. leverandører i samtlige spørgsmål, der drejer sig om miljø og energi. Denne opfattelse omfatter ikke alene myndighedskrav, men også om de initiativer, som virksomheden selv tager og har taget gennem årene. Virksomheden ønsker at fremstå som miljø og energibevidst, baseret på et aktivt engagement for at fremme disse mål, oplyses det i regnskabet. Desuden er det FF s holdning at offentliggøre miljø og energipolitikken i en dialog med interesserede. Det gælder såvel myndigheder, kunder som Fra Det Grønne Regnskab 2004: Grafisk fremstilling af massebalancen. 4

5 GENERALFORSAMLINGEN Ny i bestyrelsen Tre på valg TVN gennemsnit pr. måned i 2003 og 2004 Arne Madsen, Strandby, FN 356 Kirbit blev nyvalgt til bestyrelsen på generalforsamlingen. Han afl øser Sten Rasmussen, Strandby, der har været bestyrelsesmedlem siden 1996, men er ophørt med fi skeri. Der var tre af bestyrelsens ni medlemmer på valg, som det er bestemt i vedtægterne. De to øvrige Peter Grønbæk og Svend Bach blev genvalgt. Råvarens kvalitet I 2004 og i fremtiden er der særlig fokus på at reducere kvælstofudledningen og reduktion af PCB. Der lægges, som altid, stor vægt på at synliggøre råvarens kvalitet overfor den enkelte andelshaver og leverandørerne ved udsendelse af TVN-kurver (total fl ygtig kvælstof) som udtryk for råvarens friskhed. Denne måling er samtidig afgørende for afregningsprisen. Rensning af fi skeolie Det oplyses endvidere i det grønne regnskab, at anlægget til rensning af fi skeolie for dioxin fra enkelte fi skearters vedkommende blev sat i gang i april 2004 med tilfredsstillende resultat. Der er tilsvarende indført ny teknologi, som nedbringer dioxinholdigt fedt fra visse fi skemelsprodukter, således at dioxinindholdet nedbringes markant i melet. Initiativerne med reduktionen af dioxin og PCB skyldes dels virksomhedens krav til sig selv samt kunde - krav og krav fra myndighederne. Fem pct. færre råvarer Det syvende grønne regnskab baserer sig på en råvaremængde, der er fem procent mindre end i Der blev i 2004 modtaget og forarbejdet tons råvarer med en produktion på tons fi skemel og tons fi skeolie. Fordelingen af råvarer i 2003 og Certifi kater Det fremgår ligeledes af regnskabet, at FF SKAGEN, Denmark er certifi ceret med de højst opnåelige, internationale standarder, således som tidligere oplyst i FF-NYT: DS/EN ISO 9001 DS/EN ISO DS 2403 DS 2730 (kvalitet) (miljø) (energi) (HACCP/GMP+) Fiskesortering og Kasseterminal Mindre overskud Der blev sorteret kasser i 2004 mod året før, blev det oplyst på generalforsamlingen. Gennemsnitsprisen pr. kasse blev 417 kr. mod 414 kr. i Samlet set blev der tale om et lille overskud. Også i Kasseterminalen var der tale om et mindre overskud, som overføres til næste år. Den samlede omsætning i 2004 steg med 1½ pct. Lille tilbagegang af råvarer i 2004 Dårlig tobissæson satte som ventet sine spor Som bekendt var også 2004 en dårlig sæson for tobisfi skeriet, og den satte sine spor i statistikken for råvarer sidste år. Der blev en tilbagegang på tons fra tons i 2003 til tons i Samtidig blev der leveret mindre afskær fra fi skeindustrien som følge af færre norske landinger af sild i Danmark i forbindelse med konfl ikten mellem Norge og EU, der endnu ikke er løst. 5

6 FISKEMEL OG PROTEINER Styrker dyrevelfærd og fødevaresikkerhed Der fi ndes intet produkt som fi skemel med så høj ernæringsmæssig værdi til gavn for køer, får og geder Det forventes i fi skemelsbranchen og i vide kredse i EU, at det fi re år gamle forbud mod brug af fi skemel som proteintilskud til drøvtyggere ophæves. I det perspektiv kan der være god grund til at oplyse, hvilken betydning og værdi fi skemel har som proteintilskud til drøvtyggere, kødkvæg, malkekvæg, får og geder - set i relation til den mangel på ernæringsrigtig foder, som dyrene lider under på grund af EU-forbuddet. For det første er det videnskabeligt dokumenteret, at fi skemel har særdeles værdifulde egenskaber som supplement til drøvtyggernes ernæring. Når de ikke får fi skemel, går det til gengæld ud over den dyrevelfærd og fødevaresikkerhed, som er højt prioriterede spørgsmål i alle EU-lande, men selvfølgelig også i lande udenfor EU. De livsnødvendige proteiner Det er videnskabeligt dokumenteret, at der ikke fi ndes noget andet foder, der kan erstatte fi skemel på så højt niveau med livsvigtige proteiner i en harmonisk kostsammensætning som fi skemel. Malkekvæg kan opnå en høj ydelse i mælkeproduktionen samtidig med, at dyrene opnår den bedst mulige balance i ernæringen. Med andre ord: Dyrevelfærd og sund økonomi på samme tid, og det gælder naturligvis også kødkvæg. Omvendt bliver kvæget stresset og mere hyppigt ramt af sygdomme, når der ikke er fi skemel i foderet. Det betyder, at der må ordineres mere medicin til dyrene, hvis vækst derfor hæmmes. Det er næppe vanskeligt at forstå, at mere medicin til dyrene også betyder mere medicin i os mennesker i den fødekæde, som vi alle er et led i. Dyrene får lettere stress, når de lever på grænsen af det forsvarlige, og det er tilfældet, når de ikke får fi skemel. Udover at fi skemel i foderet altså er selveste forudsætningen for en høj dyrevelfærd er det som nævnt desuden nødvendigt for at opnå en høj kvalitet af kød og højtydende malkekvæg. 6

7 EFTER BRANDEN Tørrer 7 bliver skiftet til august Samtidig erstattes de udtjente rotorer i tørrer 5 og 6 Det politiske forbud EU nedlagde forbud mod fi skemel til drøvtyggere, fordi der udbrød kogalskab (BSE). Det skyldtes ikke, at fi skemel som produkt kunne være årsag til kogalskab det er simpelthen ikke muligt - men fordi et andet produkt af kød og benmel med samme egenskaber som fi skemel, let kunne forveksles med fi skemel. Det var dengang ikke muligt, hverken visuelt eller ved analyse, at skelne mellem proteiner i fi skemel og i kød og benmel. Det er det til gengæld i dag. Den ny analyse Der er udviklet en ny analyse, der klart kan skelne mellem fi skemel og kød og benmel. Analysen er godkendt af EU. Logisk set må man derfor regne med, at forbuddet mod brugen af fi skemel til drøvtyggere ophæves snarest muligt. Alene det, at det er muligt at præstere den højst opnåelige og dokumenterede dyrevelfærd foruden fødevaresikkerhed på ekstra højt niveau, er så centralt i EU, at tilladelsen må være lige om hjørnet. Der foretages en omfattende udskiftning og modernisering af tre af virksomhedens tørrere i løbet af august, sagde Jørgen Ottesen på generalforsamlingen. Først og fremmest skal tørrer 7 udskiftes, efter at den blev totalskadet ved branden i september sidste år. Der skete desuden fl ere følgeskader på bl.a. afsugningsrør og scubbertårn. Skaderne er opgjort til et tocifret millionbeløb på næsten 11 mio. kr., og dertil kommer et betydeligt driftstab. Det er et forsikringsspørgsmål, som først kan gøres op, når landingerne i perioden er registreret endeligt. Udskiftningen af tørrer 7 er det mest omfattende arbejde. Den udbrændte tørrer skal hejses op og ud gennem taget, og den nye skal ind samme vej. Desuden skal der fl yttes presser og støbes nyt fundament. DEN NY GENERATION 14 fiskerielever med tilskud fra FF Fremtidens fi skere på vej Traditionen tro har FF også i 2004 ydet 50 pct. i tilskud til den faste hyre for fi skerielever, blev det oplyst på generalforsamlingen. Tilskuddet var på 50 pct. af hyren, svarende til knap kr. Der var 14 elever i praktik, heraf ni på både fra Skagen, tre med Strandby både og to med både fra Hirtshals. 7

8 PÅ JOB Udfordringer for den ny fællestillidsmand Martin Ravn er medarbejdernes mand, men også fi rmaets, og kursen er sat mod nye udfordringer i det faglige arbejde. Fællestillidsmand Henning Hoffmann Olsen, 61 år, har arbejdet på fiskemelsfabrik i 35 år, og er afløst af 36-årige Martin Ravn som ny fællestillidsmand. Da Martin Ravn fra lageret den 23. januar sagde ja til at afl øse Henning Hoffmann Olsen som fællestillidsmand, var han ikke i tvivl om den store udfordring, både i lyst og i nød. I dette dobbeltinterview med 36-årige Martin Ravn og 61-årige Henning Hoff - mann Olsen, kommer de ind på fremtidens opgaver i FF, også set i lyset af mange års erfaring på arbejdspladsen og i det faglige arbejde. Henning Olsen har arbejdet i branchen som koger i 35 år. Han begyndte på fi skemelsfabrikken Nordjylland på Buttervej i 1970, da han var 27 år, og fl yttede siden til Superfos. I 1971 blev han ansat hos FF, to år før både FF og Superfos fl yttede fra Buttervej til havnen. Han har været sikkerhedsrepræsentant og fra 1998 til 2005 fællestillidsmand. Nye tider trængt branche Martin Ravn lægger ud med at fortælle, hvad han er optaget af, nemlig de gode muligheder, som han ser dem, for et endnu bedre samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. - Branchen er trængt i disse år, konstaterer han, og vi har brug for hinanden mere end nogensinde. FF er en helt speciel arbejdsplads. Vi befi nder os på en af verdens førende fi skemelsfabrikker og Skagens største, private arbejdsplads, ejet af fi skerne selv. Det skal vi aldrig glemme. Samtidig er virksomheden kendt for at være førende for sine produkter og først fremme med nye initiativer indenfor kvalitet og miljø. - Det forpligter os alle nu og i fremtiden, siger han. 8

9 Et ønske og en vision - Det er derfor mit ønske og min vision, at FF s ledelse i endnu højere grad vil drage medarbejderne ind i udviklingen af virksomheden. Det har der gennem årene været gode eksempler på, men der må gerne vise sig endnu flere. - Der er særlig gode muligheder for at gøre et sådant samarbejde konkret netop i disse år, mener Martin Ravn. For første gange i flere årtier er et glidende generationsskifte i gang i både ledelse og blandt medarbejderne i denne virksomhed, som er kendt for at have folk ansat længe. Men nu når mange pensionsalderen. Næste generation er på vej både i ledelse og blandt medarbejdere. Vi yngre ser anderledes på, hvordan man samarbejder i det daglige i en virksomhed som denne, og det skal vi udnytte til firmaets bedste. inddraget i beslutningerne så tidligt som muligt. Medarbejderne har på hver deres område en stor erfaring i det daglige arbejde. Det er dem, der arbejder med anlæg og maskiner og i hele processen i et indbyrdes samarbejde. De skal derfor tages med på råd tidligt i processen, når der f.eks. skal opstilles en ny koger og lignende større investeringer. Det vil vi lægge vægt på i øget grad og rækker derfor hånden frem til et tættere samarbejde indenfor disse områder. Han tilføjer: - Smertegrænsen må være nået for virksomheden med de store investeringer, som myndighederne kræver. Flere krav er på vej, så vidt jeg ved. Alene af den grund har det betydning, at medarbejdernes erfaring inddrages i alle de forhold, hvor der skal ske nye investeringer for dels at mindske fejltagelser og samtidig styrke følelsen af, at vi respekteres i det gensidige samarbejde, som er også denne virksomheds fundament. Martin Ravn: Helt enig. Den ny generation med yngre medarbejdere vil have mere indflydelse. Denne indstilling tilhører udpræget min generations opfattelse. Det er naturligt for os med dette engagement, og det skal virksomheden forstå som en styrke. s Henning Olsen nikker samstemmende: - Vi har gode erfaringer med at inddrage medarbejdere i et tæt samarbejde, blandt andet omkring de mange internationale certifikater indenfor miljø, kvalitet, energi m.v. som virksomheden har opnået. De bygger i udbredt omfang på egenkontrol og har kolossal betydning for vor arbejdsplads omdømme og produkterne ude i den store verden. Vi skal arbejde mere i den retning. Samarbejdsudvalg - I den forbindelse glæder det mig, fortsætter Martin Ravn, at vi netop har aftalt, at der skal holdes fire faste, årlige møder i Samarbejdsudvalget og fire i Sikkerhedsudvalget. De vil utvivlsomt styrke kontakten mellem ledelse og medarbejdere. - Vi medarbejdere har meget mere at byde på, som vor fælles arbejdsplads kan få gavn af, fastslår han. Løn og indflydelse - Det er en af mine opgaver sammen med de øvrige tillidsfolk at sikre os bedst mulig løn og arbejdsforhold i lokalaftalerne ud fra hovedoverenskomsten. Det arbejder vi målrettet på. - Vi er dog også bevidst om, at vi sammen med ledelsen skal værne om vor arbejdsplads og virksomhed i trange tider som nu, men også af den grund er vi interesseret i at tilbyde virksomheden meget mere af vor erfaring, som alle vil kunne få gavn af. - Hvad f.eks.? - Der er ikke råd til fejlinvesteringer. Når der skal investeres nyt, tilbyder vi at blive Martin Ravn: - Der er ikke råd til fejlinvesteringer, og derfor tilbyder vi vores praktiske erfaring på et tidligt tidspunkt, før der tages endelig beslutning på vor fælles arbejdsplads. 9

10 Arbejdsmiljø - Der er andre områder, hvor vi sætter fokus på virksomhedens drift. Det drejer sig bl.a. om arbejdsmiljøet. Det er vigtigt for os at få diskuteret, hvordan vi kan få mindsket støv, støj, kulde og træk for den gruppe medarbejdere, der er udsat. - Hvor går din grænse for krav til investeringer og krav om mere i løn, når du samtidig véd, at branchen er trængt økonomisk? - Grænsen er vanskelig at trække, men for os er det naturligt at kræve mere i løn indenfor lokalaftalen, når vi skal lave mere indenfor samme arbejdstid. - Hvad mener du med det? - Vi bliver pålagt fl ere opgaver. F.eks. skal fl ere og fl ere medarbejdere udfylde mere end én funktion, og det stiller krav om fl ere kvalifi kationer. Ganske vist kommer vi på kursus, og i den retning er vi tilfredse. Men fl ere kvalifi kationer hos den enkelte bør udløse højere afl ønning. Vi har det stort set godt og arbejder selvstændigt med frihed under ansvar, men jeg er nødt til at understrege, at medarbejdere med højere kvalifi kationer, der har et større ansvar, også skal afl ønnes derefter. Vi er jo også til rådighed døgnet rundt. Jeg erkender, at det bliver vanskeligere og vanskeligere at få penge ud af fi rmaet med de store krav, der kommer udefra til investeringer, men det er min og vore tillidsfolks opgave at sørge for, at medarbejderne ikke glemmes i udviklingen. - Du argumenterer med, at medarbejderne på fabrikken er til rådighed døgnet rundt og kan kaldes på arbejde med kort varsel, når der landes fi sk, men det er jo allerede bestemt i lokalaftalen og er vel nødvendigt for, at virksomheden kan fungere? - Indrømmet. Det jeg peger på, er, at vi til stadighed skal holde dialogen i gang med ledelsen for, at vi gensidigt og hele tiden kender hinandens arbejdsindsats og problemer, før de giver konfl ikter. Den nye generation vil have åbenhed, som jeg sagde før. Henning Hoffmann Olsen: - Som tillidsmand foreslog jeg, at der også hos FF bliver valgt en repræsentant for medarbejderne til bestyrelsen, og det synes jeg stadig er en rigtig ide. Henning Olsen: - Vi havde jo en arbejdsnedlæggelse for omkring to år siden, og den slags hører til sjældenhederne i FF s 45-årige historie. Den kunne måske være undgået, hvis vi havde talt mere sammen, tror jeg. Der skete dét, at fi re medarbejdere blev fyret, fordi leverancen af råvarer var konstant faldende. Men næsten samtidig blev der tilknyttet to løsarbejdere, og det kunne vi naturligvis ikke acceptere. Det var et signal, som vi var nødt til at sende, og alle, såvel ledelse som med arbejdere, har efter min mening lært af det. Konfl ikten var et godt eksempel på, at man skal tale sammen i god tid. Også af den grund glæder det en gammel tillidsmand som mig, at der nu er fast aftalt fi re samarbejdsudvalgsmøder om året foruden fi re møder i sikkerhedsudvalget. Medarbejder i bestyrelsen? - Men ikke nok med det, fortsætter Henning Olsen. Jeg kunne ønske mig og har fremført det tidligere at vi får en medarbejder i bestyrelsen. Det har man i mange andre virksomheder i dagens Danmark. Jeg er overbevist om, at det vil være til gavn får både medarbejdere og ledelse og derfor en styrke for vor fælles arbejdsplads og virksomhed. Om ikke andet kunne denne medarbejder være observatør, således at vi meget tidligt er informeret om de tanker, som der gøres om virksomhedens fremtid. Det kunne da være, at vi kunne tilføre diskussionen og beslutningerne andre synspunkter til glæde for alle. Martin Ravn: Generelt er der et udbredt ønske om mere åbenhed. Firmaet har da også foreslået, at vi får oprettet INTRANET, så enhver medarbejder på ethvert tidspunkt at døgnet og vi arbejder jo i fl erholdsskift kan blive informeret på skærmen. Et højt informationsniveau både internt og eksternt er til gavn for alle. Det styrker sammenholdet. Fiskeripolitik - Eksternt synes jeg, at FF gerne må være mere aktiv på den fi skeripolitiske front i kamp for bedre betingelser for at drive industrifi skeri, for det lever vi alle af. Vore produkter er til gavn for hele verdenssamfundet. Vi skal ikke være berøringsangste og være så forsigtige med at sige, hvad vi mener, men derimod være offensive og åbne med vore synspunkter, understreger Martin Ravn. Der er to år indtil næste overenskomst og lokalaftale skal forhandles, men indtil da vil han argumentere for sine synspunkter med vægt på mere åbenhed og konkret medindfl ydelse som de væsentligste. Og han gentager: - Ingen skal være i tvivl om, at vi fremfører vore ønsker og krav med den holdning, at virksomheden er en fælles arbejdsplads, som vi alle skal passe på. Der skal investeres ikke blot i teknik og anlæg, men også i mennesker, for enhver virksomhed er ikke bedre end tilfredsheden hos dens medarbejdere. Det bidrager vi gerne til. 10

11 FF-NYT Ny lay-out og flere læsere Et led i virksomhedens profi l overfor offentligheden Som det måske er bemærket, får FF-NYT med dette nr. ny lay-out, som vi håber bliver positivt modtaget. Den ny lay-out er et bidrag til den profi l, som FF ønsker at tegne overfor en endnu større offentlighed og dermed signalere åbenhed og vilje til information om virksomheden og dens produkter med eksport til fl ere end 60 lande. FF s nye lay-out indføres samtidig med, at det i bladets hoved ikke længere oplyses, at FF-NYT alene er et internt blad. Det sendes i frem - tiden til endnu fl ere udover andelshavere og medarbejdere, da interessen for bladet har vist sig stor både i Danmark og udenfor landet, hvor der læses dansk. Samtidig ønsker FF SKAGEN, Denmark, også at informere en udvidet kreds om industrifi skeriet og dets fi skeripolitiske vilkår, herunder om de livsnødvendige proteiner til foder til opdræt af fjerkræ, svin og opdrætsfi sk, som FF producerer. FF-NYT distribueres foruden til vore kunder, leverandører, andelshavere og medarbejdere til Folketingets fi skeripolitiske ordførere, Nordisk Ministerråds fi skeriafdeling, Fødevareministeriet, Europa-Parlamentet og til dagblade, fagblade, radio og TV. MARKEDSRAPPORT Store mængder fisk til nordeuropæiske producenter Mange lagre er fyldt af fi skemel, især i Norge Fiskeriet er startet i Peru igen efter længere stop grundet gydesæsonen. Indtil videre har myndighederne frigivet fi skeriet, og i denne tid fastsættes den endelige kvote for de kommende måneder. Fiskeriet har været forholdsmæssigt godt med daglige landinger omkring tons siden ophævelsen af fi skestoppet. På den anden side har de peruvianske fi skemelsproducenter solgt store mængder fi skemel forud for fi skeriets start, overvejende til Kina. Det rapporteres om helt op imod tons fi skemel. Endvidere er der frygt for en såkaldt Kelvin bølge, som kan påvirke vandtemperaturen i Stillehavet ved Peru med ca. 2 grader højere temperaturer end normalt. Såfremt dette vejrfænomen ikke er kortvarigt, vil det få en effekt på fi skeriet og dermed produktionen af fi skemel. De peruvianske producenter er på baggrund af disse to faktorer meget forsigtige med yderligere salg, og med det allerede store forudsalg foreligger der således ikke noget pres på markedspriserne fra Peru. Norden og Europa I de nordiske lande og det øvrige Europa er situationen noget anderledes. De nordeuropæiske producenter har siden februar modtaget store mængder fi sk. I Island er loddesæsonen slut, og her er der landet omkring tons siden februar. I Norge og på Færøerne er der landet pæne mængder blåhvilling, og herhjemme har vi modtaget såvel brislinger som blåhvillinger. Samlet set har det ført til en stor pro duktion af fi skemel, hvor en del stadig ligger henlagt usolgt på lagre, hoved saglig i Norge. Tobisfi skeriet I Danmark blev tobisfi skeriet sat i gang 1. april men landingerne har indtil videre været yderst sparsomme. De enkelte både er således tilbageholdende med at starte på baggrund af de voldsomme udgifter til brændstof. Vi håber, at dette fi skeri vil bedres i løbet af de kommende uger til gavn for fi skerne og produktionen af fi skemel i Danmark. 11

12 RÅVARERNE Rimelig god start på året Der er modtaget tons i årets første fi re måneder En forventningsfuld spænding præger denne tid: Hvordan går det med tobissæsonen efter de to foregående år, hvor den har været nærmest katastrofal ringe. - Hvis der viser sig tobis nu, bliver det en kort og hektisk sæson, siger Jørgen Ottesen. Den første biologiske rådgivning efter de nye regler var ikke lovende. Foreløbig kan det konstateres, at der i årets første fi re måneder er leveret tons råvarer, heraf omkring tons i april., mod i alt tons i de første fi re måneder sidste år. OTTE NYE ANDELSHAVERE Flere udenlandske både knytter sig til FF Desuden en ny fra Hirtshals Det er en glædelig udvikling, at otte nye andelshavere indenfor det sidste års tid har besluttet sig til at blive medlemmer hos FF, oplyste Jørgen Ottesen på generalforsamlingen. De fl este er udenlandske både, der dri - ver industrifi skeri det meste af året, mens en er fra Hirtshals. Flere af dem har været leverandø rer i en årrække og har besluttet sig til en nærmere tilknytning. De otte er SH 4 Thomas Bach, Heiligehafen, HG 280 Tucana, Hirtshals, og KL 723 Minge, Litauen. Desuden fem svenske, indregistreret i Göteborg, GG 158 Sunnanland, GG 218 Västfjord, GG 229 Bristol, GG 912 Sunnanö og GG 921 Bohuslän. De har alle tidligere leveret til FF og har altså besluttet sig til en fastere tilknytning. Ni andelshavere har ønsket at trække sig ud af selskabet på grund af ophør med fi skeri. NORDJYLLANDS FISKERIUDVIKLING A/S Stor interesse hos den yngre generation Flere lån til uddannelse og etablering af fi skeskibe til 12 ansøgere FF NYT udgives af Fiskernes Fiskeindustri A.m.b.A. i Skagen. Redaktionsudvalg: Morten Broberg, Claus Jacobsen, Jørgen Ottesen, Poul Poulsen og Peter Sandfeld. FF-NYT kan også læses på hjemmesiden: Find FF-NYT under: Om FF, hvor også tidligere udgaver fi ndes. Tryk: Skagen Bogtrykkeri. Der lægges vægt på ansøgernes faglige kvalifi kationer, erfaring og vilje til opsparing, når bestyrelsen i generationsskifteselskabet Nordjyllands Fiskeriudvikling A/S bevilliger lån. FF er hovedaktionær i dette generationsskifteselskab, der sidste år har behandlet 15 ansøgninger. Der blev ydet ni lån til uddannelse på Skagen Skipperskole og tre til etablering til et samlet beløb på kr. Tre ansøgninger blev ikke imødekommet. Vilje og evne Bestyrelsen vurderer nøje hver enkelt ansøgning med særlig fokus på de faglige kvalifi kationer og erfaringen. Det er ligeledes af betydning, at ansøgeren i en vis periode har vist vilje og evne til opsparing med henblik på etablering. Det er ikke beløbets størrelse, der er afgørende, men den enkeltes indsats for at arbejde hen mod sit mål. Derud over vurderer bestyrelsen, hvilket skib, der er tale om, når det drejer sig om at få foden på eget dæk, alene eller sammen med andre. Det er f.eks. altid be tænkeligt at yde lån til en yngre fi sker i et 40 år gammelt fi skeskib, fordi drifts og vedligeholdelsesomkostninger utvivlsomt vil overstige selv det mest pessimistiske budget. Nordjyllands Fiskeriudvikling A/S modtager ansøgninger gennem hele året, og der er en lokal kontaktperson og koordinator i tre havne, hvor man kan henvende sig til en indledende samtale om sine ønsker og mål: Skagen Jørgen Ottesen Hirtshals Per Kold Strandby Svend Erik Andersen